Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
5. december 2019
J nr.
2019-1803
Afgørelse af det teknologineutrale udbud 2019
Til jeres orientering er det teknologineutrale udbud af støtte til landvindmøller, sol-
celleanlæg og åben-dør-havvindmøller for 2019 nu afsluttet. Der blev indkaldt bud
fra d. 27. september 2019 med frist for budafgivelse d. 27. november 2019.
Den tidligere regering indgik i 2017 en aftale om teknologineutral støtte til landvind
og sol i 2018-2019. Der blev dengang afsat 597 mio. kr. til udbuddet i 2019. I sep-
tember i år besluttede regeringen imidlertid at reducere udbudsbudgettet til 258
mio. kr., hvilket svarede til budgettet ved udbuddet i 2018. Det skete dels for at
sikre konkurrence i udbuddet og for at overføre midler til andre klimaindsatser.
Nu er udbuddet afgjort, og som følge af de indkomne bud forventes der at blive
indgået kontrakter for ca. to tredjedele af budgettet. Alle de ansøgte projekter kun-
ne imødekommes. Det vægtede gennemsnit af de vindende pristillæg er på 1,54
øre per kilowattime. Dermed fortsætter udviklingen mod lavere støttepriser, som vi
så påbegyndt i 2018.
I alt forventes der at blive indgået 7 kontrakter svarende til alle indkomne tilbud,
heraf 2 kontrakter med samlet 72 MW landvindmøller, 2 kontrakter med samlet 97
MW landvindmøller og solceller og 3 kontrakter med samlet 83 MW solcelleanlæg.
Det svarer i alt til 181 MW landvindækvivalenter eller ca. 154.000 husstandes elfor-
brug.
Ved aftaletidspunktet i 2017 forventede man, at man i 2018 og 2019 kunne få sam-
let 140 MW (opgjort i landvindækvivalenter) for 855 mio. kr. Vi har imidlertid fået 2,5
gange mere, nemlig ca. 380 MW for blot 415 mio. kr., og samtidig har vi flyttet pen-
ge til andre grønne indsatser.
I kan se nærmere om de vindende tilbud i nedenstående tabel 1.
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2