KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 118
Offentligt

Udkast til bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrænd-

stoffers bæredygtighed (HB 2017)

I medfør af § 3, stk. 11, § 3 a, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og

om reduktion af drivhusgasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar 2019, som ændret ved

Lov nr. 1754 af 27. december 2016, fastsættes i henhold til bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:

§ 1.

Hermed offentliggøres Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed,

som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2020.

Stk. 2.

Bekendtgørelsen gælder for oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til §§ 11-13 i

bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v., som indberettes til Energistyrelsen

den 1. januar 2020 eller senere.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Energistyrelsens Håndbog om

dokumentation for biobrændstoffers

bæredygtighed

14. juli 2017, version 1.4

iii

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Indholdsfortegnelse

1.1

1.2

1.3

2.1

2.2

2.3

2.4

3.1

3.2

3.2.1

3.2.2

3.3

3.3.1

3.4

3.5

4.1

4.2

4.3

4.4

Indledning 1

Baggrund .............................................................................................. 1

Sådan læses håndbogen ......................................................................... 2

Revision af håndbog ............................................................................... 2

Biobrændstofforpligtelsen og dokumentation for overholdelse heraf i

årsrapporten. ............................................................................................ 3

Biobrændstofforpligtelsen ....................................................................... 3

Biogas leveret til transport ...................................................................... 4

Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelsen (handel med

”biotickets”)

.......................................................................................... 4

Indberetning om overholdelse af biobrændstofforpligtelsen ......................... 5

Oversigt over bæredygtighedskriterierne ................................................. 8

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer ............................................. 8

Arealkriterier for biobrændstoffer ............................................................. 8

Oversigt ............................................................................................... 8

Undtagelser ......................................................................................... 10

Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner .................................... 10

Oversigt .............................................................................................. 10

Chain of custody og massebalance .......................................................... 11

Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter ........ 11

Dobbelttælling af visse biobrændstoffer ................................................. 13

Regler for dobbelttælling ....................................................................... 13

Definitioner af affald, restprodukter og anvendelse på højere niveau ........... 13

Energistyrelsens positivliste for råstoffer til dobbelttælling ......................... 14

Optagelse af yderligere råmaterialer på positivlisten og fjernelse af

råmaterialer fra listen. ........................................................................... 15

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne .............. 17

Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne .. 17

Frivillige kontrolordninger ...................................................................... 18

Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen ............................... 18

Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater ................................ 19

Efterfølgende kontrol ............................................................................. 20

Vejledende mål for brug af frivillige ordninger .......................................... 21

Indberetning af bæredygtighedsoplysninger til Energistyrelsen ................... 22

Oplysninger som skal indgå i årsrapporten ............................................... 23

5.1

5.2

5.2.1

5.2.2

5.3

5.4

5.5

5.5.1

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

5.5.2

5.6

6.1

6.2

6.2.1

6.2.2

6.2.3

6.2.4

6.2.5

7.1

7.2

7.2.1

7.2.2

7.2.3

7.2.4

Forsinket eller ufuldstændig årsrapport .................................................... 26

Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv .......................................... 26

Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne ............................... 27

Generelt .............................................................................................. 27

Regler om arealkriterierne ..................................................................... 27

Indledning ........................................................................................... 27

Arealkategorier til indberetning .............................................................. 27

Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet .................. 29

Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra

biobrændstoffer .................................................................................... 29

Yderligere vejledning ............................................................................. 29

Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion af

drivhusgasemissioner ............................................................................. 30

Generelt .............................................................................................. 30

Beregning af CO

-intensitet .................................................................... 30

Indledning ........................................................................................... 30

Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -reduktioner ved

biobrændstof ........................................................................................ 31

Anvendelse af overordnede standardværdier ............................................ 32

Anvendelse af data om faktiske udledninger ............................................. 33

I beregningerne skal indgå de emissioner, som fremkommer i forbindelse med

fremstilling og transport af de hjælpestoffer og øvrige inputs, som indgår ved

de forskellige produktionstrin. Det omfatter eksempelvis udledninger fra: .... 34

7.2.5

7.3

7.3.1

Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier .......... 34

Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse ................................. 36

Organisk kulstof i jorden ........................................................................ 38

Mineralsk jordbund ........................................................................................... 38

Organisk jord (histosol) ..................................................................................... 39

7.3.2

7.3.3

7.4

8.1

8.2

8.2.1

8.3

8.3.1

8.3.2

Kulstoflager i planter over og under jorden. ............................................. 39

Bonus for nedbrudt areal ....................................................................... 40

Beregning af drivhusgas-reduktion .......................................................... 41

Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance ...... 42

Generelt .............................................................................................. 42

Principper for massebalancesystemet ...................................................... 42

Udarbejdelse af et massebalancesystem .................................................. 44

Regler for udformning af massebalancesystem ......................................... 44

Omfang ............................................................................................... 44

Ansvar og procedurer ............................................................................ 45

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

8.3.3

8.3.4

8.3.5

8.3.6

8.3.7

8.3.8

9.1

9.2

9.3

9.4

9.4.1

9.5

9.5.1

9.6

9.7

Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger .................... 45

Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning ......................... 45

Samlet rapportering af flere partier ......................................................... 46

Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier ........................... 47

Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter

fremstillet af samme råmateriale ............................................................ 48

Opbevaring af dokumenter..................................................................... 50

Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen .. 53

Krav om kontrol ................................................................................... 53

Standarder for udførelse af kontrol ......................................................... 54

Omfanget af kontrollen .......................................................................... 54

Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger ............ 56

God praksis .......................................................................................... 57

Organisering af kontrol .......................................................................... 57

God praksis .......................................................................................... 59

Kriterier til brug for kontrollen ................................................................ 59

Kontrolrapport ...................................................................................... 60

10 Indberetning i henhold til metodedirektivet ........................................... 62

Bilag A

Bilag B

Bilag C

Bilag D

Bilag E

Bilag F

Bilag G

Bilag H

Bilag I

Regler om arealkategorier .................................................... 63

Positivliste for dobbelttælling ............................................... 69

Ansøgningsformular om optagelse på positivlisten ............... 71

Eksempler på chain of custody dokumenter .......................... 80

Kontrollantens erklæring i årsrapporten ............................... 86

Indberetningsemner ............................................................. 88

Fossil and Non-biofuels ......................................................... 90

Biofuels ................................................................................. 91

Ordliste ................................................................................. 93

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Indledning

1.1

Baggrund

I 2009 introducerede EU en omfattende og bindende bæredygtighedsordning. I hen-

hold til Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (VE-

direktivet) og Direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie

(Brændstofkvalitetsdirek-

tivet) skal virksomheder, der leverer biobrændstoffer til transport kunne påvise, at

deres produkter opfylder bæredygtighedskriterierne fastsat i direktiverne, for at pro-

dukterne kan modtage støtte fra nationale regeringer

samt blive medregnet i opfyl-

delsen af målene for vedvarende energimål og -forpligtelser.

Kriterierne gælder både

for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet i EU og dem, der importeres

til EU fra tredjelande.

Danmark har gennemført bæredygtighedskriterierne med lov om bæredygtige bio-

brændstoffer og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed, i det følgende

benævnt henholdsvis loven og bekendtgørelsen.

Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at biobrændstoffer skal udgøre mindst 5,75

pct. af virksomhedens samlede salg af brændstoffer til landtransport. Denne forpligtel-

se benævnes i det følgende biobrændstofforpligtelsen. Det fremgår endvidere, at bio-

brændstofferne skal overholde bæredygtighedskriterierne, hvis de skal medregnes ved

opfyldelsen af biobrændstofforpligtelsen.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at virksomhederne årligt og inden 1. april skal indbe-

rette om opfyldelse af forpligtelsen og om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne

til Energistyrelsen. Når der i det følgende anvendes betegnelsen ”virksomheder”, me-

nes der hermed de virksomheder, som er pålagt biobrændstofforpligtelsen og skal

indberette til Energistyrelsen om opfyldelsen heraf.

Denne håndbog tydeliggør reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at

biobrændstofforpligtelsen og bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og be-

kendtgørelsen er opfyldt. Hermed beskriver håndbogen samtidig det danske, nationale

system til kontrol af oplysninger om opfyldelse af bæredygtighedskriterier for bio-

brændstoffer, som hvert EU-medlemsland skal etablere i henhold til direktiverne. Her-

udover giver håndbogen nærmere regler for, om et biobrændstof kan tælles dobbelt

ved opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen.

Direktiv 2009/28/EF og Direktiv 2009/30/EF

–

når der i denne håndbog henvises til bestemmelser eller

bilag, der indgår i begge direktiver, nævnes kun VE-Direktivet.

Støtte så som fritagelse fra CO

-afgift forudsætter ligeledes overholdelse af bæredygtighedskriterierne,

men håndbogen omfatter ikke dokumentation af, at denne forudsætning er opfyldt, eller konsekvenserne af

manglende opfyldelse i relation til afgiftsfritagelsen.

Kriterierne gælder også for flydende biobrændsler til brug for varme- og el-forsyning, dokumentation for

overholdelse i relation til denne anvendelse er ikke omfattet af denne håndbog.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

1.2

Sådan læses håndbogen

I kapitel 2 beskrives det nærmere, hvordan biobrændstofforpligtelsen opgøres for den

enkelte virksomhed, og hvordan den opnåede iblandingsprocent opgøres og rapporte-

res. Der redegøres endvidere for, hvilke virksomheder der er forpligtet af loven. I ka-

pitel 3 gives der en oversigt over bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og be-

kendtgørelsen. Bæredygtighedskriterierne omfatter arealkriterierne, minimumskravet

til reduktion af drivhusgasemissioner samt krav om anvendelse af massebalanceprin-

cip ved dokumentation af produkters bæredygtighed. Kapitel 4 indeholder nærmere

regler for dobbelttælling af visse biobrændstoffer. Her forklares, hvilke betingelser der

skal opfyldes for, at der kan ske dobbelttælling, og hvordan virksomhederne kan påvi-

se, at disse er opfyldt.

I kapitel 5 gives der en generel beskrivelse af de muligheder, virksomhederne har for

at påvise overholdelse af de bindende bæredygtighedskriterier, herunder anvendelse

af forudgående certificering og

–

primært som alternativ i en overgangsperiode

–

an-

vendelse af såkaldt ”efterfølgende kontrol”.

Endvidere beskrives virksomhedernes for-

pligtelse til at indsende en årsrapport til Energistyrelsen om mængden af anvendte

biobrændstoffer til transport og disse biobrændstoffers overholdelse af bæredygtig-

hedskriterierne.

Kapitel 6-8 beskriver reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at bæ-

redygtighedskriterierne er overholdt, når der anvendes efterfølgende kontrol. Når kon-

trollen er baseret på certificering, forventer Energistyrelsen, at de kontrolsystemer,

som certificering gennemføres under, indeholder de nærmere retningslinier for doku-

mentation.

Årsrapporten, som virksomhederne skal indsende til Energistyrelsen, skal kontrolleres

af en uafhængig kontrollant. I kapitel 9 forklares, hvordan denne kontrol skal gennem-

føres, og der gives vejledning om god praksis i forbindelse med kontrolprocessen.

1.3

Revision af håndbog

Da området for biobrændstoffer er et område i stadig udvikling, vil der kunne ske mindre justerin-

ger af håndbogen uden at der foretages høring over disse mindre justeringer. I de tilfælde, hvor

udviklingen i markedet afstedkommer større ændringer, vil disse blive sendt i høring. Da området

som nævnt er under udvikling, kan der ikke fastsættes faste intervaller for en justering af håndbo-

gen. Justeringerne vil ske i forlængelse af udviklingen på området.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Biobrændstofforpligtelsen og dokumentation for overholdelse

heraf i årsrapporten.

2.1

Biobrændstofforpligtelsen

Ifølge lov om bæredygtige biobrændstoffer skal de forpligtede virksomheder sikre, at

biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af deres samlede, årlige salg af brændstoffer

til landtransport. Med virkning fra 1. januar 2020 skal virksomhederne sikre, at så-

kaldt avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede

årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Ved avancerede

biobrændstoffer forstås biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, og andre

brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

(EU) 2015/1513 af 9. september 2015 (ofte benævnt ILUC-direktivet).

Med en ændring af loven, som trådte i kraft den 1. januar 2017, er der bl.a. sket en

præcisering af, hvilke virksomheder der er omfattet af iblandingskravet. Formålet er at

tilpasse loven til den udvikling inden for selskabsorganisering, der er sket i sektoren,

ligesom ændringen tager højde for, at biogas er på vej ind i transportsektoren. Det

fremgår, at virksomheder der angiver og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftslo-

ven af flydende brændstoffer, der sælges til landtransport, skal sikre, at biobrændstof-

fer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til

landtransport. Hvor en virksomhed sælger flydende brændstof til en anden virksom-

hed, som videresælger brændstoffet til den endelige forbruger, er det således den

sidstnævnte virksomhed, som er omfattet af iblandingskravet.

Et tilsvarende krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer af virksomhedens sam-

lede årlige salg af brændstoffer til landtransport gælder for naturgasleverandører, der

er leverandører af gasformige brændstoffer til en gastankstation.

Et bus- eller transportselskab, der efter aftale med SKAT selv betaler energiafgift, vil

dog ikke være omfattet af iblandingsforpligtelsen, fordi de selv forbruger brændstoffet

og dermed ikke videresælger brændstoffet til landtransport. Dette indebærer, at det er

de virksomheder, der leverer brændstof til disse bus- og transportselskaber, der er

omfattet af iblandingskravet for den mængde brændstof, de leverer til bus- og trans-

portselskaberne, uanset at virksomhederne ikke angiver og betaler energiafgift efter

mineralolieafgiftsloven.

Ved biobrændstoffer forstås gasformige eller flydende brændstoffer til transport frem-

stillet på biomasse.

Iblandingskravet gælder ikke ved salg til eksport og salg til andre virksomheder.

Kravet skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. En virksomhed kan dog

fravige procentsatsen på 5,75 pct. med op til 0,5 procentpoint. En fravigelse vil skulle

udlignes det efterfølgende år. Forudsat udligningen er sket, vil der også det efterføl-

gende år kunne ske en fravigelse med op til 0,5 procentpoint af dette års krav, og så

fremdeles. I 2020 kan procentsatsen dog ikke fraviges. Forsynings-, Energi og Klima-

ministeren kan med mindst 1 års varsel fastsætte regler om, at fravigelsen af procent-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

satsen ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark har internationale forpligtelser, der

kan relateres til iblanding af biobrændstoffer.

2.2

Biogas leveret til transport

Bæredygtig biogas kan anvendes til opfyldelse af iblandingskravet. Til transportformål

anvendes biogas normalt i opgraderet form, og den opgraderede biogas føres direkte

fra opgraderingsanlægget til tankstationen eller fremføres via naturgasnettet. I det

følgende anvendes betegnelsen ”biogas” om både den opgraderede biogas, som leve-

res direkte fra biogasanlæg til tankstation med henblik på anvendelse i transport, og

den opgraderede biogas, der leveres til tankstationen via (natur)gasnettet.

Hvis biogassen fremføres via gasnettet, kan massebalanceprincippet anvendes, og

gasnettet betragtes i den

forbindelse som ét ”sted”. Det indebærer, at biogas kan til-

føres gasnettet på én lokalitet, blandes med naturgas på nettet og tages ud af gasnet-

tet på en anden lokalitet som biogas. Virksomheden kan ikke tage mere biogas ud af

nettet til anvendelse til transport, end den mængde bæredygtig biogas, som virksom-

heden har anskaffet og som er tilført gasnettet. Transport af bæredygtig biogas kan

dog kun ske inden for Danmarks grænser. Såfremt biogas importeres til Danmark via

gasnettet, kan biogassen ikke anses som bæredygtig, selv om biogassen er certificeret

som bæredygtig af frivillige ordninger, der er godkendt af Kommission. Importeres

biogassen i selvstændige tanke via fx lastvogn, tog eller skib, vil biogassen ikke miste

sin eventuelle bæredygtighed, når denne er dokumenteret via frivillige ordninger, der

er godkendt af Kommissionen, eller på anden vis dokumenteret.

Det bemærkes, at ifølge statsstøttereglerne kan biogas, der anvendes direkte til

transport, ikke medgå til opfyldelse af iblandingskravet, hvis det samtidig modtager

støtte efter VE-lovens § 43b.

Tilsvarende begrænsning gælder ikke på nuværende

tidspunkt for biogas leveret via gasnettet, som støttes efter naturgasforsyningslovens

§ 35c. Men når opgraderingsstøtten til biogas leveret via nettet skal genanmeldes ef-

ter statsstøttereglerne (hvilket senest skal se i 2023) kan begrænsningen også blive

indført for biogas leveret via naturgasnettet. Fra det tidspunkt vil det derfor sandsyn-

ligvis ikke være muligt at opnå opgraderingsstøtte samtidig med, at biogassen anven-

des til opfyldelse af iblandingskravet.

2.3

Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelsen (handel med

”biotickets”)

En virksomhed kan opfylde sin iblandingsforpligtelse ved aftale med en eller flere an-

dre virksomheder om, at de helt eller delvis opfylder forpligtelsen i fællesskab i et gi-

vet kalenderår. Dette kan ske ved overdragelse af retten til at medregne en vis

mængde biobrændstof (målt efter energi) til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen.

Dette betegnes populært som køb henholdsvis

salg af ”biotickets”. Det er en forud-

sætning for overdragelse af biotickets, at den tilsvarende mængde af biobrændstof har

været anvendt til transport af den virksomhed, som overdrager rettigheden, inden for

det kalenderår, som iblandingsforpligtelsen vedrører. Det er endvidere en forudsæt-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

ning, at den virksomhed, som overdrager retten, ikke medregner den anvendte

mængde biobrændstof i opgørelsen af sin opnåede iblandingsprocent.

Hvis virksomheden efter kalenderårets udløb konstaterer, at noget af det biobrænd-

stof, den har anvendt til transport, ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og dermed

ikke kan anvendes til opfyldelse af iblandingskravet, kan virksomheden købe biotickets

hos andre, forpligtede virksomheder med henblik på at opfylde kravet. Det er som

nævnt en forudsætning, at de købte biotickets vedrører biobrændstoffer, som er an-

vendt til transport i det kalenderår, kravet vedrører. Købet kan foretages, indtil virk-

somheden har indsendt sin årsrapport til Energistyrelsen. Hvis det under Energistyrel-

sens vurdering af rapporten viser sig, at nogle af de indkøbte biobrændstoffer ikke

opfylder bæredygtighedskriterierne eller på anden måde ikke opfylder kravene, såle-

des at iblandingskravet ikke opfyldes, og forudsat virksomheden har handlet i god tro,

kan virksomheden fortsat købe biotickets mhp. opfyldelse af kravet, indtil Energisty-

relsen har færdigbehandlet sagen.

2.4

Indberetning om overholdelse af biobrændstofforpligtelsen

I forbindelse med den årlige indberetning til Energistyrelsen om opfyldelse af iblan-

dingskravet skal virksomheden oplyse om den opnåede iblandingsprocent i kalender-

året. Den opnåede iblandingsprocent opgøres således: Mængden af biobrændstoffer

leveret til transport i kalenderåret opgjort efter eventuel dobbelttælling og tillagt

eventuelt overført overskud fra det foregående kalenderår og eventuelt købte biotick-

ets og efter fradrag af eventuelle solgte biotickets og eventuelt underskud overført fra

foregående kalenderår divideres med den samlede mængde af brændstoffer leveret til

transport i kalenderåret inklusive biobrændstoffer opgjort før dobbelttælling, og resul-

tatet ganges med 100.

Som nærmere beskrevet i kapitel 4, kan visse biobrændstoffer baseret på restproduk-

ter eller affald tælle dobbelt, dvs. at deres faktiske energiindhold multipliceres med 2,

når den opnåede iblandingsprocent opgøres.

For så vidt angår flydende brændstoffer og biobrændstoffer, anses disse for at være

leveret til transport, når de forlader afgiftssuspensionspunktet. Gas anses for leveret

til transport, når den er leveret til tankstationen og der i den forbindelse afregnes

punktafgift.

Ved opgørelsen skal anvendes det energiindhold i brændstoffer herunder biobrænd-

stoffer, som fremgår af VE-direktivets bilag III. For så vidt angår gas, baseres opgø-

relsen på den afregningsvalide brændværdi i den gas, som tilføres tankstationen, på

samme måde som ved afregning af punktafgift. Ved den årlige indberetning skal virk-

somheden endvidere oplyse om, hvor stor en mængde af den gas, der er leveret til

transport, som udgøres af opgraderet biogas. Denne mængde opgøres på basis af

virksomhedens dokumenterede leverance til tankstationen af bæredygtig biogas, målt

efter energi. Den del af den leverede gas, som ikke udgøres af biogas, anses for at

være fossilt gas leveret til transport.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Virksomheden kan maksimalt indberette en mængde biogas anvendt til transport, som

svarer til 100 pct. af virksomhedens samlede leverance af gas til transport i kalender-

året, beregnet før eventuel dobbelttælling af biogas baseret på affald og restproduk-

ter.

En virksomhed kan på et givet tidspunkt ikke levere mere bæredygtig biobrændstof,

herunder biogas til transport, end virksomheden råder over på det pågældende tids-

punkt. Ved opgørelse af, hvor meget bæredygtig biogas en virksomhed råder over,

kan der for så vidt angår biogas, som tilføres via gasnettet, indregnes bæredygtig bio-

gas, som er tilført gasnettet op til 1 år

(365 dage) fra ”production end date” som den

er anført på Energinet.dk’s bionaturgascertifikater, der er led i Energinet.dk’s frivillige

certificeringsordning for bionaturgas. Dette indebærer, at biogassen kan være gyldig i

op til 365 dage plus en måned.

I forbindelse med indberetningen skal virksomheden oplyse, om den opfylder dele af

iblandingsforpligtelsen ved

køb af rettigheder (”biotickets”), eller om den omvendt

ønsker at overdrage rettighederne til andre virksomheder. De modtagne/afgivne ret-

tigheder skal oplyses i energienheder (GJ).

Hvis en virksomhed vælger at overføre et underskud eller et overskud i forhold til 5,75

pct. til det følgende kalenderår inden for den tilladte grænse på 0,5 procentpoints,

skal den ligeledes angive dette. Afvigelsen skal dels angives i procentpoints med to

decimaler, dels i absolutte størrelser (GJ).

Ved indberetning af de ovennævnte oplysninger som led i den årlige rapportering til

Energistyrelsen anbefales, at standardskemaet anvendes. Skemaet kan findes på

Energistyrelsens hjemmeside. I standardskemaet er indsat de brændværdier, der skal

anvendes for flydende brændstoffer, jf. VE-direktivets bilag III.

De indberettede oplysninger er del af den samlede, årlige rapportering til Energistyrel-

sen og skal derfor underkastes den uafhængige kontrol af årsrapporterne, som er

nærmere beskrevet i kapitel 9. Herudover består den årlige rapportering af dokumen-

tation for de anvendte biobrændstoffers bæredygtighed som nærmere beskrevet i ka-

pitel 5.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Oversigt over bæredygtighedskriterierne

I dette kapitel beskrives bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer.

3.1

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

De bindende bæredygtighedskriterier i henhold til VE-direktivet og Brændstofkvalitets-

direktivet, som er gennemført med lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendt-

gørelse om bæredygtige biobrændstoffer, omfatter:



arealkriterier i forbindelse med hvilken type areal råmaterialerne til biobrændstof-

fet er dyrket på, og

mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med fossilt

brændstof, som biobrændstofferne skal leve op til.

Fra 1. januar 2010 skal biobrændstoffer leveret til transport opfylde bæredygtigheds-

kriterierne for at kunne blive talt med i opfyldelsen af biobrændstofforpligtelsen.

3.2

Arealkriterier for biobrændstoffer

3.2.1 Oversigt

Fra 1. januar 2010 skal alle biobrændstoffer leveret til transport overholde arealkrite-

rierne for at kunne blive medregnet ved opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen.

For at et biobrændstof kan anses for at overholde arealkriterierne skal det påvises, at

råmaterialet ikke stammer fra et areal med høj biodiversitetsværdi eller med stort

kulstoflager eller fra tørvebundsarealer. Disse arealkategorier forklares yderligere ne-

denfor. Bemærk, at biobrændstoffer fremstillet af affald og restprodukter (bortset fra

restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri eller skovbrug) er undtaget fra arealkri-

terierne, se afsnit 3.5.

Ifølge loven og bekendtgørelsen må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af

biobrændstofforpligtelsen, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der havde en af

følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet stadig har denne sta-

tus:

Artikel 17(6) i VE-direktivet kræver, at biobrændstofråmaterialer fra EU også overholder Kommissionens

krav til "krydsoverensstemmelse" (Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler

for direkte støtteordninger til landmænd i henhold til den fælles landbrugspolitik og etablering af visse støt-

teordninger for landmænd.)

I overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om praktisk gennemførsel af direktivet (2010/C 160/02), og ulig de andre

bæredygtighedskrav, kræves der ikke kontrol af overholdelse af dette specifikke kriterium fra virksomhedernes side. Medlemsstaterne

forventes at henholde sig til deres eksisterende kontrolsystemer for at sikre, at landmænd opfylder deres krydsoverensstemmelses-

krav. Hvis en medlemsstats kontrolsystemer viser sig at være fejlbehæftet angående krydsoverensstemmelseskravene, skal medlems-

staten dog tage dette med i betragtning ved vurderingen af, hvilke biobrændstoffer der tillades at blive talt med ved opfyldelsen af

målet for vedvarende energi.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



primær skov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede

arealer med hjemmehørende arter, og hvor der ikke er noget klart, synligt tegn

på aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad,



områder (medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke

har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål):

der ved lov har fået status som, eller af den relevante, kompetente myn-

dighed er udlagt som naturbeskyttelsesområde, eller

til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller

arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister

udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Na-

turværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i over-

ensstemmelse med artikel 18, stk. 4, andet afsnit i VE-direktivet



græsarealer med høj biodiversitet (på ethvert tidspunkt efter januar 2008), hvil-

ket vil sige:

naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville forblive græsarealer uden

menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammen-

sætning og de økologiske kendetegn og processer, eller

ikke naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville ophøre med at være

græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke

nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste

råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer.

I Kommissionens forordning 1307/2014 af 8. december 2014 er der givet en nærmere

definition af, hvad der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet.

Derudover må biobrændstoffer ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort

kulstoflager, dvs. arealer der havde en af følgende statusser i januar 2008 (medmin-

dre at arealet på det tidspunkt, hvor råstoffet blev indsamlet, havde samme status,

som det havde i januar 2008):



vådområder, dvs. arealer der permanent eller i en betydelig del af året er vand-

dækkede eller vandmættede

sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en hektar bevokset med

træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30

%, eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten



arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde over fem meter og med

en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå dis-

se tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager

før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag

V, del C, i VE-direktivet vil opfylde mindstekravet til besparelse i drivhusgasemis-

sioner i direktivets artikel 17, stk. 2.

Endelig må biobrændstoffer ikke fremstilles af råmateriale fra arealer, der var tørve-

bundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af det-

te råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Kapitel 5 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelsen af arealkriteri-

erne kan dokumenteres.

3.2.2 Undtagelser

Biobrændstoffer fra affald og biobrændstoffer fra restprodukter (bortset fra restpro-

dukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug) er undtaget fra arealkriterierne.

3.3

Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner

3.3.1 Oversigt

Fra 1. januar 2010 skal alle biobrændstoffer leveret til transport opfylde mindstekravet

til reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med udledningerne fra fossile

brændstofferler for at kunne bidrage til opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen.



Mindstekravet udgør 35 % for alle biobrændstoffer leveret til transport før 1. janu-

ar 2018. Kravet øges til 50 pct. fra den 1. januar 2018.

For biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som er sat i drift efter den 5. okto-

ber 2015, er kravet dog 60 pct. fra den 10. september 2017.

Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer

eller flydende biobrændsler har fundet sted.



Mindstekravene til emissionsreduktionsprocent kan sammentattes således:

Biobrændstof anvendt* til opfyldelse af iblandingskravet i

Anlæg sat i drift

5/10-2015 eller før

Efter 5/10-2015

2016

1/1-9/9-2017

10/9-31/12-2017

1/1-2018 og frem

*Flydende biobrændstoffer anses for anvendt til opfyldelse af iblandingskravet, når

det forlader afgiftssuspensionspunktet. Biogas anses for anvendt til transport, når

gassen er leveret til tankstationen og der i den forbindelse afregnes punktafgift.

Den opnåede reduktion af drivhusgasudledning ved brug af biobrændstoffer sammen-

lignet med fossile brændstoffer kan påvises ved hjælp af standardværdier for redukti-

on af drivhusgasudledning for specifikke produktionsveje eller beregnes ved hjælp af

faktiske drivhusgasinputdata eller ved en kombination af faktiske værdier og disag-

gregerede standardværdier. Kapitel 7 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan

besparelsen i drivhusgasemissionen beregnes og dokumenteres.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

3.4

Chain of custody og massebalance

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden skal der

etableres en såkaldt "chain of custody" fra råmaterialeproducent til brændstofleveran-

døren. Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplys-

ningerne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. arealkriterierne)

og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtighed ved slut-

ningen af produktionskæden.

Ifølge loven og bekendtgørelsen skal principperne i et såkaldt massebalancesystem

følges. Et massebalancesystem er et system, hvor 'bæredygtighedskarakteristika' for-

bliver tildelt 'partier' og som er underlagt følgende grundlæggende regler:



Partier af råmaterialer med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan være

fysisk blandet. Det samme gælder mellemprodukter og biobrændstoffer længere

nede i produktionskæden.



Oplysninger om bæredygtighedskarakteristika og størrelser på hvert parti skal

tilknyttes blandingen,

Summen af alle partier der udtages fra blandingen beskrives som havende de

samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder, som summen af alle

partier føjet til blandingen.

Alle aktører i produktionskæden fra landbrug til virksomheder skal følge et masseba-

lancesystem, når biobrændstofoplysninger leveres videre i produktionskæden. Kapitel

8 indeholder nærmere retningslinjer for overholdelse af principperne i et massebalan-

cesystem.

Chain of custody typer, som er mindre stringente end massebalancesystemet, for ek-

sempel det såkaldte ”book

and claim”-system, tillades ikke. Dette betyder også, at

ækvivalensudskiftning som praktiseres i henhold til den fælles landbrugspolitik ikke er

tilladt ifølge loven og bekendtgørelsen.

3.5

Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter

Bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter afvi-

ger fra kriterierne for andre biobrændstoffer. Biobrændstoffer fra affald og restproduk-

ter:

er undtaget fra arealkriterierne, hvis de blev produceret på råmaterialer, der var:

a. affald eller

b. et restprodukt (som ikke er restprodukt fra landbrug, akvakultur, skov-

brug eller fiskeri).

Ækvivalensudskiftning var almindelig praksis i EU under den fælles landbrugspolitik. Det beskriver, hvor-

dan afgrøder dyrket under kontrakt til energianvendelse (enten dyrket på brakmark eller med EU-

energibistand) kan erstattes af andre materialer inden for EU, der ikke er blevet dyrket under en energikon-

trakt. Der er i princippet tale om en book and claim-metode.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

anses for ikke at have nogen drivhusgasudledning i de processer i deres livscy-

klus, der ligger forud for deres indsamling. Dette er tilfældet, uanset om restpro-

duktet er fra landbrug, akvakultur, skovbrug eller fiskeri eller ej.

kan under visse betingelser medregnes to gange ved opgørelsen af deres bidrag

til opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen (dobbelttælling).

Kapitel 4.4 indeholder en beskrivelse af definitionerne på affald og restprodukter samt

nærmere regler for dobbelttælling.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Dobbelttælling af visse biobrændstoffer

Dette kapitel indeholder nærmere regler om dobbelttælling af visse biobrændstoffer.

4.1

Regler for dobbelttælling

Biobrændstoffer, der er fremstillet på basis af affald, restprodukter, lignocellulosema-

teriale og celluloseholdige materialer, som ikke er beregnet til fødevarer, kan tælles

dobbelt ved opgørelse af, om biobrændstofforpligtelsen er opfyldt. De råmaterialer,

som kan danne baggrund for dobbelttælling, fremgår af positivlisten i bilag B, se

nærmere herom i afsnit 4.3.

Det skal bemærkes, at der som følge af ændringen af VE-direktivet, der blev vedtaget i oktober

2015, og som skal være implementeret i dansk lovgivning senest i september 2017 er en vis usik-

kerhed om, hvorvidt og i givet fald med hvilket indhold dobbelttællingsbestemmelserne i den

danske biobrændstoflovgivning vil blive videreført. Dermed vil der også være en vis usikkerhed

knyttet til de eventuelle økonomiske fordele, der følger af optagelsen af et råmateriale på den

danske positivliste over dobbelttællende biobrændstoffer, jf. afsnit 4.3 og 4.4.

4.2

Definitioner af affald, restprodukter og anvendelse på højere niveau

Som angivet af Kommissionen i meddelelse 2010/C 160/02 defineres affald som et-

hvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er

forpligtet til at skille sig af med (gælder også materialer, som skal trækkes tilbage fra

markedet af sundheds- eller sikkerhedshensyn). Råmaterialer, der forsætligt er modi-

ficeret til at blive regnet som affald (f.eks. ved at blande affaldsmateriale i et materia-

le, der ikke er affald), må ikke regnes med.

Selv om et stof eller en genstand falder inden for denne definition, vil Energistyrelsen

ikke anse disse for affald, hvis de ikke har gennemgået den almindelige brugsfase.

Som angivet af Kommissionen i ovennævnte meddelelse, kan restprodukter stamme

fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug (disse er ikke undtaget fra arealkriterier-

ne), eller de kan være forarbejdningsrestprodukter (disse er undtaget fra arealkriteri-

erne). Et forarbejdningsrestprodukt er et stof, der ikke er et af de slutprodukter, som

produktionsprocessen direkte tilstræber. Restproduktet må ikke være et direkte mål

for processen, og processen må ikke være ændret til forsætlig produktion af restpro-

duktet.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Ved vurdering af, hvorvidt et råmateriale kan anses for et forarbejdningsrestprodukt, vil Energi-

styrelsen også lægge vægt på materialets værdi pr. enhed i forhold til det produkt, som udgør

hovedparten af outputtet fra den pågældende produktionsproces. Hvis råmaterialet har en rela-

tivt høj pris i forhold hertil, vil Energistyrelsen ikke anse råmaterialet for et restprodukt.

Et eksempel på et landbrugsrestprodukt er halm. Et eksempel på et forarbejdnings-

restprodukt er talloliebeg.

Det vil være en forudsætning for, at Energistyrelsen kan godkende dobbelttælling, at

affaldet eller restproduktet ikke har nogen anvendelse på et højere niveau. Ved an-

vendelse på højere niveau forstås anden anvendelse, som er teknisk mulig og økono-

misk rentabel, end anvendelse til fremstilling af elektricitet, varmeproduktion, kompo-

stering eller biobrændstofproduktion. Hvis der er en anvendelse på højere niveau for

affald eller restprodukter, kan dobbelttælling dog godkendes af Energistyrelsen, hvis

en virksomhed eller en biobrændstofproducent ved hjælp af en markedsanalyse kan

dokumentere, at der findes et tilstrækkeligt stort overskydende potentiale til bio-

brændstofproduktion, som det ikke er teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at an-

vende til højere anvendelse (se nedenfor i afsnit 4.4 om markedsanalyse).

4.3

Energistyrelsens positivliste for råstoffer til dobbelttælling

Biobrændstoffer, der er baseret på de råmaterialer, som nævnes i positivlisten i bilag

kan tælles dobbelt. Det er ikke en forudsætning, at der foretages markedsanalyse

med henblik på dokumentation af, at der er overskydende potentiale for biobrænd-

stofproduktion.

Oplysning om, hvilket råmateriale der er anvendt til fremstilling af de biobrændstoffer,

der anvendes til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, er omfattet af den årlige, efter-

følgende kontrol, jf. kapitel 9. Hvis der foreligger certificering under en frivillig kon-

trolordning, der omfatter kontrol af, hvilket råmateriale biobrændstoffet er baseret på,

vil dette være dokumentation for, at råmaterialet er af den type, som er angivet, og

som kan give anledning til dobbelttælling, hvis det findes på positivlisten i bilag B. Den

frivillige ordning fastlægger ikke, hvorvidt et bestemt råmateriale kan tælles dobbelt,

men kan anvendes som dokumentation for, hvilket råmateriale der rent faktisk er an-

vendt.

Uanset om et råmateriale er optaget på positivlisten eller ej, gælder de samme bære-

dygtighedskriterier for råmaterialet. Som beskrevet i afsnit 3.5 indebærer dette, at

affald og forarbejdningsrestprodukter ikke er omfattet af arealkriterierne og anses for

ikke at have nogen drivhusgasudledning forud for deres indsamling. Restprodukter fra

landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug er omfattet af arealkriterierne og anses for

ikke at have nogen drivhusgasudledning forud for deres indsamling.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

4.4

Optagelse af yderligere råmaterialer på positivlisten og fjernelse af rå-

materialer fra listen.

Energistyrelsen kan beslutte at inkludere yderligere råmaterialer på positivlisten. En-

hver virksomhed eller biobrændstofproducent kan indsende en ansøgning til Energisty-

relsen om at inkludere et råmateriale på positivlisten. Skabelon og ansøgningsskema

til en sådan ansøgning findes i Bilag C. Hvis en virksomhed eller biobrændstofprodu-

cent angiver i ansøgningen, at der findes en anvendelse på højere niveau, skal ansøg-

ningen ledsages af en markedsanalyse, der påviser, at der er tilstrækkeligt oversky-

dende potentiale for biobrændstofproduktion. Ansøgeren er ansvarlig for at udføre

denne markedsanalyse. Ansøgere kan anmode Energistyrelsen om, at ansøgningen

behandles fortroligt efter reglerne i offentlighedsloven.

Markedsanalysen skal belyse, at der findes et potentiale, som det ikke er teknisk mu-

ligt at anvende på en økonomisk rentabel måde på det marked, hvor råstoffet bliver

tilgængeligt. Den mængde af råmaterialet, der ikke kan anvendes, vil kunne optages

på positivlisten. Hvis råmaterialet endnu ikke findes på markedet, skal analysen fore-

tages hypotetisk og afdække forventelig anvendelse af råmaterialet, hvis dette skulle

blive tilgængeligt.

Energistyrelsen kan knytte nærmere vilkår til optagelsen af et affald eller et restpro-

dukt på positivlisten. Styrelsen kan således godkende, at kun materiale indsamlet eller

genereret i et givet geografisk område kan tælle dobbelt. Dette vil bl.a. kunne ske,

hvis ansøgeren har mulighed for i sin markedsanalyse at påvise, at materialet i det

pågældende område ikke finder anvendelse på et højere niveau, selv om en sådan

anvendelse finder sted i andre områder. Dette kan typisk være aktuelt, hvis omkost-

ningerne ved transport af materialet er høje, således at efterspørgslen til anvendelse

på et højere niveau varierer mellem geografiske delmarkeder. Der er dermed mulig-

hed for at få optaget et materiale på positivlisten - men med en geografisk begræns-

ning - selv om der ud fra en overordnet markedsvurdering ikke er et overskud af det

pågældende materiale.

Tilsvarende kan optagelsen på listen gøres tidsbegrænset, f.eks. i situationer hvor den

fremtidige markedsudvikling er meget usikker og hvor der derfor kan opstå betydelige

ændringer i efterspørgslen efter materialet fra anvendelser på højere niveau over tid.

Hvis der fastsættes en tidsbegrænsning indebærer dette, at biobrændstof, som an-

vendes i transportsektoren efter udløbet af tidsbegrænsningen, ikke kan tælle dobbelt.

I afsnit 2.4 er nærmere beskrevet, hvad der forstås ved, at biobrændstoffet anses for

anvendt til transport. Der kan også være tale om, at Energistyrelsen fastsætter en

maksimumsgrænse for den relative mængde af dobbelttællende restprodukt fra en

given produktionsproces set i forhold til mængden af hovedproduktet fra processen.

Formålet er at sikre, at der ikke gennem ændringer i produktionsprocessen genereres

øgede mængder af dobbelttællende restprodukt.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Ansøgningen til Energistyrelsen om optagelse af et materiale på positivlisten skal led-

sages af en erklæring fra en uafhængig kontrollant om rigtigheden af de oplysninger,

ansøgeren indgiver til Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen. Kontrollanten

skal foretage kontrollen i henhold til International Standard on Assurance Engage-

ments (ISAE 3000). Dette er en standard for afgivelse af erklæringer på ikke-

finansielle rapporter. (Der er flere oplysninger om ISAE 3000 i afsnit 9.2.). Kontrollan-

tens erklæring skal som minimum afgives med 'rimelig sikkerhed'. Begrebet 'rimelig

sikkerhed' er defineret i ISAE 3000.

Efter at Energistyrelsen har modtaget ansøgningen, gennemfører Energistyrelsen en

offentlig høring vedrørende ansøgningen. Som hovedregel finder den offentlige høring

sted for alle ansøgninger, herunder også for dem, som angiver, at der ikke findes an-

den anvendelse på højere niveau. Dog foretages der ikke offentlig høring, hvis Energi-

styrelsen efter anmodning har besluttet at behandle ansøgningen fortroligt.

Det er de virksomheder, som er forpligtede til at iblande 5,75 pct. biobrændstoffer i brændstof til

landtransport, og som anvender dobbelttællende materiale fra positivlisten, der skal sikre sig, at

leverandøren af materialet har overholdt eventuelle vilkår i forbindelse med godkendelsen til

dobbelttælling. Dette skal ske som led i, at de oplysninger, virksomheden indberetter til Energisty-

relsen om overholdelse af iblandingskravet, bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant som

beskrevet i afsnit 9.

Energistyrelsen kan beslutte, at et råmateriale ikke længere er på positivlisten, hvis forudsætnin-

gerne herfor ikke længere er til stede, for eksempel hvis markedet eller teknologien ændrer sig, så

råmaterialet nu bliver eller kan blive anvendt på højere niveau. Energistyrelsen vil i så fald give en

rimelig frist, før materialet tages af listen, afhængigt af de konkrete omstændigheder og efter

dialog med de berørte parter.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne

I dette kapitel beskrives, hvordan overholdelse af bæredygtighedskriterierne doku-

menteres ved hjælp af certificering under et godkendt frivilligt kontrolsystem, eller ved

en efterfølgende kontrol foretaget af en uafhængig kontrollant. I kapitlet beskrives

endvidere, hvilke oplysninger vedrørende bæredygtighed der skal inkluderes i årsrap-

porten til Energistyrelsen om overholdelse af biobrændstofforpligtelsen.

5.1

Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriteri-

erne

Hver EU-medlemsstat skal etablere et nationalt system, der fastsætter krav til den

dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, som de økonomiske

aktører skal fremkomme med. Denne håndbog beskriver det danske nationale system.

Inden for dette system kan virksomheder benytte følgende muligheder for at bevise

overholdelse af bæredygtighedskriterierne

Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af EU-Kommissionen,

Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af en anden EU-

medlemsstat og godkendt af Energistyrelsen

efter en såkaldt ”quick scan”,

Certificering under frivillige kontrolordninger, der er indsendt til Kommissio-

nen med henblik på dennes godkendelse (kan kun benyttes i en overgangspe-

riode), og

Såfremt mulighed 1-3 ikke benyttes kan dokumentationen ske ved efterføl-

gende kontrol foretaget af en uafhængig kontrollant.

Det giver virksomhederne og Energistyrelsen størst sikkerhed for, at bæredygtigheds-

kriterierne er opfyldt, hvis alle produkter er omfattet af en forudgående certificering

under en frivillig kontrolordning.

Indtil sådanne frivillige kontrolordninger er godkendt

af Kommissionen, og der på baggrund heraf er foretaget certificering, vil der være

mulighed for at anvende efterfølgende kontrol.

Virksomheder, der ønsker at indberette biobrændstoffer i Danmark med henblik på

overholdelse af biobrændstofforpligtelsen, skal overholde kravene i det danske natio-

nale system. Overholdelse af andre medlemsstaters nationale systemer i sig selv er

ikke nødvendigvis bevis for overholdelse af det danske kontrolsystem.

6 Direktivet tillader også brug af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem EU og tredjelande som doku-

mentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået så-

danne aftaler.

Energistyrelsen foretrækker brug af frivillige ordninger med henblik på at bevise overholdelse, da det øger

pålideligheden for bæredygtighedssystemet. I Kommissionens meddelelse om frivillige ordninger (2010/C

160/01) står, at "en frivillig ordning bør sikre, at de økonomiske aktører undergår en audit, inden der gives

tilladelse til, at de deltager i ordningen." En frivillig ordning vil derfor tilbyde en højere procentdel af revision

og derfor et højere niveau af sikkerhed på forhånd frem for efterfølgende kontrol af oplysninger om arealan-

vendelse, der kun ville kunne kontrollere et udvalg af fremsatte påstande gennem forsyningskæden.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

5.2

Frivillige kontrolordninger

Ifølge VE-direktivet er brug af frivillige kontrolordninger

, som er godkendt af Kom-

missionen, en af måderne, hvorpå overholdelse af bæredygtighedskravene kan doku-

menteres. Ifølge direktivet kan medlemsstater også vurdere og godkende frivillige

ordninger på nationalt plan. De to muligheder gennemgås nærmere i afsnit 5. 2.1 og

5.2.2.

5.2.1 Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen

Kommissionen påtager sig den formelle vurdering af frivillige kontrolordninger

for at

bedømme, hvorvidt at ordningerne er egnede til at dokumentere overholdelse af bæ-

redygtighedskriterierne. Bemærk, at en kontrolordning ikke nødvendigvis dækker alle

bæredygtighedskriterier. For eksempel kan en frivillig ordning blive godkendt til kon-

trol af et eller flere af arealkriterierne og til massebalanceprincipperne men ikke til

drivhusgasoplysninger. Kommissionens afgørelse om frivillige ordninger offentliggøres

på Kommissionens gennemsigtighedsplatform

EU-medlemsstaterne skal acceptere certificering under alle frivillige kontrolordninger i

den udstrækning, de er blevet godkendt af Kommissionen. Energistyrelsen godkender

alle frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen fra datoen, hvor Kommissio-

nens afgørelse blev offentliggjort

. Enhver beslutning taget af Kommissionen har for-

rang frem for enhver vurdering foretaget af andre medlemsstater. Bemærk, at Energi-

styrelsen kun godkender samme version af den frivillige kontrolordning som er god-

kendt af Kommissionen samt senere versioner. Tidligere versioner af samme frivillige

kontrolordning godkendes ikke.

Bemærk, at en frivillig kontrolordning også kan omfatte certificering af oplysninger om

biobrændstoffet ud over bæredygtighedsoplysninger, for eksempel information om

råmateriale og oprindelsesland. Hvis Kommissionen har godkendt en sådan kontrol-

ordning, vil Energistyrelsen også godkende denne type af oplysninger, herunder også

som dokumentation for, at det anvendte råmateriale svarer til råmateriale, som måtte

være optaget på positivlisten for dobbelttælling i bilag B.

En frivillig ordning, som nævnt i VE-direktivet kan være et certificeringssystem ifølge hvilket virksomheder

i produktionskæden certificeres af en uafhængig certificeringsinstitution efter en række bæredygtighedskri-

terier og -indikatorer.

Det er den frivillige ordnings indehavers ansvar at ansøge Kommissionen om godkendelse i henhold til Direktiv om fremme af anven-

delse af energi fra vedvarende energikilder.

http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en.htm

Forudsat, at aktørerne i produktionskæden bliver certificeret ifølge den version af den frivillige ordning, som Kommissionens afgørel-

se henviser til.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

5.2.2 Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater

EU-medlemsstater kan foretage vurderinger af frivillige ordninger som del af deres nationale sy-

stem

. En sådan national vurdering indgår ikke i det danske nationale kontrolsystem som beskre-

vet i denne håndbog, idet det danske system baserer sig på vurderingerne fra Kommissionen.

Det er muligt, at andre medlemsstater vil vurdere og godkende frivillige ordninger.

Energistyrelsen agter at tillade virksomheder at benytte frivillige ordninger godkendt

af andre medlemsstater. Før en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat

kan benyttes i Danmark, vil den blive underlagt en såkaldt quick scan, dvs. en over-

ordnet vurdering hos Energistyrelsen. Energistyrelsen forbeholder sig retten til ikke at

godkende certificering under en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat,

hvis der er stærke grunde til at betvivle, at den frivillige ordning giver et passende

niveau af sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne er overholdt. Yderligere vil

Energistyrelsen kun godkende certificering under ordningen i det omfang, at den blev

godkendt af en anden medlemsstat. Endelig vil Energistyrelsen kun godkende certifi-

cering under samme version af den frivillige ordning, som er godkendt af den relevan-

te medlemsstat, samt senere versioner. Certificering under tidligere versioner af

samme frivillige ordning godkendes ikke.

Der kan opstå en situation, hvor Kommissionen beslutter ikke at godkende en ordning

i et omfang, som en anden EU-medlemsstat tidligere har godkendt ordningen til. I de

fleste tilfælde vil Energistyrelsen fortsat godkende ordningen i det omfang, den anden

medlemsstat har godkendt ordningen, for den resterende del af det kalenderår, der

rapporteres for. Derefter vil ordningen kun være godkendt af Energistyrelsen i det

omfang, som Kommissionen har godkendt den. Hvis en sådan beslutning tages af

Kommissionen efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende

ordningen i det omfang, som medlemsstaten havde godkendt den, også for det føl-

gende kalenderår, der rapporteres for.

Hvis Kommissionen har godkendt en frivillige ordning til et eller flere formål og senere

offentliggør en revideret beslutning, hvor ordningen ikke længere er godkendt, enten

fuldstændigt eller på et eller flere områder, som den tidligere har været godkendt til,

tillader Energistyrelsen aktørerne at forsætte med at benytte ordningen for resten af

det kalenderår, der rapporteres for. Hvis en sådan beslutning tages af Kommissionen

efter 30. september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordningen i det

hidtidige omfang også for det følgende kalenderår, der rapporteres for.

Energistyrelsen har frem til denne version af Håndbogen (version 1.4) kun modtaget én anmod-

ning om brug af en frivillig ordning godkendt i et andet medlemsland. Det drejer sig om den tyske

frivillige ordning ISCC DE. Energistyrelsen gav en tidsbegrænset godkendelse på baggrund af en

quickscan frem til 30. juni 2013.

Se Meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01), afsnit 2.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

5.3

Efterfølgende kontrol

Da der i en overgangsperiode har været en begrænset mængde af råmateriale og bio-

brændstoffer, som er certificeret under et godkendt, frivilligt kontrolsystem, har Ener-

gistyrelsen givet aktørerne mulighed for som alternativ at dokumentere overholdelse

af bæredygtighedskriterierne gennem en efterfølgende kontrol, der udgøres af en uaf-

hængig kontrollant. Denne mulighed er generelt beskrevet i dette afsnit og nærmere

belyst i kapitlerne, 6, 7 og 8. Muligheden for at anvende efterfølgende kontrol vil blive

udfaset, jf. afsnit 5.4.

Ved den efterfølgende kontrol kontrolleres de oplysninger om overholdelse af bære-

dygtighedskriterierne, som virksomhederne indberetter til Energistyrelsen, af en uaf-

hængig kontrollant udpeget af den virksomhed, der indsender en årsrapport til Energi-

styrelsen. Kontrollen omfatter også rigtigheden af eventuelle oplysninger om, at der er

anvendt et produkt, som er på positivlisten i bilag B, således at biobrændstoffer base-

ret herpå kan tælle dobbelt. At kontrollen betegnes som efterfølgende skyldes, at kon-

trollen foretages efter, at de enkelte aktører i produktionskæden har leveret deres

produkter.

Når der foretages certificering under en godkendt, frivillig ordning, vil der i den frivilli-

ge ordning være givet nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelse af bæredyg-

tighedskriterierne dokumenteres. Da den efterfølgende kontrol ikke sker som led i en

sådan godkendt, frivillig ordning, er der brug for at fastsætte tilsvarende regler for

den efterfølgende kontrol. I kapitlerne 6, 7 og 8 gives der derfor nærmere regler for,

hvordan bæredygtighed dokumenteres i forbindelse med efterfølgende kontrol: I kapi-

tel 6 beskrives, hvordan aktørerne kan dokumentere overholdelse af arealkriterierne. I

kapitel 7 beskrives, hvordan drivhusgasemissioner beregnes for de forskellige led i

produktionskæden.

overholdes.

Alle oplysninger, der ikke er omfattet af en godkendt, frivillig ordning, skal være un-

derlagt en efterfølgende kontrol. Det er virksomhedens ansvar at organisere denne

kontrol, der vil udgøre en del af den uafhængige kontrol af alle oplysninger indsendt til

Energistyrelsen i årsrapporten om mængder og bæredygtighed i forbindelse med bio-

brændstoffer leveret til transport (se afsnit 5.5 angående oplysninger indeholdt i års-

rapporten). Den efterfølgende kontrol er baseret på stikprøver, hvilket betyder, at ikke

alle aktører i produktionskæden nødvendigvis vil blive kontaktet af kontrollanten.

Det kan forekomme, at nogle oplysninger vedrørende produkterne i en produktions-

kæde er omfattet af certificering under en godkendt, frivillig ordning (f.eks. overhol-

delse af arealkriterier), mens andre oplysninger ikke er. I disse tilfælde skal de oplys-

ninger, der ikke er omfattet af certificering, være underlagt efterfølgende kontrol. Be-

mærk, at et vist niveau af efterfølgende kontrol altid vil være nødvendig. Selv hvis det

I kapitel 8 beskrives, hvordan principperne for massebalance

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

i forbindelse med årsrapporten angives, at alle oplysninger fra produktionskæden er

omfattet af godkendte, frivillige ordninger, vil det være nødvendigt med en uafhængig

kontrol af, at denne angivelse er rigtig.

5.4

Vejledende mål for brug af frivillige ordninger

Som nævnt vil det give både myndigheder og producenter størst mulig sikkerhed for

overholdelse af bæredygtighedskriterierne, hvis kontrollen baseres på certificering

under godkendte, frivillige kontrolordninger. Energistyrelsen har derfor opstillet vejle-

dende mål for den procentdel af biobrændstoffer anvendt af den enkelte virksomhed,

som bør være omfattet af en certificering under en godkendt, frivillig ordning. Pro-

centsatsen er stigende i takt med den forventede stigning i antallet af godkendte, fri-

villige ordninger til rådighed, og i takt med, at certificering rent praktisk kan være

gennemført. Der er forskellige procentsatser for arealkriterier, drivhusgasoplysninger

og massebalance, fordi Energistyrelsen forventer, at udviklingen af frivillige ordninger

for disse områder vil foregå i forskellige tempi, ligesom certificeringen af massebalan-

ce vil være mere udfordrende end certificering af de øvrige kriterier, da certificering

efter massebalance kræver certificering af alle aktører i produktionskæden.

De vejledende mål er angivet i tabellen nedenfor. Energistyrelsen vil årligt tage de

vejledende mål op til revision. Hvis der stadig mangler fremskridt vedrørende opfyl-

delse af de vejledende mål, kan Energistyrelsen beslutte at introducere obligatoriske

mål for brugen af frivillige ordninger.

Tabel 1-1

–

Vejledende mål (i %) for den enkelte virksomheds anvendelse af certificering under god-

kendte, frivillige ordninger med henblik på dokumentation af overholdelse af kriterier-

ne for areal, drivhusgasemissioner samt principperne for massebalance.

Arealkriterier

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Drivhusgasemission

Massebalance

For ovenstående vejledende mål skal følgende noteres:



For arealkriterierne betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede bio-

brændstoffer i årsrapporten er fremstillet af

råmaterialer,

der er certificeret un-

der en ordning, der er godkendt i Danmark for arealkriterierne.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



For de faktiske drivhusgasværdier eller standardværdier betyder de vejledende

mål, at for x % af de indberettede biobrændstoffer i årsrapporten er drivhusgasin-

tensiteten og/eller drivhusgasreduktionen for

hele produktionskæden

certifice-

ret under en frivillig ordning godkendt i Danmark til drivhusgasoplysninger. Hvis

der anvendes en overordnet standardværdi for emissioner fra det pågældende

biobrændstof, kræves der dog alene certificering af biobrændstofproducenten.

Hvis andre aktører i forsyningskæden benytter ikke-standard værdier, vil det

normalt også kræve certificering af disse aktører med henblik på deres drivhus-

gasemissioner.



For massebalancen betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede bio-

brændstoffer i årsrapporten er fra en produktionskæde, hvor

alle aktører i kæ-

den

er certificeret under en frivillig ordning, der er godkendt i Danmark til masse-

balance.

5.5

Indberetning af bæredygtighedsoplysninger til Energistyrelsen

Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at virksomheder, der er omfattet af bio-

brændstofforpligtelsen, skal indsende en årsrapport til Energistyrelsen inden 1. april

det følgende kalenderår. Rapporten skal indeholde oplysninger om opfyldelsen af for-

pligtelsen og af bæredygtighedskriterierne. Årsrapporten skal være ledsaget af en er-

klæring fra en uafhængig kontrollant. I kapitel 9 og bilag E gives nærmere regler for

den kontrol, som den uafhængige kontrollant skal gennemføre, og den erklæring, kon-

trollanten skal udstede.

Hvis en eller flere leverancer af biobrændstof ikke overholder bæredygtighedskriteri-

erne, medregnes biobrændstofferne ikke ved opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen.

En virksomhed kan opfylde sin iblandingsforpligtelse efter loven eller regler udstedt i

medfør heraf ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt eller delvist

opfylder førstnævnte virksomheds forpligtelse. En sådan aftale mellem virksomheder

vil være underlagt den kontrol som en uafhængig kontrollant vil skulle udføre

–

jævn-

før kapitel 9.

En virksomhed har mulighed for at indberette sit brug af biobrændstoffer til Energisty-

relsen løbende gennem året. Energistyrelsen vil i de tilfælde bestræbe sig på at god-

kende sådanne indberetninger hurtigst muligt og seneste inden tre måneder efter

modtagelsen af indberetningen under forudsætning af, at indberetningen indeholder

alle relevante oplysninger.

Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne (f.eks. landkort, drivhusgasdata,

bæredygtighedscertifikater m.v.) kan forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen ved-

rører, og skal således ikke videregives til de følgende led i produktionskæden. Al dokumentation

skal dog opbevares og gøres tilgængelig om nødvendigt i forbindelse med kontrol. Aktørerne i

produktionskæden skal videresende oplysninger, som i sidste ende skal indberettes til Energisty-

relsen af virksomheder som beskrevet i afsnit 5.5.1

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

5.5.1 Oplysninger som skal indgå i årsrapporten

I årsrapporten skal virksomheden medtage oplysninger om de forhold, som fremgår

nedenfor, for hvert parti af biobrændstoffer. Alle oplysninger er obligatoriske, med-

mindre andet er angivet. En liste over terminologi, som kan anvendes ved afgivelse af

oplysningerne, fremgår af Bilag F.



Samlet kvantitet af biobrændstof (i liter ved 15˚C og GJ)

Biobrændstoftype

Biobrændstofråmateriale

Hvorvidt biobrændstoffet tæller dobbelt (se nærmere retningslinier for dobbelttæl-

ling i kapitel 3)

Proces ved hvilken biobrændstoffet blev fremstillet (frivillig

–

kun relevant for

palme og hvede)

Oprindelsesland for råmateriale.

Købsland for biobrændstoffet. Dette er landet, hvor virksomheden købte bio-

brændstoffet.

Hvorvidt råmaterialet stammer fra NUTS 2-regioner, der er optaget på listen over

områder, hvor de typiske drivhusgasemissioner forventes at være lavere end eller

svare til de emissioner, der fremgår af de disaggregerede standardværdier i VE-

direktivets bilag V, del D. Oplysning skal kun gives, hvis der anvendes standard-

værdi for beregning af emissioner og der ikke foreligger certificering for beregning

af emissioner og råmaterialet er dyrket i EU.



Frivillige ordninger der er blevet anvendt (frivillig). På linje med de vejledende mål

i afsnit 5.4 er det muligt at indberette op til tre separate frivillige ordninger (den

samme frivillige ordning kan indberettes for alle tre komponenter):

Frivillig ordning for arealkriterierne. Indberet en godkendt, frivillig ordning,

som

råmaterialet

er certificeret under

Frivillig ordning for drivhusgasreduktion. Indberet en godkendt, frivillig ord-

ning, hvis

hele produktionskæden

er certificeret under en frivillig ordning

for drivhusgasoplysninger. Hvis en standardværdi anvendes, kræves alene

certificering af biobrændstofproducenten. Hvis andre aktører i produktions-

kæden benytter ikke-standard værdier, vil det normalt også kræve certifi-

cering af disse aktører med henblik på deres drivhusgasemissioner.

Frivillig ordning for massebalance. Indberet en godkendt, frivillig ordning,

hvis

alle aktører i produktionskæden

er certificeret under en frivillig

ordning godkendt i Danmark til massebalance.



Arealanvendelse pr. 1. januar 2008 (obligatorisk hvis der ikke anvendes en frivillig

ordning, som omfatter arealanvendelseskriterierne). Hvis arealanvendelsesstatus

blev ændret efter januar 2008 til en status omtalt i VE-direktivet, artikel 17, stk.

2-5, skal denne arealanvendelse også indberettes.

Bemærk, at hvis et råmateriale er certificeret efter en frivillig ordning, men resten af produk-

tionskæden ikke er certificeret efter samme frivillige ordning, kan ordningen indberettes til

Energistyrelsen, men der skal udvises forsigtighed i alle påstande fremsat af virksomheden om

certificeringsstatussen for produktionskæden. Den frivillige ordning indeholder regler om, hvilke

påstande der kan fremsætte under hvilke omstændigheder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



-intensitet (gram CO

2-eq

/MJ) og CO

-reduktion (procentvis reduktion af driv-

husgasudledning sammenlignet med fossile brændstoffer)

Hvorvidt bonus for nedbrudte arealer er blevet anvendt (Bemærk: da der ikke på

nuværende tidspunkt i februar 2017 er offentliggjort en definition af nedbrudte og

stærkt forurenede arealer fra Kommissionen, kan denne bonus ikke påberåbes på

nuværende tidspunkt).



Hvorvidt en akkumuleringsfaktor for kulstofbinding i jorden er blevet anvendt (kun

obligatorisk hvis faktoren er blevet anvendt). Bekendtgørelsen giver mulighed for

at fratrække udledning fra akkumulation af kulstof i jorden som resultat af forbed-

ret landbrugspraksis. Der er yderligere vejledning herom i afsnit 7.3.1.

Biobrændstoffer, for hvilke de krævede bæredygtighedsoplysninger ikke foreligger, vil

ikke blive anset for at være bæredygtige.

Tabel 2-1 viser et eksempel på de oplysninger, som en virksomhed kan indberette til

Energistyrelsen i årsrapporten.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Tabel 2-1

–

Indberetningsskema til brug for årsrapport udfyldt med eksempler på oplysninger om leverancer anvendt til opfyldelse af biobr ændstofforpligtelsen.

Oprindelsesland (råmateriale)

Certificering efter frivillig ord-

ning (arealkriterier)

Certificering efter frivillig ord-

ning (drivhusgas)

Certificering efter frivillig ord-

ning (massebalance)

-intensitet g CO

e / MJ d)

Råmateriale dyrket i NUTS 2-

kompliant region b)

Reduktion af drivhusgasud-

ledning (%) d)

Biobrændstoffets produkti-

onsproces a)

Anlæg i drift 5/10-2015 el-

ler før e)

Bonus for nedbrudt areal

Biobrændstof råmateriale

Købsland (biobrændstof)

Brændstofmængde (GJ)

Eventuel dobbelttælling

Brændstofmængde

(liter ved 15˚C)

Bio-

ethanol

Bio-

ethanol

250.000

82.500

Hvede

Nej

Danmark

ISCC-EU ISCC-EU ISCC-EU

Arealanvendelse

pr. 1. jan. 2008 c)

Biobrændstof type

Agerjord

–

ikke-

beskyt-

tet

Agerjord

–

ikke-

beskyt-

tet

100.000

33.000

Hvede

Naturgas

kraftvarme

Nej

Frankrig

Bio-

etehanol

Bio-

ethanol

Biodiesel

250.000

82.500

Sukkerroe

1.000.000

330.000

210.000

Sukkerrør

Raps

Nej

Brasilien

Tyskland

Holland

Bonsu-

cro

ISCC

Nej -

Tyskland Ja

a) kun obligatorisk at udfylde, hvis der anvendes standardværdi for bioethanol baseret på brug af naturgas-kraftvarme eller for palmeolie med metanopsamling

b) kun obligatorisk at udfylde, hvis råmaterialet er dyrket i EU og der anvendes standardværdi for emission og der ikke er certificering for opgørelse af drivhusgasud-

ledning. I så fald skal råmaterialet være dyrket inden for en region optaget på listen over NUTS2-overensstemmende regioner, så der kan angives Ja i feltet

c) kun obligatorisk at udfylde, hvis der ikke er certificering for overholdelse af arealkriteriet

d) hvis der benyttes faktiske værdier, skal oplysningen angives med kursiveret skrift

e) udfyldes i årsrapporten for 2017 og senere årsrapporter

f) kan ikke udfyldes på nuværende tidspunkt

Akkumulering af kulstof i

jorden

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Oplysning om partier med homogene bæredygtighedsoplysninger (dvs. hvor alle ka-

rakteristika undtagen mængde er de samme) kan gives i aggregeret form

. Dette

gælder også, hvis partierne har forskellige emissionsværdier, forudsat at hvert enkelt

parti overholder mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner. Der er flere op-

lysninger om at aggregere oplysninger om flere partier i afsnit 8.3.5.

5.5.2 Forsinket eller ufuldstændig årsrapport

I loven om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers

bæredygtighed er fastsat konsekvenserne for situationer, hvor årsrapport indsendes

senere end 1. april eller indeholder ufuldstændige oplysninger, eller hvor årsrapporten

viser, at virksomheder ikke har oplyst de nødvendige mængder af biobrændstoffer for

at kunne leve op til biobrændstofforpligtelsen.

5.6

Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv

Ud over at sikre, at biobrændstoffer overholder de obligatoriske bæredygtighedskrav

fastlagt i VE-direktivet, skal EU-medlemsstater aflægge rapport til Kommissionen om

miljømæssige og sociale indvirkninger af biobrændstoffer (herunder beskyttelse af

jord, luft og vand, samt sociale problemer) set i et bredere perspektiv. Den 12. januar

2011 offentliggjorde Kommissionen en afgørelse

, der lyder, at Kommissionen kan

godkende frivillige ordninger med henblik på at levere nøjagtige data om yderligere

miljømæssige og sociale aspekter. Denne afgørelse anmoder medlemsstaterne om at

sikre, at virksomheder leverer oplysninger om frivillige ordninger, der er blevet benyt-

tet til at certificere deres biobrændstoffer. Sammen med Kommissionens vurdering af

frivillige ordninger angående sikkerhedsforanstaltninger, som de benytter angående

bæredygtighedsindvirkninger af biobrændstoffer set i bredere perspektiv, vil dette

sikre indsigt i bæredygtighed set i et bredere perspektiv af biobrændstoffer hentet til

det danske marked af en virksomhed.

Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på hvilket som helst tidspunkt i forsynings-

kæden.

Kommissionens beslutning af 12. januar 2011 om visse typer af oplysninger om biobrændstoffer og fly-

dende biobrændsler, som de økonomiske aktører skal indberette til medlemsstaterne

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne

Dette kapitel indeholder nærmere regler om, hvordan man dokumenterer overholdelse

af arealkriterierne for biobrændstoffer som angivet i artikel 17, stk. 3-5 i VE-direktivet

og implementeret i lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om bio-

brændstoffers bæredygtighed.

6.1

Generelt

Arealkriteriet vedrører dyrkning af råmaterialer til biobrændstof. Dokumentation for

overholdelse af arealkriterierne (f.eks. landkort eller bæredygtighedscertifikater) skal

ikke videresendes til de følgende aktører i produktionskæden, men kan forblive hos

producenten af råmaterialet. Dokumentation skal dog opbevares og gøres tilgængelig i

forbindelse med kontrol. De oplysninger, som skal sendes videre i produktionskæden,

er de oplysninger, som virksomheden skal indberette til Energistyrelsen som beskre-

vet i afsnit 5.5.1.

6.2

Regler om arealkriterierne

6.2.1 Indledning

Når aktørerne benytter en godkendt, frivillig ordning til at dokumentere overholdelse

af arealkriterierne, vil de typisk blive kontrolleret af en uafhængig tredjepart, før de

opnår certificering under den frivillige ordning. Den frivillige ordning vil indeholde ret-

ningslinjer for, hvordan overholdelse af arealkriterierne skal dokumenteres.

Hvis aktørerne ikke er certificeret under en frivillig ordning, kan de som beskrevet i

afsnit 5.3, dokumentere overholdelse af arealkriterierne ved at fremlægge oplysninger

om arealanvendelsen for landområdet i januar 2008. Hvis arealanvendelsen er ændret

efter januar 2008 til en af de anvendelser, der er nævnt i VE-direktivets artikel 17,

stk. 3-5, dvs. primær skov, arealer udpeget som naturbeskyttelsesområder, græs-

arealer med høj biodiversitet, arealer med stort kulstoflager eller tørvebundsarealer,

skal denne arealanvendelse ligeledes angives. Følgende afsnit 5.2.2. indeholder regler

for, hvilke arealkategorier der kan indberettes.

6.2.2 Arealkategorier til indberetning

I mangel af en frivillig certificeringsordning godkendt til arealkriterierne kan aktørerne

fremlægge oplysninger pr. januar 2008 om arealkategorierne, hvorfra biobrændstof-

råmaterialet stammer. Til dette formål skelnes mellem følgende arealkategorier:



Agerjord

–

ikke-beskyttet

Agerjord

–

beskyttet

Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) med

landbrugsmæssig anvendelse

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) uden

landbrugsmæssig anvendelse

Skov >30 % kronedækningsgrad

Skov 10-30 % kronedækningsgrad

Vådområde

Udrænet tørvebundsareal

Drænet tørvebundsareal

Nedbrudt areal

Bebyggelse

Den arealkategori, som skal indberettes, vedrører det areal, hvorfra råstoffet blev hø-

stet.

Bilag A indeholder yderligere oplysninger om arealkategorier og om, hvorvidt arealkri-

teriet er overholdt for råmaterialer, der dyrkes på arealer, som i januar 2008 tilhørte

den pågældende arealkategori.

Bemærk, at et enkelt landbrug eller en enkelt plantage kan omfatte mere end én are-

alkategori. For eksempel kan et landbrug bestå af såvel agerjord som skov. Hvis area-

let, hvorfra råstoffet blev høstet, allerede var agerjord i 2008, så er "agerjord" den

arealkategori, der skal indberettes. Det vil dog være en forudsætning, at råstofprodu-

centen kan dokumentere, at der ikke er sket nogen omlægning af f.eks. skovklædt

areal efter januar 2008.

I visse tilfælde kan det faktiske areal afvige fra arealkategorien angivet i et lands ting-

lysningsbøger eller lignende dokumenter. For eksempel kan det ske, at et areal er/var

beregnet til fremtidig agerbrug i tinglysningsbøgerne, mens arealet rent faktisk er/var

skovklædt. Det er den faktiske arealanvendelse, der bestemmer, hvilken arealkatego-

ri, som skal indberettes:

”skov”

i dette eksempel.

Kategorierne "agerjord", "græsarealer" og "skov" henviser til arealets anvendelse eller

bevoksning, mens kategorierne "tørvebundsareal" og "vådområde" henviser til andre

karakteristika ved arealet, såsom jordbundsegenskaber. Disse to typer af kategorier er

ikke gensidigt udelukkende, For eksempel kan agerjord findes på et tørvebundsareal,

og græsarealer kan befinde sig i et vådområde. Arealkategorierne "tørvebundsareal"

og "vådområde" og variationer heraf skal altid indberettet frem for arealkategorierne

"agerjord", "græsareal" og "skov" og variationer heraf. Hvis en plantage for eksempel

ligger på et tørvebundsareal, skal det altid indberettes som tørvebundsareal, uanset

om der var skov eller græsarealer på arealet i januar 2008.

Arealkategorien "Agerjord

–

ikke-beskyttet" kan kun indberettes, hvis det relevante

areal ikke var udpeget som naturbeskyttelsesområde i januar 2008 eller derefter, og

Kommissionen har endnu ikke offentliggjort vejledninger om, hvad definitionen på et nedbrudt areal er.

Før denne vejledning offentliggøres, kan bonus for nedbrudt areal ikke anvendes af virksomheder, se også

afsnit 7.3.3.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

herudover fuldt ud overholder kriterierne vedrørende biodiversitet, store kulstoflagre

og tørvebundsområder.

6.2.3 Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet

Ifølge loven og bekendtgørelsen må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af

biobrændstofforpligtelsen, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der i eller efter

januar 2008 havde status som græsareal med høj biodiversitet. I Kommissionens for-

ordning 1307/2014 af 8. december 2014 er det nærmere defineret, hvad der forstås

ved græsarealer med høj biodiversitet.

6.2.4 Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra

biobrændstoffer

Hvis en ændring i arealanvendelsen er tilladt i henhold til VE-direktivet (f.eks. ved at

græsarealer uden høj biodiversitet eller skov med kronedækningsgrad på 10-30% om-

lægges til agerjord), skal der udføres en beregning af ændringer i kulstoflageret som

følge af den ændrede arealanvendelse samt en beregning af den deraf følgende driv-

husgasudledning. Mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner for produktions-

kæden skal fortsat overholdes. Der er yderligere oplysninger i kapitel 7 om beregning

af drivhusgasemissioner.

6.2.5 Yderligere vejledning

Kommissionen er ved at forberede et vejledende dokument for at bistå aktørerne i at

identificere arealstatus i januar 2008. Det vejledende dokument har ikke bindende

karakter, men det forventes at indeholde yderligere vejledning om, hvordan man do-

kumenterer overholdelse af arealanvendelseskriterierne. Dette dokument forventes

offentliggjort på Kommissionens gennemsigtighedsplatform i løbet af 2011. Derudover

har Kommissionen bedt Den Europæiske Standardiseringsorganisation

(CEN) om at

udarbejde specifik vejledning om fremlæggelse af dokumentation for, at produktionen

af råmaterialet ikke har grebet forstyrrende ind i naturbeskyttelsesformål (artikel

17(3)(b)). Dette arbejde forventes gennemført i løbet af 2011. Energistyrelsen anbe-

faler, at virksomheder holder sig orienteret om disse vejledninger med henblik på at

påvise overholdelse af arealkriterierne.

CEN bæredygtighedskriterier for biomasse:

http://www.cen.eu/cen/Sectors/Sectors/UtilitiesAndEnergy/Fuels/Pages/Sustainability.aspx

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion

af drivhusgasemissioner

Dette kapitel indeholder regler om, hvordan overholdelse af mindstekravet til redukti-

on af drivhusemissioner dokumenteres.

7.1

Generelt

Virksomhederne skal i forbindelse med den årlige indberetning af overholdelsen af

biobrændstofforpligtelsen kunne dokumentere, at det biobrændstof, som er leveret til

transport, overholder mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner som be-

skrevet i afsnit 3.3. Virksomhederne skal derfor kunne dokumentere den reduktion af

drivhusgasemissioner, som de leverede biobrændstoffer opnår i deres samlede livscy-

klus set i forhold til fossilt brændsel. Reduktionen beregnes som biobrændstoffets

-intensitet (gCO

eq pr. MJ) i forhold til den faktor for fossilt brændstofs CO

intensitet på 83,8g CO

2eq

/MJ, som er fastsat i VE-direktivet.

7.2

Beregning af CO

-intensitet

7.2.1 Indledning

Aktører i forsyningskæden, der ikke er certificeret af en frivillig ordning godkendt til drivhusgasbe-

regning, kan benytte en relevant standardreduktionsfaktor vedrørende drivhusgasemissioner,

fastsat i loven og bekendtgørelsen, eller de kan foretage egne drivhusgasberegninger ved brug af

faktiske værdier og drivhusgasberegningsmetoden BioGrace

. Endelig kan de benytte en kombi-

nation af standardværdier og faktiske beregninger.

De grundlæggende regler om, hvordan drivhusgasberegninger udføres i mangel af en frivillig ord-

ning er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Der er mere detaljerede regler på BioGrace-

webstedet.

Den korrekte brug af en standardværdi for drivhusgasser og den korrekte beregning af drivhus-

gasudledning og drivhusgasreduktion vil være underlagt uafhængig kontrol som del af årsrappor-

ten til Energistyrelsen.

Hvis virksomhederne benytter en godkendt, frivillig ordning til beregning af drivhusgasudledning,

vil de typisk blive vurderet af en uafhængig tredjepart, før de bliver certificeret af den frivillige

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. BioGrace har udviklet et værktøj

til beregning af drivhusgasser, som er tilgængeligt på

http://www.BioGrace.net/.

Biograce beregningsreglerne kan findes på Biograce website:

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations”

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

ordning. I dette tilfælde forventes den frivillige ordning at indeholde yderligere vejledning om,

hvordan man fastslår drivhusgasintensitet i biobrændstoffer og/eller mellemprodukter.

7.2.2 Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -

reduktioner ved biobrændstof

Ved fastlæggelse af CO

-intensiteten for biobrændstoffer medregnes udledninger fra alle trin i

produktionskæden, herunder også udledning ved ændring af kulstoflagre som følge af ændringer i

arealanvendelsen ved produktion af råmaterialer (f.eks. skovrydning udført for at dyrke råmateri-

aler til biobrændstof).

Fastlæggelsen af CO

-intensiteten af et parti biobrændstof kan ske ved hjælp af en af følgende tre

metoder:



Anvendelse af en overordnet standardværdi for drivhusgasemission for en be-

stemt produktionskæde, hvis en sådan fremgår af VE-direktivet og bekendtgørel-

sen om biobrændstoffers bæredygtighed). Da disse standardværdier dækker hele

den pågældende produktionskæde, benævnes de overordnede standardværdier.



Beregning af CO

-intensistet baseret på faktiske udledningsdata ved anvendelse af

beregningsreglerne i BioGrace



Anvendelse af data om faktiske udledninger for nogle af procestrinene og anven-

delse af såkaldte disaggregerede standardværdier for andre af procestrinene, hvor

sådanne disaggregerede standardværdier fremgår af VE-direktivet og bekendtgø-

relsen om biobrændstoffers bæredygtighed.

Det er op til virksomhederne at beslutte, hvilken af de tre metoder, de ønsker at an-

vende. Der er dog visse forudsætninger, som skal være opfyldt, for at standardværdi-

erne kan anvendes, jf. nedenfor. Hvis brugen af en overordnet standardværdi betyder,

at partier af biobrændstof ikke opfylder mindstekravet til drivhusgasreduktion, skal

virksomheden kunne dokumentere overholdelsen af mindstekravet ved hjælp af en af

de to andre metoder.

Bemærk:



Beregninger ud fra faktiske udledningsdata kan være tidskrævende og kan kræve

en stor indsats og kontrol.

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations”

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



Standardværdierne for CO

-intensitet er konservative, dvs. de er generelt højere

end CO

-intensiteten beregnet ved hjælp af faktiske data. Standardværdierne er

således beregnet ud fra typiske udledninger ved bearbejdning af råmaterialet for-

øget med 40 pct.

Bemærk følgende definitioner anvendt i dette kapitel:



Udledningsfaktor:

En udledningsfaktor er den gennemsnitlige drivhusgasudled-

ning for en given parameter i forhold til den specifikke aktivitetsenhed. Udled-

ningsfaktorer udtrykkes typisk i g CO

eq eller kgCO

eq pr. aktivitetsenhed. Ek-

sempelvis gCO

eq pr. kg. kvælstofgødningsinput eller gCO

eq pr. MJ anvendt elek-

tricitet/brændstof.



Inputdata:

Inputdata henviser til den faktiske værdi for en given parameter, der

resulterer i drivhusgasudledning over en given tidsperiode. Eksempelvis kg kvæl-

stofgødningsinput p.a. eller MJ anvendt elektricitet/brændstof p.a.

7.2.3 Anvendelse af overordnede standardværdier

Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for hele produktionskæden af et bio-

brændstof, skal virksomheden kunne dokumentere, at det pågældende biobrændstofs

karakteristika (biobrændstoftype, råmateriale og eventuelt produktionsprocestype)

svarer til den pågældende standardværdi.

Brugen af overordnede standardværdier for hele produktionskæder er underlagt visse

begrænsninger:



For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de overordnede standardværdier

for CO

-intensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret

som niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS)), der har

vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end eller lig med den disag-

gregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Medlemsstaternes rapporter

med lister over "NUTS 2-regioner der overholder Direktiv om fremme af anvendel-

se af energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale findes på Kommissionens

gennemsigtighedsplatform.

De overordnede standardværdier for CO

-intensitet må kun benyttes, hvis der

ikke er sket drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse. (se be-

regningsreglerne fra BioGrace angående udførelsen af disse beregninger). Stan-

dardværdierne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en beregning af ud-

ledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse.



http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en.htm.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Hvis de ovennævnte forudsætninger ikke er opfyldt, skal aktøren beregne CO

intensitet enten ved anvendelse af faktiske værdier eller ved en kombination af fakti-

ske værdier og disaggregerede standardværdier.

Derudover skal nævnes, at hvis en virksomhed ønsker at foretage en samlet bereg-

ning af emissioner for flere partier af biobrændstof

, kan virksomheder kun gøre det-

te, hvis mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner er overholdt for hvert af

partierne. Der er flere oplysninger om at foretage samlet beregning for flere partier i

afsnit 8.3.5.

7.2.4 Anvendelse af data om faktiske udledninger

Ved beregning af CO

-intensitet på basis af faktiske udledninger skal udledninger fra

alle trin i produktionskæden medtages.

Produktionskæden for biobrændstof består typisk af tre hovedtrin:



Dyrkning af råmateriale

Bearbejdning af råmateriale og fremstilling af mellemprodukter og biobrændstof

Transport og distribution af råmateriale, mellemprodukter og biobrændstof

Der kan være mere end et transport- eller bearbejdningsled i produktionskæden.

Mange forskellige typer af produktionskæder er mulige. Hvis der f.eks. er tale om bio-

brændstoffer baseret på afgrøder, starter kæden med dyrkning og høst af råmateria-

let, hvorefter det gennemgår en række bearbejdningsprocesser. Der er endvidere in-

volveret en række transportprocesser i løbet af kæden frem til levering til tankstatio-

nen. Et eksempel på en sådan produktionskæde er givet i figur 1

Figur 1: Eksempel på forsyningskæde for rapsbiodiesel.

Oversættelse til figur 1

Engelsk

Dansk

Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på et hvilket som helst tidspunkt i forsy-

ningskæden.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Rapeseed cultivation

Rapeseed drying

Transport from farm to crusher

Rapeseed crushing to rapeseed oil

Transport from crusher to biodiesel plant

Rapeseed oil purification

Rapeseed oil transesterification into bio-

diesel

Transport from biodiesel plant to depot

Biodiesel depot

Transport from biodiesel depot to filling

station

Rapsdyrkning

Rapstørring

Transport fra gård til bearbejdningsanlæg

Bearbejdning af raps til rapsolie

Transport fra bearbejdningsanlæg til bio-

dieselfabrik

Rensning af rapsolie

Transesterificering af rapsolie til biodiesel

Transport from biodieselfabrik til depot

Biodieseldepot

Transport fra biodieseldepot til tankstati-

on.

I beregningerne skal indgå de emissioner, som fremkommer i forbindelse med frem-

stilling og transport af de hjælpestoffer og øvrige inputs, som indgår ved de forskellige

produktionstrin. Det omfatter eksempelvis udledninger fra:



fremstilling og transport af gødning

fremstilling og transport af pesticider

fremstilling og transport af såsæd

diesel, benzin, svær fyringsolie og andre fossile brændstoffer til produktion og

transport

fremstilling og transport af kemikalier til bearbejdning

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for hele forsyningskæden, skal

drivhusgasberegningsmetoden BioGrace

anvendes. I BioGrace-projektet er fastsat emissionsfak-

torer for en række af de inputs, der indgår i produktionskæden, f.eks. emission fra produktion af

kunstgødning og ved afbrænding af fossilt brændstof ved transport. Virksomheden skal selv bi-

drage med størrelsen af inputfaktorerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning eller antal

transport-kilometer. Det anbefales at anvende BioGraces beregningsværktøj

, hvor de omtalte

emissionsfaktorer er indarbejdet, som hjælp til beregningerne, men man kan også benytte andre

værktøjer.

7.2.5 Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier

Virksomhederne kan vælge at anvende en kombination af faktiske værdier og disaggregerede

standardværdier ved beregning af den samlede drivhusudledning fra produktionskæden. For en

række produktionskæder er der i VE-direktivet og bekendtgørelsen om bæredygtige biobrænd-

stoffer fastsat disaggregerede standardværdier for de tre hovedtrin i kæden:

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. Beregningsreglerne fra BioGrace

er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



Dyrkning

Bearbejdning

Transport og distribution

Hvis de disaggregerede standardværdier for en produktionskæde adderes, bliver resultatet den

samlede CO

-intensitet for den pågældende kæde, dog bortset fra eventuelle udledninger som

følge af ændret arealanvendelse.

Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for en del af produktionskæ-

den, skal drivhusgasberegningsmetoden BioGrace.

anvendes. I BioGrace-projektet er fastsat

emissionsfaktorer for en række af de inputs, der indgår i produktionskæden, f.eks. emission fra

produktion af kunstgødning og ved afbrænding af fossilt brændstof ved transport. Virksomheden

skal selv bidrage med størrelsen af inputfaktorerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning

eller antal transport-kilometer. Det anbefales at anvende BioGraces beregningsværktøj

, hvor de

omtalte emissionsfaktorer er indarbejdet, som hjælp til beregningerne, men man kan også benyt-

te andre værktøjer.

I BioGraces beregningsmetode er der foretaget en yderligere dekomponering af de disaggregere-

de standardværdier, således at der f.eks. er medtaget under-standardværdier for de enkelte

transportled i kæden. Inden for hvert hovedtrin i kæden, f.eks. transport, skal virksomheden en-

ten anvende alle understandardværdier, eller bruge egne input. Det er ikke tilladt at benytte fakti-

ske inputdata for et transportled og understandardværdier for et andet transportled.

En virksomhed eller den relevante aktør i forsyningskæden skal kunne bevise, at de

anvendte, disaggregerede standardværdier i beregningen svarer til biobrændstofka-

rakteristikane (der omfatter biobrændstoftype, råstof og, hvis relevant, produktions-

procestype).

Bemærk, at der er følgende begrænsninger angående brug af disaggregerede standardværdier:



For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de disaggregerede standardvær-

dier for CO

-intensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defi-

neret som niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territorial enheder (NUTS)),

der har vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end eller lig med den

disaggregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Hvis NUTS 2-regionen

har højere dyrkningsudledninger end standarden, eller hvis ingen NUTS 2-rapport

BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. . Beregningsreglerne fra BioGra-

ce er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations

Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted

http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

offentliggøres, skal faktiske værdier anvendes i beregningen af dyrkningsudled-

ninger. Aktørerne kan bruge de af medlemsstaterne beregnede NUTS 2-værdier

som faktisk værdi for deres beregninger. De disaggregerede standardværdier for

bearbejdning, transport og distribution kan fortsat benyttes. Medlemsstaters rap-

porter med lister over "NUTS 2-regioner der overholder Direktiv om fremme af

anvendelse af energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale, findes på

Kommissionens gennemsigtighedsplatform.



De disaggregerede standardværdier for dyrkning må kun benyttes, hvis der ikke

er sket drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse. (se bereg-

ningsreglerne fra BioGrace angående udførelsen af disse beregninger). Standard-

værdierne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en beregning af udlednin-

ger i forbindelse med ændring i arealanvendelse.

7.3

Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse

Nedenfor beskrives reglerne for beregning af drivhusgasudledninger på grund af ændringer af

arealanvendelse. Kommissionen har på sin gennemsigtighedsplatform offentliggjort et kommen-

teret eksempel af sådanne udledningsberegninger

Alle beregninger i dette afsnit henviser til

direkte

ændringer i arealanvendelse. Der er aktuelt in-

gen krav til virksomheder om at indberette eller medtage i deres CO

-intensitetberegninger ud-

ledninger fra

indirekte

ændringer i arealanvendelse. Kommissionen har bebudet, at den vil frem-

lægge en rapport om emission fra indirekte ændringer i arealanvendelsen inden juli 2011, even-

tuelt med forslag til regulering heraf. Indtil en eventuel regulering gennemføres, skal der ikke

foretages indberetninger om emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen.

Beregningen af udledninger som følge af ændringer i arealanvendelse skal baseres på forskellen

mellem størrelsen af kulstoflagre på arealet ved aktuel og ved tidligere arealanvendelse (pr. 1.

januar 2008), som vist i Ligning 1.

Ligning

1: Udledning ved ændring i arealanvendelse

= (CS

–

) x 3.664 x (1/20) x (1/P) - e

Hvor:

er drivhusgasudledning på årsbasis på grund af ændring i arealanvendel-

se (i gCO

2eq

/MJ)

http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en.htm.

http://ec.europa.eu/energy/renewables/biofuels/doc/ecofys_report_annotated_example_carbon_stock_calc

ulation.pdf

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

er kulstoflager forbundet med referencearealanvendelse (dvs. arealan-

vendelse i januar 2008 eller 20 år forud for opsamling af råmaterialet, hvad der end

måtte være det seneste) (i gC/ha)

er kulstoflager forbundet med den faktiske arealanvendelse (i gC/ha). I

tilfælde hvor kulstoflageret akkumuleres over mere end et år, skal værdien for CS

være det anslåede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller hvor afgrøden er moden,

hvad der end måtte komme først

er afgrødens produktivitet (i MJ/ha)

er en bonus på 29gCO

2eq

/MJ for et biobrændstofråmateriale høstet på et

genskabt, nedbrudt areal efter betingelserne angivet i afsnittene nedenfor

Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af arealers

kulstoflager til formål for bilag V til direktiv 2009/28/EF

definerer beregning af kulstoflager som:

Ligning

2: Kulstoflager

�½

SOC



VEG

Hvor:

SOC

VEG

er organisk kulstof i jorden (i gC/ha)

er kulstoflager for plantevækst over og under jorden (i gC/ha)

Den væsentligste del af beregningen af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen er

derfor en vurdering af ændringen i CO

-lagre. Dette er baseret på forskellen mellem kulstoflager

nu og kulstoflager i januar 2008 (eller 20 år, før råstoffet blev opsamlet, hvad der end måtte

komme sidst). De følgende afsnit forklarer, hvad kulstoflagervurderinger er baseret på, nemlig:



Tidligere arealanvendelse

Klima og i visse tilfælde økologisk zone

Jordbundstype

Forvaltningspraksis (for både forrige og nye arealanvendelse)

Tilførsler til jorden (for både forrige og nye arealanvendelse)

Virksomheden, der indberetter ændringer i arealanvendelse, skal være bekendt med

beliggenheden og typen af ændringer i arealanvendelse. Når man er bekendt med dis-

se forhold, er det muligt at benytte opslagstabellerne i Kommissionens afgørelse

2010/335/EU for de forskellige parametre anført ovenfor for at vurdere ændringen i

kulstoflageret.



Oplysninger om klima, økologisk zone og jordbundstype kan skaffes fra landkort

og data angivet i Kommissionens afgørelse og på EU's gennemsigtighedsplatform

Forvaltningspraksis (fuldt opdyrket, begrænset opdyrket eller uopdyrket) og til-

førsler til jorden (lav, middel, gødningsintensivt eller uden gødning) skal indberet-

tes af den virksomhed som indberetter om ændring af arealanvendelsen

Denne afgørelse er tilgængelig online:

http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Definitioner for forskellige arealtyper er indeholdt i bilag A.

Kommissionens afgørelse indeholder ikke definition af kulstoflageret i to arealtyper:

bebyggelse og nedbrudt areal

Hvis sådanne arealer omlægges til brug for dyrkning

af råmaterialer til biobrændstoffer, anbefales det, at kulstoflageret måles.

7.3.1 Organisk kulstof i jorden

Mineralsk jordbund

Aktører kan bruge flere metoder til at bestemme organisk kulstof i jorden, herunder

målinger

. I det omfang metoderne ikke er baseret på målinger, skal de tage klima,

jordbundstype, arealanvendelseskategori, forvaltningspraksis og kulstoftilførsel i be-

tragtning.

Som standardmetode kan følgende ligning også anvendes:

Ligning

3: Organisk kulstof i jorden

SOC

�½

SOC



Hvor:

SOC

er standardværdi for organisk kulstof i jorden i 0-30 cm overjordlag (i

gC/ha)

er arealanvendelsesfaktoren, der afspejler forskellen i organisk kulstof i

jorden forbundet med typen af arealanvendelse sammenlignet med standardværdien

for organisk kulstof i jorden

er forvaltningsfaktoren, der afspejler forskellen i organisk kulstof i jorden

forbundet med den væsentligste forvaltningspraksis sammenlignet med standardni-

veau for organisk kulstof i jorden

er tilførselsfaktoren, der afspejler forskellen i organisk kulstof i jorden

forbundet med forskellige niveauer af kulstoftilførsel til jorden sammenlignet med

standardværdien for organisk kulstof i jorden

SOC

kan findes i tabel 1 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU

afhængig af

klimaregion og jordbundstype. Klimaregionen kan bestemmes ud fra de tilgængelige

klimaregiondata på Kommissionens gennemsigtighedsplatform

. Jordbundstypen kan

bestemmes ved at følge flowdiagrammet på side 12 af Kommissionens afgørelse

Som forklaret i afsnit

7.3.3

, gælder bonus for nedbrudt areal ikke, før Kommissionen har offentliggjort

yderligere vejledning om emnet.

Organiske kulstofniveauer i jorden kan traditionelt måles ved hjælp af massetab ved antændelse eller vådoksidation. Dog er nyere

teknikker ved at blive udviklet, der enten kan udføres i felten eller som fjernmåling(infrarød refleksspektrometri, hyperspektral fjern-

måling).

Klimaregion

jordbundstypedatalag

http://eusoils.jrc.ec.europa.eu/projects/RenewableEnergy/

tilgængelig

online

fra

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

2010/335/EU

eller ved at følge jordbundstypedata, som også er tilgængelige på

gennemsigtighedsplatformen

, F

og F

kan findes i tabellerne 2-8 i beslutning 2010/335/EU,

afhængig af kli-

maregion, arealanvendelse, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden.

Hvis en virksomhed ikke indberetter en ændringer i arealanvendelse, men ønsker, at

en forøgelse af jordbundskulstof som følge af forbedret landbrugspraksis skal tages i

betragtning, udføres de samme beregninger men det vil så kun være F

og/eller F

der fører til forskelle mellem CS

og CS

Organisk jord (histosol)

Der findes ingen standardmetode til at bestemme kulstofværdien i organisk jord. Den

metode, som aktørerne vælger, skal dog tage hele dybden af det organiske jordbund-

slag samt klima, arealanvendelseskategori, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden i

betragtning. Sådanne metoder kan omfatte målinger.

Når det gælder kulstoflager påvirket af jordbundsdræning, skal tab af kulstof som føl-

ge af dræning tages i betragtning ved brug af passende metoder, potentielt baseret på

årlige kulstofstab som følge af dræning.

7.3.2 Kulstoflager i planter over og under jorden.

For visse typer af plantevækst kan C

VEG

aflæses direkte i tabellerne 9-18 i Kommissio-

nens beslutning 2010/335/EU

Hvis der ikke findes en opslagsværdi, skal kulstoflageret i planter tage både kulstofla-

ger over og under jorden i levende plantemateriale (C

i gC/ha) og kulstoflager over

og under jorden i dødt organisk materiale (C

DOM

i gC/ha) i betragtning. Disse størrelser

kan beregnes ud fra følgende ligninger:

Ligning

4: Kulstoflager i levende plantemateriale over og under jorden

�½

AGB





BGB



eller

= (B

AGB

x C

) x (1+R)

Hvor:

AGB

er vægten af levende biomasse over jorden (i kg tørstof/ha)

BGB

er vægten af levende biomasse under jorden (i kg tørstof/ha)

er kulstoffraktionen af tørstof i levende biomasse (i kgC/kg tørstof)

er forholdet mellem kulstoflager under jorden i levende biomasse og kul-

stoflager over jorden i levende biomasse

Denne afgørelse er tilgængelig online:

http://eur-

lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Ligning

5: Kulstoflager i dødt organisk materiale over og under jorden

DOM

�½

DOM





DOM



Hvor:

DOM

tørstof)

DOM

er vægten af den døde træmasse (i kg tørstof/ha)

er kulstoffraktionen af tørstof i den døde træmasse (i kgC/kg

er vægten af førnen (i kg tørstof/ha)

er kulstoffraktion af tørstof i førnen (i kgC/kg tørstof)

Disse værdier afgøres som følger:



AGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse over jorden i løbet af produkti-

onscyklussen for agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

= 0,47

BGB

er gennemsnitsvægten af levende biomasse under jorden i løbet af produkti-

onscyklussen for agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager

R kan aflæses i tabellerne 11-18 i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU

= 0,5

= 0,4

7.3.3 Bonus for nedbrudt areal

En bonus på 29gCO

2eq

/MJ tildeles, hvis det dokumenteres, at jorden, som biobrænd-

stofråmaterialet blev dyrket på:



ikke var i brug til landbrug eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og

falder ind under en af følgende kategorier:

(a) alvorligt nedbrudt areal, herunder areal der tidligere blev brugt til land-

brug,

(b) stærkt forurenet areal

Denne bonus gælder for en periode på 10 år fra datoen for omlægning af arealet til

landbrugsanvendelse, hvis der for så vidt angår arealer under punkt (a) sikres en sta-

dig forøgelse af kulstoflageret samt en betydelig reduktion i forekomsten af erosion og

hvis der for så vidt angår arealer, der hører ind under (b), sikres en reduktion af jord-

forureningen.

Under EU's komite procedure arbejdes der aktuelt på en videreudvikling af definitionen

for alvorligt nedbrudt og stærkt forurenet areal. Indtil denne definition offentliggøres

og indarbejdes i dansk lovgivning, vil det ikke være muligt at påberåbe sig den omtal-

te bonus.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

7.4

Beregning af drivhusgas-reduktion

Som angivet i afsnit 5.5.1, skal virksomhederne indberette CO

-intensiteten for hvert

parti biobrændstof i deres årsrapport, opgjort som gCO

2eq

/MJ. Den opnåede drivhus-

gasreduktion skal ligeledes opgives og beregnes som forholdet mellem CO

intensiteten for det pågældende parti, set i forhold til den såkaldte komparator for

fossile brændstoffer på 83,8 gCO

2eq

/MJ. For at kunne leve op til minimumskravet på

35 pct. drivhusgasreduktion i 2016 skal CO

-intensiteten af biobrændstoffet således

være 54,47 gCO

2eq

/MJ eller derunder.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Dokumentation for overholdelsen af principperne for masseba-

lance

Dette kapitel indeholder regler om overholdelsen af principperne for massebalance. for

biobrændstoffer, som fremgår af artikel 18, stk. 1 i VE-direktivet og som er implemen-

teret i lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers

bæredygtighed.

8.1

Generelt

Oplysninger om bæredygtighed, der indberettes til Energistyrelsen, skal kunne kon-

trolleres. Derfor skal de bæredygtighedsoplysninger, der indberettes til Energistyrel-

sen af virksomhederne, kunne spores tilbage til alle aktører i produktionskæden. Der

skal derfor etableres en såkaldt chain of custody, som sikrer, at bæredygtighedsoplys-

ninger om de enkelte aktørers leverancer til produktionskæden følger med leverancer-

ne ned igennem produktionskæden.

Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysninger-

ne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. overholdelse af areal-

kriterierne) og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtig-

hed ved slutningen af produktionskæden.

Chain of custody skal samtidig sikre, at en leverance af bæredygtige råmaterialer,

mellemprodukter eller biobrændstoffer ikke medregnes flere gange ved opfyldelsen af

virksomhedernes biobrændstofforpligtelse. De oplysninger om bæredygtighedskarak-

teristika, som viderebringes gennem produktionskæden og i sidste ende når frem til

de virksomheder, som skal indberette til Energistyrelsen, skal således kunne anvendes

til at godtgøre, at der for hvert parti biobrændstoffer, som virksomhederne leverer til

transport, også er blevet tilført en tilsvarende mængde af leverancer af bæredygtige

materialer i løbet af produktionskæden.

Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysningerne i chain of custody skal der anven-

des en såkaldt "massebalancemetode". Dette kapitel beskriver de principper, som

gælder for massebalancemetoden, samt nærmere regler for brugen af metoden med

henblik på de tilfælde, hvor der endnu ikke er sket certificering af det anvendte mas-

sebalancesystem under en godkendt, frivillig ordning.

8.2

Principper for massebalancesystemet

Den metode, som skal anvendes til at knytte bæredygtighedsoplysninger til de enkelte

partier af produkter (råmaterialer, mellemprodukter og biobrændstoffer) i produkti-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

onskæden, kaldes massebalancemetoden

. Brug af andre typer effektstyringskæder,

såsom book-and-claim, er ikke tilladt.

Et massebalancesystem er et system, hvor 'bæredygtighedskarakteristika' forbliver

knyttet til 'partier af produkter', og hvor følgende grundlæggende principper gælder:



det tillades, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bære-

dygtighedskarakteristika blandes fysisk,

det kræves, at oplysninger om partiernes størrelse og bæredygtighedskarakteri-

stika forbliver knyttet til blandingen, og

det kræves, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives

som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som

summen af alle partier, der tilføres blandingen.

Rapsavler

Land-

brug 1

Producent

af biodie-

sel fra

Transport

Opbevaring

og blanding

Virk-

somhed

bio-

Dansk

virksom-

hed

Land-

brugg 2

Ikke-eu

virk-

som-

hed-

Oplysning om bæredygtighed bæredy-

gitghedsplysninger om

Figur 2: Eksempel på massebalancesystem.

(Bemærk, at partier med forskellige bæredygtighedskarak-

teristika kan blandes fysisk på ethvert tidspunkt i produktionskæden. For at forenkle figuren vises denne

blandingsproces kun på det sidste trin i kæden i dette eksempel).

I chain of custody skal hver aktør i produktionskæden videregive oplysninger om pro-

dukternes bæredygtighedskarakteristika til næste led i kæden.

Den underliggende

dokumentation for oplysningerne, f.eks. landkort der dokumenterer overholdelse af

arealkriterierne, eller emissionsopgørelser som dokumenter emission fra behandlings-

anlæg, skal ikke videresendes. Aktøren skal dog opbevare dokumentationen, og den

skal udleveres i forbindelse med kontrol. De oplysninger, der skal videregives gennem

produktionskæden, er de oplysninger, der kræves, når virksomhederne i deres årsrap-

VE-direktivet, lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed kræver, at der anven-

des et massebalancesystem. Kommissionen offentliggjorde i januar 2011 en oversigt over chain of custody systemer, og i henhold

hertil er massebalancesystemet det eneste tilladte system. Kommissionen overvåger stadig situationen og udsender en ny rapport i

2012.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

porter til Energistyrelsen skal dokumentere, at de biobrændstoffer, der leveres til

transport, er bæredygtige. I Bilag D er givet yderligere vejledning om, hvordan de

nødvendige oplysninger videregives gennem produktionskæden.

Kravet om at anvende massebalancemetoden indebærer, at det ikke er tilladt at an-

vende et såkaldt book-and-claim system, dvs. et system, hvor oplysninger om bære-

dygtighedskarakteristika ikke forbliver tilknyttet til fysiske blandinger, men kan hand-

les frit. Omvendt vi det være tilladt at anvende et system, hvor bæredygtighedskarak-

teristika forbliver knyttet til partier af produkter, og hvor disse partier ikke blandes

fysisk på noget tidspunkt i produktionskæden. Et sådant system giver lige så stor sik-

kerhed for, at bæredygtighedsoplysningerne vedrørende biobrændstoffet kan følges

opstrøms i produktionskæden i forbindelse med kontrol, som et massebalancesystem.

8.2.1 Udarbejdelse af et massebalancesystem

I mangel af en godkendt, frivillig ordning for massebalance skal aktørerne i produkti-

onskæden etablere deres eget massebalancesystem. Punkt 8.3 indeholder nærmere

regler for et sådant massebalancesystem og beskriver, hvilke oplysninger, der skal

registreres til brug herfor. Overholdelse af principperne for massebalancesystemet vil

blive kontrolleret som led i kontrollen af virksomhedens årsrapport, som skal forelæg-

ges Energistyrelsen.

Hvis nogle af aktørerne i en produktionskæde er certificeret under en frivillig ordning,

som er godkendt til kontrol af massebalance, mens andre aktører i samme kæde ikke

er certificeret, skal sidstnævnte etablere deres eget massebalancesystem. Hvis ek-

sempelvis en plantage og en mølle er certificeret, men møllen derefter sælger produk-

tet til en forhandler, som ikke er certificeret, skal forhandleren (og de aktører som

denne efterfølgende sælger til) etablere sit eget massebalancesystem.

8.3

Regler for udformning af massebalancesystem

Reglerne er henvendt til aktører, som etablerer et massebalancesystem i mangel af

certificering under en frivillige ordning, der er godkendt til massebalance. Hvis der

anvendes en godkendt, frivillig ordning, vil den frivillige ordning indeholde nærmere

regler for udformningen af massebalancesystemet.

8.3.1 Omfang

Aktørerne i produktionskæden skal sørge for at fastlægge nødvendige, administrative

procedurer for at kunne videregive de nødvendige oplysninger til informationskæden.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

8.3.2 Ansvar og procedurer

Aktørerne skal:



udnævne en person eller funktion med overordnet ansvar for videregivelse af op-

lysningerne i chain of custody og overholdelse af principperne for massebalance

fastsætte skriftlige procedurer eller anvisninger for at sikre gennemførelse af prin-

cipperne for massebalancemetoden

8.3.3 Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger

Registreringer af kommercielle transaktioner skal give aktørerne i produktionskæden

og den kontrollant, som er udnævnt af virksomheden, mulighed for at gå tilbage i

produktionskæden for at kontrollere de biobrændstofoplysninger, der er indberettet til

Energistyrelsen. En aktør, som sælger produkter med bæredygtighedsoplysninger,

skal specificere bæredygtighedsoplysningerne på fakturaen eller i et dokument, som

fakturaen henviser til.

Fakturaen eller relevant dokumentation skal indeholde følgende oplysninger:



køberens navn og adresse,

dato for udstedelse af fakturaen,

beskrivelse af produktet

–

dette skal svare til den beskrivelse af produktet, som

fremgår af indgående og udgående dokumenter, se nedenfor,

mængden af produkter, som er solgt med specifikke bæredygtighedsoplysninger.

Hvis fakturaen indeholder produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger,

skal disse anføres separat, så det er tydeligt, hvilke produkter bæredygtighedsop-

lysningerne vedrører,



hvis leverandøren er certificeret, bør navnet på certificeringsordningen fremgå.

En aktør i produktionskæden kan ikke sælge mere output med bestemte bæredygtig-

hedsoplysninger end indkøbt input med samme bæredygtighedsoplysninger (under

hensyntagen til konverteringsfaktorer for omdannelse af indgående produkt til udgå-

ende produkt). En aktør kan dog vælge at føre massebalancen over bestemte, adskilte

tidsperioder, se pkt. 7.3.4.

8.3.4 Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning

Massebalanceopgørelsen skal afgrænses til et sted, som virksomheden eller dens leve-

randør ejer/driver/lejer

. Ved 'sted' forstås "en geografisk lokalitet med præcise

grænser, indenfor hvilke produkter kan blandes". Et sted kan f.eks. omfatte flere silo-

er eller tanke, så længe de befinder sig på samme fysiske lokalitet.

Det er ikke tilladt at inddrage flere fysiske lokaliteter i opgørelsen, selv om den pågældende aktør ejer

disse lokaliteter.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Sukkerroe-

dyrker

Landbrug 1

Etanol-

producent

Leverandør af

bio-

brændstof

Dansk

Bioetanol

virksom-

hed

Landbrug 2

Bioetanol

ikke-EU

virksom-

hed

viser flow af biobrændstofoplysninger

Figur 3

–

eksempel på massebalancesystem på stedniveau.

Alle aktører i forsyningskæden skal lave en opgørelse over deres bæredygtighedsop-

lysninger på stedniveau mindst hver tredje måned.

Det anbefales dog, at opgørelsen

udarbejdes en gang om måneden. Opgørelse må ikke blive negativ, dvs. at aktøren

ikke må have solgt en større mænge af produkter med bestemte bæredygtighedska-

rakteristika i perioden, end aktøren har købt af produkter med samme bæredygtig-

hedskarakteristika i perioden tillagt eventuelt lager ved starten af perioden. Opgørel-

sen må godt være positiv, dvs. aktøren må godt have købt flere produkter med sam-

me bæredygtighedskarakteristika i perioden, end aktøren har solgt. Overskuddet kan

videreføres til næste periode.

Aktører i forsyningskæden kan selv vælge, på hvilke datoer af året, de vil lave opgø-

relserne. De virksomheder, som er underlagt biobrændstofforpligtelsen og indberet-

ningsforpligtelsen til Energistyrelsen skal dog sikre, at deres periodiske opgørelser

balancerer ved udgangen af hvert kalenderår.

Den handlede mængde bæredygtighedsoplysninger for alle transaktioner må ikke

overstige den handlede mængde af fysiske produkter. Omvendt må aktørerne ved

opgørelsestidspunktet ikke ligge inde med flere bæredygtighedsoplysninger, end de

ligger inde med fysiske produkter.

8.3.5 Samlet rapportering af flere partier

Som tidligere nævnt, følger det af massebalanceprincippet, at partier af biobrændstof-

fer, mellemprodukter eller råvarer kan blandes fysisk, men at oplysninger om bære-

Aktører, som benytter en frivillig ordning til massebalancen, skal benytte den periode for op-

gørelse af massebalancen, som fastlægges i den frivillige ordning.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

dygtighedskarakteristika skal bevares og kunne tilskrives produkterne, når de videre-

sælges i produktionskæden. Oplysninger om flere partier kan dog adderes og videre-

sendes som en samlet information om de pågældende partier, hvis partiernes bære-

dygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), er de samme. F.eks. kan

oplysninger om flere partier raps, der er certificeret ifølge samme frivillige ordning, og

som kommer fra samme land, og som alle kommer fra en region under NUTS-2, adde-

res. Oplysninger om partier, der har forskellige bæredygtighedskarakteristika (bortset

fra drivhusgasintensitet), skal holdes adskilt og kan således ikke adderes.

Hvis oplysningerne om flere partier adderes, og partierne har forskellig drivhusgasin-

tensitet, opgøres den samlede drivhusgasintensitet som det vægtede gennemsnit af

partiernes drivhusgasintensitet (vægtningen sker på baggrund af partiernes nedre

brændværdi).

Det er ikke tilladt at addere oplysninger fra fysisk blandede partier af biobrændstoffer,

hvis et eller flere af partierne ikke overholder mindstekravet for drivhusgasreduktion.

Hvis der beregnes en samlet drivhusgasemission for flere partier af mellemprodukter

eller råvarer, antages det, at den resterende produktionskæde benytter standardvær-

dier. Dette er relevant, fordi drivhusgasemissionerne af den resterende produktions-

kæde skal være kendt for at kunne fastlægge, om biobrændstoffet, der kommer ud af

et parti mellemprodukt, vil overholde mindstekravet for drivhusgasemission. Bemærk,

at hvis der anvendes standardværdier for drivhusgasemission for alle partier af pro-

dukter, der blandes, så vil oplysningerne uden videre kunne adderes.

Hvis der anvendes faktiske værdier for et biobrændstof, for hvilket standardværdien

overholder mindstekravet til drivhusgasreduktion, og for hvilket de faktiske værdier er

bedre end standardværdien, så vil betingelserne for at addere oplysningerne også væ-

re opfyldt.

8.3.6 Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier

Ved videregivelse af biobrændstofoplysninger igennem forsyningskæden er det tilladt

at benytte et massebalancesystem til frit at videregive bæredygtighedsoplysninger om

biobrændstof til udgående partier, så længe oplysningerne om forskellige bæredygtig-

hedskarakteristika forbliver samlet. Det drejer sig bl.a. om oplysningerne vedrørende

råmateriale, oprindelsesland, eventuelt certificering under en frivillig ordning og driv-

husgasintensitet. Hvis f.eks. en aktør har to partier i én tank, en med "rapsolie fra

beskyttet agerjord" og en med "palmeolie fra ikke-beskyttet agerjord", kan bæredyg-

tighedskarakteristikane ikke

”byttes

ud” mellem partierne. Det vil ikke være tilladt at

tildele oplysningerne "rapsolie fra ikke-beskyttet agerjord" til et parti, som f.eks. er

taget fra denne tank.

For de dele af produktionskæden, hvor produkterne handles som enkeltstående råma-

terialer, skal udgående partier råmaterialer sælges med de oplysninger, der svarer til

det pågældende råmateriale. Hvis en lokalitet f.eks. har siloer indeholdende ren pal-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

meolie og ren rapsolie, skal ren palmeolie, som sælges som enkeltstående råmateriale

fra lokaliteten, sælges med palmeoliedata. Bemærk, at

inden for råstoftype

kan bære-

dygtighedsoplysninger stadig frit videregives. Hvis lokaliteten f.eks. indeholder raps-

olier fra forskellige kilder med forskellige bæredygtighedskarakteristika, er det tilladt

frit at videregive de forskellige bæredygtighedsoplysninger til udgående partier raps-

olie. Bemærk også, at mens det er tilladt frit at videregive bæredygtighedsoplysninger

mellem partier af samme råstof, skal de forskellige sæt af bæredygtighedsoplysninger

stadig holdes samlet. F.eks. kan en aktør have to partier rapsolie med forskellige bæ-

redygtighedskarakteristika: et parti rapsolie fra agerjord, som ikke opfylder mini-

mumstærsklen om en udledningsreduktion af drivhusgasser på mindst 35 %, og et

parti rapsolie fra et areal med meget høj biodiversitetsværdi, som opfylder kravet om

en besparelse i drivhusgasemission på 35 %. I en sådan situation vil det ikke være

tilladt at blande bæredygtighedsoplysningerne fra de to partier for at skabe et parti

rapsolie fra agerjord, som overholder udledningstærsklen for drivhusgasser på 35 %.

For senere led i forsyningskæden, hvor blandede biobrændstoffer handles, kan oplys-

ninger videregives fleksibelt til udgående partier. Hvis et udgående parti imidlertid

sælges som en specifik råstofblanding (f.eks. af tekniske årsager), skal de videregivne

oplysninger svare til de anførte råmaterialeoplysninger. Hvis en aktør f.eks. leverer et

parti biodiesel, som specifikt består af 20 % palmemetylester og 80 % rapsmetylester,

skal det sæt af bæredygtighedsoplysninger, som følger med dette parti, også være for

20 % palmemetylester og 80 % rapsmetylester.

8.3.7 Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige pro-

dukter fremstillet af samme råmateriale

Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem forskellige produkter frem-

stillet af samme råmateriale, som er produceret samme sted, er tilladt.

Eksempelvis er sukker og bioetanol to forskellige produkter, der begge produceres af

det samme råmateriale, nemlig sukkerrør. På samme måde er palmestearin og olein

to forskellige produkter fremstillet af rå palmeolie. EU-specificeret bioetanol og brasili-

ansk specificeret bioetanol kan også anses for to forskellige produkter fremstillet af

samme råmateriale.

Følgende to eksempler tydeliggør denne regel.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Eksempel 1) Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker

og bioetanol produceret på samme fabrik.

'Mølle M' producerer og sælger produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bioeta-

nol). Møllen producerer samme mængde sukker og bioetanol af sukkerrør. Mølle M har

to plantager, hvoraf kun den ene opfylder bæredygtighedskriterierne. Denne mølle

producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af sukkerrør: ti dele sukker og ti dele

bioetanol. Den virksomhed, som M sælger sin bioethanol til, ønsker at gøre gældende,

at de ti dele bioetanol fra sukkerrør, som sendes på markedet, alle opfylder bæredyg-

tighedskriterierne.

Dette er tilladt, og virksomheden behøver ikke at sikre, at den anden sukkerrørsplan-

tage, hvorfra mølle M køber de andre 10 dele sukkerrør, også opfylder bæredygtig-

hedskriterierne. Der er ikke solgt mere bæredygtig bioetanol, end den mængde bæ-

redygtige sukkerrør, som er indkøbt (under hensyntagen til den relevante konverte-

ringsfaktor mellem sukkerrør og ethanol).

Mølle M kan naturligvis ikke gøre gældende, at det sukker, som produceres, opfylder

bæredygtighedskriterierne.

Eksempel 2) Fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioe-

tanol produceret på forskellige fabrikker.

Virksomhed A ('lokalitet A') opbevarer og handler med produkter fremstillet af sukker-

rør (sukker og bioetanol)

. Virksomheden køber fra forskellige sukkerrørsmøller. En af

møllerne ('mølle M') producerer lige så meget sukker som bioetanol fra sukkerrør.

Møllen har en plantage, der opfylder bæredygtighedskriterierne. Møllen producerer i

alt 20 dele produkter fremstillet af bæredygtige sukkerrør (ti dele sukker og ti dele

bioetanol). Lokalitet A modtager også ti dele bioetanol fra sukkerrør fra en anden møl-

le (Mølle X, hvis produkter ikke opfylder bæredygtighedskriterierne).

Ud af de i alt 20 dele bioetanol, som lokalitet A sælger til den forpligtede aktør, kan

det kun gøres gældende, at ti af disse opfylder bæredygtighedskriterierne. Lokalitet A

må ikke overføre bæredygtighedskravet for det sukker, de har købt af mølle M til

fremstilling af den bioetanol, de har købt af mølle X, fordi en sådan fleksibel fordeling

mellem produkter fremstillet af forskellige råmaterialer kun er tilladt, hvis de forskelli-

ge produkter fremstillet af råstofferne er produceret samme sted. Ellers ville masseba-

lancen reelt blive håndteret over flere lokaliteter, hvilket er en overtrædelse af masse-

balanceprincippet.

Dette kan fremstå som en noget konstrueret situation, men formålet er at vise den problem-

stilling, som er relevant her.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

8.3.8 Opbevaring af dokumenter

Aktørerne i chain of custody skal opbevare nedenstående dokumenter i mindst fem år,

og dokumenterne skal stemme overens med oplysningerne i fakturaerne, så det er

muligt at spore bæredygtighedsoplysningerne tilbage i produktionskæden:



Dokumenter for henholdsvis input og output med oplysninger om bæredygtig-

hedskarakteristika. Input-dokumenterne henviser til bæredygtighedsoplysninger

om produkter, som er købt af en leverandør. Output-dokumenter henviser til bæ-

redygtighedsoplysninger om produkter, som er solgt til en køber. For hvert parti

skal disse dokumenter som minimum indeholde:

fakturareference(r)

en beskrivelse af det fysiske produkt, som bæredygtighedsoplysningerne

vedrører

mængden af fysisk input/output, som bæredygtighedsoplysningerne vedrø-

rer

leverandør/modtager

transaktionsdato

yderligere oplysninger om parti biobrændstof (eller mellemprodukt), f.eks.

arealanvendelse i 2008 eller drivhusgasintensitet.



Dokumenter vedrørende konverteringsfaktor. Disse dokumenter henviser til kon-

verteringsfaktoren mellem input og output (f.eks. mellem raps og rapsolie). Aktø-

rerne i forsyningskæden kan opbevare dokumenter for deres egne konverterings-

faktorer. En aktør kan have én eller flere konverteringsfaktorer afhængig af pro-

duktionsprocessen. Hvis der ikke opbevares dokumenter for konverteringsfakto-

ren, skal standardværdien for den pågældende konvertering, som benyttet i stan-

dardberegningerne for drivhusgasudledning for den pågældende produktionskæ-

de, benyttes. (Dette er kun muligt, hvis der findes en standardværdi for drivhus-

gasudledningen for den pågældende produktionskæde). Det skal for hver konver-

teringsfaktor tydeligt fremgå af dokumenterne:

hvilket input-produkt den vedrører

hvilket output-produkt den vedrører

i hvilke enheder konverteringsfaktoren angives

størrelsen af den pågældende konverteringsfaktor

hvilken periode den pågældende konverteringsfaktor gælder for.

Oplysningerne om konverteringsfaktorerne kan også integreres i input-, out-

put- eller lagerlister, så længe de ovenfor anførte kriterier er opfyldt



Periodisk opgørelse over bæredygtighedsoplysninger. Opgørelsen viser overens-

stemmelsen mellem de enkelte partier af biobrændstoffer og mellemprodukter. Ud

over at hjælpe virksomheden med at håndtere deres input-output balance kan

opgørelsen anvendes som dokumentation for overholdelse af massebalanceprin-

cipperne. Det anbefales at lave en periodisk opgørelse mindst én gang om måne-

den. Dokumentationen skal indeholde:

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Lageropgørelse over partier af biobrændstoffer eller mellemprodukter med

identiske bæredygtighedskarakteristika i starten af den pågældende perio-

de. Det skal tydeligt fremgå, om opgørelsen foretages i input-ækvivalenter

(før anvendelse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter an-

vendelse af konverteringsfaktor),

Størrelsen af input-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i

den pågældende periode. Disse mængder skal være sammenfaldende med

den ovenfor beskrevne input-dokumentation,

Størrelsen af output-partier med identiske bæredygtighedskarakteristika i

den pågældende periode. Disse mængder skal være sammenfaldende med

den ovenfor beskrevne output-dokumentation,

Konverteringsfaktoren/konverteringsfaktorerne som benyttes i den pågæl-

dende periode,

Lageropgørelse over biobrændstoffer eller mellemprodukter med identiske

bæredygtighedskarakteristika i slutningen af den pågældende periode. Det

skal tydeligt fremgå, om opgørelsen sker i input-ækvivalenter (før anven-

delse af konverteringsfaktor) eller output-ækvivalenter (efter anvendelse af

konverteringsfaktor).

Eksempel på ovennævnte input- og outputdokumenter og opgørelser fremgår af Bilag

Som led i opbevaringen af dokumenter vil følgende oplysninger med stor sandsynlig-

hed sikre et tilstrækkeligt detaljeret niveau til, at overholdelse af bæredygtighedskri-

terierne kan vurderes:



Biobrændstoftype, f.eks. etanol, eller mellemprodukttype, f.eks. rapsolie

Råmateriale til biobrændstofproduktion, f.eks. sukkerrør

Produktionsprocestype. Dette er p.t. kun relevant for biobrændstof baseret på

palmeolie og hvede. Oplysningen er nødvendig, hvis en aktør vil gøre gældende,

at en bestemt procestype har været anvendt (f.eks. metanopsamling på palme-

oliemøllen), således at en lavere standardværdi for drivhusgasemission kan benyt-

tes



Oprindelsesland for råmaterialet

Land hvor biobrændstoffet er indkøbt.

Hvorvidt råmaterialet er dyrket i NUTS 2-kompliant region (nødvendigt for at fast-

slå, om standardværdierne for drivhusgasemission ved dyrkning må anvendes)

Eventuel certificering under en frivillig, godkendt kontrolordning. Dette kan være

en mulighed for at påvise overholdelse af arealkriterierne, mindstekravet for re-

duktion af drivhusgasudledning og overholdelse af massebalanceprincippet. Det er

ikke alle frivillige ordninger, som omfatter alle kriterier, og det er muligt at benyt-

te flere frivillige ordninger inden for en produktionskæde



Hvis der ikke foreligger certificering under en frivillig ordning, skal arealanvendel-

sen den 1. januar 2008 anføres, for at overholdelse af arealkriterierne kan doku-

menteres

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



-intensitet. Dette er nødvendigt for at påvise overholdelse af mindstekravet til

reduktion af drivhusgasemissioner.

Bonus på 29 gCO

/MJ for dyrkning på nedbrudte og svært forurenede arealer. Da

Kommissionen ikke har offentliggjort en definition af disse arealtyper, kan virk-

somhederne endnu ikke gøre brug af denne bonus.



Eventuel reduktion i emissionerne som følge af akkumulering af kulstof i jorden

som følge af forbedret landbrugsforvaltning.

Hvorvidt der i produktionskæden indgår procesanlæg som var i drift den 23. janu-

ar 2008. Oplysningen er nødvendig for at vise, om biobrændstoffet er omfattet af

overgangsbestemmelsen, hvorefter mindstekravet til reduktion af drivhusgas-

emissioner først skal overholdes fra 1. april 2013.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energisty-

relsen

Dette kapitel indeholder regler for den kontrol af oplysningerne i virksomhedernes

årsrapport, som skal foretages af en uafhængig kontrollant.

Kapitlet indeholder endvidere eksempler på god praksis vedrørende virksomhedernes

kontrolprocedurer.

9.1

Krav om kontrol

Det fremgår af bekendtgørelsen om bæredygtige biobrændstoffer, at de virksomheder,

som er underlagt biobrændstofforpligtelsen, hvert år inden den 1. april skal indsende

en årsrapport til Energistyrelsen med oplysninger om den leverede mængde bio-

brændstoffer og deres bæredygtighedskarakteristika for det foregående kalenderår.

Virksomhederne skal sørge for, at oplysningerne bliver kontrolleret af en uafhængig

kontrollant, før de forelægges Energistyrelsen.

Kontrollanten skal kontrollere, at de oplysninger, virksomheden indgiver om de iblan-

dede mængder af biobrændstoffer og om den opnåede iblandingsprocent (se nærmere

beskrivelse heraf i kapitel 2) er rigtige.

Kontrollanten skal endvidere kontrollere de oplysninger om bæredygtighedskarakteri-

stika, som virksomheden indgiver (se afsnit 5.5. med nærmere beskrivelse af, hvilke

oplysninger der er tale om). I det omfang, det leverede biobrændstof stammer fra

leverandører, som er certificerede under en godkendt, frivillig kontrolordning, vil kon-

trollanten kunne basere sig på denne certificering. Kontrollanten vil alene skulle kon-

trollere, at biobrændstofferne hidrører fra certificerede aktører. Bemærk, at en frivillig

kontrolordning også kan omfatte certificering af oplysninger om biobrændstoffet ud

over bæredygtighedsoplysninger, for eksempel information om råmateriale og oprin-

delsesland. Hvis Kommissionen har godkendt en sådan kontrolordning, vil Energisty-

relsen også godkende denne type af oplysninger.

I det omfang, der ikke foreligger certificering, foretages såkaldt "efterfølgende" kon-

trol. Det indebærer, at kontrollen gennemføres, efter at produkterne er leveret fra de

pågældende producenter i produktionskæden. Kontrollen foretages normalt via en

risikobaseret stikprøveudtagning, og derfor vil ikke alle data blive kontrolleret. Det er

kontrollanten, som vurderer, hvilket omfang prøveudtagningen skal have.

Hvis en eller flere aktører i produktionskæden ikke er certificeret i henhold til en god-

kendt, frivillig ordning, skal leverancen fra de pågældende leverandører underkastes

en efterfølgende kontrol. Hvis en aktør er certificeret i henhold til en frivillig ordning,

som alene er godkendt for en del af kriterierne, men ikke for andre kriterier, skal ak-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

tøren underkastes efterfølgende kontrol, for så vidt angår overholdelsen af de sidst-

nævnte kriterier.

9.2

Standarder for udførelse af kontrol

Kontrollanter skal ved udførelse af kontrollen følge International Standard on Assuran-

ce Engagements (ISAE 3000). Dette er en standard for afgivelse af erklæringer på

ikke-finansielle rapporter.

ISAE 3000 er velegnet til kontrol af den samlede forsyningskæde, og den stiller samti-

dig krav om, at kontrollanten har tilstrækkelige kompetencer og viden vedrørende det

emne, som skal kontrolleres.

Tabel 2 i meddelelse fra Kommissionen om frivillige ordninger (2010/EC 160/01) inde-

holder en række eksempler på, hvordan det kan vises, at kontrollanter overholder kri-

terierne for udførelse af kontrol. ISAE 3000 er nævnt som en standard for, hvordan

kontrollen skal udføres.

Efter kontrol skal kontrollanten fremkomme med en erklæring til virksomheden om de

oplysninger, som virksomheden er i besiddelse af. Kontrollantens erklæring skal afgi-

ves med det formål at som minimum opnå "begrænset sikkerhed" om oplysningernes

rigtighed. Termen 'begrænset sikkerhed' er defineret i ISAE 3000. Kontrollantens er-

klæring skal indsendes til Energistyrelsen som en del af årsrapporten.

For at opnå en vellykket kontrolproces anbefales det, at virksomhederne tager kontakt

med en kontrollant på et tidligt tidspunkt i forhold til levering af produkterne og ind-

gåelse af kontrakter herom, således at det kan sikres, at de relevante oplysninger og

den relevante dokumentation vil kunne fremskaffes, og at de nødvendige dokumenta-

tionssystemer er på plads.

9.3

Omfanget af kontrollen

Kontrollen skal omfatte alle oplysninger i årsrapporten og den underliggende doku-

mentation herfor. Kontrollen omfatter f.eks. følgende oplysninger vedrørende hvert

parti af biobrændstoffer:



Mængde af

leveret biobrændstof (i liter ved 15˚C og

energiindhold i GJ)

Biobrændstoftype

Biobrændstofråmateriale

Hvorvidt biobrændstoffet er baseret på et råmateriale, som er på positivlisten i

bilag B (råmaterialer som kan danne basis for biobrændstoffer der tælles dobbelt)

Produktionsprocestype

Oprindelsesland for råmateriale

Land hvor biobrændstoffet er indkøbt

NUTS 2-kompliant region

Frivillig ordning(er) (herunder alle yderligere kontroller/revision hvor disse måtte

være foretaget)

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)



Arealanvendelse den 1. januar 2008

-intensitet og reduktion i drivhusgasser og dertil hørende baggrundsdata, hvis

der anvendes faktiske værdier vedrørende f.eks. høstudbytte og brug af kvælstof-

gødning



Hvorvidt bonus for dyrkning på nedbrudte arealer er anvendt. Da Kommissionen

ikke har offentliggjort en definition på nedbrudte og svært forurenede arealer, kan

virksomheder endnu ikke påberåbe sig denne bonus.



Eventuel anvendelse af faktoren for akkumulering af kulstof i jorden som følge af

forbedret landbrugsforvaltning.

Dokumenter som dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

Dokumentation for de nævnte oplysninger, herunder for overholdelse af bæredygtighedskriteri-

erne, kan forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke

videregives til de følgende led i produktionskæden. Al dokumentation skal imidlertid opbevares

og gøres tilgængelig om nødvendigt i forbindelse med den efterfølgende kontrol. Der kan f.eks.

være tale om landkort, fakturaer, oplysninger om divhusgasemissioner, certificater m.m.)

Ved udførelsen af den efterfølgende, stikprøvebaserede kontrol vil kontrollanten skulle

arbejde sig bagud i produktionskæden ved hjælp af de oplysninger, som er videregivet

i overensstemmelse med massebalanceprincipperne. Det er derfor vigtigt, at aktørerne

i produktionskæden samarbejder om at videreformidle disse oplysninger.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Figur 4 viser et eksempel på dataflow inden for en forenklet produktionskæde

Oversættelse af terminologi i figur 4

Engelsk

Mass Balance

Land use Carbon data NUTS 2

Certificates

Feedstock trader

Biofuel trader

Biofuel supply

Record keeping

Process installation

Company

Annual reporting

Dansk

Massebalance

Arealanvendelse CO

-data NUTS 2

Certifikater

Forhandler af råmateriale

Forhandler af biobrændstof

Leverance af biobrændstof

Opbevaring af dokumenter

Procesinstallation

Virksomhed

Årlig afrapportering

9.4

Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger

For at kunne fremlægge pålidelige bæredygtighedsoplysninger i forbindelse med års-

rapporten til Energistyrelsen bør virksomhederne sikre, at de og deres leverandører

har etableret effektive systemer til at kunne indberette, indhente og opbevare til-

strækkelig og relevant dokumentation for oplysningerne.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Energistyrelsen anbefaler, at virksomhederne udpeger en kontaktperson med ansvar

for indberetning af bæredygtighedsoplysninger.

Alle aktører i produktionskæden skal have etableret et dokumentstyringssystem. Det

betyder, at de skal have et kontrollerbart system til dokumentation af de oplysninger,

de videregiver, at dokumentationen skal gemmes i mindst fem år, og at de skal påta-

ge sig ansvaret for at stille dokumentation og andre oplysninger til rådighed for kon-

trollen.

Velfungerende systemer reducerer kontrolomkostningerne. Jo mere pålidelige, syste-

merne er, jo mindre arbejde skal der lægges i kontrol af data for at opnå den samme

grad af sikkerhed. Det må forventes, at kontrolomkostningerne kan reduceres, hvis

kontrollanten har tillid til det system, som har genereret data. Dokumentation for sy-

stemernes effektivitet kan komme fra interne kilder, f.eks. via intern revision i virk-

somheden, eller ekstern revision af chain of custody.

9.4.1



God praksis

Det er god praksis at:

holde kontakt med aktørerne i produktionskæden for at sikre bevidsthed om be-

hovet for samarbejde og for kontrollerbar efterlevelse af massebalanceprincipper-

ne,



fremlægge data på en overskuelig måde og så konsistent som muligt over årene

(men med plads til forbedringer af metoden),

fjerne unødig kompleksitet fra indberetningssystemet:

arrangere interne kontroller af data,

sikre, at alle aktører, som leverer data, er bevidst om den omhu det kræver, og

sikre, at ansvaret for levering af oplysninger er pålagt de relevante aktører,

kortlægge dataflowet inden for virksomheden,

minimere manuel overførsel af data,

sikre tilstrækkelige kontroller vedrørende data,

dokumentere systemet (hvem gør hvad, hvornår m.v.),

sikre sporbarhed af data over tid for at lette identificering af eventuelle forkerte

oplysninger.

9.5

Organisering af kontrol

Alle virksomheder skal indgå aftale med en kontrollant om afgivelse af en erklæring

med begrænset sikkerhed i forhold til årsrapporten i henhold til ISAE 3000-

standarden.

Kontrollen i forbindelse med årsrapporten kræver, at virksomheden gennemgår føl-

gende trin:

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Trin 1

Indgå aftale med en kontrollant, som kan afgive en erklæring med det

formål at opnå begrænset sikkerhed i forhold til årsrapporten, som an-

ført i ISAE 3000 standarden

Forelægge relevante oplysninger om biobrændstof og bæredygtighed for

kontrollanten

Forelægge understøttende oplysninger og dokumentation, som virksom-

heden er i besiddelse af

Tillade besøg fra kontrollanten

Svare på alle kontrollantens spørgsmål

Korrigere eventuelle væsentligt forkerte oplysninger, som kontrollanten

har opdaget

Forelægge kontrolerklæringen for Energistyrelsen som del af årsrappor-

ten

Trin 2

Trin 3

Trin 4

Trin 5

Trin 6

Trin 7

Når virksomheder skal vælge kontrollant, kan følgende vejledning benyttes. Det kan

f.eks. kræves, at kontrolinstansen påviser, at:



den er uafhængig af virksomheder eller organisationer, der beskæftiger sig med

produktion af biobrændstoffer,

den har oprettet og opbevarer personalejournaler, som viser, at kontrolpersonalet

har de rette kompetencer og særlige, relevante færdigheder (f.eks. viden om bio-

brændstofproduktionskæder),



den har vedtaget effektive procedurer for uddannelse og rekruttering af kompe-

tent personale (medarbejdere og underleverandører),

den sikrer, at personale med ansvar for kontrol er kompetente i forhold til de

funktioner, de udfører,

den har etableret systemer til overvågning af kontrollanters og revisorers præsta-

tioner, og at disse systemer løbende ajourføres

den til stadighed overholder bedste praksis for kontrol.

Formålet med at opnå begrænset sikkerhed er at give moderat sikkerhed for, at bæ-

redygtighedsoplysningerne om biobrændstof ikke indeholder væsentlige fejl. Kontrol-

lanterne skal erklære, at de ikke har fået kendskab til forhold, der indikerer, at der

kan være væsentlige fejl, under forudsætning af et passende undersøgelsesniveau.

ISAE 3000 indeholder vejledning til kontrollanter om, hvordan de skal løse opgaven.

Kontrollanten ønsker måske at besøge virksomhederne. Kontrollanten vil gennemgå

konsolideringsprocessen og møde den ansvarlige for de oplysninger, som indberettes.

Kontrollanten ser på hele produktionskæden og dataflowet og afprøver gennemførte

kontroller.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Kontrollanten kan vælge at benytte en metode baseret på risikovurdering. Derfor vil

ikke alle aktører i produktionskæden blive kontaktet. Den præcise fremgangsmåde

kan variere alt efter kontrollant og produktionskæde.

Varigheden af kontrolprocessen kan være nogle uger, især hvis produktionskæden er

kompleks eller lang, og hvis svar på spørgsmål fra kontrollanten trækker ud. Energi-

styrelsen anbefaler, at virksomheder så tidligt som muligt i processen finder deres

uafhængige kontrollanter, dvs. i god tid før fristen for indsendelse af årsrapporten til

Energistyrelsen.

Kontrollanten kan også vælge at foretage test i løbet af året for at undgå eventuelle

flaskehalse i slutningen af året.

9.5.1

God praksis

Det er god praksis at indgå aftale med kontrollanter så tidligt som muligt i processen

for at øge virksomhedens mulighed for at lære af kontrollanten, og således at eventu-

elle misforståelser kan identificeres fra starten. Det er almindelig praksis, at data, der

skal videregives til kontrollanten, leveres i en samlet

”pakke”, som

forventes at inde-

holde:



Alle bæredygtighedsoplysninger vedrørende biobrændstoffet,

Overordnet beskrivelse af produktionskæden

Oplysninger, der dokumenterer overholdelse af massebalanceprincipperne

kontaktoplysninger for aktører på alle trin i produktionskæden

Eventuelle regneark (i elektronisk form, så kontrollanten kan teste formlerne):

Alle ovennævnte oplysninger er nødvendige til kontrol af data. De bør forelægges for

kontrollanten på en overskuelig og struktureret måde.

9.6

Kriterier til brug for kontrollen

Med hensyn til kontrol i henhold til ISAE 3000 er kriterierne de referencepunkter, som

kontrollanten benytter til at evaluere eller måle emnet for en given kontrolopgave.

Ved kontrol af virksomheders årsrapporter skal kontrollanten som minimum benytte

følgende kriterier:

Sporbarhed

a. Kan de indberettede oplysninger spores tilbage til aktøren eller aktører-

ne, som har genereret de oprindelige oplysninger gennem et masseba-

lancesystem?

b. Findes der tilstrækkelig og relevant dokumentation, som understøtter

alle indberettede oplysninger, dvs. foreligger der oplysninger, som do-

kumenterer overholdelse af alle kriterierne for arealanvendelse, driv-

husgasser og massebalance?

Fuldstændighed

a. Foreligger der oplysninger om alle partier af biobrændstoffer?

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

b. Afspejler årsrapporten den samlede mængde biobrændstof, som virk-

somheden har leveret?

Pålidelighed

a. Er der anvendt pålidelige metoder til beregning og indberetning af fakti-

ske CO

-data?

b. Er de indberettede råmateriale-typer til biobrændstof fra aktører højere

oppe i produktionskæden repræsentative for de faktiske råmaterialer,

der er leveret?

c. For biobrændstof leveret med specifikke oplysninger om råmateriale-

blanding (f.eks. ved blanding af tekniske årsager) svarer de indberette-

de bæredygtighedsoplysninger da til den faktiske råmateriale-

sammensætning?

Nøjagtighed

a. Er de indberettede oplysninger indsamlet på en grundig og fejlfri måde

Bemærk, at ikke alle disse kriterier vil være relevante for alle årsrapporter (f.eks. be-

nytter ikke alle virksomheder faktiske data for CO

-emissioner). Endvidere kan nogle

kontrollanter vælge at anvende yderligere kriterier.

9.7

Kontrolrapport

Det er praksis, at kontrollanten indsender en rapport ud over erklæringen til deres

klient (virksomheden). Det anses for god praksis, hvis denne rapport indeholder op-

lysninger om virksomhedens system til indsamling af oplysninger om overholdelse af

bæredygtighedskriterierne samt anbefalinger til forbedringer. Formålet med sådanne

oplysninger er at gøre det nemmere for Energistyrelsen og virksomhederne at forstå

processen og forbedre resultaterne. Herudover øger sådanne oplysninger kontrollan-

tens muligheder for at overføre viden til den virksomhed, som indsender årsrapporten.

Bemærk, at kontrollantens rapport skal stiles til de ansvarlige fra den indberettende

virksomhed, ikke til Energistyrelsen.

ISAE 3000 indeholder vejledning om standardindholdet i en kontrollants rapport. For

at sikre ensartethed af kontrol mellem virksomhederne, indeholder Bilag E til denne

håndbog vejledning om de oplysninger, der skal indgå i kontrollantens erklæring.

Bemærk, at hvis kontrollen viser, at visse oplysninger i årsrapporten ikke kan doku-

menteres, skal virksomhederne ændre de pågældende oplysninger, således at de her-

efter kan dokumenteres. Verifikator kan ikke godkende årsrapporten uden anmærk-

ning om forholdet, hvis de pågældende oplysninger ikke ændres. Der skal foreligge

bemærkninger om, hvilke og hvor mange data der er ændret, hvor det måtte være

relevant. Biobrændstoffer, for hvilke man ikke har kunnet dokumentere og kontrollere

de krævede bæredygtighedsoplysninger, kan ikke anses for at overholde bæredygtig-

hedskriterierne.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Erklæringer, der ikke indeholder alle de ønskede oplysninger beskrevet i Bilag E, vil

ikke blive anset for at give et tilstrækkeligt grundlag for sikkerhed. Energistyrelsen

forventer, at alle de ønskede oplysninger i bilag E er omfattet af erklæringen. Hvis der

ikke er dokumentation for et bestemt punkt, forventer Energistyrelsen en erklæring

om årsagen til den manglende dokumentation.

Kontrollanten afgiver en erklæring om de bæredygtighedsoplysninger vedrørende bio-

brændstof, som virksomheden er i besiddelse af. Kontrollanterne bruger deres erfaring

og dømmekraft til at afgøre, om de mener, at der kan eller ikke kan forekomme væ-

sentlige fejl i virksomhedens oplysninger.

En erklæring 'uden forbehold' om årsrapporten kan f.eks. lyde som følger:

'Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til at tro, at oplysnin-

gerne ikke er udarbejdet i alle væsentlige henseender i overensstemmelse med kon-

trolkriterierne.'

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Indberetning i henhold til bekendtgørelse om fastlæggelse af

beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til bio-

brændstofloven (brændstofkvalitetsdirektivet og metodedirekti-

vet)

De forpligtede virksomheder vil skulle foretage indberetning til Energistyrelsen i hen-

hold til metodebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 370 af 18. april 2017 om fastlæg-

gelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til biobrændstofloven).

Hertil skal benyttes bilag som anført i bilag G og H.

Det skal bemærkes, at der en uoverensstemmelse mellem håndbogens bilag G og H

og bilag IV i metodebekendtgørelsen.Energistyrelsen skal oplyse, at der skal indberet-

tes efter bilag G og H. Diskrepansen skyldes, at de bagvedliggende EU-regler (meto-

dedirektivet, 2015/652 af 20. april 2015) om anvendelse af indberetningsskabeloner

er blevet justeret siden metodebekendtgørelsens udstedelse.

Der er udarbejdet en elektronisk version af bilag G og H til brug for indberet-

ningen. Det anbefales at anvende den elektroniske version. Den elektroniske

version findes her.

Indberetninger i henhold til metodebekendtgørelsen skal følge de almindelige indbe-

retningsfrister i biobrændstofloven og biobrændstofbekendtgørelsen, hvilket indebæ-

rer, at der vil skulle indberettes efter metodedirektivet senest den 31. marts året efter

indrapporteringsperioden. Eksempelvis vil der skulle indberettes senest den 31. marts

2018 for kalenderåret 2017.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag A

Regler om arealkategorier

Dette bilag indeholder regler om de arealkategorier, der kan anvendes i forbindelse

med indberetning til Energistyrelsen om overholdelse af arealkriteriet i de tilfælde,

hvor producenterne af råmaterialer ikke er omfattet af certificering under en godkendt

frivillig kontrolordning.

I bilaget er givet en nærmere definition af den enkelte arealkategori. For hver kategori

er endvidere angivet, under hvilke betingelser arealkriterierne vedrørende biodiversi-

tet, kulstoflager og tørvebundsarealer vil være opfyldt, hvis råmaterialet stammer fra

et areal, som befandt sig i den pågældende arealkategori i januar 2008.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Tabel

: Oversigt over arealkategorier, der kan indberettes vedrørende arealets status i januar 2008. Tabellen viser endvidere, om og under hvilke be-

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Overholdes

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets ar-

tikel 17(5))

Overholdes

tingelser de enkelte bæredygtighedskriterier er overholdt, hvis råmaterialet til biobrændstof er høstet inden for den pågældende arealkategori.

Arealkategori

Agerjord

–

ikke-

beskyttet

Agerjord

–

beskyttet

Agerjord må ikke være et naturbe-

skyttet område som defineret i VE-

direktivets artikel 17(3)(b). Kate-

gorien omfatter agerjord (herun-

der rismarker og brakmarker

) og

landbrugsskovsystemer, hvor plan-

tevækststrukturen ligger under

tærsklerne for skovarealkategori-

Samme som ovenfor, men hvor

agerjorden ligger i naturbeskyttet

område som defineret i VE-

direktivets artikel 17(3)(b).

Overholdes, hvis det dokumente-

res, at produktion af råmaterialet

ikke har grebet forstyrrende ind i

naturbeskyttelsen af området. Den

krævede dokumentation vil af-

hænge af den specifikke naturbe-

skyttelsestype, men kan forventes

at omfatte bevis på tiltag for at

undgå at skade eller for aktivt at

fremme naturbeskyttelsen.

Dokumentation kan også bestå i

henvisning til en frivillig kontrol-

ordning, som omfatter biodiversi-

tetskriteriet.

Overholdes

Brakjord er et begreb forbundet med EU's fælles landbrugspolitik. Det henviser til arealer, der er taget ud af produktionen for at mindske risiko for fødevareoverskud, mens det øger muligheden for miljømæs-

sige fordele. Fra 2007 er brakjord blevet afskaffet i henhold til den fælles landbrugspolitik. Også i tråd med den fælles landbrugspolitik omfatter agerjord brakjord og græsmarker som del af en landbrugsmæssig

rotation (denne type areal skal have været græsmark i under 5 år for stadig at blive medregnet som landbrugsjord).

I meddelelse fra Kommissionen 2010/C 160/02 klassificeres plantager med flerårige afgrøder, herunder oliepalmeplantager, som agerjord.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Arealkategori

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes, hvis græsarealerne ikke er

græsarealer med stor biodiversitet.

Græsarealer (og

skovklædte arealer,

der ikke er klassifi-

ceret som skov)

med landbrugs-

mæssig anvendelse

Græsarealer (og

skovklædte arealer,

der ikke er klassifi-

ceret som skov)

uden landbrugs-

mæssig anvendelse

Denne kategori omfatter græs-

ningsarealer og græsgange, der

ikke anses for at være agerjord,

men som har landbrugsmæssig

anvendelse. Kategorien omfatter

også systemer med træbevoksning

og andre typer plantevækst end

græs så som urter og krat, der er

under tærskelværdierne for skov-

arealkategorierne, og som har en

landbrugsmæssig anvendelse. Den

omfatter endvidere extensivt dyr-

kede græsningsarealer samt varige

græsgange og arealer med dyrk-

ning af hø, som er intensivt pleje-

de (f.eks. med gødning, vanding

eller ændring af sorter).

Denne kategori omfatter græs-

arealer uden landbrugsmæssig

anvendelse. Kategorien omfatter

også systemer med træbevoksning

og andre typer plantevækst end

græs så som urter og krat, der er

under tærskelværdierne for skov-

arealkategorierne, og som ikke har

en landbrugsmæssig anvendelse.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Overholdes, hvis drivhusgasudledning

fra ændringen i arealanvendelse tages i

betragtning, og mindstekravet om

reduktion af drivhusgasemissionen på

35 % stadig overholdes.

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets ar-

tikel 17(5))

Overholdes

Overholdes, hvis græsarealerne ikke er

græsarealer med høj biodiversitet

Overholdes, hvis drivhusgasudledning

fra ændringen i arealanvendelse tages i

betragtning, og mindstekravet om

reduktion af drivhusgasemissionen på

35 % stadig overholdes.

Overholdes

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Arealkategori

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes, hvis det kan bevises, at den

relevante skov ikke var primær skov (dvs.

ikke havde tegn på menneskelig indgriben

som f.eks. skovdrift), og at arealet ikke lå i

et område udpeget til naturbeskyttelse

Skov >30 %

Sammenhængende skovklædt

område, dvs. et område, der dæk-

ker mere end en hektar og med

træer højere end fem meter og en

kronedækningsgrad, der er over

30 %, eller med træer, der kan nå

disse tærskler på lokaliteten.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

Dette arealkriterium vil normalt ikke

være overholdt.

Det overholdes dog, hvis det doku-

menteres, at skovens status ikke er

forandret. Bevis på skovens omfang og

karakter og dens kronedækningsgrad

skal foreligge for januar 2008 og for

tidspunktet, hvor råmaterialet blev

høstet.

Overholdes, hvis beviser fremlægges

på, at skovens status ikke er ændret,

eller hvis drivhusgasudledninger fra

ændringer i arealanvendelsen tages i

betragtning, og kravet om reduktion af

drivhusgasemissionen på mindst 35 %

stadig overholdes.

Dette arealkriterium vil normalt ikke

være overholdt.

Det overholdes kun, hvis det kan do-

kumenteres, at vådområdet ikke er

forandret.

Dokumentation for vådområdets om-

fang og karakter skal være oplyst for

januar 2008 og for tidspunktet, hvor

råmaterialet blev høstet.

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets ar-

tikel 17(5))

Overholdes

Skov 10-30 %

Et område, der dækker mere end

en hektar med træer højere end

fem meter og en kronedæknings-

grad på mellem 10 % og 30 %,

eller træer i stand til at nå disse

tærskler på lokaliteten,

Område, der er dækket af vand

eller er vandmættet permanent

eller i en betydelig del af året.

Overholdes, hvis det kan bevises, at den

relevante skov ikke var primær skov (dvs.

ikke havde tegn på menneskelig indgriben

som f.eks. skovdrift), og at arealet ikke lå i

et område udpeget til naturbeskyttelse.

Overholdes

Vådområde

Overholdes, hvis det kan påvises, at det

relevante vådområde ikke var primær skov,

ikke var beliggende i udpeget naturbeskyt-

telsesområde og ikke var græsareal med

høj biodiversitet.

n/a

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Arealkategori

Beskrivelse

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Overholdes, hvis det kan påvises, at det

relevante tørveområde ikke var primær

skov, ikke var beliggende i et udpeget

naturbeskyttelsesområde og ikke var græs-

areal med høj biodiversitet.

Udrænet

Tørvebundsareal

Dvs. tørvebundsareal, der ikke var

drænet (enten delvist eller fuld-

stændigt) i januar 2008.

Store kulstoflagre

(VE-direktivets artikel

17(4))

n/a

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets ar-

tikel 17(5))

Dette arealkriterium vil

normalt ikke være over-

holdt.

Overholdes, hvis det kan

dokumenteres, at arealet

ikke er blevet drænet.

Dvs. tørvebundsareal, der enten

var delvist eller fuldstændigt dræ-

net i januar 2008.

Overholdes, hvis det kan påvises, at det

relevante vådområde ikke var primær skov,

ikke var beliggende i udpeget naturbeskyt-

telsesområde og ikke var græsareal med

høj biodiversitet.

n/a

Drænet tørve-

bundsareal

Overholdes, hvis der frem-

lægges bevis på, at arealet

var fuldstændig drænet i

januar 2008, eller der ikke

er foregået nogen dræning

af arealet siden januar

2008. Det betyder, at for

tørvebundsarealer, der var

delvist drænet i januar

2008, vil en yderligere,

dybere dræning, som

påvirker arealer der ikke

var fuldstændigt drænet,

være en overtrædelse af

kriteriet

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Arealkategori

Beskrivelse

Nedbrudt areal

Arealet var ikke i brug til landbrug eller

nogen anden aktivitet i januar 2008, og

hører ind under følgende kategorier:

a) 'stærkt nedbrudt areal', herunder area-

ler, der tidligere blev brugt til landbrug, og

som, i en betydelig periode, enten havde

betydeligt saltindhold eller fremviste meget

lavt indhold af organisk materiale og er

blevet stærk eroderet, eller

b) 'stærkt forurenet areal' der er

uegnet til dyrkning af fødevarer og

foderstoffer på grund af jordforu-

rening.

Alle udviklede arealer, herunder transport-

infrastruktur og menneskelig bebyggelse af

enhver størrelse, medmindre det allerede

er omfattet af andre kategorier. Eksempler

på bebyggelse omfatter arealer langs gader,

i områder med beboelse (landlig og by-

mæssig) og erhverv, i offentlige og private

haver, på golfbaner og sportsbaner og i

parker, såfremt arealet er funktionelt eller

administrativt forbundet med specifikke

byer, landsbyer eller anden bebyggelse og

ikke er anført i anden arealanvendelseska-

tegori.

Store kulstoflagre

Tørvebundsarealer

(VE-direktivets artikel

(VE-direktivets ar-

17(4))

tikel 17(5))

I skrivende stund har Kommissionen ikke offentliggjort yderligere oplysninger, hvordan nedbrudt areal yderligere

skal defineres. Det er ikke muligt at sige, hvorvidt råmaterialer fra nedbrudte arealer i alle tilfælde overholder areal-

kriterierne.

Biodiversitet

(VE-Direktivets artikel 17(3))

Bebyggelse

Overholdes

Definition fra IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser, bind 4, 2006

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag B

Positivliste for dobbelttælling

Materiale

Begrænsninger for muligheden for dobbelttælling (ingen angivelse indikerer

ingen begrænsninger)

Sted/område,

hvorfra mate-

rialet må

komme

Tidsbegræns-ning

for dobbelt-

tælling*

Mængde som må anvendes til dobbelt-

tællende biobrændstof

Alt lignocellulose-

materiale

Alle celluloseholdige

nonfoodmaterialer

Landbrugsmæssige

restprodukter:

Halm

Bagasse**

Avner

Bælge

Den ikke spiselige del af

majskolber

Nøddeskaller

Husdyrgødning

Sukkerroetoppe

Sukkerroevaskevand

Sukkerroeskaller

Sukkerroespidser

Indtil 3/2-2019

Den andel, som normalt efterlades på

marken

Den andel, som normalt efterlades på

marken

Indtil 3/2-2019

Den andel, som normalt efterlades på

marken

Bearbejdningsmæssige

restprodukter

Talloliebeg

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Råglycerin

TER***

Indtil 1/6-2018.

Godkendelsen er

den 26. oktober

2017 blevet for-

længet til den 31.

december 2018.

Den mængde producenten normalt pro-

ducerer, defineret som den gennemsnit-

lige TER produktion over de sidste 3 år

inden 11/6-2014. Mangles dokumentati-

on, da maks. 3 vægtprocent af den

mængde olie, som anvendes til biodie-

selproduktionen.

Brun lud

Indtil 23. august

2020

R estprodukt fra papirfremstilling ved

brug af sulfitprocessen.

Affald

Animalsk fedt

kategori 1****

Animalsk fedt kategori

2****

Den organiske fraktion

af husholdningsaffald

Indtil 3/2-2019

* Biobrændstof, som anvendes i transportsektoren efter udløbet af tidsbegrænsningen, kan ikke

tælle dobbelt.

**Bagasse omfatter ikke sukkerroepulp

***Transesterification residue: Restprodukt, som visse biodieselproducenter kan have efter tran-

sesterificeringen af olie til fedtsyreestre, hovedsageligt bestående af biodiesel, vegetabilsk olie,

fedtsyrer, metanol og vand.

****som defineret i Europa-Parlaments og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober

2002

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag C

Ansøgningsformular om optagelse på positiv-

listen

Ved ansøgning om optagelse af et råmateriale på positivlisten skal indgives oplysnin-

ger om følgende forhold:

A. Type og mængde af biobrændstof samt beskrivelse af råmaterialet og dets

oprindelse

1. Type af biobrændstof, som vil være genstand for dobbelttælling:

f.eks. etanol, butanol, biodiesel (esterificeret vegetabilsk olie), bio-FT-diesel (syntetisk

diesel fremstillet ved forgasning af biomasse og Fischer Tropsch-processen).

2. Mængde af biobrændstof med dobbelttælling



Angives i liter ved 15° C og i energiindhold i GJ

For biobrændstof på gasform skal mængden angives i kg

3. Råmaterialer, som biobrændstoffet er baseret på:

Beskriv, hvor råmaterialet stammer fra:

a. Hvis det består af restprodukter fra afgrøder: Beskriv det primære produkt, og

hvordan restproduktet opstod.

b. Hvis materialet er affald eller et biprodukt eller restprodukt fra en produktionspro-

ces ikke omfattet af a.: Beskriv produktionsprocessen, hvordan affald, biprodukt eller

restprodukt opstod i processen, og, hvis det er relevant for det aktuelle kriterium,

hvordan det blev opsamlet og tilgængeligt for fremstilling af biobrændstof.

c. Hvis det er affald:

Beskriv den driftscyklus, som materialet har gennemgået.

d. Angiv råmaterialets eventuelle pris og relative værdi i forhold til hovedproduktet.

B. Sammensætning af råstof

I tabellen herunder skal værdier for det anvendte materiale til fremstilling af bio-

brændstof angives. Hvis sammensætningen varierer:



angiv gennemsnit og yderpunkter,

medtag alle analyseresultater for det relevante materiale (værdier nævnt i littera-

tur eller data om lignende materialer men med en noget anderledes sammensæt-

ning kan ikke anvendes).

Komponent

Tørstofindhold

Organisk tørstof

Stivelse

Cellulose

Hemicellulose

Sukker*

Proteiner

Værdi (også minimum og

maksimum hvis relevant)

% af samlet vægt

% af tørstof

Datakilde

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Fedtstoffer

Lignin

Aske

% af tørstof

frit sukker ikke medtaget under stivelse, cellulose og hemicellulose

C. Anvendelse på højere niveau

Beskriv alle, mulige anvendelser af råstoffet ud over fremstilling af biobrændstoffer.

Oplysningerne skal gives vedrørende materialets anvendelse på højere niveau gene-

relt, under hensyn til dets sammensætning og eventuelle lovgivningsmæssige be-

grænsninger, og ikke blot vedrørende det specifikke parti, som ansøgningen drejer sig

om.

D. Markedsanalyse

I tilfælde af, at en eller flere anvendelser på højere niveau oplyses under punkt C, skal

der vedlægges en markedsanalyse, som dokumenterer, at der findes et overskud af

materialet til brug for produktion af biobrændstoffer. Markedsanalysen skal kvantifice-

re materialets anvendelse til anvendelser på højere niveau og identificere alle tenden-

ser eller markedsudviklinger fra tidligere år. Markedsanalysen skal så vidt muligt om-

fatte prisoplysninger og beskrive enhver handel med materialet inden for EU og med

tredjelande.

E. Selverklæring

Ansøgeren erklærer herved, at de oplyste data heri er fuldstændige og nøjagtige.

F. Underskrift of kontaktoplysninger:

Ansøgers navn:

Adresse:

Postnummer og by:

Postboks:

Land:

Ansøgers kontaktperson:

Navn:

hvis anderledes end ovenstående:

Adresse:

Postnummer og by:

Postboks:

Postnummer og by:

Land:

Telefonnummer:

E-mail-adresse:

Sted:

Dato:

Ansøgers underskrift:

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Nedenstående

spørgeskema (”Questionnaire”)

skal anvendes, når der ansø-

ges om optagelse af en råvare på dobbelttællingslisten.

Bemærk, at ansøgningen skal ledsages af en erklæring fra en uafhængig kontrollant

om rigtigheden af de oplysninger, der gives i ansøgningen. Erklæringen skal afgives i

henhold til ISAE 3000 og skal gives med ”rimelig sikkerhed”.

Begrebet

”rimelig sikker-

hed”

er defineret i ISAE 3000.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

DEA double counting application questionnaire

Application date :

Company name :

Contact person :

Email address / phone number :

The DEA ‘Handbook’ Guidance

document on biofuels policy contains, as described in section 4.4 of the Handbook, the possibility for companies (virk-

somheder) or biofuel producers to submit an application for new feedstocks to be included on the positive list for double counting. This questionnaire

aims to provide further detailed questions relating to the raw material to assist applicants in preparing a complete application and should be used

when applying. Questions are based on the Handbook requirements.

Note that applications should be accompanied by an independent veri-

fiers opinion on the information provided, as explained in section 4.4.

Note 1: Please add literature or data sources for all answers except questions 1-6

for whi h a sour e is not ne essary; sour e an e in-house

exper-

tise

Note 2: If it follows from questions 1-5 and 11 that the material is 100% lignocellulose and the applicant uses no other feedstock for its biofuel produc-

tion, then questions 6, 8-9 and 12-19 do not need to be answered. Note that question 7 should still be answered.

QUESTION

A1 and A2. Type and quantity of biofuel

RESPONSE

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

QUESTION

RESPONSE

For which type of biofuel is double counting applied?

(biodiesel, bioethanol etc)

What quantity of the biofuel mentioned under (1) does

the applicant produce annually in in litres at 15°C and

energy content in GJ

Which technology does your company use (or plan to

use) to produce biofuel from the material e.g. trans-

esterification to produce FAME or Fischer-Tropsch to

produce FT-biodiesel? Please list all processing steps

required to produce a biofuel from the material.

A.3. Feedstock and material classification: waste, residue, co-product or product

Which feedstock is used to produce the biofuel? Do

you only use the material for which double counting is

applied or also other feedstocks; if the latter is the

case, please indicate the relative shares (%) of each of

the feedstocks.

Would you classify your material as a waste, a residue,

lignocellulose material or non-food cellulose? Please

indicate why and in case of residues please indicate

whether the material is a processing residue.

If you classify the material as a crop residue: what is

the main product and how did the residue occur?

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

QUESTION

RESPONSE

Please provide a detailed description of the production

process in which the material is generated and indicate

where exactly in the production process the material is

generated. For wastes, also please indicate whether

the material has previously been used.

(Ideally provide

a flow-diagram of the production process which indi-

cates the point where the material is generated.)

What is the relative economic value of the material

compared to the economic value of the main product?

Please calculate as: (material price x tonnes of materi-

al) / (main product price x tonnes of main product) x

100%

Is the production of the material the main aim of the

production process in which the material is generated?

Has the production process been modified to produce

the material?

How is the material collected, do you source it from a

third party?

10.

Please provide information on the economic value of the material compared to the value of the main product in the process that generates the

material. The aim of this question is not to compare the value of the biofuel produced from the material with the value of the main product.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

QUESTION

B. Composition of the material

11.

RESPONSE

Please provide the composition of the material as out-

lined in bilag C, part B of the Handbook.

Dry matter content

Organic dry matter

Starch

Cellulose

Hemicellulose

Sugars*

Proteins

Fats

Lignin

Ash

0% of total weight

0% of dry matter

* free sugars not included under starch, cellulose and hemicellulose

C. Higher order use

12.

Which uses exist for the material other than producing

biofuels?

Which processing steps are required to enable the ma-

terial to be used for each of the uses indicated above?

Do these processing steps take place in the production

process where the material is initially generated or in

separate installations?

13.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

QUESTION

RESPONSE

D. Market analysis (in case one or more higher order alternative uses are mentioned above)

14.

How many tonnes of the material is available in the

region (e.g. EU) where the material is sourced from by

the applicant?

How many tonnes of the material were used for each

of the alternative uses in the region (e.g. EU) where the

material is sourced from by the applicant company?

Please mention all relative quantities.

Did significant changes in the alternative uses and their

relative quantities occur during the past three to five

years?

Is the material widely traded and if so, does cross-

border trade take place (between the EU and non-EU

regions)? Please add an estimation of traded volumes.

Does the material have an economic value and if so,

what is the current price (euros) and how did prices

develop during the past three to five years?

(OPTIONAL)

If (part of) the available quantity of ma-

terial currently used for alternative uses would be used

for biofuels, are alternative feedstocks available for the

higher order uses in sufficient quantities? If so, please

describe these alternatives.

15.

16.

17.

18.

19.

Answering this question is not strictly necessary but can help applicants in their application. If applicants can demonstrate that for a certain higher

order alternative use a good alternative feedstock is abundantly available, DEA could decide to add the material to the positive list for double count-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

QUESTION

E. Self Declaration

RESPONSE

I declare that the responses given above are true, accurate and exhaustive.

Signature:

ing even though a small surplus quantity of the material is currently available for biofuels.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag D

Eksempler på chain of custody dokumenter

Dette bilag indeholder beskrivelse af, hvilke oplysninger aktører i produktionskæden

sædvanligvis skal videregive til næste trin i kæden, og giver eksempler på de doku-

menter, der skal udarbejdes og videresendes med henblik herpå.

Det er den virksomhed, der har indberetningsforpligtelsen til Energistyrelsen, som

beslutter, hvilke oplysninger der skal indberettes for at dokumentere overholdelse af

loven om bæredygtige biobrændstoffer. Oplysningerne er tilvejebragt ved, at de en-

kelte operatører i produktionskæden videregiver egne bæredygtighedsoplysninger til

næste led. Aktørerne i produktionskæden skal opbevare chain of custody opgørelser,

som gør det muligt at spore bæredygtighedsoplysninger tilbage i kæden.

En aktørs "output-dokumenter" fungerer som "input-dokumenter" for den næste aktør

nedstrøms i produktionskæden. De væsentligste data kommer fra landbrug/plantager,

møller og biobrændstofproducenter. Grossister og forhandlere skal også foretage og

opbevare bæredygtighedsopgørelser og videregive bæredygtighedsoplysningerne til

den næste aktør i kæden.

Oplysninger fra landbruget/plantagen skal fremgå af output-dokumenter fra landbru-

get/plantagen. Obligatoriske data omfatter råmateriale, oprindelsesland og oplysnin-

ger om NUTS 2-region (hvis dyrkning sker i EU). Hvis et landbrug er certificeret under

en frivillig ordning, der er godkendt til kontrol af arealkriterierne, skal navnet på den-

ne frivillige ordning medtages i output-dokumentet. Hvis et landbrug ikke er certifice-

ret under en frivillig ordning godkendt efter arealkriterierne, skal landbruget give op-

lysninger om arealanvendelsen i januar 2008 for at dokumentere overholdelse af are-

alkriterierne. Hvis den virksomhed, som indberetter til Energistyrelsen, ønsker at an-

vende faktiske drivhusgasemissioner ved indberetningen, har virksomheden endvidere

brug for, at landbrug/plantage videregiver oplysninger til brug herfor. Dette kan være

oplysning om NUTS-2-region, der gør det muligt at anvende en beregnet, regional

emissionsværdi, eller det kan være oplysninger til brug for beregning af drivhusgasud-

ledning fra dyrkningen (høstudbytte og kvælstofgødningsbrug), eller landbruget kan

foretage beregning af faktisk CO

-intensitet ved fremstillingen af råmaterialer efter

metoden i VE-direktivet. Hvis det er relevant, skal landbruget også oplyse, om fakto-

ren for akkumulering af kulstof i jorden kan anvendes.

Tabel 2 viser et eksempel på et simpelt output-dokument fra et landbrug, i dette ek-

sempel et parti dansk raps til en rapsmølle. Bemærk, at "produkt" her henviser til det

produkt, som landbruget fremstiller, og som svarer til det råmateriale, som den indbe-

retningspligtige virksomhed i sidste ende indberetter til Energistyrelsen.

Tabel 3 viser et eksempel på et mere omfattende output-dokument vedrørende et par-

ti dansk raps til rapsmøllen. Dette landbrug har valgt at levere data om høstudbytte

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

og kvælstofgødning, der kan bruges af aktører længere ned i kæden til at beregne den

faktiske CO

-intensitet for dyrkningsfasen.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Tabel 4 giver et eksempel på tilsvarende input-dokument for rapsmøllen.

Tabel 2: Eksempel på simpelt output-dokument fra et landbrug (F1) der leve-

rer raps til mølle C1

Arealanvendel-

se den 1. janu-

ar 2008

Agerjord

–

ikke-

beskyttet

Arealanvendelse

den 1. januar

2008

Høstudbytte

(t/ha)

Mængde (ton)

Transaktions-

dato

NUTS 2-

kompliant re-

gion

NUTS 2-

kompliant regi-

Oprindelses-

land

Frivillig ord-

ning

Ingen

Frivillig ordning

(arealanvend-

else)

Modtagende

virksomhed

Parti nr.

22001

16-1-

2011

Raps

Produkt

1.000

Tabel 3: Eksempel på mere omfattende output-dokument fra et landbrug (F2)

der leverer certificeret raps til mølle C1

Oprindelsesland

Mængde (ton)

Transaktions-

dato

Modtagende

virksomhed

2200

16-1-

2011

Raps

2.000

ISCC

Agerjord

–

ikke-

beskyt-

tet

180

Landmænd/plantageejere kan også indberette

-intensitet ud fra en beregning af

-intensitet for

deres råstoffer. De vigtigste data er høstudbytte og brug af kvælstofgødning.

Kvælstof-

gødning

(kg/ha)

Parti nr.

Produkt

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Tabel 4: Eksempel på et input-dokument til en rapsmølle. Denne mølle mod-

tager certificeret raps fra landbrugene F1 og F2.

Frivillig ord-

ning (arealan-

vend-else)

Mængde (ton)

Arealanvend-

else den 1. ja-

nuar 2008

Transaktions-

dato

NUTS 2-

kompliant re-

gion

22001

16-1-

2011

Raps

1.000

ingen

Ager-

jord

–

ikke-

beskyt-

tet

22002

16-1-

2011

Raps

2.000

ISCC

Ager-

jord

–

ikke-

beskyt-

tet

180

Alle andre aktører i kæden kan vælge at tilføje oplysninger om en frivillig ordning, hvis de er certi-

ficeret ifølge en frivillig ordning godkendt til at dokumentere overholdelse af mindstekravet til

drivhusgasemissioner og/eller massebalanceprincipperne. Hvis de ønsker, kan aktørerne også

vælge at tilføje deres egne data relevante for drivhusgasberegning, hvis den virksomhed, som skal

indberette til Energistyrelsen, ønsker at basere indberetningen på faktiske beregninger af emissi-

oner. Relevante data fra mølle eller biobrændstofproducent kan f.eks. være data om el- og gas-

forbrug og høstudbytte. Hvis virksomheden derimod vælger at benytte en standardværdi for driv-

husgasemission til deres indberetning til Energistyrelsen, har virksomheden alene brug for oplys-

ninger om råmaterialetype og eventuelt om produktionsprocessen (se næste afsnit).

Oplysninger om "produktionsprocessen" er aktuelt kun relevant i forbindelse med an-

vendelsen af to typer af råmaterialer til biobrændstoffer

–

palmeolie og hvede. For

palmeolie er det relevant for møllen at notere, hvorvidt der anvendes metanopsam-

ling. For hvede er det relevant for bioetanolproducenten at notere, hvilket proces-

brændstof der anvendes, og hvorvidt anlægget bruger kraftvarme.

Tabel 5 viser et eksempel på en fortegnelse over konverteringsfaktoren på en raps-

mølle. Konverteringsfaktoren udtrykker, hvor meget rapsolie (output) der kan frem-

stilles fra en given mængde af raps (input). For hver ton af rapsinput fremstilles der i

eksemplet 400 kg rapsolie, og konverteringsfaktoren er derfor 0,40.

Tabel 5: Eksempel på rapsmølles konverteringsfaktor

Konverteringsparametre

Raps til rapsolie

Kvælstofgød-

ning (kg/ha)

Oprindelses-

land

Høstudbytte

(t/ha)

Leverings-

virksomhed

Parti nr.

Produkt

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Input

Output

Enhed

Værdi

Gyldig fra

Gyldig indtil

Raps

Rapsolie

Kg rapsolie / kg raps

0,40

1-1-2011

1-6-2011

Tabel 6 giver et eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. I eksem-

plet har biodieselproducenten beregnet drivhusgasintensiteten frem til og med biodie-

selfremstillingen. Hvis den virksomhed, som foretager årlig indberetning til Energisty-

relsen, anvender standardværdier til indberetningen, vil det ikke være nødvendigt for

biodieselproducenten at foretage en sådan beregning. Bonus for dyrkning på nedbrudt

areal er ikke angivet, da der ikke på nuværende tidspunkt er fastlagt en definition

heraf.

Tabel 6: Eksempel på et output-dokument fra en biodieselproducent. Dette

biodieselanlæg forsyner virksomhed G med rapsbiodiesel

Akkumulering af kul-

stof i jorden

Arealanvendelse den

1. januar 2008

Oprindelsesland (rå-

stof)

Frivillig ordning

(arealanvendelse)

NUTS 2-kompliant

region

Bonus fra udpinte

arealer:

Modtagende virk-

somhed

Transaktionsdato

Frivillig ordning

(massebalance)

Frivillig ordning

(drivhusgas)

Mængde (ton)

230

20-

FAME

Rap

400

in-

gen

in-

gen

In-

gen

Ager

jord

–

ikke-

be-

skyt-

tet

230

20-

FAME

Rap

800

ISC

in-

gen

in-

gen

Ager

jord

–

ikke-

be-

skyt-

tet

Tabel 7 viser et eksempel på et input-dokument fra en virksomhed, som leverer bio-

brændstof til transportsektoren, og som derfor er indberetningspligtig til Energistyrel-

sen. Forskellige råmaterialer er repræsenteret i dette eksempel. Bemærk, at oplysning

om NUTS-2-region ikke er relevant, da råmaterialet ikke stammer fra EU.

-intensitet

(g CO

e / MJ)

Råmateriale

Parti nr.

Produkt

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

33002

20-1-

2011

HVO

CPO

300

Malay-

sia

RSPO

ingen

Ager-

jord

–

ikke-

beskyt-

tet

33001

20-1-

2011

HVO

CPO

Metan-

opsam-

ling

900

Indone-

sien

Ingen

ingen

Ager-

jord

–

ikke-

beskyt-

tet

Parti nr.

ret HVO fra biobrændstofproducenter B1 og B2.

ningspligtig til Energistyrelsen. Denne virksomhed modtager palmeoliebase-

Tabel 7: Eksempel på et input-dokument til en virksomhed, som er indberet-

Transaktionsdato

Leveringsvirksomhed

Biobrændstof type

Råmateriale

Produktionsproces

Mængde (ton)

Oprindelsesland (råmateriale)

Købsland (biobrændstof)

NUTS 2-kompliant region

Frivillig ordning (arealkriteri-

er)(areal(arealanvendelseterier

Frivillig ordning (drivhusgas)

Frivillig ordning (massebalance)

Arealanvendelse den 1. januar 2008

-intensitet (g CO

e / MJ)

Bonus fra udpinte arealer:

Akkumulering af kulstof i jorden

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag E

Kontrollantens erklæring i årsrapporten

Titel

Skal indeholde ordene 'uafhængig kontrolerklæring'

Adressaten er aktøren eller aktørerne, som erklæringen er adresse-

ret til, dvs. ledelsen af den virksomhed, der har pålagt kontrollan-

ten opgaven. Denne erklæring skal også klarlægge relevante an-

svarsområder for virksomheden og kontrollanten, nemlig at virk-

somheden har ansvaret for at levere nødvendige oplysninger om

alle indberetningsemner til kontrollanten, og at kontrollanten har

ansvaret for at udføre kontrol med begrænset sikkerhed af disse

oplysninger og udarbejde rapporten.

Omfatter en erklæring om, at kontrollen er udført i henhold til ISAE

3000 eller tilsvarende (bemærk: kontrollen kan ikke kun udføres

”med henvisning til” ISAE 3000).

Adressat

ISAE 300-

erklæring (el-

ler tilsvaren-

de)

Emne

En beskrivelse af emnet og de indeholdte oplysninger, herunder:

Henvisning til det specifikke dokument omfattet af denne erklæ-

ring, dvs. årsrapport fra virksomheden til Energistyrelsen om

opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen.

Her angives de kriterier, der er anvendt til evaluering af årsrappor-

ten. De vigtigste kriterier er:

Sporbarhed:

Kan de indberettede bæredygtighedsoplysninger spores til-

bage til aktøren eller aktørerne, som har genereret de

oprindelige oplysninger gennem et relevant massebalan-

cesystem?

Er der tilstrækkelige og relevante beviser tilgængelige til at

understøtte alle bæredygtighedsoplysningerne?

Fuldstændighed:

Foreligger der oplysninger om alle partier af produkter?

Afspejler de tilgængelige bæredygtighedsoplysninger den

samlede, indberettede mængde af biobrændstof?

Pålidelighed:

Er pålidelige og konsistente metoder fulgt for beregning og

indberetning af faktiske CO

-data?

Præcision:

Er bæredygtighedsoplysningerne indsamlet på en grundig og

fejlfri måde

Kriterier

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Indberettede

oplysninger

Alle nødvendige oplysninger i henhold til afsnit 5.5.1 af dette vejle-

dende dokument.

Et resumé over udført arbejde, herunder alle begrænsninger i ud-

formning, tidsplan og omfang af procedurerne for bevisindsamling.

Beskrivelsen skal være tilstrækkeligt detaljeret til, at læseren af

erklæringen let kan forstå, hvilket arbejde kontrollanten har udført.

Det skal omfatte en beskrivelse af, hvilke aktiviteter der er blevet

udført i virksomheden, og hvordan beviser på bæredygtighedsop-

lysninger gennem produktionskæden er blevet testet. For eksem-

pel:

Gennemført interviews med _____ for at få forståelse af _____.

Gennemført en gennemgang og test af målinger af data for kul-

stof og bæredygtighed, indsamlings- og indberetningssyste-

mer og processer, herunder _____.

Gennemgået massebalanceoplysninger, herunder _____.

Gennemført interviews med leverandører for at fastslå ______

Resumé af ud-

ført arbejde

Begrænsninger

Alle begrænsninger i den kontrol, som er gennemført ud fra de op-

stillede kriterier. Anførte begrænsninger skal kun medtages for at

præcisere omfanget af kontrolaktiviteterne

–

ikke som en modsi-

gelse af den formelle erklæring.

Konklusionen og eventuelle forbehold ved denne konklusion

Bemærk, at årsrapporter med konklusioner med forbehold vil blive

nøje vurderet af Energistyrelsen, og at dette kan føre til, at

Energistyrelsen ikke kan godkende de omfattede biobrændstof-

fer som bæredygtige.

En konklusion med begrænset sikkerhed og uden forbehold kan

f.eks. udformes således:

'Det er vores opfattelse, at der ikke foreligger forhold, der får os til

at tro, at oplysningerne ikke er udarbejdet i alle væsentlige hense-

ender i overensstemmelse med kontrolkriterierne.”

Konklusion og

forbehold

Andre relevan-

te bemærknin-

ger

Alle andre relevante bemærkninger (efter behov)

–

de skal være

klart adskilt fra konklusionen og formuleret så de ikke påvirker

denne.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag F

Indberetningsemner

Standardtermer for indberetning af biobrændstoftypen

Brændstoftype beskrivelse Brændstoftype kode

Biodiesel CHVO

Biodiesel ME

Biodiesel UCO

BioETBE

BioMTBE

Bioethanol

Biogas

Ren, vegetabilsk olie

BioTAEE

Biobutanol

DME

FT diesel

Methanol

Standardtermer for råmaterialer

Råmateriale

Byg

Cassava

Majs

Kode

BARL

CASS

CORN

CHVO

HVO

UCO

ETBE

MTBE

EtOH

BIOGAS

PPO

TAEE

BUTYL

DME

FTD

MetOH

Majs (fællesskabsproduceret) ECCORN

Majs (fremstillet uden for EU) NECCOR

Majsolie

Kokos

Tør gødning

Dyrket træ

COIL

COCO

DMANU

FWOOD

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Råmateriale

Jatropha

Gødning

Melasse

Kommunalt fast affald

Raps

Palme

Sojabønner

Sukkerroe

Sukkerrør

Solsikke

Sukkerhirse

Talg

–

undtage kategori 3

Kode

JATRA

MANURE

MOL

MSW

OSR

PALM

SOY

SBEET

SCANE

SUN

SSORG

TALL

TALLEX3

Talg

–

kategori 3 eller ukendt TALL3

Triticale

Brugt madlavningsolie

Affaldstræ

Våd gødning

Hvede

Hvedehalm

TRICAL

UCO

WWOOD

WMANU

WHEAT

WHSTRA

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag G

Fossil and Non-biofuels

Voluntary

field to be

used by

Suppliers

for speci-

fication of

national

codes,

references

etc. Can

be left

blank.

Reference

code

Fuel type

used to

propel

vehicles

according

2015/652

Art1.2.

Users may

not speci-

fy differ-

ent fuels.

Fuel or

energy

type

Select fuel

or energy

type

Select fuel

or energy

type

Select fuel

or energy

type

Select fuel

or energy

type

Default

CN code

lookup

based on

selected

'Fuel or

energy

type'

Liquid

fuels shall

be re-

ported in

litres.

Gaseous

fuels shall

be re-

ported in

kg.

Liquid

fuels shall

be re-

ported in

litres.

Gaseous

fuels shall

be re-

ported in

kg.

Default

lower calo-

rific values

based on

selected

'Fuel or

energy

type' and

'Quantity

(unit)'.

References:

note (12).

Lower

Calorific

Value

(value)

Lookup

value

based on

selected

'Quantity

(unit)'

Quantity

energy

calculated

by prod-

uct of fuel

'Quantity'

x 'Lower

calorific

value'

Lookup of

default lifecy-

cle GHG in-

tensity values

from

2015/652 for

fossil fuels.

Users may

not specify

different

values.

GHG

intensity

(g CO

eq/MJ)

Fossil fuel

CN code

Quantity

(value)

Quantity

(unit)

Lower

Calorific

Value

(unit)

Quantity

energy

(MJ)

Select

Unit

Select

Unit

Select

Unit

Select

Unit

Notes (Source: Directive (EU) 2015/652)

Quantity of fuel is defined in point 3(c) of Part 1 of Annex I of Directive (EU) 2015/652;

Greenhouse gas intensity is defined in point 3(e) of Part 1 of Annex I of Directive (EU) 2015/652;

Fuel types and corresponding CN codes are defined in point 3(b) of Part 1 of Annex I of Directive (EU)

2015/652;

12.

Point 3(c.i) of Part 1 of Annex I of Directive (EU) 2015/652, specifies that quantities of fuels from non-

biological origin are converted to their lower-heat-value energy content pursuant to energy densities set

out in Appendix 1 to the Joint Re-search Centre-EUCAR-CONCAWE (JEC) (1) Well-to-Tank report

(version 4) of July 2013;

13.

If conversion is needed from units used in other reporting in a Member State, the conversion factors

available in WTW Appendix 1 to the Joint Research Centre-EUCAR-CONCAWE (JEC) (1) Well-to-Tank

report (version 4) of July 2013 shall be used.

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)

Bilag H

Biofuels

Voluntary

field to be

used by

Suppliers

for

specifi-

cation of

national

codes,

referen-

ces etc.

Can be

left blank.

Reference

code

A default

list of

biofuel

types is

provided.

Others

may be

specified.

Users

shall

specify

whether

each

reported

biofuel

compo-

nent

meets the

required

sustain-

ability

criteria

Sustainable

biofuel

(yes, no)

Sustainable

biofuel

(yes, no)

Sustainable

biofuel

(yes, no)

Sustainable

biofuel

(yes, no)

Default

CN code

lookup

based on

selected

'Biofuel or

energy

type'

Default

list of

feed-

stocks.

Others

may be

speci-

fied.

Default list

of biofuel

pathways

(FQD Annex

IV) Others

may be

specified.

Liquid fuels

shall be

reported in

litres. Gas-

eous fuels

shall be

reported in

kg.

Liquid fuels

shall be

reported in

litres. Gas-

eous fuels

shall be

reported in

kg.

Default lower

calorific values

based on se-

lected 'biofuel

or energy type'

and 'Quantity

(unit)'. Lookup

of default from

RED Annex III

(MJ/l). Users

may specify

specific values

Lookup

value

based on

selected

'Quantity

(unit)'

Quantity

energy

calculated

by prod-

uct of fuel

'Quantity'

x 'Lower

calorific

value'

Actual or

default

lifecycle

GHGi

values to

be en-

tered. See

additional

note (i).

Lookup of

the default

ILUC-

feedstock