Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 118
Offentligt
2118708_0001.png
Udkast til ny
Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v.
1
I medfør af § 3, stk. 10 og 11, § 3 a, § 3 b, stk. 2-6, § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, § 6, stk. 3, § 8, stk. 2 og § 9, stk. 1 og 2 lov om
bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af 17. januar
2019, som ændret ved § 1, i lov nr. 1754 af 27. december 2016, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1068 af 25. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser:
Kapitel 1
Definitioner
§ 1.
Ved VE-direktiv i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF
(EU-Tidende 2009 nr. L 140, side 16). Ved brændstofkvalitetsdirektivet i denne bekendtgørelse forstås Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/30/EF om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og
om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets
direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om
ophævelse af direktiv 93/12/EØF (EU-Tidende 2009 nr. 16).
§ 2.
Ved et areal med høj biodiversitetsværdi forstås et areal, som havde en af følgende statusser i januar 2008 eller
derefter, uanset om arealet stadig har denne status:
1) Primærskov og andre træbevoksede arealer, det vil sige skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter,
hvor der ikke er noget klart synligt tegn på menneskelig aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i
væsentlig grad.
2) Følgende områder, jf. dog stk. 2:
a) der ved lov har fået status som, eller af den relevante kompetente myndighed er udlagt som,
naturbeskyttelsesområde, eller
b) til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale
aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion
(IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt af Kommissionen.
3) Græsarealer med høj biodiversitet, som er:
a) naturlige, det vil sige græsarealer, der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder
den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller
b) ikke-naturlige, det vil sige græsarealer, der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og
som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at
bevare deres status som græsarealer.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 2 finder ikke anvendelse, såfremt det dokumenteres, at produktionen af råmateriale til brug for produktion
af biobrændstoffer ikke har forstyrret området.
§ 3.
I denne bekendtgørelse forstås ved følgende:
1) Affald: Affald som defineret i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008
om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3). Stoffer, der er blevet bevidst ændret eller er
forurenet med henblik på at opfylde denne definition, er ikke omfattet af denne definition.
2) Avancerede biobrændstoffer: Biobrændstoffer, der er fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i
bilag 1, del A i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser.
3) Biobrændstoffer med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer, hvis råprodukter er
fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre formål end til fremstilling af biobrændstoffer,
og som er fremstillet i henhold til bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer fastsat i artikel 7b i
brændstofkvalitetsdirektivet.
Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/30/EF af 23. april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for
overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i
fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/1513/EU af 9. september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af
anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1 og ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af 20. april 2015 om fastlæggelse af
beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2015, nr. L
107, side 26.
1
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0002.png
4) Biobrændstoffer og flydende biobrændsler med lav risiko for indirekte ændringer i arealanvendelsen: Biobrændstoffer og
flydende biobrændsler, hvis råprodukter er fremstillet under ordninger, der begrænser forskydning af produktion til andre
formål end til fremstilling af biobrændstoffer og flydende biobrændsler, og som er fremstillet i henhold til
bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der er fastsat i §§ 5-10.
5) Celluloseholdigt nonfood-materiale: Råprodukter, der hovedsageligt består af cellulose og hemicellulose, og som har et
lavere ligninindhold end lignocellulosisk materiale; det omfatter restprodukter fra fødevare- og foderafgrøder (såsom halm,
majsstammer, avner og skaller), energiafgrøder i form af græsser med lavt stivelsesindhold (såsom rajgræs, rishirse,
elefantgræs, kæmperør og dækafgrøder før og efter hovedafgrøder), industrielle restprodukter (herunder fra fødevare- og
foderafgrøder efter udvinding af vegetabilske olier, sukker, stivelse og protein) og materiale fra bioaffald.
6) Faktisk værdi: Den besparelse i drivhusgasemissionen på visse eller samtlige trin i en specifik proces til produktion af
biobrændstof beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C.
7) Lignocellulosisk materiale: Materiale bestående af lignin, cellulose og hemicellulose såsom biomasse fra skove, træede
energiafgrøder og skovbaserede industrielle restprodukter samt skovbaseret industrielt affald.
8) Restprodukt fra forarbejdning: Et stof, som ikke er det slutprodukt eller de slutprodukter, der er det direkte formål med
produktionsprocessen; det er ikke det primære mål for produktionsprocessen, og processen er ikke bevidst ændret for at
producere det.
9) Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug: Restprodukter, som direkte genereres af landbrug,
akvakultur, fiskeri og skovbrug; de omfatter ikke restprodukter fra tilknyttede erhvervssektorer eller tilknyttet forarbejdning.
10) Standardværdi: En værdi der bygger på en typisk værdi ved anvendelsen af forudbestemte faktorer, og som under
omstændigheder, der specificeres i denne bekendtgørelse, kan anvendes i stedet for en faktisk værdi.
11) Stivelsesrige afgrøder: Afgrøder, der hovedsagelig omfatter korn (uanset om det kun er kornene eller hele planten,
såsom ved fodermajs, der anvendes), rod- og knoldfrugter (såsom kartoffel, jordskok, batat, maniok og yams) samt
stængelknolde (såsom taro og tannia).
12) Typisk værdi: Et skøn over den repræsentative besparelse i drivhusgasemissionen for en bestemt produktionsvej for
biobrændstoffer.
13) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse: Flydende eller
gasformige brændstoffer undtagen biobrændstoffer, hvis energiindhold stammer fra andre vedvarende energikilder end
biomasse, og som bruges inden for transport.
Kapitel 2
Bæredygtighedskriterier
§ 4.
Råmaterialer til biobrændstoffer, der anvendes til at udvikle energi kan, uanset dyrkningssted, kun indgå til opfyldelse
af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1-3, såfremt de opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 5-9.
§ 5.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, skal være på mindst 35 pct. frem til den 31.
december 2017 og på mindst 50 pct. fra den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som sættes i
drift efter den 5. oktober 2015, skal være mindst 60 pct. Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af
biobrændstoffer og flydende biobrændsler har fundet sted.
Stk. 3.
Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer skal beregnes i overensstemmelse
med bilag 1, nr. 1.
§ 6.
Biobrændstoffer, kan kun indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1-3, såfremt de ikke
fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi.
§ 7.
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1-3, må ikke
fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, det vil sige arealer, der havde en af følgende statusser i januar
2008, og som ikke længere har denne status:
1) vådområder, det vil sige arealer, der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede,
2) sammenhængende skovarealer, det vil sige arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter
og med en kronedækningsgrad på mindst 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, eller
3) arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem
10 pct. og 30 pct. eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets
kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag 2, del C, vil opfylde
betingelserne i § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status
som i januar 2008.
§ 8.
Biobrændstoffer, der skal indgå til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1-3, må ikke
fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og
høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0003.png
§ 9.
Landbrugsråvarer, der dyrkes i EU og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som skal indgå til opfyldelse af en
virksomheds forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1-3, skal fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i
bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar
2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse
støtteordninger for landbrugere og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er
fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.
§ 10.
Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og
skovbrug, skal alene opfylde bæredygtighedskriterierne i § 5 for at kunne medvirke til opfyldelse af en virksomheds forpligtelse
efter lovens § 3, stk. 1-3.
Kapitel 3
Kontrol med overholdelsen af bæredygtighedskriterierne
§ 11.
En virksomhed skal årligt og inden den 1. april indsende en dokumenteret rapport til Energistyrelsen, der skal
indeholde oplysninger om, hvordan virksomheden det foregående år har opfyldt virksomhedens forpligtelse efter lovens § 3,
stk. 1 og 3, herunder om opfyldelse af forpligtelsesprocent og bæredygtighedskriterier, og hvorvidt virksomheden har indgået
aftale om opfyldelse i anden virksomhed, jf. lovens § 3, stk. 8. Rapporten skal første gang indsendes i 2011.
Stk. 2.
Såfremt virksomheden har anvendt biobrændstof omfattet af lovens § 3, stk. 4 til opfyldelse af sin forpligtelse efter
lovens § 3, stk. 1, skal mængden af de anvendte biobrændstoffer fremgå af rapporten, ligesom der skal vedlægges
dokumentation for, at biobrændstofferne er omfattet af lovens § 3, stk. 4.
Stk. 3.
Virksomheden skal hvor det er muligt anvende de opgørelsesmetoder, der er beskrevet i bilag 2. Såfremt
virksomheden ikke kan anvende de i bilaget nævnte opgørelsesmetoder skal dette, samt valg af anden opgørelsesmetode,
begrundes udførligt.
§ 12.
For at biobrændstoffer kan indgå til opfyldelse af virksomhedens forpligtelse efter lovens § 3, stk. 1, skal
virksomheden dokumentere, at den opfylder bæredygtighedskriterierne i §§ 5-9. Til dette formål skal virksomheden anvende et
massebalancesystem, der:
1) tillader, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes,
2) kræver, at oplysninger om bæredygtighedskarakteristikaene og de i nummer 1 nævnte partiers størrelse forbliver knyttet
til blandingen og
3) fastsætter, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme
bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen.
§ 13.
Virksomheden skal dokumentere, at der er etableret en uafhængig kontrol, og skal sørge for en tilstrækkelig standard
for den uafhængige kontrol af de oplysninger de forelægger for Energistyrelsen. Virksomheden skal endvidere stille de data, der
er anvendt til at udarbejde oplysningerne til rådighed for Energistyrelsen.
§ 14.
Oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til §§ 11-13 skal udarbejdes, og eventuelt suppleres, i
overensstemmelse med de krav, som Energistyrelsen har fastsat i Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for
biobrændstoffers bæredygtighed.
§ 15.
I det omfang Fællesskabet har indgået aftaler med tredjelande i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4, og
Kommissionen har besluttet at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande
overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og virksomheden fremlægger dokumentation for, at
deres biobrændstof er omfattet af en sådan aftale, finder §§ 11-13 ikke anvendelse for så vidt angår dokumentation for
biobrændstoffernes bæredygtighed.
§ 16.
I det omfang Kommissionen har besluttet, at frivillige ordninger i henhold til VE-direktivets art. 18, stk. 4 indeholder
nøjagtige data om bæredygtighedskriterier, der overholder VE-direktivets bæredygtighedskriterier i direktivets artikel 17, og
virksomheden fremlægger dokumentation for, at deres biobrændstof er omfattet af en sådan ordning finder §§ 11-13 ikke
anvendelse for så vidt angår dokumentation for biobrændstoffernes bæredygtighed.
Kapitel 4
Nedsættelse af iblandingskravet for avancerede biobrændstoffer
§ 17.
Kravet om at avancerede biobrændstoffer skal udgøre 0,9 pct. af en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer
til landtransport målt efter energiindhold, jf. § 3, stk. 3, i biobrændstofloven, nedsættes i perioden fra 1. januar 2020 til og med
31. december 2020, til 0,15 pct.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0004.png
Stk. 2.
Kravet om at avancerede biobrændstoffer skal udgøre 0,9 pct. af en virksomheds samlede årlige salg af brændstoffer
til landtransport målt efter energiindhold, jf. § 3, stk. 3, i biobrændstofloven, nedsættes i perioden fra 1. januar 2021 til og med
31. december 2021, til 0,75 pct.
Kapitel 5
Klageadgang, overgangsbestemmelse, straf og ikrafttrædelse
§ 18.
Afgørelse truffet af Energistyrelsen i henhold til denne bekendtgørelse kan ikke påklages klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Kapitel 6
Straf
§ 19.
Med bøde straffes virksomheder, der overtræder § 5, stk. 1 eller 2, § 11, stk. 1, § 12 eller § 17.
Stk. 2.
Med bøde straffes virksomheder, der angiver urigtige oplysninger efter § 11, stk. 2.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 20.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Bekendtgørelse nr. 1044 af 7. september 2017 om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. ophæves.
Energistyrelsen den XXXXX
/
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0005.png
Bilag 1
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer - VE-direktivets artikel 19
Beregning af drivhusgaseffekten af biobrændstoffer og flydende biobrændsler
1) Besparelsen i drivhusgasemissionen i forbindelse med anvendelse af biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes
med henblik på § 4 på følgende måde:
a) hvor en standardværdi for besparelse i drivhusgasemissionen for den pågældende produktionsvej er fastlagt i del A
eller B i bilag 2, og hvor el-værdien for de pågældende biobrændstoffer eller flydende biobrændsler beregnet i henhold
til bilag 2, del C, punkt 7, er lig med eller mindre end nul, ved at anvende denne standardværdi
b) ved at anvende en faktisk værdi beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C,
eller
c) ved at anvende en værdi beregnet som summen af faktorerne i den formel, der er nævnt i bilag 2, del C, punkt 1,
hvor de disaggregerede standardværdier i bilag 2, del D eller E, kan anvendes for nogle faktorer, og de faktiske værdier
beregnet i overensstemmelse med den metodologi, der er fastlagt i bilag 2, del C, for alle andre faktorer.
2) De typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer, der er angivet i de rapporter, som er omhandlet i
brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7d, stk. 2, og VE-direktivets artikel 19, stk. 2, når der er tale om medlemsstater, og, når
der er tale om områder uden for Unionen, i rapporter, der svarer til dem, som er omhandlet i brændstofkvalitetsdirektivets
artikel 7d, stk. 2, og VE-direktivets artikel 19, stk. 2, og som er udarbejdet af kompetente organer, kan forelægges
Kommissionen.
Bilag 2
Regler for beregning af drivhusgaseffekterne af biobrændstoffer, flydende biobrændsler og
de fossile brændstoffer, de sammenlignes med
A. Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af
ændret arealanvendelse
Produktionsvej for biobrændstof
Typisk besparelse i
Standardværdi for besparelse i
drivhusgasemissioner
drivhusgasemissioner
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke
præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet
(naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
andelen fra vedvarende energikilder af ethyl-tert-
butylether (ETBE)
andelen fra vedvarende energikilder af tert-
amylethylether (TAEE)
61%
32%
52%
16%
32%
16%
45%
34%
53%
47%
69%
69%
56%
49%
71%
71%
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0006.png
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling ved oliemøllen)
biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk* olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer
(ikkespecificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces
med methanopsamling ved oliemøllen)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret
naturgas
*)
45%
58%
40%
36%
62%
38%
51%
31%
19%
56%
88%
51%
65%
40%
83%
47%
62%
26%
68%
65%
58%
80%
57%
73%
84%
86%
81%
82%
Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 af 3. oktober 2002 om
sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum
1)
.
1) EFT L 273 af 10.10.2002, s. 1.
B. Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var
på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når de produceres uden nettokulstofemissioner som følge af ændret
arealanvendelse
Produktionsvej for biobrændstof
Typisk besparelse i
Standardværdi for besparelse i
drivhusgasemissioner
drivhusgasemissioner
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ
dimethylether (DME) fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
87%
80%
76%
95%
93%
95%
92%
94%
85%
74%
70%
95%
93%
95%
92%
94%
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0007.png
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende energikilder af
methyl-tert-butylether (MTBE)
91%
91%
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
1
C. Metodologi
Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af transportbrændstoffer,biobrændstoffer og flydende
biobrændsler beregnes ved følgende formel:
E
=
e
ec
+ e
l
+ e
p
+ e
td
+ e
u
-e
sca
–
e
ccs
- e
ccr
–
e
ee
Hvor
E
=
de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet
e
ec
=
emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne
e
1
=
de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer
i arealanvendelsen
e
p
=
emissionerne fra forarbejdning
e
td
=
emissionerne fra transport og distribution
e
u
=
emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet
e
sca
=
emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret
landbrugsforvaltning
e
ccs
=
emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO
2
e
ccr
=
emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
og
e
ee
=
emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker.
Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0008.png
2. Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO
2
-ækvivalenter pr. MJ brændstof, gCO
2eq
/MJ.
3. Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO
2eq
/MJ for transportbrændstof, korrigeres for
forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må
kun foretages, hvis der fremlægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.
4. Besparelsen i drivhusgasemissionen for biobrændstoffer og flydende biobrændsler beregnes efter følgende
formel:
BESPARELSE
=
(E
F
- E
B
)/E
F
hvor
E
B
=
de samlede emissioner fra biobrændstoffet eller det andet flydende biobrændsel
Og
E
F
=
de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med.
5. Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO
2
, N
2
O og CH
4
. Der benyttes følgende koefficienter
ved beregning af CO
2
-ækvivalenter:
CO
2
:
1
N
2
O:
296
CH
4
:
23
6. I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, e
ec
, indgår emissioner fra følgende: selve
udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne, svind og lækager; fremstillingen af
kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO
2
ved dyrkning af
råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) på
olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra
dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der
ligger til grund for beregningen af standardværdierne.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0009.png
7. Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved
fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
e
l
= (CS
R
–
CS
A
) × 3,664 × 1/20 × 1/P
–
e
B
*
hvor
e
l
= de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen
(målt i vægtmængde (gram) CO2-ækvivalenter pr. energienhed fra biobrændstof eller flydende biobrændsel
(megajoule)). »Dyrkede arealer« ** og »dyrkede arealer med flerårige afgrøder« *** betragtes som én
arealanvendelse.
CS
R
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde (tons)
kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i
januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest
CS
A
= det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde (tons)
kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år,
skal den værdi, der tillægges CSA, være det skønnede lager pr. arealenhed efter 20 år, eller når afgrøden er
moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende biobrændsels energiindhold pr.
arealenhed pr. år), og
e
B
= bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstof eller flydende biobrændsel, såfremt biomassen stammer fra
genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.
_______
*) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med
molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).
**) Dyrkede arealer som defineret af IPCC.
***) Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke
høstes hvert år, såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, e
l
, beregnes ved
fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel:
e
l
=
(CS
R
–
CS
A
) x 3,664 x 1/20 x 1/P -e
B
,
1)
hvor
e
1
=
de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som
følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-
ækvivalenter pr. biobrændstofenergienhed
CS
R
=
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til
referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde kulstof pr.
arealenhed, inkl. jord og planter). Som referencearealanvendelse
gælder arealanvendelsen i januar 2008, eller 20 år før råmaterialet er
høstet, afhængigt af hvilken der er senest
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0010.png
CS
A
=
det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske
arealanvendelse (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl.
både jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres
over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CS
A
, være det
skønnede lager pr. arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er
moden, afhængigt af hvilket der er tidligst
P
=
afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets eller det flydende
biobrændsels energiindhold pr. arealenhed pr. år) og
e
B
=
bonus på 29 gCO
2eq
/MJ biobrændstoffer eller flydende biobrændsel,
såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på
de i punkt 8 omhandlede betingelser.
8. Bonussen på 29 gCO
2eq
/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal:
a)
ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og
b)
hører under en af følgende kategorier:
i)
stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har
været udnyttet til landbrugsformål
ii)
stærkt forurenet areal.
Bonussen på 29 gCO
2eq
/MJ finder anvendelse i en periode på op til 10 år fra tidspunktet for omlægningen af
jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig
vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker
en reduktion af jordforureningen.
9. Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger:
a)
"stærkt nedbrudte arealer" betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten
betydeligt tilsaltede, eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som
har været stærkt eroderede
b)
"stærkt forurenede arealer" betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer
og foder på grund af jordforureningen.
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0011.png
Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i overensstemmelse
med VE-direktivets artikel 18, stk. 4, fjerde afsnit eller brændstofkvalitetsdirektivets artikel 7c, fjerde afsnit.
10. Kommissionen vedtager senest den 31. december 2009 retningslinjer for beregning af kulstoflagre i jorden på
grundlag af IPCC's retningslinjer for nationale drivhusgasopgørelser - bind 4 - 2006. Kommissionens
retningslinjer skal fungere som grundlag ved beregning af kulstoflagre i jorden med henblik på dette direktiv.
11. I emissionerne fra forarbejdning, e
p
, skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager,
fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen.
Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages
intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have
samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et
nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi
for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet til elnettet.
12. I emissionerne fra transport og distribution, e
td
, indgår emissioner fra transport og oplagring af råmaterialer og
halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer. Emissionerne fra transport og distribution, der
medtages i henhold til punkt 6, er ikke omfattet af dette punkt.
13. Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, e
u
, sættes til nul for biobrændstoffer og flydende
biobrændsler.
14. Emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO
2
, e
ccs
, der ikke allerede er medregnet i e
p
, må kun
omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO
2
, hvis emission er direkte knyttet til udvinding,
transport, forarbejdning og distribution af brændstof.
15. Emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO
2
, e
ccr
, må kun omfatte emissioner, der undgås ved
opsamling af CO
2
, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO
2
, der indgår
i kommercielle produkter og tjenesteydelser.
16. Emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker, e
ee
, medregnes for så vidt angår den
overskydende elektricitet, der produceres på brændstofproduktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis
det benyttede brændsel er et andet biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende
elektricitet gøres op, ansættes kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at
kraftvarmeværket kan levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Besparelsen i
drivhusgasemissionen ved denne overskydende elektricitet sættes til at være lig med den mængde drivhusgas,
der ville være udledt ved produktion af samme mængde af elektricitet på et kraftværk med samme brændsel
som kraftvarmeværkets.
17. Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner
beregnes, og et eller flere andre produkter ("biprodukter"), fordeles drivhusgasemissionerne mellem
brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre
brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet).
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0012.png
18. De emissioner, der skal fordeles med henblik på beregningen under punkt 17, er e
ec
+ e
l
+ de brøkdele af e
p,
e
td
og e
ee
, som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere
procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det
sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen.
For biobrændstoffer og flydende biobrændsler skal alle biprodukter, herunder elektricitet, der ikke er omfattet af
punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge,
avner og nøddeskaller. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på
nul.
Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter
fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner
på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer.
For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der lægges til grund for
beregningen i punkt 17.
19. Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for biobrændstoffer benyttes som værdi for emissionen fra det fossile
brændstof, der sammenlignes med, E
F
, den senest kendte faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af
benzin og diesel, der forbruges i Fællesskabet, som indberettet i henhold til direktiv 98/70/EF. Foreligger der
ingen data, benyttes værdien 83,8 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til elproduktion benyttes for emissionen fra
det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien 91 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til varmeproduktion benyttes for emissionen
fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien 77 gCO
2eq
/MJ.
Ved beregninger efter formlen i punkt 4 for flydende biobrændsler til kombineret kraftvarmeproduktion benyttes
for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, E
F
, værdien 85 gCO
2eq
/MJ.
D. Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer og flydende biobrændsler
Disaggregerede standardværdier for dyrkning: 'e
ec
'som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede
ethanol fra majs, produceret i EF
ethanol fra sukkerrør
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
12
23
20
14
Standardværdi for
drivhusgasemissioner (gCO
2eq
/MJ)
12
23
20
14
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0013.png
andelen fra vedvarende energikilder af
ETBE
andelen fra vedvarende energikilder af
TAEE
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie
biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk*
olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
29
18
19
14
0
29
18
19
14
0
30
18
15
30
0
30
18
15
30
0
0
0
0
0
*) Ekskl. animalsk olie fremstillet af animalske biprodukter, der er klassificeret som kategori 3-materiale i overensstemmelse
med forordning (EF) nr. 1774/2002
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet):'e
p
-e
ee
'som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke
præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet
Typiske drivhusgasemissioner Standardværdi for
(gCO
2eq
/MJ)
drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)
19
32
26
45
32
45
21
30
14
19
1
1
15
21
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0014.png
(naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (ikke-
specificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces
med methanopsamling fra oliemølle)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret
naturgas
1
1
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
16
16
18
35
13
22
22
26
49
18
9
10
10
30
13
13
13
42
7
9
4
14
5
20
8
8
11
11
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'e
td
' som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede
ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet
ethanol fra sukkerrør
andelen fra vedvarende energikilder af
ETBE
andelen fra vedvarende energikilder af
TAEE
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
2
2
2
9
Standardværdi for
drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)
2
2
2
9
Svarende til den anvendte produktionsvejefor ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0015.png
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie
biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk
olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret
naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som
komprimeret naturgas
1
1
13
5
1
1
1
13
5
1
1
1
5
1
3
1
1
5
1
3
5
5
4
4
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for biobrændstof og flydende
biobrændsel
ethanol fra sukkerroer
ethanol fra hvede (procesbrændsel ikke
præciseret)
ethanol fra hvede (brunkul som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i
konventionelt kedelanlæg)
ethanol fra hvede (naturgas som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra hvede (halm som procesbrændsel i
kraftvarmeanlæg)
ethanol fra majs, produceret i Fællesskabet
(naturgas som procesbrændsel i kraftvarmeanlæg)
ethanol fra sukkerrør
andelen fra vedvarende energikilder af ETBE
andelen fra vedvarende energikilder af TAEE
Typiske drivhusgasemissioner Standardværdi for
(gCO
2eq
/MJ)
drivhusgasemissioner (gCO2eq/MJ)
33
57
40
70
57
70
46
55
39
44
26
26
37
43
24
24
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
Svarende til den anvendte produktionsvej for ethanol
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0016.png
biodiesel fra rapsfrø
biodiesel fra solsikke
biodiesel fra sojabønner
biodiesel fra palmeolie (ikke-specificeret proces)
biodiesel fra palmeolie (proces med
methanopsamling fra oliemølle)
biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald
hydrogeneret vegetabilsk olie fra rapsfrø
hydrogeneret vegetabilsk olie fra solsikke
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer
(ikkespecificeret proces)
hydrogeneret vegetabilsk olie fra palmer (proces
med methanopsamling fra oliemølle)
ren vegetabilsk olie fra rapsfrø
biogas fra organisk kommunalt affald, som
komprimeret naturgas
biogas fra gylle, som komprimeret naturgas
biogas fra fast husdyrgødning, som komprimeret
naturgas
46
35
50
54
32
52
41
58
68
37
10
41
29
50
14
44
32
62
27
29
35
17
36
23
13
12
16
15
E. Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på
markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008
Disaggregerede standardværdier for dyrkning:'e
ec
' som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende energikilder af
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
3
1
6
1
4
1
5
1
5
Standardværdi for drivhusgasemissioner
(gCO2eq/MJ)
3
1
6
1
4
1
5
1
5
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0017.png
MTBE
Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): 'e
p
- e
ee
' som defineret i dette bilags del
C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træ
Fischer-Tropsch-diesel fra træ
DME træ
methanol fra træ
andelen fra vedvarende energikilder af
MTBE
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
5
12
0
0
0
Standardværdi for drivhusgasemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
7
17
0
0
0
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: 'e
td
' som defineret i dette bilags del C
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende energikilder af
MTBE
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
2
4
2
3
2
4
2
4
2
Standardværdi for drivhusgasemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
2
4
2
3
2
4
2
4
2
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution
Produktionsvej for biobrændstof og
flydende biobrændsel
ethanol fra hvedehalm
ethanol fra træaffald
Typiske drivhusgasemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
11
17
Standardværdi for drivhusgasemissioner
(gCO
2eq
/MJ)
13
22
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0018.png
ethanol fra dyrket træ
Fischer-Tropsch-diesel fra træaffald
Fischer-Tropsch-diesel fra dyrket træ
DME fra træaffald
DME fra dyrket træ
methanol fra træaffald
methanol fra dyrket træ
andelen fra vedvarende energikilder af
MTBE
20
4
6
5
7
5
7
25
4
6
5
7
5
7
Svarende til den anvendte produktionsvej for methanol
Bilag 3
Energiindholdet i transportbrændstoffer
Brændstof
Energiindhold pr.
vægtenhed
Energiindhold pr.
volumenenhed
(nedre brændværdi, (nedre brændværdi,
MJ/kg)
MJ/l)
bioethanol (ethanol, der er fremstillet af biomasse)
bio-ETBE (ethyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra bioethanol)
27
36 (heraf 37 % fra
vedvarende
energikilder)
20
21
27 (heraf 37 % fra
vedvarende
energikilder)
16
biomethanol (methanol, der er fremstillet af biomasse, til anvendelse som
biobrændstof)
bio-MTBE (methyl-tert-butylether, der er fremstillet ud fra biomethanol)
35 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
28
26 (heraf 22 % fra
vedvarende
energikilder)
19
bio-DME (dimethylether, der er fremstillet af biomasse, til anvendelse som
biobrændstof)
bio-TAEE (tert-amylethylether, der er fremstillet ud fra bioethanol)
38 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
33
29 (heraf 29 % fra
vedvarende
energikilder)
27
biobutanol (butanol, der er fremstillet af biomasse, til anvendelse som
biobrændstof)
biodiesel (methylester, der er fremstillet af vegetabilsk eller animalsk olie af
dieselkvalitet, til anvendelse som biobrændstof)
Fischer-Tropsch-diesel (en syntetisk kulbrinte eller en blanding af syntetiske
kulbrinter, der er fremstillet af biomasse)
hydrogeneret vegetabilsk olie (vegetabilsk olie, der er behandlet termokemisk
37
33
44
34
44
34
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0019.png
med hydrogen)
ren vegetabilsk olie (olie, der er fremstillet af olieplanter ved presning, ekstraktion 37
eller lignende processer, som kan være rå eller raffineret, men ikke kemisk
modificeret, hvor anvendelsen er forenelig med den pågældende motortype og
opfylder de tilsvarende emissionskrav)
biogas (et gasformigt brændstof, der er fremstillet af biomasse og/eller den
bionedbrydelige del af affald, som kan renses til naturgaskvalitet, til anvendelse
som biobrændstof, eller trægas)
benzin
diesel
50
34
-
43
43
32
36
Bilag 4
Skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen
Del A. Foreløbige skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen ved anvendelse af råprodukter til
biobrændstoffer og flydende biobrændsler (gCO2eq/MJ) (+)
Råproduktgruppe
Gennemsnit Interpercentilt spænd afledt af følsomhedsanalysen**
Korn og andre stivelsesholdige afgrøder
12
8-16
Sukker
13
4-17
Olieholdige afgrøder
55
33-66
*) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.
**) Det heri angivne spænd afspejler 90 % af resultaterne ved anvendelse af 5- og 95-percentilværdierne fra analysen. 5-
percentilen indikerer en værdi, under hvilken 5 % af observationerne blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data
udviste et resultat på under 8, 4 og 33 gCO2eq/MJ). 95-percentilen indikerer en værdi, under hvilken 95 % af observationerne
blev fundet (dvs. 5 % af de samlede anvendte data udviste et resultat på over 16, 17 og 66 gCO2eq/MJ).
Del B. Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, for hvilke de skønnede emissioner som følge af indirekte ændringer i
arealanvendelsen anses for at være nul.
Biobrændstoffer og flydende biobrændsler, der fremstilles af følgende råproduktkategorier, anses for at indebære nulemission
som følge af indirekte ændringer i arealanvendelsen:
1) råprodukter, der ikke er opført i del A i dette bilag
2) råprodukter, for hvilke produktionen har ført til direkte ændringer i arealanvendelse, dvs. en ændring fra en af følgende
IPCC-kategorier for arealdække
—
skovarealer, græsarealer, vådområder, bebyggede områder eller andre arealer
—
til dyrkede
arealer eller dyrkede arealer med flerårige afgrøder (++). I så tilfælde bør en »værdi for emission som følge af direkte
ændringer i arealanvendelsen (el)« være beregnet i overensstemmelse med bilag 2, del C, nr. 7.
_________________
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0020.png
(+) De heri angivne gennemsnitsværdier udgør et vejet gennemsnit af de individuelt modelberegnede råproduktværdier.
Størrelsen af værdierne i bilaget er følsom over for den række af antagelser (f.eks. behandling af biprodukter, udvikling i
udbytte, kulstoflagre og forskydning af produktion af andre råvarer), som er anvendt i de økonomiske modeller udviklet med
henblik på estimering af dem. Selv om det derfor ikke er muligt fuldt ud at karakterisere usikkerheden i forbindelse med
sådanne estimater, blev der udført en følsomhedsanalyse af disse resultater baseret på en tilfældig variation af nøgleparametre,
den såkaldte Monte Carlo-analyse.
(++)Flerårige afgrøder er defineret som stedsevarende afgrøder, hvis stængel eller stamme sædvanligvis ikke høstes hvert år,
såsom hurtigvoksende stævningsskov og oliepalmer.
Bilag 5
Råprodukter og brændstoffer hvor energiindholdet kan fordobles
Del A. Råprodukter og brændstoffer, hvis bidrag til opfyldelsen af målet omhandlet i biobrændstoflovens § 3, stk. 1, sættes til
to gange deres energiindhold:
a) Alger, hvis dyrket på land i damme eller fotobioreaktorer
b)Biomassefraktion af blandet kommunalt affald, men ikke sorteret husholdningsaffald, der er omfattet af
genanvendelsesmålene i henhold til artikel 11, stk. 2, litra a), i direktiv 2008/98/EF
c) Bioaffald, jf. definitionen i artikel 3, nr. 4, i direktiv 2008/98/EF, fra private husholdninger, som er genstand for særskilt
indsamling som defineret i artikel 3, nr. 11), i nævnte direktiv
d) Biomassefraktion af industriaffald, som er uegnet til anvendelse i fødevare- eller foderkæden, herunder materiale fra detail-
og engroshandel og industrien for agrofødevarer og fiske- og akvakulturprodukter, undtagen råprodukter opført på listen i dette
bilags del B
e) Halm
f) Husdyrgødning og spildevandsslam
g) Spildevand fra palmeoliemøller og tomme palmefrugtbundter
h) Talloliebeg
i) Råglycerin
j) Bagasse
k) Presserester af vindruer og vinbærme
l) Nøddeskaller
m) Avner
n) Kolber, som er renset for majskerner
o) Biomassefraktion af affald og rester fra skovbrug og skovbrugsbaserede industrier såsom bark, grene, førkommerciel
udtynding, blade, nåle, trækroner, savsmuld, savspåner, sortlud, brunlud, fiberslam, lignin og tallolie
p) Andet celluloseholdigt nonfood-materiale, jf. § 2 a, nr. 4)
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 118: Udkast til Bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v. og Bekendtgørelse om Håndbog for dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017)
2118708_0021.png
q) Andet lignocellulosisk materiale, jf. § 2 a, nr. 6, undtagen sav- og finérkævler
r) Vedvarende flydende eller gasformige transportbrændstoffer, der ikke er af biologisk oprindelse
s) Kulstofopsamling og -anvendelse til transportformål, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i VE-direktivets artikel
2, stk. 2, litra a)
t) Bakterier, hvis energikilden er vedvarende som omhandlet i VE-direktivets artikel 2, stk. 2, litra a).
Del B. Råprodukter, hvis bidrag til opfyldelsen af målet i biobrændstoflovens § 3, stk. 1, sættes til to gange deres energiindhold
a) Brugt madolie
b) Animalske fedtstoffer, der er klassificeret som kategori 1 og 2 i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1069/2009*.
_____________
*)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 om sundhedsbestemmelser for animalske
biprodukter og afledte produkter, som ikke er bestemt til konsum, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1774/2002
(forordningen om animalske biprodukter) (EUT L 300 af 14.11.2009, s. 1).