Udkast til
Forslag til
lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om
elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
(Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning
samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)
§1
I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, som ændret ved § 1 i
lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018
og § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:
1.
Overskriften
og
underoverskriften
til kapitel 2 affattes således:
»Kapitel 2
Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-
værker
Værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftan-
læg og vandkraftværker«.
2.
§ 6, stk. 1,
affattes således:
»Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, ved opstilling af
solcelleanlæg, eller ved opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg
efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d, forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale
herfor, jf. dog stk. 3-5. Dette gælder også for hybridanlæg. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket
til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.«.
3.
I
§ 6
indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:
»Stk.
4.
Ved solcelleanlæg efter stk. 1 forstås et solcelleanlæg, som nettilsluttes på
1) terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover,
2) terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en af-
stand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der en-