KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 113
Offentligt

Udkast til

Forslag til

lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om

elforsyning, ligningsloven og personskatteloven

(Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning

samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)

§1

I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, som ændret ved § 1 i

lov nr. 1705 af 23. december 2016, § 1 i lov nr. 504 af 23. maj 2018, § 1 i lov nr. 1532 af 18. december 2018

og § 1 i lov nr. 499 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Overskriften

underoverskriften

til kapitel 2 affattes således:

»Kapitel 2

Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-

værker

Værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftan-

læg og vandkraftværker«.

§ 6, stk. 1,

affattes således:

»Den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster, ved opstilling af

solcelleanlæg, eller ved opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg

efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d, forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale

herfor, jf. dog stk. 3-5. Dette gælder også for hybridanlæg. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket

til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.«.

§ 6

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk.

Ved solcelleanlæg efter stk. 1 forstås et solcelleanlæg, som nettilsluttes på

1) terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover,

2) terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en af-

stand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der en-

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 113: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)

ten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret

effekt på 500 kW eller derover, eller

3) taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solcel-

ler.«.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

§ 6, stk. 5 og 6,

der bliver stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk.

Krav på betaling af værditab efter stk. 1 forfalder til betaling 8 uger efter taksationsmyndighedens

afgørelse, jf. § 7, stk. 1.

Stk. 7.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om værditabsordningen.«.

Efter § 6 indsættes:

»§

6 a.

Opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og skal betale herfor efter § 6, skal

endvidere tilbyde ejeren af beboelsesejendommen en mulighed for at sælge ejendommen til opstiller

(salgsoption), jf. dog stk. 2. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 1, kan

salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan bortfalde.

Stk. 2.

Retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller efter stk. 1 omfatter ejere af følgende beboelses-

ejendomme:

1) Beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange vindmøl-

lehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og som i medfør af en afgørelse fra taksa-

tionsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et værditab på over 1 pct. af bebo-

elsesejendommens værdi.

2) Beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 200 m fra den eller

de planlagte solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, og som i medfør af en afgørelse

fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et værditab på over 1 pct.

af beboelsesejendommens værdi.

Stk. 3.

Hvis ejer af beboelsesejendommen indgår en aftale med opstiller om værditabets størrelse efter §

7, stk. 1, bortfalder kravet på at få tilbudt en salgsoption fra opstiller efter stk. 1.

Stk. 4.

Ejeren skal først meddele opstiller, om ejeren ønsker at benytte den tilbudte salgsoption, efter tak-

sationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse efter § 7, dog senest

et år efter vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede

kWh. Hvis taksationsmyndighedens afgørelse efter § 7 foreligger senere end 9 måneder efter første produ-

cerede kWh, er tidsfristen 3 måneder efter afgørelsen.

Stk. 5.

Opstiller og ejer af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og vilkår for indfrielsen af den tilbud-

te salgsoption, når ejeren har meddelt opstiller, at ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, jf. stk. 4. Allere-

de udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om salgsoptionsordningen.«.

§ 7

affattes således:

»§

Taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund

af en individuel vurdering heraf. Taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter

vindmøllerne, solcelleanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kWh. Op-

stilleren og ejeren af beboelsesejendommen kan dog i stedet indgå aftale om værditabets og salgsoptio-

nens størrelse, jf. § 9, stk. 8.

Stk. 2.

Opstiller meddeler taksationsmyndigheden det forventede tidspunkt for første producerede kWh

og aftaler tidspunktet for vurderingen efter stk. 1 med taksationsmyndigheden. Taksationsmyndigheden

kan pålægge opstilleren at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderingen efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved opstilling af vindmøller i et område, der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af proto-

typevindmøller, skal taksationsmyndigheden i sin vurdering lægge til grund, at der opstilles det maksimale

antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Dette

skal endvidere fremgå af indkaldelsen m.v. efter § 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer af eksiste-

rende vindmøller inden for samme område giver kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værdi-

tabsbetaling og krav om at tilbyde salgsoption, såfremt ændringerne sker på baggrund af ny VVM-tilladelse.

Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab og salgsoption for prototypehavvindmøller, dog således at

det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller.

Stk. 4.

Taksationsmyndigheden offentliggør myndighedens afgørelser om værditab og salgsoption.

Stk. 5.

Taksationsmyndigheden består af 1 formand, der skal have en juridisk kandidateksamen, og 1 sag-

kyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den

sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab og salgsoptio-

nens størrelse fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren beskikker et antal taksations-

formænd og sagkyndige.

Stk. 6.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beskikkelse af taksations-

formænd og sagkyndige og taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.«.

§ 8, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Klima-, energi- og forsyningsministeren giver vejledning om værditabsordningen og salgsoptions-

ordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af ejere, og

om muligheden for at opnå betaling for værditab og få tilbudt salgsoption, jf. §§ 9 og 10.«.

§ 9

affattes således:

»§

Den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, jf. dog § 6, stk. 3 og 4, skal afholde et offent-

ligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelses-

ejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-, salgsoptions- og VE-

bonusordningen, jf. også stk. 4. Opstiller aftaler tid og sted for mødet med klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren. Med mindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer fra tidsfristerne for afholdelsen

af mødet, skal mødet afholdes inden for følgende tidsfrister:

1) For vindmøller og solcelleanlæg, der kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og

programmer og af konkrete projekter (miljøvurderingsloven), skal opstiller afholde mødet i hø-

ringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten, jf. dog

nr. 4.

2) For vindmøller og solcelleanlæg, hvor kommunen efter miljøvurderingsloven træffer afgørelse om,

at projektet ikke kræver VVM-tilladelse, skal opstiller afholde mødet inden 8 uger efter, at kommu-

nen har offentliggjort afgørelsen om, at VVM-tilladelse ikke er påkrævet.

3) For solcelleanlæg, der ikke er omfattet af miljøvurderingsloven, skal opstiller afholde mødet senest

8 uger efter, at opstiller har indgivet ansøgning om byggetilladelse.

4) For havvindmøller skal opstiller afholde mødet senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladel-

se efter § 25, på en lokalitet, der aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren.

5) For bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineu-

tralt udbud efter § 50 d, skal opstiller afholde mødet inden 8 uger efter, at der er indgået kontrakt

om pristillæg.

Stk. 2.

Opstiller indkalder til det offentlige møde, jf. stk. 1, med rimeligt varsel. Indkaldelsen skal ske ved,

at opstiller ved brev giver individuel og skriftlig meddelelse om tidspunktet for afholdelse af mødet og om

fristen for anmeldelse af krav m.v., jf. stk. 5, § 10 og regler udstedt i medfør af § 13, stk. 1. Indkaldelsen skal

indeholde de oplysninger, som fremgår af stk. 5-8, oplysninger om salgsoptionsordningen, jf. § 6 a, og VE-

bonusordningen, jf. regler udstedt i medfør af § 13, stk. 1. Indkaldelsen skal sendes til ejere og beboere af

bygninger på matrikler, som helt eller delvist er beliggende i

1) nær- og mellemzonen fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, som defineret i Miljøministe-

riets vejledning om store vindmøller i det åbne land

–

en vurdering af de landskabelige konsekven-

ser,

2) en afstand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg el-

ler vandkraftværker eller

3) en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 20 km fra den eller

de planlagte havvindmølleplaceringer.

Stk. 3.

Brevet med den skriftlige meddelelse, jf. stk. 2, skal sendes til ejerens og beboerens bopælsadresse i

CPR. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter adresseoplysninger på ejere og beboere af bygnin-

ger på matrikler, som er helt eller delvist beliggende i områder omfattet af stk. 2, nr. 1 -3, og registreret i

BBR, og sender den skriftlige meddelelse på vegne af opstilleren samt videregiver adresseoplysningerne til

opstiller. Klima, energi og forsyningsministeren udarbejder endvidere en liste til opstiller over beboelses-

ejendomme registreret i BBR, som er helt eller delvist beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra

den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte pla-

ceringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilleren afholder klima-, energi- og

forsyningsministerens udgifter til udarbejdelse af adresselister samt udsendelse af den skriftlige meddelel-

se.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende den skriftlige meddelelses form og indhold

og tidsfristen for indkaldelsen, inden den skriftlige meddelelse efter stk. 2 udsendes. Klima-, energi- og for-

syningsministeren skal tillige godkende det orienteringsmateriale om værditabs-, salgsoptions- og VE-

bonusordningen, som skal udleveres på det offentlige møde, jf. stk. 1, og kan pålægge opstilleren at udar-

bejde yderligere materiale, herunder visualiseringer, hvis dette skønnes nødvendigt. Af orienteringsmateri-

alet skal fremgå, hvilke beboelsesejendomme registreret i BBR, der er beliggende i en afstand af op til seks

gange højden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller

de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, jf. stk. 6.

Stk. 5.

Ejere, der vurderer, at en vindmølleopstilling eller opstilling af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller

vandkraftværker påfører deres beboelsesejendom et værditab, skal anmelde et krav på betaling af værdi-

tab og salgsoption til klima-, energi- og forsyningsministeren inden 8 uger efter afholdelse af det offentlige

møde, jf. stk. 1. Er reglerne om orientering m.v. i stk. 2-4 ikke opfyldt, løber anmeldelsesfristen dog først fra

det tidspunkt, hvor kravene i disse regler er opfyldt.

Stk. 6.

Ejere betaler ikke sagsomkostninger for behandling af krav efter stk. 5 for værditab og salgsoption

på beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra

den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte pla-

ceringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Opstilles flere møller i en gruppe, bereg-

nes afstanden fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraft-

værker beregnes afstanden fra det nærmeste anlæg. Andre ejere betaler samtidig med anmeldelsen af krav

efter stk. 5 et gebyr på 4.000 kr. pr. beboelsesejendom til klima-, energi- og forsyningsministeren. Gebyret

tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling, eller sagen bortfalder.

Stk. 7.

Overskrides fristen i stk. 5, eller indbetales gebyr efter stk. 6 ikke senest efter påkrav, er opstilleren

ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov, medmindre der foreligger

særlige omstændigheder, jf. § 10.

Stk. 8.

Indgår opstilleren og ejeren aftale om værditabets og salgsoptionens størrelse, kan spørgsmål her-

om ikke indbringes for taksationsmyndigheden. Ejeren skal anmelde aftalen til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren snarest muligt efter aftalens indgåelse. En aftale medfører, at anmeldte krav om betaling

af værditab og salgsoption bortfalder.«.

§ 10, stk. 1 og 2,

affattes således:

§ 10.

Ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen angivet i § 9, stk. 5, kan, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor, inden 6 uger efter første producerede kWh anmode taksationsmyndigheden

om dispensation til at anmelde krav om betaling for værditab og salgsoption.

Stk. 2.

Anmeldelsen af krav på værditabsbetaling og salgsoption indsendes til klima-, energi- og forsy-

ningsministeren senest 14 dage efter, at ejeren har modtaget dispensationen efter stk. 1. Såfremt ejeren

skal indbetale gebyr for anmeldelse af kravet, jf. § 9, stk. 6, skal dette indbetales samtidig med anmeldelse

af kravet om betaling for værditab og salgsoption. Indbetales gebyr ikke senest efter påkrav, er opstilleren

ikke forpligtet til at betale for værditab eller tilbyde salgsoption efter denne lov.«.

10.

§ 10, stk. 3,

ophæves.

11.

§ 11, stk. 1,

indsættes efter »værditabsbetaling«: », og hvor opstiller skal tilbyde salgsoption«.

12.

§ 11, stk. 2,

ændres »§ 9, stk. 5« til: »§ 9, stk. 6«.

13.

§ 12, stk. 1,

ændres »§ 9, stk. 3« til: »§ 9, stk. 4«.

14.

§ 12, stk. 2, 2. pkt.,

indsættes efter »værditab«: »eller indfriet en salgsoption«.

15.

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »værditab«: »eller salgsoption«.

16.

Underoverskriften

efter § 12 og før § 13 affattes således:

»VE-bonus

til beboere, der er naboer til vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker«.

17.

§§ 13-17

ophæves, og i stedet indsættes:

»§

13.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at opstillere af vindmøller, jf. dog stk.

2, solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, og bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der har vundet ret til pristil-

læg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal tilbyde beboere, der er naboer til anlægget, en årlig ud-

betaling, der svarer til en del af produktionen fra anlægget (VE-bonus), i hele anlæggets levetid. Dette gæl-

der også for hybridanlæg. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvem der er omfat-

tet af pligten til at tilbyde VE-bonus, om kredsen af de berettigede, om størrelsen af VE-bonussen, om ud-

betaling, frister, renter, m.v.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud i et om-

råde, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23.

Stk. 3.

VE-bonus ydet efter regler fastsat i medfør af stk. 1, som er udbetalt eller udbetales af opstiller,

indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og medfører ikke redukti-

on af sådanne ydelser.«.

18.

Efter § 13 indsættes:

»Grøn

pulje

§ 14.

Opstiller af vindmøller, solcelleanlæg omfattet af § 6, stk. 4, og vandkraftværker, der har vundet ret til

pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d, skal indbetale et beløb efter stk. 3 til grøn pulje i den

kommune, hvor anlægget nettilsluttes, senest 14 hverdage efter første producerede kWh. Dette gælder

også for hybridanlæg. Der skal betales et beløb svarende til de VE-teknologier efter stk. 3, der er omfattet

af hybridanlægget.

Stk. 2.

Stk. 1 omfatter havvindmøller, hvor en kommunalbestyrelse kan gøre indsigelse efter § 22 b. Stk. 1

omfatter ikke vindmøller på under 25 m og havvindmøller, der etableres efter udbud i et område, som er

udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Kan flere kommunalbestyrelser gøre

indsigelse efter § 22 b, skal opstiller fordele og indbetale beløbet efter stk. 3 ligeligt mellem de berettigede

kommuner.

Stk. 3.

Opstillere efter stk. 1 og 2 skal betale et beløb, som svarer til

1) 88.000 kr. pr. MW ved landvindmøller,

2) 115.000 kr. pr. MW ved havvindmøller,

3) 30.000 kr. pr. MW ved solcelleanlæg og

4) 67.000 kr. pr. MW ved vandkraftværker.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen yder tilskud fra grøn pulje. Hvis midlerne i grøn pulje ikke er allokeret til pro-

jekter 3 år efter indbetaling, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetaler det indbetalte beløb til opstiller

Kommunalbestyrelsens afgørelse om tildeling af tilskud fra grøn pulje kan ikke indbringes for anden admini-

strativ myndighed.

Stk. 5.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om grøn pulje, herunder om

følgende:

Kommunalbestyrelsen opretter og administrerer grøn pulje.

Ansøgningsprocedure for tilskud fra grøn pulje.

Kredsen af ansøgningsberettigede.

Tildeling af midler i prioriteret rækkefølge til naboer, grønne tiltag mv.«

19.

Efter § 14 indsættes:

»O

pstillers oplysningspligt vedrørende gennemførelse og evaluering af værditabs-, salgsoptions-, og VE-

bonusordningen samt grøn pulje

§ 15.

Opstillere af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker skal efter anmodning

meddele klima-, energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for

1) administrationen og tilsynet med værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningens gennemførelse

2) evalueringen af værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen samt grøn pulje.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens

omfang og opfyldelse.«

20.

§ 21

indsættes som nyt

stk. 6:

»Stk.

Stk. 1-5 gælder også for bølgekrafts- og vandkraftslav, som ikke er tilsluttet i egen forbrugsinstalla-

tion. Opstilles flere bølgekraftanlæg, beregnes afstanden fra nærmeste bølgekraftanlæg.«

21.

§ 30, stk. 1,

ændres »vindmøllers og solcelleanlægs« til: »vindmøllers, solcelleanlægs, bølgekraftan-

lægs og vandkraftsværkers«.

22.

§ 30, stk. 1, nr. 1,

indsættes efter »fra havvindmølleparker«: » og bølgekraftanlæg« og efter »solcelle-

ejeren«: », bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren«.

23.

§ 30, stk. 1, nr. 2,

indsættes efter »vindmølleejerens«: » og bølgekraftanlægsejerens«.

24.

§ 30, stk. 1, nr. 3,

indsættes efter »solcelleejeren«: », bølgekraftanlægsejeren, vandkraftværksejeren«.

25.

§ 33, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter: »om«: »suspension og«.

26.

§ 33, stk. 2,

affattes således:

»Stk.

Klima-, energi-

og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter

påbud fra klima-,

energi-

og forsyningsministeren har pligt til at standse og sikre vindmøllen, hvis denne er

ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen vurderes farlig, her-

under på grund af dårlig vedligehold, skade m.v., samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være

ansvarsforsikret.«.

27.

§ 41, stk. 5,

indsættes efter sidste pkt.:

»For tilsagn ydet i 2016 og 2017 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, ener-

gi-, og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september

2020. For tilsagn ydet i 2018 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi-,

og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september

2021. For tilsagn ydet i 2019 er det en betingelse for udbetaling af pristillæg efter stk. 4, at klima-, energi-,

og forsyningsministeren har modtaget ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september

2022.«

28.

§ 47, stk. 8,

indsættes efter sidste pkt.:

»Udbetaling af pristillæg efter stk. 7, er betinget af, at klima-, energi-, og forsyningsministeren har modta-

get ansøgning om udbetaling af pristillæg senest den 30. september 2020.«

29.

Efter § 50 c indsættes før overskriften før § 51:

»§ 50 d.

Denne bestemmelse omhandler udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller

omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, bort-

set fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

Stk. 2.

Klima-, energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden 2020-2024.«

30.

§ 54, stk. 1,

affattes således:

»For vindmøller omfattet af værditabs- og salgsoptionsordningen i §§ 6-12 og VE-bonusordningen efter

regler udstedt i medfør af § 13, stk. 1, kan udbetaling af pristillæg eller andre ydelser efter denne lov kun

finde sted, såfremt

1) klima-, energi- og forsyningsministeren har godkendt den skriftlige meddelelse og materiale til brug

for det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen efter § 9, stk. 4, og

2) opstilleren har gennemført det offentlige møde om værditabs-, salgsoptions- og VE-

bonusordningen, jf. § 9, stk. 1.«.

31.

§ 54, stk. 3,

ophæves.

32.

§ 60, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Klima-, energi-

og forsyningsministeren

kan fastsætte regler om, at disse internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.«

33.

§ 72, nr. 1-4,

ophæves og i stedet indsættes:

»1) undlader at betale værditab efter § 6, sk. 1 eller stk. 6,

2) undlader at tilbyde salgsoption efter § 6 a, stk. 1,

3) undlader at afholde møde efter § 9, stk. 1,«.

Nr. 5-9 bliver herefter til nr. 4-8.

34.

§ 72, nr. 6,

der bliver til nr. 5, udgår »2, 4 eller« og »5« ændres til: »4«.

§2

I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019, som ændret ved § 1, nr. 30, i lov nr.

466 af 18. maj 2011, § 1 i lov nr. 704 af 8. juni 2018, § 2 i lov nr. 1532 af 18. december 2018 og § 2 i lov nr.

499 af 1. maj 2019, foretages følgende ændringer:

§ 67, stk. 3,

ændres »vindmøller og solcelleanlæg« til: »vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-

kraftværker«.

§3

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 18 i lov nr. 551 af

7. maj 2019, foretages følgende ændringer:

Efter § 7 Q indsættes:

»§

7 R.

Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 1, i lov om fremme af vedva-

rende energi medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

§ 8 P, stk. 1, 1.

2. pkt.,

udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.

§ 8 P, stk. 1, 5. pkt.,

udgår »og andele i vedvarende energi-anlæg«.

§ 8 P, stk. 4,

udgår »eller andelene i det vedvarende energi-anlæg«.

§ 8 P, stk. 5,

affattes således:

»Stk.

Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og

som ikke har et erhvervsmæssigt formål.«

§ 8 P, stk. 6,

affattes således:

»Stk.

Ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der er udbudt til og med den 1. juni 2020, og hvor den

skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 er opgjort efter stk. 2, skal fortsat opgøre den skattepligtige

indkomst efter stk. 2 i resten af det vedvarende energi-anlægs levetid. I det omfang de i 1. pkt. nævnte

andele sælges videre til nye ejere, kan også disse ejere vælge at anvende den skematiske ordning efter stk.

2 ved indkomstopgørelsen.«

§ 8 P, stk. 7

ophæves.

Stk. 9 bliver herefter stk. 7.

§ 8 P, stk. 9, 1. pkt.,

der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres i

1. pkt.

»stk. 1-8« til: »stk. 1-6«.

I § 29, stk. 4, udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.

§4

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019, som ændret ved § 19 i lov nr. 551 af 7.

maj 2019, foretages følgende ændring:

§ 4, stk. 9,

udgår »eller andele i vedvarende energi-anlæg«.

§5

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2-10.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-19, 30-31, 33-34, § 3, nr. 2-9 og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juni 2020. Projekter, der

eromfattet af 1. pkt., der ikke kan overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 8, skal af-

holde det offentlige borgermøde inden nettilslutning. Projekter, der er omfattet af 1. pkt., hvor taksations-

myndigheden har truffet afgørelse om værditab efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf.

lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019 og bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af

vindmøller før den 1. juni 2020, eller hvor der er indgået frivilligt forlig før den 1. juni 2020, er ikke omfattet

af § 1, nr. 1-4, 6-9 og 11-15.

Stk. 3.

§ 1, nr. 21-24, og § 2 finder ikke anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er

indgået en aftale om nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende

regler anvendelse.

Stk. 4.

Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 29, og § 3,

nr. 1. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 5.

§ 1, nr. 1-19, 30-31 og 33-34, finder ikke anvendelse for projekter, hvis kommunen har udstedt en

byggetilladelse efter byggeloven før den 1. juni 2020 eller for havvindmølleprojekter i et område udpeget til

kystnære havvindmølleparker, jf. § 22, stk. 3, nr. 2, i lov om fremme af vedvarende energi eller havvindmøl-

ler uden for udbud efter § 23, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi, hvis Energistyrelsen har ud-

stedt en forundersøgelsestilladelse efter § 23, stk. 1 eller § 23, stk. 4, før den 1. juni 2020. For sådanne pro-

jekter finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356

af 4. april 2019 og bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller anvendelse, jf.

dog stk. 7.

Stk. 6.

§ 1, nr. 1-19, 30-31 og 33-34, finder ikke anvendelse for projekter, der har vundet ret til pristillæg

efter teknologineutrale udbud i 2018 og 2019, jf. § 50 c i lov om fremme af vedvarende energi. For sådanne

projekter finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

356 af 4. april 2019, og bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller anvendel-

se.

Stk. 7.

Projekter, der er omfattet af de hidtil gældende regler om værditab og køberet i lov om fremme af

vedvarende energi, jf. bekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, og bekendtgørelse om værditab på fast ejen-

dom ved opstilling af vindmøller, jf. stk. 5, og som vinder ret til pristillæg efter teknologineutrale udbud i

2020-2024, er også omfattet af denne lovs § 1, nr. 3, 5-9, 11-19, 30, 33-34. Sådanne projekter, der ikke kan

overholde fristerne for afholdelse af offentlig møde i § 1, nr. 8, skal afholde det offentlige møde inden net-

tilslutning.

Stk. 8.

§ 1, nr. 1-4, 6-9 og 11-15, finder ikke anvendelse for projekter, hvor taksationsmyndigheden har truf-

fet afgørelse om værditab efter §§ 6-12 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr.

356 af 4. april 2019, og bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller før den 1.

juni 2020, eller hvor der er indgået frivilligt forlig før den 1. juni 2020, og hvor kommunen har udstedt en

byggetilladelse efter byggeloven den 1. juni eller senere. For sådanne projekter finder de hidtil gældende

regler om værditab i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, og

bekendtgørelse om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller anvendelse. For sådanne projek-

ter finder § 1, nr. 3, 5-9, 11-19, 30 og 33-34, også anvendelse.

Stk. 9.

§ 3, nr. 2-9, og § 4 har virkning for andele i vedvarende energi-anlæg, der udbydes den 1. juni 2020

eller senere, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder ikke anvendelse på projekter, der efter stk. 5-7 er omfattet af kø-

beret i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019.

Stk. 10.

Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5 og §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 356 af 4. april 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i

medfør af § 7, stk. 5, §§ 33 og 60 i lov om fremme af vedvarende energi.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud 2020-2024

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Revision af værditabsordningen

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2.2.1. Flytning af vurderingstidspunkt

2.2.2.2. Forøgelse af radius/område for modtagere af individuelt brev

2.2.2.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser

2.2.2.4. Krav til taksationsformænd, beskikkelsens varighed og bemyndigelse til fastsættelse af regler for

beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige

2.2.2.5. Oplysningspligt og sanktionsmuligheder

2.3. Oprettelse af en salgsoptionsordning

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.4. Afskaffelse af køberetsordningen

2.4.1. Gældende ret

2.4.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.5. Oprettelse af en VE-bonusordning

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.6. Ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter

teknologineutralt udbud, omfattes af værditabs-, salgsoptions og VE-bonusordningen

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.7. Grøn pulje

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.8. Udvidelse af garantifonden

2.8.1. Gældende ret

2.8.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.9. Ensretning af reglerne for nettilslutning

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.10. Suspendering af godkendelser af virksomheder, der certificerer og servicerer vindmøller samt påbud til

ejere om standsning og sikring af vindmøller

2.10.1. Gældende ret

2.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.11. Bemyndigelse til at henvise til standarder, der ikke foreligger på dansk

2.11.1. Gældende ret

2.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.12. Indsættelse af seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for

husstandsvindmøller installeret i egen forbrugsinstallation

2.12.1. Gældende ret

2.12.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.13. Indsættelse af seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for

solcelleanlæg installeret i egen forbrugsinstallation

2.13.1. Gældende ret

2.13.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v. og beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i

vedvarende energi-anlæg

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.

2.14.1.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14.2.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.

2.14.2.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

2.15. Lovforslagets overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen

2.15.1. Indhentning af oplysninger og registersamkøring

2.15.2. Videregivelse af adresseoplysninger til opstiller

2.15.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige (særlige regionale konse-

kvenser herunder for landdistrikter?)

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne (særlige konsekvenser for foreningslivet?)

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

7.2. Garantifonden

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer af lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse

nr. 356 af 4. april 2019 med senere ændringer (i det følgende benævnt VE-loven), lov om elforsyning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 52 af 17. januar 2019 med senere ændringer (i det følgende benævnt elforsyningslo-

ven), ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest ved § 18 i lov nr.

551 af 7. maj 2019, og personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 7. august 2019, som ændret ved

§ 19 i lov nr. 551 af 7. maj 2019.

Den 29. juni 2018 blev der indgået energiaftale mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det

Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Med aftalen blev det bl.a. besluttet at afsætte 4,2 mia. kr. til

teknologineutrale udbud af støtte til solceller, landvindmøller, kystnære havvindmøller samt bølge- og

vandkraft i perioden 2020-2024 for at fortsætte med den massive udbygning med vedvarende energi.

Der blev endvidere som led i aftalen afsat finansiering, med det formål at nå en VE-andel på ca. 55 procent i

2030. I aftalen lægges der således vægt på fortsat udbygning af vedvarende energi (i det følgende VE). Lov-

forslaget implementerer således energiaftalen fra 2018.

Lovforslaget skaber grundlag for, at der kan afholdes teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet

produceret på solcelleanlæg, landvindmøller, åben dør-havvindmøller, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

(teknologineutrale udbud) i perioden 2020-2024. Dette vil være med til at sikre den fortsatte udbygning

med vedvarende energi og det understøtter regeringens målsætning om at reducere drivhusgasudlednin-

gerne med 70 procent i 2030.

Landvindmøller og solceller er den billigste form for vedvarende energi i Danmark i dag. Den lokale og

kommunale opbakning til fremtidens udbygning med vedvarende energi er et væsentligt element i at sikre

Danmarks fortsatte grønne omstilling Men de er ikke altid populære naboer. Parterne bag energiaftale

2018 var derfor enige om at forbedre forholdene for naboerne til fremtidens landvind- og solcelleprojekter.

På baggrund af en række analyser med udspring i energiaftalen fra 2018 indgik partierne bag energiaftale

2018 i november 2019 aftale om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende

energi. Med aftalen forbedres vilkårene for naboer til fremtidige vindmøller og solcelleanlæg. Aftalen sikrer

også bedre forhold for de kommuner, der medvirker til opstilling af vindmøller og solcelleanlæg. Med afta-

len oprettes tre nye ordninger: for det første en salgsoptionsordning til ejere af beboelsesejendomme nær

vedvarende energianlæg (VE-anlæg), for det andet en VE-bonus til de nære naboer og for det tredje en

grøn pulje med midler til lokalsamfundet i en kommune med VE-anlæg. Endvidere er det aftalt at afskaffe

køberetsordningen, fordi den ikke virker efter hensigten, og at revidere værditabsordningen.

For så vidt angår revision af værditabsordningen foreslås det, at værditabsordningen skal gælde for større

solcelleanlæg uanset om de får støtte eller ej samt vandkraftværker og bølgekraftanlæg, som vinder ret til

pristillæg i teknologineutrale udbud 2020-2024. Derudover foreslås det at flytte tidspunktet for vurderin-

gen af værditabet af en beboelsesejendom til efter VE-anlæggets første producerede kWh. Endelig foreslås

en række mere administrative ændringer af ordningen og en sanktionsmulighed ved manglende gennemfø-

relse af værditabsordningen.

Den foreslåede nye salgsoptionsordning skal gælde for beboelsesejendomme inden for seks gange mølle-

højde fra vindmølleanlæg og 200 m fra større solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, som

vinder ret til pristillæg i teknologineutrale udbud. Ejere af beboelsesejendomme inden for disse zoner, som

har opnået værditab via værditabsordningen på over 1 procent af beboelsesejendommens værdi, kan an-

mode om, at opstiller tilbyder dem en option på at opstiller køber ejendommen. Taksationsmyndigheden

fastsætter ejendommens værdi som grundlag for salgsoptionen. Værdifastsættelsen sker samtidig med

vurdering af værditab. Der vil være en sanktionsmulighed ved manglende gennemførelse af salgsoptions-

ordningen.

Det foreslås, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at opstillere

af landvindmøller, kystnære havvindmøller, større solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker,

der vindere ret til pristillæg i teknologineutralt udbud i 2020-2024 skal tilbyde de nærmeste naboer til an-

lægget en årlig skattefri betaling svarende til en del af VE-anlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid (VE-

bonus).

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at opstillere af landvindmøller, kystnære havvindmøller underlagt

kommunalindsigelsesret, større solcelleanlæg samt vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter tek-

nologineutralt udbud 2020-2024, skal betale et engangsbeløb svarende til 88.000 kr. pr. MW landvind-

ækvivalenter til kommunal oprettet grøn pulje i den kommune, hvor VE-anlægget opstilles. Klima-, energi-

og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om oprettelse og administration af en grøn pulje

mv. Der vil ikke være krav eller begrænsninger på anvendelse af midler til kommunale tiltag til fordel for

naboer, grønne tiltag, lokale og kommunen generelt.

Det foreslås endvidere med dette forslag at harmonisere vilkårene for landvindmøller, åben dør-

havvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der kan deltage i teknologineutrale

udbud 2020-2024, hvilket indebærer en udvidelse af reglerne om garantifonden, som i dag kun gælder for

vindmøller og solcelleanlæg.

Nettilslutning af bølgekraftanlæg og vandkraftværker er reguleret i elforsyningsloven, hvorimod nettilslut-

ning af vindmøller og solcelleanlæg er reguleret i VE-loven. For at harmonisere nettilslutningsreglerne fore-

slås det at ændre bemyndigelsesbestemmelserne i VE-loven og elforsyningsloven, der forpligter klima-,

energi- og forsyningsministeren til at fastsætte regler om vindmøllers og solcelleanlægs tilslutning til elfor-

syningsnettet, så disse også omfatter bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Det foreslås desuden med lovforslaget, at klima-, energi- og forsyningsministerens bemyndiges til at udste-

de regler om suspendering af godkendelser til virksomheder, der certificerer eller servicerer vindmøller-

samt regler om påbud om standsning og sikring af vindmøller, hvor vindmøllerne vurderes farlige, herunder

på grund af dårlig vedligehold, skade m.v. Endvidere foreslås det, at ministeren bemyndiges til at kunne

bestemme, at tekniske standarder og internationale vedtagelser skal være gældende, selv om de kun fore-

ligger på engelsk.

Det foreslås endelig med lovforslaget, at der indsættes en ansøgningsfrist for udbetaling af pristillæg for

elektricitet produceret på husstandsvindmøller og solcelleanlæg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud 2020-2024

2.1.1. Gældende ret

VE-loven indeholder regler om pristillæg for elektricitet produceret på anlæg, som anvender vedvarende

energikilder.

Der er i den gældende bestemmelse i VE-lovens §§ 50 c hjemmel til at klima-, energi- og forsyningsministe-

ren kan afholde teknologineutralt udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller, omfattet

af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, og solcelleanlæg bortset fra anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugs-

installation. Ministeren kan maksimalt afholde to udbud i perioden 2018-2019.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har ikke nogen bemyndigelse til at afholde teknologineutrale udbud

af pristillæg for elektricitet produceret på landvindmøller, åben dør-havvindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraft og vandkraftværker i 2020-2024.

2.1.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om, at der afsættes 4,2 mia. kr. (2018-priser) til blandt an-

det teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg, landvindmøller, kystnære hav-

vindmøller, bølgekraft og vandkraftværker i perioden 2020-2024.

Det foreslås derfor, at der indsættes en ny bestemmelse i VE-lovens § 50 d, hvor klima-, energi- og forsy-

ningsministeren bemyndiges til at afholde udbud af pristillæg for elektricitet produceret på havvindmøller

omfattet af § 25, jf. § 23, stk. 4, landvindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker (tekno-

logineutrale udbud) i 2020-2024.

Det foreslås, at udbuddet ikke gælder for anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation. Udbuddene vil

derfor alene omfatte anlæg, som tilsluttes det kollektive elforsyningsnet, hvor hele anlæggets elproduktion

sælges på elmarkedet. Dette er begrundet i, at muligheden for egetforbrug ville kunne skævvride konkur-

rencen i udbuddene.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at ministeren, såfremt ministeren afholder udbud i perioden,

fastsætter betingelser for de teknologineutrale udbud i kommende udbudsmateriale, indgår kontrakter

med de vindende tilbudsgivere, administrerer kontrakterne og udbetaler pristillæg i overensstemmelse

med disse.

Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens artikel 107, stk. 1. Det indebærer, at

EU’ statsstøtteregler skal overholdes,

jf. afsnit 7.1 i de almindelige bemærkninger. De teknologineutrale

udbud vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til

miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, og udbuddene skal statsstøtteanmeldes og godkendes af Europa-

Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Afholdelse af udbud, kontrakter med de vindende til-

budsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal ske i overensstemmelse med de betingelser, som følger af

EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionen

statsstøttegodkendelse. Når og i det omfang Europa-

Kommissionen godkender udbuddene vil bemyndigelsesbestemmelsen herefter blive sat i kraft.

Information vedrørende de teknologineutrale udbud kommer til at fremgå af Energistyrelsens hjemmeside,

og derudover vil der blive udsendt en nyhed vedrørende udbuddene. Selve proceduren for tildelingen af

pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive

behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud.

De betingelser, der stilles i de teknologineutrale udbud, vil blandt andet have en overordnet hensigt om

opnåelse af lavest mulig pristillæg og en vis sikkerhed for realisering af de projekter, der vinder del i de

teknologineutrale udbud. Projekter, der deltager i de teknologineutrale udbud, må ikke være påbegyndt,

dvs. arbejdet på investeringsprojektet ikke må være påbegyndt, eller der må ikke være indgået bindende

tilsagn om køb af udstyr eller indgåelse af andre forpligtelser, som gør investeringen irreversibel.

Da klima-, energi- og forsyningsministerens kompetencer efter VE-loven er delegeret til Energistyrelsen

efter VE-lovens § 70, vil Energistyrelsen afholde de teknologineutrale udbud, herunder evaluere de ind-

komne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Opga-

ven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder udbeta-

ling af pristillæg, vil desuden blive varetaget af Energistyrelsen.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres

forud for afholdelse af de teknologineutrale udbud.

2.2. Revision af værditabsordningen

2.2.1. Gældende ret

Efter det gældende afstandskrav skal vindmøller opstilles i en afstand svarende til minimum fire gange

vindmøllehøjde fra nærmeste beboelse. Afstandskravet er fastsat i bekendtgørelse nr. 923 af 06/09/2019

om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller, der henhører under Erhvervsministeriet. Af-

standskravet mellem beboelsesejendomme og vindmøller har til formål at forebygge, at naboer til vindmøl-

ler oplever væsentlige visuelle gener som skyggekast, glimt og lysafmærkning. Støj fra vindmøller reguleres

endvidere af støjbegrænsninger, som er uden sammenhæng med afstandskravet og reguleres efter en se-

parat bekendtgørelse, bekendtgørelse nr. 135 af 07/02/2019 om støj fra vindmøller, som henhører under

Miljø- og Fødevareministeriet. Afstandskravet tjener således sammen med støjbegrænsningerne til at

mindske gener for lokalbefolkningen ved udbygning med vindmøller.

Naboer i beboelsesejendomme, der ligger længere væk end fire gange møllehøjde, kan dog opleve gener

fra vindmøller. Det samme kan naboer i tæt nærhed af solcelleanlæg, hvor der ikke gælder tilsvarende af-

standskrav eller støjkrav som ved vindmøller.

Værditabsordningen er den ene af de tre gældende ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme

udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale accept i nye vindmølle- og solcelleprojek-

ter. De to øvrige er køberetsordningen og garantifonden.

Værditabsordningen for vindmøller blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december

2008, og trådte i kraft 1. januar 2009. Ordningen blev revideret i 2013, jf. lov nr. 641 af 12. juni 2013. Vær-

ditabsordningen er reguleret i VE-lovens §§ 6-12.

Værditabsordningen blev udvidet ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af lov om

vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet til også at omfatte de solcelleanlæg, der modta-

ger pristillæg igennem teknologineutrale udbud. Formålet var at harmonisere reglerne for de teknologier,

som har mulighed for at deltage i de teknologineutrale udbud.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at administrere værditabsordningen,

køberetsordningen og garantifonden til Energistyrelsen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 1-4, at opstillere skal betale for det værdi-

tab, som forårsages på en beboelsesejendom ved opstilling af et solcelleanlæg, der har vundet ret til pristil-

læg efter udbud eller ved opstilling af vindmøller på 25 m eller derover, hvor der ikke er tale om havvind-

møller, der etableres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker efter de gæl-

dende bestemmelser i VE-lovens § 22, stk. 3, nr. 1, og § 23. Kravet kan dog nedsættes eller bortfalde, så-

fremt ejeren har medvirket til tabet. Kravet bortfalder endvidere, såfremt værditabet udgør 1 pct. eller

derunder af ejendommens værdi.

Krav om betaling af værditab forfalder til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn eller montering af før-

ste solcellepanel, og hvis der opstilles flere solceller eller vindmøller omfattet af samme projekt, forfalder

kravet ved opstilling af det første mølletårn eller første solcellepanel i projektet, jf. de gældende bestem-

melser i VE-lovens § 6, stk. 5 og 6.

Afgørelsen om værditabets størrelse træffes af taksationsmyndigheden på baggrund af en individuel vurde-

ring, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 1. Taksationsmyndigheden har mulighed for at

pålægge opstilleren at fremskaffe nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for

vurderingen af værditabet, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2. Det er taksationsmyndig-

hedens praksis, ligesom det fremgik af bemærkninger til hovedloven fra 2008, at tidspunktet for vurderin-

gen af værditabet er tidspunktet for det offentlige møde. Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-

lovens § 9, stk. 1, at den, der ønsker at opstille vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljø-

vurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger

før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvensrapporten afholde et offentligt møde om vindmølleopstil-

lingens konsekvenser for de omkringliggende ejendomme. Energistyrelsen deltager på mødet og orienterer

om både værditabs- og køberetsordningen. For vindmøller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det

offentlige møde inden 4 uger efter, at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er

påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som Energistyrelsen anviser, og

senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse. For solcelleanlæg afholdes det offentlige møde inden

4 uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg. Indkaldelse og materiale til møderne skal forhånds-

godkendes af Energistyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 3.

Mødet om værditabsordningen skal indkaldes med rimeligt varsel gennem annoncering i lokale aviser. Op-

stilleren skal samtidig med annonceringen med brev give individuel og skriftlig meddelelse om mødet til

ejere af bygninger, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange møllehøjden fra den

eller de planlagte placeringer af vindmøller eller i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte place-

ringer af solcelleanlæg, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 2. Energistyrelsen indhenter

adresseoplysninger på de relevante ejere. Opstilleren afholder styrelsens udgifter hertil.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 4, at ejere af beboelsesejendomme, der

ønsker at anmelde krav om betaling af værditab, skal gøre dette inden 8 uger efter mødets afholdelse, el-

lers bortfalder kravet. Der findes dog en undtagelse i den gældende bestemmelse i VE-lovens § 10, hvoraf

det fremgår, at ejere, som ikke har anmeldt krav inden udløbet af fristen, kan, såfremt særlige omstændig-

heder taler herfor, inden 6 uger efter vindmøllens eller solcelleanlæggets tilslutning til det kollektive elfor-

syningsnet anmode taksationsmyndigheden om tilladelse til at anmelde krav om betaling for værditab.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 5, at ejere ikke betaler sagsomkostninger

for behandling af krav for værditab, hvis deres beboelsesejendom ligger helt eller delvist i en afstand af

seks gange møllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m fra

den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg. Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstan-

den fra den nærmeste vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra det nærmeste solcel-

leanlæg. Det følger endvidere af bestemmelsen, at enhver har ret til at anmelde krav, men ejere, der bor

længere væk end seks gange møllehøjden eller 200 m fra solcelleanlægget, skal indbetale et gebyr på 4.000

kr., som kun tilbagebetales, såfremt der aftales eller tilkendes værditabsbetaling.

Ejer og opstiller har også mulighed for at indgå aftale om værditabets størrelse i stedet for, at taksations-

myndigheden træffer afgørelse om størrelsen af værditabet. Har parterne indgået en sådan aftale, kan

spørgsmål herom ikke indbringes for taksationsmyndigheden, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens §

9, stk. 7.

I sager, hvor der tilkendes værditabsbetaling, afholdes sagsomkostningerne til taksationsmyndigheden og

dennes sekretariat af opstilleren. Hvor der ikke tilkendes værditabsbetaling, betales omkostningerne af

indbetalte gebyrer efter de gældende bestemmelser i VE-lovens § 9, stk. 5, og § 10, stk. 2. Øvrige sagsom-

kostninger afholdes af Energistyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 11.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 12, at taksationsmyndighedens afgørelser ikke kan

påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene. Har opstilleren betalt for

værditab i overensstemmelse med taksationsmyndighedens afgørelse, eller er der tale om søgsmål om

processuelle spørgsmål, herunder afvisning af anmeldelse, afslag på dispensation, genoptagelse el.lign.,

skal indbringelse for domstolene ske inden tre måneder fra henholdsvis betalingstidspunktet eller taksati-

onsmyndighedens afgørelse. Taksationsmyndighedens afgørelse om processuelle spørgsmål indbringes for

domstolene som et søgsmål mod taksationsmyndigheden. Sager om betaling for værditab kan først ind-

bringes for domstolene, når taksationsmyndighedens afgørelse foreligger.

2.2.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Værditabsordningen har eksistereret i ca. 10 år, og i forbindelse med de i energiaftalen aftalte analyser af

eksisterende og foreslåede ordninger blev det vurderet nyttigt også at efterse værditabsordningen.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet har foretaget dette eftersyn, og eftersynet har vist, at værditabs-

ordningen som udgangspunkt fungerer efter formålet.

Det skal bemærkes, at det er ministeriets vurdering, at det ikke har været relevant på ny at gennemføre en

dybdegående analyse af størrelsen på kompensationen i værditabsordningen. Baggrunden er, at huspris-

undersøgelsen, som er en analyse af vindmøllers påvirkning af priser på beboelsesejendomme, blev gen-

nemført i 2016 og dermed for få år siden, og kompensationerne har ikke ændret sig væsentlig siden da.

Ministeriets eftersyn af værditabsordningen har dog vist, at der er et behov for at gennemføre visse forbed-

ringer af ordningen.

Se i øvrigt også afsnit 2.6. vedrørende udvidelse af værditabsordningen til også at omfatte ikke-støttede

solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt

udbud.

2.2.2.1. Flytning af vurderingstidspunkt

Med lovforslaget foreslås det at ændre tidspunktet for taksationsmyndighedens vurdering af værditabet til

efter, vindmøllerne eller solcelleanlægget (herefter VE-anlægget) er opstillet og har produceret den første

kWh. Som en konsekvens heraf foreslås det også at ændre tidspunktet for opstillers udbetaling af værditab

til ejer til 8 uger efter, at taksationsmyndighedens afgørelse om værditab er truffet.

Ændringen af tidspunktet for taksationsmyndighedens vurdering af værditabet til efter opstillingen af et VE-

anlæg skal sikre, at der er sammenhæng mellem den faktiske ændring i landskabet nær en beboelsesejen-

dom, der sker som konsekvens af opstilling af VE-anlæg, og det eventuelle værditab, der vurderes af taksa-

tionsmyndigheden. Dette til forskel fra i dag, hvor der vurderes ud fra visualiseringer i stedet for ud fra de

reelle visuelle gener fra anlægget m.m. Samtidig vil værditabsvurderingen kun skulle gennemføres, hvis VE-

anlægget reelt opstilles. På den måde undgår både opstiller, ejer, Energistyrelsen og taksationsmyndighe-

den at anvende tid og ressourcer på projekter, som ikke realiseres.

Beregninger af gener kan dog stadig være nødvendige fx med hensyn til støj, skyggekast eller glimt, ligesom

det kan være nødvendigt at dokumentere de visuelle gener. Dette gælder også, såfremt der fx er sket væ-

sentlige ændringer i landskabet i forhold til ejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde om

opstillingens konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme. En ændring kan eksempelvis

være, at en vindmølle nær ejendommen er blevet fjernet. Hvis der allerede stod vindmøller i nærheden af

ejendommen på tidspunktet for det offentlige møde, kan værditabet ved nye vindmøller blive mindre end

ellers. Dette gælder også, selvom de eksisterende vindmøller fjernes i forbindelse med opstillingen af de

nye vindmøller. Samlet set vurderes det dog, at behovet for at udarbejde visualiseringer m.v. vil være af

mindre omfang end i dag.

Herudover forventes det, at antallet af sager, der anmodes genoptaget, vil falde, da vurderingen vil ske på

baggrund af de konkrete VE-anlæg.

Omvendt vil ændringen dog betyde, at der går længere tid, førend opstiller kender de faktiske omkostnin-

ger ved værditabsordningen, og ligeledes går der længere tid, førend en nabo til et VE-anlæg får vished for,

om der kan tilkendes værditab på en beboelsesejendom.

I sin tid blev tidspunktet for værditabsvurderingen fastsat for at tilgodese opstiller, der havde behov for

tidlige vurderinger af projektets omkostninger til værditab. Der findes dog i dag et så stort offentligt regi-

ster af afgørelser om værditab ved opstilling af vindmøller, at vindmøllebranchen selv vurderer, at der er

tilpas grundlag til at opstiller selv kan vurdere, hvor store omkostningerne vil være.

Samlet vurderes det, at det er en fordel at flytte tidspunktet for værditabsvurderingen til efter, at VE-

anlægget er stillet op, samt at dette vil være til fordel for både naboer og for opstiller.

2.2.2.2. Forøgelse af radius/område for modtagere af individuelt brev

Med lovforslaget foreslås det at fjerne kravet om at annoncere i lokalaviserne om det offentlige møde om

opstillingen af VE-anlægget, dets konsekvenser for de omkringliggende beboelsesejendomme og de mulige

kompensationsordninger som fx betaling af værditab samt tidsfrister for fx anmeldelse af krav om værdi-

tab. I stedet foreslås det at udvide zonen, hvori der udsendes et individuelt brev.

I dag modtager kun de nærmeste ejere af bygninger

–

inden for seks gange møllehøjden eller 200 m fra

solcelleanlægget - et individuelt brev om det offentlige møde. Resten af naboerne til vindmøllerne eller

solcelleanlægget informeres via annoncering i lokalaviser. Efter de gældende regler er det Energistyrelsen,

som vurderer, om der er oplyst tilfredsstillende om det offentlige møde. For så vidt angår fx opstilling af

vindmøller har Energistyrelsen en praksis for, at de lokalaviser, som der annonceres i, skal nå ud til 16 km

fra vindmøllerne. Baggrunden for de 16 km er, at den gældende køberetsordning kan være relevant for

beboere helt ud til 16 km fra vindmøllerne.

Lokalaviser har imidlertid formentlig en begrænset læserskare, og mange ejere af udlejningsboliger, fx

sommerhuse, har ofte ikke nem adgang til lokalaviser og vil derfor ikke nødvendigvis blive bekendt med det

offentlige møde. Annonceringen af det offentlige møde kan således ses som utilstrækkelig

–

særligt fordi

det offentlige mødes tidspunkt har betydning for fristen for anmeldelse af krav om betaling af værditab, der

skal anmeldes inden 8 uger efter det offentlige møde. Det forekommer disproportionalt og mindre rimeligt,

at manglende gennemlæsning af en lokalavis kan resultere i borfald af retten til at anmelde værditab.

Med lovforslaget foreslås det derfor at fjerne kravet om at annoncere i lokalaviserne om det offentlige mø-

de om opstillingen af VE-anlægget. Det foreslås i stedet at udvide zonen, hvori der udsendes et individuelt

brev om det offentlige møde.

For så vidt angår vindmøller foreslås det, at brevet skal sendes ud til bygninger på matrikler i nær- og mel-

lemzonen for vindmøller som defineret i

Miljø i isteriets vejled i g ”Store vi d øller i det

åbne land - en

vurderi g af de la dska elige ko sekve ser”.

Ifølge denne vejledning er nærzonen det område, som stræk-

ker sig fra vindmøllen/vindmøllerne til 4,5 km, mens mellemzonen er 4,5-10 km for en 150 m høj vindmølle.

Nærzo e er defi eret ”… so det o råde, hvor vi d øller e er det do i ere de ele e t i la dska s il-

ledet og deres proportioner tydeligt overgår andre landskabselementer. Rotationen vil medvirke til at øge

vindmøllernes synlighed. Mellemzone

er defi eret ”… so det o råde, hvor vi d øller e er fre træ-

dende elementer i landskabet, men der er en skalamæssig balance med de øvrige landskabselementer.

Møllernes tilstedeværelse transformerer omgivelserne til et møllelandskab, da møllernes størrelse fortsat

tydeligt for e

es, og rotatio e af vi ger e fortsat fa ger op ærkso hede .”

Mellemzonens ydre

grænse gradueres således efter møllehøjde.

Den længste afstand fra et VE-anlæg, hvor der i dag er blevet tilkendt værditab, er 5.439 m. Hvis det indivi-

duelle brev fremadrettet skulle sendes ud til alle ejere af bygninger inden for 16 km, kunne det give anled-

ning til en uberettiget forhåbning om tilkendelse af værditab for fjerntliggende beboelsesejendomme, som

næppe kan få tilkendt værditab. Med en begrænsning på 10 km for zonen, hvori brevet sendes ud, vil der

også være borgere, som bor for langt væk til at kunne have forhåbning om at modtage værditabsbetaling.

Det er dog væsentligt, at brevet sendes ud i en zone, hvor alle borgere, hvor værditabsordningen er rele-

vant, modtager brevet. Dette er baggrunden for, at Miljøministeriets definition af mellemzonen bruges som

grænse for det areal, hvori brevet udsendes. Herudover må det forventes, at borgere, der er bosat i mel-

lemzonen, kan have en interesse i at blive oplyst om, at vindmøllerne vil blive bygget.

Det bemærkes, at højdebegrænsningen på 150 m for landvindmøller er blevet fjernet ved bekendtgørelse

nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller. Det vil muligvis

betyde, at der vil kunne tilkendes værditab på længere afstande fra møllerne, end det ses i dag. En anven-

delse af nær- og mellemzonen som den zone, hvori der udsendes et individuelt brev, vil derfor også frem-

tidssikre værditabsordningen, idet en udregning af mellemzonen baseret på Miljøministeriets metode i

vejledningen i praksis vil betyde, at zonens størrelse forøges i forhold til vindmøllens højde. I en miljørap-

port udarbejdet til Erhvervsstyrelsen

fremgår det fx, at ved en mølle på 250 m udvides mellemzonen ek-

sempelvis til 7-16 km.

For solcelleanlæg og andre VE-anlæg, jf. afsnit 2.6., foreslås det endvidere, at det individuelle brev bliver

udsendt i en radius af 1,5 km.

For havvindmøller, foreslås det endeligt, at det individuelle brev bliver udsendt til bygninger på matrikler i

en afstand af op til 5 km fra de kyststrækninger, der ligger indenfor 20 km fra den eller de planlagte hav-

vindmølleplaceringer. Herved tages højde for varierende afstand til kyst og geografisk variation i kystens

udformning. At brevene skal sendes i en afstand af op til 5 km ind i landet fra kysten, sikrer en tilstrækkelig

rækkevidde af brevene i forhold til de hidtidige erfaringer med hvilke afstande, der er tilkendt værditab

inden for, på land. At der skal sendes breve for havvindmøller, der ligger inden for 20 fra kysten skyldes dels

den forventede teknologiske udvikling og dels havvindmøllers synlighed. Den nuværende teknologiske ud-

vikling peger mod, at havvindmøller med tiden vil blive større. Pt. forventes havvindmøller med totalhøjde

på 250 meter. Ved et sådan projekt vil mellemzonen svare til en afstand på 18 km, men øges højden til 275

meter, vil mellemzonen svare til en afstand på 20 km. De 20 km er således derfor valgt ud fra, at vindmøller

på havet generelt er synlige på større afstande end på land, så længe udsigten dertil er uforstyrret af ter-

ræn, bevoksning, bebyggelse m.v. samt at afstanden som minimum skal dække den kommunale indsigel-

sesret. Endelig bemærkes, at taksationsmyndigheden endnu ikke har offentliggjort værditabsafgørelser i

tilknytning til havvindmølleprojekter og der således ikke er en kendt praksis herfor.

Miljørapport om Bekendtgørelse om planlægning for og tilladelse til opstilling af vindmøller.

Udvidelsen af zonen, hvori der udsendes et individuelt brev, og behovet for, at brevet udsendes med Digital

Post med henblik på at sikre en billig, pålidelig og sikker udsendelse, vil gøre det nødvendigt, at klima-,

energi- og forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) udsender brevet til både boligens ejer og beboe-

re med Digital Post. Ejeren skal orienteres om muligheden for at anmelde krav om værditab og de salgsop-

tions- og VE-bonusordninger, der foreslås med dette lovforslag, jf. afsnit 2.3. og 2.5. Beboeren skal desuden

orienteres om VE-bonusordningen. Det er nødvendigt, at ministeren (Energistyrelsen) er afsender, da det

kræver modtagerens accept på forhånd, hvis de skal modtage Digital Post fra private, og dermed kan det

ikke garanteres, at informationen om det offentlige møde når ud til alle ejere og beboere, hvis det er opstil-

ler selv, der sender brevet ud. Eventuelle omkostninger betales af opstiller ved fakturering fra Energistyrel-

sen, ligesom opstiller efter den gældende VE-lov afholder Energistyrelsens udgifter til at indhente adresse-

oplysninger på ejere af bygninger, der helt eller delvis er beliggende i en afstand af op til seks gange mølle-

højden for vindmølleplaceringer eller i en afstand af op til 200 m for solcelleanlæg og registreret i BBR.

Det forventes, at ændringen vil forbedre udbredelsen af informationen om værditabsordningen og de fore-

slåede salgsoptions- og VE-bonusordninger.

2.2.2.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser

Med lovforslaget foreslås det, at det bliver en pligt for taksationsmyndigheden at offentliggøre taksations-

myndighedens afgørelser for at sikre gennemsigtighed, og at de relevante oplysninger er tilgængelige for

opstilleren af et VE-anlæg. Offentliggørelsen vil ske på taksationsmyndighedens hjemmeside.

I dag findes en uformel praksis, hvor taksationsmyndigheden offentliggør alle afgørelser under værditabs-

ordningen på taksationsmyndighedens hjemmeside. Dette vurderes at være en god praksis, som skaber

gennemsigtighed i taksationsmyndighedens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgørelser nødvendig

for at give opstiller det nødvendige grundlag til at foretage skøn over værditabsberegninger i forbindelser

med finansielle beregninger i et givent projekt om opstilling af et VE-anlæg. Dette bliver endog mere aktu-

elt og relevant, når tidspunktet for værditabsvurderingen flyttes til efter VE-anlæggets første producerede

kWh. Sekretariatet for taksationsmyndigheden anonymiserer afgørelserne, inden de offentliggøres.

De offentliggjorte afgørelser indeholder i dag adressen på den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrø-

rer; en kort beskrivelse af beboelsesejendommen, der har relevans for fastsættelsen af værditabet, dvs.

inklusive udendørsarealer, der anvendes som en naturlig del af beboelsen; taksationsmyndigheden vurde-

ring af beboelsesejendommens værdi og værditabet; en kort gengivelse af ejers bemærkninger og endelig

en begrundet afgørelse om værditabet, der også tager stilling til ejers bemærkninger samt en klagevejled-

ning. Navnene på ejeren af ejendommen samt dennes repræsentant ved taksationsmyndighedens vurde-

ringsbesøg offentliggøres ikke uden samtykke og er derfor oftest overstreget i de offentliggjorte afgørelser.

Den foreslåede offentliggørelsespligt forventes ikke at ændre i typen af oplysninger, der vil blive offentlig-

gjort med afgørelserne fremover.

Set i lyset af personoplysningernes karakter vurderer Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, at de sam-

fundsmæssige hensyn, som varetages ved offentliggørelsen, er tilstrækkeligt tungtvejende til at indføre en

pligt for taksationsmyndigheden til systematisk at offentliggøre taksationsmyndighedens afgørelser. Disse

tungtvejende hensyn er hensynet til gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne udgifter til værditab i

forbindelse med et VE-projekt, og hensynet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-anlæg, der

bør kende størrelsen af udbetalte værditab i forbindelse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte op-

lysninger vurderes endvidere at være proportionelle med behovet for offentliggørelse.

2.2.2.4. Krav til taksationsformænd, beskikkelsens varighed og bemyndigelse til fastsættelse af regler for

beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige

Med lovforslaget foreslås det, at taksationsformænd skal have en juridisk kandidateksamen i stedet for at

opfylde betingelserne for at kunne udnævnes som dommer og at klima-, energi- og forsyningsministeren

bemyndiges til at fastsætte regler for beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige.

Forslaget skal sikre, at det fremover vil være muligt at beskikke taksationsformænd, der har den nødvendi-

ge viden om og erfaring med forvaltnings- og erstatningsret med hensyn til at kunne træffe afgørelser om

værditab og salgsoption på beboelsesejendomme

–

uagtet, at disse ikke nødvendigvis opfylder betingelser-

ne til at kunne udnævnes som dommer. Kravet om en juridisk kandidateksamen svarer til kravene ved be-

skikkelse af formændene for de taksationskommissioner og overtaksationskommissionerne, der nedsættes

i medfør af lov om offentlige veje (vejloven) til at tage stilling til erstatningsspørgsmål, der falder under

vejlovens område

–

eller erstatningsspørgsmål, som i medfør af andre love henvises til taksationskommissi-

onerne under vejloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 123 af 5. februar 2019.

For så vidt angår forslaget om bemyndigelse til ministeren til at fastsætte regler om beskikkelse af taksati-

onsformænd og sagkyndige er baggrunden for det, at der i dag kun findes begrænsede regler for beskikkel-

se af taksationsformænd og sagkyndige. Det fremgår således blot af den gældende bestemmelse i VE-

lovens § 7, stk. 4, at formændene skal opfylde kravet for at kunne udnævnes som dommer, og at de sag-

kyndige skal være sagkyndige i vurderingen af værdien af en beboelsesejendom. Det er hensigten med be-

myndigelsen at fastsætte regler på bekendtgørelsesniveau, der dels kan sikre den kontinuerlige faglighed

samt habilitet i taksationsmyndigheden, og dels kan sikre klarhed og ensartethed i sagsbehandlingen af

udnævnelsen og aftrædelser af formænd og sagkyndige. Det er således hensigten at sikre, at taksations-

formændene har den relevante viden om forvaltnings- og erstatningsret, og at de sagkyndige er ansat i et

relevant job og har den nødvendige erfaring. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om indberet-

ningsprocedurer for medlemmer af taksationsmyndigheden ved ændringer, der kan have betydning for

medlemmets virke i taksationsmyndigheden

–

herunder hjemmel til at trække beskikkelsen tilbage, ifald

medlemmet ikke længere opfylder de i reglerne fastsatte betingelser for at være beskikket som medlem af

taksationsmyndigheden.

2.2.2.5. Oplysningspligt og sanktionsmuligheder

Med lovforslaget foreslås det, at opstillere af VE-anlæg pålægges en oplysningspligt med hensyn til, om de

har gennemført værditabsordningen. Opstillerne skal således efter anmodning meddele klima-, energi- og

forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre tilsyn og kontrol med, at

værditabsordningen gennemføres.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at der indsættes en sanktionsbestemmelse, der kan finde anven-

delse ved en opstillers manglende gennemførelse af værditabsordningen i forbindelse med opstilling af et

VE-anlæg.

Der findes i dag ikke sanktionsmuligheder, såfremt opstiller ikke gennemfører værditabsordningen ved

opstilling af et VE-anlæg. Det har indtil videre ikke været en udfordring, idet værditabsordningen med de

nuværende regler gennemføres førend nettilslutning og tilsagn om pristillæg. Tilsagnet om pristillæg har

hidtil fungeret som en tilskyndelsesvirkning, idet der ikke gives tilsagn om pristillæg, hvis værditabsordnin-

gen ikke er gennemført.

Med forslaget om at flytte tidspunktet for værditabsvurderingen, jf. afsnit 2.2.2.1., opstår imidlertid et be-

hov for også at kunne sanktionere manglende gennemførsel af værditabsordningen, da tilskyndelsesele-

menter som godkendelse af støtteudbetaling bortfalder, idet der i så fald allerede udbetales støtte til VE-

anlægget på gennemførselstidspunktet for værditabsordningen. Desuden gælder værditabsordningen for

flere typer af VE-anlæg, der ikke modtager støtte.

Hvis en opstiller ikke betaler de værditab, opstillingen af VE-anlægget har forårsaget, vil Energistyrelsen

kunne meddele et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks

–

eller

inden for en nærmere angivet frist

–

at betale værditabet. Såfremt påbuddet ikke efterleves, foreslås det,

at Energistyrelsen herefter vil kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg

for manglende betaling af værditab.

2.3. Oprettelse af en salgsoptionsordning

2.3.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag en mulighed for nære naboer til VE-anlæg til at anmode opstiller af VE-

anlægget om at købe deres ejendom i tilfælde af et værditab på beboelsesejendommen som følge af VE-

anlæggets opstilling.

Muligheden findes kun for de nære naboer til de to nationale testcentre for store vindmøller ved Høvsøre

og Østerild, der under visse betingelser kan anmode den driftsansvarlige for testcenteret (Danmarks Tekni-

ske Universitet) om et købstilbud på deres ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1069 af 21. august 2018

om testentre for store vindmøller ved Høvsøre og Østerild (herefter benævnt testcenterloven).

Efter den gældende bestemmelse i testcenterlovens § 15, stk. 6, kan ejere af en beboelsesejendom, der er

beliggende inden for 1.500 m fra nye vindmøller på nye standpladser - eller vindmøller, der får forøget de-

res maksimale højde - på Testcenter Østerild, anmode den driftsansvarlige om at købe ejendommen til en

pris svarende til den offentlige ejendomsvurdering fratrukket udbetalt værditab efter de gældende be-

stemmelser i testcenterlovens §§ 17-20. Tilsvarende gælder for ejere af en beboelsesejendom, der er belig-

gende inden for 900 m fra nye vindmøller på nye standpladser - eller vindmøller, der får forøget deres mak-

simale højde - på Testcenter Høvsøre.

Forudsætningen er, at ejeren er berettiget til værditab efter den gældende VE-lov. Ejeren kan endvidere

kun anmode om overtagelse, såfremt ejeren har fremsat krav om betaling for værditab efter den gældende

bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 4, og testcenterlovens §§ 17-20. Anmodning om overtagelse afskærer

ejeren fra retten til at modtage værditabsbetaling efter VE-loven for den pågældende ejendom og den

driftsansvarlige indtræder i krav på værditabsbetaling for ejendomme, den driftsansvarlige har overtaget,

jf. de gældende bestemmelser i testcenterlovens § 15, stk. 10 og 11.

Ejeren skal anmode den driftsansvarlige om overtagelse af ejendommen senest 4 uger efter, at taksations-

myndigheden har taget stilling til kravet om værditabsbetaling efter den gældende bestemmelse i § 7 i VE-

loven, jf. den gældende bestemmelse i testcenterlovens § 15, stk. 7. Den driftsansvarlige kan dog tillade, at

ejeren indgiver sin anmodning om overtagelse senere, hvis der foreligger særlige omstændigheder, jf. den

gældende bestemmelse i testcenterlovens § 15, stk. 8.

Hvis ejeren har indgået en aftale med den driftsansvarlige om værditabets størrelse efter den gældende

bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 7, er ejeren derimod afskåret fra at anmode om overtagelse efter den

gældende bestemmelse i testcenterlovens § 15, stk. 7. Det samme gælder, hvis miljø- og fødevareministe-

ren beslutter at ekspropriere ejendomsretten til hele ejendommen, jf. den gældende bestemmelse i test-

centerlovens § 15, stk. 9. Ekspropriation kan fx ske, hvis beboelsesejendommen ligger inden for støjkonse-

kvensområdet for et af testcentrene.

2.3.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i energiaftalen fra 2018 enighed om at indføre en salgsoptionsordning efter den model, der blev

anvendt ved testcentrene i Østerild og Høvsøre.

Med lovforslaget foreslås der derfor oprettet en justeret salgsoptionsordning i forhold til modellen for test-

centrene for nære naboer til VE-anlæg. Ligesom det er tilfældet i testcenterloven, foreslås det, at mulighe-

den for at få en salgsoption bliver knyttet til muligheden for at få værditabserstatning. Det foreslås således,

at opstillere af VE-anlæg, der skal betale for et værditab på en beboelsesejendom i medfør af den foreslåe-

de § 6, stk. 1, i VE-loven fremover også skal tilbyde ejere af ejendommen beliggende i en nærmere angivet

zone en mulighed for at sælge ejendommen til opstiller (en salgsoption).

Det foreslås, at salgsoptionen skal omfatte beboelsesejendomme, der er helt eller delvist beliggende i en

afstand af op til seks gange møllehøjde fra vindmøller eller op til 200 m fra et solcelleanlæg, vandkraftværk

og bølgekraftanlæg, og som i begge tilfælde i taksationsmyndighedens afgørelse får tildelt værditab på over

1 pct. af beboelsesejendommens værdi. Se i øvrigt afsnit 2.6. om, at ikke-støttede solcelleanlæg samt bøl-

gekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, omfattes af

værditabsordningen.

Det foreslås, at taksationsmyndigheden skal træffe afgørelse om salgsoptionens størrelse samtidig med

afgørelsen om værditab, efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis værditabet nedsættes eller

bortfalder pga. ejerens medvirken til værditabet, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgs-

optionen kan bortfalde. Opstilleren og ejeren vil endvidere

–

ligesom ved værditabsordningen - kunne ind-

gå en aftale om salgsoptionens størrelse.

Opstilleren vil i indkaldelsen til det offentlige møde efter den forslåede § 9, stk. 1, i VE-loven skulle oplyse

om salgsoptionsordningen sammen med værditabsordningen, og klima-, energi- og forsyningsministeren vil

skulle redegøre på selve mødet for salgsoptionsordningen sammen med redegørelsen for værditabsordnin-

gen. Ejeren skal anmelde et krav om betaling af værditab og salgsoption samtidig, dvs. senest 8 uger efter

det offentlige møde. Betalte gebyrer og gebyrfrihed for anmeldte krav om betaling af værditab vil også

dække anmeldte krav om salgsoption.

Ejeren vil først skulle meddele opstiller, om ejeren ønsker at benytte salgsoptionen, efter at taksations-

myndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse. Dog vil opstiller skulle have

ejers meddelelse senest et år efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis taksationsmyndighedens

afgørelse foreligger senere end 9 måneder efter første producerede kWh (således at ejer med 1-års fristen

vil have mindre end 3 måneder til at beslutte sig), vil tidsfristen dog være 3 måneder efter afgørelsen. Hvis

en ejer vælger at benytte salgsoptionen, vil ejeren og opstiller derefter selv skulle aftale tidspunktet og

vilkår for indfrielsen af salgsoptionen. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen vil skulle fra-

regnes ved indfrielse af salgsoptionen.

Den foreslåede ordning skal være med til at øge accepten af VE-anlæg i lokalområdet. Formålet med ord-

ningen skal være at give naboer til nye VE-anlæg mulighed for at afprøve naboskabet til VE-anlægget i et år

og opleve anlægget gennem årstidernes skiften og de ændringer i lokalmiljøet, som anlægget medfører,

samtidig med, at de har en sikkerhed for at kunne afsætte deres ejendom, såfremt de tilkendes værditab.

Med lovforslaget foreslås det endvidere, at opstillere af VE-anlæg pålægges en oplysningspligt med hensyn

til, om de har gennemført salgsoptionsordningen. Opstillerne skal således efter anmodning meddele klima-,

energi- og forsyningsministeren de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre tilsyn med, at

salgsoptionsordningen gennemføres.

Det foreslås endelig, at der indsættes en sanktionsbestemmelse, der kan finde anvendelse ved en opstillers

manglende gennemførelse af salgsoptionsordningen i forbindelse med opstilling af et VE-anlæg. Hvis en

opstiller undlader at tilbyde salgsoptioner til de berettigede ejere, vil Energistyrelsen kunne meddele først

et påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om straks

–

eller inden for en nær-

mere angivet frist

–

at tilbyde salgsoptionerne. Såfremt påbuddet ikke efterleves, foreslås det, at Energisty-

relsen herefter vil kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg for mang-

lende tilbud om salgsoption.

Det bemærkes, at med hensyn til landbrugsejendomme, der er underlagt landbrugslovens bestemmelser,

vil der være flere forhold, som en lodsejer skal være opmærksom på ved brug af salgsoptionen. Salgsoptio-

nen gælder kun selve ejendommen, dvs. den matrikel som beboelsesejendommen indgår i, og ikke eventu-

elle tilhørende jordbesiddelser på separate matrikler (jordbrug). Når opstiller køber en beboelsesbygning

med matriklens omgivende jord på en landbrugsejendom i medfør af salgsoptionsordningen, vil opstiller

ikke være forpligtet til også at opkøbe den tilhørende landbrugsjord på andre matrikler og eventuelle øvrige

bygninger på disse matrikler. Det vil alene være lodsejerens ansvar at sikre og dokumentere, at det er mu-

ligt og lovligt at sælge beboelsesbygningen og dennes matrikel til opstiller. Det vil således være lodsejers

ansvar at indhente de nødvendige tilladelser efter øvrig gældende lovgivning (dokumentation) og underret-

te relevante myndigheder (kommune og Landbrugsstyrelsen) om de ændrede forhold for landbrugsejen-

dommen. Opstiller har ingen pligt til at undersøge, hvilke muligheder lodsejeren fremadrettet har for at

forvalte sine jorde.

Hvis en lodsejer benytter salgsoptionen til at sælge sin beboelsesbygning til opstiller, kan kravet om bo-

pælspligt på landbrugsejendommen begrænse lodsejerens mulighed for at fortsætte sin landbrugsmæssige

drift. Der kan dog typisk opnås midlertidig dispensation, og ved ejerskab af flere landbrugsejendomme er

det nok at opfylde bopælspligten på én af ejendommene.

Der skal være mindst én beboelsesbygning på en landbrugsejendom, og det er i udgangspunktet ikke muligt

at udstykke en landbrugsejendom med kun én registreret beboelsesbygning til to selvstændige landbrugs-

ejendomme. Skulle en lodsejer ønske at benytte salgsoptionen, hvorved der ikke fremadrettet vil være

beboelsesbygning til ejendommen (landbrugsjorden), vil lodsejer have ansvaret for at bringe forholdene i

orden. Afhængig af de konkrete omstændigheder vil boligkravet eksempelvis kunne løses ved bygning af

bolig et andet sted på ejendommen, ved at nedlægge ejendommen, ved at sælge jorden eller gennemføre

arealoverførelse. Endelig vil jorden efter omstændighederne kunne udstykkes og oprettes som landbrugs-

ejendom uden beboelse. En landbrugsejendom uden beboelse skal være på mindst 2 ha og ejes lovligt

sammen med en anden landbrugsejendom med beboelse. En række af disse ændringer kræver i sig selv

tilladelse eller dispensation fra kommune og Landbrugsstyrelsen.

Kravene om, at der som udgangspunkt skal være en beboelsesejendom på en landbrugsejendom, og at der

kan være bopælspligt, kan således gøre, at salgsoptionen i praksis vil være mindre attraktiv for ejere af

landbrugsejendomme med kun én beboelsesbygning.

2.4. Afskaffelse af køberetsordningen

2.4.1 Gældende ret

Køberetsordningen er den anden af de tre eksisterende ordninger i VE-loven, som har til hensigt at fremme

udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg ved at øge den lokale interesse i nye vindmølle- og solcellepro-

jekter. De to øvrige er værditabsordningen og garantifonden.

Køberetsordningen blev introduceret med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008, og trådte i

kraft 1. januar 2009. Ordningen blev revideret i 2013, jf. lov nr. 641 af 12. juni 2013. Køberetsordningen er

reguleret i VE-lovens §§ 13-17.

Køberetsordningen blev udvidet ved lov nr. 504 af 23. maj 2018 om ændring af lov om fremme af lov om

vedvarende energi, lov om elforsyning og lov om Energinet til også at omfatte de solcelleanlæg, der modta-

ger pristillæg igennem teknologineutrale udbud. Formålet var at harmonisere reglerne for de teknologier,

som har haft mulighed for at deltage i de teknologineutrale udbud.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at administrere køberetsordningen

til Energistyrelsen.

Køberetsordningen forpligter opstillere af nye vindmølleprojekter til at udbyde minimum 20 pct. af projek-

tet til lokale borgere. Ordningen gælder for alle solcelleanlæg, der har vundet pristillæg igennem de tekno-

logineutrale udbud og alle vindmøller på mindst 25 m med undtagelse af udbudte havvindmøller, der etab-

leres efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, vindmøller, der indgår i en

havvindmøllepark, der etableres mere end 16 km fra kystlinjen, forsøgsvindmøller og husstandsvindmøller

(dvs. møller, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på 25 kW), jf. den gælden-

de bestemmelse i VE-lovens § 13.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 13, stk. 3, at udbuddet af ejerandele skal ske i det

samlede vindmølle- eller solcelleprojekt. Det er dog muligt for opstillere af vindmøller på land i stedet at

udskille vindmøller eller solcelleanlæg svarende til 20 pct. af det samlede vindmølleprojekt i en selvstændig

juridisk enhed. Opstillere af havvindmølleprojekter har ikke denne mulighed, da disse møller altid bør dri-

ves samlet for at opnå størst mulige stordriftsfordele.

De 20 pct. af projektet, som skal udbydes, beregnes på baggrund af den samlede beregnede gennemsnitlige

elproduktion i en 20-årig periode, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 13, stk. 4.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 13, stk. 6, at udbud efter køberetsordningen af

vindmølleandele på land tidligst kan finde sted, når vindmølleopstilleren har sikret sig, at vindmøllerne lov-

ligt kan opføres efter byggeloven, mens udbud efter køberetsordningen af havvindmølleandele tidligst kan

finde sted, efter projektet har modtaget etableringstilladelse. Det fremgår endvidere af bestemmelsen, at

for både havvindmøller og landvindmøller skal udbuddet ske inden nettilslutning af vindmøllen. Inden ud-

buddet efter køberetsordningen afholdes, skal Energistyrelsen orientere om udbuddet efter køberetsord-

ningen på mødet om værditabsordningen, hvor opstilleren også deltager. Hvad angår solcelleprojekter kan

udbuddet af køberetsandele til solcelleanlæg først finde sted, efter der er indgået kontrakt om pristillæg.

Denne konstruktion er valgt for at undgå at pålægge opstiller omkostninger til gennemførelse af køberets-

ordningen, hvis opstiller ikke senere forpligtes til at gennemføre ordningen. Det er derudover også først på

tidspunktet for kontrakt om pristillæg, at den korrekte pris for andelene kan fastsættes.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14, stk. 1, at VE-opstilleren skal udarbejde et ud-

budsmateriale, som skal beskrive projektet og bl.a. mindst indeholde oplysninger om et specificeret an-

lægs- og driftsbudget, oplysninger om finansiering og hæftelse, antal og pris på de udbudte ejerandele,

frister og betingelser for afgivelse af købstilbud m.v. Herudover skal udbudsmaterialet efter køberetsord-

ningen være ledsaget af en revisorerklæring.

Energistyrelsen skal efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 13, stk. 8, godkende, at udbudsmateria-

let efter køberetsordningen er udarbejdet, og at udbuddet af ejerandele er sket i overensstemmelse med

reglerne herom.

Udbuddet efter køberetsordningen af de 20 pct. skal ske på en sådan måde, at provenuet fra udbuddet

efter køberetsordningen dækker en forholdsmæssig andel af opstillerens omkostninger til projektet, såle-

des at opstilleren og køberen indskyder samme beløb pr. ejerandel. Prisen pr. andel beregnes ud fra en

produktion på 1000 kWh pr. år pr. andel. Hvis opstilleren af vindmøllerne vælger at udskille de 20 procents

ejerandele i en selvstændig juridisk enhed, må prisen på ejerandelene ikke være højere, end hvis opstilleren

havde valgt at udbyde ejerandele i det samlede vindmølleprojekt, jf. den gældende bestemmelse i VE-

lovens den gældende bestemmelse i § 14, stk. 4.

De personer, som har ret til at deltage i udbuddet af køberetsandele, kan inddeles i to grupper. Den første

gruppe, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 15, stk. 1, omfatter enhver person, som er over 18 år,

og har fast bopæl inden for 4,5 km fra opstillingsstedet på det tidspunkt, hvor udbuddet af køberetsandele

afholdes. Denne persongruppe har, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 15, stk. 4, fortrinsret til

køb af op til 50 andele pr. person.

Den anden persongruppe fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 15, stk. 2, og omfatter per-

soner, der har fast bopæl i den kommune, hvor VE-anlægget opstilles. For havvindmøller gælder det for

personer, der har fast bopæl i en kommune, som har kyststrækning inden for 16 km fra opstillingsstedet.

Denne persongruppe kan kun købe andele efter, at fortrinsretten for den første persongruppe er opfyldt.

Det fremgår endvidere af de gældende bestemmelser i VE-lovens § 15, stk. 1 og 2, at for udbud af købe-

retsandele i åben dør-havvindmøller gælder, at også personer, som ejer en fritidsbolig og har ejet fritidsbo-

ligen i mindst to år forud for udbuddet, kan deltage i udbuddet. Dette gælder i begge persongrupper.

Personer, som direkte eller indirekte ejer andele i hele eller dele af vindmølle- eller solcelleprojektet, må

ikke købe andele igennem køberetsordningen, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 15, stk. 3.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 15, stk. 5, at udbuddet skal annonceres i enten to

lokale aviser eller en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Ved udbud efter køberets-

ordningen af ejerandele i havvindmøller etableret uden for udbud (åben dør-havvindmøller) skal annonce-

ring ske i mindst en lokal og en regional avis i de købsberettigedes områder. Det er fastsat i loven, hvilke

oplysninger annoncen som minimum skal indeholde, herunder antal og pris på de ejerandele, som skal ud-

bydes.

Ved overtegning er der i den gældende bestemmelse i VE-lovens § 16 indført en særlig fordelingsmodel,

som afsluttes med lodtrækning, hvis der er budt på flere andele, end der er indeholdt i udbuddet. Lodtræk-

ningen foretages af Energistyrelsen. Hvis der er ejerandele, som ikke er blevet afsat gennem udbuddet, kan

vindmølleopstilleren frit råde over disse. Fristen for at afgive købstilbud skal være mindst 8 uger fra det

tidspunkt, hvor udbuddet annonceres.

Andele, som er afsat gennem udbuddet efter køberetsordningen, må ikke stilles dårligere and andre andele

i virksomheden og kan ikke tvangsindløses, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 17, stk. 1.

Det gælder desuden efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 17, stk. 2, at den virksomhed, som ejer

en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg, hvori der er afsat andele gennem udbuddet, kun kan overdrage

vindmøllerne efter forudgående godkendelse fra Energistyrelsen. En sådan godkendelse vil kun kunne gives

under særlige omstændigheder.

2.4.2 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget, at køberetsordningen nedlægges. Med opdrag i Energiaftalen har Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet gennemført en analyse af køberetsordningen, hvori en række uhensigts-

mæssigheder er identificeret. Helt overordnet viser analysen, at der kan sættes spørgsmålstegn ved, om

køberetsordningen lever op til hensigten om at bidrage til øget lokal accept af vindmølleprojekter og der-

med udbygning af VE.

Mere specifikt peger analysen på, at ordningen kun i begrænset omfang har lokal interesse, at det ikke er

lokale borgere, der køber andele, at ordningen ikke benyttes efter hensigten af opstiller, at andelene købes

af få andelskøbere, som investerer store beløb samtidig med, at det er blevet en mere usikker investering

som følge af lavere støtteniveau til VE-anlæg generelt.

Det vurderes, at mulige justeringer ikke kan sikre en ordning, der fremadrettet vil leve op til hensigten om

at skabe lokal opbakning, samtidig med at der udbygges med nye VE-anlæg, idet justeringerne vil have en

så stor påvirkning på VE-projekterne, at der formentlig vil ske et stop for udbygningen med landvind. Om-

vendt vil mindre indgribende justeringer ikke have den ønskede effekt.

Det bemærkes desuden, at flere af de problemstillinger, der er påpeget med analysen, også blev påpeget

med en evaluering af ordningen fra 2011. Problemstillinger som en række justeringer skulle rette op på.

Når nærværende analyse af køberetsordningen identificerer de samme udfordringer som i 2011, kunne det

tyde på, at de implementerede løsninger ikke har haft den ønskede effekt.

Der er således flere forhold, der peger på, at selv med en eller flere justeringer af køberetsordningen er det

usikkert, om den ønskede sammenhæng mellem hensigt og udmøntning opnås. På denne baggrund fore-

slås det med lovforslaget, at køberetsordningen udfases. Som erstatning for køberetsordningen oprettes en

VE-bonusordning.

2.5. Oprettelse af en VE-bonusordning

2.5.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag en VE-bonusordning eller nogen tilsvarende ordning.

2.5.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fastsætte regler

om, at opstillere af VE-anlæg skal tilbyde de beboere, der er naboer til et VE-anlæg, en årlig udbetaling

svarende til en del af VE-anlæggets kapacitet i hele anlæggets levetid (VE-bonus).

Bemyndigelsen forventes anvendt til udstedelse af en bekendtgørelse om VE-bonus.

Det er hensigten, at VE-bonussen skal være baseret på anlæggets produktion fra 5 kW og elmarkedsprisen.

VE-bonussen vil således variere fra år til år afhængigt af både produktion og elpris. Det forventes, at den

årlige udbetaling gennemsnitligt for en vindmølle vil være omkring 5.000 kr. per husstand og 2.000 kr. pr

husstand for et solcelleanlæg. VE-bonussen vil blive udbetalt bagudrettet hvert år i hele anlæggets levetid.

Det er hensigten, at den foreslåede ordning skal gælde for beboere i husstande, der er helt eller delvist

beliggende inden for otte gange møllehøjden fra vindmøller eller ud til 200 m fra lokalplanlagte solcellean-

læg som afgrænset ved forslaget til ny § 6, stk. 4, i dette lovforslag, samt bølgekraftanlæg og vandkraftvær-

ker, som indgår i teknologineutrale udbud. VE-bonussen skal tilskrives disse beboere. Omvendt skal bonus-

sen ikke følge med beboerne ved fraflytning væk fra hustanden. Størrelsen på VE-bonussen er uden relati-

on til antallet af myndige personer i husstanden, og det foreslås, at det skal være op til husstanden selv at

definere en eventuel intern fordeling blandt hustandens beboere.

Det er endvidere hensigten, at det skal være opstiller af VE-anlæggets ansvar at sikre, at udbetalingerne af

VE-bonus er korrekte. De VE-bonusberettigede skal dog være forpligtet til at oplyse opstiller om fraflytning.

Det bemærkes, at det er hensigten, at ordningen kun skal gælde hustande i beboelsesejendomme, som

allerede er opført

–

eller var byggeprojekter med gyldig byggetilladelse - på tidspunktet for det offentlige

møde, dvs. det offentlige møde, som opstiller har pligt til at afholde efter gældende ret vedrørende bl.a.

værditabsordningen. Det er endvidere hensigten, at hustande, hvor der bor personer, der er medejere af

VE-projektet m.v. samt deres nærtbeslægtede undtages ordningen, og disse hustande skal således ikke

være berettiget til at modtage VE-bonus.

Sammenlignet med den nuværende køberetsordning forventes VE-bonusordningen at have en højere til-

slutning blandt naboer end køberetsordningen, hvor kun få andelsejere bor nær VE-anlæg. Tiltaget vurde-

res ligeledes at give naboer et økonomisk incitament til at bakke op om effektive VE-anlæg. Den direkte

tildeling vil sikre ensartet fordeling blandt naboer.

Ved at tilbyde en VE-bonus svarende til produktionen fra 5 kW til naboerne vil VE-opstillerens investering

for et landvindmølleprojekt blive forringet med en nutidsværdi på ca. 60.000 kr. pr. bonusmodtager. Den

samlede økonomiske byrde for opstiller vil afhænge af mange faktorer, men en af de afgørende faktorer vil

være, hvor mange husstande der befinder sig i afstandszonen. Det forventes derfor, at der i bekendtgørel-

sen indføres et loft på 1,5 pct. af anlæggets kapacitet over, hvor meget opstiller skal have pligt til at udbyde

som VE-bonus, såfremt der ligger mange boliger nær VE-anlægget.

I et gennemsnits landvindmølleprojekt forventes ordningen fx at medføre omkostninger i omegnen af

1.200.000 kr. årligt. For projekter med mange hustande inden for en afstand af otte gange møllehøjden vil

et loft på 1,5 pct. af produktionen sikre, at omkostningerne for opstiller ikke bliver så store, at projektet

droppes som følge af ordningens byrdevirkning. Et loft på 1,5 pct. af produktionen svarer til maksimale

omkostninger på 3.400.000 kr. årligt for et gennemsnitsligt landvindmølleprojekt (30 MW). Omkostninger-

ne vil dog kunne variere betydeligt fra år til år og vindmølleprojekterne imellem.

Det foreslås med lovforslaget, at udbetalingen af VE-bonussen vil være skattefri, og lovforslaget indeholder

derfor også et forslag om ændring af Ligningsloven. Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at udbetalinger

af VE-bonussen ikke skal modregnes i sociale ydelser for at sikre, at ordningen ikke rammer naboerne til VE-

anlæg skævt. Ved at gøre ordningen skattefri og sikre, at der ikke modregnes i sociale ydelser, undgås den-

ne udfordring.

Det er hensigten, at det som udgangspunkt skal være opstillers ansvar, at ordningen overholdes. Med lov-

forslaget foreslås det derfor, at opstillere pålægges en oplysningspligt med hensyn til, om de har gennem-

ført VE-bonusordningen. Opstillere skal efter anmodning meddele klima-, energi- og forsyningsministeren

de oplysninger, der er nødvendige for, at ministeren kan føre tilsyn med, at VE-bonusordningen gennemfø-

res, herunder at ministeren kan foretage stikprøvekontrol, fx med hensyn til oplysninger om antal hustan-

de, der får VE-bonus, og størrelsen af den udbetalte bonus pr. husstand.

Energistyrelsen vil kunne meddele påbud efter den gældende bestemmelse i § 71 i VE-loven til opstiller om

straks

–

eller inden for en nærmere angivet frist

–

at efterleve ordningen. Såfremt påbuddet ikke efterleves,

vil Energistyrelsen herefter kunne anmelde opstiller til politiet med henblik på udstedelse af bødeforlæg for

manglende overholdelse. Dette svarer til de sanktionsmuligheder, der indsættes i VE-loven for fx værdi-

tabsordningen og salgsoptionsordningen, jf. afsnit 2.2.2.5. og 2.3.2. i de almindelige bemærkninger.

2.6. Ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter

teknologineutralt udbud, omfattes af værditab-, salgsoptions- og VE-bonusordningen

2.6.1. Gældende ret

I dag gælder værditabsordningen alle vindmøller over 25 m, undtagen havvindmøller etableret efter udbud

i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. de gældende bestemmelser i VE-lovens § 22,

stk. 3, nr. 1, og § 23, samt solcelleanlæg, som har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud

efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 50 c, jf. § 6 og § 13.

2.6.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at skabe lige vilkår i de teknologineutrale udbud 2020-2024 foreslås det med lovforslaget at

udvide værditabsordningen til også at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, dvs. uanset om de har vundet

ret til et pristillæg i et teknologineutralt udbud eller ej, da der formentlig vil ske en betragtelig udbygning

med solcelleanlæg i de kommende år. Dette vil skabe mere lige konkurrencevilkår for solcelleanlæg, land-

vindmøller og åben dør-havvindmøller uanset, om de opnår støtte eller ej.

Den foreslåede salgsoptionsordning og VE-bonusordning vil også blive udarbejdet, så de finder anvendelse

på ikke-støttede solcelleanlæg.

Det er dog alene solcelleanlæg, der nettilsluttes på: 1) terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller

derover, 2) terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en

afstand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der enten er

nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse , og hvor disse anlæg har en samlet installeret effekt på 500

kW eller derover eller 3) taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på op-

sætning af solceller og uanset, om de får støtte eller ej, som er omfattet af de tre ordninger.

Med henblik på at skabe lige vilkår i de teknologineutrale udbud 2020-2024 foreslås det endvidere med

lovforslaget at udvide værditabsordningen og udarbejde den foreslåede salgsoptionsordning og VE-

bonusordning således, at alle tre ordninger gælder samtlige teknologier, der kan deltage i udbuddene. Det

foreslås derfor, at værditabsordningen, salgsoptionsordningen og VE-bonusordningen også finder anven-

delse ved opstilling af vandkraftværker og bølgekraftanlæg, der har vundet ret til pristillæg efter et tekno-

logineutralt udbud i medfør af den foreslåede § 50 d, jf. afsnit 2.1. om bemyndigelse til at afholde teknolo-

gineutrale udbud.

Forslaget om, at bølgekraftanlæg og vandkraftværker integreres i ordningerne, er fortrinsvis en fremtidssik-

ring af reglerne om ordningerne. Der findes fire aktive bølgekraftanlæg på forsøgs- og demonstrationssta-

diet i Danmark i dag, som tester forskellige teknologier i danske farvande. Ingen af disse projekter produce-

rer strøm til elnettet. For så vidt angår vandkraft viser en opgørelse fra medio 2018, at der er kendskab til

35 værker i drift med en samlet kapacitet på 6,65 MW. Tallet dækker over flere ældre værker med en me-

get lille produktion samt Danmarks største vandkraftværk med en produktion på 3,9 MW (Tangeværket).

Men hensyn til afstandskrav til naboer er der i dag - ligesom for solcelleanlæg - ikke krav om afstand til be-

boelse ved placering af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker. Med hensyn til mulige gener for naboer må

generne ved bølgekraftanlæg og vandkraftværker - ligesom ved solcelleanlæg - forventes at være anlæg-

gets synlighed og støj, fx. lyden af brusende vand ved vandkraftværkerne. Det vurderes, at bølgekraftanlæg

og vandkraftværker - på trods af teknologierne og anlæggenes forskellige udformning

–

i det hele taget

nærmere kan sidestilles med solcelleanlæg end med vindmøller i forhold til højde, volumen, synlighed og

mulige indvirken på landskabet.

På den baggrund foreslås det, at de samme afstande anvendes for bølgekraftanlæg og vandkraftværker

som for solcelleanlæg for så vidt angår værditabsordningen og salgsoptionsordningen.

Opstiller af bølgekraftanlæg og vandkraftværker vil skulle afholde et offentligt møde om anlægget inden 8

uger efter, at der er indgået kontrakt om pristillæg. Opstiller vil skulle sende individuel og skriftlig medde-

lelse om dette møde m.v. til ejerne af bygninger på matrikler, som helt eller delvis er beliggende i en af-

stand af op til 1,5 km fra den eller de planlagte placeringer af vandkraftværker eller bølgekraftanlæg. Af

orienteringsmaterialet på mødet vil endvidere skulle fremgå, hvilke beboelsesejendomme registreret i BBR,

der er beliggende i en afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte placeringer af vandkraftværket eller

bølgekraftanlæg. Ejerne af beboelsesejendomme registeret i BBR inden for en afstand på 200 m vil endvi-

dere gebyrfrit kunne anmelde krav om betaling af værditab og salgsoption. Endelig vil muligheden for at få

tilbudt en salgsoption fra opstiller omfatte beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en

afstand af op til 200 m fra den eller de planlagte vandkraftværker eller bølgekraftanlæg, og som i medfør af

en afgørelse fra taksationsmyndigheden om værditab har fået tildelt et værditab på over 1 pct. af beboel-

sesejendommens værdi.

For så vidt angår den forslåede VE-bonusordning er det tillige hensigten, at de samme afstande skal gælde

for bølgekraftanlæg og vandkraftværker som for solcelleanlæg. Det vil sige, at det er hensigten, at ordnin-

gen skal gælde for beboere i husstande beliggende ud til 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-

kraftværker.

Neden for en oversigt over, hvilke støttede og ikke-støttede teknologier der vil være omfattet af de tre ordninger:

Teknologier

Landvindmøller

Åben dør-havvindmøller uden

for udbud

Kystnære havvindmøller efter

udbud

Solceller

Vandkraftværker

Bølgekraft

Støttede anlæg

√

Ikke-støttede anlæg

√

2.7. Grøn pulje

2.7.1. Gældende ret

VE-loven indeholder ikke i dag en grøn puljeordning, der administreres af kommunen.

2.7.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslaget at forpligte opstillere af landvindmøller, visse solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6, og

vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud efter § 50 d, til at indbetale

midler direkte til den kommune, hvor de opstiller VE-anlæg eller den eller de kommuner, der har indsigel-

sesret ved åben dør-havvindmøller. Kommunen indkalder til ansøgning om tildeling af midler gennem an-

noncering. Midlerne kan anvendes bredt til kommunale tiltag. Der lægges dog op til, midlerne tildeles pro-

jekter nær lokale naboer til VE-projekterne samt til grønne tiltag. Administrationen af midlerne vil være

simpel og høre under kommunens alm. administrative rammer og regler, såsom kommunestyrelsesloven,

kommunale tilsynsregler, forvaltningsloven m.v. Det påregnes, at 8 procent af de indbetalte midler skal

udgå til administration af midlerne hos kommunen. Betalingen af midlerne skal ske direkte fra opstiller til

kommunen. Beløbet, der skal indbetales som et engangsbeløb efter nettilslutning, tilsvarer den tidligere

grøn ordning, dvs. 88.000 kr. pr. MW landvindsækvivalenter. Ved denne beløbsstørrelse estimeres det, at

omkostningerne for opstillere af vindmøller og solceller, samt andre VE-anlæg, der vinder støtte i de tekno-

logineutrale udbud, årligt vil beløbe sig til samlet ca. 35 mio. kr. Ved politisk aftale af november 2019 er det

aftalt, at en kommunalbestyrelse, som ikke har anvendt midlerne i grøn pulje 3 år efter indbetaling, skal

tilbagebetale det indbetalte beløb til opstiller, dvs. til virksomheder,

der er o fattet af EU’s statsstøttereg-

ler.

Oprettelse af en ordning med økonomiske goder for naboer og kommuner ved opstilling af VE er på mange

måder unik. Der er ikke kendskab til lignende konstruktioner ved kommunale godkendelser af andre typer

af nye anlæg, der kan opfattes som en gene af naboer. Udviklingen har dog de seneste år tydet på mindre

villighed generelt til acceptere, at der opstilles særligt vindmøller tæt på naboer, ved kysten eller på land,

men også solceller i kommunerne møder lokal modstand. Der har ved flere VE-projekter været lokale pro-

tester, og der er mange eksempler på, at et projekt ikke opnår kommunal godkendelse i de sidste faser af

godkendelsesprocessen. Der skal således findes løsninger, som kan imødegå og løse op for den såkaldte

NIMBY (Not in My Back Yard)-problematik

–

navnlig at borgere ønsker den grønne omstilling, men de ikke

nødvendigvis ønsker at være nabo til et VE-projekt. Dette giver anledning til at oprette særlige foranstalt-

ninger, så det politiske ønske om at fremme den grønne omstilling i Danmark kan realiseres i bedre harmo-

ni med naboerne og med større grad af lokal accept. Det er således forventningen, som også gengives af

branchen selv, at oprettelsen af en grøn pulje ved opstilling af VE kan være med til at sikre bredere lokal og

kommunal opbakning. En sådan opbakning forventes at være med til at sikre, at der godkendes flere lokal-

planer for opstilling af VE-anlæg i kommunerne, og at der dermed kan opføres flere VE-anlæg i Danmark.

Neden for er en oversigt over, hvilke støttede og ikke-støttede teknologier der vil være omfattet af grøn

pulje:

Teknologier

Landvindmøller

Åben dør-havvindmøller uden

for udbud

Kystnære havvindmøller efter

udbud

Solcelleanlæg

Støttede anlæg

√

Ikke-støttede anlæg

√

Vandkraftværker

Bølgekraft

√

2.8. Udvidelse af garantifonden

2.8.1. Gældende ret

Garantifonden er en ordning i VE-loven, som har til hensigt at fremme udbygningen af vindmøller og solcel-

leanlæg ved at øge den lokale interesse i nye vindmølle- og solcelleprojekter.

Klima-, energi- og forsyningsministeren har delegeret kompetencen til at administrere garantifonden til

Energistyrelsen. Det er derfor Energistyrelsen, der administrerer ordningerne.

Garantifonden blev indført med VE-loven i 2008, jf. lov nr. 1392 af 27. december 2008. Formålet med ga-

rantifonden er at lette finansieringsmulighederne for lokale vindmølle- og solcellelav og dermed forbedre

mulighederne for lokalt forankrede vindmølle- og solcelleprojekter.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 21, at fonden støtter finansiering af lokale vind-

mølle- og solcellelav eller andre lokale initiativgruppers forundersøgelser, herunder undersøgelse af place-

ringer, tekniske og økonomiske vurderinger og forberedelse af ansøgninger til myndigheder, med henblik

på at opstille en eller flere vindmøller eller solcelleanlæg.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 21, stk. 2, at ydelse af garanti er betinget af en

række krav. For at få en garanti skal initiativgruppen bl.a. bestå af mindst 10 personer, hvor flertallet skal

være bopælsregistreret på en adresse i den kommune, hvor projektet planlægges etableret, eller uden for

opstillingskommunen, men i en afstand af højst 4,5 km fra opstillingsstedet. For projekter med havvindmøl-

ler etableret uden for udbud (åben dør-havvindmøller) skal bopælsregistreringen være i en kommune, som

har en kyststrækning, der ligger inden for 16 km fra opstillingsstedet. Opstilles flere møller i en gruppe,

beregnes afstanden fra den nærmeste mølle. Opstilles flere solcelleanlæg, beregnes afstanden fra nærmest

solcelleanlæg.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 21, stk. 3, at garantien omfatter hovedstolen af

lån optaget på markedsbestemte vilkår. Garantien bortfalder ved nettilslutningen af vindmøllen, dog senest

tre måneder efter at vingerne er sat på møllen.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 21, stk. 4, at hvis et projekt ikke gennemføres,

kræves udløste garantier ikke tilbagebetalt, medmindre projektet helt eller delvis overdrages til andre.

Energistyrelsen kan maksimalt udstede garantier for en samlet sum på 10 millioner kroner. Der stilles ga-

ranti inden for den til enhver tid disponible sum. Der kan maksimalt stilles garanti på 500.000 kr. pr. pro-

jekt, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 21, stk. 5.

Ordningen administreres i medfør af Europa-Kommissionens forordning om de minimis-støtte (Kommissio-

nens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten

om Den Europæiske Unions Funktionsmåde på de minimis-støtte EU-Tidende 2013, L 352, side 1), jf. afsnit

7.2.

2.8.2. Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Garantifonden foreslås udvidet til også at omfatte lokale bølgekraft- eller vandkraftlav, således at vilkårene

for alle de teknologier, der kan deltage i teknologineutrale udbud 2020-2024, ensrettes.

Ved at udvide garantifonden forventes det, at mindre lokale bølgekraft- eller vandkraftlav får bedre mulig-

hed for at deltage i de teknologineutrale udbud.

Garantifonden udvides til at omfatte bølgekraft- eller vandkraftlav, der lever op til kriterierne for at få stillet

garanti igennem garantifonden. Udvidelsen omfatter dermed ikke kun anlæg, der deltager i teknologineu-

trale udbud. Dette skyldes, at garantien stilles på et tidspunkt, hvor det endnu ikke er muligt at vide, om

projektet ender med at deltage i et teknologineutralt udbud, og om projektet, hvis det deltager, ender med

at vinde ret til pristillæg.

Neden for en oversigt over, hvilke støttede og ikke-støttede teknologier der vil være omfattet af garanti-

fonden:

Teknologier

Landvindmøller

Åben dør-havvindmøller uden

for udbud

Kystnære havvindmøller efter

udbud

Solceller

Vandkraftværker

Bølgekraft

Støttede anlæg

√

Ikke-støttede anlæg

√

2.9. Ensretning af reglerne for nettilslutning

2.9.1. Gældende ret

Regler om nettilslutning og sikkerhedsmæssige krav til vindmøller og solcelleanlæg fremgår af den gælden-

de bestemmelse i VE-lovens § 30, mens regler for nettilslutning af bølgeanlæg og vandkraftanlæg fremgår

af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 67.

Af VE-lovens § 30 fremgår det, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om

vindmøllers og solcellers tilslutning til elforsyningsnettet. Det er bl.a. regler om, hvilke kategorier af anlæg

og installationer som det påhviler henholdsvis vindmølleejeren, solcelleejeren og de kollektive elforsynings-

virksomheder at udføre. Ministeren fastsætter endvidere regler om, hvordan omkostningerne ved etable-

ring af nettilslutning skal fordeles mellem vindmølleejeren, solcelleejeren og de kollektive elforsyningsvirk-

somheder.

Reglerne om nettilslutning er udmøntet i nettilslutningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1128 af 7.

september 2018

Af den gældende bestemmelse i elforsyningslovens § 67, stk. 1, fremgår det, at ejere af decentrale kraft-

varme-anlæg og elproduktionsanlæg, der anvender affald eller producerer VE-elektricitet, kun skal afholde

den udgift, der ville være forbundet med at lade sig tilslutte 10-20 kV-nettet, uanset om netvirksomheden

ud fra objektive kriterier vælger et andet tilslutningspunkt. Hvis valget af andet tilslutningspunkt berører

transmissionsnettet, skal netvirksomheden indgå aftale om dette med transmissionsvirksomheden. Øvrige

omkostninger, herunder til netforstærkning og netudbygning, der vedrører distributionsnettet afholdes af

netvirksomheden, mens omkostninger vedrørende transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksom-

heden.

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 67, stk. 2, at ejere af anlæg, der ønsker at levere elektricitet

på et højere spændingsniveau end 10-20 kV, selv skal afholde den udgift, der er forbundet med at lade sig

tilslutte et net med det tilsvarende højere spændingsniveau. Øvrige omkostninger vedrørene distributions-

nettet, herunder til netforstærkning og netudbygning, afholdes af netvirksomheden, mens omkostningerne

vedrører transmissionsnettet afholdes af transmissionsvirksomheden.

2.9.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er med energiaftale af 29. juni 2018 mellem den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti) og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale

Venstre og Socialistisk Folkeparti indgået aftale om, at der afsættes 4,2 mia. kr. (2018-priser) til teknologi-

neutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.

I forbindelse med afholdelse af de teknologineutrale udbud skal reglerne for nettilslutning af vindmøller,

solcelleanlæg, bølgeanlæg og vandkraftværker så vidt muligt harmoniseres. Det forventes derfor, at regler-

ne for nettilslutning indrettes, så der ved planlægning af nye anlæg tages højde for de samlede omkostnin-

ger ved opsætning af anlæg, herunder i forhold til nettilslutningen og den efterfølgende drift af nettet.

Dermed sikres en mere samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udbygning med vedvarende energi samt udvi-

delse af elnettet.

Den foreslåede ændring indebærer, at bølgeanlæg og vandkraftanlæg også omfattes af VE-lovens § 30, i

stedet for som hidtil af elforsyningslovens § 67. Klima-, energi- og forsyningsministeren vil derfor skulle

fastsætte regler om bølgeanlægs og vandkraftanlægs tilslutning til elforsyningsnettet i henhold til VE-lovens

§ 30.

Dette indebærer, at der i bekendtgørelsen skal fastsættes regler om, hvilke kategorier af anlæg og installa-

tioner som det påhviler henholdsvis ejeren af bølgeanlægget, vandkraftværket og de kollektive elforsy-

ningsvirksomheder at udføre, hvorledes omkostninger ved etablering af nettilslutning og omkostninger ved

at være nettilsluttet fordeles mellem ejeren og de kollektive elforsyningsvirksomheder, og hvorledes om-

kostninger, der påhviler de kollektive elforsyningsvirksomheder, indregnes i priserne for elektricitet.

Med ændringen kan klima-, energi- og forsyningsministeren herudover fastsætte nærmere regler om beta-

ling til dækning af net- eller transmissionsvirksomhedens omkostninger ved behandling af ansøgning om

nettilslutning for bølgeanlæg og vandkraftværker.

2.10. Suspendering af godkendelser af virksomheder, der certificerer og servicerer vindmøller samt påbud til

ejere om standsning og sikring af vindmøller

2.10.1. Gældende ret

I medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 1, 1. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsmi-

nisteren fastsætte nærmere regler om vindmøllers konstruktion, fremstilling, opstilling, drift, vedligeholdel-

se og service samt om krav til certificering, godkendelse og prøvning. I medfør af den gældende bestem-

melse i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt., kan klima-, energi- og forsyningsministeren endvidere fastsætte regler

om tilbagekaldelse af godkendelser udstedt i medfør af regler fastsat medfør af 1. pkt.

I medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 2, kan klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætte nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra klima-, energi- og forsyningsministeren

har pligt til at standse vindmøllen, hvis denne er ulovligt opstillet eller ikke har fået udført vedligeholdelse

og service, samt regler om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret.

Bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 1. pkt., er været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar

2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at en

vindmølle skal have et certifikat, der bekræfter, at vindmøllen overholder en række internationale standar-

der for sikkerhed, energiproduktion og støj inden vindmøllen idriftsættes, og at vindmøllen skal serviceres

regelmæssigt af en certificeret eller godkendt servicevirksomhed. Vindmøllecertificerende virksomheder

kan enten være akkrediteret af Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK) eller en tilsvarende anerkendt

udenlandsk akkrediteringsvirksomhed, der er medunderskriver i den europæiske samarbejdsorganisation

for sa ar ejdsorga er EA’s ultilaterale aftale o ge sidig a erke delse. E ergistyrelse ka også i visse

tilfælde godkende vindmøllecertificerende virksomheder. Ligeledes kan vindmølleservicevirksomheder

enten være certificeret af en akkrediteret virksomhed eller en tilsvarende anerkendt udenlandsk (europæ-

isk) akkrediteringsvirksomhed eller i visse tilfælde godkendt af Energistyrelsen. Fysiske personer (fx ejeren

af en vindmølle) vil også under særlige omstændigheder kunne godkendes af Energistyrelsen til at udføre

vedligeholdelse og service.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt. til at fastsætte regler om tilbagekaldelse af godkendelser har

hidtil ikke været anvendt.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, til at meddele påbud er tillige anvendt til at udstede bekendtgørelse

nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a.

krav om, at hvis en ejer af en vindmølle ikke efterkommer et påbud fra Energistyrelsen om, at vindmøllen

skal være certificeret, eller at manglende service og vedligeholdelse skal udføres inden for påbuddets frist,

så kan Energistyrelsen påbyde ejeren af vindmøllen at standse vindmøllen, indtil forholdene er bragt i or-

den.

Bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, til at fastsætte regler om pligt for vindmølleejere til at tegne an-

svarsforsikring har hidtil ikke været anvendt.

2.10.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forbindelse med Energistyrelsens revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certifice-

ringsordning for vindmøller forventes det, at bemyndigelsen i § 33, stk. 1, 2. pkt. vil blive anvendt til at ud-

stede regler om tilbagekaldelse af Energistyrelsens egne godkendelser af virksomheder og personer, der

certificerer eller servicerer vindmøller, som der træffes afgørelse om efter den nye bekendtgørelse.

Det er imidlertid Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at det vil være en fordel, at Energisty-

relsen også får mulighed for at suspendere en godkendelse til en virksomhed eller en person til at certifice-

re eller servicere vindmøller i stedet for, at Energistyrelsen kun har mulighed for endegyldigt at tilbagekalde

en godkendelse. Ved en suspension vil en virksomhed eller en person midlertidigt miste sin godkendelse til

at certificere eller servicere vindmøller. Virksomheden eller personen vil dog have mulighed for at genvinde

godkendelsen, såfremt virksomheden eller personen retter op på de forhold, der har givet anledning til

suspensionen, uden at skulle igennem en ny fuld ansøgningsproces igen som ved tilbagekaldelse. Suspensi-

on vil således være et tiltag, der vil kunne tjene som en advarsel.

Det foreslås, at bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 1, 2. pkt. udvides, således at ministeren også kan fast-

sætte regler om suspension af en godkendelse. Det forudsættes, at en suspension vil skulle ske ud fra de

samme betingelser, som vil blive krævet opfyldt for at iværksætte en tilbagekaldelse. Reglerne vil skulle

fastsættes under hensyn til proportionalitetsprincippet, således at det kun er ved grove eller gentagne

overtrædelser af regler og vilkår for godkendelsen, at en suspension eller tilbagekaldelse kan blive aktuel.

Som eksempel på en grov overtrædelse, som vil kunne medføre suspension eller tilbagekaldelse af en god-

kendelse til certificering, er den situation, hvor den godkendte virksomhed ikke tilbagekalder et udstedt

certifikat, når der er konstateret alvorlige fejl ved den opstillede vindmølle eller vindmølletype. Et andet

eksempel, hvor det kan blive aktuelt med en suspension eller tilbagekaldelse, er, hvis en godkendt service-

virksomhed udfører vedligeholdelse og service i strid med de fastsatte regler.

Det er endvidere Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der er behov for, at der kan medde-

les påbud til vindmøllens ejer om standsning af vindmøllen i andre tilfælde, end hvor vindmøllen er ulovligt

opstillet, eller hvor vindmøllen ikke har fået udført vedligeholdelse og service, som det er tilfældet efter

den gældende bestemmelse i VE-lovens § 33, stk. 2. Det bør således også være muligt at meddele et påbud

om standsning for eksempel i tilfælde, hvor en vindmølle vurderes som farlig, herunder fx fordi vindmøllen

er blevet skadet pga. uforudsete hændelser trods regelmæssig vedligehold og service; hvor en vindmølle

vurderes som farlig, fordi det viser sig, at serviceringen og vedligeholdelsen af vindmøllen har været stærkt

mangelfuld, eller hvor vindmølletypen efterfølgende viser sig at være farlig, m.v. Klima-, Energi- og Forsy-

ningsministeriet vurderer også, at det bør fremgå tydeligt af VE-lovens § 33, stk. 2, at en vindmølle skal

sikres i forbindelse med standsningen. En standset mølle kan i sig selv være til fare for sikkerheden, hvis

den ikke er behørigt sikret.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i VE-lovens § 33, stk. 2, affattes således, at

ministeren kan fastsætte

nærmere regler om, at vindmølleejeren efter påbud fra ministeren har pligt til at standse og sikre vindmøl-

len, hvis denne er ulovligt opstillet, ikke har fået udført vedligeholdelse og service, eller hvis vindmøllen

vurderes farlig, herunder på grund af dårlig vedligehold, skade m.v. Bemyndigelsen til at fastsætte regler

om, at vindmølleejeren har pligt til at være ansvarsforsikret,

fastholdes endvidere i den ny-affattede be-

stemmelse.

Det forventes, at klima-, energi og forsyningsministeren vil anvende bemyndigelsen ved den igangværende

revision af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk certificeringsordning for vindmøller. Der

forventes således indsat en bestemmelse i den reviderede bekendtgørelse om, at Energistyrelsen kan på-

byde ejeren af en vindmølle at standse og sikre vindmøllen, indtil forholdene er bragt i orden, så den ikke er

til fare for formuegoder og personers og husdyrs sikkerhed og sundhed, hvis vindmølleejeren ikke har ef-

terkommet et påbud om korrekt certifikat, service og vedligeholdelse, udbedring af skader på vindmøllen,

m.v.

2.11. Bemyndigelse til at henvise til standarder, der ikke foreligger på dansk

2.11.1. Gældende ret

I medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 60, stk. 1, kan klima-, energi- og forsyningsministeren

fastsætte nærmere regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer

vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler fastsat i

medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende. Efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 60, stk. 2,

kan ministeren fastsætte nærmere regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og

tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Bemyndigelsen har fx været anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk

certificeringsordning for vindmøller. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. krav om, at en vindmølle skal have et

certifikat, der bekræfter, at vindmøllen som minimum overholder en række bestemte internationale tekni-

ske standarder for bl.a. sikkerhed, udarbejdet af internationale standardiseringsudvalg, inden vindmøllen

opstilles, samt at virksomheder, der servicerer vindmøller, skal være certificeret efter internationale stan-

darder for bl.a. virksomhedernes kvalitetsstyring. Det fremgår således af bekendtgørelsen, at de pågælden-

de internationale standarder ikke kundgøres i Lovtidende, men vil være tilgængelig til gennemsyn hos

Energistyrelsen.

2.11.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets vurdering, at der i særlige tilfælde kan være behov for, at

klima-, energi- og forsyningsministeren udsteder regler, der henviser til internationale vedtagelser og tekni-

ske standarder, der ikke foreligger på dansk, men kun på engelsk. Et sådan behov kan opstå, hvor standar-

derne indeholder detaljerede tekniske krav til virksomheder, anlæg, produkter m.v. og hvor de, der skal

anvende og overholde reglerne og standarderne, er en snæver kreds af professionelle, der under alle om-

stændigheder orienterer sig mod de originale engelsksprogede standarder og ikke en eventuel dansk over-

sættelse. Hertil kan hyppige revisioner af disse standarder gøre det yderligere uhensigtsmæssigt at over-

sætte dem. Det er imidlertid en almindelig gældende forudsætning, at love og bekendtgørelser er på dansk.

Det gælder også de tekniske standarder, reglerne henviser til. Henvisning til engelsksprogede tekniske

standarder kræver således særskilt hjemmel.

Det foreslås derfor, at bemyndigelsen i VE-lovens § 60, stk. 1, udvides, således at ministeren også kan ud-

stede regler, der henviser til internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke foreligger på

dansk. Bemyndigelsen forventes dog alene anvendt, når der er tale om engelsksprogede standarder, som

indeholder detaljerede tekniske krav, og som retter sig mod en snæver, internationalt orienteret gruppe af

professionelle.

Bemyndigelsen forventes anvendt til revisionen af bekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2013 om teknisk

certificeringsordning for vindmøller. Efter den gældende bekendtgørelse er den certificeringsstandard, der

pt. skal anvendes til certificering af vindmøller med et rotorareal over 40 m

, standarden DS/EN 61400-22,

der foreligger på dansk. Denne standard bliver dog ikke længere vedligeholdt. I den reviderede udgave af

bekendtgørelsen forventes det, at standarden er pt. trukket tilbage på internationalt plan, men dog fast-

holdt som en europæisk standard frem til medio 2023. Standarden vil blive erstattet med de engelskspro-

gede IECRE procedurer for certificering af vindmøller hhv. OD-501 og OD-502, der udvikles i regi af IECRE

(International Electrotechnical Commission Renewable Energy), der er en underorganisation for overens-

stemmelsesvurdering for vedvarende energi under The International Electrotechnical Commission (IEC).

Hertil kommer, at den reviderede udgave af bekendtgørelsen forventes at ville specificere en lang række

tekniske standarder i regi af IEC, der vil skulle efterleves. Disse er også engelsksprogede. Procedurerne for

certificering og standarderne anvendes af vindmøllefabrikanter og vindmøllecertificerende virksomheder,

som må betegnes som en snæver kreds af professionelle, der er internationalt orienteret, og som primært

har engelsk som deres arbejdssprog. Procedurerne for certificering og standarderne forventes i øvrigt at

gennemgå hyppige revisioner i de kommende år pga. den hastige udvikling i vindmølleindustrien.

2.12. Indsættelse af seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for

husstandsvindmøller installeret i egen forbrugsinstallation

2.12.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4, at klima-, energi-, og forsyningsministeren

forud for et projekts begyndelse kan yde tilsagn om pristillæg i perioden 2016-2019 for elektricitet fra

vindmøller, der er tilsluttet i egen forbrugsinstallation.

I perioden 2016-2019 kunne der ydes tilsagn om pristillæg inden for en pulje på 1 MW for vindmøller, hvor

den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallationen udgjorde 10 kW eller derun-

der, eller for vindmøller, hvor den samlede installerede effekt af vindmøller tilsluttet i forbrugsinstallatio-

nen udgjorde over 10 kW, dog højst 25 kW.

Det ydede pristillæg for vindmøller med en effekt på maksimalt 10 kW fastsættes, således at pristillægget

og den efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen

udgør 212 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristil-

læg efter 1. januar 2017, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg

nedsættes årligt med 38 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019.

For vindmøller med en effekt på mere end 10 kW, dog højest 25 kW, fastsættes pristillægget således, at

pristillægget og den efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris

udgør 132 øre pr. kWh ved tilsagn fra Energinet i 2016. For vindmøller, hvor der er ydet tilsagn om pristil-

læg efter 1. januar 2017, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg

nedsættes årligt med 18 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2017 til og med den 1. januar 2019

Pristillæg efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4, ydes i 12 år fra nettilslutningstidspunk-

tet.

Efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 5, er det en betingelse for pristillæg efter den gæl-

dende bestemmelse i VE-lovens § 41, stk. 4, at vindmøllen er nettilsluttet inden 2 år efter afgivelse af til-

sagn om pristillæg. Er anlægget ikke nettilsluttet inden 2 år, bortfalder tilsagnet. Derudover følger det af

bestemmelsen, at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om pristillæg den 1. januar 2017

eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et beløb svarende til 15

mio. euro.

2.12.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der findes i de gældende regler ikke nogen frist for, hvornår anlægsejer senest skal have ansøgt om udbeta-

ling af pristillæg efter nettilslutning. Da ordningen er en åben ordning uden nogen seneste frist for ansøg-

ning om udbetaling af pristillæg, foreslås det, at der indsættes en seneste frist for ansøgning om udbetaling

af pristillæg for, at der kan opnås pristillæg efter ordningen. Ordningen med pristillæg for husstandsvind-

møller er lukket med udgangen af 2019. Det seneste tilsagn blev ydet til husstandsvindmøller i juni 2019

med krav om nettilslutning senest i juni 2021.

Det foreslås, at fristen for ansøgning om udbetaling af pristillæg for husstandsvindmøller fastsættes til den

30. september 2020 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet tilsagn om mulighed for udbetaling af

pristillæg i perioden fra 2016 til 2017. Derudover foreslås det, at der fastsættes en frist for ansøgning om

udbetaling af pristillæg den 30. september 2021 for de hustandsvindmøller, hvortil der er ydet tilsagn i

2018, og endelig foreslås det, at der fastsættes en frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg den 30.

september 2022 for de husstandsvindmøller, hvortil der er ydet et tilsagn i 2019.

Formålet med at indsætte en frist for ansøgning om udbetaling af pristillæg som betingelse for at opnå

støtte er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af pristillæg efter ordningen, således at

der ikke længe efter, at det seneste tilsagn er givet, og ordningen er lukket, fortsat kan ansøges om udbeta-

ling af pristillæg. Samtidig med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres potentielle støttemodtagere, der

har fået meddelt tilsagn om pristillæg opmærksomme på, at ansøgning om udbetaling skal være sket senest

på ansøgningsfristen, hvis de skal kunne opnå pristillæg efter støtteordningen for husstandsvindmøller i

medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens

41, stk. 4.

2.13. Indsættelse af seneste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg i støtteordninger for

solcelleanlæg installeret i egen forbrugsinstallation

2.13.1. Gældende ret

Det følger af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7, at klima-, energi-, og forsyningsministeren

forud for et projekts begyndelse kan give tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet frem-

stillet på solcelleanlæg inden for en pulje på 20 MW årligt i 4 år fra og med 2013. For 2016 kunne der alene

gives tilsagn om muligheden for forhøjet pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en in-

stalleret effekt på under 500 kW.

For at være omfattet af ordningen skal der være tale om en af følgende typer solcelleanlæg, (nr. 1) et sol-

celleanlæg tilsluttet i egen forbrugsinstallation, hvor den samlede installerede effekt fra solcelleanlægget

tilsluttet i forbrugsinstallationen udgør 6 kW eller derunder pr. husstand, (nr. 2) et fælles solcelleanlæg

etableret på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som ikke er opført med henblik på opsætning af

solceller, eller (nr. 3) et fælles solcelleanlæg, som ikke er omfattet af nr. 2, og som ikke er tilsluttet i egen

forbrugsinstallation.

For elektricitet fremstillet på solcelleanlæg installeret i egen forbrugsinstallation med en maksimal effekt på

6 kW ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter den gældende bestemmelse i VE-

lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 130 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-,

energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere,

fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 14 øre

pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.

For elektricitet fremstillet på fælles solcelleanlæg etableret på taget af bygninger eller integreret i bygnin-

ger, som ikke er opført med henblik på opsætning af solceller, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at

dette og den efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsam-

men udgør 145 øre pr. kWh ved tilsagn fra klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er

givet tilsagn om den 1. januar 2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at

det fastsatte pristillæg nedsættes årligt med 17 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.

For elektricitet fremstillet på fælles anlæg, der ikke er omfattet af anlæg nævnt i nr. 2 og ikke er installeret i

egen forbrugsinstallation, ydes et pristillæg, som fastsættes således, at dette og den efter den gældende

bestemmelse i VE-lovens § 51, stk. 2, nr. 1, fastsatte markedspris tilsammen udgør 90 øre pr. kWh ved til-

sagn fra klima-, energi-, og forsyningsministeren i 2013. For anlæg, der er givet tilsagn om den 1. januar

2014 eller senere, fastsættes pristillægget på samme måde, dog således at det fastsatte pristillæg nedsæt-

tes årligt med 6 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2014.

Pristillæg efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7, ydes i 10 år fra nettilslutningstidspunk-

tet.

Efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8, er det en betingelse for forhøjet pristillæg efter

den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7, at anlægget er nettilsluttet senest 2 år efter, at der er

givet tilsagn om forhøjet pristillæg. Er anlægget ikke nettilsluttet inden 2 år bortfalder tilsagnet. Derudover

følger det af bestemmelsen, at for projekter, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn om forhøjet pristillæg

den 1. januar 2017 eller senere, kan den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt maksimalt udgøre et

beløb svarende til 15 mio. euro. Det følger endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8,

at ministeren kan fastsætte regler om ansøgningsproceduren og fordeling af puljen efter den gældende

bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7, efter forskellige kategorier af anlæg og kriterier for udvælgelse, her-

under lodtrækning, hvis antallet af ansøgninger overstiger mængden af megawatt i puljen. Endelig følger

det af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 8, at ministeren kan fastsætte regler om forhøjelse

af puljen, hvis den årlige pulje ikke er blevet fuldt udnyttet i de foregående år.

2.13.2. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der findes i de gældende regler ikke nogen frist for, hvornår en potentiel støttemodtager senest skal have

ansøgt om udbetaling af pristillæg efter nettilslutning. Da ordningen er en åben ordning uden nogen sene-

ste frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg, foreslås det, at der indsættes en seneste frist for

ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg for, at der kan opnås forhøjet pristillæg efter ordningen.

Ordningen med forhøjet pristillæg for solcelleanlæg blev lukket med udgangen af 2016, hvor det seneste

tilsagn blev ydet.

Det foreslås, at fristen for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg fastsættes til den 30. september

2020. På det tidspunkt vil potentielle støttemodtagere efter de gældende regler have haft mere end 1�½ år,

fra solcelleanlægget senest skal være nettilsluttet til at ansøge om udbetaling af forhøjet pristillæg efter

ordningen.

Formålet med at indsætte en frist for ansøgning om udbetaling af forhøjet pristillæg som betingelse for at

opnå støtte er at tidsbegrænse muligheden for at ansøge om udbetaling af forhøjet pristillæg efter ordnin-

gen, således at der ikke længe efter, at det seneste tilsagn er givet, og ordningen er lukket, fortsat kan an-

søges om udbetaling af forhøjet pristillæg. Samtidig med indsættelse af tidsbegrænsningen gøres potentiel-

le støttemodtagere, der har fået meddelt tilsagn om forhøjet pristillæg opmærksomme på, at ansøgning

om udbetaling skal være sket senest den 30. september 2020, hvis de skal kunne opnå forhøjet pristillæg

efter støtteordningen for solcelleanlæg i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 47, stk. 7.

2.14. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v. og beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i

vedvarende energi-anlæg

2.14.1. Gældende ret

2.14.1.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.

Med lovforslaget foreslås oprettet en ny VE-bonusordning til naboer inden for otte gange møllehøjden for

vindmøller og 200 meter fra solcelleanlæg og andre vedvarende energi-anlæg. VE-bonussen skal udbetales

årligt til de nævnte naboer. VE-bonus skal udregnes på baggrund af produktionen fra det pågældende ved-

varende energi-anlæg. VE-bonusordningen skal erstatte den hidtidige køberetsordning i VE-loven.

En modtager af udbetalt VE-bonus er som udgangspunkt skattepligtig, medmindre der i skattelovgivningen

er indsat en særlig bestemmelse, der fritager modtageren for beskatning. Skattepligten indtræder på det

tidspunkt, hvor modtageren har erhvervet endelig ret til udbetalingen.

For ejeren af det vedvarende energi-anlæg, der skal udbetale VE-bonus, kan de udgifter, der relaterer sig til

udbetalingen af VE-bonus, fradrages ved indkomstopgørelsen som en driftsomkostning. Det gælder både

de beløb, der årligt udbetales som VE-bonus til naboen, men også de udgifter, der er forbundet med admi-

nistrationen af ordningen, herunder udgifter til identifikation af modtagere af VE-bonus og udgifter til in-

formation om VE-bonus. Der er tale om en omkostning, der er pålagt opstilleren ved lov, og som er nød-

vendig at afholde for at kunne udøve virksomhed med vedvarende energi-anlæg som vindmøller, solceller,

bølgekraft- og vandkraftanlæg. Det er også en forudsætning for at kunne bevare retten til at få udbetalt

tillæg til elprisen fra det offentlige.

For ejere af vedvarende energi-anlæg, der er pålagt betaling af værditabserstatning, gælder, at disse udgif-

ter tillægges ved beregningen af den anskaffelsespris af anlægget, der udgør afskrivningsgrundlaget. Sam-

me fremgangsmåde er anvendt for de udgifter, der er forbundet med udbuddet af andele efter køberets-

ordningen.

2.14.1.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

Producenter af energi produceret på vedvarende energi-anlæg, som ikke sælger elektricitet til el-nettet, er

ikke skattepligtige eller afgiftspligtige af den producerede energi. Det betyder, at produktionen af energi til

eget forbrug ikke beskattes, og at udgifter til opstilling og drift ikke kan fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg, som er tilsluttet nettet, er som udgangspunkt ind-

komstskattepligtige af indkomst ved salg af energi, medmindre andet følger af lovgivningen. Fysiske perso-

ner, der investerer i vedvarende energi-anlæg eller i andele i disse, skal også som udgangspunkt medregne

indkomsten herved ved indkomstopgørelsen.

Er der tale om erhvervsmæssig virksomhed, og er indkomsten ikke omfattet af anpartsreglerne i person-

skatteloven, kan investor anvende virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen. Er der derimod flere

end 10 ejere, gælder de såkaldte anpartsregler, jf. den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 9. Disse regler indebærer, at indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed beskattes som kapi-

talindkomst for de ejere, der ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang. Underskud fra er-

hvervsmæssig virksomhed, der er omfattet af anpartsreglerne, kan ikke modregnes i anden indkomst.

Antallet af ejere af vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne

i de gældende bestemmelser i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes dog ikke ved opgørelsen af antal-

let af ejere efter anpartsreglerne, jf. den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 9.

Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, kan i stedet for

de almindelige skatteregler én gang for alle vælge at opgøre indkomsten fra driften af de vedvarende ener-

gi-anlæg efter en skematisk ordning, jf. den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, hvis de opfylder

betingelserne herfor i bestemmelsen. Vælges dette, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelen i det

vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål.

Efter den skematiske ordning medregnes 60 pct. af den del af bruttoindkomsten fra driften af det vedva-

rende energi-anlæg, der overstiger 7.000 kr., ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er ikke

adgang til nogen form for fradrag, idet de 40 pct. af indkomsten, der er skattefri, modsvarer den manglen-

de adgang til fradrag. Hvis ejeren af det vedvarende energi-anlæg ikke vælger at anvende den skematiske

ordning, afgøres den skattemæssige behandling efter skattelovgivningens almindelige regler.

For andele i vindmølleanlæg er det en forudsætning for at kunne anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, at

andelene er prisfastsat efter de regler, der gælder for andele i vindmøller, der er omfattet af køberetsord-

ningen i lov om fremme af vedvarende energi. Køberetsordningen betyder, at en opstiller af en landvind-

mølle har pligt til at udbyde 20 pct. af andelene i vindmøllen til kostprisen til naboerne til møllen og til an-

dre borgere i kommunen, hvor vindmøller er opstillet.

For at give mulighed for, at andele i andre vedvarende energi-anlæg end vindmøller kunne anvende den

skematiske ordning, blev der i ligningslovens § 8 P givet mulighed herfor, hvis udbudsprisen af andelen blev

fastsat efter de samme principper, som gjorde sig gældende for fastsættelsen af udbudsprisen for vindmøl-

leandele efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 14, stk. 4. Disse regler er dog aldrig i praksis blevet

udnyttet.

2.14.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.14.2.1. Skattemæssig behandling af VE-bonus m.v.

Det foreslås at skattefritage VE-bonus, der efter forslaget til § 13 i VE-loven udbetales til naboer til vindmøl-

ler, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftanlæg. Skattefriheden foreslås for at sikre lokal opbak-

ning til vedvarende energi-anlæg, og at ordningen ikke rammer naboerne til vedvarende energi-anlæg

skævt. Vedrørende udformningen af VE-ordningen henvises til afsnit 2.5.2.

Udbetaling af VE-bonus er skattepligtig i det år, hvor modtageren erhverver endelig ret til udbetalingen,

medmindre der i skattelovgivningen er indsat en særlig bestemmelse, der fritager modtageren for beskat-

ning. Med den foreslåede ændring indsættes en sådan fritagelsesbestemmelse. Derved undgår naboer til

de nævnte vedvarende energi-anlæg efter forslaget at blive beskattet af den udbetalte VE-bonus.

2.14.2.2. Beskatning af vedvarende energi-anlæg og andele i vedvarende energi-anlæg

Efter de gældende regler er muligheden for at kunne anvende den skematiske opgørelsesmetode ved op-

gørelse af den skattepligtige indkomst fra vindmølleandele knyttet til, at de nævnte andele er prisfastsat

efter køberetsordningen.

Som følge af den foreslåede ophævelse af køberetsordningen for vindmølle- og solcelleandele i lov om

fremme af vedvarende energi foreslås muligheden for, at ejere af vindmølleandele kan anvende den ske-

matiske ordning ved opgørelse af indkomst ved vindmøllevirksomhed, ophævet.

Den foreslåede ophævelse gælder alene for andele i vindmøller, der opføres efter, at pligten til at udbyde

andele efter køberetsordningen er ophørt. Det drejer sig om andele i vindmølleanlæg, der udbydes den 1.

juni 2020 eller senere. Herefter er det skattelovgivningens almindelige regler, der vil være gældende ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for vindmøllevirksomhed. Det betyder, at det må forventes, at

ejere af vindmølleandele fremover vil vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter de såkaldte an-

partsregler, jf. den gældende bestemmelse i personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9.

De ejere af andele i vindmøller, der i dag anvender den skematiske ordning, kan fortsætte med at anvende

denne ordning ved indkomstopgørelsen i resten af vindmøllens levetid. I det omfang disse andele sælges

videre til nye ejere, kan også disse ejere vælge at anvende den skematiske ordning ved indkomstopgørel-

sen.

Den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 P, stk. 7, indeholder også regler, der giver mulighed for at

anvende den skematiske ordning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejere af andre andele i

vedvarende energi-anlæg end vindmølle, hvis anskaffelsesprisen er opgjort efter regler, der svarer til købe-

retsordningen i lov om fremme af vedvarende energi. Disse regler er aldrig sat i kraft.

Da køberetsordningen foreslås ophævet, findes det ikke hensigtsmæssigt at opretholde disse regler. Det

foreslås derfor at ophæve de regler i ligningsloven, der giver mulighed for at udvide den skematiske ordning

til andre vedvarende energi-anlæg end vindmøller, hvis salgsprisen af andelene fastsættes til kostprisen.

2.15. Lovforslagets overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningen

2.15.1. Indhentning af oplysninger og registersamkøring

Energistyrelsens udsendelse af breve om det offentlige møde, hvor der informeres om værditabsordningen

og den foreslåede salgsoptionsordning og VE-bonusordning samt den efterfølgende sagsbehandling af an-

meldelser af krav om betaling af værditab og salgsoption forudsætter, at Energistyrelsen indhenter en ræk-

ke oplysninger hos andre offentlige myndigheder. Der vil dels være tale om offentligt tilgængelige oplysnin-

ger, fx oplysninger fra den offentlige ejendomsservice drevet af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen (OIS)

om hvem, der er de registrerede ejere af beboelsesejendomme i nærheden af et kommende VE-anlæg og

oplysninger fra Det centrale Virksomhedsregister (CVR) om, hvilke ejendomme der anvendes til erhverv og

ikke beboelse. Der vil endvidere være tale om ikke-offentligt tilgængelige oplysninger som fx den digitale

tinglysning (tingbogen) og fra det centrale personregister (CPR), fx om hvem der er ejere og lejere af bebo-

elsesejendomme i nærheden af et kommende VE-anlæg og deres nøjagtige adresser.

Energistyrelsen vil håndtere stamdata om anmeldere, som anmelderne selv leverer med deres anmeldelse

af krav om værditab og salgsoption, såvel som stamdata Energistyrelsen selv indhenter om de anmeldte

adresser, hvor disse oplysninger mangler ved anmeldelsen. Der kan også være tale om registeropslag med

henblik på kontrol af indkomne oplysninger fra en anmelder, fx den situation, hvor Energistyrelsen modta-

ger en anmeldelse om krav på betaling af værditab fra en anden end ejeren af beboelsesejendommen

–

eller den situation, at taksationsmyndigheden har brug for at indhente CPR-nummer til fremsendelse med

Digital Post, fordi anmelderen ikke har oplyst dette selv.

Energistyrelsen vil sammenstille og samkøre indhentede oplysninger fra de forskellige registre med Energi-

styrelsens egne oplysninger med henblik på fx at kunne kvalificere indkomne anmeldelser af krav om beta-

ling af fx værditab hurtigere og erstatte tidskrævende manuelle opslag og krydstjek i de omtalte registre og

således effektivisere sagsbehandlingen. Samkøringen forventes endvidere

–

koblet med et forventet frem-

tidigt krav om digital anmeldelse af krav om bl.a. værditab, der kan fastsættes efter den gældende be-

stemmelse i § 58 b i VE-loven om digital kommunikation

–

at give mulighed for, at Energistyrelsen allerede

ved selve anmeldelsen kan give ejeren besked om, hvorvidt ejeren har ret til at anmelde krav, fx om salgs-

option. Dette vil tillige lette sagsbehandlingen i Energistyrelsen, og samtidig vil det øge gennemsigtigheden

for ejere og opstillere. Ejere, som er fritaget fra Digital Post samt ejere, der ikke kan anvende digital selvbe-

tjening, vil fortsat kunne anmelde krav om betaling af værditab på anden vis, fx på en skriftlig blanket og

indsende den pr. brevpost.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at indsamlingen, sagsbehandlingen og kontrollen af disse

persondata med hensyn til krav om betaling af fx værditab kan ske med hjemmel i databeskyttelsesforord-

ningen artikel 6, stk. 1, litra e, idet behandlingerne er nødvendige af hensyn til udførelsen af en opgave som

henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som Energistyrelsen er blevet pålagt. Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet vurderer desuden, at behandlingerne vil være i overensstemmelse med princippet

om formålsbegrænsning i databeskyttelsesforordningens artikel 5 og artikel 6, stk. 4. Det vurderes, at be-

handlingerne således ikke kræver direkte lovhjemmel i VE-loven.

Det forudsættes, at indsamlingen og de øvrige behandlinger af personoplysningerne altid vil ske i overens-

stemmelse med reglerne i databeskyttelsesforordningen, herunder forordningens artikel 5, (bl.a. proporti-

onalitetsprincippet, opbevaring, dataminimering m.v.) og artikel 13 og 14 (oplysningspligt).

2.15.2. Videregivelse af adresseoplysninger til opstiller

Med lovforslaget foreslås en videregivelsespligt af adresseoplysninger fra Energistyrelsen til opstiller. Efter

lovforslaget skal Energistyrelsen udarbejde to lister til opstiller. For det første en liste over bopælsadresser-

ne på alle ejere og beboere, som Energistyrelsen sender en skriftlig, individuel meddelelse om det offentli-

ge møde, som opstiller har pligt til afholde, hvor der skal informeres om værditabsordningen og den fore-

slåede salgsoptions- og VE-bonusordning. For det andet en liste over beboelsesejendomme registreret i

BBR, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange højden fra den eller de planlagte

vindmølleplaceringer eller 200 m fra den eller de planlagte placeringer af solcelleanlæg, bølgekraftanlæg

eller vandkraftværker. Disse beboelsesejendomme er omfattet af salgsoptionsordningen og skal endvidere

ikke betale gebyr for anmeldelse af krav om betaling af værditab og krav om tilbud fra opstiller på salgsop-

tion. Gebyret betales i stedet af opstiller.

De personoplysninger, Energistyrelsen således efter lovforslaget har pligt til at videregive til opstiller, er

adresseoplysninger og oplysninger om beboelsesejendommes placering.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at denne videregivelsespligt for så vidt angår de to lister

med adresseoplysninger vil være i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen.

Databeskyttelsesforordningen giver mulighed for, at medlemsstaternes kan indføre mere specifikke be-

stemmelser for behandling af personoplysninger. Sådanne særregler skal dog opfylde en række krav i for-

ordningen.

Der er efter Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet opfattelse behov for at videregive begge lister til opstil-

ler. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer derfor, at videregivelsespligten kan fastsættes på

grundlag af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e, hvorefter videregivelsen er lovlig,

hvis den er nødvendig af hensyn til overholde en retlig forpligtelse eller udførelse af en opgave i samfun-

dets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået

pålagt, jf. artikel 6, stk. 2 og 3.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer således, at der for så vidt angår opstiller er tale om be-

handlinger, som er nødvendige for overholdelse af de retlige forpligtelser, der påhviler opstiller i henhold til

værditabsordningen og den foreslåede salgsoptions- og VE-bonusordning. Det er således af væsentlig be-

tydning for opstiller at få oplyst, hvilke adresser Energistyrelsen sender breve til vedrørende det offentlige

møde, og at få oplyst, hvilke ejendomme, opstiller potentielt kan blive pålagt at købe pga. af salgsoptions-

ordningen, og hvor mange gebyrer, opstiller vil skulle dække.

For så vidt angår Energistyrelsen er der tale om behandlinger, som er nødvendige af hensyn til udførelse af

en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer endvidere, at bestemmelserne lever op til kravet i forord-

ningens artikel 6, stk. 2, om at være mere specifikke bestemmelser om anvendelsen af forordningen.

Reglerne er således specifikt afgrænset til at vedrøre en specifik myndigheds videregivelse af særlige oplys-

ninger i form af adresseoplysninger på adressater for breve om det offentlige møde samt ejendomme om-

fattet af salgsoptionsordningen og gebyrfrihed for anmeldelse af krav.

Det vurderes desuden, at videregivelsespligten er i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens

artikel 5, herunder proportionalitetsprincippet.

2.15.3. Pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser

Der henvises til afsnit 2.2.2.3 om pligt for taksationsmyndigheden til at offentliggøre afgørelser.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vurderer, at den foreslåede pligt til offentliggørelse af afgørelser er

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter en behandling

kan ske, hvis den er nødvendige af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som hen-

hører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Det forudsættes, at taksationsmyndighedens offentliggørelse af afgørelserne skal ske i overensstemmelse

med reglerne om persondatabeskyttelse i databeskyttelsesforordningen, herunder forordningens artikel 5,

(bl.a. proportionalitetsprincippet, opbevaring, dataminimering m.v.) og artikel 13 og 14 (oplysningspligt).

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Folketingets partier indgik i januar 2018 en aftale om digitaliseringsklar lovgivning, som skal sikre et mere

enkelt og klart lovgrundlag, som er let at forstå og omsætte til sikre og brugervenlige digitale løsninger.

Digitaliseringsstyrelsens vejledning herom fra maj 2018 indeholder syv principper, som er blevet vurderet

for dette lovforslag.

Med revisionen af værditabsordningen foreslås det, at vurderingstidspunktet flyttes til efter VE-anlæggene

første producerede kWh. Flytning af vurdereringstidspunktet til efter anlægget er etableret, og naboerne

selv kan vurdere den visuelle og støjmæssige påvirkning, vurderes at medføre færre taksationsvurderinger

og dermed færre vurderinger, hvor der ikke konstateres værditab. Dette skønnes at medføre en besparelse

på 0,1 årsværk for staten svarende til 0,1 mio. kr. årligt.

I forbindelse med forslaget om oprettelse af en salgsoptionsordning forventes det, at staten vil have mindre

opstartsomkostninger. Derefter forventes det, at den løbende administration af salgsoptionsordningen

sammen med værditabsordningen kan holdes inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Som følge af forslaget om oprettelse af salgsoptionsordningen skal taksationsmyndigheden ud over vurde-

ringen af værditabet på beboelsesejendommen efter værditabsordningen, fremover også vurdere resten af

matriklens værdi og således også fx hestestalde eller et skovstykke på matriklen. Det forventes dog kun

sjældent at blive aktuelt, hvorfor der over tid ikke forventes at være en nævneværdig forøgelse af økono-

miske konsekvenser for det offentlige.

Den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen forventes at medføre en reduktion af arbejdsopgaver, da

der ikke længere skal godkendes køberetsmateriale. Reduktionen af arbejdsopgaver skønnes at medføre en

besparelse på 0,5 årsværk for staten svarende til 0,4 mio. kr. årligt.

Forslaget om indførelse af en VE-bonusordning forventes ikke at have nævneværdige provenumæssige

konsekvenser, når den gennemføres i kombination med afskaffelse af køberetsordningen.

Den foreslåede skattefritagelse af modtageren af VE-bonussen har karakter af en skatteudgift svarende til

skatteværdien af den modtagne VE-bonus. Skatteudgiften skønnes til ca. 15 mio. kr. årligt.

Den foreslåede oprettelse af en VE-bonusordning forventes at medføre nye arbejdsopgaver som følge af

bl.a. vejledning samt udlevering af lister over husstande omfattet af ordningen til opstillerne og stikprøve-

kontrol med hensyn til gennemførelse af ordningen og evt. klager fra borgere over opstilleres mangelfulde

gennemførelse af ordningerne. Forøgelsen af arbejdsopgaver skønnes at medføre en forøgelse af 0,5 års-

værk for staten svarende til 0,4 mio. kr. årligt.

Der vurderes ikke at være administrative omkostninger hos Skatteforvaltningen ved indførelse af VE-

bonusordning. Da VE-bonus foreslås skattefritaget, og da VE-bonus ikke skal medregnes ved fastsættelse af

sociale ydelser, er det ikke nødvendigt at foretage registrering af ejer af det vedvarende energi-anlæg eller

modtager af VE-bonus hos Skatteforvaltningen.

Med forslaget om oprettelse af grøn pulje vil der skulle oprettes særskilte grønne puljer i alle de kommu-

ner, hvor der opstille VE-anlæg, og som opstillerne skal indbetale til. Oprettelsen af grønne puljer forventes

ikke at medføre økonomiske konsekvenser for de kommuner, hvor puljerne oprettes, da kommunerne får

mulighed for at benytte op til 8 pct. af de indbetalte midler til administration af puljerne.

Forslaget om at udvide værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen til at omfatte vandkraftværker og

bølgekraftanlæg (sidstnævnte dog ikke for så vidt angår grøn pulje), der vinder ret til pristillæg efter de

teknologineutrale udbud, samt ikke-støttede solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6., forventes ikke at medføre øko-

nomiske konsekvenser for det offentlige. For bølge- og vandkraft skyldes dette særligt, at der kun skønnes

at være en meget lille sandsynlighed for, at bølge- eller vandkraftanlæg vinder i de teknologineutrale ud-

bud.

Omfanget af økonomiske konsekvenser for det offentlige i forbindelse med forslaget om indførelse af en

bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2020-2024 afhænger af antallet og størrelsen af

udbudsrunder. Antal og størrelse af udbudsrunder udmøntes på et senere tidspunkt i udbudsmaterialet.

Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet afsat 4,2 mia. kr. til teknologineutrale udbud af solceller,

landvind, kystnær havvind samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.

Den foreslåede harmonisering af reglerne om nettilslutning forventes ikke at medføre økonomiske konse-

kvenser for det offentlige.

Den forslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om suspension af godkendelser og standsning og sikring

af vindmøller forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger for det offentlige.

Den foreslåede offentliggørelsespligt for taksationsmyndigheden af myndighedens afgørelser om værditab

og salgsoption forventes at have begrænsede administrative konsekvenser, idet taksationsmyndigheden

allerede offentliggør sine afgørelser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

De foreslåede ændringer vurderes ikke at påvirke virksomhedernes mulighed for at udvikle, teste og an-

vende digitale teknologier og forretningsmodeller. Energistyrelsen vurderer derfor ikke, at principperne for

agil erhvervsrettet lovgivning er relevant for lovforslaget. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering

vurderer, at lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vur-

deres at være under 4 mio. kr. årligt, hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Med den foreslåede revision af værditabsordningen foreslås det, at vurderingstidspunktet flyttes til efter

VE-anlæggenes første producerede kWh. Dette forventes at medføre en besparelse for opstillerne på udgif-

ter til visualiseringsmateriale svarende til 3 mio. kr. årligt.

Med den foreslåede revision vil opstillerne endvidere komme til at betale for, at Energistyrelsen skal ud-

sende breve til alle relevante borgere om det offentlige møde, der skal afholdes i forbindelse med et nyt

VE-anlæg. Udgiften forventes dog at blive modsvaret af den besparelse, opstillerne vil have ved ikke selv at

skulle afholde udgifterne til at udsende brevene eller annoncere i lokale aviser.

Det skønnes, at med forslaget om oprettelse af salgsoptionsordningen, vil opstillerne have udgifter på op til

8 mio. kr. årligt som følge af tab i forbindelse med videresalg af ejendomme eller nedrivning af ejendomme.

Den foreslåede afskaffelse af køberetsordningen forventes at medføre en besparelse for opstillerne. Dels er

der besparelsen ved, at opstillerne ikke behøver at frasælge andele i VE-anlæggene til kostpris, men i stedet

kan frasælge andele til markedspris. Dels er der de administrative besparelser ved, at opstillerne ikke skal

oprette køberetsselskaber samt løbende at afholde generalforsamlinger m.m. Det skønnes, at hvis købe-

retsordningen afskaffes vil opstillerne få besparelser på 51 mio. kr. årligt.

Forslaget om oprettelse af en VE-bonusordning forventes at medføre økonomiske og administrative konse-

kvenser for opstillerne. I medfør af VE-bonusordningen skal opstillerne udbetale en årlig VE-bonus til de

nærmeste naboer til de opstillede VE-anlæg. Det skønnes, at opstillerne vil have udgifter på 18 mio. kr.

årligt til administration og udbetalinger som følge af VE-bonusordningen. De 18 mio. kr. skal ses som samt-

lige nyopstillede anlægs omkostninger på et år til VE-bonusordningen.

Forslaget om oprettelse af grøn pulje forventes at medføre omkostninger for opstiller. Grøn pulje vil med-

føre et krav om, at opstiller indbetaler til de kommuner, hvor VE-anlæggene etableres. Det skønnes, at op-

stillerne vil have udgifter på 35 mio. kr. årligt i medfør af grøn pulje. Det vurderes, at det lovfæstede krav

om betaling til kommunerne helt eller delvist afløser lokalt aftalte betalinger fra opstillerne til kommuner

og lokale fonde, og at nettopåvirkningen for opstillerne derfor vil være mindre end 35 mio. kr. årligt.

Forslaget om at udvide værditabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen og grøn pulje til at omfatte vand-

kraftværker og bølgekraftanlæg (sidstnævnte dog ikke for så vidt angår grøn pulje), der vinder ret til pristil-

læg efter de teknologineutrale udbud, forventes ikke at medføre økonomiske konsekvenser for erhvervsli-

vet. Det skyldes, at der kun skønnes at være en meget lille sandsynlighed for, at bølge- eller vandkraftanlæg

deltager i de teknologineutrale udbud. Udvidelsen til at omfatte ikke-støttede solcelleanlæg, jf. afsnit 2.6.,

skønnes at medføre en konsekvens for erhvervslivet. Disse konsekvenser beskrives samlet for hele er-

hvervslivet i de enkelte afsnit.

Omfanget af økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i forbindelse med forslaget om indførelse af en

bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud i 2020-2024 afhænger af antallet og størrelsen af

udbudsrunder samt af markedsudviklingen for vedvarende energianlæg. Antal og størrelse af udbudsrunder

udmøntes på et senere tidspunkt i udbudsmaterialet. Med energiaftalen af 29. juni 2018 er der samlet afsat

4,2 mia. kr. blandt andet til teknologineutrale udbud af solceller, landvind, kystnær havvind samt bølge- og

vandkraft i perioden 2020-2024. Det bemærkes, at også andre VE-tiltag skal finansieres inden for denne

ramme.

Den foreslåede harmonisering af reglerne om nettilslutning forventes ikke at medføre økonomiske konse-

kvenser for erhvervslivet, da det vurderes, at der kun er en meget lille sandsynlighed for, at der bliver net-

tilsluttet nye bølge- eller vandkraftanlæg.

Den foreslåede oplysningspligt for opstillere, om hvorvidt salgsoptions-, værditabs-, og VE-

bonusordningerne samt grøn pulje er gennemført, vil være en administrativ byrde for erhvervslivet. Byrden

er dog begrænset, idet det ikke er en fast oplysningspligt, men kun efter anmodning fra klima-, energi-, og

forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen).

Den forslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om suspension af godkendelser og standsning og sikring

af vindmøller forventes ikke at medføre økonomiske omkostninger for erhvervslivet.

Den foreslåede bemyndigelse til at udstede regler om vindmøllers certificering og service, der henviser til

internationale standarder, vil styrke virksomhederne i branchens konkurrenceevne, idet der skabes sam-

menfald mellem dansk lovgivning og de relevante standarder, som virksomhederne i forvejen følger, fordi

det er et krav i det marked, de opererer på.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Den foreslåede offentliggørelsespligt for taksationsmyndigheden af myndighedens afgørelser om værditab

og salgsoption vil betyde, at borgerne fortsat kan orientere sig i allerede trufne afgørelser på beboelses-

ejendomme, der ligner borgernes egne.

Den forslåede udvidede bemyndigelse til at påbyde standsning/sikring af vindmøller kan have betydning for

de borgere, der har private hustandsmøller.

Derudover har lovforslaget ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes at være medvirkende til opfyldelse af energiaftalen af 29. juni 2018 om en VE-andel

på ca. 55 procent af det samlede energiforbrug i 2030. Det forventes ligeledes at være medvirkende til op-

fyldelse af regeringens mål om 70 procent reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990.

7. Forholdet til EU-retten

7.1. Bemyndigelse til afholdelse af teknologineutrale udbud

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at klima-, energi-

og forsy i gs i istere ka afholde tek ologi eu‐

trale udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vand-

kraftværker i perioden 2020-2024. Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-Traktatens

artikel 107, stk. 1.

Det i de ærer, at EU’s

statsstøtteregler skal overholdes. De teknologineutrale udbud vil

blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens meddelelse om Retningslinjer for stats-

støtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020 (EU-Tidende 2014, C 200, side 1), og skal anmeldes til og

godkendes af Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Afholdelse af udbud, kontrakter

med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af pristillæg m.v. skal overholde de betingelser, som følger af

EU’s statsstøtteregler og Europa-Kommissionen

statsstøttegodkendelse. Bemyndigelsen til klima-, energi-

og forsyningsministeren vil først kunne træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender

afholdelse af og udbudsbetingelserne for teknologineutrale udbud af pristillæg for elektricitet i 2020-2024.

Der tages således blandt andet forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til indret-

ning af udbuddet. Det foreslås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for

bemyndigelsens ikrafttræden.

7.2. Udvidelse af garantifonden

Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulighederne for lokale bølgekraft- og vandkraftværk-

slav og kan eventuelt reducere låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale projekter. Der er dog

indført et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under henvisning til støttens begrænsede størrelse

administreres ordningen inden for rammerne af Europa-Kommissionens forordning om de minimis-støtte

(Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18. december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i

traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-Tidende 2013, L 352, side 1).

Støtte, som tildeles i medfør af Europa-Kommissionens forordning om de minimis-støtte, skal overholde de

betingelser, som følger af forordningen, men skal ikke anmeldes til Europa-Kommissionen. Det betyder, at

udvidelsen af ordningen til også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker ikke forudsætter anmeldes

til Europa-Kommissionen.

7.3. Grøn pulje

Det følger af lovforslaget om grøn pulje, at midler, der ikke er allokeret til projekter senest 3 år efter indbe-

taling, skal tilbagebetales til opstiller, jf. afsnit 2.7 i de almindelige bemærkninger. Energistyrelsen er ved at

afklare med Europa-Kommissionen, om der er nogen statsstøtteretlige problemer med, at midlerne tilba-

gebetales til opstiller og tager derfor et statsstøtteretlig forbehold.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den

…

til den

…

været i høring hos nedenstående myndigheder og

organisationer:

[høringsparter indsættes]

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Indførsel af grøn pulje forventes

at medføre positive økonomiske

konsekvenser for kommunerne i

form af et skønnet årligt tilskud

på 35 mio. kr.

Ingen

Lovforslaget forventes samlet at

Negative konsekven-

ser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

Ingen

Afskaffelse af køberetsordningen,

erhvervslivet

fremme mulighederne for at

etablere nye VE-anlæg, hvilket

forventes at medføre positive

økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for

borgerne

Regionale konsekvenser, herun-

der for landdistrikter

Afskaffelse af køberetsordningen

og oprettelse af VE-

bonusordningen forventes netto

at medføre positive administrati-

ve konsekvenser for erhvervsli-

vet.

Ingen

Oprettelse af grøn pulje medfører

mulighed for, at der gives tilskud

til nærmere definerede projekter

i landdistrikterne.

Lovforslaget forventes at medfø-

re en reduktion af den nationale

udledning af drivhusgasser.

oprettelse af salgsoption, VE-

bonus og grøn pulje og revisionen

af værditabsordningen forventes

netto at medføre negative konse-

kvenser for erhvervslivet, hvilket

under betydelig usikkerhed skøn-

nes at svare til 7 mio. kr. årligt.

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Udbud af pristillæg for elektricitet produceret på vindmøller, solcelle-

anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker i perioden 2020-2024.

Udbud af pristillæg for elektricitet udgør statsstøtte, jf. EUF-

Traktatens artikel 107, stk. 1.

Det i de ærer, at EU’s statsstøtteregler

skal overholdes. De teknologineutrale udbud vil blive tilrettelagt i

overensstemmelse med Europa-Kommissionens meddelelse om Ret-

ningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020

(EU-Tidende 2014, C 200, side 1) og skal anmeldes til og godkendes af

Europa-Kommissionen, før ministeren kan afholde udbud. Afholdelse

af udbud, kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetaling af

pristillæg m.v. skal overholde de

eti gelser, so følger af EU’s stats-

støtteregler og Europa-Kommissionen statsstøttegodkendelse. Be-

myndigelsen til klima-, energi- og forsyningsministeren vil først kunne

træde i kraft, når og i det omfang Europa-Kommissionen godkender

afholdelse af og udbudsbetingelserne for teknologineutrale udbud af

pristillæg for elektricitet i 2020-2024. Der tages således blandt andet

forbehold for, at Europa-Kommissionen kan stille vilkår i forhold til

indretning af støtteordningen, herunder hvilke anlæg som kan omfat-

tes af ordningen og beregningsgrundlaget for støttesatsen. Det fore-

slås derfor, at klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tids-

punktet for bemyndigelsens ikrafttræden.

Er i strid med de fem

principper for

implementering af

erhvervsrettet

EU-regulering/Går videre

end minimumskrav i EU-

regulering

Udvidelsen af garantifonden forbedrer finansieringsmulighederne for

lokale bølgekraft- og vandkraftværkslav og kan eventuelt reducere

låneomkostningerne i den forberedende fase af lokale projekter. Der

er dog indført et loft for garantier på 500.000 kr. pr. projekt. Under

henvisning til støttens begrænsede størrelse administreres ordningen

inden for rammerne af Europa-Kommissionens forordning om de mi-

nimis-støtte (Kommissionens forordning (EU) Nr. 1407/2013 af 18.

december 2013 om anvendelse af artikel 107 og 108 i traktaten om

Den Europæiske Unions funktionsmåde på de minimis-støtte, EU-

Tidende 2013, L 352, side 1). Støtte, som tildeles i medfør af Europa-

Kommissionens forordning om de minimis-støtte, skal overholde de

betingelser, som følger af forordningen, men skal ikke anmeldes til

Europa-Kommissionen. Det betyder, at udvidelsen af ordningen til

også at omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker ikke forudsætter

anmeldes til Europa-Kommissionen.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Den gældende overskrift til VE-lovens kapitel 2, der omfatter §§ 6 - 21 i loven vedrørende den gældende

værdita sord i g, kø eretsord i g, grø ord i g og gara tifo d, har ordlyde ”Fora stalt i ger til frem-

me af udbygningen af vindmøller og solcelleanlæg.”

Den gældende første underoverskrift til VE-lovens kapitel 2, dvs. den underoverskrift, der omfatter §§ 6–12

i love vedrøre de værdita sord i ge , har ordlyde ”værdita på e oelseseje do

e ved opstilli g af

vi d øller og sol ellea læg”.

Det foreslås, at overskriften til

kapitel 2

affattes således:

”Kapitel

Foranstaltninger til fremme af udbygningen med vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraft-

værker”

Det foreslås endvidere, at første underoverskrift til kapitel 2 affattes således:

”Værditab

og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af vindmøller, solcelleanlæg, bølgekraft-

a læg og va dkraftværker”.

Med ændringen af overskriften til kapitel 2 udvides overskriften til også at omfatte bølgekraftanlæg og

vandkraftværker.

Med ændringen af første underoverskrift under kapitel 2 udvides underoverskriften til at omfatte både

værditab og salgsoption på beboelsesejendomme ved opstilling af både vindmøller, solcelleanlæg, bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker.

Baggrunden for begge ændringer er, at det med lovforslaget foreslås, at den gældende værditabsordning,

den forslåede salgsoptionsordning, den foreslåede ordning om VE-bonus, den foreslåede grøn pulje og den

gældende garantifond alle tillige skal omfatte naboer til bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. om at ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraft-

værker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, omfattes af værditabs-, salgsoptions og

VE-bonusordningen,

Til nr. 2.

(§ 6, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 1, at den, der ved opstilling af en eller flere

vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster eller ved opstilling af solcelleanlæg, der har vundet ret til

pristillæg efter udbud, jf. § 50 c, forårsager et værditab på en beboelsesejendom, skal betale herfor, jf. dog

stk. 3 og 4. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af

§ 6, stk. 1.

Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås

omfattende ændringer af bestemmelsen.

§ 6, stk. 1,

affattes således:

Det fremgår af forslaget til

§ 6, stk. 1, 1. pkt.,

at den, der ved opstilling af en eller flere vindmøller og tilknyt-

tede lysmarkeringsmaster, ved opstilling af solcelleanlæg, eller ved opstilling af bølgekraftanlæg eller vand-

kraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et teknologineutralt udbud efter § 50 d, forårsager et

værditab på en beboelsesejendom, skal betale herfor, jf. dog stk. 3-5. Det fremgår af forslaget til

§ 6, stk. 1,

2. pkt.,

at dette gælder også for hybridanlæg. Det fremgår af forslaget til

§ 6, stk. 1, 3. pkt.,

at har ejeren af

beboelsesejendommen medvirket til tabet, kan beløbet nedsættes eller bortfalde.

Med den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., videreføres gældende ret med hensyn til, at opstillere af en eller

flere vindmøller og tilknyttede lysmarkeringsmaster og opstillere af solcelleanlæg, der har vundet ret til

pristillæg efter udbud, skal betale for det værditab på en beboelsesejendom, som påføres ved opstillingen

(værditabsordningen).

Ændringen med den foreslåede § 6, stk. 1, 1. pkt., i forhold til gældende ret, består i afgræsningen af hvilke

solcelleanlæg, der vil være omfattet af værditabsordningen fremover. Fremover vil solcelleanlæg, som af-

grænset ved forslaget til ny § 6, stk. 4, jf. § 1, nr. 3, i dette lovforslag, være omfattet af værditabsordningen.

Det er hensigten med den ændrede afgrænsning af, hvilke solcelleanlæg, der vil være omfattet af værdi-

tabsordningen, at skabe mere lige vilkår for solcelleanlæg og landvindmøller, som stilles op uden støtte.

Endvidere vil opstilling af bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, der har vundet ret til pristillæg efter et

teknologineutralt udbud, som noget nyt fremover være omfattet af værditabsordningen. Opstillere af bøl-

gekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg i et teknologineutralt udbud, vil således skulle

betale for det værditab på en beboelsesejendom, som påføres ejendommen ved opstillingen.

Baggrunden for forslaget til § 6, stk. 1, 1. pkt., er at harmonisere vilkårene for alle de VE-teknologier (land-

vind, åben dør-havvind, sol, bølge og vandkraft), der kan deltage i de teknologineutrale udbud, hvor der

udbydes pristillæg for produceret elektricitet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.6. om at ikke-støttede solcelleanlæg samt bølgekraftanlæg og vandkraft-

værker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, omfattes af værditabs-, salgsoptions og

VE-bonusordningen.

Med den foreslåede § 6, stk. 1, 2. pkt., præciseres det, at værditabsordningen også omfatter hybridanlæg.

Med hybridanlæg menes 1) en vindmølle, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, der er koblet

til et batteri eller et kraftvarmeanlæg, herunder biogas- eller biomasseanlæg eller 2) vindmøller, solcellean-

læg, bølgekraftanlæg og vandkraftværk, der er tilsluttet i samme nettilslutning.

Den foreslåede § 6, stk. 1, 3. pkt., er identisk med den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 1, 2. pkt.

og gældende ret videreføres således for så vidt angår egen skyld. Hvis ejeren af en beboelsesejendom har

medvirket til et værditab, kan værditabet nedsættes eller bortfalde, jf. nærmere bemærkningerne nedenfor

om lovbemærkningerne fra lovforslag nr. L 135 af 6. februar 2013 om værditabet og egen skyld.

Det skal bemærkes, at det ikke er intentionen med lovforslaget at ændre på gældende ret for vindmøller.

Værditabsordningen gælder derfor fortsat de samme vindmøller som hidtil, herunder forsøgsmøller, der

opstilles uden for de nationale testcentre ved Høvsøre og Østerild. Endvidere er vindmøller på under 25 m

og havvindmøller etableret efter udbud i et område, som er udpeget til store havvindmølleparker, jf. § 22,

stk. 3, nr. 1, og § 23, fortsat ikke omfattet af værditabsordningen, jf. den gældende bestemmelse i VE-

lovens § 6, stk. 3.

Der er endvidere fortsat en bagatelgrænse på værditabet på 1 pct. efter den gældende bestemmelse i VE-

lovens § 6, stk. 4, der bliver stk. 5, jf. § 1, nr. 4, i dette lovforslag. Krav på betaling af værditab efter § 6, stk.

1, bortfalder således fortsat, hvis værditabet udgør 1 pct. eller derunder af beboelsesejendommens værdi.

Endelig forstås ved en beboelsesejendom, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 2, fortsat fast

ejendom, der lovligt kan anvendes til permanent eller midlertidig beboelse herunder udendørsarealer, som

anvendes som en naturlig del af beboelsen. Det er taksationsmyndigheden, som tager stilling til i hvilket

omfang, der er tale om en beboelsesejendom.

Bemærkningerne i lovforslag nr. 135 om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsy-

ning og ligningsloven, fremsat den 6. februar 2013 af klima-, energi- og bygningsministeren, jf. Folketingsti-

dende 2012-13, A, L 135 som fremsat. er fortsat relevante, for så vidt angår lysmarkeringsmaster, værdita-

bet og egen skyld og skal derfor i vidt omfang gentages i dette lovforslag med de supplerende bemærknin-

ger som dette lovforslag giver anledning til:

Om vindmøllers lysmarkeringsmaster, solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 135, for så vidt angår lysmarkeringsmaster, at der i for-

bindelse med etablering af vindmøller også etableres adgangsveje, skure og eventuelt lysmarkeringsmaster.

Når møllerne overstiger en bestemt højde, stilles der krav om lysafmærkning eventuelt ved en særlig lys-

markeringsmast, hvilket indebærer, at den visuelle dominans bliver mere markant og også udgør en lysge-

ne. På baggrund af den nære sammenhæng mellem disse lysmarkeringsmaster og høje vindmøller bør det

det derfor fremgå udtrykkeligt af § 6, stk. 1, at lysmarkeringsmaster, men ikke andre accessoriske anlæg,

omfattes af værditabsordningen, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 135.

For så vidt angår dette lovforslag skal det bemærkes, at et solcelleanlæg vil defineres som omfattende pa-

neler, stativer, invertere og transformere. Hvis inverter og transformer er placeret i en teknikbygning, vil

denne udgøre en del af anlægget. Omgivende hegn vil til gengæld ikke kunne regnes som en del af anlæg-

get. Bølgekraftanlæg kan udformes på forskellig vis og være mere eller mindre direkte forankret på land.

Nogle anlæg består af flydende turbiner i vandet, mens andre anlæg er forankret på havbunden. Nogle

anlæg er hovedsagelig under havoverfladen, mens andre har en bygningsdel over vandoverfladen. De ele-

menter, der er synlige fra land, vil være omfattet af anlægget, for så vidt angår dette lovforslag. Vandkraft-

værker i Danmark vil endelig typisk bestå af en bygningsdel (typisk 2-3 etagers højde), der indeholder turbi-

neanlæg og generator m.v. Opføres der øvrige fritliggende teknikbygninger, vil disse også udgøre en del af

anlægget, for så vidt angår dette lovforslag.

Om værditabet

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslag nr. L 135, at det er det fulde værditab, der kan kræ-

ves betaling for. Herved adskiller værditabsordningen sig fra de gældende naboretlige regler, hvor der ale-

ne kan kræves erstatning for det tab, som vedrører de ulemper, der ligger ud over, hvad man som led i den

almindelige samfundsudvikling må tåle.

Der fastlægges ikke kriterier i loven for udmåling af værditabet, men det er forudsat, at taksationsmyndig-

heden ved sin vurdering af værditabet bl.a. skal tage hensyn til områdets karakter og områdets huspriser.

Det kan ligeledes have betydning, om der i forvejen er opstillet vindmøller i området, eller om der er andre

tekniske anlæg i nærheden. I bedømmelsen vil det tillige være naturligt at tage hensyn til vindmøllens af-

stand fra bebyggelsen og til møllens højde og forventede genevirkninger. Det er dog samtidigt forudsat, at

fastsættelsen af værditabet foretages på baggrund af et konkret, individuelt skøn baseret på de konkrete

lokale forhold, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 135 som fremsat.

For så vidt angår dette lovforslag, skal det med hensyn til forventede genevirkninger for solceller, bølge-

kraftanlæg og vandkraftanlæg bemærkes, at genevirkninger fra alle disse VE-anlæg

–

ud over deres synlig-

hed, der vil være mindre markant end for vindmøller

–

også fx kan være genskin fra solceller, støj fra tek-

nikanlæg som fx transformere og invertere, lavfrekvensstøj eller lyden af brusende vand fra vandkraftvær-

ker.

Om egen skyld

For så vidt angår skadelidtes medvirken til påførelsen af et værditab på en beboelsesejendom, fremgår det

af bemærkningerne til lovforslag nr. L 135, at det ikke ville kunne udelukkes, at en eventuel betaling bør

nedsættes eller bortfalde som følge af skadelidtes egen skyld, herunder accept af risiko. Egen skyld kunne

foreligge i det tilfælde, hvor skadelidte f.eks. har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af vindmøl-

len. Ved en sådan aftale har skadelidte umiddelbart accepteret vindmøllens opstilling, og det kan ikke ude-

lukkes, at værditabsbetalingen derfor bør nedsættes eller bortfalde i et sådant tilfælde. Det vil dog også

afhænge af de konkrete omstændigheder i en given sag, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 135 som frem-

sat.

For så vidt angår dette lovforslag kan det tilføjes, at egen skyld ligeledes vil kunne foreligge i det tilfælde,

hvor skadelidte har frasolgt eller udlejet et jordstykke til opstilling af det solcelleanlæg, bølgekraftanlæg

eller vandkraftværk, som har medført værditabet. Hvis skadelidte har nedrevet sin beboelsesejendom efter

afholdelsen af det offentlige møde efter VE-lovens § 9 og derefter bygget en ny beboelsesejendom med en

højere værdi, så vil dette ligeledes kunne betragtes som medvirken til værditabet. Det vil dog også afhænge

af de konkrete omstændigheder i en given sag.

Til nr. 3.

(§ 6, stk. 4)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 1, at den der ved opstilling af solcelleanlæg,

der har vundet ret til pristillæg efter udbud, jf. VE-lovens § 50 c, forårsager et værditab på en beboelses-

ejendom, skal betale herfor. Bestemmelsen gælder alle støttede solcelleanlæg uanset størrelse.

Det foreslås med lovforslaget, at i

§ 6,

indsættes et nyt stykke, efter stk. 3.

Det fremgår af forslaget til

§ 6, stk. 4,

at ved solcelleanlæg efter stk. 1 forstås et solcelleanlæg, som nettil-

sluttes på:

1) terræn og har en installeret effekt på 500 kW eller derover,

2) terræn og har en installeret effekt på 50 kW eller derover og under 500 kW, og som ligger i en af-

stand på 500 m eller derunder fra et andet solcelleanlæg på terræn på 50 kW eller derover, der en-

ten er nettilsluttet eller har opnået en byggetilladelse, og hvor disse anlæg har en samlet installeret

effekt på 500 kW eller derover eller

3) taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solceller.

Stk. 4

–

6 bliver herefter til stk. 5

–

Med den foreslåede § 6, stk. 4, er det alene solcelleanlæg på terræn, dvs. markanlæg, der har en installeret

effekt på 500 kW eller derover, solcelleanlæg, som ligger i en afstand på 500 m eller derunder fra et andet

lokalplansgodkendt solcelleanlæg, der enten er nettilsluttet eller har opnået byggetilladelse eller som etab-

leres på taget af bygninger eller integreret i bygninger, som er opført med henblik på opsætning af solcel-

ler, som vil være omfattet af § 6, stk. 1 om værditab og dermed skal gennemføre værditabsordningen.

Til nr. 4.

(§ 6, stk. 6 og 7)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 5, at for vindmøller forfalder krav efter § 6,

stk. 1, til betaling ved opstilling af vindmøllens tårn. Opstilles flere vindmøller omfattet af samme projekt, jf.

§ 9, stk. 1, forfalder kravet ved opstilling af det første mølletårn i projektet.

Det fremgår endvidere af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 6, stk. 6, at for solcelleanlæg forfalder

krav efter § 6, stk. 1, til betaling ved montering af det første solcellepanel i projektet.

Det foreslås, at

§ 6, stk. 5 og 6,

der bliver stk. 6 og 7, i medfør af § 1, nr. 3, i dette lovforslag, ophæves, og i

stedet indsættes et nyt stk. 6, hvorefter krav på betaling af værditab efter § 6, stk. 1, forfalder til betaling 8

uger efter taksationsmyndighedens afgørelse, jf. § 7, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 7, hvorefter klima-, energi- og forsyningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om værditabsordningen.

Den foreslåede § 6, stk. 6, er en konsekvensændring som følge af den foreslåede nyaffattelse af lovens § 7,

stk. 1, i dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter taksationsmyndigheden fremover vil træffe

afgørelse om en beboelsesejendoms værditab efter tidspunktet for VE-anlæggets første producerede kWh.

Det foreslås på den baggrund at ændre tidspunktet for udbetaling af det værditab til 8 uger efter afgørelse

om værditab er truffet. Med ændringen vil der fremover være en ganske tæt tidsmæssig sammenhæng

mellem taksationsmyndighedens afgørelse om værditab og opstillers udbetaling af værditab - modsat efter

gældende ret, hvor der kan være et ganske langt tidsrum mellem afgørelsen efter den gældende bestem-

melse i VE-lovens § 7, stk. 1, der sker før opstillingen af VE-anlægget, og udbetalingen efter de gældende

bestemmelser i VE-lovens § 6, stk. 5 og 6, der først finder sted efter opstillingen af VE-anlægget.

Med den foreslåede § 6, stk. 7, bemyndiges klima-, energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nærme-

re regler for værditabsordningen. Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med revisionen af

bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.

Bekendtgørelsen indeholder regler om bl.a. de sekretariatsopgaver, som Energistyrelsen varetager for tak-

sationsmyndigheden, formen for ejeres anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme til Ener-

gistyrelsen, varsling af ejere om taksationsmyndighedens besigtigelsesbesøg, taksationsmyndighedens ar-

bejde, honorering og dækning af taksationsmyndighedens rejseomkostninger m.v. Disse regler skal revide-

res som følge af dette lovforslag. For eksempel forventes det præciseret i bekendtgørelsen, at for at der

kan være tale om en beboelsesejendom, der lovligt kan anvendes til beboelse, jf. den gældende bestem-

melse i VE-lovens § 6, stk. 2, så skal beboelsen være registreret i BBR. Dette skyldes, at taksationsmyndig-

heden ikke har kompetencerne til at vurdere om en evt. ikke registreret del af en beboelsen evt. kan an-

vendes til lovlig beboelse. Det er derfor i dag taksationsmyndighedens praksis at lægge vægt på, at beboel-

sen er registreret i BBR. Det bemærkes, at det kun er i de tilfælde, der er tvivl om hvad beboelsen omfatter

i forhold til vurderingen af værditabet, at denne definition skal finde anvendelse.

Til nr. 5.

(§ 6 a)

Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en

§ 6 a

i loven.

Bestemmelsen er ny.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 1,

at opstillere, der forårsager et værditab på en beboelsesejendom og

skal betale herfor efter § 6, skal endvidere tilbyde ejeren af beboelsesejendommen en mulighed for at sæl-

ge ejendommen til opstiller (salgsoption), jf. dog stk. 2. Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til

værditabet, jf. § 6, stk. 1, kan salgsoptionen beløbsmæssigt nedsættes eller salgsoptionen kan bortfalde.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 1, oprettes en salgsoptionsordning for nære naboer til VE-anlæg. Opstillere

af VE-anlæg vil således være forpligtet til at tilbyde at købe de ejendomme, som er omfattet af de zoner,

der er gengivet i forslaget stk. 2, nr. 1 og 2, som får tilkendt et værditab for deres beboelsesejendom af

taksationsmyndigheden som følge af opstillingen af VE-anlægget. Salgsoptionen gælder kun selve ejen-

dommen, dvs. den matrikel som beboelsesejendommen indgår i, og ikke eventuelle tilhørende jordbesid-

delser på separate matrikler (jordbrug).

Har ejeren af beboelsesejendommen medvirket til værditabet, jf. § 6, stk. 1, om værditab, vil salgsoptionen

beløbmæssigt kunne nedsættes eller bortfalde, ligesom det er tilfældet med betalingen for værditabet, jf.

bemærkningerne i § 1, nr. 2, til den nyaffattede § 6, stk. 1, i dette lovforslag.

Med hensyn til hvad der kan udgøre egen skyld, og hvad der udgør en beboelsesejendom, henvises til be-

mærkningerne til § 1, nr. 2, i dette lovforslag om nyaffattelse af lovens § 6, stk. 1.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 2, nr. 1,

at retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller efter stk. 1

omfatter ejere af beboelsesejendomme, som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til seks gange

vindmøllehøjden fra den eller de planlagte vindmølleplaceringer, og som i medfør af en afgørelse fra taksa-

tionsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et værditab på over 1 pct. af beboelses-

ejendommens værdi.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 2, nr. 2,

at retten til at få tilbudt en salgsoption fra opstiller efter stk. 1

omfatter ejere af beboelsesejendomme som helt eller delvist er beliggende i en afstand af op til 200 m fra

den eller de planlagte solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker og som i medfør af en afgørelse

fra taksationsmyndigheden om værditab efter § 7, stk. 1, har fået tildelt et værditab på over 1 pct. af bebo-

elsesejendommens værdi.

Ved beregningen af vindmøllehøjde lægges til grund, at der ved vindmøllens højde forstås dennes totalhøj-

de fra vindmøllens fod til toppen af den øverste vingespids, når denne er højst.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 2, nr. 1 og 2, afgrænses nærmere hvilke naboer, opstiller har pligt til at tilby-

de en mulighed for at sælge deres ejendomme. Der skal for det første være tale om naboer, der af taksati-

onsmyndigheden bliver tilkendt et værditab på over 1 pct. af beboelsesejendommens værdi på grund af

opstillingen af VE-anlægget. For det andet skal selve beboelsesejendommen være beliggende inden for 6

gange vindmøllehøjden ved opstilling af vindmøller

–

eller inden for 200 m fra solcelleanlægget, bølgekraft-

anlægget eller vandkraftværket ved opstilling af disse anlæg. Det vil sige, at det ikke er tilstrækkeligt, at de

nære opholdsarealer, carporte, staldbygninger m.v. er beliggende inden for grænsen.

Opstilles flere vindmøller i en gruppe, beregnes afstanden til beboelsesejendommen fra den nærmeste

vindmølle. Opstilles flere solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker, beregnes afstanden fra det

nærmeste anlæg.

Med hensyn til afgrænsningen af hvilke bygninger m.v., der er omfattet af begreberne vindmøller, solcelle-

anlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker, og dermed skal indgå i beregningen af afstanden fra anlægget,

henvises der til bemærkningerne til § 1, nr. 2, i dette lovforslag, om nyaffattelse af lovens § 6, stk. 1.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6. om, at ikke-støttede solcelleanlæg samt

bølgekraftanlæg og vandkraftværker, der vinder ret til pristillæg efter teknologineutralt udbud, omfattes af

værditabs-, salgsoptions og VE-bonusordningen.

Hvorvidt en beboelsesejendom er inden for seks gange møllehøjde fra et vindmølleanlæg eller inden for

200 m fra et solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværk, vil fremgå af den liste, klima-, energi- og

forsyningsministeren (i praksis Energistyrelsen) udarbejder til brug for det offentlige møde efter § 9, stk. 1.

Idet de forskellige anlæg kan have forskellige former, vil Energistyrelsen anmode opstiller af anlægget om

at angive koordinaterne for anlægget og på denne baggrund afklare, hvilke beboelsesejendomme, der er

inden for henholdsvis seks gange møllehøjde og 200 m.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 3,

at hvis ejer af beboelsesejendommen indgår en aftale med opstiller

om værditabets størrelse efter § 7, stk. 1, bortfalder kravet på at få tilbudt en salgsoption fra opstiller efter

§ 6 a, stk. 1.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 3, fastholdes, at ejeren af en beboelsesejendoms krav på at få tilbudt en

salgsoption og taksationsmyndighedens afgørelse om salgsoption og salgsoptionens størrelse er knyttet til

taksationsmyndighedens vurdering af værditabet på beboelsesejendommen efter lovens § 7, stk. 1, som

den foreslås nyaffattet i § 1, nr. 6, i dette lovforslag, og ikke til individuelle aftaler om værditab mellem ejer

og opstiller. Taksationsmyndigheden vil således ved en og samme besigtigelse vurdere og afgøre værditab,

værditabets størrelse, retten til salgsoption og salgsoptionens størrelse. Hvis ejer i stedet indgår en aftale

med opstiller om værditabets størrelse, bortfalder kravet om at få tilbudt en salgsoption efter den foreslå-

ede § 6 a, stk. 1.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 4,

at ejeren først skal meddele opstiller, om ejeren ønsker at benytte

den tilbudte salgsoption, efter taksationsmyndigheden har truffet afgørelse om værditabets og salgsoptio-

nens størrelse efter § 7, dog senest et år efter VE-anlæggets første producerede kWh. Hvis taksationsmyn-

dighedens afgørelse efter § 7 foreligger senere end 9 måneder efter første producerede kWh, er tidsfristen

3 måneder efter afgørelsen.

Men den foreslåede § 6 a, stk. 4, vil naboer til nye VE-anlæg, der i medfør taksationsmyndighedens afgørel-

se har krav på en salgsoption, kunne afprøve naboskabet til VE-anlægget i op til et år efter VE-anlæggets

første producerede kWh, før de tager stilling til om de vil benytte den tilbudte salgsoption. Får de først

taksationsmyndighedens afgørelse 9 måneder eller senere efter første producerede kWh, vil de endvidere i

det mindste have 3 måneder efter taksationsmyndighedens afgørelse til at beslutte sig. De skal således ikke

straks meddele opstiller, at de ønsker at sælge boligen til opstilleren til det beløb, taksationsmyndigheden

har vurderet, salgsoptionen skal udgøre.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 5,

at opstiller og ejer af beboelsesejendommen aftaler tidspunktet og

vilkår for indfrielsen af den tilbudte salgsoption, når ejeren har meddelt opstiller, at ejeren ønsker at benyt-

te salgsoptionen, jf. stk. 4. Allerede udbetalt værditab på beboelsesejendommen fraregnes ved indfrielse af

salgsoptionen.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 5, skal en opstiller og en ejer, der har besluttet sig at tage imod salgsoptio-

nen, selv aftale tidspunkt og vilkår for opstillerens indfrielse af salgsoptionen. Baggrunden for forslaget er,

at til forskel fra udbetalingen af værditab, hvor ejeren fortsat bliver boende i beboelsesejendommen, så vil

det at ejer tager imod en salgsoption indebære, at ejer skal fraflytte beboelsesejendommen og finde et nyt

sted at bo. Formålet med den foreslåede § 6 a, stk. 5, er derfor at give parterne maksimal fleksibilitet til at

aftale fraflytning og overtagelse m.v. selv.

Det fremgår af forslaget til

§ 6 a, stk. 6,

at klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om salgsoptionsordningen.

Med den foreslåede § 6 a, stk. 6, bemyndiges klima- energi- og forsyningsministeren til at fastsætte nær-

mere regler for salgsoptionsordningen. Bemyndigelsen forventes at blive anvendt i forbindelse med revisi-

onen af bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009 om værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller.

Bekendtgørelsen vil blive revideret til tillige at omfatte salgsoptionsordningen. Bekendtgørelsen indeholder

regler om bl.a. de sekretariatsopgaver, som Energistyrelsen varetager for taksationsmyndigheden, formen

for ejeres anmeldelse af krav om værditab på beboelsesejendomme til Energistyrelsen, varsling af ejere om

taksationsmyndighedens besigtigelsesbesøg, taksationsmyndighedens arbejde, honorering og dækning af

taksationsmyndighedens rejseomkostninger m.v. Disse regler skal revideres som følge af dette lovforslag,

herunder fx med hensyn til ejeres anmeldelse af krav om salgsoption og taksationsmyndighedens arbejde i

forbindelse med salgsoptionsordningen.

Forså vidt angår ejere af landbrugsejendomme, der er underlagt landbrugslovens bestemmelser, vil der

være flere forhold, som en lodsejer skal være opmærksom på ved brug af salgsoptionen. Der henvises til

redegørelsen for disse i de almindelige bemærkninger, afsnit 2.3.2.

Til nr. 6.

(§ 7)

Lovforslaget indeholder en nyaffattelse af

§ 7

i VE-loven. Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der

foreslås omfattende ændringer af flere af stykkerne i § 7.

(§ 7, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 1, at taksationsmyndigheden træffer afgø-

relse om værditabets størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Opstilleren og ejeren af bebo-

elsesejendommen kan dog i stedet indgå aftale om beløbets størrelse.

Taksationsmyndigheden er en uafhængig offentlig myndighed, der vurderer værditab på beboelsesejen-

domme som følge af opstilling af vindmøller eller solcelleanlæg i overensstemmelse med de til en hver tid

gældende regler i lov om fremme af vedvarende energi.

I dag sker taksationsmyndighedens vurdering af værditabets størrelse på baggrund af en besigtigelse af

beboelsesejendommen, før VE-anlægget er opstillet. Taksationsmyndigheden vurderer derfor værditabet

på baggrund af visualiseringer, som opstiller af anlægget har udarbejdet på taksationsmyndighedens an-

modning efter den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2. Det er fast praksis, at vurderingen af

værditabet sker på baggrund af den værdi, beboelsesejendommen havde på tidspunktet for det offentlige

møde, der afholdes i medfør af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 1.

Det fremgår af forslaget til

§ 7, stk. 1, 1. pkt.

at taksationsmyndigheden træffer afgørelse om værditabets

og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering heraf. Det fremgår endvidere af

§ 7, stk.

1, 2. pkt.,

at taksationsmyndigheden foretager vurderingen og træffer afgørelsen efter vindmøllerne, solcel-

leanlægget, bølgekraftanlægget eller vandkraftværkets første producerede kWh. Det fremgår endelig af

7, stk. 1, 3. pkt., at

opstilleren og ejeren af beboelsesejendommen i stedet dog kan indgå aftale om beløbe-

nes størrelse, jf. § 9, stk. 8.

Med den foreslåede § 7, stk. 1, 1. pkt., videreføres gældende ret med hensyn til, hvordan taksationsmyn-

digheden træffer afgørelse. Taksationsmyndigheden vil besigtige den konkrete beboelsesejendom og træf-

fe en afgørelse om værditabets og salgsoptionens størrelse på baggrund af en individuel vurdering.

Med den foreslåede § 7, stk. 1, 2. pkt., flyttes derimod tidspunktet for besigtigelsen, vurderingen og afgø-

relsen om værditab og salgsoption til efter VE-anlægget har produceret den første kWh. Formålet med

denne ændring er at sikre, at der er sammenhæng mellem den faktiske ændring i landskabet nær en bebo-

elsesejendom, som sker ved opstillingen af VE-anlæg, og det eventuelle værditab og mulighed for salgsop-

tion på beboelsesejendommen, som vurderes af taksationsmyndigheden.

Tidspunktet for første producerede kWh, hvorefter taksationsmyndigheden foretager sin besigtigelse, er

valgt for at sikre ensartede krav og procedurer for såvel VE-anlæg, der modtager pristillæg og tilsluttes det

kollektive net, og derfor har et nettilslutningstidspunkt, som VE-anlæg, der producerer strøm til eget for-

brug og ikke har et nettilslutningstidspunkt til det kollektive net. Den første producerede kWh indtræffer

nemlig uanset, om der produceres strøm til nettet, eller der produceres strøm til eget forbrug, og om an-

lægget er færdigetableret.

Det vil fremover, som udgangspunkt, være en beboelsesejendoms værdi på tidspunktet for besigtigelsen,

der udgør grundlaget for vurderingen af ejerens værditab og salgsoption efter opstillingen af VE-anlægget

–

i stedet for beboelsesejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde, der afholdes efter § 9,

stk. 1. Dette skyldes det nye besigtigelsestidspunkt, hvorefter der kan være gået adskillige år mellem det

offentlige møde og taksationsmyndighedens besigtigelse, hvilket kan forringe taksationsmyndighedens

mulighed for at vurdere beboelsesejendommens værdi på møde-tidspunktet. Information om beboelses-

ejendommens værdi på tidspunktet for det offentlige møde kan dog i konkrete tilfælde stadig have indfly-

delse på vurderingen. Hvis opstiller ved besigtigelsen fx kan dokumentere at den opstillede vindmølle er-

statter en anden vindmølle på samme opstillingssted, som stod der på det offentlige mødes tidspunkt - så

er det beboelsesejendommens værdi med udsigten til møllen på møde-tidspunktet, som udgør grundlaget

for vurderingen af værditabet.

Det forventes, at ejeren af beboelsesejendommen, der besigtiges, er til stede ved besigtigelsen. Det vil væ-

re nødvendigt for taksationsmyndigheden at kunne gå rundt på matriklen og komme ind i beboelsesejen-

dommen for nøjagtigt at kunne vurdere de gener, som VE-anlæggets opførelse påfører beboelsesejen-

dommen og dermed værditabets størrelse

–

og for at kunne vurdere beboelsesejendommens værdi til brug

for salgsoptionen. Vælger ejer ikke at være til stede, hverken selv eller ved en repræsentant

–

eller nægter

ejeren taksationsmyndigheden adgang vil taksationsmyndigheden kun kunne besigtige og vurdere beboel-

sesejendommens værditab og salgsoption på afstand fra offentligt tilgængelige steder og ikke inde på ejers

matrikel. Dette kan betyde en lavere værditabs- og salgsoptionsvurdering, hvilket er den processuelle ska-

desvirkning ejer må acceptere ved ikke at være tilstede eller ved at nægte adgang.

Med den foreslåede § 7, stk. 1, 3. pkt., videreføres gældende ret med hensyn til, at opstiller og ejer af be-

boelsesejendommen i stedet kan indgå en aftale om værditabets - og nu også salgsoptionens - størrelse.

Det bemærkes, at indgås en sådan aftale, er værditabet og salgsoptionen endelig afklaret; anmeldte krav

om betaling af værditab og salgsoption efter § 9, stk. 5, vil bortfalde, og spørgsmål om værditabets og

salgsoptionens størrelse kan i så fald hverken indbringes for taksationsmyndighederne eller domstolene, jf.

§ 9, stk. 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2.2.1.

(§ 7, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2, at taksationsmyndigheden kan pålægge

opstilleren at fremskaffe de nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger til brug for vurde-

ringen efter stk. 1.

Visualiseringerne m.v. kan være nødvendige for, at taksationsmyndigheden kan vurdere et værditab på en

konkret beboelsesejendom i forbindelse med et konkret planlagt VE-anlæg. Et pålæg til opstiller efter den

gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 2, kan indbringes for domstolene efter den gældende bestem-

melse i VE-lovens § 12, stk. 2.

Det fremgår af forslaget til

§ 7, stk. 2, 1. pkt.,

at opstiller meddeler taksationsmyndigheden det forventede

tidspunkt for første producerede kWh og aftaler tidspunktet for vurderingen efter § 7, stk. 1, med taksati-

onsmyndigheden. Det fremgår af forslaget til

§ 7, stk. 2, 2. pkt.,

at taksationsmyndigheden kan pålægge

opstilleren at fremskaffe det nødvendige materiale til brug for vurderingen efter § 7, stk. 1.

Med den foreslåede § 7, stk. 2, 1. pkt. pålægges opstiller en pligt til at meddele taksationsmyndigheden det

forventede tidspunkt for første producerede kWh fra VE-anlægget og aftale tidspunktet for taksationsmyn-

dighedens besigtigelse af en beboelsesejendom med henblik på at vurdere beboelsesejendommens værdi-

tab og salgsoption efter § 7, stk. 1. Baggrunden er, at taksationsmyndigheden ikke selv vil have viden om,

hvornår et VE-anlæg producerer den første kWh, og dermed hvornår taksationsmyndigheden kan forvente

at skulle på besigtigelse på en beboelsesejendom. Ved at pålægge opstiller at meddele det forventede tids-

punkt for første producerede kWh og aftale besigtigelsestidspunkt sikres, at processen omkring besigtigelse

iværksættes, og taksationsmyndigheden får mulighed for at planlægge sine besigtigelser og varsle ejeren af

beboelsesejendommen i rimelig tid.

Med den foreslåede § 7, stk. 2, 2. pkt., kan taksationsmyndigheden som hidtil pålægge opstilleren at frem-

skaffe de nødvendige visualiseringer og skyggekast- og støjberegninger, som taksationsmyndigheden finder

nødvendige til brug for vurderingen af konkrete genevirkninger fra konkrete vindmøller på konkrete bebo-

elsesejendomme. Baggrunden for den bredere bemyndigelse til, hvad taksationsmyndigheden kan pålægge

opstiller at fre skaffe i for af ordet ” ateriale” i de foreslåede § 7, stk. 2, er for det første, at værdi-

tabsordningen efter gældende ret også omfatter solcelleanlæg, og for det andet foreslås det ved dette lov-

forslag, at værditabs- og salgsoptionsordningen også skal omfatte bølgekraftanlæg og vandkraftværker, jf. §

1, nr. 2 og nr. 5, i lovforslaget. Taksationsmyndigheden kan derfor tillige få behov for andet materiale, der

illustrerer genevirkninger fra alle disse VE-anlæg, for at kunne vurdere et værditab på en konkret beboel-

sesejendom som følge af opstillingen af konkrete solcelleanlæg, bølgekraftanlæg eller vandkraftværker,

som fx visualiseringer af genskin fra solceller ved forskellige årstider og tidspunkter på dagen, støjberegnin-

ger på lavfrekvensstøj fra et solcelleanlægs inverter, støjberegninger på lyden af brusende vand ved forskel-

lige vindretninger m.v. Det bemærkes, at taksationsmyndighedens mulighed for at pålægge opstiller at

fremskaffe materiale er begrænset til materiale, som det er teknisk muligt at fremstille.

(§ 7, stk. 3)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 3, at ved opstilling af vindmøller i et områ-

de, der i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal taksationsmyndigheden i

sin vurdering lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner,

som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Dette skal endvidere fremgå af annoncering m.v. efter

§ 9. Opstilling af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden for samme område giver

kun mulighed for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling, såfremt ændringerne sker på bag-

grund af ny VVM-tilladelse. Tilsvarende gælder ved vurdering af værditab for prototypehavvindmøller, dog

således, at det er etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller.

Den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 3, blev indsat i § 7 under Folketingets behandling af lov-

forslag nr. 135.

Følgende fremgår af bemærkningerne i betænkningen til lovforslag nr. 135, vedrørende § 7, stk. 3:

(Citat start)”Områder, der er udlagt til forsøg med og afprøvning og demonstration af nye typer vindmøller,

er områder, hvor der må forventes at ske udskiftning og ændring af en eller flere vindmøller over tid. Der

kan derfor opstå tvivl om, under hvilke betingelser ejere kan kræve, at taksationsmyndigheden foretager en

ny vurdering af værditabet.

Ændringsforslaget indebærer, at værditabsbetalingen ved opstilling af prototypevindmøller i et forsøgsom-

råde gøres op ved opstilling af første mølle i området, og at der ikke kan tilkendes yderlige værditabsbeta-

ling, så længe efterfølgende opstillinger og ændringer finder sted inden for rammerne af den oprindelige

VVM-tilladelse. Når »ændringer« er udtrykkeligt nævnt i selve bestemmelsen, skyldes dette, at ombygnin-

ger af eksisterende møller eller udskiftning af væsentlige dele heraf ikke skal udløse ny værditabsbetaling,

så længe disse ændringer kan udføres inden for rammerne af den gældende VVM-tilladelse. Af VVM-

tilladelsen for et forsøgsområde vil maksimale rammer i forhold til højde, støj m.v., inden for hvilke udskift-

ninger og ændringer kan finde sted, fremgå.

Ved prototyper forstås møller, som er prototypecertificeret efter regler fastsat af klima-, energi- og byg-

ningsministeren, eller som efter klima-, energi- og bygningsministerens afgørelse må betegnes som proto-

typemøller. Der henvises til bemærkningerne til VE-lovens § 13, stk. 2, nr. 4 og 5, som foreslået ved det

fremsatte lovforslags § 1, nr. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren har fastsat regler om prototypecerti-

ficering af vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 73 af 31. januar 2013. Serie 0-møller, der er møller fra første

produktionsserie, foreslås således ikke omfattet af ændringsforslaget.

Ved vurderingen af værditabet ved opstilling af vindmøller i et sådant område skal taksationsmyndigheden

efter forslaget lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensio-

ner, som VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. En regel efter samme principper findes i loven om

testcenteret for store vindmøller ved Østerild.

Kræver opstilling af nye prototypemøller eller ændring af eksisterende prototypemøller, at der gives en ny

VVM-tilladelse, er der efter forslaget mulighed for, at ejere kan få vurderet værditabet på baggrund af

rammerne i den nye VVM-tilladelse. Det sker efter lovens almindelige regler om værditab i §§ 6-12 som

foreslået ved det fremsatte lovforslags § 1, nr. 4.

Ved opstilling af prototypemøller på havet, hvor der også udarbejdes en VVM-redegørelse som led i forun-

dersøgelserne, som ligger til grund for etableringstilladelsen efter § 25, gælder tilsvarende regler. Det vil

fremgå af eta

leri gstilladelse , hvad der gives tilladelse til.”

(Citat slut)

I dette lovforslag foreslås det, i forslaget til

§ 7, stk. 3, 1. pkt.,

at ved opstilling af vindmøller i et område, der

i en VVM-tilladelse er godkendt til opstilling af prototypevindmøller, skal taksationsmyndigheden i sin vur-

dering lægge til grund, at der opstilles det maksimale antal vindmøller af de maksimale dimensioner, som

VVM-tilladelsen for området giver mulighed for. Det fremgår af forslaget til

§ 7, stk. 3, 2. pkt.,

at dette end-

videre skal fremgå af indkaldelsen m.v. efter § 9. Det fremgår af forslaget til

§ 7, stk. 3, 3. pkt.,

at opstilling

af nye vindmøller eller ændringer af eksisterende vindmøller inden for samme område giver kun mulighed

for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling og krav om at tilbyde salgsoption, såfremt ændrin-

gerne sker på baggrund af ny VVM-tilladelse. Endelig fremgår det af forslaget til

§ 7, stk. 3, 4. pkt.,

at tilsva-

rende gælder ved vurdering af værditab og salgsoption for prototypehavvindmøller, dog således, at det er

etableringstilladelsen efter § 25, som fastsætter rammerne for opstillingen af vindmøller.

Med nyaffattelsen af § 7, stk. 3, foreslås kun ændringer i forhold til gældende ret på to punkter:

For det første foreslås § 7, stk. 3, 2. pkt., konsekvensændret, som følge af nyaffattelsen af § 9, stk. 1, i dette

lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, hvorefter der vil blive indkaldt til offentlige møder vedrørende opstil-

ling af VE-anlæg ved hjælp af direkte breve alene i stedet for ved breve og annoncering i lokalaviser. Orde-

e ”a o eri g

m.v.

efter § 9” erstattes således ed orde e ”i dkaldelse

m.v. efter §

9”.

For det andet foreslås § 7, stk. 2, 3. og 4. pkt. konsekvensændret, som følge af introduktionen af salgsopti-

onsordningen med § 6 a i dette lovforslag, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, således at der kun vil være mulighed

for at pålægge opstilleren yderligere værditabsbetaling og krav om tilbud om salgsoption, når en opstilling

af vindmøller eller ændring af eksisterende vindmøller sker på baggrund af en ny VVM-tilladelse

–

eller for

prototypehavvindmøller en ny etableringstilladelse efter § 25.

(§ 7, stk. 4)

Stykket er nyt i forhold til den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7.

Det fremgår af forslaget til

§ 7, stk. 4,

at taksationsmyndigheden offentliggør myndighedens afgørelser om

værditab og salgsoption.

Med den foreslåede § 7, stk. 4, vil taksationsmyndigheden være forpligtet til systematisk at offentliggøre

alle taksationsmyndighedens afgørelser om værditab og salgsoption. Det forventes, at offentliggørelsen vil

ske på taksationsmyndighedens hjemmeside.

Baggrunden for forslaget til offentliggørelsespligten er, at der i dag allerede findes en uformel praksis, hvor

taksationsmyndigheden offentliggør alle afgørelser under værditabsordningen på taksationsmyndighedens

hjemmeside. Dette vurderes at være en god praksis, som skaber gennemsigtighed i taksationsmyndighe-

dens arbejde. Samtidig er offentliggørelse af afgørelser allerede i dag nødvendig for at give opstillere af VE-

anlæg det nødvendige grundlag til at foretage skøn over værditabsberegninger i forbindelser med deres

finansielle beregninger i et givent projekt om opstilling af et VE-anlæg. Behovet vil blive endog mere aktuelt

og relevant med forslaget om nyaffattelsen af § 7, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, hvorefter det foreslås at

flytte tidspunktet for værditabsvurderingen til efter VE-anlægget er nettilsluttet, og den ny § 6 a, jf. lov-

forslagets § 1, nr. 5, hvorefter der foreslås en pligt for opstiller til også at tilbyde salgsoption til naboer, der

får tilkendt værditab, såfremt deres beboelsesejendom ligger inden for seks gange møllehøjde fra vindmøl-

ler eller 200 m fra solcelleanlæg, bølgekraftanlæg og vandkraftværker.

Med hensyn til hvilke personoplysninger, der vil indgå i de offentliggjorte afgørelser, skal det bemærkes, at

de offentliggjorte afgørelser i dag indeholder adressen på den beboelsesejendom, som afgørelsen vedrører;

en kort beskrivelse af de dele af beboelsesejendommen, der har relevans for fastsættelsen af værditabet;

taksationsmyndighedens vurdering af ejendommens værdi og værditabet; en kort gengivelse af ejers be-

mærkninger og endelig en begrundet afgørelse om værditabet, der også tager stilling til ejers bemærknin-

ger samt en klagevejledning. Navnene på ejeren af ejendommen samt dennes repræsentant ved taksati-

onsmyndighedens besigtigelse offentliggøres aldrig og er derfor altid overstreget i de offentliggjorte afgø-

relser, ligesom følsomme personoplysninger om fx sygdomsforløb eller tilsvarende er overstreget.

Den foreslåede offentliggørelsespligt forventes ikke at ændre i typen af oplysninger, der vil blive offentlig-

gjort med afgørelserne fremover.

Set i lyset af personoplysningernes karakter, vurderes det, at de samfundsmæssige hensyn som varetages

ved offentliggørelsen er tilstrækkeligt tungtvejende til at indføre en pligt for taksationsmyndigheden til

systematisk at offentliggøre taksationsmyndighedens afgørelser. Disse tungtvejende hensyn er hensynet til

gennemsigtighed for opstillere, der skal beregne udgifter til værditab i forbindelse med et VE-projekt, og

hensynet til gennemsigtighed for naboer til kommende VE-anlæg, der bør kende størrelsen af udbetalte

værditab i forbindelse med lignende VE-projekter. De offentliggjorte oplysninger er endvidere proportionel-

le med behovet for offentliggørelse.

Ejer vil blive orienteret om offentliggørelsen af afgørelsen; at afgørelsen fremover vil være tilgængelig på

taksationsmyndighedens hjemmeside, og at ejers navn vil blive anonymiseret i afgørelsen, inden afgørelsen

offentliggøres.

(§ 7, stk. 5)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 4, at taksationsmyndigheden består af 1

formand, der opfylder betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, og 1 sagkyndig i vurdering af

værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er formandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i

disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejendommens værditab fremgår af afgørelsen. Klima-,

energi- og forsyningsministeren beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Der er i dag beskikket et antal taksationsformænd og sagkyndige. Taksationsformænd beskikkes af Klima-,

Energi- og Forsyningsministeriet, mens beskikkelsen af de sagkyndige er delegeret til Energistyrelsen. Det er

praksis, at både formænd og sagkyndige beskikkes for 2 år ad gangen. De sagkyndige er normalt ejen-

domsmæglere. De sagkyndige oplyses i deres beskikkelsesbreve om, at såfremt de i beskikkelsesperioden

ophører med at virke som ejendomsmæglere, så bedes de meddele dette til sekretariatet for taksations-

myndigheden (der varetages af Energistyrelsen, jf. den gældende bestemmelse i VE-lovens § 8, stk. 1).

Det fremgår af forslaget til

§ 7,

stk.

at taksationsmyndigheden består af 1 formand, der skal have en juri-

disk kandidateksamen, og 1 sagkyndig i vurdering af værdien af ejendomme. I tilfælde af uenighed er for-

mandens stemme afgørende. Den sagkyndige kan i disse tilfælde anmode om, at dennes vurdering af ejen-

dommens værditab og salgsoptions størrelse fremgår af afgørelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren

beskikker et antal taksationsformænd og sagkyndige.

Med den foreslåede § 7, stk. 5, 1. pkt., vil det fremover være et krav, at en formand skal have en juridisk

kandidateksamen i stedet for at opfylde betingelserne for at kunne udnævnes som dommer, som det er

tilfældet efter gældende ret. Ændringen skal sikre, at det fremover vil være muligt at beskikke taksations-

formænd, der har den nødvendige viden om og erfaring med forvaltningsret, boligret og evt. erstatningsret

med hensyn til at kunne træffe afgørelser om værditab på beboelsesejendomme og salgsoption på ejen-

domme

–

uagtet, at disse ikke nødvendigvis opfylder betingelserne til at kunne udnævnes som dommer.

Det bemærkes, at der ligeledes alene er krav om en juridisk kandidateksamen ved beskikkelse af formæn-

dene for de taksationskommissionerne og overtaksationskommissionerne, der nedsættes af i medfør af lov

om offentlige veje til at tage stilling til erstatningsspørgsmål, der falder under denne lovs område

–

eller

som i medfør af andre love henvises til disse kommissioner, jf. §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014.

Efter gældende ret, der videreføres i forslaget til § 7, stk. 5, 2. og 3. pkt., er formandens stemme afgørende

ved uenighed mellem taksationsmyndighedens formand og sagkyndig om en afgørelse om værdien af en

beboelsesejendom

–

men den sagkyndige kan anmode om, at dennes vurdering af en ejendoms værditab

fremgår af afgørelsen. Med den foreslåede § 7, stk. 5, 3. pkt., vil den sagkyndige også ved uenighed om en

salgsoptions størrelse kunne anmode om, at den sagkyndiges vurdering af salgsoptionens størrelse fremgår

af afgørelsen.

Med den foreslåede § 7, stk. 5, 4. pkt., videreføres gældende ret for så vidt angår, at det er klima-, energi-

og forsyningsministeren, der beskikker taksationsformænd og sagkyndige.

Den juridiske formand vil anmode en af de udpegede sagkyndige om at deltage i den konkrete sag. Ved

udpegningen af den konkrete sagkyndige vil der blive lagt vægt på, at den pågældende ikke driver virksom-

hed i det pågældende område, således at eventuelle interessekonflikter undgås. Det er dog samtidig vigtigt

at sikre, at den pågældende har kendskab til priser og prisudvikling for ejendomme i området.

Taksationsmyndigheden har sin egen hjemmeside, hvori der vejledes om ordningen.

Da taksationsmyndigheden er en del af den offentlige forvaltning, er den i sin virksomhed underlagt offent-

lighedsloven, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.

(§ 7, stk. 6)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 5, at klima-, energi- og forsyningsministeren

kan fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honorering.

Der er med hjemmel i den gældende bestemmelse i VE-lovens § 7, stk. 5, udstedt en bekendtgørelse om

værditab på fast ejendom ved opstilling af vindmøller, jf. bekendtgørelse nr. 279 af 3. april 2009. Bekendt-

gørelsen indeholder regler om sekretariatets arbejde for taksationsmyndigheden. Bekendtgørelsen inde-

holder også en bestemmelse om, at de udpegede formænd samlet skal mødes med sekretariatet for taksa-

tionsmyndigheden 2 gange årligt med henblik på drøftelser af generel karakter og opnåelse af fælles for-

ståelse omkring generelle problemstillinger. Hensigten er især at sikre nogenlunde ensartet praksis over

hele landet. Der kan ikke træffes afgørelse vedrørende konkrete sager på disse møder. Endelig indeholder

bekendtgørelsen regler om honorering af medlemmerne af taksationsmyndigheden.

Det fremgår af forslaget til

§ 7,

stk.

at klima-, energi-, og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere

regler om beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige og taksationsmyndighedens virksomhed og

honorering.

Med den foreslåede § 7, stk. 6, videreføres den bemyndigelsen, som klima-, energi- og forsyningsministeren

har efter gældende ret til at fastsætte nærmere regler om taksationsmyndighedens virksomhed og honore-

ring. Herudover udvides bemyndigelsen, således at ministeren fremover også vil kunne fastsætte regler om

beskikkelse af taksationsformænd og sagkyndige. Det er hensigten med bemyndigelsen, at der i en kom-

mende revision af bekendtgørelse 279 af 3. april 2009 skal fastsættes regler, der kan sikre dels den konti-

nuerlige faglighed samt habilitet i taksationsmyndigheden, og dels klarhed og ensartethed i sagsbehandlin-

gen af udnævnelser og aftrædelser af formænd og sagkyndige. Det er således hensigten at sikre, at taksati-

onsformændene kontinuerligt har den relevante viden om forvaltningsret, boligret og erstatningsret, og at

de sagkyndige er ansat i et relevant job og har den nødvendige erfaring. Det er endvidere hensigten at fast-

sætte regler om, at medlemmerne af taksationsmyndigheden beskikkes for 2 år ad gangen samt indberet-

ningsprocedurer for medlemmer af taksationsmyndigheden ved ændringer, der kan have betydning for

medlemmets virke i taksationsmyndigheden

–

herunder hjemmel til at trække beskikkelsen tilbage, ifald

medlemmet ikke længere opfylder de i reglerne fastsatte betingelser for at være beskikket som medlem af

taksationsmyndigheden.

Til nr. 7.

(§ 8, stk. 2)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 8, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren

giver vindmølleopstillere, opstillere af solcelleanlæg, ejere af beboelsesejendomme og andre vejledning om

værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal anvendes til orientering af

ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab, jf. §§ 9 og 10.

Vejledningspligten i § 8, stk. 2, er delegeret til Energistyrelsen.

Forslaget indeholder en nyaffattelse af

§ 8, stk. 2.

Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der foreslås

flere ændringer af bestemmelsen.

Det fremgår af forslaget til § 8, stk. 2, at klima-, energi- og forsyningsministeren giver vejledning om værdi-

tabsordningen og salgsoptionsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal an-

vendes til orientering af ejere, og om muligheden for at opnå betaling for værditab og salgsoption, jf. §§ 9

og 10.

Med den foreslåede § 8, stk. 2, videreføres gældende ret for så vidt angår klima-, energi-, og forsyningsmi-

nisterens (i praksis Energistyrelsens) pligt til at yde vejledning af opstillere af VE-anlæg, ejere af beboelses-

ejendomme og andre om værditabsordningen, herunder om fremgangsmåden og det materiale, som skal

anvendes til orientering af ejere. Gældende ret videreføres også for så vidt ministerens (Energistyrelsens)

pligt til at yde vejledning til ejere af beboelsesejendomme i nærheden af planlagte VE-anlæg med hensyn til

muligheden for at opnå betaling for værditab.

Ændringerne af § 8, stk. 2, består blot i, at pligten til at yde vejledning til opstillere af VE-anlæg, ejere af

beboelsesejendomme og andre udvides til også at omfatte vejledning om salgsoptionsordningen

–

samt at

opremsningen af modtagerne af vejledning fjernes. Sidstnævnte ændring er en lovteknisk ændring, hvor en

generel vejledningspligt erstatter en længere opremsning af alle berettigede modtagere af vejledning efter

§ 8, stk. 2. Dette som følge af at der med lovforslaget foreslås, at også opstillere af solceller samt bølge-

kraftanlæg og vandkraftværker, der modtager støtte, fremover skal være omfattet af værditabsordningen

og den foreslåede salgsoptionsordning.

Vejledningspligten efter § 8, stk. 2, forventes fortsat delegeret til Energistyrelsen.

Til nr. 8.

(§ 9)

Lovforslaget indeholder en nyaffattelse af

§ 9

i VE-loven. Nyaffattelsen sker af lovtekniske grunde, da der

foreslås omfattende ændringer af flere stykker i § 9.

(§ 9, stk. 1)

Det fremgår af den gældende bestemmelse i VE-lovens § 9, stk. 1, i VE-loven at den, der ønsker at opstille

vindmøller, som kræver VVM-tilladelse efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete

projekter (VVM), skal i høringsperioden og inden 4 uger før udløbet af høringsfristen for miljøkonsekvens-

rapporten afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for de

omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værditabs-

og køberetsordningerne, jf. også § 13, stk. 6. For møller, der ikke kræver VVM-tilladelse, afholdes det of-

fentlige møde, inden 4 uger efter at kommunen har offentliggjort afgørelse om, at VVM-tilladelse ikke er

påkrævet. For havvindmøller afholdes det offentlige møde på en lokalitet, som klima-, energi- og forsy-

ningsministeren anviser, og senest 8 uger efter udstedelse af etableringstilladelse efter § 25. For solcellean-

læg afholdes det offentlige møde, inden 4 uger efter der er indgået kontrakt om pristillæg. Tid og sted for

møderne aftales med klima-, energi- og forsyningsministeren.

Opgaverne er delegeret til Energistyrelsen.

Det fremgår af forslaget til

§ 9, stk. 1,

at den, der ønsker at opstille anlæg omfattet af § 6, stk. 1, jf. dog § 6,

stk. 3 og 4, skal afholde et offentligt møde. På mødet redegør opstilleren for opstillingens konsekvenser for

de omkringliggende beboelsesejendomme, og klima-, energi- og forsyningsministeren redegør for værdi-

tabs-, salgsoptions- og VE-bonusordningen, jf. også stk. 4. Opstiller aftaler tid og sted for mødet med klima-,

energi- og forsyningsministeren. Med mindre klima-, energi- og forsyningsministeren dispenserer fra tidsfri-

sterne for afholdelsen af mødet, skal mødet afholdes inden for følgende tidsfrister: