Til høringsparterne
Kontor/afdeling
Center
for
vedvarende
energi
Dato
3. december 2019
Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende
energi, lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
Hermed sendes udkast til Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven (Afholdelse af udbud af
pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning
samt oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn pulje m.v.) i høring.
Forslagets hovedelementer i medfør af Energiaftale 2018
Flere af lovforslagets ændringer er en følge af energiaftalen af 29. juni 2018 og
aftale om ordninger til fremme af lokal og kommunal opbakning til vedvarende
energi fra november 2019. På den baggrund foreslås der med lovforslaget følgende
ændringer:
1. Bemyndigelse vedr. teknologineutrale udbud af pristillæg i 2020-2024.
Med lovforslaget foreslås det at indsætte en ny bemyndigelse til ministeren til at
afholde teknologineutrale udbud for solceller, landvindmøller, åben dør-
havvindmøller samt bølge- og vandkraft i perioden 2020-2024.
2. Ophævelse af køberetsordningen
Med lovforslaget foreslås det, at ophæve køberetsordningen, fordi ordningen
ikke lever op til hensigten om at bidrage til øget lokal accept af vindmølle- og
solcelleprojekter.
3. VE-bonusordning
Det foreslås at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at fast-
sætte regler om, at opstillere af VE-anlæg skal tilbyde naboer til anlægget en
årlig udbetaling svarende til produktionen fra 5 kW af VE-anlæggets kapacitet i
hele anlæggets levetid (VE-bonus).
4. Ændring af værditabsordningen
Med lovforslaget foreslås det primært, at flytte tidspunktet for vurderingen af
værditabet af en beboelsesejendom til efter VE-anlæggets første producerede
kWh.
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/5