LOVNOTAT om lovforslag om ændring af lov om fremme af vedvarende energi,
lov om elforsyning, ligningsloven og personskatteloven
(Afholdelse af udbud af pristillæg til produktion af vedvarende energi i 2020-
2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning samt opret-
telse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, Grøn Pulje mv.) (feb. II)
Center
Grøn Omstilling
Team
Grøn Energi
Dato
28. november 2019
J nr.
2019-1549
/ PEKEM
1. Formål og baggrund
Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:
a)
Lovfæstelse af bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren til afholdelse
af teknologineutrale udbud af støtte til elektricitet produceret på solceller, landvind-
møller og kystnær åben dør-havvind samt bølge- og vandkraft i 2020-2024.
Nedlæggelsen af køberetsordningen for vindmøller samt for solceller, der har vundet
støtte i de teknologineutrale udbud.
Oprettelsen af en VE-bonus til de nære naboer til vedvarende energianlæg.
Administrative justeringer af værditabsordningen, herunder flytning af tidspunktet for
værditabsvurderingen.
Oprettelse af en salgsoptionsordning så de nærmeste naboer til VE-anlæg kan sæl-
ge deres hus til VE-opstillere.
Oprettelse af Grøn Pulje til kommuner, hvori der opstilles VE-anlæg.
Ændring af bemyndigelse for at kunne fastsætte regler om nettilslutning til det kollek-
tive elnet for bølge- og vandkraft.
Ændring i bemyndigelse til at tilbagekalde godkendelser til virksomheder til at certifi-
cere eller servicere vindmøller samt mulighed for at suspendere godkendelser.
Ændring i bemyndigelsen til at påbyde standsning af vindmøller.
Ændring i bemyndigelsen til at fastsætte regler, der henviser til tekniske standarder
og internationale vedtagelser.
Indsættelse af slutdato for ansøgning om udbetaling af pristillæg til husstandsvind-
møller og forhøjet pristillæg til solcelleanlæg.
b)
c)
d)
e)
f)
g)
h)
i)
j)
k)
Ad a. Lovfæstelse af bemyndigelse til klima-, energi- og forsyningsministeren, så-
ledes at der kan afholdes teknologineutrale udbud af pristillæg i 2020-2024
Klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at afholde teknologineutrale udbud
for solceller, landvindmøller, åben dør-havvindmøller samt bølge- og vandkraft i årene
2020-2024. Udbudspuljernes størrelse vil i henhold til energiaftalen finansieres via de
sammenlagt 4,2 mia. kr., der er allokeret til udbygningen med vedvarende energi. Ud-
budspuljernes størrelse indgår ikke i lovforslaget, da ministeren alene i lovændringen
bemyndiges til at afholde teknologineutrale udbud. Udbudspuljernes størrelse besluttes i
energiforligskredsen.
Ad b. Nedlæggelse af køberetsordningen
Analysen af den tidligere køberetsordning viser, at ordningen ikke lever op til hensigten
om at bidrage til øget lokal accept af vindmølle- og solcelleprojekter og dermed udbygning
af VE. Med lovforslaget foreslås det derfor, at køberetsordningen afskaffes.
Side 1/3