Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 112
Offentligt
2117355_0001.png
Den 3. december 2019
Til medlemmerne af Folketingets
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg
Opfølgning på møde i udvalget d. 28. november 2019
Dette notat følger op med yderligere oplysninger vedrørende to spørgsmål, som blev drøftet på
vores møde med Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget torsdag d. 28. november. Det drejer sig
dels om reglerne for annullering af CO
2
-kvoter under den såkaldte fleksibilitetsmekanisme, og
dels om forskelle i modelberegninger af gennemslaget af kvoteannulleringer på de faktiske CO
2
-
udledninger.
Regler for kvoteannullering under fleksibilitetsmekanismen
På udvalgsmødet d. 28/11 opstod spørgsmålet, i hvilken grad Danmark binder sig til at
gennemføre kvoteannullering under fleksibilitetsmekanismen, hvis regeringen inden udgangen af
i år meddeler EU-Kommissionen, at man gerne vil have muligheden for at benytte sig af dette
instrument som led i opfyldelsen af Danmarks reduktionsforpligtelse for ikke-kvotesektoren. Vi
har efterfølgende undersøgt dette spørgsmål nærmere, og vores forståelse af reglerne for
kvoteannullering er herefter som følger.
Danmark har mulighed for at benytte kvoteannullering under fleksibilitetsmekanismen op til en
årlig grænse på maksimalt 2 procent af Danmarks udledning fra ikke-kvotesektoren i 2005,
svarende til cirka 0,8 mio. tons årligt. Danmark skal inden udgangen af 2019 meddele
Kommissionen, om vi ønsker at benytte denne mulighed. I så fald vil den danske stat i hvert af
årene i femårsperioden fra 2021 til og med 2025 årligt få tildelt ca. 0,8 mio. tons kvoter færre
kvoter til bortauktionering. Fra 2026 og igen fra 2028 kan Danmark vælge at reducere mængden
af kvoter, som ønskes annulleret.
Hvis Danmark inden udgangen af i år meddeler, at vi ønsker at benytte muligheden for
kvoteannullering, binder vi os således på forhånd til at annullere i alt ca. 4 mio. tons kvoter i
femårsperioden 2021-2025 med et deraf følgende indtægtstab for staten i form af lavere
indtægter fra auktionering af kvoter. Med den nuværende kvotepris på ca. 25 euro per ton
indebærer det et samlet statsligt indtægtstab på ca. 750 mio. kr. frem mod 2025, fordelt ligeligt
over årene 2021-2025. I sidste halvdel af næste årti vil annullering af de resterende 4 mio tons
kvoter derimod være en option, som Danmark kan vælge at udnytte eller ej.
Modelberegninger af gennemslaget af kvoteannullering
På udvalgsmødet d. 28/11 drøftede vi også, hvor lang tid der med de nuværende regler for
kvotesystemet kan forventes at gå, før en kvoteannullering slår igennem på de faktiske
udledninger inden for kvotesystemet, når man tager hensyn til, at annullering af kvoter under
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Opfølgende notat om kvoteannulleringer fra Det Økonomiske Råd og Økonomisk Institut (KU)
fleksibilitetsmekanismen ikke reducerer størrelsen af det kvoteoverskud, der beregningsteknisk
udløser overførsel af overskydende kvoter til den nye Markedsstabiliseringsreserve. På den
vedhæftede slide med overskriften ”Gennemslag af kvoteannullering på de faktiske udledninger”
viser vi resultaterne af simulationer med henholdsvis Klimarådets og De Økonomiske Råds
modeller for kvotemarkedet af et eksperiment, hvor Danmark over perioden 2021-2030 i alt
annullerer 8 mio. tons kvoter fordelt med 0,8 mio. tons om året over tiårsperioden. I begge
modeller antages, at kvoteannulleringen annonceres ved indgangen til 2020 og således er fuldt
forudset fra dette tidspunkt. Endvidere forudsættes beregningsteknisk i begge modeller, at de
regler for kvotesystemet, der blev vedtaget i forbindelse med den nylige reform af systemet, vil
blive fastholdt fremover. Der er dermed tale om fuldt sammenlignelige simulationseksperimenter
med begge modeller.
I tabellen i den vedhæftede slide angiver tallene uden parentes den skønnede effekt på de
samlede udledninger opgjort i mio. tons CO
2
, mens tallene i parantes angiver faldet i de faktiske
udledninger som andel af den samlede kvoteannullering på 8 mio. tons. Det fremgår, at
gennemslaget af kvoteannullering på udledningerne er noget langsommere i Klimarådets model
end i De Økonomiske Råds model. Dette afspejler forskelle i antagelser om hastigheden af de
tekniske fremskridt inden for alternative grønne energiteknologier og om prisfølsomheden i
efterspørgslen efter CO
2
-kvoter.
Forskellene i modelresultater illustrerer den usikkerhed, der uundgåeligt knytter sig til
økonomiske fremskrivninger over lange tidshorisonter. Det fremgår dog også, at gennemslaget af
kvoteannullering på de faktiske udledninger ifølge begge modeller vil være begrænset på kort og
mellemlangt sigt. Endvidere implicerer begge modeller, at der er mere end fuldt gennemslag af
kvoteannulleringen på helt langt sigt. Det skyldes de særlige regler for annullering under
fleksibilitetsmekanismen, der indebærer, at de annullerede kvoter fortsat tæller med i det
kvoteoverskud, som udløser overførsel og efterfølgende annullering af kvoter i
Markedsstabiliseringsreserven. Ved kvoteannullering uden for fleksibilitetsmekanismen i det
kommende årti vil der derimod aldrig opnås fuldt gennemslag.
Uenigheden mellem os drejer sig om, hvilken vægt der skal lægges på tidsforskydningen mellem
kvoteannulleringen og dens gennemslag på de faktiske udledninger. Uagtet denne uenighed
håber vi, at ovenstående oplysninger kan være til nytte for udvalgets medlemmer.
Med venlig hilsen
Professor Lars Gårn Hansen
De Økonomiske Råd og Københavns Universitet
Professor Peter Birch Sørensen
Københavns Universitet
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 112: Opfølgende notat om kvoteannulleringer fra Det Økonomiske Råd og Økonomisk Institut (KU)
2117355_0003.png