Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 11
Offentligt
2087136_0001.png
Analyse af det samfundsøkonomiske
potentiale for energibesparelser
September 2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0002.png
Udarbejdet for SYNERGI og Renovering på dagsordenen af:
Ea Energianalyse
Gammeltorv 8, 6. tv.
1457 København K
T: 60 39 17 16
E-mail: [email protected]
Web:
www.eaea.dk
2 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
Indhold
1
Sammenfatning ...................................................................................4
1.1 Metode ............................................................................................... 4
1.2 Hovedresultater .................................................................................. 7
2
Metode og datagrundlag ................................................................... 12
2.1 Datagrundlag og litteraturvalg ......................................................... 13
2.2 Samfundsøkonomiske omkostninger til forsyning af energi ............ 19
2.3 Multiple benefits .............................................................................. 22
3
Resultater ......................................................................................... 26
3.1 Indregning af varmepumper som energibesparelser ....................... 32
3.2 Betydning af rebound effekten ........................................................ 33
3.3 CO
2
-reduktionspotentiale ................................................................. 34
4
Barrierer og virkemidler ..................................................................... 36
4.1 De væsentligste overordnede virkemidler ....................................... 36
4.2 Barrierer for implementering af energisparetiltag ........................... 38
4.3 Virkemidler til at fremme energibesparelser ................................... 39
5
Udvalgte referencer ........................................................................... 42
Bilag A: Endelig energiforbrug, 2017, ekskl. transport ................................ 43
Bilag B: Omregningstabeller mellem energienheder ................................... 44
3 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
1 Sammenfatning
Indledning
Et enigt folketing har i energiaftalen fra juni 2018 aftalt, at Danmark vil
arbejde mod netto-nuludledning i overensstemmelse med Paris-aftalen og for
et mål om netto-nuludledning i EU og i Danmark senest i 2050.
Analyser fra bl.a. Klimarådet, Energikommissionen og tidligere
Klimakommissionen peger på, at både vedvarende energi og
energieffektiviseringstiltag er vigtige virkemidler for at nå de langsigtede
målsætninger så billigt som muligt.
På foranledning af SYNERGI og Renovering på dagsordenen har Ea
Energianalyse foretaget en analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for
energibesparelser frem mod 2050. Genstandsfeltet for analysen er det
endelige energiforbrug inden for produktionserhverv, handel og service og
husholdninger. På grund af utilstrækkeligt datagrundlag er visse
anvendelsesområder dog ikke medtaget i analysen, det drejer sig om ikke-
opvarmningsrelateret elforbrug i husholdninger samt anvendelse af el i
apparater indenfor handel og service.
Nærværende rapport giver først en kortfattet opsummering af
hovedresultater og metode efterfulgt af en mere detaljeret gennemgang af
fremgangsmåde, litteratur og resultater. Afslutningsvis præsenteres en
indledende kortlægning af barrierer for at implementere energibesparelser og
virkemidler til at fremme energisparetiltag.
1.1 Metode
Energiforbruget inden for de områder, som analysen omfatter, udgjorde i alt
ca. 350 PJ i 2017. Heraf knap 300 PJ brændsler og varme og godt 50 PJ el. I
2005 blev der til sammenligning brugt skønsmæssigt 377 PJ inden for de
samme områder. Reduktionen i energiforbrug fra 2017 i forhold til 2005 er
sket inden for produktionserhvervene, mens energiforbruget i husholdninger
og handel og service har været omtrent uændret.
Metodisk er analysen af det samfundsøkonomiske energisparepotentiale
grebet an via tre delanalyser af dels:
•
Direkte omkostninger til energibesparelser,
dvs. meromkostninger til
køb af mere energieffektive apparater eller omkostninger til drift af
mere energieffektive processer og praksisser.
•
Gevinsten for energisystemet
forbundet med et lavere energiforbrug,
herunder omkostninger til nettilslutning, udbygning af elnettet og
lagring. Gevinsterne er opgjort for 2030 og 2050. I 2050 er
4 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
•
energisystemet forudsat omstillet til 100 procent VE-baseret
forsyning. Omkostninger til sparet CO
2
og øvrige emissioner (SO
2
,
NOx, partikler mv) er indregnet som en del af
forsyningsomkostningen.
Øvrige gevinster
–
såkaldte multiple benefits - forbundet med
energibesparelser.
Fokus har været på værdisætning af
sundhedsgevinster forbundet med energirenovering i form af bedre
indeklima.
Det samfundsøkonomisk rentable niveau af energibesparelser er herefter
bestemt ved at holde omkostninger til at gennemføre energibesparelser op
imod de marginale samfundsøkonomiske omkostninger til forsyning af energi.
Det skal understreges, at virkemiddelomkostninger til realisering af
besparelserne ikke er kvantificeret.
Omkostninger til
energibesparelser
A
nalysen af de direkte omkostninger til energibesparelser er så vidt muligt
baseret på dansk litteratur og data, suppleret med internationale kilder og
egne beregninger. De vigtigste kilder er:
•
•
•
•
Var e esparelser i eksistere de yg i ger , SBi,
: Da er
grundlag for vurdering af energisparepotentialer i klimaskærmen.
Gevi ster ved øget rug af data og digitaliseri g i yg i ger , V&M,
2018: Input til besparelsespotentialer i bygningsinstallationer.
Opti izi g the e ergy usage of Te h i al Buildi g Syste s , E ofys,
2017: Input til besparelsespotentialer i bygningsinstallationer.
Kortlæg i g af e ergisparepote tialer i erhvervslivet , COWI,
:
Danner grundlag for vurdering af energisparepotentialet i
erhvervslivet.
Litteraturkortlægningen har vist, at datagrundlaget til at bestemme
besparelsespotentialer og omkostninger inden for erhvervslivet og
bygningsinstallationer er forholdsvist svagt. Kilderne er enten af ældre dato
eller bygger i betydeligt omfang på udenlandske data, og der vurderes at være
et potentiale for både metodiske og faglige forbedringer af
potentialevurderingerne. Endelig fokuserer de fleste kilder alene på dagens
teknologier og priser, hvilket står i modsætning til teknologikatalogerne inden
for energiforsyning, som indeholder fremskrivninger helt frem til 2050.
Vi opfordrer derfor til, at der gennemføres opdaterede og mere grundige
analyser af energisparepotentialet, særligt inden for erhvervslivet.
Gevinster ved
energibesparelser
Gevinsterne ved energibesparelser består hovedsageligt i et mindre behov for
produktion og indkøb af energi og besparelser i energiinfrastrukturen. Frem
mod 2030 er det både fossil og grøn energi, der spares, og i 2050 er det alene
grøn energi
–
primært el
–
der enten anvendes direkte i varmepumper i den
individuelle og kollektive varmeforsyning eller til produktion af
5 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
biobrændstoffer og elektrofuels, som erstatning for gas og olie, der spares.
Brændsels- og CO
2
-prisforudsætninger for 2030 er baseret på Energistyrelsens
samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Brændselspriserne i 2050 er
forlænget ud fra de samfundsøkonomiske forudsætninger, da disse kun går til
2040.
I 2030 antages en CO
2
-kvotepris på 189 kr./ton og en samfundsøkonomisk
omkostning til reduktion af CO
2
i det ikke-kvoteomfattede område på 329
kr./ton.
Elprisen for 2030 og 2050 er beregnet med elmarkedsmodellen Balmorel og
udtrykker en markedspris på el i et elsystem under omstilling til vedvarende
energi. I 2030 udgør elmarkedsprisen 36 øre/kWh og i 2050, hvor CO
2
-
udledningen fra det samlede europæiske elsystem er reduceret med mere
end 95 procent, er den beregnet til 38,5 øre/kWh. Fremskrivningen af elpriser
på så lang sigt er selvsagt behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed
relateret til blandt andet prisudviklingen for vedvarende energi, prisen på
energilagring og udviklingen i elforbruget. Forudsættes eksempelvis en kraftig
stigning i efterspørgslen på el til produktion af syntetiske brændstoffer, peger
modelanalyserne på, at elprisen kan stige til omkring 44 øre/kWh i 2050.
Til elkundernes pris er dertil lagt omkostninger til forstærkning af det
overordnede elnet og udbygning/forstærkning af lokale elnet.
For klassisk elforbrug i husholdningerne udgør den samfundsøkonomiske
elpris 579 kr./MWh i 2030 stigende til 665 kr./MWh 2050. Netomkostningerne
er lidt lavere end i Energistyrelsens beregningsforudsætninger, fordi de
marginale omkostninger til håndtering af et ekstra elforbrug vurderes at være
lavere end de gennemsnitlige netomkostninger.
Oveni de marginale energiforsyningsomkostninger er tillagt beregnede
miljøskadeomkostninger baseret på emissionsfaktorer og miljøpriser oplyst i
Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Generelt er
miljøomkostningerne dog små, ca. 0-6 kr./GJ (0-2 øre/kWh), med undtagelse
af biomasse anvendt i husholdninger.
Multiple benefits
Mange studier peger på, at der er en række afledte effekter ved
energieffektiviseringer, her kaldet multiple benefits, som oftest ikke
medregnes i vurderingen af energispareprojekter. Multiple benefits kan for
eksempel omfatte forbedret forsyningssikkerhed, lavere ressourceforbrug,
øget beskæftigelse, bedre komfort, øget produktivitet og indlæring og bedre
indeklima. Mange af disse gevinster er vanskelige at værdisætte, og vi har
6 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
derfor afgrænset os til at se på gevinsterne forbundet med et bedre
indeklima. I husholdninger inkluderes følgende effekter: mindre risiko for
kondensdannelse på vægge og dermed lavere risici for dannelse af
skimmelsvamp, mindre indendørsluftforurening som er relateret til øget
forekomst af allergi, hjerte-lungesygdomme og kræft og reduceret
vinterdødelighed pga. forbedret varmekomfort i fyringssæsonen. I
erhvervsbyggeri inkluderes produktivitetsgevinster, som er relateret til at
isolering og optimering af ventilationssystemer kan give forbedret komfort og
forbedret luftkvalitet.
Vi baserer os på resultater fra det EU-finansierede COMBI-projekt, ledet af det
tyske Wuppertal institut, som peger på, at de sundhedsrelaterede multiple
benefit gevinster i gennemsnit udgør godt 15 kr. per GJ sparet energi (~5
øre/kWh)
–
både i husholdninger og bygninger indenfor handel og service. Det
svarer til i størrelsesordenen 15-20 procent af de sparede energiomkostninger
i bygninger. De største sundhedsudfordringer ligger hos
lavindkomstgrupperne,
de såkaldt e ergi-fattige og so ialt sår are,
så hvis
gevinsten på ca. 15 kr./GJ skal indfris, vil det formentligt kræve specifikke
virke idler ålrettet de e ergi-fattige og
socialt sårbare, da disse grupper
vil have vanskeligt ved selv at finansiere energibesparelser.
1.2 Hovedresultater
Det samfundsøkonomisk rentable niveau af energibesparelser findes ved at
sammenholde de samfundsøkonomiske gevinster ved energibesparelser med
omkostningerne til at realisere dem. Resultaterne opstilles herefter i en
Marginal Abatement Cost (MAC) kurve, som rangerer tiltagene fra de mest
kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de mindst kosteffektive. Tiltag,
som har en negativ marginal netto-omkostning, er samfundsøkonomisk
rentable at gennemføre.
Der er som nævnt betydelig usikkerhed forbundet med kvantificering af
multiple benefits, ligesom opgørelsen af besparelsespotentialet i
produktionserhverv er behæftet med en væsentlig usikkerhed, som bl.a.
skyldes, at nogle tiltag kan have overlappende effekter. Derfor er der vist to
MAC-kurver i figuren, en minimumvurdering hhv. en maksimumvurdering
–
som adskiller sig ved, om multiple benefits er indregnet og hvor mange af
industripotentialerne, der indgår. Potentialerne er opgjort for 2030 hhv. 2050.
Energirenoveringer af bygninger er som hovedregel mest rentable at
gennemføre, når bygningsejeren alligevel står over for at renovere bygningens
klimaskærm. Det antages at ske med en 30 års cyklus, hvilket betyder, at det
samfundsøkonomiske renoveringspotentiale nødvendigvis må indfris gradvist
7 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
frem mod 2050. I 2030 indregnes derfor kun en 1/3 af det samlede
langsigtede økonomiske potentiale inden for energioptimering af
bygningernes klimaskærm, mens det fulde potentiale indgår i 2050. Desuden
forudsættes det, at 20 procent af den eksisterende bygningsmasse er udfaset
og erstattet af nyt lavenergibyggeri frem mod 2050.
Det samlede
samfundsøkonomiske
besparelsespotentiale
I 2030 vurderes det samlede samfundsøkonomiske besparelsespotentiale på
ovenstående baggrund at udgøre en reduktion på 15-21 procent
sammenholdt med 2017. Tillægges den reduktion i energiforbruget, som er
sket i perioden 2005 til 2017 inden for de samme forbrugsområder, bliver den
totale reduktion i energiforbruget på 22-27 procent sammenholdt med 2005.
I 2050 øges det samfundsøkonomiske potentiale til mellem ca. 87 og 110 PJ.
Det skal dog understreges, at potentialet i 2050 naturligvis er forbundet med
større usikkerhed, bl.a. fordi analyserne af sparetiltag alene ser på de
teknologier og priser, vi kender i dag.
Uden multiple benefits og med minimumsvurderingen af potentialer i
produktionserhvervene vurderes det årlige samfundsøkonomiske potentiale
at udgøre ca. 3,1 mia. kr. i 2030 (arealet under x-aksen). Inklusive multiple
benefits og med maksimumvurdering af potentialer i produktionserhvervene
vurderes det, at det årlige samfundsøkonomiske potentiale udgør ca. 4,2 mia.
kr. i 2030. De tilsvarende årlige værdier frem mod 2050 er henholdsvis ca. 6,8
og 9,2 mia. kr.
8 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0009.png
Figur 1. MAC-kurver for energibesparelser i 2030 og 2050.
9 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0010.png
Akkumulerede gevinster
frem mod 2050
De akkumulerede samfundsøkonomiske gevinster frem mod 2050 ses i figur 3.
I grafen vises både det høje og det lave estimat af den samfundsøkonomiske
gevinst (altså med og uden multiple benefits og de tværgående potentialer).
Den akkumulerede samfundsøkonomiske gevinst er i det høje scenarie ca. 162
milliarder kroner uden diskontering i 2050. Med en diskonteringsrente på 4
procentprocent, som er Finansministeriets anbefalede diskonteringsrente til
samfundsøkonomiske analyser på tværs af sektorer, er den akkumulerede
værdi i 2050 ca. 76 milliarder kroner. Hvis multiple benefits og de tværgående
potentialer ikke medtages, bliver værdien af de samfundsøkonomiske
energibesparelser ca. 118 milliarder kroner i 2050 og ca. 56 milliarder kroner,
hvis værdien diskonteres med 4 procent årligt.
Mia. kr.
180
160
140
120
100
80
60
40
20
0
Udvikling i akkumuleret samfundsøkonomisk gevinst
over tid
Figur 2: Akkumuleret samfundsøkonomisk potentiale med og uden multiple benefits og
Tværgående Potentialer frem mod 2050 med og med og uden diskontering af fremtidig værdi
med 4 procent årligt.
2020
2022
2024
Akk. samfundsøkonomisk gevinst - høj
Akk. samfundsøkonomisk gevinst - høj (diskonteret 4%)
Akk. Samfundsøkonomisk gevinst - lav
Akk. samfundsøkonomisk gevinst - lav (diskonteret 4%)
2026
2028
2030
2032
2034
2036
2038
2040
2042
2044
2046
2048
2050
Effekt af mere
energieffektive
opvarmningsinstallation
er
Det er ikke entydigt hvilke energimæssige tiltag, der bør betragtes som
besparelser. Bedre isolering og mere energieffektive belysningskilder er
åbenlyst energibesparelser, derimod er det ikke entydigt, om udskiftning af et
oliefyr med en varmepumpe er en energibesparelse, eller om det snarere bør
betragtes som et skift i forsyningsform. De økonomiske analyser præsenteret
ovenfor omfatter ikke energieffektivisering opnået ved skift i forsyningsform
eller skift til mere energieffektive opvarmningsteknologier. Fx er mere
effektive fyr ikke medtaget inden for opvarmning af boliger og handel og
10 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
service. Inden for produktionserhverv, hvor anvendelsen af brændsler
primært går til produktion af procesvarme, er den type tiltag dog inkluderet.
Særligt udbredelsen af flere individuelle varmepumper på bekostning af
oliefyr og biomassefyr vurderes at medføre en væsentlig samfundsøkonomisk
rentabel reduktion i energiforbruget, idet en varmepumpe typisk kun bruger
1/3 så meget el som den varme, den leverer. Indregnes denne effekt som en
energibesparelse er vurderingen, at energireduktionen i 2030 vil ligge på
mellem 27 og 33 procent, hvis 2005 anvendes som udgangspunkt.
11 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0012.png
2 Metode og datagrundlag
Siden 2005 er det klimakorrigerede endelige energiforbrug i Danmark,
eksklusive transport, faldet med syv procent fra 438 PJ til 408 PJ i 2017. Går
man bag om tallene ses det, at faldet i forbrug alene er sket i
produktionserhvervene, hvor energianvendelsen er faldet med 18 procent
over perioden, mens energiforbruget i husholdninger og handel og service
ligger ret præcist på samme niveau som i 2005.
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
-
2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017
PJ
Endelig energiforbrug ekskl. transport
Produktionserhverv
Handel og service
Husholdninger
Figur 3: Udvikling i det endelige klimakorrigerede energiforbrug i Danmark for perioden 2005-
2017. Kilde: Energistyrelsens Energistatistik.
Energiforbrugets
fordeling på sektorer og
anvendelser
Figur 2 viser fordelingen af det endelige energiforbrug i 2017, eksklusiv
transport på sektorer og primære anvendelsesområder. Den største andel af
det endelige energiforbrug ligger hos husholdningerne, hvor opvarmning står
for ca. 75 procent af energiforbruget. Den næststørste sektor er
produktionserhvervene, hvor særligt brændsler til proces/varme udgør en
stor del af energiforbruget. Inden for handel/service er energiforbruget til
rumvarme og elektricitet omtrent lige store.
12 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0013.png
PJ
250
200
150
100
50
-
Husholdninger
Arbejdskørsel
Brændsler til proces/varme
Varmt brugsvand
Opvarmning
El (ekskl. opvarmning)
El (ekskl. opvarmning)
Brændsler til proces/varme
-
-
33
130
31
Opvarmning
Arbejdskørsel
Handel /service
-
2
5
40
39
Produktionserhv
erv
18
64
1
9
37
Varmt brugsvand
Figur 4: Fordeling af det endelige energiforbrug fordelt på sektorer og anvendelser i 2017. Egen
opdeling på baggrund af Energistyrelsens Energistatik og opgørelser i rapporten
”Ge i ster ed
øget rug af data og digitaliseri g i g i ger”, V&M,
8
2.1 Datagrundlag og litteraturvalg
Som udgangspunkt har analysen søgt at afdække det samlede
energibesparelsespotentiale, eksklusive transportsektoren. Imidlertid har
manglende datagrundlag på bestemte områder nødvendiggjort, at visse
områder ikke er blevet medtaget. Det drejer sig særligt elforbrug, der ikke er
relateret til opvarmning, i husholdninger samt anvendelse af apparater i
handel og service. Genstandsfeltet for analysen er derfor i alt godt 350 PJ.
Heraf knap 300 PJ brændsler og varme og godt 50 PJ el. I 2005 blev der til
sammenligning brugt skønsmæssigt 381 PJ inden for de samme områder.
Hvilke typer besparelser
indregnes?
Det er ikke entydigt hvilke energimæssige tiltag, der bør betragtes som
besparelser. Bedre isolering og mere energieffektive belysningskilder er
åbenlyse energibesparelser, mens det derimod ikke er entydigt om
udskiftning af et oliefyr med en varmepumpe er en energibesparelse, eller om
det snarere bør betragtes som et skift i forsyningsform. Ved opgørelsen af det
økonomiske besparelsespotentiale i dette projekt er skift i forsyningsform
eller skift til mere energieffektive opvarmningsteknologier (fx mere effektive
fyr) ikke medtaget inden for opvarmning af boliger og handel- og service.
Inden for produktionserhverv, hvor anvendelsen af brændsler primært går til
produktion af procesvarme, er den type tiltag dog inkluderet.
13 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
Afslutningsvis er der desuden foretaget en overordnet vurdering af, hvor
meget det samlede besparelsespotentiale i 2030 og 2050 forøges, såfremt
skift til varmepumper inden for opvarmning af boliger og handel- og service
betragtes som en energieffektivisering.
Tre delanalyser
Metodisk er analysen af det samfundsøkonomiske energisparepotentiale
grebet an via tre delanalyser af dels:
•
Direkte omkostninger til energibesparelser,
dvs. meromkostninger til
køb af mere energieffektive apparater eller omkostninger til drift af
mere energieffektive processer og praksisser.
Virkemiddelomkostninger til realisering af besparelserne er ikke
kvantificeret.
•
Gevinsten for energisystemet
forbundet med et lavere energiforbrug,
herunder omkostninger til nettilslutning, udbygning af elnettet og
lagring. Gevinsterne er opgjort for 2030 og 2050. I 2050 er
energisystemet forudsat omstillet til 100 procent VE-baseret
forsyning. Omkostninger til sparet CO2 og øvrige emissioner (SO2,
NOx, partikler mv.) er indregnet som en del af
forsyningsomkostningen.
•
Øvrige gevinster
–
såkaldte multiple benefits - forbundet med
energibesparelser.
Fokus har været på værdisætning af
sundhedsgevinsterne forbundet med energirenovering i form af bedre
indeklima.
På baggrund af ovenstående opgøres det samlede økonomiske potentiale for
energibesparelser frem mod hhv. 2030 og 2050. De direkte omkostninger til
energibesparelser er så vidt muligt baseret på dansk litteratur og data, da det
kan være vanskeligt at overføre udenlandske erfaringer til en dansk kontekst.
Inden for enkelte områder er der dog suppleret med internationale kilder. De
vigtigste kilder for datagrundlaget er:
•
•
Var e esparelser i eksistere de yg i ger , SBi,
: Da er
grundlag for vurdering af energisparepotentialer i klimaskærmen.
Sa fu dsøko o isk værdi af var e esparelser
, Ea Energianalyse,
2018: Delvist baseret på SBi rapporten fra 2017. Leverer blandt andet
varmeforsyningsomkostninger for enfamiliehuse og større bygninger.
Gevi ster ved øget rug af data og digitaliseri g i yg i ger , V&M,
2018: Danner grundlaget for vurdering af varmefordeling i
husholdninger og handels- og serviceerhverv.
Opti izing
the energy usage of Technical Building Systems
, E ofys,
2017: Danner grundlaget for vurdering af rumvarme og ventilation i
husholdninger og handels- og serviceerhverv.
Kortlæg i g af e ergisparepote tialer i erhvervslivet , COWI,
Litteratur
•
•
•
14 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0015.png
Analysen af det samlede sparepotentiale i Danmark er foretaget på tre
hovedområder:
1) En analyse af besparelsespotentialet i klimaskærmen
–
altså den ydre del
af en bygning, der skærmer det indre. Analysen omhandler bygninger
indenfor sektorerne husholdninger og handel og service, men ikke
bygninger i produktionserhvervene
2) En analyse af bygningsinstallationer såsom termostater, isolering af rør og
intelligent styring af varmeinstallationer. Analysen omfatter bygninger
indenfor sektorerne husholdninger og handel og service, men ikke
bygninger i produktionserhvervene
3) En analyse af besparelser i erhvervslivet, som hovedsageligt vedrører
produktionserhvervene.
Optimering af
klimaskærm
Ea Energianalyse udarbejdede i 2018 rapporten
”Sa fu dsøko o isk ærdi af
ar e esparelser”
for Renovering På Dagsordenen. Fra rapporten anvendes
energisparepotentialer for forskellige kategorier af enfamiliehuse og større
bygninger og varmeforsyninger. Modellen er bygget op omkring syv scenarier,
hvor tiltag i hvert scenarie er additive til de forudgående. Tabel 1 neden for
viser de syv scenarier produceret af SBi, som den oprindelige rapport var
baseret på. Typisk var scenarierne op til 4, og i nogen tilfælde 5,
samfundsøkonomisk rentable. Den oprindelige rapport regnede frem til 2050
og er blevet opdateret med energiforbrug og forsyningsomkostninger til 2030.
Scenarie #
0
1
2
3
4
5
6
7
Simpelt overblik over scenarieindhold
Udgangspunkt uden tiltag
Minimum ved basal renovering af bygningsdele til byggeteknisk
acceptabel standard
Scenarie 1 + Isolering af tomme hulmure
Scenarie 2 + Vinduer med energimærke A
Scenarie 3 + Nogen isolering på tag og loft
Sædvanlig god praksis for isolering ved renovering (heri indeholdt
scenarie 4)
Energifokus ved isolering af renoverede bygningsdele (heri indeholdt
scenarie 5)
Scenarie 6 + efterisolering af loft og tag som er isoleret svarende til
scenarie 6
Tabel 1.
O ersigt o er e ergieffekti iseri gss e arier e i ”Sa fu dsøko o isk ærdi af
ar e esparelser”.
Optimering af
bygningsinstallationer
Analysen
”Ge i ster ed øget rug af data og digitaliseri g i g i ger”
(Viegaand og Maagøe, 2018) anvendes til at beskrive mulighederne for at
optimere bygningsinstallationer inden for opvarmning, belysning og
ventilation i private og offentlige bygninger. Tiltagene beskrevet i Viegaand og
Maagøe rapporten dækker primært over termostater i boliger, sensorer og
15 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
intelligent styring af belysning, ventilation og køling i kontorbygninger.
Omkostningerne forbundet med disse tiltag er baseret på en amerikansk
rapport
”S art Buildi gs: Usi g S art Te h olog to Sa e E erg i E isti
g
Buildi gs”
produceret af American Council for an Energy-Efficient Economy.
Rapporten gennemgår en række sparetiltag og angiver tilbagebetalingstider
for tiltagene, som er blevet konverteret til en dansk kontekst. Visse af priserne
er dog markant højere, end hvad der indikeres hos flere installatører og
sælgere af løsningerne i Danmark, og i disse tilfælde er priserne derfor blevet
justeret.
Viegand og Maagøe rapporten suppleres med tiltag fra en Europæisk analyse,
”Opti izi g the e erg usage of Te h i al Buildi g S ste s”,
udarbejdet af
Ecofys. I rapporten analyseres en lang række tiltag til optimering af
varmeinstallationer i enfamiliehuse, flerfamilie bygninger og kontorbygninger.
En række af tiltagene overlapper med tiltag i ovennævnte rapport fra Viegand
og Maagøe rapporten og er derfor ikke medtaget. De tiltag, der er medtaget,
omhandler primært bedre isolering af vandførende rør og dimensionering af
pumper mm. De opgjorte energibesparelser er reduceret med 15 procent for
at reflektere en højere bygningsstandard i Danmark i forhold til Tyskland. I
rapporten er de samlede investeringsomkostninger og den økonomiske
levetid for tiltagene angivet, og netto-marginalomkostningerne udregnes.
Energibesparelsespotentialerne inden for optimering af bygningsinstallationer
korrigeres, fordi en del af klimaskærmen på bygningsmassen løbende
forbedres (optimering af klimaskærm antages således beregningsmæssigt at
ske før optimeringsbygningsinstallationer), og sparepotentialerne derfor
mindskes over tid. I 2030 antages en tredjedel af bygningsmassen at være
effektiviseret med ca. 30 procent, svarende til ca. 10 procent reduktion af
opvarmningspotentialet, mens tallet i 2050 dækker over hele bygningsmassen
og svarer til ca. 30 procent. Det lavere energiforbrug medfører både et lavere
besparelsespotentiale og relativt højere investeringsomkostninger forbundet
med sparetiltagene.
Datagrundlag for
energibesparelser i
erhverv
Energisparepotentialerne i erhvervslivet er som nævnt oven for baseret på
rapporten
”Kortlæg i g af e ergisparepote tialer i erh er sli et”
udarbejdet
af COWI i 2015 for Energistyrelsen. De bagvedliggende regneark har været
stillet til rådighed i forbindelse med denne analyse. Analysen beror
grundlæggende på to delanalyser: En forudgående analyse foretaget af
Viegand og Maagøe i 2010 af energisparepotentialerne, som er opdateret til
2015-tal og en række analyser af konkrete energispareprojekter baseret på
konkrete teknologier. På baggrund af ekspertudsagn, 2015-cases samt den
16 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0017.png
tidligere vurdering af potentialerne fra 2010 er der foretaget en samlet
vurdering af besparelsespotentialerne i 2015.
I 2015 vurderingen indgår 633 tekniske potentialer fordelt på 17 områder
samt tre områder, hvor potentialerne går på tværs af de andre områder, og
derfor ikke simpelt kunne indpasses deri. Energiforbruget inden for de 17
områder udgør tilsammen ca. 142 PJ, svarende til 71 procent af det anslåede
energiforbrug i dansk erhvervsliv i 2015. De 17 områder inddeles i to
overordnede grupper: Områder, hvor det ikke er elektricitet, der anvendes, og
som står for ca. 70 procent af det opgjorte forbrug, og en anden gruppe, hvor
det er elektricitet, der er den primære kilde.
I arbejdet med det bagvedliggende regneark blev der identificeret en
metodisk fejl i udregningen af tilbagebetalingstiderne på casene for konkrete
energispareteknologier. Fejlen medførte at nogle af de beregnede
tilbagebetalingstider for tiltagene i regnearket var markant overvurderede, og
derfor ikke blev anset for samfundsøkonomiske. Det er dog ikke muligt at
vurdere konsekvensen for rapportens endelige vurderinger, og potentialerne
fra kilden fastholdes derfor,
1
selvom de økonomiske vurderinger muligvis er
for konservative.
Beregning af
sparepotentiale i
erhvervslivet
COWI’s opgørelse
af sparepotentialer i erhvervslivet angiver ikke direkte
tiltagenes omkostningsniveau, men opgør simple privat økonomiske
tilbagebetalingstider og besparelsespotentialer i forbindelser med de enkelte
tiltag. Ud fra data om energipriser for forskellige brancher inden for
produktionserhvervene, som også findes i rapporten, kan investeringsbehovet
imidlertid estimeres.
Investeringsomkostningen annualiseres derefter ud fra tiltagets økonomiske
levetid, den samlede beregnede investeringsomkostning og en antaget
samfundsøkonomisk realrente på 4 procent, så den kan sammenholdes med
den annualiserede besparelse. Der er regnet med en økonomisk levetid på
maksimalt 10 år for alle tiltag inden for produktionserhverv ud fra en
betragtning om, at produktionsprocesser og konjunkturer ændrer sig over tid,
så selv om et tiltag har en væsentlig længere teknisk levetid vil tiltaget som
gennemsnit kun have værdi for virksomheden i 10 år. For nogle tiltag, særligt
de der omhandler driftsoptimeringer, er der anvendt væsentligt kortere
økonomiske levetider end de 10 år. Forskellen mellem den annualiserede
investeringsomkostning og besparelse giver de marginale nettoomkostninger.
1
Potentialerne i COWI rapporten kan dog være undervurderede
17 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
De største sparepotentialer findes inden for områderne belysning og
rumvarme med samlede sparepotentialer på hhv. ca. 10,7 PJ og 5,2 PJ.
svarende tilsammen til 42 procent af det samlede sparepotentiale, hvis de
tværgående potentialer ikke medregnes. De næststørste områder er
opvarmning/kogning med 3,8 PJ sparepotentiale, dernæst tørring, trykluft,
pumpning og rumventilation med sparepotentialer på hhv. 3,4 PJ, 2,9 PJ, 1,9
PJ og 1,9 PJ. Tilsammen har de 17 områder et samlet sparepotentiale på ca. 38
PJ.
Potentielt kan der være et lille overlap mellem de rumvarmepotentialer, der
identificeres i COWI analysen og de potentialer, der er opgjort i analyserne
vedrørende klimaskærm og bygningsinstallationer. Langt størstedelen af
COWIs besparelsespotentiale inden rumvarme vedrører imidlertid tiltag, som
varmegenvinding på ventilationsanlæg og varmepumper, som ikke er
behandlet i de to foregående analyser. Desuden anvendes en bredere base for
erhvervslivets energiforbrug idet COWIs analyse omfatter energiforbruget til
opvarmning inden for både privat handel og service
og
produktionserhvervene.
Der er antaget, at COWI rapportens potentialer, opgjort i 2015, også er
gældende i dag. Der er givetvis blevet indfriet potentialer i den
mellemliggende periode i erhvervslivet, men i historien har vist, at der over tid
udvikles nye teknologier og mere effektive teknologier, som kan bringes i spil.
Tværgående potentialer
i erhvervslivet
Udover de besparelser som COWI-rapporten identificerer på 17 områder,
opgøres der også tre såkaldte tværgående sparepotentialer inden for
områderne automation, overskudsvarme og procesintegration og elmotorer
og transmission. Disse tværgående potentialer er delvist indeholdt i de andre
17 områder, og det reelle potentiale må derfor ventes at ligge mellem
besparelserne på de 17 områder med og uden de tværgående potentialer
inkluderet. Overskudsvarme har et samlet sparepotentiale på 10,9 PJ,
elmotorer og transmission 5,7 PJ og automation 3,7 PJ. Det samlede
maksimale sparepotentiale på de tværgående potentialer er 20,2 PJ.
Alle investeringsomkostningerne forbundet med energibesparelser er
annualiseret ud fra diskonteringsrente på 4 procent som anbefalet af
Finansministeriet.
18 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2.2 Samfundsøkonomiske omkostninger til forsyning af energi
For at bestemme det samfundsøkonomisk optimale niveau af
energibesparelser må omkostningerne til at spare energi holdes op imod de
marginale samfundsøkonomiske omkostninger til forsyning af energi.
Generelle
forudsætninger
Analysen af de marginale forsyningsomkostninger er baseret på egne
beregninger. I 2030 forudsættes energisystemet at være godt på vej i den
grønne omstilling, og i 2050 forudsættes en næsten 100 procent VE-baseret
energiforsyning. Brændsels- og CO
2
- prisforudsætninger for 2030 er baseret
på Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. I 2030
antages en CO
2
-kvotepris på 189 kr./ton og en samfundsøkonomisk
omkostning til reduktion af CO
2
i det ikke-kvoteomfattede område på 329
kr./ton.
Brændselspriserne i 2050 er forlænget ud fra de samfundsøkonomiske
forudsætninger, da disse kun går til 2040.
Elprisen for 2030 og 2050 er beregnet med elmarkedsmodellen Balmorel og
udtrykker en markedspris på el i et elsystem under omstilling til vedvarende
energi. I 2030 udgør elmarkedsprisen 36 øre/kWh og i 2050, hvor CO
2
-
udledningen fra det samlede europæiske elsystem er reduceret med mere
end 95 procent, er den beregnet til 38,5 øre/kWh. Fremskrivningen af elpriser
på så lang sigt er selvsagt behæftet med en ikke ubetydelig usikkerhed
relateret til blandt andet prisudviklingen for vedvarende energiteknologi,
prisen på energilagring og udviklingen i elforbruget. Forudsættes eksempelvis
en kraftig stigning i efterspørgslen på el til produktion af syntetiske
brændstoffer peger modelanalyserne på, at elprisen kan stige til omkring 44
øre/kWh i 2050.
Til elkundernes pris er dertil lagt omkostninger til forstærkning af det
overordnede elnet og udbygning/forstærkning af lokale elnet. For klassisk
elforbrug i husholdninger udgør den samfundsøkonomiske elpris 57,9
øre/kWh i 2030 stigende til 66,5 øre/kWh i 2050, mens den for elforbrug i
industrien udgør 51,5 øre/kWh i 2030 og 57,0 øre/kWh i 2050.
Netomkostningerne er lidt lavere end i Energistyrelsens
beregningsforudsætninger, fordi de marginale omkostninger til håndtering af
et ekstra elforbrug vurderes at være lavere end de gennemsnitlige
netomkostninger. I 2030 indregnes således halvdelen af den nuværende
forbrugsafhængige distributionstarif, mens ¾ af den nuværende
distributionstarif indregnes i 2050. Energinets nettariffer indregnes fuldt ud
både i 2030 og 2050.
19 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0020.png
Oveni de marginale energiforsyningsomkostninger er tillagt beregnede
miljøskadeomkostninger baseret på emissionsfaktorer og miljøpriser oplyst i
Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger. Generelt er
miljøomkostningerne dog små, ca. 0-6 kr./GJ (0-2 øre/kWh), med undtagelse
af biomasse anvendt i husholdninger.
Varmeforsyning frem
mod 2030
De marginale varmeforsyningsomkostninger er beregnet for 2030 og 2050 og
er estimeret for to bygningstyper
–
enfamiliehuse og større bygninger.
Enfamiliehuse repræsenterer parcelhuse og rækkehuse (og stuehuse), mens
større bygninger repræsenterer private og almene etageboliger, offentlige
bygninger og erhvervsbygninger. Der er tale om en opdatering og udvidelse af
analysen for Renovering på Dagsordenen fra 2018, bl.a. er enfamiliehuse med
træpillefyr inkluderet i 2030-scenariet, idet de fortsat forventes at have en vis
udbredelse.
Opvarmningen i 2050 forudsættes hovedsageligt at være baseret på
fjernvarme og individuelle varmepumper. Den marginale pris på grøn gas til
husholdninger og industri er beregnet som prisen på at producere metan ud
fra CO
2
og brint leveret fra et elektrolyseanlæg.
I praksis vil der givetvis fortsat være et mindre antal husstande med oliefyr i
2030, men beregningsmæssigt er der valgt at se bort fra dem. Endelig
anvendes brændeovne som supplerende opvarmning i en række husstande,
hvilket der ligeledes er set bort fra.
2030
59 %
15 %
19 %
7%
2050
59 %
5%
35 %
2%
Fjernvarme
Naturgas/grøn gas
Varmepumpe
Træpiller
Tabel 2: Forventet fordeling af energiforbruget til opvarmning på opvarmningsteknologier i hhv.
2030 og 2050.
Varmeforsynings-
omkostninger
I beregningen af sparetiltag i boliger er der anvendt en række
forsyningsomkostninger for standardiserede enfamiliehuse og
standardiserede større bygninger i henholdsvis 2030 og 2050. De marginale
forsyningsomkostninger forbundet med opvarmning af den eksisterende
bygningsmasse afspejler de omkostningsbesparelser, der vil opnås, når der
gennemføres varmebesparelser i bygningerne. Der er her anlagt et
systemperspektiv, der går fra energiproduktion, over infrastruktur og til
varmeforbrugerne. Omkostningerne er opgjort samfundsøkonomisk; dvs.
ekskl. afgifter, skatter og tariffer, og hvor eksternaliteter fra CO
2
-udledning er
medtaget i form af CO
2
-omkostninger. Desuden inkluderes miljøomkostninger
20 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0021.png
(SO
2
, NO
x
, partikler), der dog har en meget lille betydning for alle teknologier
med undtagelse af træpillefyrene.
For alle teknologier ligger den største enkeltstående besparelse i indkøb af
energi, i form af el, gas, træpiller mv. men for nogle teknologier, fx
varmepumper, vil energirenoveringstiltag ligeledes gør det muligt at købe en
mindre og billigere varmepumpe, ligesom der ville kunne opnås bedre
virkningsgrad på anlægget, fordi fremløbstemperaturen i varmesystemet kan
sænkes. Tilsvarende gevinster kan opnås i fjernvarmenet, som er forsynet
med varmepumper. I rapporten
”Sa fu dsøko o isk ærdi af
ar e esparelser”
(Ea Energianalyse, 2017) findes en mere detaljeret
gennemgang af den metodiske tilgang til beregning af
forsyningsomkostninger.
Tallene i tabellen neden for viser de beregnede marginale
forsyningsomkostninger i kr./GJ for hhv. enfamiliehuse og større bygninger i
både 2030 og 2050.
Enfamilehuse (kr./GJ)
Gasfyr
Varmepumpe (luft-vand)
Fjernvarme (bio + gas)
Fjernvarme (Varmepumpe + gas)
Træpillefyr
Større bygninger (kr./GJ)
Gasfyr
Varmepumpe (luft-vand)
Fjernvarme (bio + gas)
Fjernvarme (Varmepumpe + gas)
2030
77
102
81
83
130
2030
73
75
80
80
2050
190
104
102
94
148
2050
184
79
97
89
Tabel 3: Beregnede marginale varmeforsyningsomkostninger i kr./GJ.
Energiomkostninger i
produktionserhvervene
Inden for produktionserhverv antages kul inden 2030 at blive erstattet af
biobrændsler, mens den øvrige energiforsyning fastholdes på samme
brændselsmix som i dag. I 2050 antages gas- og oliebaserede brændsler
erstattet af syntetiske brændstoffer i form af elektrofuels (metan eller
metanol). Yderligere elektrificering af industrisektoren er kun medtaget i det
omfang, de indgår i energisparepotentialerne. Det skal bemærkes, at der er
betydelig usikkerhed forbundet med at estimere industriens
forsyningsstruktur i 2050
–
og den anvendte metode er udtryk for en
forsimpling.
21 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0022.png
Anvendte
brændselspriser
De samfundsøkonomiske brændsels- og energipriser, der anvendes i
vurderingen af energisparepotentialerne i produktionserhvervene, er angivet i
tabellen neden for.
Brændsel (kr./GJ)
Motorbenzin
Diesel
Fuelolie
Naturgas
Kul
Halm
Skovflis
Træpiller
Biogas
Elektricitet
2030
156
139
105
68
67
51
56
78
69
143
2050
213
201
201
186
71
54
61
82
186
158
Tabel 3: Samfundsøkonomiske brændsels- og energipriser for produktionserhverv i kr./GJ.
Priserne er inklusive transportomkostninger og miljøomkostninger. *motorbenzin, diesel og
fuelolie erstattes i 2050 beregningsmæssigt med metanol, mens naturgas og biogas erstattes
med syntetisk metan.
2.3 Multiple benefits
Værdien af energibesparelser bliver oftest opgjort som den sparede energi
ganget med energiprisen, men i løbet af de seneste 10 år er fokus på
forskellige sideeffekter ved energieffektiviseringsprojekter blevet mere
fremtræden. Studier peger på, at der er en lang række afledte effekter ved
energieffektiviseringer, her kaldet multiple benefits, som oftest ikke
medregnes i vurderingen af et energispareprojekt.
Betegnelsen multiple benefits dækker over positive såvel som negative
sideeffekter ved et energisparetiltag/-projekt. Med sideeffekter menes alle de
resultater, som følger af et energispareprojekt i form af eksempelvis bedre
komfort, øget produktivitet og indlæring og bedre helbred.
Udelades multiple benefits kan det betyde, at ellers omkostningseffektive
eneregisparetiltag og projekter ikke udføres, fordi den fulde værdi ikke er
tydelig for beslutningstagerne. For at multiple benefits kan indgå i
investeringsbeslutninger er det nødvendigt både at kunne identificere og
kvantificere de pågældende multiple benefits
–
en øvelse der historisk har vist
sig meget udfordrende.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport er en række studier
angående multiple benefits blevet gennemgået. På trods af de mange kilder
22 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0023.png
har det været vanskeligt at finde nogen, der var direkte anvendelige i en
dansk kontekst og i forbindelse med energibesparelser. Mange af rapporterne
er baseret på udenlandske studier, hvor boligstanden kun vanskeligt lader sig
sammenligne med den danske eller fokuserer på andre områder end
energieffektiviseringer som fx forbedring af indeklima. Blandt andet kan
nævnes
”E aluatio of War Up Ne Zeala d: Heat S art”,
som undersøgte
effekten af forbedringer i næsten 47.000 husstande i 2009 og rapporten,
”Weatherizatio Assista e Progra ”
der er relevant i forhold til
værdisætningen af de helbredsmæssige effekter af bedre isolering og
ventilation af boliger.
Vi har valgt at basere opgørelsen af multiple benefits på resultater fra det EU
finansierede COMBI-projekt, ledet af det tyske Wuppertal institut. I
modsætning til de øvrige analyserer COMBI-projektet effekterne af
energirenoveringstiltag i en dansk kontekst. Projektets analyser og resultater
er tilgængelige på følgende hjemmeside:
https://combi-project.eu/
Multiple benefits
baseres på COMBI-
projektet
I husholdninger inkluderes følgende effekter på baggrund af COMBI-
rapporten: mindre risiko for kondensdannelse på vægge og dermed lavere
risici for dannelse af skimmelsvamp, mindre indendørsluftforurening som er
relateret til øget forekomst af allergi, hjerte-lungesygdomme og kræft og
reduceret vinterdødelighed pga. forbedret varmekomfort i fyringssæsonen. I
erhvervsbyggeri kan forbedret isolering og optimering af ventilationssystemer
føre til forbedret luftkvalitet og forbedret komfort, hvilket giver
produktivitetsgevinster.
De største sundhedsudfordringer ligger hos lavindkomstgrupperne de såkaldt
e ergi-fattige og so ialt sår are.
I Danmark er knap 3 procent af
befolkningen ifølge COMBI-projektet ikke i stand til at holde deres bygninger
tilstrækkeligt varme. Der er i den forbindelse ofte et misforhold mellem, hvem
der har råd til at investere i energirenoveringstiltag, og hvem der opnår de
største sundhedsgevinster.
I COMBI-projektet undersøges tre scenarier, der hver især reflekterer
forskellige grader af socialt fokus i implementering af energirenoveringstiltag.
I det første scenarie,
No e phasis o so ial poli y s e ario
lægges der ingen
vægt på socialpolitik i investeringerne. I det sidste scenarie,
So ially
vul era le first ,
målrettes energirenoveringerne mod de socialt udsatte,
hvilket dog vurderes at være vanskeligt at realisere i praksis. I det midterste
scenarie,
Prioritizi g the so ially vul era le ,
som er det eneste, der
præsenterer samlede konsekvensberegninger i projektet, lægges fokus på de
23 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
socialt sårbare imellem de to andre scenarier. I dette scenarie er de
sundhedsrelaterede multiple-benefit gevinster vurderet til i gennemsnit godt
15 kr. per GJ sparet energi
–
både i husholdninger og bygninger indenfor
handel og service - svarende i størrelsesordenen til 15-20 procent af de
sparede energiomkostninger i bygninger.
Det har ikke været muligt at sammenholde COMBI-analysens forudsætninger
og beregninger med forudsætningerne for det samfundsøkonomiske
energirenoveringspotentiale, som er opgjort i dette studie - og dermed
vurdere i hvilket omfang gennemførelsen af de samfundsøkonomisk mest
rentable energibesparelser også vil
ko
e de e ergi-fattige og so ialt
sårbare til gode. Man må dog antage, at et generelt løft af bygningernes
e ergitilsta d også vil ko
e de e ergi-fattige og so ialt sår are til gode.
I det følgende er 15 kr./GJ anvendt som estimat for de potentielle
sundhedsgevinster, der er forbundet med energirenoveringerne. Formentligt
vil indfrielsen af dette potentiale dog kræve specifikke virkemidler målrettet
de e ergi-fattige og so ialt sår are,
da disse grupper vil have vanskeligt ved
selv at finansiere energisparetiltagene. Det skal endvidere understreges, at
sundheds- og produktivitetsgevinsterne vurderes at være behæftet med
betydelig usikkerhed i forhold til kvantificering af effekter. Også koblingen
mellem specifikke besparelsestiltag og den økonomiske værdisætning af færre
dødsfald, lavere sygelighed og højere produktivitet er usikker. Derfor er
resultaterne vist med og uden indregning af multiple-benefits. Der er dog
ingen tvivl om, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af bygninger og
deres energimæssige tilstand og beboernes sundhedstilstand.
24 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0025.png
18,0
16,0
14,0
12,0
8,4
Højere produktivitet
Indendørs
luftforurening
15,8
Vinterdødelighed
Astma
kr./GJ
10,0
8,0
6,0
4,0
2,4
2,0
0,0
4,9
Husholdninger Handel/service
Figur 5: Estimerede potentielle sundhedsrelaterede gevinster, baseret på COMBI-projektets
scenarie, prioritizing the socially vulnerable.
25 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
3 Resultater
Det totale og optimale samfundsøkonomiske niveau for energibesparelser
findes ved at sammenholde de samfundsøkonomiske gevinster ved
energibesparelser med omkostningerne til at realisere dem. Resultaterne
opstilles herefter i en Marginal Abatement Cost (MAC) kurve, som rangerer
tiltagene fra de mest kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de mindst
kosteffektive. Tiltag, som har en negativ marginal netto-omkostning, er
samfundsøkonomisk rentable at gennemføre.
Da der som nævnt er betydelig usikkerhed forbundet med kvantificering af
multiple-benefits, er betydningen af at indregne disse vist separat i figuren.
Opgørelsen af besparelsespotentialet i erhvervslivet er ligeledes behæftet
med en væsentlig usikkerhed, som bl.a. skyldes, at nogle tiltag kan have
overlappende effekter, som er vanskelige at kvantificere. Derfor er der vist to
niveauer af potentialer i figuren
–
som adskiller sig ved hvor mange af
industripotentialerne, der er indregnet.
Energirenoveringer af bygninger er som hovedregel kun rentable at
gennemføre, når bygningsejeren alligevel står overfor at renovere bygningens
klimaskærm. Det antages at ske med en 30 års cyklus, hvilket betyder, at det
samfundsøkonomiske renoveringspotentiale nødvendigvis må indfris gradvist
frem mod 2050. I 2030 indregnes derfor kun en 1/3 af det samlede
langsigtede økonomiske potentiale indenfor energioptimering af
bygningernes klimaskærm, mens det fulde potentiale indgår i 2050. Desuden
forudsættes det, at 20 procent af den eksisterende bygningsmasse er udfaset
og erstattet af nyt lavenergibyggeri i 2050. Energibesparelsespotentialet fra
disse 20 procent er ikke indregnet i analysen. For øvrige
energibesparelsestiltag inden for industri, erhverv og bygningsinstallationer
vurderes potentialet principielt at kunne indfries mod 2030.
Samlede
besparelsespotentiale
I 2030 vurderes det samlede samfundsøkonomiske besparelsespotentiale på
ovenstående baggrund at ligge på mellem 54 og 75 PJ. Det svarer til en
reduktion på 15-21 procent sammenholdt med 2017. Tillægges den reduktion
i energiforbruget, som allerede er sket mellem 2005 og 2017, inden for de
samme forbrugsområder, svarer det til en samlet reduktion på 22-27 procent i
forhold til 2005.
I 2050 øges det samfundsøkonomiske potentiale til mellem ca. 87 og 110 PJ.
Det skal dog understreges, at potentialet i 2050 naturligvis er forbundet med
større usikkerhed, bl.a. fordi analyserne af tiltag alene ser på de
spareteknologier, vi kender i dag. I takt med den teknologiske udvikling er det
26 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
sandsynligt, at der vil komme produkter og teknologier på markedet, som vil
øge besparelsespotentialet med uændret reference, måske særligt inden for
produktionserhvervene. Det samme må (i mindre omfang) antages at være
tilfældet i 2030.
Uden multiple benefits og med minimumsvurderingen af potentialer i
erhvervslivet vurderes det samlede årlige samfundsøkonomiske gevinst at
udgøre ca. 3,1 mia. kr. i 2030 (arealet under x-aksen).
Gevinsterne ved besparelserne består i mindre behov for produktion og
indkøb af energi og besparelser i energiinfrastrukturen. Frem mod 2030 er det
både sort og grøn energi, der spares
–
og i 2050 er det alene grøn energi
–
primært el
–
enten anvendt direkte, i varmepumper i den individuelle
opvarmning og kollektive opvarmning eller til produktion af biobrændstoffer
og electrofuels som erstatning for gas og olie. Derudover er der besparelser til
elinfrastruktur i form af et reduceret behov for netforstærkninger.
Inklusive multiple benefits og med maksimumvurdering af potentialer i
erhvervslivet vurderes den samlede årlige samfundsøkonomiske gevinst på
tværs af sektorer at udgøre ca. 4,2 mia. kr. i 2030.
I 2050 udgør den samlede samfundsøkonomiske gevinst ca. 6,8 mia. kr. årligt
uden multiple benefits og med minimumsvurderingen af potentialer i
erhvervslivet. Inklusive multiple benefits og med maksimumvurdering af
potentialet i erhvervslivet øges gevinsten til 9,2 mia. kr. årligt i 2050.
27 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0028.png
Figur 6. Samfundsøkonomisk optimale niveau af energibesparelser i 2030 ved rangering af de
samfundsøkonomiske gevinster fra de mest kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de
mindst kosteffektive. Det kan ikke samfundsøkonomisk betale sig at gennemføre de
energibesparelser der ligger over x-aksen. MB: multiple benefits.
Figur 7. Samfundsøkonomisk optimale niveau af energibesparelser i 2050 ved rangering af de
samfundsøkonomiske gevinster fra de mest kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de
mindst kosteffektive. Det kan ikke samfundsøkonomisk betale sig at gennemføre de
energibesparelser, der ligger over x-aksen. MB: multiple benefits.
28 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0029.png
De efterfølgende figurer viser, hvordan energibesparelsespotentialerne
fordeler sig inden for forskellige hovedområder i 2030.
Figur 8. Samfundsøkonomisk optimale niveau af energibesparelser i 2030 inden for området
optimering af klimaskærm,
ved rangering af de samfundsøkonomiske gevinster fra de mest
kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de mindst kosteffektive. Det kan ikke
samfundsøkonomisk betale sig at gennemføre de energibesparelser, der ligger over x-aksen.
MB: multiple benefits.
29 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0030.png
Figur 9. Samfundsøkonomisk optimale niveau af energibesparelser i 2030 inden for området
optimering af bygningsinstallationer,
ved rangering af de samfundsøkonomiske gevinster fra
de mest kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de mindst kosteffektive. Det kan ikke
samfundsøkonomisk betale sig at gennemføre de energibesparelser, der ligger over x-aksen.
MB: multiple benefits.
Figur 10. Samfundsøkonomisk optimale niveau af energibesparelser i 2030 inden for området
energibesparelser i erhvervslivet,
ved rangering af de samfundsøkonomiske gevinster fra de
mest kosteffektive energieffektiviseringsstiltag til de mindst kosteffektive. Det kan ikke
samfundsøkonomisk betale sig at gennemføre de energibesparelser, der ligger over x-aksen.
MB: multiple benefits.
Akkumulerede samfundsøkonomiske gevinster
De akkumulerede samfundsøkonomiske gevinster vil stige over perioden frem
mod 2050 i takt med, at tiltagene implementeres. Frem mod 2050 er den
akkumulerede værdi af tiltagene eksklusiv multiple benefits og uden
tværgående tiltag ca. 118 milliarder kroner, mens den akkumulerede værdi
inklusive multiple benefits og tværgående tiltag er ca. 162 milliarder kroner,
som det fremgår af nedenstående figur 12.
30 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0031.png
Figur 11. Akkumuleret samfundsøkonomisk gevinst (mia. kr.) over tid med og uden tværgående
potentialer og multiple benefits.
Hvis disse gevinster diskonteres med 4 procent om året, bliver den
akkumulerede værdi ca. 56 milliarder kroner uden multiple benefits og
tværgående potentialer i erhvervslivet og ca. 76 milliarder kroner med dem
inkluderet. Dette fremgår af figur 13 nedenfor.
Figur 12. Akkumuleret samfundsøkonomisk gevinst (mia. kr.) over tid med og uden tværgående
potentialer og multiple benefits diskonteret med 4 procent per år.
31 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0032.png
Nøgletal
2030
3,0-4,2
mia. kr. årligt
15-21 %
2050
6,8- 9,2
mia. kr. årligt
25-31 %
Samfundsøkonomisk gevinst
Besparelsespotentiale i forhold
til 2017 (baseline 352 PJ)
Besparelsespotentiale inkl.
reduktion fra 2005 til 2017
(baseline 381 PJ)
22-27 %
30-36 %
*Baseline omfatter følgende. Produktionserhverv: al energiforbrug. Husholdninger: al
anvendelse af brændsler, fjernvarme og vedvarende energi samt el til opvarmning. Handel og
service: al anvendelse af brændsler, fjernvarme og vedvarende energi samt el til lys, ventilation
og køl.
3.1 Indregning af varmepumper som energibesparelser
Som nævnt er udbredelsen af mere energieffektive opvarmningsinstallationer
ikke indregnet som energibesparelser i denne analyse. Særligt udbredelsen af
flere individuelle varmepumper kan forventes at medføre en væsentlig
reduktion i energiforbruget, idet en varmepumpe typisk kun bruger 1/3 så
meget el som den varme, den leverer. Den resterende energi trækkes fra en
udendørs varmekilde, som typisk er luft (for luft-vand eller luft-luft
varmepumper) eller jorden (for jordslangeanlæg). Fortrængningseffekten af
olie, biomasse eller naturgas vil være endnu højere, fordi energien omsættes i
en kedel, der normalt har en virkningsgrad lavere end 100 procent.
Biomassefyr, ældre oliekedler
–
og særligt brændeovne
–
har relativt lave
virkningsgrader. Indregnes dette som en energibesparelse kan der forventes
en ikke ubetydelig forøgelse af besparelsespotentialerne.
Tabellen neden for viser besparelsespotentialerne for 2030 og 2050 ved
indregning af individuelle varmepumper som en energibesparelse.
Det er forudsat, at 1 enhed el til varmepumpen fortrænger 3,9 enheder
brændsel (i 2030 fortrænger varmepumperne primært oliefyr og
biomassefyr). Effekten er korrigeret for, at bygningerne i 2030 vil have et
lavere energiforbrug end i dag.
Resultatet er både vist med forudsætningerne om varmeforsyning i denne
analyse samt med forudsætninger om udbredelse af varmepumper i 2030 i
Energistyrelsens basisfremskrivning fra 2018.
Indregnes varmepumperne som en energibesparelse i tillæg til ovenstående
besparelser er vurderingen, at det samlede energibesparelsespotentiale i
2030 vil ligge på mellem 20 og 26 procent sammenlignet med 2017 forbruget.
32 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0033.png
Beregnes det ud fra energiforbruget i 2005 vil der være tale om en reduktion
på mellem 27 og 33 procent i 2030 sammenlignet med 2005.
Det skal bemærkes, at der ikke er foretaget en fremskrivning af efterspørgslen
på energi frem til 2030. Efterspørgslen på energi vil bl.a. afhænge af
befolkningsudviklingen og af udviklingen i den økonomiske vækst indenfor
forskellige brancher. Man kan derfor ikke udlede, at energiforbruget i 2030
kan reduceres med ca. 30 procent sammenholdt med 2005, selvom alle de
samfundsøkonomisk rentable besparelser gennemføres.
2030
Varmepumpe
udbredelse i
denne
analyse
Besparelsespotentiale
i forhold til 2017
(baseline 346 PJ)
Besparelsespotentiale
inkl. reduktion fra
2005 til 2017
(baseline 378 PJ)
2050
Varmepumpe
udbredelse i
denne
analyse
2030
Varmepumpe
udbredelse i
Basisfremskrivning
2018
20-26 %
33-40%
19-25 %
27-33 %
39-45%
26-32%
Tabel 4: Besparelsesbesparelser såfremt udbredelse af individuelle varmepumper indregnes som
en energibesparelse.
3.2 Betydning af rebound effekten
Erfaringer med energirenoveringsprojekter viser, at bygningernes brugere
ofte vælger at omsætte en del af energispareindsatsen til øget komfort i
boligen i stedet for et lavere varmeforbrug. Dette kaldes rebound effekten.
Der er betydelig usikkerhed forbundet med at bestemme omfanget af
rebound effekten, men i gennemsnit vurderes den at ligge på omkring 30
procent for varmebesparelser (Energistyrelsen, 2016,
”Rebound
effekten for
op ar i g af oliger”).
Nyere analyser peger på, at rebound effekten
formentligt er højere i enfamiliehuse end i etageboliger.
I forbindelse med opgørelsen af det samfundsøkonomiske
besparelsespotentiale er der ikke korrigeret for rebound effekt, fordi det kan
antages, at øget komfort vælges, når det har mindst lige så høj nytteværdi
som et lavere varmeforbrug. Derfor påvirker rebound effekten ikke det
samfundsøkonomisk optimale niveau af energieffektiviseringer.
33 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
Når man skal bestemme effekten af energirenoveringstiltag på det faktiske
energiforbrug, som kan aflæses i Energistyrelsens energistatikker, bør der dog
justeres for rebound effekten.
3.3 CO
2
-reduktionspotentiale
CO
2
-reduktionspotentialet forbundet med at gennemføre det
samfundsøkonomiske energibesparelsespotentiale afhænger af, hvordan
forsyningen af energiforbruget i industrien, husholdninger og
serviceerhvervene udvikler sig over de kommende årtier. Særligt i hvilket
omfang, det vil lykkes at erstatte oliefyr og naturgasfyr med varmepumper og
fjernvarme, og hvor hurtigt kul, olie og gas kan udfases af industrien.
Inden for produktionserhvervene vurderes CO
2
-reduktionspotentialet
forbundet med at gennemføre de samfundsøkonomiske energibesparelser at
ligge på ca. 0,5 Mt i 2030 under forudsætning af, at kul er udfaset som
brændsel. Fremskrivningen af det øvrige energiforbrug i industrien baseres på
basisfremskrivning 2018. Uden forudsætningen om kuludfasning i industrien
vurderes CO
2
-reduktionseffekten at ligge på knap 0,6 Mt.
Tilsvarende vurderes de samfundsøkonomiske tiltag til optimering af
klimaskærm og bygningsinstallationer at medføre en CO
2
-reduktion på ca.
0,18 Mt i 2030. Beregningen er baseret på den sammensætning af
varmeforsyningen, som fremgår af Tabel 2 på side 20, det vil blandt andet
sige, at oliefyr antages at være totalt udfaset i 2030. Der er desuden taget
højde for en rebound effekt på 30 procent.
Derudover vil gennemførelsen af de samfundsøkonomisk rentable
energieffektiviseringstiltag føre til et lavere forbrug af fjernvarme og el. På
kort og mellemlang sigt vil energibesparelser her også medføre en CO
2
-
reduktion. Størrelsen af CO
2
-reduktionen vil afhænge af, hvor hurtigt den
grønne omstilling af el- og fjernvarmesektorerne gennemføres, og hvordan et
reduceret el- og fjernvarmeforbrug vil påvirke investeringer i ny VE-kapacitet.
Dette forhold er ikke kvantificeret inden for rammerne af analysen.
34 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
35 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0036.png
4 Barrierer og virkemidler
I forbindelse med analysen er der foretaget en indledende kortlægning af
barrierer for at implementere energibesparelser og idéer til at fremme
energisparetiltag ud fra de erfaringer, der bliver beskrevet i rapporterne.
I det efterfølgende gives først en gennemgang af de vigtigste virkemidler, som
anvendes i dag.
4.1 De væsentligste overordnede virkemidler
Virkemidler kan overordnet grupperes efter, om de er økonomiske, normative
eller informative. Økonomiske virkemidler påvirker primært prisen og
omkostningsniveauerne for forskellige typer forbrug og investeringer.
Informative virkemidler omhandler primært oplysning og rådgivning, mens
normative virkemidler sætter lovgivningsmæssige rammer og standarder for
fx produkter. Mange konkrete virkemidler vil dog rumme elementer af mere
end blot en af kategorierne. Nedenstående figur er en illustration af de tre
overordnede virkemiddelskategorier, og hvor forskellige tiltag kan siges at
befinde sig i forhold til dem.
Figur 14: Figur til illustration af forskellige kategorier af virkemidler (Ea Energianalyse mf, 2008:
En vej til flere og billigere energibesparelser Evaluering af samtlige danske
energispareaktiviteter). Bemærk at enkelte af de angivne virkemidler ikke længere er i brug.
Den nedenstående tabel opridser de væsentligste typer af virkemidler:
36 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0037.png
Oversigt over de
væsentligste virkemidler
Normer
Beskrivelse
Normer for udstyrs energiforbrug anvendes til at
fastlægge mindstekrav for energieffektivitet. Dermed
er tiltaget primært normativt, men kan også rumme
elementer af det informative, da sådanne ordninger
ofte er forbundet med en mærkeordning, der kan give
forbrugere information om et produkts energiforbrug.
Et eksempel på en norm-ordning kan være EcoDesign,
der sætter mindstekrav til en lang række produkters
energieffektivitet.
Bygningsreglementets energikrav er et eksempel på et
andet vigtigt normativt virkemiddel.
Bygningsreglementet stiller krav til både nye bygninger
og bygninger, der gennemgår en større renovering.
Afgifter
Afgifter er et økonomisk virkemiddel, der kan anvendes
til at påvirke adfærd og fremskynde beslutninger.
Husholdninger og liberale erhverv er pålagt CO2-
afgifter og betydelige energiafgifter, mens
procesindustri stort set er undtaget for energiafgifter.
Industrivirksomheder er dog pålagt CO2-afgifter eller er
omfattet af EU's kvotesystem.
Direkte tilskud til udskiftning og renovering af
teknologi, bygninger osv. er et økonomisk virkemiddel
med en meget direkte virkning og kan have en klar
effekt i forhold til energibesparelser. Udfordringer kan
være problemstillinger omkring hvorvidt
tilskudsprojekter opnår tilstrækkelig additionalitet og
støttens statsfinansielle omkostninger.
Denne ordning er en blanding af økonomisk og
normative virkemidler, som påbyder energiselskaberne
at foretage energibesparelser. Omkostningerne hertil
opkræves hos forbrugerne. Ordningen har været
evalueret flere gange, senest med Deloittes evaluering i
2015, der indikerede, at energiselskaberne i betydeligt
omfang havde formået at opnå omkostningseffektive
energibesparelser og en samlet reduktion i
energiforbruget. Der har imidlertid også været rejst
spørgsmålstegn ved ordningens additionalitet.
Tilskud
Energiselskabernes
energispareindsats
37 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0038.png
Rådgivning og
information
Rådgivning og informationskampagner rummer ofte
elementer af særligt informative virkemidler, men kan
også have elementer fra de to andre kategorier. I
mange rapporter fremstilles en målrettet oplysnings-
og støtteindsats som et væsentligt element i
energispareprojekters gennemførsel.
Eksempler på virkemidler der anvendes i dag:
•
Videncenter for energibesparelser i bygninger
(videncenter primært rettet mod
håndværkere).
•
•
•
Energivejlederuddannelse
Energitjenesten
Tilskud til etablering af databaseret
energiledelse i kommuner og regioner
Mærkningsordning
Mærkningsordninger rummer klare elementer af både
normative og informative virkemidler, og kan også have
en økonomisk og konkurrencemæssig effekt.
Mærkningsordninger kan give forbrugere information
om energiforbrug og dermed understøtte mere
energieffektive løsning og give producenter yderligere
tilskyndelse til at fremstille energieffektive produkter.
4.2 Barrierer for implementering af energisparetiltag
Fra Kortlæg i g af
energisparepotentialer i
erhvervslivet
I COWI rapporten (2015) finder vi følgende barrierer beskrevet:
•
Udfordringer for produktionen ved implementering:
Beslutninger om
implementering af energisparetiltag kan blive forsinket eller endda
forhindret, hvis implementeringen betyder, at der vil være
begrænsninger eller stop i produktionen i virksomheder. Hvis ikke
tiltagene kan koordineres med øvrig periodisk vedligeholdelse e.l., så
kan det forhindre virksomheden i at gennemføre implementeringen.
Det er således ikke kun økonomi, men også den lokale kontekst og
virksomhedsforhold, som har betydning for implementering.
Ufuldstændige kapitalmarkeder:
Problemer med manglende
finansiering og økonomisk råderum kan hindre eller forsinke
beslutningstagen og implementering af tiltag. Cash-flow betyder mere
for de fleste virksomheder end positiv nutidsværdi af tiltag, og det er
derfor vigtigt, at tiltag har endog meget kort tilbagebetalingstid.
Ufuldstændig information:
Virksomheder kan også have problemer
med manglende information om tiltagene og opleve, at det kræver for
meget tid at skaffe sig tilstrækkelig information om
energisparemuligheder.
•
•
38 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
Fra E ergire overi g af
den private bolig
asse
I Concito (2017) rapporten finder vi følgende barrierer beskrevet:
•
Manglende effekt af regulering:
Rapporten indikerer, at forsøg med
reguleringstiltag kun i begrænset omfang har haft effekt. Det
vurderes, at det primært skyldes manglende viden hos forbrugerne.
Energirenovering af lejelejligheder er vanskelig:
Energirenoveringstiltag i forhold til lejeboliger vanskeliggøres af en
kompliceret lejelov, der kan gøre det vanskeligt at skaffe økonomisk
rationale for investeringen.
Udfordringer med værdiansættelse af investeringer:
Investeringer i
energibesparende tiltag kan være vanskelig at få indregnet i boligens
værdi. Rapporten anbefaler derfor, at boligernes energitilstand bør
indgå eksplicit i vurderingen.
•
•
Fra Gevi ster ved øget
brug af data og
digitalisering i
yg i gsdrift
I V&M (2018) rapporten finder vi følgende barrierer beskrevet:
•
Kompatible systemer:
Mange nyere energibesparelsessystemer og
løsninger fungerer ofte som styringsenheder på eksisterende anlæg.
Hvis disse anlæg ikke er kompatible, kan det derfor være en barriere
for udbredelsen af energispareløsninger. Kompatibilitet med
eksisterende løsninger er derfor et vigtigt parameter.
Kompetencer hos relevant personale:
Moderne energisparesystemer
i store bygninger kan godt kræve nogle kompetencer af
driftspersonalet for at opnå den fulde udnyttelse af potentialet, som
ikke nødvendigvis er tilstede. Den samme udfordring kan også gøre sig
gældende for slutbrugernes evne til at udnytte nye systemer fuldt ud.
Udfordringer med håndtering af datamængder:
Moderne systemer
kan ofte generere store datamængder, som kan hjælpe til at optimere
systemer. Da bygninger kan være meget forskellige fra hinanden, kan
det være en udfordring at lave generelle algoritmer, der effektivt kan
håndtere forskelligheden i bygninger. Hvis effektive analyser ikke kan
automatiseres og nødvendiggør menneskelig inddragen, kan det gå ud
over det økonomiske sparepotentiale.
•
•
4.3 Virkemidler til at fremme energibesparelser
Fra Kortlæg i g af
energisparepotentialer i
erhvervslivet
I COWI (2015) rapporten finder vi følgende virkemidler beskrevet:
•
Gennemfør projekter i forbindelse med andre tiltag:
Energispareprojekter realiseres ofte som led i andre mål for
virksomheder, som fx udskiftning af eksisterende maskineri,
forbedring af indeklima, renovation af bygninger og lignende.
Projekter der kan lægges sammen med sådanne tiltag vil have bedre
chancer for at blive gennemført.
39 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
•
Økonomisk tilbagebetalingstid er ikke det eneste parameter:
Tilbagebetalingstiden tyder på at spille en mindre rolle i
virksomhedernes beslutningsprocesser, end der ofte umiddelbart
antages. Det er vigtigt for virksomheder, at de udover økonomi også
har tid og overskud til projektet. Energispareprojekter for
virksomheder bør derfor sigte mod at have meget klare og tydelige
handlingsplaner, som gør dem nemme at tage stilling til og
implementere.
Oplysning gennem tredjeparter:
Mange virksomheder og folk bruger
tid på at lade ideer om renoveringer og energieffektiviseringer
modnes, og udvikler dem fx i dialog med leverandører og installatører.
At viderebringe information og oplysninger om standardløsninger til
leverandører og installatører kan derfor være en anden vej at opnå
energibesparelser på.
•
Fra E ergire overi g af
de private olig asse
I Concito (2017) rapporten finder vi følgende virkemidler beskrevet:
•
Stærke økonomiske incitamenter eller politiske krav:
Rapporten
vurderer, at det vil kræve stærke økonomiske incitamenter eller
deciderede politiske krav, hvis der for alvor skal sættes gang i
renovering af lejeboliger.
God rådgivning er vigtig:
Det er afgørende, at der findes et godt
rådgivningssystem, som både udlejer og lejer kan have tillid til. Det
vurderes, at et højere vidensniveau for både lejer og udlejer er
nødvendige, for at aftaler indgås og renoveringer kan gennemføres.
Institutionelle investorer kan inddrages:
Der kan være potentialer i at
forsøge at koble institutionelle investorer med investeringer i
energiforbedringer af private lejeboliger, særligt i større ejendomme.
Hvis en garantiordning for energibesparelser kan oprettes, kan det
hjælpe betragteligt på mulighederne for at rejse kapital.
•
•
Fra Gevi ster ved øget
brug af data og
digitalisering i
yg i gsdrift
I V&M (2018) rapporten finder vi følgende virkemidler beskrevet:
•
Bedre standarder kan sikre kompatibilitet:
Der bør arbejdes på at
etablere standarder for anvendelse af digitalisering i bygningsdrift, så
der kan sikres kompatibilitet mellem løsninger og eksisterende
systemer. På DTU arbejder man på det i samarbejde med bygherrer
og leverandører.
Fra Opti izi g the
energy use of Technical
Buildi
g Syste s
I Ecofys (2017) finder vi følgende virkemidler beskrevet:
•
Push-tiltag:
Man kan overveje at stramme kravene for bygningers
energistandarder i forhold til systemeffektivitet. Tiltag, der burde
være o- rai er at i dføre, ku e gøres påkrævede.
40 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
•
Pull-tiltag:
Ved at indføre et certificeringssystem for bygninger i
forhold til systemeffektivitet kan man styrke informationsniveauet
omkring omstillingsmuligheder og villigheden til at gennemføre
energisparetiltag, skriver Ecofys.
41 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
5 Udvalgte referencer
•
•
•
•
•
•
•
ACEEE,
:
Smart Buildings: Using Smart Technology to Save
:
Evaluation of Warm Up New Zealand: Heat
:
Energirenovering af den private boligmasse
:
Final Report: Quantifying energy poverty-related
:
Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet
:
E alueri g af e ergiselska er es e ergisparei dsats”
Energy in Existing Buildings
Bar ard et al,
Smart
Co ito,
COMBI,
COWI,
Deloitte,
health impacts of energy efficiency
Ea Energianalyse mf, 2008: En vej til flere og billigere
energibesparelser Evaluering af samtlige danske
energispareaktiviteter.
•
•
•
•
•
•
•
•
Ea E ergia alyse,
varmebesparelser
E ergistyrelse ,
E ofys,
Systems
:
Samfundsøkonomisk værdi af
, Re ou deffekte for opvar
i g af oliger
Energistyrelsen, 2018:
Energistatistik 2017”
:
Optimizing the energy usage of Technical Building
:
KEB alm. Del Bilag 280:
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget,
Sol elle oo
SBi,
i Da
ark”
:
Varmebesparelser i eksisterende bygninger
:
Health and Household-Related Benefits Attributable
:
Gevinster ved øget brug af data og
Tonn et al,
to the Weatherizatio Assista e Progra ”
Viegaa d & Maagøe,
digitalisering i bygninger
42 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0043.png
Bilag A: Endelig energiforbrug, 2017, ekskl.
transport
Energiforbrug i TJ
Produktionserhverv
Landbrug og skovbrug
Fiskeri
Fremstillingsvirksomhed
Bygge- og anlægsvirksomhed
129 554
26 126
4 890
91 307
7 231
Handels- og serviceerhverv
Engroshandel
Detailhandel
Privat service
Offentlig service
84 764
11 151
10 314
37 981
25 317
Husholdninger
Enfamiliehuse
Etageboliger
193 912
142 968
50 945
I alt
408 230
Kilde: Energistatistik 2017.
43 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019
 KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 11: Rapport fra Grøn Logik - Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser
2087136_0044.png
Bilag B: Omregningstabeller mellem
energienheder
Alle energiforbrug er som udgangspunkt opgjort i Tera Joule (TJ) eller Peta
Joule (PJ). Nedenstående tabel viser omregninger mellem relevante
energienheder.
Kilde: Energistatistik 2017
44 | Analyse af det samfundsøkonomiske potentiale for energibesparelser - 28-08-2019