IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi

Dansk Interparlamentarisk Gruppes bestyrelse 2019-20
IPU Alm.del Bilag 14
Offentligt

TIL ORIENTERING AF

FOLKETINGETS IPU-DELEGATION

Generaldebat i IPU: en bæredygtig og menneskecentreret økonomi i det

21. århundrede

Sammenfatning

Hvordan sikrer man, at økonomisk globalisering i højere grad sætter men-

nesket og naturens begrænsede ressourcer i centrum? Dette spørgsmål er

bl.a. blevet aktualiseret af, at EU-Kommissionen i løbet af foråret har frem-

sat en række initiativer, der skal sikre en mere bæredygtig europæisk øko-

nomi. Derudover forventes emnet at blive sat på dagsordenen ved en af

IPU’s

kommende sessioner.

Med afsæt i en ny forskningsrapport fra den internationalt anerkendte tæn-

ketank Chatham House giver denne note en indføring i bare én blandt flere

økonomiske retninger, der forsøger at forene menneskelig velfærd med

jordens begrænsede ressourcer: cirkulær økonomi. Overgangen til en så-

dan økonomi skal være socialt inkluderende, samtidig med at den begræn-

ser fattigdom og ulighed. Transitionen skal med andre ord være retfærdig,

som der står i rapporten. Dermed er det overordnede argument i forsk-

ningsrapporten, at bæredygtighed som mål ikke er tilstrækkeligt uden et

bæredygtigt middel.

Hvad er cirkulær økonomi?

I løbet af det seneste årti er der opstået en tiltagende politisk opmærksomhed

omkring konceptet cirkulær økonomi. Der findes imidlertid et utal af forskellige

definitioner af det omdiskuterede begreb. Et studie fra 2017 indikerer, at der

findes ikke mindre end 114 definitioner i den akademiske litteratur. Der er imid-

lertid bred enighed om, at cirkulær økonomi står i modsætning til såkaldt lineær

økonomisk tænkning.

Lineær økonomi udgøres af en proces, hvorved man først udvinder ressourcer

og omformer dem til produkter, der anvendes og siden kasseres. Herefter gen-

tages processen. Cirkulær økonomi anerkender, at jordens ressourcer er be-

26. maj 2020

Kontaktperson

Kim Byrial Juárez Jensen

Det Internationale Sekretariat

1/7

IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi

grænsede, og logikken er derfor, at de anvendte ressourcer bør holdes i kreds-

løb så længe som muligt. Dette sikres primært ved hjælp af tre strategier: re-

duktion, genbrug og genanvendelse.



Reduktion dækker over bestræbelser på at minimere anvendelsen af

energi og råstoffer i produktions- og forbrugsprocesser. Anvendelsen kan

minimeres gennem bl.a. forbedrede teknologier, mere effektiv emballage-

anvendelse eller en mindre forbrugende livsstil.

Genbrug er den proces, hvorved produkter eller komponenter, der ikke er

affald, bruges igen til det samme formål, som de var lavet til. Et eksempel

på genbrug er tomme ølflasker, der genopfyldes af bryggerierne.

Genanvendelse betegner omdannelsen af affald til produkter eller materi-

aler, der kan bruges til deres oprindelige formål eller til andre formål. Et

eksempel på genanvendelse er tomme plastikflasker, der smeltes om til

anden emballage.



Disse tre strategier skal tilsammen bl.a. reducere anvendelsen af begræn-

sede naturressourcer og dermed også udledningen af affald og drivhusgas-

ser. Dermed har cirkulær økonomi et stort fokus på miljøets begrænsninger.

Men hvordan er den cirkulære økonomis samspil mellem miljømæssige hen-

syn og menneskelig velfærd? Chatham House-rapportens svar på dette

spørgsmål gengives kort i det følgende.

Hvordan kan økonomisk globalisering reformeres til at blive mere men-

neskecentreret og forenelig med miljøets begrænsninger?

Bedre affaldshåndtering, forlængelse af produkters levetid og bedre leasing-

muligheder fremhæves som initiativer, der kan sætte skub i omstillingen til en

bæredygtig cirkulær økonomi. Chatham House-rapporten fremhæver EU-Kom-

missionens fremlagte handlingsplan for cirkulær økonomi som et vigtigt skridt

på vejen til en egentlig omstilling, men anbefaler samtidig at anlægge et endnu

mere globalt fokus i transitionen til en cirkulær økonomi.

2/7

IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi

Kommissionens forslag til ny handlingsplan for cirkulær økonomi

Den 11. marts 2020 lancerede Kommissionen en omfattende handlingsplan for cir-

kulær økonomi som led i realiseringen af ambitionen om et klimaneutralt EU i 2050.

Planen lægger op til lovgivning, der skal sikre:

Bæredygtige produkter, der er designet til at holde længere, er lettere at gen-

bruge, reparere og genanvende.

Forbrugerens ret til reparation, hvilket inkluderer øget adgang til information om

produkters holdbarhed og mulighed for at få dem repareret.

En harmoniseret EU-model for særskilt indsamling af affald og mærkning. En

sådan model skal bl.a. have fokus på at mindske affaldsproduktion og eksport

af affald.

Kilde: Europa-Kommissionen

Klimamæssige, økonomiske og geopolitiske gevinster

Chatham House-rapporten peger på, at lovgivning, der fremmer reduktion, gen-

brug og genanvendelse i produktions- og forbrugskredsløb, kan have massive

klimamæssige og miljømæssige gevinster. Et studie af det anerkendte konsu-

lenthus Material Economics indikerer, at en ambitiøs global omstilling til cirku-

lær økonomi ville kunne reducere verdens CO2-udledning med op til 3,6 mia.

tons i 2050.

Derudover anslår Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO), at et skifte til

cirkulær økonomi ville kunne skabe 6 millioner nye job på globalt plan. En så-

dan jobskabelse vil især gavne erhverv relateret til affaldshåndtering, deleøko-

nomi og reparation.

Rapporten peger også på, at overgangen til en cirkulær økonomi vil mindske

afhængigheden af fossile brændsler. Det kan yderligere minimere den økono-

miske og geopolitiske ustabilitet, der er forbundet med især Vestens afhængig-

hed af naturressourcer som olie, vurderer rapporten.

Cirkulær økonomi og FN’s bæredygtighedsmål

Overført til FN’s bæredygtighedsdagsorden vil overgangen til en

cirkulær øko-

nomi især bidrage til at opfylde de økonomiske og miljømæssige dimensioner

af verdensmålene (SDG’er), herunder bæredygtig energi (SDG 7), ansvarligt

forbrug og produktion (SDG 12) og klimaindsats (SDG 13), se tabel 1.

EU-Kommissionens landerapport indikerer, at Danmark klarer sig godt på målet

om bæredygtig energi (SDG 7) og gennemsnitligt på målene om ansvarligt for-

brug og produktion (SDG 12) og klimaindsats (SDG 13). Chatham House-rap-

porten peger på, at en cirkulær økonomisk ramme i mange tilfælde ikke i sig

3/7

IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi

selv vil kunne imødekomme den sociale dimension af verdensmålene, herun-

der at afskaffe af fattigdom (SDG 1), fremme ligestilling mellem kønnene (SDG

5) og skabe mindre ulighed (SDG 10), jf. tabel 1.

Kommissionens landerapport fremhæver Danmarks stærke position på netop

disse tre verdensmål. For at kunne adressere verdensmålenes sociale dimen-

sion og sætte mennesket yderligere i centrum må overgangen til en cirkulær

økonomi ske efter principperne bag det, Chatham House-rapporten kalder en

’retfærdig transition’.

Tabel 1.

Den cirkulære økonomis

forhold til FN’s verdensmål. Kolonne 1:

cirkulær øko-

nomis direkte positive bidrag til opfyldelsen af bæredygtighedsmål. Kolonne 2: cirkulær

økonomis mangler ift. opfyldelsen af bæredygtighedsmål. Kolonne 3: opfyldelsen af

disse bæredygtighedsmål er en forudsætning for cirkulær økonomi.

En retfærdig transition: en socialt bæredygtig cirkulær økonomi

Indførslen af en global cirkulær økonomi er ikke uden omkostninger, fastslår

rapporten. Især minedrift og tekstilindustrien fremhæves som sektorer, der er

særligt sårbare over for indførslen af en ambitiøs cirkulær økonomi. Det er der-

for afgørende, at transitionen til en mere cirkulær økonomi sker med fokus på

social bæredygtighed og retfærdighed, anfører rapporten. En sådan transition

dækker over en inkluderende politisk proces baseret på fem principper.

4/7

IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi



Der skal ydes bistand til sektorer og samfund, hvis livsgrundlag rammes

af omstillingen til en grøn økonomi gennem omskoling og uddannelse.

Eksempelvis anfører rapporten, at det bliver afgørende at uddanne

mange kvindelige tekstilarbejdere til at kunne anvende mere avanceret og

ressourcebesparende teknologi i den fremtidige tekstilproduktion.

Sektorer og aktører, der rammes af overgangen, skal have en stemme i

beslutningsprocesser, der vedrører dem. Rapporten fremhæver Finlands

strategi for en cirkulær økonomi som et eksempel på en sådan inddra-

gende tilgang, der samler relevante aktører fra myndigheder, erhvervsliv,

fagforeninger og universiteter i arbejdet for en bæredygtig økonomi.

Det er vigtigt at identificere mulige utilsigtede sociale konsekvenser ved

cirkulære tiltag. Dette gøres bedst ved at inddrage relevante aktører, jf.

ovenstående punkt.

Eksisterende uligheder mellem verdens lande skal udlignes gennem inter-

nationalt samarbejde og støttemekanismer.

Ethvert lands ret til ressourcer bør anerkendes.

Disse fem principper bør tages med i beslutningstagernes overvejelser ved et-

hvert politisk indgreb, der har til formål at fremme cirkulær økonomi, fastholder

rapporten. Rapporten peger på, at de fem principper for en retfærdig transition

er særligt relevante for verdens udviklingslande, der vil blive hårdest ramt af

overgangen til en cirkulær økonomi, idet mange af disse landes økonomier be-

ror på udvinding og eksport af naturressourcer. Det rejser derfor spørgsmålet

om, hvordan transitionen til en cirkulær økonomi kan tænkes ind i en global

ramme, der tager højde for en retfærdig byrdefordeling mellem verdens lande.

Hvordan kan industrialiserede lande og udviklingslande overgå til en ny

grøn økonomi under hensyntagen til princippet ’et fælles, men differenti-

eret ansvar’?

Chatham House rapporten peger på vigtigheden af at støtte især verdens ud-

viklingslande i transitionen til en global cirkulær økonomi. Mere konkret er der

behov for at oprette nationale såvel som internationale fonde, der har til formål

at yde økonomisk støtte til de sektorer og regioner, der rammes hårdest af tran-

sitionen, vurderer rapporten. Disse fonde skal bl.a. hjælpe udviklingslande øko-

nomisk med at diversificere og omstille deres fossilafhængige økonomier. Fon-

dene kan finansieres ved at fjerne eller reducere eksisterende subsidier på ben-

zin og fossile brændsler generelt. Eksempelvis fjernede Indonesien i 2015-

2016 en stor del af landets subsidier på benzin og anvendte provenuet til at

forbedre sociale programmer i landets landdistrikter. Rapporten fremhæver

bl.a. EU-Kommissionens forslag til en ny fond for retfærdig omstilling som et

eksempel på en fond, der understøtter diversificering og socioøkonomisk støtte

til områder, der rammes af den grønne omstilling.

5/7

IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi

Det internationale handelssystem skal understøtte transition

Chatham House-rapporten peger også på det internationale handelssystem

som et vigtigt område for fremtidens forhold mellem industrialiserede lande og

udviklingslande i omstillingen til en cirkulær økonomi. Der er behov for en stær-

kere håndhævelse af Baselkonventionens forbud mod bl.a. eksport af farligt

affald uden importlandets samtykke. En sådan håndhævelse skal bl.a. sikre, at

rige lande ikke sender deres affald til udviklingslande med underudviklede af-

faldshåndteringssystemer, som set tidligere.

Derudover lægger rapporten op til, at Verdenshandelsorganisationen (WTO)

bør øge sin indsats for at sikre, at udviklingslande ikke hægtes af i omstillingen

til en grøn økonomi. WTO’s program ’Aid for Trade’, der har til formål at op-

bygge handelskapacitet og infrastruktur i udviklingslande, kan derfor med fordel

udvides til også at understøtte en mere bæredygtig handel med affald mellem

verdens lande.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter Fol-

ketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herunder

lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at yde

upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Folketin-

gets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

6/7

IPU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 14: Cirkulær økonomi

Kilder

Den Interparlamentariske Union: Concept note for the General Debate on Parliamen-

tary leadership for a people-centred economy: Work and well-being, inclusion and sus-

tainability for the twenty-first century, februar 2020.

https://www.ipu.org/event/cancelled-142nd-assembly-and-related-meetings

Europa-Kommissionen: Danmark landerapport 2020, februar 2020.

https://ec.eu-

ropa.eu/info/sites/info/files/2020-european_semester_country-report-denmark_en.pdf

Europa-Kommissionen: Handlingsplan for cirkulær økonomi, 2020.

https://ec.eu-

ropa.eu/environment/circular-economy/pdf/new_circular_economy_action_plan.pdf

Ghisellini, P., Cialani, C., Ulgiati, S. (2016). A review on circular economy: the expected

transition to a balanced interplay of environmental and economic systems. Journal of

Cleaner Production (2016) 144, pp. 11-32.

https://www.sciencedirect.com/science/arti-

cle/pii/S0959652615012287

Kirchherr, J., Reike, D., Hekkert, M. (2017). Conceptualizing Circular Economy: An anal-

ysis of 114 definitions. Journal of Resources, Conservation & Recycling (2017) 127, pp.

221-232

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0921344917302835

Schröder, P. Chatham House: Promoting a Just Transition to an Inclusive Circular Econ-

omy, april 2020.

https://www.chathamhouse.org/publication/promoting-just-transition-in-

clusive-circular-economy

Sitra Studies: Finnish road map to a circular economy 2016–2025.https://me-

dia.sitra.fi/2017/02/28142644/Selvityksia121.pdf

7/7