Indfødsretsudvalget
Til:
Dato:
Udlændinge- og integrationsministeren
22. november 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
IFU alm. del
Spørgsmål 46
Vil ministeren, jf. IFU alm. del – bilag 37 oplyse, hvorfor han har ændret bekendtgørelsen
på den måde, at forældre til unge, der fylder 18 år inden for den første måned efter ikraft-
trædelsen af et lovforslag om indfødsrets meddelelse, kan anmode om en særlig grund-
lovsceremoni og derved opnå, at børnene bliver danske statsborgere som bipersoner,
mens andre unge, der fylder 18 år i perioden mellem en og fire måneder efter ikrafttræ-
delsen, men inden afholdelsen af grundlovsceremonien i deres kommune, ikke er omfat-
tet af muligheden? Ministeren bedes begrunde, at han ikke har ladet muligheden for en
ekstraordinær grundlovsceremoni omfatte alle forældre til børn, der står til at fylde 18 in-
den den ordinære grundlovsceremoni i deres kommune, og således trækker en skarp
grænse mellem unge, der har fødselsdag inden for en måned efter lovens ikrafttrædelse
og unge, der har fødselsdag en måned og én dag efter ikrafttrædelsen.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Peder Hvelplund (EL).
På udvalgets vegne
Marie Krarup
formand
1/1