Ministeren
Indfødsretsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Orientering til Folketingets Indfødsretsudvalg om tillægsaftale til Aftale om ind-
fødsret af 29. juni 2018
Den 29. juni 2018 indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det
Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om
indfødsret. Aftalen om indfødsret trådte i kraft den 5. juli 2018.
Den 24. januar 2020 indgik ovennævnte partier en tillægsaftale til aftalen om ind-
fødsret. Ved aftales fastlægges de fremtidige retningslinjer for behandlingen af
ansøgninger om dansk indfødsret fra dansksindede sydslesvigere.
Aftalen medfører, at fødestedskriteriet og tilknytningskravet i definitionen af,
hvornår man efter cirkulæreskrivelsens bestemmelser kan anses som dansksindet
sydslesviger, ændres, således at der for både dansksindede sydslesvigere med
bopæl i Danmark og dansksindede sydslesvigere med bopæl i Sydslesvig stilles
som betingelse, at ansøger er født eller opvokset i Sydslesvig. Det har tidligere
været et krav, at dansksindede sydslesvigere med bopæl i Danmark, som ansøger
om dansk indfødsret efter de lempede regler i cirkulæreskrivelsen for dansksinde-
de sydslesvigere, skulle være født i Sydslesvig for at være omfattet af de lempede
regler.
Aftalen medfører samtidigt, at kravene til, hvornår en dansksindet sydslesviger er
undtaget fra krav om yderligere dokumentation for danskkundskaber og doku-
mentation for en bestået indfødsretsprøve, ændres således, at hvis en ansøger er
omfattet af definitionen af dansksindet sydslesviger i cirkulæreskrivelsens bilag 1,
så skal kravene om dokumentation for danskkundskaber og dokumentation for en
bestået indfødsretsprøve ikke gælde.
Ændringerne til aftalen om indfødsret af 29. juni 2018 for dansksindede sydslesvi-
gere skal gælde for alle ansøgninger om dansk indfødsret, uanset tidspunkt for
indgivelse af ansøgning, som behandles efter den 1. februar 2020.
27. januar 2020
Indfødsret
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
72 26 87 00
www.uim.dk
36977191
Sagsbehandler
Birgitte Buchwald Jørgensen
Sags nr.
2019-9827
Side
1/2