Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Forslag
til
Lov om ændring af lov om dansk indfødsret
(Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk
indfødsret m.v.)
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1029 af 10. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr. 1735
af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 173 af 27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes
efter ”er da sk”: ”jf. dog stk. ”.
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, erhverver ikke dansk indfødsret
ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at indrejsen eller opholdet er
led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv, er indrejst eller
opholder sig i o rådet.”
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
3.
I
§ 2, 1. pkt.,
indsættes efter
”bar ”: ”født i de de
4.
I
§ 5
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk.
2.
Det er endvidere en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder
det sa
e va delskrav, so stilles over for de erklære de.”
5.
I
§ 6, stk. 2,
i dsættes efter ”§ ”: ”, stk. ”.
6.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
”Det er e forudsæt i g for et bar s erhvervelse af da sk i dfødsret, at bar et opfylder det sa
vandelskrav, som stilles over for den, der
aturaliseres.”
7.
§ 8, stk. 2,
affattes således:
e
. juli
”.
1
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
”Taber
nogen sin indfødsret efter denne bestemmelse, kan også vedkommendes barn tabe indfødsretten,
hvis barnet har erhvervet indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver
statsløst
.”
§2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), som senest ændret ved § 3 i lov nr. 173
af 27. februar 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
”Det er e dvidere e forudsæt i g for et bar s erhvervelse af da sk i dfødsret, at bar et opfylder det
sa
e va delskrav, so stilles over for de erklære de.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2020
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 4 og § 2 finder ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for
Statsforvaltningen eller Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden. For sådanne
erklæringer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i
kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
2
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødsel
2.1. Gældende ret
2.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
3. Vandelskrav for bipersoner
3.1. Gældende ret
3.2. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
4. Fortabelse
–
EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
4.1. Gældende ret
4.2. EU-Domstolens dom i sagen C221/17 Tjebbes
4.3. Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
5. Forholdet til grundloven og internationale forpligtelser
5.1. Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødsel
5.1.1. Grundloven
5.1.2. Europarådets
konvention
af
6.
november
1997
om
statsborgerret
(statsborgerretskonventionen)
5.1.3.
FN’s
konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventionen)
5.1.4.
FN’s ko ve tio af
o bar ets rettigheder bør eko ve tio e
5.1.5.
FN’s ko ve tio o borgerlige og politiske rettigheder
5.1.6.Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
5.2. Vandelskrav for bipersoner
5.2.1.Europarådets
konvention
af
6.
november
1997
om
statsborgerret
(statsborgerretskonventionen)
5.3. Fortabelse
–
EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
5.3.1.
Europarådets
konvention
af
6.
november
1997
om
statsborgerret
(statsborgerretskonventionen)
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
8. Administrative konsekvenser for borgere
9. Miljømæssige konsekvenser
10. Forholdet til EU-retten
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
1.
Indledning
Regeringen ønsker ikke, at børn, der fødes i de områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet
konflikt, automatisk bliver danske statsborgere. Disse børn fødes af forældre, som har vendt Danmark og
3
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
de danske værdier ryggen, og børnene vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver
skabt en samhørighed med Danmark og de danske værdier.
På denne baggrund foreslår regeringen med lovforslaget , at børn, der fødes i områder, hvor det er ulovligt
at indrejse eller opholde sig, ikke automatisk får dansk statsborgerskab ved fødslen.
Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2.
Regeringen ønsker ikke, at kriminelle børn af personer, der erklærer sig danske eller bliver naturaliserede,
erhverver dansk statsborgerskab sammen med forælderen.
I dag stilles der ikke et vandelskrav til bipersoner til en person, der erhverver dansk statsborgerskab ved
erklæring.
I naturalisationssager undtages kriminelle bipersoner efter fast praksis fra forælderens naturalisation ved
en angivelse herom på lovforslaget om indfødsrets meddelelse.
Regeringen foreslår på den baggrund, at det ved lov fastsættes, at et barn kun erhverver dansk
statsborgerskab med barnets forældre, hvis barnet opfylder det samme vandelskrav, som der stilles over
for forælderen. Dette krav skal gælde både for børn af personer, der erhverver dansk statsborgerskab ved
erklæring og for børn af personer, der bliver naturaliseret. Den foreslåede ændring for så vidt angår børn af
personer, som naturaliseres, vil indebære, at vandelskravet administreres på samme måde som de øvrige
forudsætninger, som bipersoner skal opfylde efter indfødsretsloven.
Der henvises til lovforslagets pkt. 3.
EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt en dom vedrørende nederlandske regler om fortabelse af
statsborgerskab (EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes).
Dommen konkluderer bl.a., at medlemsstaternes nationale regler om fortabelse af statsborgerskab skal
fortolkes i overensstemmelse med EU-retten, herunder reglerne om unionsborgerskabet. Det betyder, at
behandlingen af ansøgninger om bevarelse af dansk indfødsret fra ansøgere, der ikke besidder et
statsborgerskab i et andet EU-medlemsland, og som har udøvet en grænseoverskridende aktivitet, vil skulle
underlægges en EU-retlig proportionalitetsvurdering.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse indebærer dommen, at ministeriet ved
behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række
yderligere momenter med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold til EU-
retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Ministeriet vil således skulle
foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet er
proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold
mellem danske statsborgere og Danmark).
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at en efterlevelse af dommen vil kræve en ændring af
bestemmelsen om fortabelse af dansk indfødsret i indfødsretslovens § 8.
4
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Regeringen foreslår på den baggrund, at bestemmelsens ordlyd ændres således, at det fremgår af
bestemmelsen, at børn ikke automatisk fortaber deres indfødsret, hvis forælderen fortaber sin indfødsret
efter bestemmelsen, men at børn kan fortabe deres indfødsret. Det vil således være op til en konkret
vurdering i den enkelte sag.
Der henvises til lovforslagets pkt. 4.
2.
2.1.
Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved fødsel
Gældende ret
Det følger af § 1, stk. 1, i indfødsretsloven, at et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen,
moderen eller medmoderen er dansk.
Indfødsretsloven § 1 blev ændret til den nuværende affattelse ved lov nr. 729 af 25. juni 2014 og trådte i
kraft 1. juli 2014. Før ikrafttræden af denne lov erhvervede et barn født uden for ægteskab kun dansk
indfødsret efter sin far, hvis barnet var født her i riget.
Det følger af indfødsretslovens § 2, at har et barn af en dansk far og en udenlandsk mor ikke erhvervet
dansk indfødsret ved fødslen, erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.
Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift og under 18 år.
Indfødsretslovens § 2 har alene betydning for børn født før 1. juli 2014, idet et barn født 1. juli 2014 eller
derefter af en dansk far vil have erhververet dansk indfødsret fra fødslen, uanset om det er født i ægteskab
og uanset om det er født her i landet.
Det følger af straffelovens § 114 j, stk. 1, at den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og
som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 år, jf. dog stk. 2. Det følger af stk. 2, at stk. 1 ikke gælder for indrejse og ophold som led i
udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv.
Det følger videre af straffelovens § 114 j, stk. 3, bl.a., at justitsministeren efter forhandling med
udenrigsministeren og forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at et område, hvor en gruppe eller
sammenslutning som nævnt i § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk. 1.
Det følger endelig af straffelovens § 114 j, stk. 4, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger til
det, efter ansøgning tillader, at en person indrejser eller opholder sig i et område som nævnt i stk. 1, hvis
indrejsen eller opholdet har et anerkendelsesværdigt formål. En tilladelse kan omfatte en gruppe af
personer, der er tilknyttet en bestemt virksomhed eller organisation m.v.
5
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Regeringen ønsker ikke, at børn, der fødes i de områder, hvor en terrororganisation er part i en væbnet
konflikt, automatisk bliver danske statsborgere. Disse børn fødes af forældre, som har vendt Danmark og
de danske værdier ryggen, og børnene vokser ikke op under forhold, hvor det kan forventes, at der bliver
skabt en samhørighed med Danmark og de danske værdier.
På den baggrund foreslås en undtagelse til indfødsretslovens § 1, stk. 1, som vil medføre, at børn, der fødes
i disse områder, som udgangspunkt ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen i de tilfælde, hvor
forælderen uden tilladelse er indrejst eller opholder sig i et område omfattet af straffelovens indrejse- og
opholdsforbud, jf. § 114 j, stk. 3. Undtagelsen vil ikke generelt påvirke børn født i udlandet af danske
statsborgere, men vil være afgrænset til konfliktområderne.
Med den foreslåede undtagelse vil børn, der fremover fødes i disse områder, hvor der kræves tilladelse for
at indrejse eller opholde sig i, ikke automatisk blive danske statsborgere efter deres danske forælder, når
den danske forælder er indrejst eller opholder sig i området i strid med forbuddet.
Den foreslåede undtagelse til indfødsretslovens § 1, stk. 1, omfatter ikke børn, der fødes af forældre, der
indrejser eller opholder sig i det pågældende område som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller
international tjeneste eller hverv. Dette skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 114 j, stk. 2.
Hvis begge forældre til barnet er danske statsborgere, men kun den ene forælder er indrejst eller opholder
sig uden tilladelse i et område med indrejse- og opholdsforbud, vil barnet blive dansk efter den anden
forælder.
Det vil alene være børn født efter lovens ikrafttrædelse, der ikke automatisk erhverver dansk indfødsret
efter den foreslåede bestemmelse.
Bestemmelsen vil endvidere følge straffelovens § 114 j, stk. 3, således at ændringer i, hvilke områder der
omfattes af indrejse- og opholdsforbuddet, medfører ændring i, hvilke børn der automatisk erhverver
dansk indfødsret. Det afgørende for barnets erhvervelse af dansk indfødsret er således, hvilke områder der
på tidspunktet for barnets fødsel er omfattet af indrejse- og opholdsforbuddet efter straffeloven.
Det forudsættes endvidere, at for de børn, der fødes og bliver omfattet af den foreslåede undtagelse til
indfødsretslovens § 1, og som på den baggrund fødes statsløse, vil statsløsekonventionens artikel 1, stk. 4,
og artikel 4, stk. 1, skulle iagttages, hvis de pågældende søger om dansk indfødsret. Der henvises til afsnit
6.1.3.
Hertil kommer, at der efter statsborgerretskonventionen er en generel forpligtelse til at lette erhvervelsen
af indfødsret for bl.a. børn af forældre, hvoraf den ene er i besiddelse af statsborgerret i landet, uanset om
de er statsløse eller ej, se afsnit 6.1.2. Der findes allerede en lempet adgang for naturalisation for ansøgere
af dansk afstamning. Det følger således af § 13 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation, at for bl.a. personer af dansk afstamning kan de almindelige opholdskrav lempes. Det følger
6
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
videre af bilag 1, pkt. 4, til cirkulæreskrivelsen, at ansøgere af dansk afstamning kan optages på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt ophold her i landet, hvis den ene eller begge
ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen, ansøgeren er indrejst her til landet inden det
fyldte 20. år, og ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens indgivelse.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.
Det foreslås endvidere, at indfødsretslovens § 2, 1. pkt., ændres således, at det alene er børn født inden
den 1. juli 2014, der vil kunne erhverve dansk indfødsret i medfør af bestemmelsen ved forældrenes
efterfølgende indgåelse af ægteskab.
Det vil herved undgås, at de børn, regeringen ikke ønsker opnår dansk indfødsret ved fødslen, opnår dansk
indfødsret ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, i tilfælde hvor barnet har en dansk far og
en udenlandsk mor.
Forud for den 1. juli 2014 erhvervede et barn født uden for ægteskab, hvor kun faren var dansk, alene
dansk indfødsret, hvis barnet var født her i landet. Børn født i udlandet blev således ikke danske
statsborgere. For børn født den 1. juli 2014 eller senere, og som ikke er født i et område omfattet af den
foreslåede undtagelse, vil det ikke have betydning, at der indføres en skæringsdato for anvendelsen af § 2,
idet disse børn vil have erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, uanset om de er født i eller uden for
ægteskab og i eller uden for Danmark.
Den foreslåede ændring til indfødsretslovens § 2, 1. pkt., vil derimod få betydning for børn, der er født af en
dansk far og udenlandsk mor, og som på grund af den foreslåede undtagelse til § 1, stk. 1, i
indfødsretsloven ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen. Disse børn vil således ikke opnå dansk
indfødsret, selvom forældrene efterfølgende indgår ægteskab.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 3, samt bemærkningerne hertil.
3.
3.1.
Vandelskrav for bipersoner
Gældende ret
3.1.1. Grundlovens § 44
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk statsborgerskab uden ved lov (naturalisation).
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative
myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelser om, at dansk
statsborgerskab automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Således er der f.eks. i den
7
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
gældende indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk statsborgerskab erhverves ved fødslen, jf.
§ 1, ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Grundlovens § 44, stk. 1, anses heller ikke for at være til hinder for fastsættelse af bestemmelser om, at
udlændinge kan erhverve dansk statsborgerskab ved at erklære, at nogle bestemte i loven fastsatte
betingelser er opfyldt. Sådanne bestemmelser om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved afgivelse af
erklæring fremgår af henholdsvis indfødsretslovens §§ 3 og 4 og § 3 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om
ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om
dansk indfødsret). Der henvises til pkt. 3.1.2. nedenfor.
Myndighederne træffer således ikke afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab, men har blot til
opgave at konstatere, at den pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i loven.
Hvis betingelserne for at afgive erklæring ikke er til stede, kan dansk statsborgerskab kun tildeles ved, at
den pågældende optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes i praksis to gange årligt af udlændinge- og
integrationsministeren. Udformningen af lovforslagene sker på baggrund af retningslinjer fastlagt i en
politisk aftale. Ved aftalen tilkendegiver et flertal i Folketinget, hvilke betingelser personer, der optages på
et lovforslag om indfødsrets meddelelse, skal opfylde.
I den forbindelse fastlægger partierne sædvanligvis også, under hvilke betingelser sager vil skulle
forelægges for Folketingets Indfødsretsudvalg med henblik på udvalgets stillingtagen til, om der i den
enkelte sag bør meddeles dispensation fra de almindelige naturalisationsbestemmelser, som ansøgeren
ikke måtte opfylde. Den pågældende vil i givet fald blive optaget på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse.
Personer, der er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, vil således enten opfylde kravene i
den gældende politiske aftale eller være meddelt dispensation af Folketingets Indfødsretsudvalg.
De gældende retningslinjer er fastlagt i aftale af 29. juni 2018 om indfødsret, jf. cirkulæreskrivelse nr. 9779
af 14. september 2018 om naturalisation.
3.1.2. De gældende erklæringsbestemmelser
3.1.2.1. Erklæringsbestemmelser i indfødsretsloven
De gældende bestemmelser i indfødsretsloven om erhvervelse af dansk statsborgerskab ved afgivelse af
erklæring fremgår af lovens §§ 3 og 4, hvorefter nordiske statsborgere og tidligere danske statsborgere
under visse betingelser kan erhverve dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring herom.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 1, erhverver den, der er statsborger i Finland, Island, Norge eller Sverige og
opfylder betingelserne i bestemmelsens stk. 2 eller 3, dansk statsborgerskab ved at afgive skriftlig erklæring
8
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
herom over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller
Rigsombudsmanden i Grønland.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, kan erklæring afgives af personer, der er fyldt 18 år, men endnu ikke 23
år, på erklæringstidspunktet har bopæl her i riget, har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år,
heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter
straffelovens kapitel 9 og ikke er sigtede for en straffelovsovertrædelse. I denne forbindelse sidestilles
bopæl i et andet nordisk land med bopæl her i riget, dog kun i det omfang bopælstiden i det andet nordiske
land ligger mindst 5 år forud for erklæringens afgivelse og før den erklærendes fyldte 16. år, jf. § 3, stk. 4.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 3, stk. 3, at erklæring kan afgives af personer, der har erhvervet
statsborgerret i Finland, Island, Norge eller Sverige på anden måde end ved naturalisation, er fyldt 18 år,
har haft bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller
foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf.
Efter indfødsretslovens § 3, stk. 5, kan personer, som på grund af en sigtelse for en lovovertrædelse ikke
kan erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring, jf. § 3, stk. 2, afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at
der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år, hvis den
pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen.
Det følger af indfødsretslovens § 4, stk. 1, at har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og
som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, hvis han har haft
bopæl her i de sidste 2 år, indfødsretten ved at afgive skriftlig erklæring herom over for Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland. For så vidt
angår kravet i § 4, stk. 1, om, at den erklærende skal have boet her i riget indtil det fyldte 18. år, ligestilles
bopæl i et andet nordisk land indtil det fyldte 12. år med bopæl her i riget, jf. § 4, stk. 3.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 4, stk. 2, at den, der har mistet dansk indfødsret og derefter
vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have
taget bopæl her i riget over for Udlændinge- og Integrationsministeriet, Rigsombudsmanden på Færøerne
eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom.
3.1.2.2. Erklæringsbestemmelser i lov om dobbelt statsborgerskab
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) blev der i tilknytning til indførelsen af fuld
adgang til dobbelt statsborgerskab etableret to tidsbegrænsede overgangsordninger, hvorefter visse
tidligere danske statsborgere og visse personer, der er optaget på en lov om indfødsrets meddelelse med
krav om løsning, kan erhverve dansk indfødsret ved at afgive en skriftlig erklæring herom over for
Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. lovens §§ 3 og 4.
Det følger af § 3, stk. 1, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept
af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), at tidligere danske
9
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
statsborgere, der har fortabt deres danske indfødsret i medfør af § 7 i indfødsretsloven og opfylder
betingelserne i § 3, stk. 2 og 3, i lov om dobbelt statsborgerskab, erhverver dansk indfødsret ved inden for 5
år fra lovens ikrafttræden over for Udlændinge- og Integrationsministeriet at afgive skriftlig erklæring
herom.
Ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af
dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret) kan erklæring efter stk. 1 afgives
af tidligere danske statsborgere, der ikke er idømt en ubetinget frihedsstraf i perioden mellem fortabelsen
af det danske statsborgerskab og afgivelse af erklæring.
For tidligere danske statsborgere over 22 år, der er født i udlandet, er det i tilfælde, hvor der ikke ved det
fyldte 22. år er truffet afgørelse i medfør af § 8 i indfødsretsloven, endvidere en betingelse, at de
pågældende inden det fyldte 22. år har haft bopæl her i riget eller har haft ophold her i riget af sammenlagt
mindst 1 års varighed, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret). Adgangen
til at erhverve dansk statsborgerskab ved erklæring efter denne bestemmelse udløber den 31. august 2020.
Det følger endvidere af § 4 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk indfødsret
(Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), at personer, der er
optaget på lov nr. 1224 af 18. december 2012 om indfødsrets meddelelse eller senere love om indfødsrets
meddelelse med krav om løsning fra statsborgerretlige forhold til fremmede stater, og som ikke er blevet
løst, erhverver dansk indfødsret ved inden for 2 år fra lovens ikrafttræden over for Statsforvaltningen at
afgive skriftlig erklæring herom. Adgangen til at erhverve dansk statsborgerskab ved at afgive erklæring
efter denne bestemmelse er udløbet.
3.1.3. Børns erhvervelse af statsborgerskab som bipersoner i erklærings- og naturalisationssager
Erhverver en person dansk statsborgerskab, omfatter statsborgerskabet i visse tilfælde også den
pågældendes børn, herunder adoptivbørn.
Det følger således af indfødsretslovens § 5, stk. 1, at hvis en person erhverver indfødsret ved afgivelse af
erklæring i medfør af §§ 3 eller 4, tilkommer indfødsretten også den pågældendes barn, herunder
adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
indfødsret. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Er barnet
undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke
til, at barnet erhverver indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at
adoptionen har gyldighed efter dansk ret.
Det følger endvidere af indfødsretslovens § 6, stk. 2, om naturalisation, at reglerne i indfødsretslovens § 5
tilsvarende finder anvendelse, hvis den, der naturaliseres, har børn, herunder adoptivbørn.
10
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Herudover følger det af § 3, stk. 4, i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af lov om dansk
indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om dansk indfødsret), at
indfødsretten, hvis en tidligere dansk statsborger erhverver indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør
af § 3, stk. 1, også tilkommer den pågældendes barn, herunder adoptivbarn, medmindre det udtrykkeligt er
angivet, at et barn ikke skal være omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en forudsætning for et
barns erhvervelse af dansk indfødsret efter bestemmelsen, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift og under 18 år. Er barnet undergivet fælles
forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet
erhverver indfødsret med den erklærende. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har
gyldighed efter dansk ret.
De angivne forudsætninger for erhvervelse af statsborgerskab som biperson skal være opfyldt på
tidspunktet for forælderens erhvervelse af statsborgerskab.
På denne baggrund vil et barn, som på tidspunktet for forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab
ikke opfylder betingelserne oplistet i indfødsretslovens § 5 eller § 3, stk. 4, i lov nr. 1496 af 23. december
2014 om ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i
sager om dansk indfødsret), ikke blive dansk sammen med forælderen. Dette gælder uanset, at barnet ikke
måtte være udtrykkeligt undtaget fra forælderens erhvervelse ved en angivelse herom i forbindelse med
erklæringen eller på lovforslaget om indfødsrets meddelelse.
Et barn til en forælder, som er optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som fylder 18 år under
lovforslagets behandling, vil efter fast praksis således ikke blive undtaget fra forælderens naturalisation ved
en angivelse herom på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Dette barn vil ikke være omfattet af
forælderens naturalisation, da barnet ikke opfylder alderskravet. Det samme vil være tilfældet, hvis der ikke
foreligger samtykke fra den anden forældremyndighedsindehaver, den forælder, som naturaliseres, ikke
har forældremyndighed over barnet, barnet er gift, barnet ikke er bosat her i landet, eller barnet ikke har
lovligt ophold her i landet.
Der findes i den gældende lovgivning vedrørende erklæring om dansk statsborgerskab ikke et lovkrav om,
at bipersoner ikke må have begået kriminalitet som forudsætning for, at bipersonen erhverver dansk
statsborgerskab med forælderen.
Ved udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse, stilles der efter Udlændinge- og
Integrationsministeriets praksis et krav om, at bipersoner ikke må have begået de former for kriminalitet,
som almindeligvis udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk statsborgerskab fra at
blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (vandelskravet). Kravet om vandel for bipersoner i
naturalisationssager praktiseres på baggrund af indfødsretslovens § 6, stk. 3, og en tilkendegivelse fra
Folketingets Indfødsretsudvalg fra 1997 om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for
naturalisationssagen, skal undtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Ved lov nr. 1562 af 13. december 2016 blev § 6, stk. 3, indsat i indfødsretsloven. Det følger af
bestemmelsen, at indfødsretsloven § 6, stk. 2, ikke finder anvendelse, hvis et barn, herunder adoptivbarn,
11
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
ved lov undtages fra en forælders naturalisation. Loven trådte i kraft den 1. januar 2017. Ifølge
bemærkninger, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 12 som fremsat, afsnit 2.1.3, blev bestemmelsen i
indfødsretslovens § 6, stk. 3, indsat for at lovfæste den praksis, som Folketingets Indfødsretsudvalg i 1997
besluttede skulle gælde for bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for naturalisationssagen.
Ud fra retssikkerhedsmæssige overvejelser fandt man det hensigtsmæssigt, at det blev lovfæstet, at børn
ved lov kan undtages en forælders naturalisation og således ikke erhverver dansk statsborgerskab, uanset
at forudsætningerne i indfødsretsloven var opfyldt for at erhverve dansk statsborgerskab som biperson til
en forælder.
Lovændringen indebar, at hvor et barn ikke er angivet i lovforslag om indfødsrets meddelelse som
undtaget, selvom barnet burde være blevet undtaget på grund af kriminalitet eller efter forælderens
ønske, vil barnet være omfattet af forælderens naturalisation og dermed erhverve dansk statsborgerskab
som biperson
–
uanset at en eventuel manglende undtagelse skyldes fejl i forbindelse med behandlingen af
lovforslaget eller ukendskab til kriminalitet.
3.2.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Med lovforslaget indføres et vandelskrav for bipersoner til personer, der erhverver dansk statsborgerskab
ved erklæring.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse er det uhensigtsmæssigt, at der ikke eksisterer et
vandelskrav for bipersoner til personer, der erhverver dansk statsborgerskab ved erklæring, og at kriminelle
børn derved kan blive danske statsborgere.
Udlændinge- og Integrationsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at børn skal opfylde det samme
vandelskrav som forælderen, ligesom det i dag er tilfældet i naturalisationssagerne. Lovforslaget
gennemfører således et princip om, at børn skal opfylde det samme vandelskrav som forælderen, hvis
barnet skal erhverve dansk statsborgerskab som biperson.
Endvidere finder Udlændinge- og Integrationsministeriet det uhensigtsmæssigt, at vandelskravet i
naturalisationssager vedrørende bipersoner ikke administreres som de øvrige betingelser, som stilles til
bipersoner, og at det på denne baggrund er en forudsætning for undtagelse af det pågældende barn, at det
angives i lovforslaget, som forælderen anføres i.
Den foreslåede ændring af indfødsretsloven vil medføre, at en biperson ikke bliver dansk, hvis
vedkommende ikke opfylder det samme vandelskrav, som der stilles til forælderen. Der vil ikke længere
være et krav om, at bipersonen udtrykkeligt skal være undtaget i et lovforslag om indfødsrets meddelelse
for ikke at erhverve dansk statsborgerskab sammen med sin forælder i de tilfælde, hvor bipersonen ikke
opfylder vandelskravet. Denne ændring skal ses i lyset af den særlige ordning med en biperson, som følger
hovedpersonens ansøgning om naturalisation, og som således skal opfylde betingelserne i indfødsretsloven
på tidspunktet for hovedpersonens erhvervelse af statsborgerskab. Fremover vil vandelskravet for
bipersoner i naturalisationssager blive administreret i overensstemmelse med de øvrige forudsætninger,
som fremgår af § 5 i indfødsretsloven.
12
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede ændring vil medføre, at Udlændinge- og Integrationsministeriet fremadrettet ikke længere
vil undtage bipersoner fra deres forældres naturalisation ved at angive dette på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse, medmindre en forælder eksempelvis har tilkendegivet, at et barn ikke skal være
omfattet af naturalisationen. Den nuværende praksis ved udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets
meddelelse, hvorved barnet i lovforslaget angives som undtaget naturalisationen, hvis barnet har begået
kriminalitet, vil således ikke blive videreført.
Fremover vil Udlændinge- og Integrationsministeriet ved udarbejdelsen af lovforslag om indfødsrets
meddelelse i bemærkningerne til lovforslaget anføre, efter hvilken cirkulæreskrivelse de enkelte ansøgeres
sager er behandlet efter og hvilket vandelskrav, de har skullet opfylde for at blive optaget på det
pågældende lovforslag.
Det bemærkes i øvrigt, at et barn, der ikke automatisk erhverver dansk indfødsret som biperson til en
forælder, ikke er udelukket fra at erhverve dansk indfødsret. I visse situationer har børn selv mulighed for
at søge dansk indfødsret som hovedpersoner, og barnet vil endvidere have mulighed for selv at søge efter
de almindelige betingelser for opnåelse af dansk indfødsret, når barnet fylder 18 år.
4.
Fortabelse
–
EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
4.1.
Gældende ret
Efter indfødsretslovens § 8 taber den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller
opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det
fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs.
Indfødsretten fortabes således ikke, hvis den pågældende på et tidspunkt inden det fyldte 22. år har haft
bopæl i Danmark.
Bopæl i andet nordisk land i mindst 7 år sidestilles med bopæl i Danmark, og således kan bopæl i et andet
nordisk land i sig selv medføre, at dansk indfødsret ikke fortabes.
Selvom en person aldrig har haft bopæl her i landet, fortabes dansk indfødsret efter praksis på området
ikke, hvis den pågældende inden sit 22. år har opholdt sig samlet mere end et år i Danmark. I disse tilfælde
anses opholdstiden i sig selv at indebære, at den pågældende har samhørighed med Danmark. Også kortere
ophold kan indebære, at dansk indfødsret ikke fortabes, hvis opholdet er udtryk for særlig samhørighed
med Danmark. Der kan være tale om højskoleophold, uddannelsesophold eller tilbagevendende
ferieophold af nogen varighed.
Under omstændigheder, hvor dansk indfødsret efter bestemmelsen normalt ville fortabes, kan
Udlændinge- og Integrationsministeriet efter ansøgning indgivet inden det 22. år tillade, at indfødsretten
alligevel bevares. Bedømmelsen af, om indfødsretten alligevel kan bevares, afgøres konkret fra sag til sag.
Der lægges ved bedømmelsen navnlig vægt på omfanget af ferieophold og lignende i Danmark, den
13
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
pågældendes danskkundskaber og kontakten til Danmark i øvrigt, f.eks. gennem kommunikation med
danske slægtninge eller kontakt til danske kredse i udlandet.
Fortabelse af dansk indfødsret i medfør af § 8 omfatter også den pågældendes børn, medmindre de derved
bliver statsløse.
4.2.
EU-Domstolens dom i sagen C-221/17, Tjebbes
EU-Domstolen har den 12. marts 2019 afsagt dom i en præjudiciel sag vedrørende de nederlandske regler
om fortabelse af statsborgerskab, sag C-221/17, Tjebbes.
Sagen udspringer af et præjudicielt spørgsmål fra den øverste domstol i forvaltningsretlige sager i
Nederlandene, Raad van State, til EU-Domstolen om, hvorvidt de nederlandske regler for fortabelse af
nederlandsk statsborgerskab er forenelige med bl.a. TEUF artikel 20.
De nederlandske regler foreskrev, at en myndig person fortaber sit nederlandske statsborgerskab, hvis
vedkommende også har udenlandsk statsborgerskab og i løbet af myndighedsalderen uden afbrydelse i en
periode på ti år med besiddelse af begge statsborgerskaber har haft sin hovedbopæl uden for
Nederlandene og uden for de områder, som EUF-traktaten finder anvendelse på. De nederlandske regler
foreskrev endvidere, at en mindreårig i princippet fortaber sit nederlandske statsborgerskab, såfremt
vedkommendes fader eller moder fortaber det nederlandske statsborgerskab i medfør af de førnævnte
regler.
EU-Domstolen tager i dommen stilling til, om TEUF artikel 20, sammenholdt med artikel 7 om retten til
respekt for bl.a. privatliv og familieliv og artikel 24 om børns rettigheder i Den Europæiske Unions Charter
om Grundlæggende Rettigheder (herefter chartret) er til hinder for en ordning som den i hovedsagen
omhandlede.
EU-Domstolen anfører bl.a.
–
i overensstemmelse med sin tidligere dom af 2. marts 2010 i sag C-135/08,
Rottmann
–
at situationen for en unionsborger, der kun har statsborgerskab i en enkelt medlemsstat, og
som ved fortabelsen af medlemslandets statsborgerskab derfor samtidig fortaber statussen som
unionsborger og de rettigheder, der er knyttet hertil, efter sin natur og sine konsekvenser er omfattet af
EU-retten. Medlemsstaterne skal derfor ved udøvelsen af deres kompetence vedrørende statsborgerskab i
disse sager overholde EU-retten.
EU-Domstolen anfører endvidere, at det er lovligt, at en medlemsstat under udøvelsen af sin kompetence
til at fastlægge betingelser for erhvervelse og fortabelse af statsborgerskab antager, at statsborgerskabet er
udtryk for, at der består en reel tilknytning mellem medlemsstaten og dens statsborgere, og at manglende
reel tilknytning knyttes til fortabelse af statsborgerskabet. Det er endvidere lovligt, at en medlemsstat søger
at beskytte det forhold, at der inden for samme familie er det samme statsborgerskab.
Myndighederne skal imidlertid ifølge dommens præmis 40 undersøge, om fortabelsen af statsborgerskab i
den pågældende medlemsstat, når denne medfører fortabelse af status som unionsborger og de
rettigheder, der følger heraf, overholder proportionalitetsprincippet for så vidt angår virkningerne heraf for
den berørte person og i givet fald for den pågældendes familiemedlemmer i forhold til EU-retten.
14
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
I den forbindelse fastslog EU-Domstolen i dommens præmis 41 følgende:
”Fortabelse ex lege af statsborgerskab i e
edle sstat vil være ufore eligt
med
proportionalitetsprincippet, såfremt de relevante nationale bestemmelser ikke på noget tidspunkt giver
mulighed for en individuel prøvelse af de følger, som denne fortabelse har for de pågældende personer i
forhold til EU-rette
.”
Domstolen angiver, hvilke forhold der skal indgå i vurderingen af, om proportionalitetsprincippet er opfyldt.
Det fremgår bl.a., at det skal indgå i vurderingen, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på en
uforholdsmæssig måde
–
i forhold til det mål, som lovgivningen forfølger
–
påvirker den normale udvikling
af vedkommendes familie- og arbejdsliv i forhold til EU-retten. Sådanne følger kan ikke være hypotetiske
eller eventuelle.
Det fremgår endvidere, at det i forbindelse med denne prøvelse af forholdsmæssigheden navnlig påhviler
myndighederne og i givet fald retterne at sikre, at fortabelsen er i overensstemmelse med de
grundlæggende rettigheder, der er fastsat i chartret, herunder særligt retten til privatliv og familieliv, som
er fastsat i artikel 7 i charteret. Denne rettighed skal sammenholdes med forpligtelsen til at tage hensyn til
barnets tarv, som anerkendes i chartrets artikel 24, stk. 2.
4.3.
Udlændinge- og Integrationsministeriets overvejelser og lovforslagets udformning
Som det fremgår af afsnit 4.2, finder EU-Domstolen i sagen C-221/17 Tjebbes, at det i sager, hvor
fortabelsen af dansk statsborgerskab samtidig medfører fortabelse af unionsborgerskabet, skal indgå i
vurderingen, om fortabelsen af statsborgerskab har følger, som på en uforholdsmæssig måde
–
i forhold til
det mål, som lovgivningen forfølger
–
påvirker den normale udvikling af vedkommendes familie- og
arbejdsliv i forhold til EU-retten.
Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, om dommen er til hinder for, at der opretholdes en
ordning som den, der er fastlagt ved indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske statsborgere,
der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under forhold, der tyder
på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden det fyldte 22. år for at bevare den danske
indfødsret. Spørgsmålet kan give anledning til tvivl, navnlig i lyset af de forskelle, der er mellem den
nederlandske ordning, som var anledning til EU-Domstolens dom, og bestemmelsen i indfødsretslovens § 8,
stk. 1. Der kan i den forbindelse navnlig henvises til, at den nederlandske ordning gav mulighed for løbende
at bevare statsborgerskabet ved at indgive ansøgning om et rejsedokument eller andet dokument, der
bekræfter det nederlandske statsborgerskab. Det bemærkes dog hertil, at den danske ordning inden det
fyldte 22. år giver mulighed for en individuel prøvelse således som efterspurgt af EU-Domstolen, og at der
med dommen tilsyneladende ikke stilles krav om, at en sådan prøvelse løbende skal være mulig. Det er på
den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at dommen ikke er til hinder for, at der
opretholdes en ordning som den, der er fastlagt ved indfødsretslovens § 8, stk. 1, der indebærer, at danske
statsborgere, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller har opholdt sig her under
forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, skal indgive en ansøgning inden det fyldte 22. år for at
bevare den danske indfødsret.
15
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering indebærer dommen, at ministeriet ved
behandlingen af ansøgninger om bevis for bevarelse af dansk indfødsret vil skulle inddrage en række
yderligere momenter end hidtil med henblik på at foretage en individuel prøvelse af virkningerne i forhold
til EU-retten af en fortabelse af dansk indfødsret og dermed unionsborgerskabet. Ministeriet vil således
skulle foretage en vurdering af, om virkningerne i forhold til EU-retten af fortabelsen af unionsborgerskabet
er proportionale med formålet med fortabelsen (dvs. hensynet til, at der består et reelt tilknytningsforhold
mellem danske statsborgere og Danmark).
Ved denne EU-retlige proportionalitetsvurdering vil skulle inddrages de forhold, som EU-Domstolen
fastlægger nærmere ved dommens præmis 44-46.
For så vidt angår børn til de personer, der fortaber det danske statsborgerskab efter bestemmelsen i
indfødsretslovens § 8, stk. 1, og hvor barnet har erhvervet det danske statsborgerskab fra denne forælder,
skal Udlændinge- og Integrationsministeriet fremover desuden i forbindelse med den individuelle
undersøgelse af forælderens sag tage hensyn til barnets tarv som fastsat i chartrets artikel 24, jf. dommens
præmis 47.
I praksis indebærer dommen, at der ved vurderingen af en ansøgning om bevis for bevarelse af dansk
indfødsret fra en ansøger også skal indgå tilknytningselementer, der knytter sig til øvrige EU-lande, f.eks.
om den berørte person efter sin fortabelse af unionsborgerskabet udsættes for vanskeligheder ved at
opretholde en familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning i et (eller flere) medlemsland(e), der allerede
er opbygget under unionsborgerens udøvelse af retten til fri bevægelighed i EU. Hypotetiske eller
eventuelle fremtidige ønsker om at opbygge familie- eller beskæftigelsesmæssig tilknytning til én eller flere
medlemsstater er som nævnt ikke relevante ved denne vurdering. Som nævnt ovenfor under afsnit 4.1
indgår der efter den hidtidige praksis imidlertid kun tilknytningsmomenter, der knytter sig til Danmark.
Det er vurderingen, at den EU-retlige proportionalitetsvurdering kan administreres over for ansøgere
indenfor ordlyden af den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 8, stk. 1. I forhold til børn af
ansøgere foreslås det at ændre ordlyden af indfødsretslovens § 8, så bestemmelsen bringes i
overensstemmelse med EU-retten.
Ændringen af bestemmelsen medfører, at et barn af en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at
bevare dansk statsborgerskab, ikke automatisk fortaber dansk statsborgerskab sammen med forælderen,
hvis fortabelsen samtidig medfører fortabelse af barnets unionsborgerskab, da der i et sådant tilfælde skal
foretages en selvstændig konkret vurdering af virkningerne heraf for barnet og dets familiemedlemmer i
forhold til EU-retten, herunder om der foreligger omstændigheder, som gør, at følgerne af fortabelsen i
forhold til EU-retten ikke er i barnets tarv. I denne vurdering skal bl.a. indgå chartrets artikel 7 (retten til
respekt for bl.a. familielivet) og artikel 24 (om børns rettigheder).
5.
Forholdet til grundloven og Danmarks internationale forpligtelser
Det vurderes, at lovforslaget er i overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale
forpligtelser. Nedenfor følger en kort gennemgang af forholdet til grundloven og de mest relevante
konventioner på indfødsretsområdet.
16
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
5.1.
5.1.1
Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved fødsel
Grundloven
Efter grundlovens § 44, stk. 1, kan ingen udlænding få dansk indfødsret uden ved lov (naturalisation).
Bestemmelsen indebærer et delegationsforbud, og det kan således ikke overlades til administrative
myndigheder eller domstolene at træffe afgørelse om tildeling af dansk indfødsret til udenlandske
statsborgere og statsløse personer.
Grundlovens § 44, stk. 1, er ikke til hinder for, at der ved lov fastsættes bestemmelse om, at dansk
indfødsret automatisk opnås, når visse faste kendsgerninger er til stede. Myndighederne træffer i sådanne
tilfælde ikke afgørelse om tildeling af dansk statsborgerskab, men har blot til opgave at konstatere, at den
pågældende opfylder de betingelser, som er fastsat i loven. Således er der f.eks. i den gældende
indfødsretslov fastsat regler om, i hvilke tilfælde dansk indfødsret erhverves ved fødslen, jf. § 1, ved
forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, jf. § 2, og ved adoption, jf. § 2 A.
Med lovforslaget foreslås det ændret, hvilke faste kendsgerninger der skal være til stede, før indfødsret
automatisk opnås. Den foreslåede undtagelse, hvorved et barn født i et område omfattet af straffelovens §
114 j, stk. 3, ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen uden
tilladelse er indrejst eller opholder sig i området, vurderes derfor at være i overensstemmelse med
grundlovens § 44, stk. 1.
5.1.2
Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1, at enhver stat ifølge sin egen lovgivning
fastsætter, hvem der er dens statsborgere.
Det følger af artikel 4, litra a og b, at enhver kontraherende stats regler om statsborgerret skal baseres på
principperne om, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås.
Det følger endvidere af artikel 6, stk. 1, litra a, at enhver kontraherende stat skal indrette sin lovgivning
således, at dens statsborgerskab
ex lege
(dvs. automatisk ifølge lov) erhverves af børn født af forældre,
hvoraf den ene på tidspunktet for barnets fødsel er i besiddelse af statsborgerret i den kontraherende stat,
medmindre andet følger af landets nationale lovgivning vedrørende børn født i udlandet. Endvidere følger
det af konventionens artikel 6, stk. 4, litra b, at en stat i sin nationale lovgivning skal lette erhvervelsen af
indfødsret for bl.a., børn af forældre, hvoraf den ene er i besiddelse af statsborgerret i landet, idet de er
omfattet af den i artikel 6, stk. 1, litra a, fastsatte undtagelse.
Det følger af artikel 6, stk. 4, litra c, i statsborgerretskonventionen, at enhver kontraherende stat i sin
nationale lovgivning skal lette erhvervelsen af indfødsret for bl.a. børn af forældre, hvoraf den ene
erhverver eller har erhvervet statsborgerret i landet.
17
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Den foreslåede undtagelse, hvorved et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke
erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen uden tilladelse er
indrejst eller opholder sig i området, omhandler alene børn født i udlandet. Herudover gælder der allerede
en lempet adgang til at erhverve dansk indfødsret for personer af dansk afstamning i de nuværende
retningslinjer for naturalisation (cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om naturalisation).
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede undtagelse ikke rejser
spørgsmål i forhold til statsborgerretskonventionen.
5.1.3
FN’s ko ve tio af
1961 om begrænsning af statsløshed (statsløsekonventionen)
Det følger af artikel 1, stk. 1, i statsløsekonventionen, bl.a., at en stat skal give statsborgerret til personer,
der er født på dens territorium, og som ellers ville blive statsløse. Sådan statsborgerret skal gives ved
fødsel, i henhold til lov eller efter ansøgning.
Det følger af artikel 1, stk. 4, i statsløsekonventionen bl.a., at en kontraherende stat skal meddele
statsborgerret til enhver person, der ellers ville blive statsløs, og som ikke kan erhverve statsborgerret i den
kontraherende stat, på hvis territorium han er født
–
fordi han har passeret aldersgrænsen for indgivelse af
ansøgning herom eller ikke opfylder de stillede bopælsbetingelser
–
hvis en af hans forældre på tidspunktet
for hans fødsel var statsborger i førstnævnte kontraherende stat. Hvis den pågældendes forældre på
tidspunktet for hans fødsel ikke havde samme statsborgerret, skal spørgsmålet, om den pågældende i
statsborgerretlig henseende bør følge faren eller moren, afgøres i henhold til den i den kontraherende stat
gældende lovgivning.
For så vidt angår forpligtelsen i artikel 1, stk. 4, kan den kontraherende stat efter artikel 1, stk. 5, gøre
meddelelsen af statsborgerret afhængig af én eller flere af følgende betingelser:
at ansøgning indgives, før ansøgeren har opnået en af den kontraherende stat fastsat alder, der dog
skal være mindst 23 år;
at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i en af denne stat
fastsat periode, der dog højest må være på tre år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse;
at den pågældende altid har været statsløs.
Det følger endvidere af artikel 4, stk. 1, i konventionen bl.a., at en person, der ikke er født på en
kontraherende stats territorium, men hvis far eller mor på tidspunktet for fødslen var statsborger i en
kontraherende stat, skal erhverve statsborgerret i denne stat, hvis han ellers ville blive statsløs. Har
forældrene på tidspunktet for fødslen ikke samme statsborgerret, skal spørgsmålet, om den pågældende i
statsborgerretlig henseende skal følge faren eller moren, afgøres efter den kontraherende stats lovgivning.
Statsborgerret, som meddeles i henhold til ovenstående, skal gives ved fødslen, i henhold til lov eller efter
ansøgning.
Den kontraherende stat kan efter artikel 4, stk. 2, gøre denne meddelelse af statsborgerret afhængig af én
eller flere af følgende betingelser:
18
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
at ansøgning indgives, inden ansøgeren når en af den kontraherende stat fastsat alder, der dog skal
være mindst 23 år;
at den pågældende har haft fast bopæl på den kontraherende stats territorium i et af denne stat
fastsat tidsrum, der dog højst må være på tre år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse;
at den pågældende ikke ved nogen domstol er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens
sikkerhed;
at den pågældende altid har været statsløs.
Det er forudsat med lovforslaget, at en ansøgning om dansk indfødsret fra en person omfattet af artikel 1,
stk. 4, eller artikel 4, stk. 1, vil blive behandlet i overensstemmelse med konventionen og således optaget
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse alene afhængig af en eller flere af de betingelser, der fremgår af
henholdsvis artikel 1, stk. 5, eller artikel 4, stk. 2. Der vil herudover ikke blive stillet yderligere betingelser.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede undtagelse, hvorved et
barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen,
hvis faderen, moderen eller medmoderen uden tilladelse er indrejst eller opholder sig i området, ikke rejser
spørgsmål i forhold til statsløsekonventionen.
5.1.4
FN’s ko ve tio af 1
o
bar ets rettigheder bør eko ve tio e
Det følger af artikel 2 i børnekonventionen bl.a., at deltagerstaterne skal respektere og sikre de rettigheder,
der er fastsat i konventionen, for ethvert barn inden for deres jurisdiktion.
Det følger endvidere af artikel 7 i konventionen bl.a., at et barn fra fødslen skal have ret til at opnå et
statsborgerskab. Deltagerstaterne skal sikre gennemførelsen af denne rettighed i overensstemmelse med
statens nationale lovgivning og forpligtelser ifølge relevante internationale instrumenter på området, især
hvis barnet ellers bliver statsløs. Artikel 7 skal derfor også ses i sammenhæng med de forpligtelser, som
følger af statsløsekonventionen, idet bestemmelsen navnlig tager sigte på at beskytte statsløse børn.
Den foreslåede undtagelse, hvorved et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke
erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen uden tilladelse er
indrejst eller opholder sig i området, ændrer ikke på erhvervelsen af dansk indfødsret for børn, der er født i
Danmark.
For de børn, der bliver omfattet af undtagelsen, og som følge heraf eventuelt fødes statsløse, er det med
lovforslaget forudsat, at de forpligtelser, der følger af statsløsekonventionen over for disse børn, iagttages,
jf. afsnit 5.1.3.
Efter statsløsekonventionens artikel 1, stk. 4, og artikel 4, stk. 1, gælder der særlige forpligtelser over for
børn født statsløse i udlandet, og hvor en af forældrene havde den kontraherende stats statsborgerskab
ved barnets fødsel. I medfør af statsløsekonventionens artikel 1, stk. 5, og artikel 4, stk. 2, kan meddelelse
af indfødsret over for disse børn gøres afhængig af en eller flere betingelser fastsat i konventionen. Det er
med lovforslaget forudsat, at ansøgningerne om dansk indfødsret fra personer omfattet af
19
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
statsløsekonventionen artikel 1, stk. 4, og artikel 4, stk. 1, behandles i overensstemmelse hermed, og at
optagelse af disse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse ikke gøres afhængig af yderligere betingelser,
end hvad der følger af statsløsekonventionens artikel 1, stk. 5, og artikel 4, stk. 2.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede undtagelse, ikke rejser
spørgsmål i forhold til børnekonventionen.
5.1.5
FN’s ko ve tio o
borgerlige og politiske rettigheder
Det følger af artikel 24 i
FN’s ko vention
om borgerlige og politiske rettigheder, at ethvert barn har ret til at
erhverve et statsborgerskab.
Det følger endvidere af artikel 2 i konventionen, at enhver i konventionen deltagende stat forpligter sig til
at respektere og tilsikre alle personer, der befinder sig inden for dens område og er undergivet dens
jurisdiktion, de i konventionen anerkendte rettigheder uden forskelsbehandling af nogen art, herunder som
følge af race, hudfarve, køn, sprog, religion, politisk eller anden anskuelse, national eller social herkomst,
formueforhold, fødsel eller anden stilling.
Med den foreslåede undtagelse, hvorved et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3,
ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen uden tilladelse er
indrejst eller opholder sig i området, ændres der ikke på erhvervelse af dansk indfødsret for børn, der fødes
i Danmark.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede undtagelse ikke rejser
spørgsmål i forhold til
FN’s ko ve tio o borgerlige og politiske rettigheder.
5.1.6
Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (Domstolen) praksis, at der ikke af EMRK kan
udledes en ret til at opnå et bestemt statsborgerskab, jf. f.eks. Nazari mod Danmark, afgørelse af 6.
september 2016.
Det er som udgangspunkt overladt til staten selv at fastlægge de kriterier og betingelser, der skal være
opfyldt for, at en person anses for at have tilstrækkelig tilknytning til staten for at kunne opnå
statsborgerskab. Nægtelse af statsborgerskab kan, hvis indvirkningen heraf på eksempelvis den
pågældendes privatliv er tilstrækkeligt alvorlig, efter omstændighederne rejse spørgsmål efter
konventionen, jf. eksempelvis afgørelse af 12. januar 1999, Karassev mod Finland. Nægtelse af
statsborgerskab vil imidlertid som udgangspunkt alene rejse spørgsmål i forhold til konventionen, hvis
nægtelsen er udtryk for vilkårlighed eller diskrimination, jf. Domstolens dom af 13. januar 2015 i
Petropavlovskis mod Letland, samt Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention for
praktikere, 4. udgave (2016), side 783.
20
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede undtagelse,
hvorved et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke automatisk erhverver dansk
indfødsret ved fødslen, hvis faderen, moderen eller medmoderen uden tilladelse er indrejst eller opholder
sig i området, ikke rejser spørgsmål i forhold til EMRK.
5.2.
Vandelskrav for bipersoner
Det vurderes, at lovforslagets bestemmelser vedrørende et lovfæstet vandelskrav for bipersoner er i
overensstemmelse med grundloven og Danmarks internationale forpligtelser.
Det bemærkes, at den foreslåede ændring ikke vil påvirke muligheden for, at børn født statsløse i Danmark
erhverver dansk statsborgerskab i overensstemmelse med bl.a. børnekonventionen. Det skyldes, at
statsløse børn, der erhverver statsborgerskab efter børnekonventionen, erhverver dansk statsborgerskab
som hovedpersoner og ikke som bipersoner.
5.2.1
Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
Det fremgår af statsborgerretskonventionens artikel 6, stk. 4, litra c, at enhver kontraherende stat i sin
nationale lovgivning skal lette erhvervelsen af statsborgerskab for børn af forældre, hvoraf den ene
erhverver eller har erhvervet statsborgerret i landet.
Det fremgår af den forklarende rapport til konventionen, at det eksempelvis kan ske ved at staten stiller et
lempeligere opholds- eller sprogkrav, en lettere procedure eller lavere gebyrer. Det fremgår videre, at
staten fortsat bevarer sin ret til selv at beslutte, om staten ønsker at meddele statsborgerskab til de
pågældende.
Det fremgår af gældende ret, at børn automatisk erhverver dansk statsborgerskab samtidig med deres
forældre, hvis forælderen har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og
bosat her i riget, samt at en eventuel anden forældremyndighedsindehaver skal meddele samtykke til, at
barnet erhverver dansk statsborgerskab. For et adoptivbarn er det tillige en betingelse, at adoptionen har
gyldighed efter dansk ret.
Der findes i den gældende lovgivning vedrørende erklæring om dansk statsborgerskab ikke et lovkrav om,
at bipersoner ikke må have begået kriminalitet som forudsætning for, at bipersonen erhverver dansk
statsborgerskab med forælderen.
Ved udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets meddelelse, stilles der efter Udlændinge- og
Integrationsministeriets praksis et krav om, at bipersoner ikke må have begået de former for kriminalitet,
som almindeligvis udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk statsborgerskab fra at
blive optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse (vandelskravet). Kravet om vandel for bipersoner i
naturalisationssager praktiseres på baggrund af indfødsretslovens § 6, stk. 3, og en tilkendegivelse fra
Folketingets Indfødsretsudvalg fra 1997 om, at bipersoner, der er sigtede eller straffet af betydning for
naturalisationssagen, skal undtages fra lovforslag om indfødsrets meddelelse.
21
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Der gælder en lempet adgang til at erhverve dansk indfødsret for personer af dansk afstamning i de
nuværende retningslinjer for naturalisation (cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation). Det følger således af § 13 i cirkulæreskrivelsen, at for bl.a. personer af dansk afstamning
kan de almindelige opholdskrav lempes. Det følger videre af bilag 1, pkt. 4, til cirkulæreskrivelsen, at
ansøgere af dansk afstamning kan optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse efter 2 års uafbrudt
ophold her i landet, hvis den ene eller begge ansøgerens forældre var danske statsborgere ved fødslen,
ansøgeren er indrejst her til landet inden det fyldte 20. år, og ansøgeren er fyldt 18 år ved ansøgningens
indgivelse.
Den foreslåede ændring, hvorefter det endvidere skal være en forudsætning for et barns erhvervelse af
dansk statsborgerskab, at barnet opfylder det samme vandelskrav som forælderen vurderes ikke at være i
strid med denne bestemmelse, da de pågældende fortsat har en lempet adgang til at erhverve dansk
statsborgerskab, og da der allerede stilles vandelskrav til bipersoner i forbindelse med udarbejdelse af
lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det er derfor Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede ændring ikke rejser
spørgsmål i forhold til statsborgerretskonventionen.
5.3.
Fortabelse
–
EU-Domstolens dom i sag C-221/17, Tjebbes
5.3.1. Europarådets konvention af 6. november 1997 om statsborgerret (statsborgerretskonventionen)
Det følger af statsborgerretskonventionens artikel 3, stk. 1, at enhver stat ifølge sin egen lovgivning
fastsætter, hvem der er dens statsborgere.
Det følger af artikel 4, litra a og b, at enhver kontraherende stats regler om statsborgerret skal baseres på
principperne om, at enhver har ret til at besidde statsborgerret, og at statsløshed skal undgås.
Det er efter statsborgerretskonventionen udgangspunktet, at den nationale lovgivning ikke må indeholde
bestemmelser om automatisk fortabelse eller fratagelse af statsborgerretten. Der gælder imidlertid en
række undtagelser herfra, jf. konventionens artikel 7.
En af disse undtagelser er, hvis der er et »manglende reelt tilknytningsforhold mellem den kontraherende
stat og en statsborger med bopæl i udlandet«.
Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets opfattelse, at den foreslåede bestemmelse ikke rejser
spørgsmål i forhold til statsborgerretskonventionen.
6.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget forventes at medføre en begrænset øget administration i forbindelse med behandlingen af de
af lovforslaget omfattede sager. På den baggrund forventes lovforslaget alene at medføre helt marginale
merudgifter, der finansieres inden for de eksisterende rammer.
22
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Lovforslaget vurderes at følge principperne om digitaliseringsklar lovgivning.
7.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at bipersoner til personer, som erklærer sig danske, skal opfylde et vandelskrav,
hvis de er over den kriminelle lavalder. Loven finder kun anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for
Udlændinge- og Integrationsministeriet efter lovens ikrafttræden. Lovens § 1, nr. 4 og § 2 finder således
ikke anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Statsforvaltningen eller Udlændinge- og
Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden.
Endvidere indebærer lovforslaget, at et barn født i et område omfattet af straffelovens § 114 j, stk. 3, ikke
erhverver dansk indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis denne forælder uden tilladelse, og uden at
indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller
hverv, er indrejst eller opholder sig i området. Det vil alene være børn født efter lovens ikrafttrædelse, der
ikke automatisk erhverver dansk indfødsret efter den foreslåede bestemmelse.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 7, har i lyset af EU-Domstolens dom i sagen C-221/17, Tjebbes, til formål at bringe
bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 i overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser,
herunder EU-retten.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. oktober 2019 til den 12. november 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
Advokatrådet (Advokatsamfundet), Amnesty International, Børnerådet, Børne- og Kulturchefforeningen,
Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg CFU, Danes Worldwide, Danmarks Biblioteksforening,
Danmarks Rederiforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Flygtningehjælp, Datatilsynet, DFUNK
–
Dansk Flygtningehjælp Ungdom, Dansk Socialrådgiverforening,
Danske Advokater, Den Danske Dommerforening, Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,
Den Katolske Kirke i Danmark, DIGNITY
–
Dansk Institut Mod Tortur, Dokumentations- og
Rådgivningscentret om Racediskrimination, Domstolsstyrelsen, Folkehøjskolernes Forening i Danmark,
Foreningen af Udlændingeretsadvokater, Færøernes Landsstyre, Naalakkersuisut (Grønlands Selvstyre),
23
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2090175_0024.png
HK/Danmark, Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitetshospital, Indvandrerrådgivningen, Institut for
Menneskerettigheder, Kirkernes Integrationstjeneste, KL, Knud Vilby (på vegne af Fredsfonden), Kvindernes
Internationale Liga for Fred og Frihed (Kvindefredsligaen), Landsforeningen Adoption & Samfund,
Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisation af kvindekrisecentre (LOKK), Mellemfolkeligt
Samvirke, Plums Fond for fred, økologi og bæredygtighed (Tidl. Fredsfonden), PRO-Vest, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Red Barnet, Refugees Welcome, Retspolitisk Forening,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Røde Kors, Rådet for Etniske Minoriteter, Samtlige byretter, SOS Racisme,
Work-live-stay southern denmark, Ældresagen, Ægteskab uden grænser, Aarhus Erhverv / International
Community, 3 F.
13. Sammenfattende skema
Positive
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis
konsekvenser/mindreudgifter
ja, angiv omfang)
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for Ingen
Begrænsede merudgifter, der finansieres
stat, kommuner og regioner
inden for eksisterende rammer.
Implementeringskonsekvenser Ingen
Begrænset øget administration i forbindelse
for
med sagsbehandling.
stat, kommuner og regioner
Økonomiske konsekvenser for Ingen
Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
Ingen
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser Ingen
Indfører et vandelskrav for bipersoner i
for borgerne
erklæringssager
Afskaffer automatisk erhvervelse af dansk
indfødsret for personer født i områder, hvor
der er indrejse- og opholdsforbud
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslagets § 1, nr. 7, har i lyset af EU-Domstolens dom i sagen C-221/17,
Tjebbes, til formål at bringe bestemmelsen i indfødsretslovens § 8 i
overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, herunder
EU-retten.
JA
NEJ
x
Er i strid med de fem
principper for
implementering af
erhvervsrettet
EU-regulering/Går videre end
minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
24
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Efter den gældende § 1, stk. 1, i indfødsretsloven erhverver et barn dansk indfødsret ved fødslen, hvis
faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
Den foreslåede ændring medfører en undtagelse hertil, hvorved børn, der fødes i et område omfattet af
indrejse- og opholdsforbud efter straffeloven ikke erhverver dansk indfødsret ved fødslen, hvis faderen,
moderen eller medmoderen uden tilladelse er indrejst eller opholder sig i området. Den foreslåede
bestemmelse henviser til straffelovens fastsættelse af områder med indrejse- og opholdsforbud, således at
ændringer i, hvilke områder der omfattes af forbuddet også ændrer i, hvilke områder der er omfattet af
denne bestemmelse.
Den foreslåede undtagelse til indfødsretslovens § 1, stk. 1, omfatter ikke børn, der fødes af forældre, der
indrejser eller opholder sig i det pågældende område som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller
international tjeneste eller hverv. Dette skal forstås i overensstemmelse med straffelovens § 114 j, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 2 erhverver et barn af en dansk far og en
udenlandsk mor, der ikke har erhvervet dansk indfødsret ved fødslen, dansk indfødsret ved forældrenes
indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er ugift
og under 18 år, jf. indfødsretslovens § 2.
Det foreslås, at indfødsretslovens § 2, 1. pkt., ændres således, at det alene er børn født inden 1. juli 2014,
der vil kunne erhverve dansk indfødsret i medfør af bestemmelsen ved forældrenes indgåelse af ægteskab.
Herved vil de børn der er omfattet af den foreslåede undtagelse også være undtaget muligheden for
automatisk at opnå dansk indfødsret ved forældrenes efterfølgende indgåelse af ægteskab, i tilfælde hvor
barnet har en dansk far og en udenlandsk mor. Samtidig vil børn, der som følge af tidligere retstilstand ikke
erhvervede dansk indfødsret efter deres danske far, idet de var født uden for ægteskab, som hidtil erhverve
dansk indfødsret ved forældrenes indgåelse af ægteskab.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
25
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 4
Efter de gældende bestemmelser i indfødsretslovens § 5 samt § 3 i lov nr. 1496 af 23. december 2014 om
ændring af lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om
dansk indfødsret), erhverver et barn automatisk dansk statsborgerskab som biperson til sin forælder ved
forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab ved erklæring, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at
barnet ikke skal være omfattet af erhvervelsen af statsborgerskab. Det er en forudsætning for et barns
erhvervelse af dansk statsborgerskab, at forælderen har del i forældremyndigheden over barnet, og at
barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Er barnet undergivet fælles forældremyndighed, skal den
anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke til, at barnet erhverver statsborgerskab med
forælderen, der erhverver statsborgerskab.
Der er ikke mulighed for at undtage en biperson fra at erhverve dansk statsborgerskab på baggrund af, at
barnet har begået kriminalitet, hvis erhvervelsen sker som følge af, at forælderen erhverver dansk
statsborgerskab ved erklæring.
Det fremgår af lovforslaget, at det foreslås, at det ud over de eksisterende betingelser skal være en
forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som
stilles for den erklærende.
Det foreslåede vandelskrav skal som de øvrige betingelser være opfyldt på tidspunktet for forælderens
erhvervelse af statsborgerskab. Hvis barnet på tidspunktet for forælderens erhvervelse ikke opfylder
vandelskravet, har barnet ikke mulighed for at erhverve dansk statsborgerskab efter den pågældende
forælder. Et barn, som er sigtet for en straffelovovertrædelse på tidspunktet for forælderens erhvervelse af
dansk statsborgerskab efter indfødsretslovens § 3, stk. 2, vil derfor ikke blive dansk statsborger med den
pågældende forælder, da barnet ikke opfylder betingelsen i § 3, stk. 2, nr. 5. Dette gælder uanset
indfødsretslovens § 3, stk. 5, da et barn ikke har mulighed for selv at afgive erklæring.
Den foreslåede ændring vil udelukkende have indflydelse på børns erhvervelse af statsborgerskab som
bipersoner, og den vil således ikke i øvrigt påvirke børns muligheder for at erhverve dansk statsborgerskab
som hovedpersoner.
Lovforslaget medfører ingen ændringer til vandelskravet for hovedpersoner.
Til nr. 5
Det fremgår af forslaget, at det foreslås at indskrænke henvisningen i indfødsretslovens § 6, stk. 1, til kun at
omfatte § 5, stk. 1, frem for at henvise til hele § 5. Det skyldes, at der med forslaget foreslås tilføjet et nyt
stk. 2 til § 5. Den foreslåede § 5, stk. 2, skal ikke være omfattet af henvisningen i § 6, stk. 1.
26
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Til nr. 6
Efter de gældende bestemmelser i indfødsretslovens § 6, jf. § 5, erhverver et barn automatisk dansk
statsborgerskab som biperson til sin forælder ved forælderens erhvervelse af dansk statsborgerskab ved
naturalisation, medmindre det udtrykkeligt er angivet, at barnet ikke skal være omfattet af erhvervelsen af
statsborgerskab. Det er en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk statsborgerskab, at forælderen
har del i forældremyndigheden over barnet, og at barnet er ugift, under 18 år og bosat her i riget. Er barnet
undergivet fælles forældremyndighed, skal den anden forældremyndighedsindehaver meddele samtykke
til, at barnet erhverver statsborgerskab med forælderen, der erhverver statsborgerskab.
Efter Udlændinge- og Integrationsministeriets praksis ved udarbejdelse af lovforslag om indfødsrets
meddelelse, stilles der et krav om, at bipersoner ikke må have begået de former for kriminalitet, som
almindeligvis udløser karenstid, eller som helt udelukker en ansøger om dansk statsborgerskab fra at blive
optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Undtagelsen af en biperson fra erhvervelsen af dansk
statsborgerskab sker ved angivelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.
Det fremgår af forslaget, at det foreslås, at det fremadrettet skal fremgå af indfødsretsloven, at det skal
være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme
vandelskrav, som der stilles for den naturaliserede.
Forslaget medfører ikke en ændring af, hvilke former for kriminalitet der har betydning for bipersoner i
naturalisationssager. Ændringen vil dog medføre, at det ikke længere vil være nødvendigt ved angivelse i et
lovforslag om indfødsrets meddelelse at undtage en biperson fra at erhverve dansk statsborgerskab, hvis
barnet har begået kriminalitet. Hvis barnet ikke opfylder det samme vandelskrav, som der stilles over for
den naturaliserede, bliver barnet ikke dansk. Dette gælder uanset, om det udtrykkeligt i lovforslag om
indfødsrets meddelelse angives, at barnet ikke erhverver dansk statsborgerskab som biperson.
Det foreslåede vandelskrav skal ligesom de øvrige betingelser være opfyldt på tidspunktet for forælderens
erhvervelse af statsborgerskab.
Vandelskravet for ansøgere om indfødsret ved naturalisation (hovedpersoner) fremgår af kapitel 5 i den
gældende cirkulæreskrivelse om naturalisation. Det fremgår således af cirkulæreskrivelsen, hvilke
kriminelle forhold der er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. Den
foreslåede ændring vil medføre, at manglende opfyldelse af betingelserne vedrørende kriminalitet vil
medføre, at barnet ikke erhverver dansk statsborgerskab med hovedpersonen.
I sager, hvor en person, der ellers var biperson til en forælder, af Folketingets Indfødsretsudvalg meddeles
dispensation fra en eller flere betingelser, vil pågældende i stedet blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse som hovedperson. Dette skyldes, at den pågældende ikke lever op til de
betingelser, der er fastsat i indfødsretsloven, men i stedet af Folketingets Indfødsretsudvalg er meddelt
dispensation. Hvis personen ikke optages selvstændigt på et lovforslag som hovedperson, vil den
pågældende derfor ikke have erhvervet dansk indfødsret med hovedpersonen.
27
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
Forelæggelse for Folketingets Indfødsretsudvalg kan blandt andet ske med henblik på dispensation fra
vandelskravet jf. § 19, stk. 9 og 10, eller § 20, stk. 2 i cirkulæreskrivelse nr. 9779 af 14. september 2018 om
naturalisation.
Den hidtidige fremgangsmåde, hvorefter et barn undtages ved angivelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, forudsættes fortsat anvendt i tilfælde, hvor justitsministeren i medfør af proceduren beskrevet
i cirkulæreskrivelse om naturalisation om personer, der af Politiets Efterretningstjeneste vurderes at kunne
være en fare for landets sikkerhed, meddeler, at Politiets Efterretningstjeneste vurderer, at et barn kan
være en fare for landets sikkerhed. Sagen vil i et sådant tilfælde blive forelagt for Folketingets
Indfødsretsudvalg med indstilling om udelukkelse af det pågældende barn fra optagelse på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse i en nærmere angiven periode.
Det vil endvidere fortsat blive angivet direkte i lovteksten til lovforslag om indfødsrets meddelelse, at et
barn ikke er omfattet af erhvervelsen af dansk indfødsret i tilfælde, hvor ansøgeren udtrykkeligt i
forbindelse med ansøgningen har angivet, at et barn ikke skal omfattes af erhvervelsen af indfødsret, jf. § 6,
stk. 2, jf. § 5, 1. pkt.
Den foreslåede ændring vil udelukkende have indflydelse på børns erhvervelse af statsborgerskab som
bipersoner, og den vil således ikke påvirke børns muligheder for at blive optaget på et lovforslag om
indfødsrets meddelelse som hovedpersoner.
Til nr. 7
Efter indfødsretslovens § 8 taber den, der er født i udlandet og aldrig har boet her i riget og ej heller
opholdt sig her under forhold, der tyder på samhørighed med Danmark, sin danske indfødsret ved det
fyldte 22. år, medmindre den pågældende derved bliver statsløs. Fortabelse af dansk indfødsret i medfør af
§ 8 omfatter også den pågældendes børn, medmindre de derved bliver statsløse.
Det foreslås, at § 8, stk. 2, nyaffattes, således, at det kommer til at fremgå, at fortaber nogen sin indfødsret
efter indfødsretslovens § 8, kan vedkommendes barn også fortabe indfødsretten, hvis barnet har erhvervet
indfødsretten gennem vedkommende, medmindre barnet derved bliver statsløst
.
Ændringen af bestemmelsen medfører, at et barn af en forælder, der inden det fyldte 22. år ansøger om at
bevare dansk statsborgerskab, ikke automatisk fortaber dansk statsborgerskab sammen med forælderen,
hvis fortabelsen samtidig medfører fortabelse af barnets unionsborgerskab, da der i et sådant tilfælde skal
foretages en selvstændig konkret vurdering af virkningerne heraf for barnet og dets familiemedlemmer i
forhold til EU-retten, herunder om der foreligger omstændigheder, som gør, at følgerne af fortabelsen i
forhold til EU-retten ikke er i barnets tarv. I denne vurdering skal bl.a. indgå chartrets artikel 7 (retten til
respekt for bl.a. familielivet) og artikel 24 (om børns rettigheder).
Der henvises i øvrigt til pkt. 4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
28
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2090175_0029.png
Til § 2
Til nr. 1
Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4, hvor det bl.a. fremgår, at det foreslås med lovforslaget, at
det ud over de eksisterende betingelser skal være en forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
indfødsret, at barnet opfylder det samme vandelskrav, som stilles for den erklærende.
Til § 3
Bestemmelsen fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1.
februar 2020.
Lovens § 1, nr. 6, vil finde anvendelse fra lovens ikrafttræden og vil således også gælde i sager, der på
tidspunktet for lovens ikrafttrædelse er indgivet, hvor forælderen endnu ikke er blevet naturaliseret.
Loven finder kun anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for Udlændinge- og Integrationsministeriet
efter lovens ikrafttræden. Lovens § 1, nr. 4 og § 2 finder således ikke anvendelse på erklæringer, der er
afgivet over for Statsforvaltningen eller Udlændinge- og Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden.
Til § 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde.
Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at loven
ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer,
som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr.
1029 af 10. juli 2018, som ændret ved § 1 i lov nr.
1735 af 27. december 2018 og § 2 i lov nr. 173 af
27. februar 2019, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Et barn erhverver dansk indfødsret ved fødslen,
1.
I
§ 1, stk. 1,
i dsættes efter ”er da sk”: ”jf. dog
hvis faderen, moderen eller medmoderen er dansk.
stk. ”.
2.
I
§ 1
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
29
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2090175_0030.png
”Stk.
2.
Et barn født i et område omfattet af
straffelovens § 114 j, stk. 3, erhverver ikke dansk
indfødsret ved fødslen efter en forælder, hvis
denne forælder uden tilladelse, og uden at
indrejsen eller opholdet er led i udøvelse af dansk,
udenlandsk eller international offentlig tjeneste
eller hverv, er indrejst eller opholder sig i
o rådet.”
Stk. 2.
Hittebarn, som bliver fundet her i riget, anses, Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
indtil andet oplyses, som havende dansk indfødsret.
3.
I
§ 2, 1. pkt.,
indsættes
efter ”bar ”: ”født i de
§ 2.
Har et barn af en dansk far og en udenlandsk
de . juli
”.
mor ikke erhvervet dansk indfødsret ved fødslen,
erhverver barnet dansk indfødsret ved forældrenes
4.
I
§ 5
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
indgåelse af ægteskab. Det er en forudsætning, at
barnet på tidspunktet for ægteskabets indgåelse er
”Stk.
2.
Det er endvidere en forudsætning for et
ugift og under 18 år.
barns erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet
opfylder det samme vandelskrav, som stilles over
§ 5.
---
for den erklære
de.”
5.
I
§ 6, stk. 2,
i dsættes efter ”§ ”: ”, stk. ”.
§ 6.
---
6.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:
Stk. 2.
Har den, der naturaliseres, børn, herunder
adoptivbørn, finder reglerne i § 5 tilsvarende
”Det er e forudsæt i g for et bar s erhvervelse af
anvendelse.
dansk indfødsret, at barnet opfylder det samme
vandelskrav, som stilles over for den, der
aturaliseres.”
7.
§ 8, stk. 2,
affattes således:
§ 8.
---
Stk. 2.
Taber nogen sin indfødsret efter denne
paragraf, taber også hans barn indfødsretten, hvis
det har erhvervet den gennem ham, medmindre
barnet derved bliver statsløst.
”Taber
nogen sin indfødsret efter denne
bestemmelse, kan også vedkommendes barn tabe
indfødsretten, hvis barnet har erhvervet
indfødsretten gennem vedkommende, medmindre
barnet derved bliver statsløst
.”
§2
I lov nr. 1496 af 23. december 2014 om ændring af
lov om dansk indfødsret (Accept af dobbelt
statsborgerskab og betaling af gebyr i sager om
dansk indfødsret), som senest ændret ved § 3 i lov
nr. 173 af 27. februar 2019, foretages følgende
ændring:
§ 3.
---
Stk. 2-3.
---
1.
I
§ 3, stk. 4,
indsættes efter 2. pkt.:
30
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Lovudkast til lov om ændring af lov om dansk indfødsret (Ændring af reglerne for fremmedkrigeres børns erhvervelse af statsborgerskab, vandelskrav for bipersoner, fortabelse af dansk indfødsret m.v.), fra udlændinge- og integrationsministeren
2090175_0031.png
Stk. 4.
Erhverver en tidligere dansk statsborger
indfødsret ved afgivelse af erklæring i medfør af stk.
1, tilkommer indfødsretten også den pågældendes
barn, herunder adoptivbarn, medmindre det
udtrykkeligt er angivet, at et barn ikke skal være
omfattet af erhvervelsen af indfødsret. Det er en
forudsætning for et barns erhvervelse af dansk
indfødsret, at den erklærende har del i
forældremyndigheden over barnet, og at barnet er
ugift og under 18 år. For et adoptivbarn er det tillige
en betingelse, at adoptionen har gyldighed efter
dansk ret.
”Det er e dvidere e forudsæt i g for et bar s
erhvervelse af dansk indfødsret, at barnet opfylder
det samme vandelskrav, som stilles over for den
erklære de.”
§3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2020
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 4 og § 2 finder ikke
anvendelse på erklæringer, der er afgivet over for
Statsforvaltningen
eller
Udlændinge-
og
Integrationsministeriet før lovens ikrafttræden. For
sådanne erklæringer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
§5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes
i kraft for Færøerne og Grønland med de
ændringer, som de færøske og grønlandske forhold
tilsiger.
31