Fra:
Sendt:
3. december 2019 12:57
Til:
Emne:
FW: Fortolkning af indfødsretslovens § 2 (att. Birgitte Mikkelsen, Social- og Indenrigsministeriet
Kære Jette,
I går fik Indfødsretsudvalget forelagt et bilag (bilag 53) med orientering
om fejlregistreringer i CPR, fra
udlændinge- og integrationsministeren. Det drejer sig om 13 personer, der er blevet registreret som danske
statsborgere på tidspunktet, hvor deres forældre indgik ægteskab.
I den forbindelse synes jeg, at jeg vil orientere Indfødsretsudvalget om, at jeg i sidste uge sendte e-mailen
nedenfor til Social- og Indenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet. E-mailen drejer sig
om fortolkningen af indfødsretslovens § 2, hvorefter børn med en dansk far og en udenlandsk mor opnår
dansk indfødsret ved legitimation, når forældrene gifter sig. Bestemmelsen havde frem til 1998 følgende
ordlyd:
Har dansk mand og fremmed kvinde børn sammen, inden de indgår ægteskab, erhverver børnene ved
forældrenes ægteskab dansk indfødsret, for så vidt de er ugifte og under 18 år.
Ordlyden ændredes i 1998 (i forbindelse med en ændring af indfødsretslovens § 1), men det fremgår
udtrykkeligt af bemærkningerne til lovforslaget, at
’Forslaget indebærer ikke ændringer i forhold til
gældende ret’.
På den baggrund og fordi formålet med legitimationsreglen i § 2 er at sikre en statsborgerretlig ligestilling
af børn født før og efter deres forældre gifter sig, finder jeg det tvivlsomt, om reglen skal fortolkes sådan, at
et barn ikke erhverver dansk indfødsret, når dets danske far gifter sig med dets udenlandske mor, hvis ikke
faderen var dansk (allerede) ved barnets fødsel.
Spørgsmålet er derfor, om der faktisk i de her omhandlede sager er tale om fejlregistreringer, eller om de
pågældende er blevet korrekt registreret som danske, da deres danske far giftede sig med deres
udenlandske mor.
Med venlig hilsen
Eva Ersbøll