Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del Bilag 222
Offentligt
2244856_0001.png
WILDERS PLADS 8K
1403 KØBENHAVN K
TELEFON 3269 8888
Udlændinge- og integrationsministeriet
[email protected]
MENNESKERET.DK
DOK. NR. 20/02184-1
1
5
. SEPTEMBER 2020
Kære Mattias Tesfaye,
Institut for Menneskerettigheder ønsker med denne henvendelse at
gøre opmærksom på, at Danmark ikke har gennemført bestemmelsen i
artikel 7, stk. 1, litra f, i den Europæiske Konvention om Statsborgerret
(EKS). Instituttet anbefaler, at det sker.
Ifølge EKS må lovgivningen kun indeholde regler om fortabelse af
statsborgerskab i en række nærmere angivne tilfælde, jf. EKS artikel 7,
heru der i det tilfælde, so o tales i § 7, stk. 1, litra f, ”hvor det
fastslås i løbet af et barns mindreårighed, at de i landets nationale
lovgivning fastsatte betingelser, som førte til barnets
ex lege
erhvervelse af statsborgerret i den kontraherende stat, ikke længere er
opfyldt”.
Denne bestemmelse omfatter situationer, hvor et barns civilstatus
ændres med den virkning, at en forudsætning for dets oprindelige
erhvervelse af statsborgerskab brister.
I den forklarende rapport til EKS pkt. 73 nævnes der som eksempel på
en sådan situation et barn, der har fået statsborgerskab efter en
forælder, men hvor det senere opdages, at forælderen ikke er barnets
biologiske forælder, f.eks. ved en faderskabssag. Her tillader EKS som
udgangspunkt, at barnet fortaber sit statsborgerskab, men kun hvis det
ikke bliver statsløst. Staten kan bestemme, om fortabelsen af
statsborgerskab skal have virkning fra fratagelsen (ex
nunc)
eller om
barnet skal stilles, som om statsborgerskabet aldrig er erhvervet
(fratagelse
ex tunc).
Under alle omstændigheder kan en fratagelse af statsborgerskab som
følge af en ændret civilstatus kun ske under to betingelser: 1)
fratagelsen kan kun ske i barndommen, dvs. før barnet fylder 18 år, og
2) fratagelsen kan ikke føre til statsløshed.
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Kopi af brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vedr. gennemførelsen af bestemmelse i den Europæiske Konvention om Statsborgerret
De stater, der har gennemført EKS artikel 7, stk. 1, litra f, har gjort det
på forskellig vis. Eksempelvis har Finland gennemført artikel 7, stk. 1,
litra f, i den finske statsborgerskabslovs § 32 således, at et barn efter et
faderskabs ophævelse efter en konkret vurdering kan fratages sit finske
statsborgerskab, men kun indtil det fyldte 5. år, og en fortabelse af
statsborgerskab kan ikke medføre statsløshed, jf. lovens § 4. Norge har i
sin statsborgerskabslovs § 6 en regel om, at hvis grundlaget for et barns
erhvervelse af norsk statsborgerskab ved fødsel eller adoption ændres,
anses barnet som udgangspunkt for aldrig at være blevet norsk
statsborger, men det gælder ikke, hvis barnet bliver statsløst, eller hvis
oplysningerne om det ændrede grundlag for erhvervelsen først kommer
frem, efter barnet er fyldt 18 år.
Der henvises i den forbindelse til kapitlerne 3, 4 og 6 i bogen European
Citizenship at the Crossroads. The Role of the European Union on Loss
and Acquisition of Nationality (2015). Bogen er tidligere tilsendt
ministeriet.
Danmark har som nævnt ikke gennemført EKS artikel 7, stk. 1, litra f, i
indfødsretsloven, men prøver i praksis at afbøde de uheldige virkninger
af, at mennesker, som måske i mange år berettiget har troet at være
danske statsborgere, får oplyst, at det er de ikke, fordi
forudsætningerne for deres erhvervelse af dansk statsborgerskab er
bristet, f.eks. efter en faderskabssag. Det sker ved i praksis at tillade
(gen)erhvervelse af dansk statsborgerskab ved naturalisation om
nødvendigt ved at dispensere fra betingelser, som de pågældende ikke
kan opfylde (efter proceduren i de såkaldte passager). Denne
hensyntagen ændrer imidlertid ikke ved, at de berørte personer i
praksis kan komme i meget ulykkelige situationer, og de kan periodevis
være statsløse, ligesom fortabelsen af det danske statsborgerskab kan
ske i voksenalderen
–
måske endda efter de pågældende selv har fået
børn (med afledt dansk statsborgerskab).
Problemet kan, så vidt instituttet forstår, blive aktuelt dette efterår for
en del danske statsborgeres vedkommende. Det skyldes, at CPR-
kontoret har identificeret 124 personer, som kan være fejlregistrerede
med dansk statsborgerskab, jf. herved orienteringen af Folketingets
Indfødsretsudvalg af 1. maj 2020, IFU, Alm. del
–
2019
–
20, bilag 151.
Sagerne vedrører ifølge det oplyste hovedsageligt personer, som er
indrejst i Danmark og i den forbindelse manuelt er blevet registreret
som danske af en kommune, og personer, hvor registreringen af deres
danske statsborgerskab ikke er blevet ændret efter en faderskabssag.
2/3
 IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Kopi af brev til udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vedr. gennemførelsen af bestemmelse i den Europæiske Konvention om Statsborgerret
2244856_0003.png
Institut for Menneskerettigheder anbefaler, at EKS artikel 7, stk. 1, litra
f, snarest muligt gennemføres i indfødsretslovgivningen, således at
sager om ændret civilstatus kan behandles i overensstemmelse med
kravene i artikel 7, stk. 1, litra f.
Instituttet er klar over, at så længe indfødsretsloven ikke er ændret i
overensstemmelse med EKS artikel 7, stk. 1, litra f, kan der ikke
administreres i overensstemmelse med bestemmelsen, da indfødsret
her i landet kun kan erhverves ved lov og derfor ikke er erhvervet, hvis
det viser sig, at lovens betingelser for erhvervelse, f.eks. gennem
afstamning, ikke er opfyldt. Der vil dog næppe være noget til hinder for
at stille behandlingen af sager om omregistrering af personer med
ændret civilstatus i bero på en lovændring udformet i
overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra f.
Det skal bemærkes, at instituttet har orienteret Folketingets
Indfødsretsudvalg ved udvalgssekretær Jette Christensen om denne
henvendelse.
Med venlig hilsen
Louise Holck
Konstitueret direktør
Eva Ersbøll
Seniorforsker emerita
3/3