IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 185: Svar til Nils Sjøberg fra Folketingets formand om klage over forholdene i forbindelse med fremsættelse af visse ændringsforslag til lov om indfødsrets meddelelse L 180 og notat om tavshedspligt

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del Bilag 185
Offentligt

Nils Sjøberg

Kære Nils Sjøberg

Du har den 22. juni 2020 ved mail til medlem af Præsidiet Jens Rohde (RV)

anmodet om en behandling i Præsidiet af forholdene i forbindelse med frem-

sættelse af visse ændringsforslag til det forslag til lov om indfødsrets medde-

lelse, der netop er vedtaget (lovforslag nr. L 180).

De pågældende ændringsforslag var stillet af Det Konservative Folkeparti og

tiltrådt af Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige i Indfødsretsudvalgets tillægs-

betænkning af 18. juni 2020 over lovforslaget. Ved lovforslagets 3. behand-

ling den 23. juni 2020 ønskede Det Konservative Folkeparti imidlertid at tage

ændringsforslagene tilbage, hvorefter de blev optaget af Dansk Folkeparti.

Du har i din henvendelse bl.a. anført, at der er tale om brud på tavshedspligt,

og at Marie Krarup (DF), som var Dansk Folkepartis ordfører ved lovforsla-

gets 3. behandling, som formand for Indfødsretsudvalget burde kende lovgiv-

ningen bedre.

Under 1. behandlingen af L 180 den 5. maj 2020 udtalte Marcus Knuth som

ordfører for Det Konservative Folkeparti bl.a. følgende:

”Derudover

vil jeg bare lige pointere, at selv om vi forventer at stemme

for lovforslaget, selvfølgelig med vores ændringsforslag, mener vi jo

overordnet, at for mange kriminelle får dansk statsborgerskab. Ordfø-

reren for Enhedslisten siger: Velkommen til alle jer, der er jo ingen af

jer, der er kriminelle. Til det vil jeg sige, at det måske ikke er sikkert, for

lige nu ligger barren for, hvor meget kriminalitet man kan lave, ret højt.

Vi Konservative mener, at hvis man overhovedet har fået en fængsels-

dom, skal man ikke have dansk statsborgerskab. Vi mener også, at

kravene til danskprøve 3 skal være skrappere, således at det er et ufri-

29. juni 2020

J.nr.: 19-001398-15

Folketingets formand

Christiansborg

1240 København K

3337 5500

[email protected]

www.ft.dk

Side 1 | 4

IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 185: Svar til Nils Sjøberg fra Folketingets formand om klage over forholdene i forbindelse med fremsættelse af visse ændringsforslag til lov om indfødsrets meddelelse L 180 og notat om tavshedspligt

villigt krav; vi mener, at man skal til en samtale som en del af proces-

sen, og der er vi dog glade for, at regeringen i hvert fald delvis har imø-

dekommet os med hensyn til at ville diskutere det. Så det ser vi også

frem til. Men det er selvfølgelig nogle af de ting, vi forventer at for-

handle næste gang, vi åbner op for forhandlinger om statsborgerskab.

Som det er lige nu, står vi selvfølgelig ved den aftale, som vi vedgik

sidst, herunder også håndtrykket, og derfor ser vi frem til at stemme for

lovforslaget

– selvfølgelig med det ændringsforslag, som vi stiller. Tak.”

I Indfødsretsudvalgets betænkning af 11. juni 2020 over lovforslaget stillede

Det Konservative Folkeparti et ændringsforslag tiltrådt af Dansk Folkeparti og

Nye Borgerlige om at dele lovforslaget, således at en gruppe på 15 ansøgere

ville blive udskilt til et separat lovforslag. I bemærkningerne til ændringsfor-

slaget om deling var der ikke redegjort nærmere for baggrunden for, at netop

de pågældende personer ønskedes udskilt til et separat lovforslag, og æn-

dringsforslaget var ikke omtalt i Det Konservative Folkepartis, Dansk Folke-

partis eller Nye Borgerliges politiske bemærkninger i betænkningen.

Under 2. behandling af lovforslaget den 16. juni 2020 udtalte Marcus Knuth

følgende i sin ordførertale:

”Jeg vil prøve at gøre det kort. Vi Konservative mener ikke, at fæng-

selsdømte kriminelle udlændinge skal have dansk statsborgerskab.

Derfor har vi bedt om at få det her lovforslag delt, så de 15 personer,

som vi har hørt her i Folketingssalen har en kriminel baggrund

–

de har

fængselsdomme

–

bliver sat på et lovforslag, og at resten af de rundt

regnet 1.800 kommer på et andet lovforslag. På den måde kan vi Kon-

servative, og hvem der ellers har lyst, stemme ja eller nej til den ene

del og ja eller nej til den anden del.

Det havde vi sådan glædet os til i Det Konservative Folkeparti, men vi

kan desværre se, at i hvert fald V og S, og så er der jo flertal, stemmer

imod at dele af forslaget. Det synes jeg er rigtig trist, for man er jo ikke

forpligtet til at stemme hverken for eller imod, bare fordi man deler lov-

forslaget. Det virker, som om der ikke rigtig er et ønske om at dele det

op, således at man rent faktisk kan tage en beslutning om, hvad man

har lyst til at stemme. Det synes vi er rigtig ærgerligt.

Side 2 | 4

Derfor ser vi Konservative ikke anden udvej end at begære lovforslaget

tilbage i udvalget til yderligere behandling, og her i den næste behand-

ling vil vi så komme med et ændringsforslag, hvor vi beder om, at de

15 kriminelle fængselsdømte udlændinge bliver pillet af lovforslaget.

Dermed kommer partierne her i Folketinget alligevel til at skulle tage

stilling ved at sige ja eller nej til den del. Det havde været nemmere, at

vi bare delte lovforslaget. Men vi begærer i hvert fald lovforslaget til-

bage i udvalget.”

Ændringsforslaget om deling af lovforslaget blev forkastet ved 2. behandling,

og lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I Indfødsretsudvalgets tillægsbetænkning af 18. juni 2020 stillede Det Kon-

servative Folkeparti 15 ændringsforslag tiltrådt af Dansk Folkeparti og Nye

Borgerlige om, at de samme ansøgere, som ifølge det tidligere ændringsfor-

slag om deling skulle have været udskilt til et separat lovforslag, skulle udgå

af lovforslaget. Baggrunden for ønsket herom var ikke nærmere beskrevet i

bemærkningerne til ændringsforslagene eller i politiske bemærkninger i til-

lægsbetænkningen fra de nævnte partier.

Ved lovforslagets 3. behandling den 23. juni 2020 ønskede Det Konservative

Folkeparti at tage de 15 ændringsforslag tilbage, hvorefter de blev optaget af

Dansk Folkeparti. Ændringsforslagene blev forkastet.

Sådan sagen er oplyst for Præsidiet, er de 15 ansøgere, som ændringsforsla-

gene vedrører, identificeret i et fortroligt svar til medlem af Folketinget Mette

Thiesen (NB) på spørgsmål 6 til L 180. I spørgsmålet blev der spurgt, om mi-

nisteren ville redegøre for antallet af tidligere straffede ansøgere i L 180, her-

under hvilke forhold ansøgerne er straffet for.

Præsidiet har behandlet din henvendelse i skriftlig procedure og skal herefter

bemærke følgende:

Spørgsmålet om de retlige rammer for folketingsmedlemmernes offentlige

gengivelse af oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om identificerbare

enkeltansøgere i forbindelse med behandlingen af lovforslag om indfødsrets

meddelelse har også været rejst tidligere. Der kan herom generelt henvises

til Lovsekretariatets notat af 10. oktober 2013 om videregivelse af fortrolige

oplysninger i forbindelse med sager om indfødsrets meddelelse. Notatet, som

vedlægges dette brev, er omdelt som IFU alm. del

–

bilag 11, folketingsåret

2013-14.

Side 3 | 4

Lovsekretariatet har i anledning af din klage oplyst, at Lovsekretariatet

–

i lig-

hed med de i notatet omtalte tidligere vurderinger

–

anser det for tvivlsomt,

om et medlem af Folketinget begår en strafbar overtrædelse af de alminde-

lige regler om tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågældende oplysnin-

ger sker som led i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse af et lov-

forslag eller dele heraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlem-

mer af Folketinget om lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer.

Endvidere er det fortsat Lovsekretariatets opfattelse, at strafansvar i alt fald

næppe kan antages at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker

som led i en begrundelse for, at der foreslås konkrete ændringer i det pågæl-

dende lovforslag, og at der generelt må være en meget bred margin for, hvor-

når udtalelser, der fremsættes i Folketinget, ikke kan siges at være fremsat i

berettiget varetagelse af ”åbenbar almen interesse”.

Præsidiet kan henholde sig til det af Lovsekretariatet oplyste.

Præsidiet bemærker herudover, at Præsidiet ikke finder grundlag for at tage

skridt til, at Indfødsretsudvalgets betænkning eller tillægsbetænkning nu æn-

dres, eller at offentlighedens adgang til betænkningen eller tillægsbetænknin-

gen indskrænkes. Præsidiet finder det af principielle grunde helt afgørende at

fastholde, at en udvalgsbetænkning, herunder en tillægsbetænkning, afspej-

ler udvalgets og dets medlemmers faktiske stillingtagen til forslaget på det

tidspunkt, hvor udvalgsbetænkningen eller tillægsbetænkningen afgives. Det

forhold, at et eller flere medlemmer efter afgivelsen ændrer opfattelse og

f.eks. måtte ønske at tage et ændringsforslag tilbage, fører derfor efter vel-

etableret praksis ikke til, at betænkningen omtrykkes eller på anden måde

ændres. Endvidere taler grundlæggende demokratiske hensyn til offentlighed

i det parlamentariske arbejde efter Præsidiets opfattelse klart imod, at offent-

lighedens adgang til udvalgsbetænkninger indskrænkes.

Præsidiet foretager sig herefter ikke mere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen

Side 4 | 4