IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Svar til Peder Hvelplund fra Folketingets formand om klage over forholdene i forbindelse med fremsættelse af visse ændringsforslag til lov om indfødsrets meddelelse L 180 og notat om tavshedspligt

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del Bilag 183
Offentligt

Peder Hvelplund

Kære Peder Hvelplund

Ved e-mail af 22. juni 2020 til Folketingets Præsidium har du klaget over for-

holdene i forbindelse med fremsættelse af visse ændringsforslag til det for-

slag til lov om indfødsrets meddelelse, der netop er vedtaget (lovforslag nr. L

180).

Du har om de pågældende ændringsforslag anført, at fremsættelsen af dem

betyder, at fortrolige, personfølsomme oplysninger om ubetinget eller betin-

get fængselsdom bliver gjort direkte personhenførbare og gør, at de berørte

borgere kan identificeres, hvilket du mener er et brud på fortroligheden. Du

har anmodet Præsidiet om at vurdere, om der er sket brud på fortroligheden

og på persondataforordningen. Endvidere har du anført, at der kan være tvivl

om, hvorvidt det skete er et brud på menneskerettighedskonventionen, og du

har i den forbindelse henvist til en udtalelse fra en forsker ved Institut for

Menneskerettigheder, som er gengivet i Politiken den 20. juni 2020.

Under 1. behandlingen af L 180 den 5. maj 2020 udtalte Marcus Knuth som

ordfører for Det Konservative Folkeparti bl.a. følgende:

”Derudover vil jeg bare lige pointere, at selv om vi forventer at stemme

for lovforslaget, selvfølgelig med vores ændringsforslag, mener vi jo

overordnet, at for mange kriminelle får dansk statsborgerskab. Ordfø-

reren for Enhedslisten siger: Velkommen til alle jer, der er jo ingen af

jer, der er kriminelle. Til det vil jeg sige, at det måske ikke er sikkert, for

lige nu ligger barren for, hvor meget kriminalitet man kan lave, ret højt.

Vi Konservative mener, at hvis man overhovedet har fået en fængsels-

dom, skal man ikke have dansk statsborgerskab. Vi mener også, at

kravene til danskprøve 3 skal være skrappere, således at det er et ufri-

villigt krav; vi mener, at man skal til en samtale som en del af proces-

29. juni 2020

J.nr.: 19-001398-12

Folketingets formand

Christiansborg

1240 København K

3337 5500

[email protected]

www.ft.dk

Side 1 | 5

IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 183: Svar til Peder Hvelplund fra Folketingets formand om klage over forholdene i forbindelse med fremsættelse af visse ændringsforslag til lov om indfødsrets meddelelse L 180 og notat om tavshedspligt

sen, og der er vi dog glade for, at regeringen i hvert fald delvis har imø-

dekommet os med hensyn til at ville diskutere det. Så det ser vi også

frem til. Men det er selvfølgelig nogle af de ting, vi forventer at for-

handle næste gang, vi åbner op for forhandlinger om statsborgerskab.

Som det er lige nu, står vi selvfølgelig ved den aftale, som vi vedgik

sidst, herunder også håndtrykket, og derfor ser vi frem til at stemme for

lovforslaget

–

selvfølgelig med det ændringsforslag,

som vi stiller. Tak.”

I Indfødsretsudvalgets betænkning af 11. juni 2020 over lovforslaget stillede

Det Konservative Folkeparti et ændringsforslag tiltrådt af Dansk Folkeparti og

Nye Borgerlige om at dele lovforslaget, således at en gruppe på 15 ansøgere

ville blive udskilt til et separat lovforslag. I bemærkningerne til ændringsfor-

slaget om deling var der ikke redegjort nærmere for baggrunden for, at netop

de pågældende personer ønskedes udskilt til et separat lovforslag, og æn-

dringsforslaget var ikke omtalt i Det Konservative Folkepartis, Dansk Folke-

partis eller Nye Borgerliges politiske bemærkninger i betænkningen.

Under 2. behandling af lovforslaget den 16. juni 2020 udtalte Marcus Knuth

–

som du har gengivet i din henvendelse til Præsidiet

–

følgende i sin ordfører-

tale:

”Jeg vil prøve at gøre det kort. Vi Konservative mener ikke, at fæng-

selsdømte kriminelle udlændinge skal have dansk statsborgerskab.

Derfor har vi bedt om at få det her lovforslag delt, så de 15 personer,

som vi har hørt her i Folketingssalen har en kriminel baggrund

–

de har

fængselsdomme

–

bliver sat på et lovforslag, og at resten af de rundt

regnet 1.800 kommer på et andet lovforslag. På den måde kan vi Kon-

servative, og hvem der ellers har lyst, stemme ja eller nej til den ene

del og ja eller nej til den anden del.

Det havde vi sådan glædet os til i Det Konservative Folkeparti, men vi

kan desværre se, at i hvert fald V og S, og så er der jo flertal, stemmer

imod at dele af forslaget. Det synes jeg er rigtig trist, for man er jo ikke

forpligtet til at stemme hverken for eller imod, bare fordi man deler lov-

forslaget. Det virker, som om der ikke rigtig er et ønske om at dele det

op, således at man rent faktisk kan tage en beslutning om, hvad man

har lyst til at stemme. Det synes vi er rigtig ærgerligt.

Side 2 | 5

Derfor ser vi Konservative ikke anden udvej end at begære lovforslaget

tilbage i udvalget til yderligere behandling, og her i den næste behand-

ling vil vi så komme med et ændringsforslag, hvor vi beder om, at de

15 kriminelle fængselsdømte udlændinge bliver pillet af lovforslaget.

Dermed kommer partierne her i Folketinget alligevel til at skulle tage

stilling ved at sige ja eller nej til den del. Det havde været nemmere, at

vi bare delte lovforslaget. Men vi begærer i hvert fald lovforslaget til-

bage i udvalget.”

Ændringsforslaget om deling af lovforslaget blev forkastet ved 2. behandling,

og lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling.

I Indfødsretsudvalgets tillægsbetænkning af 18. juni 2020 stillede Det Kon-

servative Folkeparti 15 ændringsforslag tiltrådt af Dansk Folkeparti og Nye

Borgerlige om, at de samme ansøgere, som ifølge det tidligere ændringsfor-

slag om deling skulle have været udskilt til et separat lovforslag, skulle udgå

af lovforslaget. Baggrunden for ønsket herom var ikke nærmere beskrevet i

bemærkningerne til ændringsforslagene eller i politiske bemærkninger i til-

lægsbetænkningen fra de nævnte partier.

Ved lovforslagets 3. behandling den 23. juni 2020 ønskede Det Konservative

Folkeparti at tage de 15 ændringsforslag tilbage, hvorefter de blev optaget af

Dansk Folkeparti. Ændringsforslagene blev forkastet.

Du har i din henvendelse til Præsidiet anført, at de 15 ansøgere, som æn-

dringsforslagene vedrører, er identificeret i et fortroligt svar til medlem af Fol-

ketinget Mette Thiesen (NB) på spørgsmål 6 til L 180. I spørgsmålet blev der

spurgt, om ministeren ville redegøre for antallet af tidligere straffede ansø-

gere i L 180, herunder hvilke forhold ansøgerne er straffet for.

Præsidiet har behandlet din henvendelse i skriftlig procedure og skal herefter

bemærke følgende:

Spørgsmålet om de retlige rammer for folketingsmedlemmernes offentlige

gengivelse af oplysninger, herunder fortrolige oplysninger, om identificerbare

enkeltansøgere i forbindelse med behandlingen af lovforslag om indfødsrets

meddelelse har også været rejst tidligere. Der kan herom generelt henvises

til Lovsekretariatets notat af 10. oktober 2013 om videregivelse af fortrolige

oplysninger i forbindelse med sager om indfødsrets meddelelse. Notatet, som

vedlægges dette brev, er omdelt som IFU alm. del

–

bilag 11, folketingsåret

2013-14.

Side 3 | 5

Lovsekretariatet har i anledning af din klage oplyst, at Lovsekretariatet

–

i lig-

hed med de i notatet omtalte tidligere vurderinger

–

anser det for tvivlsomt,

om et medlem af Folketinget begår en strafbar overtrædelse af de alminde-

lige regler om tavshedspligt, hvis fremdragelsen af de pågældende oplysnin-

ger sker som led i den pågældendes redegørelse for sin opfattelse af et lov-

forslag eller dele heraf eller med henblik på at orientere de øvrige medlem-

mer af Folketinget om lovforslagets konsekvenser i bestemte situationer.

Endvidere er det fortsat Lovsekretariatets opfattelse, at strafansvar i alt fald

næppe kan antages at foreligge, hvis fremdragelsen af oplysningerne sker

som led i en begrundelse for, at der foreslås konkrete ændringer i det pågæl-

dende lovforslag, og at der generelt må være en meget bred margin for, hvor-

når udtalelser, der fremsættes i Folketinget, ikke kan siges at være fremsat i

berettiget varetagelse af ”åbenbar almen interesse”.

Med hensyn til dit spørgsmål om forholdet til databeskyttelsesforordningen

(GDPR) har Lovsekretariatet oplyst, at det fremgår af databeskyttelseslovens

§ 3, stk. 3, at loven og databeskyttelsesforordningen ikke finder anvendelse

på behandling af oplysninger, der foretages som led i Folketingets parlamen-

tariske arbejde.

For så vidt angår forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonven-

tion, har Lovsekretariatet oplyst, at konventionen i artikel 8 indeholder føl-

gende bestemmelse:

”Ret

til respekt for privatliv og familieliv

1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin

korrespondance.

2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne

ret, undtagen for så vidt det sker i overensstemmelse med loven og er

nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikker-

hed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at fo-

rebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædelig-

heden eller for at beskytte andres ret og frihed.”

Bestemmelsen er

–

som også flere andre i konventionen

–

formuleret i for-

holdsvis brede vendinger, og en nærmere forståelse af dens rækkevidde for-

udsætter i vidt omfang en undersøgelse af Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstols retspraksis.

Side 4 | 5

Der foreligger ikke, så vidt det er Lovsekretariatet bekendt, praksis fra Den

Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som klart tager stilling til det rejste

spørgsmål, og der synes heller ikke i den artikel, som du har henvist til i din

henvendelse, at være angivet nogen afgørelser fra menneskerettighedsdom-

stolen, som støtter et synspunkt om, at det foregåede skulle stride mod kon-

ventionens bestemmelser. Lovsekretariatet har på den baggrund ikke grund-

lag for at antage, at dette skulle være tilfældet, herunder at folketingsmed-

lemmernes mulighed for at omtale f.eks. strafbare forhold hos ansøgere som

led i den parlamentariske behandling af lovforslag om indfødsrets meddelelse

skulle falde uden for den skønsmargin, som tilkommer de stater, der er for-

pligtet af menneskerettighedskonventionen, ved indretningen af deres retsor-

den.

Præsidiet kan henholde sig til det af Lovsekretariatet oplyste.

Præsidiet bemærker herudover, at Præsidiet ikke finder grundlag for at tage

skridt til, at Indfødsretsudvalgets betænkning eller tillægsbetænkning nu æn-

dres, eller at offentlighedens adgang til betænkningen eller tillægsbetænknin-

gen indskrænkes. Præsidiet finder det af principielle grunde helt afgørende at

fastholde, at en udvalgsbetænkning, herunder en tillægsbetænkning, afspej-

ler udvalgets og dets medlemmers faktiske stillingtagen til forslaget på det

tidspunkt, hvor udvalgsbetænkningen eller tillægsbetænkningen afgives. Det

forhold, at et eller flere medlemmer efter afgivelsen ændrer opfattelse og

f.eks. måtte ønske at tage et ændringsforslag tilbage, fører derfor efter vel-

etableret praksis ikke til, at betænkningen omtrykkes eller på anden måde

ændres. Endvidere taler grundlæggende demokratiske hensyn til offentlighed

i det parlamentariske arbejde efter Præsidiets opfattelse klart imod, at offent-

lighedens adgang til udvalgsbetænkninger indskrænkes.

Præsidiet foretager sig herefter ikke mere i anledning af din henvendelse.

Med venlig hilsen

Henrik Dam Kristensen

Side 5 | 5