Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del Bilag 141
Offentligt
2175981_0001.png
MENNESKE­
RETTIGHEDER I
DANMARK 2020
BERETNING TIL FOLKETINGET
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
Redaktion: Janne Bruvoll (ansvh.), Esben Geist, Niels Vesterlund Mathiesen,
Sophie Kaarsgaard Sales og Oliver de Mylius
Redaktionen sluttede 26. marts 2020
ISBN: 978­87­93893­33­7
e­ISBN: 978­87­93893­34­4
Layout: Hedda Bank
Tryk: Toptryk Grafisk Aps
Foto: Forside og bagside og side 7, 12 og 31: David Lundbye. Side 5: Anne Mie Dreves.
Side 8: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix. Side 14: Politiken. Side 16: Oscar Scott Carl.
Side 20: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix. Side 22: Mette Kramer Kristensen.
Side 24: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix. Side 27: Steven Tannenberg. Side 28:
Gonzales Photo Dejan Obretkovic/Ritzau Scanpix. Side 32: John Rasmussen/Narsaq
Foto. Side 34: Kaung Htet. Side 36: Politikens Forlag.
Fotomontage: Side 11: David Lundbye.
© 2020 Institut for Menneskerettigheder
Wilders Plads 8 K, 1403 København K
Telefon 3269 8888 – menneskeret.dk
Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke­kommercielle formål med
tydelig angivelse af kilde.
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
INDHOLD
4
5
6
8
16
19
22
24
26
28
30
31
32
34
36
37
Instituttet i 2019
Forord
Den politiske respekt for retssikkerheden vakler
Retsvæsen
Udlændinge og integration
Indfødsret
Det sociale område
Det sociale område – børn og unge
Det sociale område – handicap
Ligestilling
Sundhed og ældre
Danske børn og unge ved ikke nok om deres rettigheder
Grønland
Instituttets internationale arbejde
Menneskerettighedsprisen 2019 gik til Sara Omar
Økonomi
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
3
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
INSTITUTTET I 2019
Institut for Menneskerettigheder er Danmarks nationale menneskerettighedsinstitution.
Vi fremmer og beskytter menneskerettigheder i Danmark og internationalt.
Samtidig er vi Danmarks nationale ligebehandlingsorgan og har til opgave at fremme
ligebehandling for etniske minoriteter og for kvinder og mænd og seksuelle minoriteter.
Vi har desuden en særlig rolle på handicapområdet, hvor vi fremmer og overvåger
gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention. I vores arbejde samarbejder vi med en
række aktører som for eksempel myndigheder og civilsamfundsorganisationer.
I 2019 har vi blandt andet:
• Udarbejdet
høringssvar på lovforslag og bekendtgørelser. Se alle høringssvar
på menneskeret.dk/høringssvar.
• Udgivet
rapporter,
bøger og
forskningsartikler og kapitler i bøger.
Flertallet af disse er peer­reviewede. Læs mere på menneskeret.dk/viden/forskning.
kronikker, analyser og debatindlæg og godt
nyhedsindslag og
• Haft
­artikler i medierne. Se alle nyheder på menneskeret.dk/presse/nyheder.
borgerhenvendelser og rådgivet
personer i sager vedrørende
• Besvaret
forskelsbehandling på grund af race, etnicitet, handicap og/eller køn. Læs om
rådgivningen på menneskeret.dk/rådgivning.
Vi arbejder internationalt gennem partnerskaber med ministerier, myndigheder og
nationale menneskerettighedsinstitutioner samt rådgiver erhvervslivet for at sikre robuste
og langtidsholdbare resultater. Vi udgiver en særskilt årsrapport om vores internationale
arbejde.
Læs mere om vores arbejde i Danmark på menneskeret.dk og om vores internationale
arbejde på humanrights.dk.
192
45
4
36
62
3000
634
101
4
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0005.png
FORORD
I januar i år var det 75 år siden, at Auschwitz blev befriet. Udryddelsen af jøder
under 2. verdenskrig udstillede menneskeskabte grusomheder på en måde,
der gav genlyd i hele verden og samlede verdenssamfundet i konsensus
om, at det aldrig måtte ske igen. Kort efter blev først FN’s og siden Europas
menneskerettigheder til.
Befrielsen af Auschwitz bør også den dag i dag minde os om værdien af
universelle menneskerettigheder. Og om hvad der kan ske, hvis vi ikke værner
om dem, bare tager dem for givet og ikke holder dem levende og nærværende.
Vi har hos Institut for Menneskerettigheder i 2019 desværre flere gange måttet
advare mod politiske tiltag, som lægger borgernes grundlæggende rettigheder
under pres. Politiske initiativer, der har skullet skabe et sikrere og tryggere liv
for borgere i Danmark, har udfordret retssikkerheden i et omfang, vi ikke er vant
til at se i Danmark.
Vi anerkender naturligvis, at der er brug for politisk handlerum til at bekæmpe
alvorlig kriminalitet og terror, men politiske tiltag må samtidig sikre værnet om
menneskerettigheder og borgernes grundlæggende rettigheder. Den fortsatte
beskyttelse af vores basale rettigheder er stadig helt afgørende for vores
demokrati og for den enkelte borger.
2019 var desuden året, hvor vi blandt andet kunne fejre 30 år med FN’s
Børnekonvention, som har haft en stor betydning for beskyttelsen af
børns rettigheder i Danmark såvel som i andre dele af verden. Netop på
børneområdet har vi også det seneste år set en række forbedringer, hvilket vi
har noteret med stor anerkendelse.
Dem og meget andet kan du læse om i denne beretning.
God læselyst!
Louise Holck
Konstitueret direktør
Dorthe Elise Svinth
Bestyrelsesformand
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
5
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
DEN POLITISKE RESPEKT
FOR RETSSIKKERHEDEN
VAKLER
Det seneste år har de siddende regeringer fremlagt flere politiske tiltag,
der tager basale retssikkerhedsgarantier fra borgerne. Med den udvikling
bevæger Danmark sig væk fra de grundlæggende værdier, vi har bygget
vores samfund på, siger Louise Holck, konstitueret direktør, Institut for
Menneskerettigheder.
I 2019 har Institut for Menneskerettigheder sendt ualmindeligt mange kritiske
høringssvar til ministerierne. Især går instituttets kritik på, at lovgivningen går på
kompromis med borgernes retssikkerhed.
”Jeg kan godt forstå, at politikerne føler behov for at reagere, når bomber
springer i København og danskere rejser til udlandet for at kæmpe for Islamisk
Stat. Men politikerne bør overveje grundigt, om de tiltag, de sætter i værk,
virkelig er nødvendige, før de får skabt en lovgivning, der går på kompromis med
grundlæggende værdier i vores retssamfund,” siger Louise Holck, konstitueret
direktør, Institut for Menneskerettigheder og tilføjer:
”Det er min klare overbevisning, at det kan lade sig gøre at beskytte borgere i
Danmark mod både bandekriminalitet og terror, uden at det skal koste os vores
fundamentale ret til for eksempel privatliv og retssikkerhed.”
Louise Holck peger på tre særligt vidtgående lovtiltag fra det seneste år, der
svækker retssikkerheden for borgerne i Danmark. Personer dømt for seksual­
forbrydelser har siden januar 2020 kunnet få besøg af politiet, der uden en
retskendelse skal have adgang til at ransage deres hjem og tjekke deres
computer. Regeringen har for nylig fremsat et lovforslag, som vil indføre
lignende regler for personer med en terrordom. Og danskere, der har handlet
til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser, kan nu miste deres danske
statsborgerskab, uden at de er blevet dømt ved en domstol i Danmark, og uden
at en dommer skal godkende frakendelsen.
”Vi har retsgarantier som for eksempel domstolskontrol for at sikre, at staten
ikke kan misbruge sin magt over borgerne. Det, vi ser nu, er vidtgående indgreb,
hvor normale retsgarantier tages ud af ligningen. Men retssikkerhed er altså
ikke en ligegyldig bureaukratisk øvelse. Den er fuldstændig grundlæggende for
vores retsstat,” siger Louise Holck.
Også på andre områder har instituttet registreret retssikkerhedsmæssige
udfordringer det seneste år. Regeringen har foreslået langt mere overvågning af
6
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0007.png
Retssikkerhed
er altså ikke
en ligegyldig
bureaukratisk
øvelse. Den er
fuldstændig
grundlæggende
for vores retsstat.
Louise Holck, konstitueret
direktør, Institut for
Menneskerettigheder
borgerne og har i den forbindelse ind til videre ignoreret instituttets opfordring til
at styrke retsgarantierne for borgere, der udsættes for overvågning.
I 2019 kom det frem, at der i årevis har været fejl i politiets brug af teledata.
Teledata stammer fra teleudbyderes registrering – ’logning’ – af deres kunders
kommunikation. På trods af at uskyldige kan være blevet dømt på grund af
fejlagtige oplysninger forventes Folketinget for niende gang at udskyde en
evaluering af logningsreglerne.
Derudover er retssikkerheden under pres i retssalene, hvor der fortsat ikke findes
et system, der sikrer, at tolkene er kompetente og professionelle. Instituttet har i
flere år opfordret regeringen til at iværksætte et grundlæggende og tiltrængt løft
af tolkeområdet.
”Selvfølgelig vil politikere gerne gøre alt, de kan, for at stoppe alvorlig
kriminalitet. Men det er muligt at stoppe og straffe kriminelle uden at gå på
kompromis med borgeres rettigheder. Menneskerettighederne beskytter os alle.
Det gælder også dem, vi ikke kan lide. Det er faktisk hele pointen med dem,”
siger Louise Holck.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
7
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0008.png
RETSVÆSEN
Rigspolitiet ophævede i december 2019 en kontrakt med firmaet
EasyTranslate, der i 2018 vandt et udbud på tolkning for alle institutioner
under Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer regeringen til at iværksætte et
grundlæggende og længe tiltrængt løft af tolkeområdet. Der er brug for
en uafhængig certificeringsordning, en offentlig tolkeuddannelse indenfor
flygtninge- og indvandrersprogene og et krav om, at domstole, ministerier
og andre offentlige institutioner anvender uddannede tolke, når de findes.
Ifølge finanslovsaftalen for 2020 skal der nedsættes et tværministerielt
udvalg, der skal komme med forslag til, hvordan tolkningen i den offentlige
sektor kan forbedres.
8
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0009.png
POLITIET RANSAGER UDEN DOMMERKENDELSE
Siden 1. januar 2020 har politiet haft mulighed for – uden først at skulle
indhente en retskendelse – at ransage seksualforbryderes hjem og tage
genstande med sig. Lovændringen udvider også omfanget af, hvilke steder
domstolene kan forbyde de dømte seksualforbrydere at besøge. Institut for
Menneskerettigheder vurderer, at de vidtgående beføjelser til politiet og
indgrebene i privatlivets fred går længere end nødvendigt for at kunne holde
opsyn med dømte seksualforbrydere.
OPHOLDS- OG KONTAKTFORBUD FOR TERRORDØMTE
Også terrordømte vil sandsynligvis fremover kunne få besøg af politiet, der
skal have lov til at undersøge deres hjem og tjekke deres computere uden
en retskendelse. Det fremgår af et lovforslag, som regeringen har fremsat i
Folketinget. Lovændringerne i forslaget vil gøre det muligt for domstolene
at idømme terrordømte et kontaktforbud, hvilket betyder, at de ikke må
kontakte andre terrordømte. Samtidig ønsker regeringen at øge straframmen
for terrorrelaterede forbrydelser og gøre det muligt for domstolene at
idømme terrordømte et opholdsforbud. Opholdsforbuddet betyder, at den
terrordømte ikke må opholde sig i et bestemt område. Instituttet anser
opholds­ og kontaktforbuddene for at være meget indgribende i retten til
bevægelsesfrihed og retten til respekt for privatlivet.
PSYKISK SYGE FÅR ALT FOR LANGE STRAFFE I RETSPSYKIATRIEN
Flere psykisk syge, som bliver dømt for kriminalitet, får anbringelses­ og
behandlingsdomme og havner dermed i retspsykiatrien. Samtidig bliver
straffene længere. Ofte er straffene endda væsentligt længere, end hvis
den samme forbrydelse var begået af en person uden psykiske lidelser.
Det viser en rapport fra instituttet fra november 2019, der konkluderer, at
de dømtes retssikkerhed er under pres, og at der er behov for en reform af
retspsykiatrien. 4000 personer er i dag underlagt en dom til behandling eller
anbringelse i psykiatrien.
ÅRETS UDGIVELSER
• Retspsykiatri – i et
menneskeretligt perspektiv
TILSYN FINDER MANGELFULD BESKYTTELSE AF PRIVATLIVSFRED
Tilsynet med Efterretningstjenesterne kunne i sin årsredegørelse fortælle,
at Politiets Efterretningstjeneste i mindst fire år har haft mulighed for at
indhente overvågningsoplysninger om personer hjemmehørende i Danmark
fra Forsvarets Efterretningstjeneste uden retskendelser. Retskendelsen er
ellers et krav i loven, og det vækker bekymring hos instituttet, at loven ikke
tidligere blev fulgt.
RETSPSYKIATRI
I ET MENNESKE-
RETLIGT PERSPEKTIV
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
9
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0010.png
RETSVÆSEN
SIKKERHEDSTILTAG LÆGGER PRES PÅ RETTEN TIL PRIVATLIV
Hovedstadsområdet blev i 2019 ramt af 14 eksplosioner. Ifølge politiet stod
personer i bandemiljøet bag flere af sprængningerne. Regeringen henviste
både til eksplosionerne, et dobbeltdrab på offentlig gade i Herlev og den
generelle terrortrussel mod Danmark, da justitsminister Nick Hækkerup i oktober
præsenterede 16 nye initiativer under overskriften ’Tryghed og sikkerhed i det
offentlige rum’. Blandt tiltagene var øget brug af tv­overvågning fra både politiets,
kommunernes og privates side, mere automatisk registrering af nummerplader og
bedre adgang for politiet til at tage fotos af personer i det offentlige rum.
Institut for Menneskerettigheder vurderer, at selvom de enkelte tiltag isoleret set
ikke vil føre til krænkelser af menneskeretten, er der tale om vidtgående indgreb
i borgernes ret til privatliv. I sine høringssvar til de lovforslag, der siden er blevet
fremsat i Folketinget, pegede instituttet derfor på, hvordan Folketinget kunne
sikre retssikkerheden og de nødvendige retsgarantier i lovændringerne.
UKLAR MENNESKERETLIG RAMME FOR ANSIGTSGENKENDELSE
I oktober 2019 meldte Københavns Politi ud, at de gerne vil have mulighed for
at bruge teknologi til ansigtsgenkendelse i deres overvågning af borgerne. I et
notat sendt til retsordførerne for alle partier i Folketinget og justitsminister Nick
Hækkerup vurderede instituttet, at ansigtsgenkendelse er en særlig intensiv og
indgribende overvågning, der helt grundlæggende udfordrer borgernes ret til
privatliv og beskyttelse af persondata. De menneskeretlige rammer for brugen af
ansigtsgenkendelse er fortsat uklare, og instituttet opfordrede derfor regeringen
til at vente med at indføre teknologien til kriminalitetsbekæmpelse, til de
menneskeretlige konsekvenser er blevet undersøgt.
LOGNING FORTSÆTTER EFTER TELESKANDALE
Folketinget vil efter alt at dømme udskyde en evaluering af de danske
logningsregler for niende gang siden 2011. Logningsreglerne i Danmark forpligter
teleudbydere til at registrere og opbevare – også kaldet ’logge’ – oplysninger om
tele­ og internettrafik til brug for efterforskning og retsforfølgning. Da et flertal
i Folketinget i 2002 stemte ja til logningsreglerne, var det med en forventning
om, at den intensive overvågning af borgerne ville blive taget op til revision, få
år efter at loven trådte i kraft. Logning udgør en massiv overvågning af borgerne,
uden at de ramte nødvendigvis er mistænkt for kriminalitet. Der er derfor tale
om et intensivt indgreb i retten til privatliv og retten til beskyttelse af persondata.
Instituttet har i flere år advaret om de menneskeretlige konsekvenser, og i 2016
slog EU­Domstolen fast, at logning var i strid med borgernes grundlæggende
rettigheder.
Regeringens forslag om at udskyde evalueringen af logningsreglerne kommer,
efter at det i 2019 kom frem, at der har været grove fejl i politiets og anklage­
myndighedens brug af teledata fra logning. Brugen af teledata i straffesager
og sager om varetægtsfængsling blev sat i bero i to måneder fra august 2019.
Instituttet har understreget, at det er afgørende, at alle sager, hvor der er faldet
dom på baggrund af teledata, bliver grundigt undersøgt.
Ifølge Sikkerheds-
Branchen holder
omkring 1,5 millioner
overvågningskameraer øje
med borgernes færden
i Danmark. Regeringen
har foreslået at gøre det
lettere for både offentlige
institutioner og private at
få tilladelse til at sætte
overvågningskameraer op.
ÅRETS UDGIVELSER
• Human Rights in the
Age of Platforms (red.
Jørgensen, MIT Press)
10
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0011.png
JA TIL VIDEOOVERVÅGNING, NEJ TIL OVERVÅGNING AF E-MAILS
Ifølge en omfattende undersøgelse af danskernes værdier fremgår det, at mere
end fire ud af fem danskere er positive over for statens videoovervågning af
borgere i det offentlige rum. Til gengæld mener kun én ud af fire, at staten skal
kunne overvåge e-mails og anden information, der udveksles på internettet.
Undersøgelsens resultater er udgivet i bogen ’Usikker Modernitet – Danskernes
værdier fra 1981 til 2017’ (red. Frederiksen, Hans Reitzels Forlag). Rikke Frank
Jørgensen, seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder, har skrevet
bogens kapitel om danskernes holdning til overvågning.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
11
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0012.png
RETSVÆSEN
FORTSAT OMFATTENDE BRUG AF ISOLATION SOM STRAF
705 gange blev indsatte i danske fængsler i 2019 straffet med isolation i mere
end 14 dage. Såkaldt strafcelle er den hårdeste disciplinære straf, fængsels­
betjente kan idømme indsatte. Der har været en eksplosiv stigning i brugen
af langvarig strafcelle de seneste fem år. Til sammenligning skete det kun syv
gange i 2015, at en indsat sad i strafcelle i mere end 14 dage.
KRITIK AF FORHOLD I FÆNGSLER OG PSYKIATRISKE AFDELINGER
Europarådets Torturkomité kritiserede i begyndelsen af 2020 Danmarks
indsats for at beskytte frihedsberøvede personer mod umenneskelig eller
nedværdigende behandling. Komitéens rapport bygger på torturkomitéens
besøg i Danmark i 2019. I rapporten udtrykker komitéen blandt andet bekymring
over overfyldte fængsler og den omfattende brug af strafcelle. Komitéen
kritiserer desuden Danmark for ikke at have forbedret indsatsen på en række
områder, siden komitéen sidst var på besøg i 2014.
RET TIL EKSTERN LÆGEFAGLIG VURDERING
En forvaringsdømt i Herstedvester Fængsel vandt i juli 2019 en sag mod
Danmark ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Østre Landsret
afgjorde i 2015, at den indsatte fortsat skulle være i forvaring, da han ifølge en
otte år gammel intern lægeerklæring stadig udgjorde en farerisiko. Den indsatte
bad under sagen om en ny ekstern lægefaglig vurdering, men anmodningen blev
afvist. Menneskerettighedsdomstolen gav manden ret i, at det var en krænkelse
af hans ret til frihed, da han blev nægtet en ekstern lægefaglig vurdering.
ANKESTYRELSEN FINDER FEJL I AFGØRELSER FRA
UNGDOMSKRIMINALITETSNÆVNET
Ankestyrelsen har fundet fejl i ni ud af 26 anbringelsessager foretaget af
Ungdomskriminalitetsnævnet, der blev oprettet i januar 2019. Nævnet har til
formål at forebygge kriminalitet blandt unge og sikre, at kriminalitetstruede
børn på 10­17 år får den rette hjælp. Fejl i så væsentlige sager er problematisk
for børnenes retssikkerhed. Institut for Menneskerettigheder opfordrer til, at en
kommende evaluering af Ungdomskriminalitetsnævnet bør se på omfanget af
omgørelser i Ankestyrelsen.
Danske fængsler huser i dag flere indsatte, end de er indrettet til.
Derfor bor der jævnligt to indsatte i celler, der kun er beregnet til
en enkelt person. Kriminalforsorgen og fængslernes ledelser skal i
den forbindelse være opmærksomme på, at både Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention og Europarådets Torturkomité giver
indsatte ret til et minimum af plads i cellerne. Ifølge Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstol er det som udgangspunkt umenneskelig
og nedværdigende behandling i strid med artikel 3 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention, hvis en indsat i en dobbeltcelle har
mindre end tre kvm personlig plads.
12
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0013.png
GRÆNSERNE FOR YTRINGSFRIHEDEN
Partileder for Stram Kurs Rasmus Paludan afholdt i 2019
en række demonstrationer mod islam, som skabte stor
opmærksomhed. Det førte blandt andet til en omfattende
debat om, hvor balancen mellem ytringsfriheden og
hadtale bør gå. Instituttet udtrykte bekymring over, at
Rasmus Paludans ytringer – uanset hvor usympatiske de
måtte være – blev mødt med vold. Efter grundlovens
§§ 77 og 78 har Rasmus Paludan nemlig ret til ytrings­
og forsamlingsfrihed. Hverken usympatiske eller ulovlige
ytringer skal mødes med vold. Ulovlige ytringer skal
straffes. Ytringsfriheden begrænses blandt andet af
racismeparagraffen – straffelovens § 266b – som Rasmus
Paludan i juli 2019 ved Østre Landsret fik 14 dages
betinget fængsel for at have overtrådt i forbindelse med
en udtalelse om sorte sydafrikaneres intelligenskvotient.
OMBUDSMANDEN FORSVARER OFFENTLIGT
ANSATTES YTRINGSFRIHED
I tre sager om offentligt ansattes ytringsfrihed har
Folketingets Ombudsmand konstateret, at kommuner
ikke havde grundlag for at give påtaler eller advarsler
til ansatte, som havde ytret sig kritisk om deres arbejds­
pladser på Facebook eller til medierne. Derudover har
Esbjerg og Aalborg Kommuner ændret deres interne
retningslinjer, som ikke tidligere var på linje med reglerne
for offentligt ansattes ytringsfrihed.
ANTAL TILFÆLDE AF UBETINGET STRAFCELLE
I MERE END 14 DAGE
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde: Kriminalforsorgen
7
223
511
674
705
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
13
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0014.png
RETSVÆSEN
BEHOV FOR STÆRKERE INDSATS MOD HADFORBRYDELSER
Det er vanskeligt at måle omfanget af racistiske holdninger, men ifølge
det nationale integrationsbarometer oplever omkring halvdelen af etniske
minoriteter diskrimination. Undersøgelser fra EU’s Menneskerettighedsagentur
viser, at mange danske jøder og muslimer føler sig udsat for negative holdninger
og diskrimination, og Rigspolitiets registrering af hadforbrydelser viser, at
antisemitisme og had mod muslimer er et vedvarende problem i Danmark.
Institut for Menneskerettigheder opfordrer derfor regeringen til at udarbejde
en national handlingsplan til forebyggelse og bekæmpelse af racisme og
hadforbrydelser på grund af etnicitet og religion.
NY VOLDTÆGTSBESTEMMELSE KAN STYRKE MENNESKERETTEN
Straffelovrådet fremlagde i februar 2020 en betænkning, hvori flertallet
anbefaler en ny voldtægtsbestemmelse, hvor det afgørende bliver, om
en seksuel handling er frivillig fra begge parters side. Det er positivt, hvis
definitionen af voldtægt ændres til at tage udgangspunkt i, om begge parter
deltager i den seksuelle handling af egen fri vilje. Loven skal endvidere udformes
tilstrækkeligt klart for at sikre retssikkerheden for alle involverede. FN’s Komité
om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder anbefalede i 2019 Danmark
at indarbejde et samtykke­element i den juridiske definition af voldtægt.
ROS FOR INDSATS MOD VOLD I HJEMMET
Danmark fik i 2019 ros fra FN’s Menneskerettighedskomité for at forebygge og
bekæmpe vold i hjemmet. Komitéen bemærkede, at Danmark har oprettet en
national enhed til bekæmpelse af vold i familien og vold i nære relationer og
opdateret retningslinjerne for vold i nære relationer.
DANMARK KAN TILTRÆDE NY MENNESKERETTIGHEDSKONVENTION
Et flertal i Folketinget har gjort det muligt, at Danmark kan tiltræde FN’s
Konvention om Beskyttelse af Alle Personer mod Tvangsforsvindinger.
Konventionen forbyder stater at frihedsberøve borgere uden retlig beskyttelse ved
at benægte frihedsberøvelsen eller holde den forsvundne persons skæbne eller
opholdssted hemmeligt. Tvangsforsvindingskonventionen er den ottende af FN’s
ni kernekonventioner om menneskerettigheder, som Danmark nu kan tiltræde.
Social- og indenrigsminister
Astrid Krag og en række
andre politikere fortalte i
september 2019 i Politiken
om den omfattende
chikane, de udsættes for.
En undersøgelse, som
analyseinstituttet Epinion
lavede for instituttet, viste,
at 72 % af kandidaterne
til folketingsvalget i 2019
oplevede chikane og
trusler under valgkampen.
Størstedelen fandt sted på
de sociale medier. Instituttet
efterlyser en handlingsplan,
som skal styrke befolkningens
digitale dannelse gennem
kampagner om digital
adfærd og rettigheder samt
undervisning i grundskoler.
14
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0015.png
+
FREMSKRIDT
÷
TILBAGESKRIDT
• Psykisk vold er selvstændigt kriminaliseret med en
strafferamme på tre års fængsel.
• Tilsynsmyndighederne i Belgien, Danmark, Holland,
Norge og Schweiz har indgået et tættere samarbejde
for at kunne føre bedre tilsyn med efterretnings­
tjenesternes udveksling af efterretninger på tværs af
landene.
• Rigspolitiet har skærpet sine retningslinjer for
opdatering af DNA­referenceprofiler, så der i udgangs­
punktet ikke længere kan foretages straffeprocessuelle
skridt i en sag, før der er foretaget en undersøgelse på
baggrund af 16 dna­systemer.
• Den daværende regering nedsatte i maj 2019 Dataetisk
Råd, som har til opgave at understøtte en ansvarlig og
bæredygtig dataanvendelse i erhvervslivet og i den
offentlige sektor.
• Undervisningen i menneskerettigheder er blevet styrket
i politiets basisuddannelse og studieordningen.
• Kriminalforsorgen har indskærpet reglerne for brug
af peberspray. Det gælder blandt andet reglerne for,
hvornår peberspray kan anvendes, og hvordan brugen
skal dokumenteres.
• Politiet har opdateret processen for indrapportering
af dødsfald og alvorlige selvmordsforsøg blandt
personer i politiets varetægt og har udvidet
rapporteringsforpligtelsen for politiet.
• En ny vejledning fra Rigspolitiet præciserer danske
betjentes forpligtelser under udsendelser og
indeholder blandt andet retningslinjer for politiets
beføjelser til at anvende magt i forbindelse med
tvangsudsendelser.
• Justitsministeriet har indført en whistleblowerordning
på ministeriets område.
• Seksualforbrydere kan nu idømmes et opholds­
og kontaktforbud uden en slutdato. Som følge af
kontaktforbuddet kan politiet uden dommerkendelse
eller konkret mistanke ransage visse dømte
seksualforbryderes hjem og tage genstande med til
undersøgelse.
• Politiet kan forbyde visse dømte seksualforbrydere at
opholde sig på konkrete steder, hvor der er fare for, at
de vil lave en lignende forbrydelse, og politiet kan dele
oplysninger om den dømtes identitet med ansatte i for
eksempel svømmehaller.
• Domstolene kan nu afsige domme om udvisning, uden
at den dømte møder op til retssagen.
• Center for Cybersikkerhed har fået udvidet sine
beføjelser, så centeret, der hører under Forsvarets
Efterretningstjeneste, kommer i besiddelse af en
betydelig mængde følsomme personoplysninger.
ANTALLET AF HADFORBRYDELSER I 2018
Racistisk
motiv
Religiøst motiv
Seksuelt motiv
Ikke defineret motiv
3
112
74
260
449
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
i alt
15
Kilde: Rigspolitiet
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0016.png
UDLÆNDINGE OG INTEGRATION
RESSOURCEPERSONER SKAL BISTÅ I SPØRGSMÅL OM RELIGION
Det fremgår nu af kontrakter mellem Udlændingestyrelsen og operatører af
asylcentre, at operatørerne skal udnævne en eller flere ressourcepersoner
til at bistå beboerne i spørgsmål om for eksempel religion eller LGBTI+.
Ændringen er indført i forbindelse med, at Institut for Menneskerettigheder
har undersøgt religionsfriheden på danske asylcentre.
KRITISKE FORHOLD I UDLÆNDINGECENTER ELLEBÆK
Folketingets Ombudsmand opfordrede i juni 2019 ledelsen af
Udlændingecenter Ellebæk til at styrke dokumentationen for brug af
strafcelle, forbedre de fysiske forhold i mændenes indkvarteringsafdelinger
og isolationsafdelingen og udarbejde en instruks til medicinhåndtering. Det
skete efter et tilsynsbesøg, hvor instituttet og DIGNITY – Dansk Institut Mod
Tortur også deltog. I starten af 2020 kom der igen fokus på de fysiske forhold
på udlændingecentre, da Europarådets Torturkomité kom med en alvorlig
kritik og anbefalede, at både Udlændingecenter Ellebæk og Nykøbing Falster
Arrest enten bliver renoveret eller lukket. Den danske regering gav i marts
komitéen besked om, at Ellebæk vil blive renoveret.
DANMARK DØMT FOR AT UDSENDE MAND TIL TYRKIET
Danmark blev i oktober 2019 dømt ved Den Europæiske Menneskerettigheds­
domstol for at udsende en mand til Tyrkiet. Der er tale om en meget alvorligt
psykisk syg mand, der blev dømt til udvisning på grund af kriminalitet. Dom­
stolen fandt, at den danske stat burde have sikret sig, at manden kunne
få en tilstrækkelig sundhedsbehandling i Tyrkiet. Sagen er indbragt for
storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.
KRAV OM VELLYKKET INTEGRATION FJERNET
Et barn, der søger om familiesammenføring med en forælder, der har
fået opholdstilladelse i Danmark, skal ikke længere have vurderet sine
integrationsmuligheder. Instituttet ser det som et positivt tiltag, at kravet om
’vellykket integration’ nu helt er fjernet fra udlændingeloven. Til gengæld
skal et barn under 15 år søge om familiesammenføring i Danmark, senest tre
måneder efter at barnets forælder har fået opholdstilladelse.
MENNESKERETLIGE STANDARDER I INTERNATIONALE
SAMARBEJDER OM FLYGTNINGE
I en ny ph.d.­afhandling præsenterer Nikolas Feith Tan, forsker hos Institut
for Menneskerettigheder, en ny juridisk ramme for, hvordan lande kan
samarbejde om at give flygtninge asyl og samtidig beskytte flygtninges
rettigheder og leve op til deres menneskerettighedsforpligtelser. Nikolas
Feith Tan foreslår 14 konkrete menneskeretlige standarder, der skal imøde­
kommes i mellemstatslige samarbejdsaftaler om flygtninge for at sikre
flygtningene grundlæggende menneskerettigheder.
16
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0017.png
Folketingets Ombuds-
mand satte i en temarapport
fra juli 2019 fokus på
anvendelsen af magt over
for børn på børneasylcentre
og private opholdssteder.
I rapporten konkluderer
ombudsmanden, at der
generelt er opmærksomhed
på at sikre, at børnenes og
de unges bedste kommer
i første række. Besøgene
viste dog også, at de ansatte
flere steder manglede
kendskab til lovgivningen om
magtanvendelse.
OPDELING AF SKOLE VAR I STRID MED LOVEN
Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at
det var ulovlig forskelsbehandling på grund af etnicitet,
da Herning Kommune i august 2019 oprettede en ny
afdeling af Herningsholmskolen for børn fra et socialt
udsat boligområde. Derfor indgav instituttet en klage
over kommunen til Ligebehandlingsnævnet. Herning
Kommune har siden anerkendt, at opdelingen af skolen
udgjorde diskrimination, og instituttet har derfor hævet
sagen ved Ligebehandlingsnævnet.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
17
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0018.png
UDLÆNDINGE OG INTEGRATION
UDLÆNDINGESTYRELSEN JUSTERER PRAKSIS OVER FOR
BØRN
I september 2019 oplyste Udlændingestyrelsen, at styrelsen
fremadrettet vil justere sin praksis i sager om opholdstilladelse til
forældre til mindreårige børn, hvor barnet er dansk statsborger, men
forælderen statsborger i et land uden for EU. Styrelsen retter hermed
ind efter en dom ved EU­Domstolen fra maj 2017, som slog fast, at
forældre fra lande uden for EU kan få opholdstilladelse på grund af
deres børn, hvis barnet og forælderen har et tæt afhængighedsforhold.
SIKKERHEDSSITUATION I DAMASKUS-PROVINSEN GIVER
IKKE LÆNGERE RET TIL ASYL
En rapport fra Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp
konkluderede i februar 2019 blandt andet, at der er sket en markant
forbedring af sikkerhedsforholdene i Damaskus­provinsen i Syrien.
Efterfølgende udvalgte Udlændingestyrelsen en række prøvesager
for at få afgjort, om det var muligt at sende syrere tilbage, som har
fået eller søgt om asyl på grund af de generelle forhold i provinsen.
Flygtningenævnet vurderede i 2019, at man ikke længere kan få asyl
alene på grund af sikkerhedsforholdene i Damaskus­provinsen.
TILKNYTNINGSKRAV UNDERKENDT AF EU-DOMSTOLEN
EU­Domstolen slog i juli 2019 fast, at det tilknytningskrav, Danmark
tidligere har krævet for ægtefællesammenføring, var i strid med EU’s
associeringsaftale med Tyrkiet. Udlændinge­ og Integrationsministeriet
har vurderet, at udlændingemyndighederne har pligt til at genoptage
138 sager vedrørende tyrkiske arbejdstagere med ophold i Danmark fra
årene 2011­2019.
+
FREMSKRIDT
• Danske børn får bedre adgang
til at bo med deres udenlandske
forældre i Danmark, fordi
Udlændingestyrelsen i højere
grad end tidligere giver forældre
ret til familiesammenføring.
• Børns integrationsmuligheder
er ikke længere afgørende
for, om et barn kan blive
familiesammenført med en
forælder, der har fået ophold i
Danmark.
• Operatører af asylcentre skal
udnævne ressourcepersoner til
at bistå beboerne i spørgsmål
om for eksempel religion eller
LGBTI+.
÷
TILBAGESKRIDT
ÅRETS UDGIVELSER
• Tros­ og religionsfrihed på danske asylcentre
• Egenbetaling for tolkebistand – lægers erfaring med ordningen
(udgivet sammen med Lægeforeningen)
• Kvinder med tørklæde – ti kvinders erfaringer med arbejdsmarkedet
• Lovgivningen om særligt
udsatte boligområder bliver nu
løbende udmøntet i konkrete
handlingsplaner i de forskellige
boligområder. Der er alvorlig
risiko for, at boligforeningerne
vedtager tiltag, der udgør ulovlig
diskrimination, fordi de rammer
etniske minoriteter særligt hårdt.
• Børn under 15 år skal nu søge
om familiesammenføring i
Danmark, senest tre måneder
efter at deres ene forælder har
fået opholdstilladelse.
TROS- OG RELIGIONS-
FRIHED PÅ DANSKE
ASYLCENTRE
EGENBETALING
FOR
TOLKEBISTAND
KVINDER MED
TØRKLÆDE
LÆGERS ERFARINGER
MED ORDNINGEN
TI KVINDERS
ERFARINGER MED
ARBEJDSMARKEDET
18
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0019.png
INDFØDSRET
NYFØDTE MISTER RETTEN TIL DANSK STATSBORGERSKAB
Indtil for nylig fik alle børn med en dansk forælder automatisk dansk
statsborgerskab ved fødslen – uanset hvor de blev født i verden. Folketinget
har gjort op med det princip for børn født af såkaldte fremmedkrigere. Det
betyder, at børn, der er født i et konfliktområde, fremover ikke får dansk
statsborgerskab efter en dansk forælder, der ulovligt er indrejst eller
opholder sig i området. Det er Institut for Menneskerettigheders vurdering, at
bestemmelsen krænker børnenes ret til samme statsborgerskab som deres
forældre.
STATSBORGERSKAB TAGES FRA FREMMEDKRIGERE
Danskere, der har handlet til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser,
kan fremover fratages deres statsborgerskab, mens de er i udlandet, uden
at de er blevet dømt ved en domstol. Lovændringen blev hastebehandlet
i Folketinget på tre dage efter en kort høringsfrist. Instituttet opfordrede
Folketinget til at sikre, at alle administrative afgørelser om fratagelse af
statsborgerskab automatisk ville blive indbragt for en domstol. Forslaget blev
ikke imødekommet.
FREMMEDKRIGERE KAN NÆGTES KONSULÆR BISTAND
Et flertal i Folketinget har givet udenrigstjenesten mulighed for efter en
konkret og individuel vurdering at begrænse eller nægte konsulær bistand
til bestemte personer. Der er tale om et nybrud i udenrigstjenestens praksis,
da ingen danske statsborgere tidligere helt er blevet afskåret fra konsulær
bistand. Instituttet fandt af flere grunde ændringen betænkelig og efterlyste i
sit høringssvar blandt andet mere klarhed om rækkevidden af bestemmelsen
og opfordrede regeringen til at sikre, at borgere skal høres, inden de nægtes
konsulærbistand. Regeringen justerede delvist lovforslaget efter de to
anbefalinger, inden lovændringen blev vedtaget.
POTENTIELLE FREMMEDKRIGERE VIL FORTSAT BLIVE NÆGTET PAS
I 2015 gjorde et flertal i Folketinget det muligt for politiet at inddrage pas eller
nægte at udstede pas, hvis der er grund til at tro, at en person har til hensigt
at deltage i aktiviteter i udlandet, der kan være til fare for Danmarks sikkerhed.
Reglerne stod til at udløbe i marts 2020, men de er nu gjort permanente.
Muligheden for at inddrage pas eller nægte at udstede pas blev samtidig
udvidet til at kunne gælde i op til tre år. Instituttet havde ellers anbefalet, at
inddragelsen og nægtelsen som udgangspunkt kun skulle kunne vare ét år.
DISKRIMINATION PÅ GRUND AF HANDICAP
Under to procent får et positiv svar, når de søger Folketingets Indfødsrets­
udvalg om dispensation fra kravene om danskkundskaber og viden om danske
forhold. Personer, der på grund af et handicap ikke er i stand til at lære det,
der som udgangspunkt skal til for at få dansk statsborgerskab, har efter FN’s
Handicapkonvention ret til at få dispensation fra kravene. Det er dog de senere
år blevet markant sværere at få dispensation, og i 2019 fik 98 % afslag på deres
ansøgning. I februar 2020 slog Vestre Landsret fast, at det var ulovligt indirekte
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
19
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0020.png
INDFØDSRET
Kommunerne har fået mulighed for at afholde grundlovs-
ceremonier, inden der er gået en måned, fra et lovforslag
om indfødsret er vedtaget i Folketinget. Denne mulighed
skal hjælpe ansøgere med børn, som fylder 18 år inden for
den første måned efter et lovforslags vedtagelse. Timingen
er afgørende, fordi forælderen skal kunne nå at blive dansk
statsborger ved ceremonideltagelsen, inden barnet fylder
18 år. I modsat fald kan barnet ikke blive dansk statsborger
sammen med forælderen.
20
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0021.png
diskrimination, da Folketingets Indfødsretsudvalg i 2015 gav afslag på
en ansøgning om dansk statsborgerskab fra en mand med handicap,
fordi han kortvarigt ikke opfyldte selvforsørgelseskravet. Institut for
Menneskerettigheder deltog i sagen til støtte for manden. Instituttet
anbefaler, at indfødsretslovgivningen ændres, så afslag fremover skal
begrundes, og at det fremgår af lovgivningen, hvilke betingelser der
skal være opfyldt for at få dispensation.
STADIG FLERE STATSLØSE BØRN I DANMARK
Til trods for, at Danmark er forpligtet til at give statsløse børn, der er
født her i landet, dansk statsborgerskab, er der i Danmark et stort – og
stigende – antal børn født i Danmark uden noget statsborgerskab.
Det kan hænge sammen med, at forældrene ikke ved, at statsløse
børn født i Danmark har ret til dansk statsborgerskab. Instituttet
har opfordret regeringen til automatisk at give statsløse børn født i
Danmark dansk statsborgerskab og til at give vejledning til alle berørte
familier om muligheden for at få dansk statsborgerskab.
+
FREMSKRIDT
• Udlændinge­ og integrations­
ministeren har ændret
formuleringen i ansøgninger
om dansk statsborgerskab, så
ansøgere i stedet for at skulle
oplyse om alle udlandsophold
inden for de seneste 12 år, alene
skal oplyse om udlandsophold
af betydning.
• Grundlovsceremonier kan
afholdes tidligere, så flere børn
kan få statsborgerskab sammen
med en forælder.
• Hvis Danmark vil tage dansk
statsborgerskab og dermed også
unionsborgerskab fra en person,
kan en afgørelse kun træffes
efter en afvejning af, hvad det
vil betyde for personen at miste
sine unionsborgerrettigheder.
STATSLØSE 0-17-ÅRIGE FØDT I DANMARK
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Kilde: Danmarks Statistik
794
717
409
264
179
223
298
371
424
520
483
679
÷
TILBAGESKRIDT
• Børn, der fødes af danske
forældre i konfliktområder,
får fremover ikke dansk
statsborgerskab ved fødslen.
• Fremmedkrigere kan
administrativt få frakendt deres
danske statsborgerskab uden
automatisk domstolsprøvelse.
• Udenrigstjenesten kan afskære
fremmedkrigere fra konsulær
bistand.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
21
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0022.png
DET SOCIALE OMRÅDE
FN-KOMITÉ: STOP KRIMINALISERINGEN AF HJEMLØSHED
FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder gav i 2019 den
danske stat en række anbefalinger til, hvordan Danmark kan styrke beskyttelsen
af borgernes rettigheder. I sin kritik fremhæver komitéen et stigende antal
hjemløse og øget kriminalisering af hjemløshed og tiggeri som særligt
bekymrende. FN­komitéen anbefaler for eksempel, at forbuddene fra 2017 mod
utryghedsskabende lejre og utryghedsskabende tiggeri ophæves. Det er en
anbefaling, som Institut for Menneskerettigheder også tidligere har givet.
FRIFINDELSER I SAGER OM UTRYGHEDSSKABENDE LEJRE
Landsretten omgjorde i april 2019 en dom fra byretten, hvor en rumænsk mand
var blevet dømt for at have etableret en utryghedsskabende lejr. Den hjemløse
opholdte sig i et indgangsparti, som han havde indrettet med et leje af pap,
tæpper, dyne, sovepose og puder. Derudover havde han nogle personlige
ejendele. Han havde fjernet alt omkring klokken seks om morgenen.
Københavns Byret frifandt ligeledes to mænd, der var sigtet for at have etableret
en utryghedsskabende lejr. Også de ryddede deres få ejendele væk om
morgenen.
En oktober morgen i 2018
blev André Christiansen og
hans kammerat vækket af
politibetjente, der mente, at
de to mænd havde etableret
en utryghedsskabende
lejr under et halvtag ved
Rundetårn i København.
Begge mænd fik et
zoneforbud og måtte
dermed ikke opholde sig i
Københavns Kommune i tre
måneder. I september 2019
frikendte Københavns Byret
begge mænd.
22
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0023.png
KONTANTHJÆLPSMODTAGERE SPARER OP TIL
PENSIONEN
Siden 1. januar 2020 har alle, der modtager en forsørgelses­
ydelse som dagpenge, efterløn eller kontanthjælp, fået
en pensionsopsparing. Samtidig får pensionister, der
allerede er gået på pension, lidt flere penge. Pengene til
den obligatoriske pensionsordning stammer fra midler, der
tidligere gik til satspuljen.
DAGPENGE UDEN OPHOLDSKRAV
Et flertal i Folketinget har besluttet at afskaffe opholdskravet
for retten til dagpenge. Opholdskravet betød, at man kun
kunne modtage dagpenge, hvis man havde opholdt sig i
Danmark i fem ud af de seneste tolv år. Ophævelsen kom i
forlængelse af, at FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder i oktober 2019 anbefalede den danske
stat at fjerne opholdskravet.
SPECIALRAPPORTØR ADVARER MOD KAPITALFONDE
PÅ BOLIGMARKEDET
FN’s specialrapportør for retten til bolig advarede i marts
2019 den danske regering mod kapitalfonde, der kan udnytte
den danske lovgivning og fastsætte urimeligt høje lejepriser
på istandsatte lejligheder. Et flertal i Folketinget har indgået
en aftale om at ændre lovgivningen, så der blandt andet
indføres en karensperiode, så boligudlejere fremover skal
vente fem år, fra de har købt en ejendom, før de kan sætte
huslejen op efter renovering af lejeboliger.
+
FREMSKRIDT
• Alle, der modtager forsørgelsesydelser
som dagpenge, efterløn eller kontant­
hjælp, skal fremover have en
pensionsordning.
• Der er ikke længere et krav om at have
opholdt sig i Danmark i mindst fem ud af
de seneste 12 år for at få dagpenge.
• Der er afsat 25 mio. kr. i finansloven for
2020 til en efterværnspulje, som skal
hjælpe tidligere anbragte unge videre ud i
egen bolig.
• Der er afsat 50 mio. kr. årligt i 2020 og
2021 til en styrket indsats for at afklare,
om aktivitetsparate kontanthjælps­
modtagere over 30 år fortsat skal være på
kontanthjælp.
• Fremover skal der laves en årlig uligheds­
redegørelse, der analyserer uligheden i
Danmark.
• Der er afsat 55 mio. kr. fire år frem til at
etablere landsdækkende frivillige tilbud
om økonomi­ og gældsrådgivning.
• Det er blevet lettere at etablere og
renovere almene boliger til særligt udsatte
grupper og ansætte sociale viceværter.
mennesker
stod uden hjem i 2019
I hjemløsetællingen 2019 fandt VIVE – Det Nationale
Forsknings­ og Analysecenter for Velfærd 6431 hjemløse
personer. Det er et lille fald på 3 % siden den seneste tælling
i 2017. Faldet er dog så lille, at det ligger inden for den
almindelige opgørelsesusikkerhed. Derfor vurderer VIVE, at
antallet af personer i hjemløshed er i samme størrelsesorden
som i 2017. Efter en årrække med stigende hjemløshed er det
positivt, at antallet ikke er steget siden 2017.
6431
÷
TILBAGESKRIDT
• Fremover skal kun hver anden – og
ikke længere alle – ledige almene
familieboliger i en boligorganisation først
tilbydes lejere på en intern venteliste.
Dermed bliver det sværere for beboere
at få en anden og mere passende bolig i
samme boligorganisation.
• Boligafdelinger, der er en del af et såkaldt
hårdt ghettoområde, skal nu afvise
boligsøgende, hvis personen eller dennes
ægtefælle modtager integrationsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
23
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0024.png
DET SOCIALE OMRÅDE – BØRN OG UNGE
REGERINGENS AMBITION OM FLERE TVANGSFJERNELSER
Statsminister Mette Frederiksen satte i sin nytårstale for 2020 fokus på udsatte
børn, og regeringen vil reformere sociallovgivningen med henblik på at øge
antallet af tidlige tvangsanbringelser og tvangsbortadoptioner. Adskillelsen af
børn og forældre kan være et nødvendigt tiltag for at sikre barnets bedste, men
den skal være velbegrundet og fastholde en høj retssikkerhed og beskyttelse af
både barnets og dets forældres ret til familieliv. Særligt tvangsbortadoptioner er
et massivt indgreb, og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har gentagne
gange udtalt, at bortadoption forudsætter helt ekstraordinære omstændigheder. I
2019 blev Norge dømt tre gange ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol
for at have krænket børn og forældres menneskerettigheder i sager om
tvangsbortsadoptioner og ­anbringelser.
Med en lovændring i februar 2020 ændrede et flertal i Folketinget i social­
lovgivningen for at styrke hensynet til børnenes bedste. Med lovændringen får
Ankestyrelsen mulighed for selv at træffe afgørelse om samvær og kontakt i
anbringelsessager. Kommunerne er samtidig blevet yderligere forpligtede til at
prioritere anbringelsessteder, hvor der er en egnet skole, når de vælger anbringelses­
sted for et barn i skolealderen. For at øge forældrenes retssikkerhed har Folketinget
desuden indført et krav om, at kommuner vurderer forældrenes kompetencer til at
drage omsorg for barnet, inden der gennemføres en tvangsanbringelse.
TRÆNGTE BØRNEFAMILIER FÅR BØRNETILSKUD
Et flertal i Folketinget har besluttet at give et midlertidigt skattefrit børnetilskud til
børnefamilier med børn under 15 år, hvor en eller begge forældre er berørt af blandt
andet kontanthjælpsloftet eller modtager overgangsydelse eller uddannelses­
hjælp. Institut for Menneskerettigheder viste i en rapport fra 2018, at nogle børne­
familier på integrationsydelse er så hårdt presset økonomisk, at de lever under
grundlovens krav om et eksistensminimum. Det er instituttets vurdering, at det nye
midlertidige børnetilskud vil betyde, at færre familier vil falde under grundlovens
eksistensminimum.
FLERE SOCIALT ANBRAGTE BØRN PÅ SIKREDE INSTITUTIONER
Flere socialt udsatte børn og unge anbringes på sikrede institutioner, der ellers
har til formål at huse kriminelle børn og unge anbragt efter straffeloven. I 2008
var hver tyvende anbringelse på de sikrede institutioner en social anbringelse
efter serviceloven. I 2018 var det steget til hver fjerde. Der er også sket en stigning
i anbringelsesperioderne, så de socialt anbragte børn og unge opholder sig
væsentligt længere tid på de sikrede institutioner. Instituttet er bekymret over,
at kommunerne i manglen på bedre tilbud frihedsberøver udsatte unge ved at
anbringe dem sammen med og under samme vilkår som ungdomskriminelle.
ET MEDMODERSKAB ER BINDENDE
I november 2019 slog Højesteret fast, at et medmoderskab har bindende virkning
på linje med faderskab, og at en kvinde ikke senere kan vælge forældreskabet fra.
Dommen skaber større klarhed om, at forældreskabet er en varig forpligtelse, så
længe barnet ikke er myndigt.
24
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0025.png
+
FREMSKRIDT
• Højesteret har slået fast, at en
medmoder ikke på et senere
tidspunkt kan fravælge sit
forældreskab.
• Børnefamilier med børn under
15 år, hvor en eller begge
forældre er berørt af blandt
andet kontanthjælpsloftet eller
modtager overgangsydelse eller
uddannelseshjælp, kan nu få et
skattefrit børnetilskud.
• Ankestyrelsen har nu mulighed
for selv at træffe afgørelse
om samvær og kontakt i
anbringelsessager.
• I sager med børn i skolealderen
skal kommunerne prioritere
anbringelsessteder, hvor der er en
egnet skole.
Efter mange års kamp fik Godhavnsdrengene i 2019 en
undskyldning fra det officielle Danmark. Godhavnsdrengene er
en forening startet af mænd, der i deres barndom blev misbrugt
og mishandlet på drengehjemmet Godhavn i Tisvildeleje i
1960’erne. Statsminister Mette Frederiksen gav i august 2019
undskyldningen i en tale, hvor hun kalder Godhavnsdrengenes
oplevelse ”et af de mørkeste kapitler i vores historie”. På billedet
ses Mette Frederiksen og Poul-Erik Rasmussen, der boede
på Godhavnshjemmet i perioden 1962-1965. Han modtog i
2017 Rådet for Menneskerettigheders hæderspris på vegne af
Godhavnsdrengene.
• Kommuner skal vurdere
forældrenes kompetencer til
at drage omsorg for barnet,
inden de gennemfører en
tvangsanbringelse.
÷
TILBAGESKRIDT
• Børn, der fødes af danske
forældre i konfliktområder,
får fremover ikke dansk
statsborgerskab ved fødslen.
30 ÅR MED FN’S BØRNEKONVENTION
20. november 2019 var det 30 år siden, at FN’s Børnekonvention
blev vedtaget. Siden har konventionen slået rod i det danske
samfund i en sådan grad, at hensynet til børns rettigheder
er forankret i både lovgivning, retspraksis, institutioner og
den offentlige debat. Børnekonventionen er den af FN’s
menneskeretskonventioner, som bakkes op af flest lande, og
konventionen har været med til at give større opmærksomhed på
børns rettigheder i Danmark.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
25
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0026.png
DET SOCIALE OMRÅDE – HANDICAP
ANBEFALINGER TIL HANDICAPPOLITISK HANDLINGSPLAN
På 9 ud af 10 vigtige områder som for eksempel uddannelse, beskæftigelse,
sundhed og diskrimination er levevilkårene for mennesker med handicap
ringere end for resten af befolkningen. Og udviklingen går i mange tilfælde
den forkerte vej. Alligevel har Danmark fortsat ingen samlet politik for at
fremme ligebehandling og lige muligheder for personer med handicap. I
juni 2019 gav Institut for Menneskerettigheder derfor i et notat regeringen en
række konkrete bud på, hvad en handlingsplan kan indeholde, og hvordan
andre europæiske lande har udformet deres.
Desuden har instituttet efterlyst en samlet handicappolitisk handleplan i
en rapport til FN’s Handicapkomité forud for, at komitéen i efteråret 2020
skal vurdere Danmarks indsats for at beskytte rettigheder for personer med
handicap.
PLIGT TIL RIMELIG TILPASNING I FOLKESKOLEN OG DAGTILBUD
Regeringen sendte i januar 2020 et lovforslag i høring, som vil gøre det
lovpligtigt for folkeskolen og dagtilbud at yde rimelig tilpasning. Rimelig
tilpasning betyder, at der skal tages særlige hensyn til personer med
handicap, så de får de samme muligheder som andre – så længe tilpasningen
ikke er urimelig byrdefuld. Instituttet vurderer, at mennesker med handicap
ikke vil opleve en effektiv beskyttelse mod diskrimination, så længe der ikke
er krav om at yde rimelig tilpasning. FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og
Kulturelle Rettigheder har også kritiseret Danmark for, at beskyttelsen mod
diskrimination på grund af handicap ikke omfatter pligten til rimelig tilpasning
og tilgængelighed på andre områder end på arbejdsmarkedet.
DOMSTOLE BRUGER SJÆLDENT NY VÆRGEMÅLSLOVGIVNING
Siden januar 2019 har det været muligt delvist at fratage personer under
værgemål deres retlige handleevne. Formålet med lovændringen var at give
flere adgang til at stemme til folketingsvalg, da man automatisk mister sin
stemmeret, hvis man får frataget sin fulde retlige handleevne. Desværre er de
nye regler indtil videre kun anvendt i meget begrænset omfang. Det betyder,
at formålet med lovændringen risikerer ikke at blive opfyldt. Instituttet
arbejder for, at de nye regler om mulighed for delvis fritagelse af den retlige
handleevne præciseres i en vejledning.
SYGEFORSIKRINGEN ”DANMARK” ÆNDRER PROBLEMATISK
FORMULERING
Instituttet har i 2019 haft en dialog med Sygeforsikringen ”danmark”
om mulig diskrimination af personer med handicap. Det har medført,
at Sygeforsikringen ”danmark” har ændret deres forsikringsbetingelser.
Forsikringsbetingelserne efterlod tidligere det indtryk, at ansøgere ikke
kunne blive medlem, hvis de havde en ”legemssvaghed”. Nu præciseres det,
at der i alle tilfælde sker en konkret og individuel vurdering af mulighederne
for medlemskab.
En omfattende under-
søgelse fra Institut for
Menneskerettigheder slog i
februar 2020 fast, at elever
med handicap i langt højere
grad falder fra undervejs i
deres erhvervsuddannelse
sammenlignet med elever
uden handicap. Mens 51 % af
elever med handicap frafalder
inden for fem år, gælder
det kun 37 % af elever uden
handicap. Ifølge instituttet
er der behov for større
inklusion og fleksibilitet
for elever med handicap på
erhvervsuddannelserne.
26
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0027.png
+
FREMSKRIDT
• Den faglige vejledning på
høreapparatsområdet er blevet
udbygget og opdateret, der er
udviklet nationale kvalitetskrav
og et krav om udlevering af
informationspjece, og tilsynet er
gjort mere ensartet.
÷
TILBAGESKRIDT
• Siden 1. januar 2020 er
muligheden for at bruge
fysisk magt over for voksne
borgere med nedsat psykisk
funktionsevne, der er
bosiddende på botilbud eller
plejehjem, blevet udvidet.
ÅRETS UDGIVELSER
• Retspsykiatri – i et menneskeretligt perspektiv
• Ligebehandling af elever med handicap på erhvervsskoler
• Gør demokratiet tilgængeligt
RETSPSYKIATRI
LIGEBEHANDLING
AF ELEVER MED
HANDICAP PÅ
ERHVERVSSKOLER
I ET MENNESKE-
RETLIGT PERSPEKTIV
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
27
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0028.png
LIGESTILLING
ELEVER OPLEVER SEXCHIKANE I DERES PRAKTIK
Institut for Menneskerettigheder udgav i november 2019 en undersøgelse, der
viste, at hver femte elev i hotel­ og restaurationsbranchen har oplevet sexchikane
i deres praktik. Chikanen er oftest udøvet af en mandlig kollega. Instituttet
anbefaler blandt andet, at undervisningsministeren forpligter erhvervsskolerne
til at oprette en akutrådgivning.
KVINDER OG UNGE TRÆKKER SIG FRA DEBATTER PÅ FACEBOOK
Hele 59 % af danskerne afstår fra at deltage i offentlige debatter på Facebook
på grund af tonen eller trusler og chikane. Især kvinder og unge trækker sig, og
det udfordrer den demokratiske deltagelse. I en rapport fra april 2019 anbefaler
instituttet blandt andet, at der udarbejdes en national handlingsplan for digital
dannelse med henblik på at styrke befolkningens digitale dannelse gennem
målrettede kampagner til forskellige aldersgrupper om rettigheder og digital
adfærd. Desuden bør politi og den danske anklagemyndighed rejse sager mod
de sociale medier, så det bliver mere klart, hvor grænserne for de sociale mediers
ansvar går, når det kommer til ulovligt indhold.
FN-KOMITÉ VIL SE FLERE KVINDER I LEDELSER
FN’s Komite om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder gav i november
2019 en række anbefalinger til Danmark. Flere af anbefalingerne handler om
udfordringer, som instituttet har peget på i en årrække. Det gælder blandt andet
anbefalinger som, at Danmark bør styrke indsatsen for at fremme kvinders
adgang til magt og indflydelse i virksomheders bestyrelser, gøre mere for at sikre
ligeløn og beskytte kvinder mere effektivt mod vold.
EU INDFØRER ØREMÆRKET BARSEL TIL FÆDRE
EU vedtog i juni 2019 et direktiv, som øremærker to måneders barsel til mænd.
Reglerne skal senest være gennemført i Danmark i 2022. Det er instituttets
vurdering, at en udvidelse af den øremærkede orlov til mænd vil få en markant
positiv effekt på ligestillingen mellem mænd og kvinder i Danmark.
DISKRIMINERENDE JOBANNONCERING
Instituttet har klaget til Ligebehandlingsnævnet over to virksomheder, der har mål­
rettet jobannoncer efter alder og køn på Facebook. Instituttet vurderer, at den mål­
rettede annoncering fører til ulovlig forskelsbehandling på grund af alder og køn.
24% 22%
af elever i hotel- og
restaurationsbranchen har
været udsat for verbale
seksuelle krænkelser.
28
af elever i hotel- og
restaurationsbranchen
har været udsat for fysiske
seksuelle krænkelser.
Fodboldspiller Victor
Fischer sagde fra over for
homofobiske tilråb efter en
superligakamp i 2019. Institut
for Menneskerettigheder
har i flere år samarbejdet
med blandt andre DBU om
at ændre kulturen. At der er
behov for en øget indsats
på området bekræftede
en undersøgelse blandt
medlemmer i dansk
fodbold i februar 2020. I
undersøgelsen, som var
foretaget af Kantar Gallup for
DBU, svarede 44 procent af
homoseksuelle, at de oplever
diskriminerende sprog i
fodboldregi.
Kilde: Sexchikane mod elever i hotel­ og restaurationsbranchen, Institut for Menneskerettigheder
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0029.png
+
FREMSKRIDT
• Mobning og seksuel chikane er
nu omfattet af Arbejdstilsynets
vejledning om krænkende
handlinger på arbejdspladsen.
• Østre Landsret har slået fast,
at virksomheder har pligt til at
sikre et chikanefrit arbejdsmiljø,
selvom chikanen bliver udøvet
af en person, som ikke er ansat i
virksomheden.
ARBEJDSTILSYNET ÆNDRER DEFINITION AF SEXCHIKANE I
VEJLEDNING
Instituttet var i 2019 i dialog med Arbejdstilsynet for at ændre tilsynets
definition af sexchikane i tilsynets vejledning om krænkende adfærd.
Definitionen gav nemlig en ringere beskyttelse end ligebehandlingslovens og
EU­rettens definition. Arbejdstilsynet har efterfølgende ændret definitionen
af seksuel chikane i en ny opdateret vejledning.
ÅRETS UDGIVELSER
• LGBT+ – trivsel og åbenhed blandt
lærere i grundskolen
• Sexchikane mod elever i hotel­ og
restaurationsbranchen
• Kvinder, demokrati og folketingsvalg
2019
• Demokratisk deltagelse på
Facebook
LGBT+
TRIVSEL OG ÅBENHED
BLANDT LÆRERE I
GRUNDSKOLEN
SEXCHIKANE MOD
ELEVER I HOTEL- OG
RESTAURATIONS-
BRANCHEN
EN ANALYSE AF OMFANG OG
HÅNDTERING SET FRA ELEVENS
PERSPEKTIV
Q
X
KVINDER,
DEMOKRATI OG
FOLKETINGS-
VALG 2019
ANALYSE
DEMOKRATISK
DELTAGELSE PÅ
FACEBOOK
&
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
29
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0030.png
SUNDHED OG ÆLDRE
LÆGER ADVARER MOD TOLKEGEBYR
Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen undersøgte i 2019
lægers erfaringer med tolkegebyret, som blev indført 1. juli 2018. Tolkegebyret
indebærer, at patienter, der har boet i Danmark i mindst tre år, som udgangs­
punkt skal betale gebyr for tolkebistand. 97 procent af de praktiserende læger
oplever, at gebyret øger risikoen for fejl, fordi patientsamtalerne bliver dårligere.
Instituttet og Lægeforeningen opfordrer Folketinget til at afskaffe tolkegebyret.
FORTSAT INGEN CERTIFICEREDE TOLKE I SUNDHEDSVÆSENET
Et enigt Folketing vedtog i februar 2019 en lov, der muliggør, at sundheds­
og ældreministeren kan godkende institutioner til at certificere tolke til
brug i sundhedsvæsenet. I februar 2020 var der dog endnu ikke godkendt
certificeringsinstitutioner i medfør af loven.
INGEN GRATIS SUNDHEDSYDELSER TIL UREGISTREREDE
MIGRANTER
En patient, der ikke har bopæl i Danmark, og som opholder sig midlertidigt i
Danmark, kan som udgangspunkt ikke længere få akut sundhedsbehandling i
Danmark uden at betale. Det gælder også uregistrerede migranter. FN’s Komité
om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har i 2019 kritiseret de
begrænsede sundhedsydelser og har pointeret over for den danske regering, at
Danmark er forpligtet til at respektere retten til sundhed.
PROBLEMATISK BRUG AF TVANG I PSYKIATRIEN
Brugen af bæltefiksering er reduceret de seneste år, men mange patienter bliver
fortsat fikseret mere end 48 timer. Dog bliver et stigende antal patienter udsat
for tvangsforanstaltninger som for eksempel langvarige fastholdelser. Instituttet
har understreget over for Sundhedsstyrelsen, at fastholdelse kun bør bruges
kortvarigt.
ÅRETS UDGIVELSER
• Egenbetaling for tolke­
bistand – lægers
erfaringer med ordningen
(udgivet sammen med
Lægeforeningen)
EGENBETALING
FOR
TOLKEBISTAND
LÆGERS ERFARINGER
MED ORDNINGEN
PRAKTISERENDE LÆGER: KRAVET OM EGENBETALING ØGER
RISIKOEN FOR FEJL SOM FØLGE AF RINGERE PATIENTSAMTALER
I meget høj grad
I høj grad
I nogen grad
I mindre grad
Slet ikke
2%
1%
17 %
43 %
37 %
Kilde: Egenbetaling for tolkebistand – lægers erfaringer med ordningen, Institut for Menneskerettigheder og
Lægeforeningen
30
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0031.png
DANSKE BØRN OG UNGE
VED IKKE NOK OM DERES
RETTIGHEDER
Kun halvdelen
af danske skoleelever kender til FN’s Børnekonvention. Det fremgår
af en undersøgelse, som Institut for Menneskerettigheder og UNICEF Danmark
gennemførte i 2019. Faktisk kender færre børn til børnekonventionen i dag, end da
undersøgelsen sidst blev gennemført for to år siden. Og 44 % af børnene kan ikke
nævne en eneste menneskerettighed, når de bliver spurgt. Undersøgelsen bygger
på svar fra over tusind danske skoleelever i 6. til 10. klasse.
Ifølge undersøgelsen halter ikke kun kendskabet, men også opbakningen til
enkelte menneskerettigheder blandt børn og unge. En femtedel af børnene i
undersøgelsen mener, at det er i orden, at politiet bruger tortur i særlige tilfælde.
Derudover er der en stigning i andelen, der bakker op om, at staten overvåger
borgerne. Andelen er steget fra 4 % i 2017 til 11 % 2019.
Udviklingen ærgrer både UNICEF Danmark og instituttet, som opfordrer til, at
menneskerettighederne og deres værdi for børn og unge selv, deres hverdag og
vores samfund kommer på skoleskemaet langt tidligere, end det sker i dag.
Instituttet opfordrer til, at Danmark følger FN’s Børnekomités anbefalinger
om at styrke undervisning i menneskerettigheder på alle klassetrin og i
læreruddannelsen. Mange børn får i dag deres viden om børns rettigheder
og vilkår på nettet, hvor der er upålidelige kilder. Det er derfor vigtigere end
nogensinde, at de er klædt på til at forholde sig kritisk til deres omverden og
kender de menneskeretlige grundsten, som vores demokrati bygger på, og får
kompetencer til også at begå sig i den digitale verden.
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
31
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0032.png
GRØNLAND
FOKUS PÅ UDSATTE BØRN OG FATTIGE BØRNEFAMILIER
FN’s Komité om Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder vurderede
i 2019 Danmarks og Grønlands indsats for at sikre borgernes rettigheder i
Grønland. I en rapport til komitéen pegede Institut for Menneskerettigheder
og Grønlands Råd for Menneskerettigheder på udfordringerne for især
udsatte børn, og komitéen har blandt andet udtrykt bekymring for antallet af
fattige børnefamilier i afsidesliggende bygder.
GRØNLANDSK-DANSK SAMARBEJDE FOR BØRN OG UNGE
Grønlands regering, Naalakkersuisut, iværksatte i oktober 2019 et samarbejde
med den danske regering for at forbedre forholdene for udsatte børn og
unge i Grønland. Den danske regering afsatte i september 2019 5,3 millioner
kroner i akut støtte til Grønland for at styrke indsatsen for udsatte børn og
unge. Et bredt politisk flertal i Folketinget har desuden afsat yderligere
80 millioner kroner til at supplere Grønlands egen finansiering.
ÅRETS UDGIVELSER
• Menneskerettigheder
i fokus – Beretning til
Inatsisartut 2018
MENNESKE-
RETTIGHEDER
I FOKUS
BERETNING TIL INATSISARTUT
2018
32
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0033.png
Naalakkersuisut har sat
sig som mål, at ingen
børn eller unge født fra
år 2022 skal udsættes for
overgreb, og i november
2019 offentliggjorde
Naalakkersuisut en
national handlingsplan
om forældres omsorgs-
svigt af børn. Et nyt
folkesundhedsprogram
med et styrket fokus på
børns rettigheder blev
desuden offentliggjort i
starten af 2020. Institut
for Menneskerettigheder
vurderer, at indsatserne
kan være med til at sætte
en positiv retning for
udviklingen på området.
Det kræver dog, at
der sættes konkrete
målsætninger og
koordineres på tværs af
indsatserne.
FÆRRE BØRN OPLEVER, AT DE KENDER DERES RETTIGHEDER
NAKUUSA, UNICEF Danmark og instituttet spurgte i 2019 grønlandske
skolebørn i 6.­10. klasse om deres kendskab og holdninger til
menneskerettigheder og FN’s Børnekonvention. Sammenlignet med tal
fra 2014 er der sket et markant fald i børnenes kendskab til deres egne
rettigheder. I 2014 svarede 38 % af børnene, at de vidste meget eller noget
om deres rettigheder. Det tilsvarende tal var i 2019 faldet til 16 %. Børnenes
kendskab til børnekonventionen er til gengæld steget.
FLERE BETJENTE TIL UNDERBEMANDET ANSTALT
Kriminalforsorgen i Grønland har gennem en periode oplevet stor
personalemangel. I efteråret 2019 besluttede kriminalforsorgen i Grønland
og Danmark i samarbejde med Justitsministeriet derfor midlertidigt at
ansætte pensionerede betjente og udstationere erfarne fængselsbetjente
fra Danmark til anstalten i Nuuk. Der er dog fortsat behov for at forbedre
rammerne for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. I den seneste finanslov er
der blandt andet derfor afsat knap 50 millioner kroner ekstra over fire år til et
løft af retsområdet i Grønland.
NYT RÅD OVERTAGER ARBEJDET FOR MENNESKERETTIGHEDERNE
I GRØNLAND
Grønlands parlament, Inatsisartut, udpegede i slutningen af 2019 nye
medlemmer til Grønlands Råd for Menneskerettigheder efter en ny lov,
som har gjort rådet mere uafhængigt og givet det mulighed for at etablere
et sekretariat. Instituttet ser frem til et fortsat tæt samarbejde med rådet og
sekretariatet.
GRØNLAND FÅR EN ÆLDRETALSMAND
Grønland får sin første ældretalsmandsinstitution. Instituttet ser etableringen
af flere talsmandsinstitutioner i Grønland de senere år som et udtryk for en
generelt øget politisk velvilje til at allokere ressourcer til institutioner, der
arbejder med menneskerettigheder i Grønland.
20%
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
af alle personer født i
Grønland siden 1995 har været udsat for
seksuelle overgreb i barndommen. Samtidig
har 28 pct. været udsat for vold.
Kilde: Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2018
33
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0034.png
INSTITUTTETS INTERNATIONALE ARBEJDE
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF LANDEGRÆNSER I SAHEL
I 2019 har Institut for Menneskerettigheder fortsat arbejdet
med at styrke menneskerettighederne i den fattige Sahel­
region, hvor sårbare flygtninge og migranter i vidt omfang
er udsat for krænkelser. Instituttet har i samarbejde med
Den Afrikanske Kommission for Menneskerettigheder og
Borgerrettigheder undersøgt årsagerne til krænkelserne, som
blandt andet omfatter mangelfuld lovgivning og overgreb fra
politi og sikkerhedsstyrker. På baggrund af undersøgelsen
afholder kommissionen nu regelmæssige møder mellem lande
i regionen, hvor man udveksler praktiske erfaringer med at
beskytte migranter og flygtninges rettigheder.
Instituttet har i det forgangne år modtaget en bevilling på
10,4 millioner euro til at fortsætte arbejdet med at styrke
menneskerettighederne i Sahel, herunder uddannelse af politi
og sikkerhedsstyrker i menneskerettigheder.
EN STEMME I INTERNATIONALE FORA
I 2019 indtrådte Danmark som medlem af FN’s Menneske­
rettighedsråd. Også for instituttet har det betydet nye
muligheder. Siden 2015 har instituttet arbejdet målrettet på
at styrke menneskerettighederne gennem Verdensmålene,
da der er et enormt – men uforløst – gensidigt potentiale.
I FN’s Menneskerettighedsråd har Danmark været blandt
initiativtagerne til en resolution om menneskerettighedernes
rolle for realiseringen af Verdensmålene, og instituttet har
været en væsentlig bidragsyder til at løfte og flytte den
dagsorden. Dette er sket både med analyser, udvikling af
værktøjer og paneldeltagelse ved rådets møder og ved FN’s
High­Level Political Forum i New York.
STYRKEDE MENNESKERETTIGHEDER I ERHVERVSLIVET
I 2019 markerede Institut for Menneskerettigheder sit
20-årsjubilæum for arbejdet med menneskerettigheder
i erhvervslivet. I den anledning blev der gjort status over
de resultater, der er nået gennem årene. Instituttet har
blandt andet udviklet værktøjer og guidelines, som nu
bruges over hele verden, og støttet andre lande i at udvikle
nationale handlingsplaner for virksomheders ansvar for
menneskerettighederne. Derudover har eksperter fra
instituttet i 2019 redigeret og skrevet indhold til den første
håndbog i human rights impact assessment nogensinde – en
af de mest udbredte metoder til at vurdere erhvervslivets
påvirkning af menneskerettighederne.
I Myanmar har Institut for Menneske-
rettigheder arbejdet for at skabe
langsigtede forandringer gennem
reformer af uddannelsessystemet,
blandt andet ved at sikre undervisning i
menneskerettigheder til jurastuderende.
I 2019 modtog 4000 studerende
undervisning i menneskerettigheder, og
menneskerettigheder er nu en obligatorisk
del af jurastudiet på universiteter i hele
landet.
34
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0035.png
SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF KLODEN
En central
del af instituttets internationale arbejde handler om at skabe
resultater i samarbejde med partnere. I løbet af 2019 har instituttet arbejdet
for at fremme menneskerettighederne i samarbejde med både stater,
virksomheder, andre landes menneskerettighedsinstitutioner og NGO’er samt i
internationale fora.
Bedre klagemuligheder i Palæstina
I Palæstina har instituttet et tæt samarbejde med den nationale menneske­
rettighedsinstitution. Instituttet har sammen med ombudsmandskontoret
bidraget til, at Palæstinas menneskerettighedsinstitution har forbedret sit
klagesystem markant og nu er langt bedre i stand til at håndtere klager fra
borgere, der oplever menneskerettighedskrænkelser i det konfliktfyldte
område.
Regional styrkelse i Latinamerika
Et afgørende skridt på vejen mod at skabe stærkere menneskerettigheds­
institutioner på globalt plan er at opbygge regionale kontorer, der kan støtte
og koordinere de enkelte menneskerettighedsinstitutioners arbejde. Institut
for Menneskerettigheder har bidraget til arbejdet for at få etableret det første
regionale kontor i Latinamerika, og i 2019 blev oprettelsen og byggeriet af et nyt
regionalt kontor i Panama endelig godkendt.
Ansvarlig virksomhedsadfærd i Ghana
Børnearbejde, trafficking og tvangsarbejde er nogle af de alvorlige menneske­
rettighedskrænkelser, der fortsat finder sted i Ghanas erhvervsliv, blandt andet
i landets store kakaoindustri. I 2019 har Ghana taget et vigtigt skridt mod
mere ansvarlig virksomhedsadfærd ved at sætte gang i en undersøgelse af
problemernes omfang med hjælp fra instituttet og andre partnere.
INDTÆGTER TIL DET INTERNATIONALE OMRÅDE I 2019
I millioner kr.
Danida
EU
Sida
Private virksomheder
British Council
Andre donorer
Giz
Interne projekter
Multilaterale organisationer (FN mv.)
Indtægter i alt
56,1
11,5
11,0
5,7
0,1
2,5
2,1
0,1
0,1
89,2
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
35
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0036.png
MENNESKERETTIGHEDS-
PRISEN 2019 GIK TIL
SARA OMAR
Forfatter og debattør Sara Omar modtog i december 2019 Rådet for
Menneskerettigheders hæderspris. Hun fik prisen for sin vigtige kamp for
kvinders og børns rettigheder.
Den kurdisk­fødte forfatter flygtede fra krigen i Irak i slutningen af 1990’erne og
ankom til Danmark som 15­årig. Under sine studier i statskundskab debuterede
hun med romanen ’Dødevaskeren’, der er inspireret af et liv præget af vold og
overgreb, og i 2019 udkom opfølgeren ’Skyggedanseren’.
Sara Omar har siden udgivelsen forsvaret menneskerettighederne i den
offentlige debat og advokeret for kvinders ret til kropslig integritet. Hun har
brudt et tabu for kvinder, ikke kun i det kurdiske mindretal, men i alle dele af det
danske samfund såvel som i udlandet. Selvom hun lever med dødstrusler og
politibeskyttelse, kæmper hun videre.
”Jeg er rørt, stolt og af hele mit hjerte taknemmelig over at modtage den store
anerkendelse. Det betyder, at min kamp for et værdigt liv for mig selv og de
tavse, undertrykte stemmer ikke har været forgæves. Den er ikke forgæves,”
sagde Sara Omar i forbindelse med overrækkelsen.
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0037.png
ØKONOMI
INSTITUTTETS INDTÆGTER I 2019
I millioner kr.
Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration*
National menneskerettighedsinstitution*
Ligebehandling*
Indtægtsdækket virksomhed
Tilskudsfinansieret forskning
Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet
Anden tilskudsfinansieret virksomhed
I alt
Budget
12,7
14,8
11,0
22,2
2,3
32,3
38,4
133,7
Indtægter
12,7
15,0
11,1
21,9
2,7
32,4
32,2
128,0
Regnskabet viser det faktiske aktivitetsniveau for året, mens budgettet er det bedste skøn
over, hvordan instituttet forventede, at de eksternt finansierede projekter ville fordele sig.
Afvigelsen mellem budget og regnskab på anden tilskudsfinansieret virksomhed skyldes
hovedsageligt, at nogle aktiviteter er blevet skubbet til kommende år. Alle planlagte
aktiviteter forventes fortsat udført, blot på et senere tidspunkt.
Hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration*
National menneskerettighedsinstitution*
Ligebehandling*
Indtægtsdækket virksomhed
Tilskudsfinansieret forskning
Samarbejdsaftale med Udenrigsministeriet
Anden tilskudsfinansieret virksomhed
*Bevilget på finansloven
BERETNING TIL FOLKETINGET 2020
37
IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 141: Institut for Menneskerettigheders beretning til Folketinget
2175981_0038.png
menneskeret.dk
@menneskeret
linkedin.com/company/humanrights
facebook.com/menneskeret