IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Orientering om Vestre Landsret dom af 7/2-20 vedrørende en konkret indfødsretssag, fra udlændinge- og integrationsministeren

Indfødsretsudvalget 2019-20
IFU Alm.del Bilag 120
Offentligt

VESTRE LAN D SRET

D OM

afsagt den 7. februar 2020

Sag BS-42623/2018-VLR

(5. afdeling)

(advokat Helle Holm Thomsen)

mod

Udlændinge- og Integrationsministeriet

(advokat Flemming Orth)

Biintervenient til støtte for I:

Institut for Menneskerettigheder

Retten i Aarhus har den 9. oktober 2018 afsagt dom i 1. instans (sag BS-

1482/2016-ARH, tidligere BS 11-2138/2016).

Landsdommerne Linda Hangaard, Annette Dellgren og Chris Olesen har delta-

get i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, I, har gentaget sine påstande for byretten.

Indstævnte, Udlændinge- og Integrationsministeriet, har påstået dommen stad-

fæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Institut for Menneskerettigheder har indleveret et interventionsindlæg og har i

den forbindelse fremlagt følgende tabel:

”Ledige, der er jobklar, blandt perso-

ner, der er visiteret til et fleksjob. Hele landet, oktober

”, hvor bl.a. Jobind-

IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Orientering om Vestre Landsret dom af 7/2-20 vedrørende en konkret indfødsretssag, fra udlændinge- og integrationsministeren

sats.dk er angivet som kilde. Det er anført

i tabellen, at ”Antal ledige visiteret til

fleksjobordningen, som modtager ledighedsydelse efter aktivloven og er

jobklar” er

%. ”Totalt antal af personer, der modtager ydelser efter aktivlo-

ven og integrationsloven og som er jobklar eller uddannelsesparate”

er angivet

til 1,1 %.

Forklaring

I har afgivet supplerende forklaring.

I har forklaret, at han fortsat arbejder for OCD-foreningen. Han arbejder 3 timer

om ugen fordelt på 2 dage. Det er meget vigtigt for ham at få dansk indfødsret,

bl.a. for at kunne stemme. Han er fortsat medlem af et politisk parti. Han ople-

ver at blive chikaneret, fordi han ikke er dansk statsborger. Efter byrettens dom

har han haft det meget dårligt psykisk. Han er utryg og bange for stort set alt.

Hans datter har også sagt, at hun er bange for, at han ikke kan blive i Danmark,

fordi han er udlænding. Han betragter Danmark som sit land.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

har yderligere anført, at selvforsørgelseskravet rammer gruppen af ledige per-

soner med handicap uforholdsmæssigt hårdt sammenlignet med andre ledige

uden handicap.

Udlændinge- og Integrationsministeriet

har bestridt dette og har anført, at det

ikke er dokumenteret.

Landsrettens begrundelse og resultat

I blev med virkning fra den 1. oktober 2008 tilkendt førtidspension. Den 1. ok-

tober 2014 blev han visiteret til et fleksjob, og han var efter det oplyste ansat i et

fleksjob indtil den 2. juli 2015, hvor ansættelsesforholdet blev bragt til ophør af

arbejdsgiveren. Han modtog herefter ledighedsydelse efter lov om aktiv social-

politik i perioden fra den 2. juli 2015 til den 31. august 2015.

I var optaget på lovforslag nr. L 188 om indfødsrets meddelelse, som blev frem-

sat i Folketinget den 16. april 2015, men lovforslaget bortfaldt på grund af ud-

skrivelse af valg til Folketinget.

Den 28. oktober 2015 meddelte Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet,

at I ikke kunne blive dansk statsborger nu, idet det var en betingelse i § 23 i den

dagældende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, at I

var selvforsørgende. Ministeriet anførte, at kravet om selvforsørgelse betød, at

ansøger ikke måtte have modtaget hjælp efter aktiv socialpolitik eller integrati-

IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Orientering om Vestre Landsret dom af 7/2-20 vedrørende en konkret indfødsretssag, fra udlændinge- og integrationsministeren

onsloven inden for det seneste år forud for fremsættelse af et lovforslag om ind-

fødsrets meddelelse, jf. § 23, stk. 1, hvilket I havde i perioden fra den 2. juli 2015

til den 31. august 2015. Ministeriet anførte endvidere, at Indfødsretsudvalget

havde vurderet, at der ikke kunne dispenseres fra kravet om selvforsørgelse, jf.

§ 25, stk. 1.

Som det fremgår af Højesterets dom af 13. september 2013 (UfR 2013.3328), kan

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og en række andre internatio-

nale konventioner, som Danmark har tilsluttet sig, have betydning for behand-

lingen af ansøgninger om eller for tildeling af statsborgerskab (indfødsret).

Danmark har herved påtaget sig folkeretlige forpligtelser, som også i forarbej-

derne til indfødsretsloven forudsættes efterlevet ved Folketingets og Indføds-

retsudvalgets udøvelse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en

ansøger. Højesteret fastslog herefter, at en ansøger, der ikke er medtaget på et

lovforslag om indfødsret, kan få prøvet ved domstolene, om folkeretlige for-

pligtelser er krænket, og om ansøgeren i den anledning har krav på erstatning

eller godtgørelse.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14 forbyder forskels-

behandling på grund af bl.a. handicap, når forskelsbehandlingen vedrører et

forhold, der falder inden for området af en af konventionens øvrige bestemmel-

ser, herunder artikel 8 om retten til privatliv og familieliv.

Efter artikel

i FN’s Konvention om Borgerlige og Politiske Rettigheder er alle

mennesker lige for loven og berettigede til lovens ligelige beskyttelse uden no-

gen forskelsbehandling, og loven skal forbyde enhver forskelsbehandling og

sikre alle ligelig og effektiv beskyttelse imod forskelsbehandling af nogen

grund, herunder handicap.

FN’s Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap forbyder også

diskrimination på grund af handicap, jf. artikel 1, sammenholdt med artiklerne

2, 4 og 5. Det fremgår endvidere af artikel 18, at deltagerstaterne skal anerkende

retten for personer med handicap til at erhverve og skifte statsborgerskab på

lige fod med andre.

De tre nævnte konventioner gælder for Danmark, og som anført forudsættes

konventionerne også efterlevet ved Folketingets og Indfødsretsudvalgets udø-

velse af skønnet over, om dansk indfødsret skal meddeles en ansøger.

Det er ubestridt, at I på tidspunktet for Indfødsretsudvalgets beslutning i okto-

ber 2015 om ikke at dispensere fra kravet om selvforsørgelse var handicappet,

jf. artikel 1 i handicapkonventionen. Det er endvidere ubestridt, at han ikke op-

fyldte kravet om selvforsørgelse for optagelse på lovforslag om indfødsrets

meddelelse i § 23, stk. 1, i den dagældende cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni

IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Orientering om Vestre Landsret dom af 7/2-20 vedrørende en konkret indfødsretssag, fra udlændinge- og integrationsministeren

2013 om naturalisation, idet ledighedsydelse - i modsætning til dagpenge

–

en forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik og derfor medfører, at § 23, stk. 1,

ikke er opfyldt.

Ved vurderingen af, om en person med handicap er udsat for forskelsbehand-

ling i strid med artikel 14 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,

skal det i første række vurderes, om personen behandles ringere end personer

uden handicap, der befinder sig i en lignende eller sammenlignelig situation, jf.

Højesterets dom af 22. december 2016 (UfR 2017.973 H).

Det lægges til grund, at I, der i 2008 var tilkendt førtidspension, som førtids-

pensionist ville have opfyldt kravet om selvforsørgelse i § 23, stk. 1. Han øn-

skede imidlertid at arbejde i det omfang, det var muligt, og i 2014 blev han visi-

teret til et fleksjob. Han var på baggrund af sit handicap alene i stand til at ar-

bejde i et fleksjob, og han var dermed i tilfælde af uforskyldt ledighed ikke be-

rettiget til at opnå arbejdsløshedsdagpenge, uanset om han havde været med-

lem af en arbejdsløshedskasse. I modsætning hertil ville en person uden handi-

cap, der var i arbejde, have været berettiget til at modtage arbejdsløshedsdag-

penge ved uforskyldt arbejdsløshed, såfremt personen var medlem af en ar-

bejdsløshedskasse, og § 23, stk. 1, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 ville i den situa-

tion ikke være til hinder for opnåelse af dansk indfødsret, idet dagpenge i mod-

sætning til ledighedsydelse ikke er forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.

På den anførte baggrund finder landsretten, at I blev indirekte forskelsbehand-

let som følge af sit handicap i forhold til personer uden handicap i relation til

forsørgelseskravet efter cirkulærets § 23, stk. 1. Forskelsbehandlingen kan ikke

anses for objektivt og rimeligt begrundet, og er derfor i strid med Den Europæi-

ske Menneskerettighedskonventions art.

og FN’s Handicapkonventions

arti-

kel 18.

Landsretten lægger til grund, at Is mulighed for at få indfødsret i hvert fald er

blevet forsinket, fordi hans ansøgning ikke blev behandlet i overensstemmelse

med de internationale konventioner, og det må i øvrigt anses for uvist, om han,

der har en datter i Danmark, vil kunne opfylde de nugældende betingelser for

indfødsret. Landsretten finder, at I herefter har krav på en godtgørelse efter

princippet i erstatningsansvarslovens § 26. Med henvisning til Højesterets dom

af 20. juni 2018 (UfR 2018.3230) findes godtgørelsen passende at kunne fastsæt-

tes til 10.000 kr.

Landsretten tager herefter Is påstand til følge med 10.000 kr. med procesrente

som nedenfor bestemt.

IFU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 120: Orientering om Vestre Landsret dom af 7/2-20 vedrørende en konkret indfødsretssag, fra udlændinge- og integrationsministeren

Efter sagens udfald skal Udlændinge- og Integrationsministeriet i sagsomkost-

ninger for begge retter til I betale 50.000 kr. inkl. moms til udgifter til advokat-

bistand, idet der er lagt vægt på sagens omfang og forløb.

THI KENDES FOR RET:

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal inden 14 dage til I betale 10.000 kr.

med procesrente fra den 15. november 2016.

I sagsomkostninger for begge retter skal Udlændinge- og Integrationsministeri-

et inden 14 dage betale 50.000 kr. til I. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.

Udskriften udstedes uden betaling.

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Vestre Landsret,

Viborg den 18. februar 2020

Irma D Nielsen

ktfm.