Grønlandsudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
25. oktober 2019
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
GRU alm. del
Spørgsmål 7
Børnesnescootere er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde, da disse betragtes
som et motordrevet køretøj i medfør af færdselslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Således må bør-
nesnescootere kun føres af personer, der er fyldt 18 år. Børnesnescootere er i alminde-
lighed langt fra sammenlignelige med snescootere i voksenstørrelse, både hvad angår
størrelsen af motor og antal hestekræfter, ligesom de har hastighedsbegrænsning. De
har dermed en langt mindre præstationsevne. Typisk kan de små køre op til 20 km/t og
de lidt større op til 45 km/t. Til sammenligning må elektriske løbehjul med en hastighed på
op til 20 km/t føres af børn under 15 år, og på lege- og opholdsområder også uden opsyn
af voksne, ligesom diverse elmotordrevne køretøjer betragtes som motoriseret legetøj.
Ministeren bedes redegøre for, hvorvidt Regeringen er åben for en ændring af lovgivnin-
gen således, at børnesnescootere med motorer mindre end 120-200CC betragtes som
motoriseret legetøj.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Aaja Chemnitz Larsen (IA).
På udvalgets vegne
Aki-Matilda Høegh-Dam
formand
1/1