GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt

MENNESKE-

RETTIGHEDER

I FOKUS

BERETNING TIL INATSISARTUT

2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

INDHOLD

FORORD

OVERBLIK

SAMARBEJDE FREMMER MENNESKERETTIGHEDERNE

RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER OG ANDRE

INTERNATIONAL RAPPORTERING

MENNESKERETTIGHEDER I FOKUS

Beretning til Inatsisartut 2018

Redaktion: Nadja Filskov, Lise Garkier Hendriksen, Louise Holck og Jonas

Christoffersen (ansvh.)

Oversættelse til grønlandsk: Athena Mathæussen

Grafisk design: Hedda Bank

Tryk: Nuuk Offset

Forsidefoto: John Rasmussen, Narsaq Foto

Fotos: Joakim KE Johansson, Ilisimatusarfik, Christian Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix,

John Rasmussen / Narsaq Foto, Nadja Filskov

ISBN: 978-87-93893-06-1

e-ISBN: 978-87-93893-07-8

Menneskerettighedsinstitution

Denne publikation eller dele af den må reproduceres til ikke-kommerciel brug med

tydelig angivelse af kilden.

Vi tilstræber, at vores udgivelser bliver så tilgængelige som muligt. Vi bruger for

eksempel store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster.

Læs mere om tilgængelighed på menneskeret.dk/tilgaengelighed

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

KORT OM

INSTITUTTET

Menneskerettigheder findes i grundloven og i en række inter-

nationale konventioner, som Danmark og Grønland har valgt at

være bundet af. Menneskerettigheder er for eksempel ytringsfrihed,

retten til en retfærdig rettergang og princippet om, at alle er lige for

loven. Det er også retten til uddannelse, til sundhed og til at have et

sted at bo.

Det er Institut for Menneskerettigheders opgave at beskytte og

fremme menneskerettighederne og holde øje med, hvordan

menneskerettighederne gennemføres i Grønland. Instituttet har

siden maj 2014 været national menneskerettighedsinstitution i

Grønland.

Vi rådgiver derfor Naalakkersuisut, Inatsisartut og rigs-

myndighederne om menneskerettigheder, for eksempel ved

at vurdere, om forslag til ny lovgivning lever op til menneske-

rettighederne. Vi rapporterer også om menneskeretlige forhold til

internationale organisationer som for eksempel FN.

En vigtig del af vores arbejde består i at samarbejde med

grønlandske institutioner og organisationer, primært Grønlands Råd

for Menneskerettigheder. På lang sigt er målet med vores arbejde at

forankre viden om menneskerettigheder i det grønlandske samfund,

så grønlandske institutioner i fremtiden kan overtage overvågningen

af menneskerettighedssituationen i landet.

Instituttet skal hvert år afgive en beretning til Inatsisartut om vores

virksomhed samt om udviklingen i menneskerettighederne i

Grønland. Vi afgiver også en beretning til Folketinget hvert år, hvor

vi beskriver vores arbejde i Danmark og internationalt samt omtaler

vores arbejde i Grønland. Se mere på menneskeret.dk/beretning.

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

SUMMARY

The Danish Institute for Human Rights has

since May 2014 functioned as the National

Human Rights Institution for Greenland. In

accordance with our mandate, we are obligated

to submit an annual report on our activities to

Inatsisartut, the Parliament of Greenland. This

annual report covers 2018.

We cooperate with a number of authorities and

civil society organisations in Greenland and in

particular with the Human Rights Council of

Greenland on promoting and protecting human

rights in Greenland.

In 2018 we have, among other things,

conducted the following activities in Greenland:

Public consultation memos and advice to

authorities, civil society etc.:

• Considered 12 items of draft legislation

or government reports with human rights

relevance.

• Conducted a study on interpretation

services in the justice system in Greenland,

in collaboration with Ilisimatusarfik – the

University of Greenland.

• Developed three reports on the status of the

human rights situation in Greenland in three

areas: Children and Youth, Disability and

Equal Treatment, in collaboration with the

Human Rights Council of Greenland.

• Conducted three roundtable meetings with

civil society on disability in collaboration with

the Ministry of Social Affairs and Justice and

the Human Rights Council of Greenland

• Provided training on the Convention on the

Rights of Persons with Disabilities for civil

society.

• Conducted a workshop for students at

Illiniarfissuaq, the Institute for Education, at

Ilisimatusarfik – the University of Greenland,

in collaboration with MIO, the National

Advocacy for Children’s Rights.

• Participated in the Council for Greenland’s

Justice Sector’s thematic meeting on

violence and abuse with a focus on young

offenders.

• Lectured on human rights for students at

Ilisimatusarfik – the University of Greenland.

• Trained cadets at Greenland’s Police

Academy and cadets of the Prison and

Probation Service on human rights and

prohibition against torture, inhuman and

degrading treatment

International reporting:

• Submitted a parallel report to the UN

Committee Against Torture, in collaboration

with the Human Rights Council of

Greenland. The report calls for better

protection of the rights of prison inmates, in

accordance with the UN Convention Against

Torture.

• Prepared a report to the UN Committee on

the Rights of Persons with Disabilities on

the conditions for persons with disabilities in

Greenland prior to adoption of list of issues.

The report was developed in consultation

with the National Advocacy for Persons with

Disabilities, Tilioq, and the Human Rights

Council of Greenland.

• Collaborated with the Human Rights Council

of Greenland on a mid-term report to the UN

under the universal periodic review.

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

FORORD

2018 var året, hvor FN’s Verdenserklæring om

Menneskerettigheder fyldte 70 år. I juni 2019

kunne Grønland markere 10-årsdagen for

selvstyret.

De to begivenheder minder os om, at det er

vigtigt at gøre status på, hvordan det står til

med menneskerettighederne i Grønland. Selv

om det ikke altid italesættes sådan, spiller

menneskerettighederne en stor rolle for

Grønlands befolkning og i den enkelte borgers

liv – for eksempel i mødet med selvstyret,

kommunen, politiet eller kriminalforsorgen.

Som national menneskerettighedsinstitution

i Grønland har vi til opgave at beskytte

og fremme menneskerettighederne. En

forudsætning for at kunne det er at have

overblik over, hvordan det står til på væsentlige

områder og systematisk følge udviklingen. I

2018 samarbejdede vi derfor med Grønlands

Råd for Menneskerettigheder om at gøre status

på forholdene for børn og unge, personer med

handicap samt med hensyn til ligebehandling.

Vi har også fordybet os i justitsområdet i

en rapport om tolkning i det grønlandske

retsvæsen sammen med Ilisimatusarfik –

Grønlands Universitet.

2018 var også året, hvor en ny lov om Grønlands

Råd for Menneskerettigheder skabte bedre

og mere klare rammer for rådet. Loven styrker

rådets uafhængighed af Naalakkersuisut og

har skabt mulighed for, at rådet kan oprette sit

eget sekretariat. Samarbejdet med rådet er

en hjørnesten i instituttets arbejde i Grønland,

og det er derfor meget glædeligt, at rådets

uafhængighed styrkes.

Instituttet har i 2018 sat stor pris på sit

samarbejde med grønlandske aktører om at

fremme og forankre menneskerettighederne

i Grønland. Det gør sig især gældende for

Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet,

børnerettighedsinstitutionen MIO, handicap-

talsmandsinstitutionen Tilioq samt deltagerne i

møderne i Rådet for Grønlands Retsvæsen.

God læselyst.

Jonas Christoffersen

Direktør

Dorthe Elise Svinth

Bestyrelsesformand

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

OVERBLIK

I 2018 har vi blandt andet gennemført

følgende aktiviteter som national

menneskerettighedsinstitution for Grønland:

Høringssvar samt rådgivning af myndigheder

og andre:

• Vi har behandlet 12 høringer om udkast til

lovforslag og redegørelser med relevans for

menneskerettighederne.

• I samarbejde med Ilisimatusarfik –

Grønlands Universitet, har vi udarbejdet

en rapport om tolkning i det grønlandske

retsvæsen.

• I samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder har vi udarbejdet

statusrapporter om menneskerettigheds-

situationen i Grønland på tre områder: børn

og unge, handicap og ligebehandling.

• I samarbejde med Departementet for

Sociale Anliggender og Justitsområdet og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

har vi afholdt tre rundbordsmøder

med civilsamfundsorganisationer på

handicapområdet.

• Vi har undervist grønlandske handicap-

organisationer i FN’s Handicapkonvention.

• I samarbejde med Børnerettigheds-

institutionen MIO har vi afholdt workshop for

anden årgang på læreruddannelsen, Institut

for Læring.

• Vi har holdt oplæg for studerende på jura-

uddannelsen på Ilisimatusarfik – Grønlands

Universitet.

• Vi har deltaget i Rådet for Grønlands

Retsvæsens temamøde i Sisimiut om vold

og overgreb, hvor der var særligt fokus på

unge gerningspersoner.

• Vi har undervist to hold på Politiskolen samt

anstaltsbetjentelever i ikke-diskrimination,

frihedsberøvelse og bekæmpelse af tortur.

International rapportering:

• I samarbejde med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder har vi rapporteret

til FN’s Torturkomité. I rapporten efter-

lyser vi bedre beskyttelse af indsattes

rettigheder i overensstemmelse med FN’s

Torturkonvention.

• Forud for udarbejdelsen af rapport til FN’s

Handicapkomité har vi samarbejdet med den

grønlandske handicaptalsmandsinstitution,

Tilioq, og Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder om forslag til emner for

Handicapkomiteens gennemgang af

forholdene i Grønland.

• Vi har samarbejdet med Grønlands Råd

for Menneskerettigheder om en midtvejs-

rapport til FN under den universelle

periodiske bedømmelse.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

Sammen med Grønlands Råd for

Menneskerettigheder, har Institut for

Menneskerettigheder siden 2014

udarbejdet statusrapporter, der tager

bestik af menneskerettighedssituationen

i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

SAMARBEJDE FREMMER

MENNESKERETTIGHEDERNE

Institut for Menneskerettigheder samarbejder

tæt med grønlandske aktører med henblik på

at fremme og forankre menneskerettighederne

i Grønland. Vi samarbejder med blandt andre

Grønlands Råd for Menneskerettigheder,

børnerettighedsinstitutionen MIO og

Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet. Vi har

også løbende dialog med en lang række andre

aktører såsom forskellige departementer i

Naalakkersuisut, Grønlands Statistik og den

grønlandske handicaptalsmandsinstitution,

Tilioq.

GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDER

Grønlands Råd for Menneskerettigheder er

en vigtig samarbejdspartner for instituttet.

Kombinationen af rådets indsigt i grønlandske

forhold og instituttets viden om menneske-

rettigheder danner et solidt grundlag for, at vi

kan overvåge menneskerettighedssituationen i

Grønland.

Sammen retter vi anbefalinger til myndigheder

og andre centrale aktører, der kan styrke

beskyttelsen af borgernes rettigheder i

Grønland.

Med rådet har instituttet i 2018 blandt

andet drøftet en ny lov om Grønlands Råd

for Menneskerettigheder, udarbejdelsen af

rapporter om status på menneskerettighederne

på en række områder og betydningen af FN’s

verdensmål for bæredygtig udvikling i forhold

til menneskerettighederne.

STATUSRAPPORTER

I 2018 har Institut for Menneskerettigheder

og Grønlands Råd for Menneskerettigheder

udarbejdet tre statusrapporter om menneske-

rettighedssituationen i Grønland inden for

emnerne: børn og unge, handicap og lige-

behandling. Rapporterne blev udgivet i april

2019.

En forudsætning for at kunne beskytte og

fremme menneskerettighederne er at have

overblik over, hvordan det står til på væsentlige

områder og systematisk følge udviklingen.

Hver rapport indeholder en kort gennemgang

af menneskeretten på området og et overblik

over den seneste udvikling. Derudover

giver hver rapport en gennemgang af de

væsentligste problemstillinger i Grønland samt

rådets og instituttets vigtigste anbefalinger til

forbedringer.

HANDICAP

LIGEBEHANDLING

BØRN OG UNGE

STATUS I GRØNLAND

2019

STATUS I GRØNLAND

2019

STATUS I GRØNLAND

2019

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

Christina Johnsen er Grønlands

første handicaptalsmand.

Handicaptalsmandsinstitutionen

Tilioq er med til at gennemføre FN’s

Handicapkonvention i Grønland.

Foto: Joakim KE Johansson

RUNDBORDSMØDER

Sammen med Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder er instituttet udpeget af

Naalakkersuisut til at fremme og overvåge

gennemførelsen af FN’s Handicapkonvention

i Grønland. Som led i dette arbejde indgik

Departementet for Sociale Anliggender

og Justitsområdet, Grønlands Råd for

Menneskerettigheder og instituttet i maj

2018 en samarbejdsaftale om, hvordan

personer med handicap og de organisationer,

der repræsenterer dem, bliver inddraget i

arbejdet med at overvåge gennemførelsen af

handicapkonventionen i Grønland.

Med aftalen er der fastlagt en række fælles

aktiviteter i 2018-2020. Det gælder blandt

andet op til tre årlige rundbordsmøder med

de enkelte handicaporganisationer og deres

underafdelinger. Møderne har til formål at

give et billede af de største udfordringer på

handicapområdet og at klarlægge, hvordan

handicaporganisationerne fremadrettet

kan inddrages i arbejdet med at overvåge

handicapkonventionens gennemførelse. De tre

første rundbordsmøder blev afholdt i november

2018 i Nuuk og Sisimiut. I 2019 er der afholdt

rundbordsmøder i Aasiaat og Narsarsuaq.

TILIOQ – HANDICAPTALSMANDS-

INSTITUTIONEN

Instituttet bidrog i november 2018 til et seminar

og en konference afholdt af Tilioq i Sisimiut.

Seminarets formål var at styrke civilsamfundet

ved at sætte fokus på frivillighed, organisations-

udvikling og FN’s Handicapkonvention, mens

konferencens formål var at samle interessenter

på handicapområdet og gøre status på,

hvordan det går med at gennemføre handicap-

konventionen i Grønland. Instituttet bidrog til

seminaret og konferencen med undervisning,

oplæg og paneldebat vedrørende FN’s

Handicapkonvention.

I 2018 har instituttet haft løbende drøftelser

med Tilioq på en række vigtige områder.

Drøftelserne vedrørte blandt andet rapportering

til FN’s Handicapkomité og statusrapporten om

handicap udgivet af instituttet og Grønlands

Råd for Menneskerettigheder.

Tilioq er med den nye lov om Grønlands Råd

for Menneskerettigheder fast medlem af rådet.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

TOLKNING I DET

GRØNLANDSKE

RETSVÆSEN

Tolkning_Grønland_Omslag.indd 1

07/03/2019 15.33

ILISIMATUSARFIK

– GRØNLANDS UNIVERSITET

TOLKNING I DET GRØNLANDSKE RETSVÆSEN

For at forbedre den enkelte borgers rets-

sikkerhed og adgang til retfærdig retter-

gang iværksatte vi i 2017 i samarbejde med

Ilisimatusarfik en undersøgelse af tolkning i

det grønlandske retsvæsen.

Rapporten viser, at niveauet for tolkning

generelt opleves som tilfredsstillende.

Der er dog stadig retssikkerhedsmæssige

udfordringer i forbindelse med den måde,

tolkning praktiseres i det grønlandske

retssystem. Det gælder både i forhold til

tolkning mellem grønlandsk og dansk og

mellem vestgrønlandsk og øvrige dialekter

som øst og nordgrønlandsk.

Flere af udfordringerne løses på et praktisk

plan ved såkaldt samtolkning, hvor med-

lemmer af retten griber ind og sammen med

tolken finder frem til den rette forståelse og

oversættelse af et begreb. Der er dog stadig

behov for at forbedre rammerne for tolkningen.

Blandt problemerne er, at der mangler en

ensartet terminologi over de mest anvendte

begreber. Derudover er der ikke altid rekvireret

en tolk i god nok tid. Det gør det vanskeligt for

tolken at være forberedt på at oversætte sagens

emne og dokumentation korrekt.

Instituttet og Grønlands Universitet anbefaler

blandt andet, at Grønlands Sprognævn

opdaterer terminologilisten, at domstolene altid

fremsender sagsakter til tolken i god tid, og at

Retten i Grønland etablerer en efteruddannelse

Grønlands Universitet har i samarbejde

med Institut for Menneskerettigheder

udarbejdet en rapport, der ser på ud-

fordringer med tolkning i det grønlandske

retsvæsen. Foto: Ilisimatusarﬁk

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

i retstolkning og sikrer, at der er faste tolke, som

taler og forstår øst og nordgrønlandsk.

Rapporten udkom i marts 2019.

LÆRERPROFESSIONEN OG BØRNS

RETTIGHEDER I GRØNLAND

Der er stort fokus på børns rettigheder i

Grønland. Det indebærer blandt andet en

indsats for at styrke læreruddannelsens

undervisning i børns rettigheder.

Sammen med MIO underviste vi i 2018

andetårsstuderende på Illiniarfissuaq,

Institut for Læring på Ilisimatusarfik –

Grønlands Universitet, i børns rettigheder

og medansvar. Vi deltog også i undervisning

af førsteårsstuderende i kulturfag, som har

menneskerettigheder som del af pensum.

En styrkelse af læreruddannelsens indsats

på dette område er nødvendig for at sikre,

at kommende lærere er klædt tilstrækkeligt

på til effektivt at udføre de myndigheds- og

dannelsesopgaver, som forventes af dem.

Instituttet er i løbende dialog med

Ilisimatusarfik – Grønlands Universitet om,

hvordan menneskerettigheder kan inddrages i

universitetets undervisning.

RÅDET FOR GRØNLANDS RETSVÆSEN

Ved Rådet for Grønlands Retsvæsens årlige

temamøde i september 2018 satte rådet fokus

på vold og overgreb blandt især unge og

kvinder. Instituttet deltog i temamødet, hvor

der blandt andet blev diskuteret forebyggelse

af ungdomskriminalitet og de menneskeretlige

aspekter af myndighedernes håndtering af

unge, der har begået kriminalitet.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

RÅDGIVNING AF MYNDIGHEDER

OG ANDRE

Institut for Menneskerettigheder rådgiver

grønlandske og danske myndigheder i

spørgsmål vedrørende menneskerettigheder.

Det gør vi ved blandt andet at sende

høringssvar til myndighedernes udkast til

ny lovgivning, når et udkast til en lov eller

bekendtgørelse indeholder menneskeretlige

problemstillinger. Tilsvarende sender vi

høringssvar til myndighedernes udkast til

rapporter til FN om danske forhold.

I 2018 har vi behandlet 12 høringer. I otte

tilfælde havde vi bemærkninger. Alle

høringssvar kan findes (på dansk) her:

menneskeret.dk/monitorering/hoeringssvar.

NY LOV OM GRØNLANDS RÅD FOR

MENNESKERETTIGHEDER

På baggrund af to evalueringer af Grønlands

Råd for Menneskerettigheder fra 2016 og

2017 fandt Naalakkersuisut i 2018 behov for at

ændre Inatsisartutlov om Grønlands Råd for

Menneskerettigheder. Den nye lov trådte i kraft

1. januar 2019.

I instituttets høringssvar til lovudkastet

lagde vi vægt på vigtigheden af rådets

uafhængighed af Naalakkersuisut. Instituttet

finder det derfor positivt, at loven fastsætter

en udpegningsprocedure, hvor Inatsisartut, og

ikke Naalakkersuisut udpeger medlemmerne af

rådet efter indstilling fra relevante interessenter

på menneskerettighedsområdet.

Den nye lov skaber bedre og mere klare

rammer for rådet. Loven har blandt andet skabt

mulighed for, at rådet kan oprette sin egen

sekretariatsfunktion og også derigennem blive

mere uafhængigt af Naalakkersuisut. Desuden

har loven præciseret rådets arbejdsopgaver.

ANBRINGELSE AF FORVARINGSDØMTE

I 2018 vedtog Folketinget en ændring af

kriminalloven for Grønland. Ændringen

indebærer, at personer, der fremover idømmes

forvaring efter kriminalloven skal afsone i en

ny anstalt i Nuuk i stedet for i nogle tilfælde

Vivi Vold er den første sekretariatsleder

hos Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder. Rådet overvåger sammen med

instituttet menneskerettighedssituationen

i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

Den nye anstalt i Nuuk gør det muligt

for forvaringsdømte at afsone i Grønland

tættere på deres familier. Foto: Christian

Klindt Sølbeck/Ritzau Scanpix

STØTTE TIL PERSONER MED HANDICAP

Instituttet har i 2017 og 2018 givet input til et

udkast til forslag til Inatsisartutlov om støtte til

personer med handicap. Loven blev vedtaget i

juni 2019 og træder i kraft den 1. januar 2020.

Loven er en omfattende revidering af de

lovmæssige rammer på handicapområdet

og indeholder nye muligheder for såvel

kommunerne som Naalakkersuisut til at kunne

støtte personer med handicap.

Instituttet finder det meget positivt, at

Naalakkersuisut og Inatsisartut har styrket fokus

på og indsatsen for at beskytte og fremme

rettigheder for personer med handicap.

Instituttet finder det også positivt, at lov-

reformen tager udgangspunkt i handicap-

konventionens generelle principper og

det samfundsrelaterede handicapbegreb.

Lovreformen indeholder overordnet set

en række vigtige forbedringer. Blandt

andet er retten til en række ydelser ikke

længere betinget af, at ansøgeren er under

alderspensionsalderen.

at blive overført til afsoning i Herstedvester

Fængsel i Danmark. Instituttet finder det meget

positivt, at forvaringsdømte fremover kan

afsone i et miljø tættere på deres familie, sprog

og kultur, end det er muligt i Danmark.

Ændringen betyder også, at grønlandske

indsatte, der afsoner en forvaringsdom i

Herstedvester Fængsel, kan blive flyttet til den

nye anstalt i Nuuk, hvis de ønsker det.

I instituttets høringssvar til lovforslaget

tilsluttede vi os en anbefaling givet af

Grønlands Råd for Menneskerettigheder om at

indsatte i Herstedvester Fængsel kan fortryde

beslutningen om overførsel til Grønland

inden for en begrænset periode. Inatsisartuts

Lovudvalg henviste til denne anbefaling

under sin behandling af forslaget, og en

fortrydelsesret på seks måneder er inkluderet i

lovændringen.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

INTERNATIONAL RAPPORTERING

FN’S TORTURKOMITÉ

Instituttet og Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder beskrev i 2018 over for FN’s

Torturkomité, en række områder, som den

danske stat har ansvaret for. I rapporten

efterlyser vi bedre beskyttelse af indsattes

rettigheder i overensstemmelse med FN’s

Torturkonvention.

Instituttet og Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder pegede blandt andet på, at

manglende plads har ført til, at tilbageholdte,

domfældte og forvaringsdømte sidder sammen

i anstalterne, selv om deres frihedsberøvelser

er underlagt vidt forskellige forhold. Kvinder

afsoner sammen med mænd, og mindreårige

placeres nogle gange i anstalter sammen med

voksne. I mindre bygder er der problemer med

at finde egnede lokaler til detentioner og sørge

for bemanding på fuld tid.

MIDTVEJSRAPPORT TIL DEN

UNIVERSELLE PERIODISKE

BEDØMMELSE

Cirka hvert femte år skal verdens lande ”til

eksamen i menneskerettighederne” i FN’s

såkaldte Universelle Periodiske Bedømmelse

(UPR). Instituttet kommenterede i sin

midtvejsrapport på udviklingen i forhold til

udvalgte anbefalinger, som Danmark modtog

under bedømmelsen i 2016.

Forud for udarbejdelsen af rapporten

samarbejdede instituttet med Grønlands Råd

for Menneskerettigheder om rapporteringen.

I rapporten anbefalede vi blandt andet, at

grønlandske og danske myndigheder styrker

de lokale kompetencer til at håndtere sager,

der vedrører omsorgssvigt, vold og misbrug

af børn og unge. Desuden anbefalede vi, at

Grønlands Selvstyre anmoder Danmark om at

ophæve det territoriale forbehold for Grønland,

så Europarådets konvention om beskyttelse

af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt

misbrug kan træde i kraft for Grønland.

FN’S HANDICAPKOMITÉ

Forud for udarbejdelsen af en rapport

til FN’s Handicapkomité har instituttet

samarbejdet med den grønlandske

handicaptalsmandsinstitution, Tilioq, og

Grønlands Råd for Menneskerettigheder

om forslag til emner for eksaminationen

ved Handicapkomiteen. I rapporten peger vi

blandt andet på, at der ikke er nogen effektiv

beskyttelse mod diskrimination på grund

af handicap og at der mangler uddannet

personale med viden om handicap i blandt

andet uddannelsessystemet. Desuden

mangler der generelt data og viden om

forholdene for personer med handicap i

Grønland. Rapporten blev udgivet i februar

2019 og affødte en del opmærksomhed i de

grønlandske medier, inklusive en anerkendelse

af kritikken fra Naalakkersuisoq for Sundhed,

Sociale Anliggender og Justitsområdet, Martha

Abelsen.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

Sammenhold. Det er vigtigt med

samarbejde mellem myndigheder,

organisationer og befolkning, når

menneskerettighederne skal styrkes. På

billedet ses en gruppe skoleelever, lærere

og forældre, der demonstrerede mod

mobning i september 2018.

Foto: John Rasmussen, Narsaq Foto

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

FREMSKRIDT FOR MENNESKE-

RETTIGHEDERNE I GRØNLAND

• En ny lov om Grønlands Råd for Menneske-

rettigheder har styrket rådets uafhængighed.

• En række tiltag har styrket rettighederne for

personer med handicap:

• En ny lov om støtte til personer med

handicap, der tager udgangspunkt

i handicapkonventionens generelle

principper;

• Grønlands første paraplyorganisation på

handicapområdet, NIIK – Nunatsinni Inuit

Innarluutillit Kattuffiat – blev stiftet;

• Handicaptalsmandsinstitutionen Tilioq fik

i 2018 øget sin bevilling i finansloven med

1 million kroner.

• Retten til privat- og familieliv er styrket for

grønlandske forvaringsdømte, der efter

åbningen af den lukkede anstalt i Nuuk kan

afsone i Grønland.

• Danmark har afsat 180 mio. kr. til

påbegyndelse af oprydning af efterladt

amerikansk militærmateriel i Grønland.

VÆSENTLIG UDVIKLING I 2019:

UDFORDRINGER FOR MENNESKE-

RETTIGHEDERNE I GRØNLAND

• Der er en generel mangel på faktuel

viden og data på en række områder, der

er relevante for den menneskeretlige

beskyttelse af borgerne i Grønland. Det

gælder blandt andet data om brugen

af isolation i grønlandske anstalter og

detentioner og forholdene for udsatte børn

og personer med handicap.

• Der mangler fortsat koordinering mellem

de forskellige grønlandske og danske

myndigheder med henblik på at gennemføre

strategier og handlingsplaner i en samlet

og effektiv indsats for at støtte udsatte

familier og for at beskytte børn og unge mod

omsorgssvigt, vold og seksuelt misbrug.

• Inatsisartut har sat fokus på socialområdet

og børns rettigheder ved at pålægge

Naalakkersuisut at anmode om dansk hjælp

til socialområdet i Tasiilaq og resten af

Grønland.

• Danmarks statsminister, Mette Frederiksen,

lovede i juni 2019, at hun ville give en

undskyldning til de 22 grønlandske børn, der

var en del af grønlandseksperimentet i 1951.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018

GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018

Der er stadig store menneskeretlige

udfordringer i Grønland. Instituttet ser

det som essentielt, at der indsamles mere

data, der kan belyse den menneskeretlige

situation i Grønland.

BERETNING TIL INATSISARTUT 2018