Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 9
Offentligt
Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder:
Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i
Grønland i 2018
19. september 2019
Instituttet gør status på det forgangne års arbejde og menneskerettighedssituationen i
Grønland 2018.
Instituttets beretning for 2018 er netop blevet afleveret til det grønlandske parlament
Inatsisartut. Beretningen peger på flere tilfælde, hvor ny lovgivning har styrket
menneskerettighederne i Grønland, men understreger også, at der fortsat er væsentlige
menneskeretlige udfordringer, og at der er behov for mere data og faktuel viden for at
kunne sikre de nødvendige fremskridt.
Styrkelse af Grønlands Råd for Menneskerettigheder
Én af de væsentlige begivenheder i 2018 var vedtagelsen af en ny lov, der gør Grønlands
Råd for Menneskerettigheder mere uafhængigt af regeringen Naalakkersuisut. Et vigtigt
fremskridt, der blandt andet indebærer, at medlemmerne af rådet ikke længere udpeges
af Naalakkersuisut.
”Det er afgørende med stærke institutioner på menneskerettighedsområdet, og derfor er
det vigtigt, at Grønlands Råd for Menneskerettigheder har fået større uafhængighed og
bedre rammebetingelser. Fra instituttets side glæder vi os blandt andet over, at rådet nu
har fået mulighed for at etablere sit eget sekretariat,” siger Jonas Christoffersen, direktør
for Institut for Menneskerettigheder.
Instituttet i Grønland
Institut for Menneskerettigheder har siden maj 2014 været national
menneskerettighedsinstitution for Grønland. Vi holder øje med, hvordan
menneskerettighederne bliver forvaltet i Grønland. Vi rådgiver Naalakkersuisut,
Inatsisartut og rigsmyndighederne om menneskerettighederne, og vi rapporterer til FN
om den menneskeretlige situation i Grønland i samarbejde med blandt andet Grønlands
Råd for Menneskerettigheder.
Et godt samarbejde
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Nyhed fra Institut for Menneskerettigheder: Instituttet afgiver beretning om sit arbejde i Grønland i 2018
Institut for Menneskerettigheder samarbejder med myndigheder og organisationer om at
beskytte og fremme menneskerettighederne i Grønland. Eksempelvis har instituttet
arbejdet sammen med Ilisimatusarfik
–
Grønlands Universitet
–
om at udarbejde en
rapport om tolkning i det grønlandske retsvæsen med en række anbefalinger til, hvordan
rammerne for tolkning kan forbedres.
Læs rapporten "Tolkning i det grønlandske retsvæsen" her
Derudover har instituttet fortsat stort fokus på at fremme børns rettigheder i Grønland.
Eksempelvis har vi sammen med børnerettighedsinstitutionen MIO undervist
lærerstuderende i børns rettigheder og medansvar.
Udfordringer på handicapområdet
Instituttet har ved flere lejligheder påpeget de store menneskeretlige udfordringer, der
eksisterer på handicapområdet i Grønland, som medfører, at nogle personer med
handicap og deres familier føler sig nødsaget til helt at forlade Grønland. Derfor er det
afgørende, at der nu sker forbedringer, og at indsatsen fastholdes fremadrettet.
Status på menneskerettighederne
Instituttet og Grønlands Råd for Menneskerettigheder har i samarbejde udarbejdet tre
statusrapporter om menneskerettighedssituationen i Grønland i 2018 inden for emnerne
børn og unge, handicap og ligebehandling. Rapporterne blev udgivet i 2019.
Læs statusrapporterne her
Et af de væsentlige fremskridt på området er vedtagelsen af en ny lov, der giver bedre
muligheder for kommuner og regeringen
–
Naalakkersuisut
–
for at kunne støtte
personer med handicap. Instituttet finder det positivt, at lovreformen tager udgangspunkt
i handicapkonventionens principper, og at der kommer tiltrængt fokus på området.
”Grønlands geografi udgør en stor udfordring i forhold til at give personer med handicap
den støtte og mobilitet, de har ret til, og grundlæggende mangler vi viden og data om
levevilkårene for personer med handicap. Derfor er det vigtigt, at handicapområdet
prioriteres højt, og det er godt, at vi nu ser fremskridt i lovgivningen,” siger Jonas
Christoffersen.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.