Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 8
Offentligt
2092707_0001.png
Mikael Hertig
MF Aki Mathilde Høegh-Dam
Folketinget
Christiansborg
København K.
Sønderborg, 19. oktober 2019
Kære Aki!
Der anbringes gennemsnitligt fire gange så mange børn af herboende børn som af
danske her i landet. Ingen ved præcist hvorfor. Når vi så samtidig ved, at spredningen
med hensyn til anbringelser og tvangsfjernelser er meget stor (faktor 10), så vil nogle
kommuner måske tvangsfjerne en langt højere andel af grønlandske børn.
I én rapport nævnes ”social bias” som en mulig fejlkilde generelt, men det har ikke
været undersøgt. Med social bias forstås det fænomen, at jo mere den familie, hvis
forhold undersøges, ligner en småakademisk dansk middelklassefamilie med PH-lamper
og bøger i reolen, des mindre tvangsfjernes der.
Dertil kommer, hvad man kunne kalde ”kulturel bias”. De danske myndigheder agerer –
og det er min helt klare fornemmelse fra de sager, jeg kender – uden nogen sætrlig
interesse for forskelle mellem grønlandsk og dansk kultur og tankegang. De
misforståelser, der i den forbindelse opstår, kommer met lethed den pågældende familie
til skade.
Jeg har undersøgt kommunernes praksis for at oversætte vigtige dokumenter til
grønlandsk, herunder underretninger,, indstillinger, partshøringer og afgørelser,
klagevejledninger etc. Det sker næsten aldrig. Vi er under 5 %.
Det udelukker naturligvis ikke, at tvangsfjernelser af grønlandske børn kan vise sig at
være velbegrundede i forhold til danak lov, også når der er taget højde for de nævnte
forhold.
Men så overholdes ILO-konvention 169 om oprindelige folk sjældent, og det samme
gælder FN’s børnekonventions artikel 30. Kort sagt udføres en del af anbringelserne
Fregatten 4, 1. tv. 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00
[email protected]
1
GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 8: Henvendelse fra Mikael Hertig vedr. tvangsfjernelse af grønlandske børn i Danmark
2092707_0002.png
Mikael Hertig
tilsyneladende uden hensyn til barnets grønlandske opvækst, historie og kultur.
Jeg vil derfor opfordre dig til at tage dette emne op i Grønlandsudvalget.
Som du ved, læser jeg Human Rights på SDU. Hvis du har brug for min medvirken,
stiller jeg meget gerne op.
Venlig hilsen
Mikael Hertig
Fregatten 4, 1. tv. 6400 Sønderborg Tlf 27 24 47 00
[email protected]
2