Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 79
Offentligt
2255386_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 2. oktober 2020
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Inatsisartutåret indledt
Grønlands landsting, Inatsisartut, indledte 25. september 2020 sin efterårssamling.
Samlingen varer til 25. november 2020 og er forlænget med en vintersamling, der starter
den 16. februar og slutter den 2. marts 2021.
Inatsisartutåret indledes med procession. Foto: Sermitsiaq
Vivian Motzfeldt (S) blev, efter indstilling fra samtlige partier, genvalgt som formand for
Inatsisartut. Formandskabet for Inatsisartut udgøres herefter af Vivian Motzfeldt samt
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2
første næstformand Mimi Karlsen (IA), anden næstformand Simigaq Heilmann (D), tredje
næstformand Nikkulaat Jeremiassen (S) og fjerde næsteformand Peter Olsen (IA).
Formanden for Naalakkersuisuts åbningstale fokuserede i lange stræk på de udfordringer,
som coronapandemien har ført med sig. Coronakrisen påvirker Grønlands økonomi.
Formanden fastslog, at Grønlands økonomi før krisen var i stabil vækst. Han skønnede, at
der har været ekstraordinære, corona-relaterede udgifter i størrelsesordenen en halv mia.
kr., og han opfordrede derfor til økonomisk tilbageholdenhed og bredt samarbejde om
finansloven. Han fremhævede fiskeeksporten som et væsentligt, men samtidig sårbart,
element i landets økonomi. For at fremme eksporten af fisk og skaldyr fremsætter
Naalakkersuisut under denne samling forslag om etablering af en repræsentation i Asien.
Formanden glædede sig over udviklingen på råstofområdet. Der er indtil videre givet 6
udnyttelsestilladelser, og der er 2 aktive miner.
Der er historisk stor byggeaktivitet. Naalakkersuisut har bestræbt sig på at sprede
byggeaktiviteten i hele landet. Naalakkersuisut lægger vægt på, at der sker en ensartet
udvikling i hele samfundet og står derfor fast på, at lufthavnen i Qaqortoq vil blive
etableret, trods det midlertidige tilbageslag efter første udbudsrunde.
Formanden fremhævede i sin tale indsatsen for udsatte børn og unge i Grønland, herunder
det dansk-grønlandske samarbejde på området.
Åbningstalen er vedhæftet.
Dagorden for efterårssamlingen omfatter 56 medlemsforslag og 32 forslag fra
Naalakkersuisut. Naalakkersuisuts forslag til finanslov skal, jf. Inatsisartutlov om
Inatsisartut og Naalakkersuisut, være vedtaget senest den 15. november. Efterårssamlingen
omfatter endvidere en række faste punkter, herunder Naalakkersuisuts politisk-økonomiske
beretning og Naalakkersuisuts udenrigspolitiske redegørelse.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
3
Inatsisartutåret begynder den anden fredag i september og varer til samme fredag det
følgende år. Der er to ordinære samlinger hvert år, efterårssamlingen og forårssamlingen.
Der kan endvidere indkaldes til ekstraordinære samlinger, såfremt dette bestemmes af
Inatsisartuts formandskab, eller hvis formanden for Naalakkkersuisut eller mindst
halvdelen af Inatsisartuts medlemmer anmoder om det. Under ekstraordinært indkaldte
samlinger kan kun behandles det eller de punkter, der ligger til grund for indkaldelsen.
EM2020 er, som ovenfor nævnt, besluttet forlænget med en vintersamling (VM2021).
Dette forstås ikke som en ekstraordinær samling, men som en forlængelse af EM2020.
Stenbidersag: revisionsudvalgets rapport
Som meddelt i indberetninger for juni og september 2020 blev formanden for
Naalakkersuisut i juni 2020 beskyldt for inhabilitet, idet han havde deltaget i en beslutning
om at hæve kvoten på stenbider, samtidig med at et fartøj, som han ejer, men havde udlejet
til en fisker, deltog i fiskeriet. En af Formandens Departement bestilt advokatundersøgelse
vurderede, at Kielsen ikke havde handlet i strid med habilitetsreglerne, og at han hverken
havde haft udsigt til økonomisk fortjeneste ved beslutningen eller havde interesser, der
medførte, at han var inhabil. Det anføres dog, at Kielsen ved Naalakkersuisuts behandling
af spørgsmålet om kvoteforhøjelse burde have gjort opmærksom på, at han potentielt
kunne være inhabil.
Sagen blev også taget under behandling af Inatsisartuts revisionsudvalg, som afleverede sin
beretning 7. september 2020. Udvalget konkluderer i sin beretning:
”Udvalget
påtaler skarpt,
at Formanden ikke har underrettet Naalakkersuisut om
habilitetsovervejelserne før behandlingen af kvoteforhøjelsen. Udvalget finder det
endvidere kritisabelt, at der tilsyneladende ikke før Naalakkersuisuts behandling af
kvoteforslaget har været foretaget en vurdering af, om medlemmer af Naalakkersuisut
måtte være inhabile. Udvalget
påtaler skarpt og henleder særligt Inatsisartuts
opmærksomhed på,
at Formanden for Naalakkersuisut ikke, i denne sag, har været
opmærksom på habilitetsspørgsmålet. Denne kritik skal navnlig ses i forlængelse af, at det
i forbindelse med forvaltningsundersøgelsen vedr. makrelkvoter fra 2015 blev konstateret,
at Naalakkersuisut netop skulle styrke opmærksomheden omkring habilitetsspørgsmålet.
Nærværende sag viser, at der fortsat er plads til forbedringer. Udvalget noterer sig, at
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0004.png
4
Formanden for Naalakkersuisut, over for udvalget beklager, at han ikke har haft
opmærksomhed på sin oplysningspligt og at Formanden har anmodet sin administration
om at fremkomme med forslag til ændringer af de allerede eksisterende retningslinjer, om
hvordan det fremover kan tilsikres at der vil være den fornødne opmærksomhed blandt
medlemmerne af Naalakkersuisut og i administrationen på at få afdækket eventuelle
habilitetsspørgsmål. Udvalget finder endvidere Naalakkersuisuts manglende vilje til at
udlevere materiale til udvalgene dybt problematisk og
kritisabel.
Naalakkersuisuts ageren
lægger unødige hindringer i vejen for, at Inatsisartuts udvalg kan udføre deres opgaver,
som bl.a. består i at føre tilsyn med Naalakkersuisut.”
Kim Kielsen har til knr.gl udtalt, at han tager udvalgets kritik til efterretning.
Sagen er ikke på dagsordenen for Inatsisartuts efterårssamling, men formand for
Inatsisartut, Vivian Motzfeldt, har til KNR Radioavis udtalt, at der er mulighed for, at den
vil kunne tages op under samlingen.
Mediefokus på politikeradfærd
De grønlandske medier har i den seneste måned haft skarpt fokus på politikeres brug af
offentlige midler. Netavisen Sermitsiaq.Ag skrev 10. september 2020 under overskriften
”Toppolitikere
købte fiskejoller for skatteydernes
penge”, at Siumut-politikerne
Karl Kristian Kruse,
Nikkulaat Jerimiassen og Henrik Fleischer har
modtaget tilskud fra selvstyrets
fiskerifinansieringspulje. Formålet med
fiskerifinansieringspuljen er at give tilskud til en
løbende udskiftning og modernisering af
fiskefartøjer i det kystnære fiskeri.
Kruse og Jerimiassen, der begge er tidl. medlem af
Naalakkersuisut for fiskeri, skal have modtaget hhv.
330.000 kr. og 265.000 kr. som tilskud til
erhvervelse af fartøj, og Henrik Fleischer, der er
formand for Inatsisartuts fiskeriudvalg, skal have
modtaget knap 200.00 kr. til køb af båd.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
5
Selvstyrets departement for fiskeri, fangst og landbrug tilbageviste i en pressemeddelelse
den underliggende præmis, at der havde været tale om særbehandling af de tre politikere
og fastholdt, at der havde været tale om administrative afgørelser på et objekt grundlag:
”Loven
er gældende for alle borgere, og ansøgere der kan opfylde lovens krav og
betingelser har mulighed for at modtage tilskud.”.
De tre politikere peger på, at de har haft adgang til at søge fiskerifinansieringspuljen, fordi
de er registreret som erhvervsfiskere. Nikkulaat Jeremiassen har udtalt til KNR, at han pga.
sit politiske virke var nødsaget til at søge
støtte: ”Honoraret
fra Inatsisartut er ikke noget
at råbe hurra for. I forhold til så stor en båd, som koster op mod 700.000 kroner, så kan
honoraret i Inatsisartut ikke bruges til at afdrage båden”.
Organisationen Transparency International Greenland har opfordret til en undersøgelse af
forløbet, og dette bydes velkommen af de tre politikere, som dog ikke mener, at der bør
hengå offentlige midler til en sådan undersøgelse.
Knr.gl bragte 25. november under overskriften ”Kielsens
biler sluger knap 700.000 kroner
fra landskassen” oplysninger om, at der i perioden fra 2014, da Kielsen tiltrådte som
formand for Naalakkersuisut, og til 2019 har været udgifter til formanden for
Naalakkersuisuts fri bil til et beløb af 688.619 kr. Dette beløb dækker ifølge KNR udgifter
til benzin, motorafgift, forsikringer, reparationer mv., og KNR fremhæver særligt et højt
benzinforbrug. Formandens Departement har i en pressemeddelelse hæftet sig ved, at
historien er offentliggjort netop samme dag som Inatsisartutsamlingens åbning, idet der
peges på, at KNR via en aktindsigt har været i besiddelse af oplysningerne siden 3. januar
2020. Der ankes i pressemeddelelsen over, at KNR fremstiller formandens adgang til fri
bil som noget ’skjult eller fordækt’, ligesom det af KNR
angivne forbrug i en opgørelse
korrigeres til 362.142 kr. Samlet beskriver pressemeddelelsen artiklen som ”tilsidesættelse
af god journalistik”.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0006.png
6
Coronasitiationen
Coronasituationen i Grønland er uændret: der har til dato været 14 tilfælde. Seneste
smittetilfælde blev konstateret 24. juli 2020. Alle er raskmeldte, og ingen har haft behov
for indlæggelse. Der er pr. 30. september 2020 foretaget 8042 tests.
På baggrund af det stigende smittetryk i Danmark har Naalakkersuisut pr. 30. september
2020 genindført tidligere anvendte karantæneregler, som indebærer, at indrejsende ved
ankomst til Grønland skal gå i 14 dages karantæne eller i 5 dages karantæne med re-test for
covid-19 på 5. dagen efter ankomst. For en række mindre byer og bygder er der krav om, at
man skal have opholdt sig i en større by i mindst 14 dage og have modtaget negativt
testsvar før vidererejse. Det hidtil gældende krav om, at der skal fremvises en højst 5 dage
gammel negativ covid-19 test ved check-in i Kastrup Lufthavn er udvidet, således at det nu
også gælder børn under 12 år. Der vil være en overgangsperiode for denne bestemmelse,
således at det først er fra den 7. oktober 2020, at børn under 12 også skal testes.
Der er endvidere indført obligatorisk brug af mundbind på fly, i lufthavne og
terminalområder.
Landslæge Henrik L. Hansen og naalakkersuisoq for sundhed Anna Wangenheim (billedet
ovenfor) oplyste ved bekendtgørelsen af de ny regler, at der inden for de seneste uger er
fundet 11 covid-19 positive, som er blevet afvist ved indtjekning i Kastrup. Dette markerer
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0007.png
7
en skarp stigning, idet kun ganske få rejsende har måttet afvises hen over sommeren.
Landslægen anslår, at 1 af 3 positive slipper uopdaget ind i landet, hvorfor Naalakkersuisut
har fundet en skærpelse af karantænereglerne nødvendig.
Landslægen oplyste videre, at de ny krav om tests udfordrer sundhedsvæsenet, som har
svært ved at følge med. Udfordringen er især, at der er mangel på testskits, som det er
vanskeligt at skaffe.
Aktuelle oplysninger om coronasituationen i Grønland og gældende regelsæt kan se på
landslægeembedets hjemmeside
www.nun.gl.
Grønlands Økonomiske Råd: Årsrapport 2020
Grønlands Økonomiske Råd offentliggjorde 21. september 2020 sin årsrapport.
Rådet konstaterer, at en række gode år med høj vækst og beskæftigelsesfremgang er brudt
af coronakrisen. Grønlands økonomi er ramt af krisen, men ikke i samme udstrækning som
de fleste andre lande. Dette hænger efter Rådets vurdering i høj grad sammen med
Grønlands særlige økonomiske struktur. Rådet forudser omtrent nulvækst i 2020. Da
coronakrisen satte ind i april var vurderingen, at Grønlands økonomi kunne gå tilbage med
mellem 3 og 7,4 procent.
I 2021 forventes, med de forbehold, som udviklingen i den globale situation, en vækst i
real BNP på 2,1 procent.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0008.png
8
Skønt Grønlands økonomi er mindre påvirket af krisen end andre landes, har krisen sat
alvorlige spor. Særligt turisme- og transporterhvervene er ramt, ligesom fiskeriet er ramt af
faldende priser på verdensmarkedet.
Landskassen er påvirket af udgifter og manglende indtægter direkte relateret til
coronakrisen. Flere år med overskud i de offentlige finanser bliver således vendt til et
betydeligt underskud i 2020, og også i 2021 må forventes et underskud. Grønlands
Økonomiske Råd skønner, at underskuddet i 2020 kan blive på et niveau omkring 500 mio.
kr., og finanslovsforslaget forventer et underskud i 2021 på godt 180 mio. kr.
Grønlands Økonomiske Råd peger på, at en genopretning vil stille store krav til den
økonomiske politik. Fremadrettet er det nødvendigt at styre den økonomiske politik efter et
overskudsmål for at undgå gældsætning. Hertil kommer den allerede velbelyste udfordring,
at en aldrende befolkning skaber et stort finansieringsproblem. Ved uændret politik vil
udgifterne løbe markant fra indtægterne, og denne situation er ikke holdbar. Kravene til
den økonomiske politik er således blevet markant forøget af coronakrisen. Der er ikke et
økonomisk råderum til nye udgiftskrævende initiativer i årene fremover, og der skal findes
besparelser for at opfylde et overskudsmål og sikre finanspolitisk holdbarhed i forhold til
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
9
en aldrende befolkning. Rådet peger derfor på, at der er et stort behov for at formulere en
ny mellemfristet økonomisk plan og omsætte denne i konkrete initiativer.
Naalakkersuisut har 14. september 2020, på baggrund af vigende priser i fiskeriet, besluttet
at etablere en økonomisk hjælpepakke målrettet det kystnære fiskeri efter rejer, krabber og
torsk. Der foreligger endnu intet konkret om, hvordan en sådan pakke skal udformes, men
det er fremgået, at tanken er, at hjælpepakken skal være gældende med tilbagevirkende
kraft fra 1. august og frem til 31. december 2020. Det er ligeledes fremgået, at pakken
forventes at koste ca. 10 mio. kr.
Grønlands Økonomiske Råd fraråder imidlertid en hjælpepakke målrettet fiskeriet. Rådets
begrundelse er, at en sådan hjælpepakke
–
i modsætning til hjælpepakken til turisme- og
transportsektoren
–
ikke vil have til formål at afhjælpe konsekvenser efter pålagte
nedlukninger, men alene vil beskytte erhvervet mod fluktuationer i
verdensmarkedspriserne. Herved vil risikoen blive flyttet fra erhvervet til landskassen.
Rådet anbefaler derfor i stedet, at en eventuel støtte ydes som lån. Formand for fisker- og
fangerorganisationen KNAPK, Henrik Sandgreen, har som reaktion herpå bedt
Naalakkersuisut om at overveje, om der bør udpeges et nyt formandskab for Økonomisk
Råd, idet han finder, at rådet ikke har tilstrækkelig forstand på de grønlandske forhold. Det
er fortsat KNAPKs forventning, at hjælpepakken realiseres.
Royal Greenland A/S: halvårsregnskab
Den selvstyreejede fiskerikoncern Royal Greenland A/S offentliggjorde medio september
2020 sit halvårsregnskab. Driftsresultatet for første halvår 2020 viser et underskud på 16
millioner imod et driftsoverskud på 87 millioner i 2019. Den lavere indtjening skyldes
covid-19’s
påvirkning af markederne samt et presset marked for kogte og pillede rejer.
Samlet er Royal Greenlands omsætning i 1. halvår af 2020 faldet med 9 pct.enheder i
forhold til samme periode i 2019.
Royal Greenland angiver i halvårsrapporten, at selskabet
”i
respekt for de
samfundsmæssige konsekvenser for lokalsamfundene (har) prioriteret at holde fiskeri og
produktion intakte, og medarbejderne har ydet en fortræffelig indsats under svære vilkår.
Vi håber, at markedsvilkårene tillader os at fastholde denne prioritet”.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0010.png
10
I et interview med avisen Sermitsiaq har koncerndirektør Mikael Thinghuus udtrykt
behersket positive forventninger til 2. halvår af 2020.
Efter ”en
opbremsning, der er så
kraftig, at man næsten slet ikke forstår det”
i foråret 2020,
har der vist sig en begyndende
bevægelse på markedet, og dette giver forhåbning om, at en del af det tabte vil kunne
indvindes. Thinghuus har især forventninger til eksporten til Kina, som muligvis vil kunne
fremmes af, at Grønland er næsten coronafrit.
Bygder fortsat lukket
Et stort fjeldskred i Karratfjorden ved Uummannaq i sommeren 2017 udløste en tsunami,
som kostede menneskeliv og forårsagede evakuering af befolkningen i bygderne
Nuugaatsiaq og Illorsuit. Indbyggerne blev genhuset, primært i Uummannaq.
Mens Nuugaatsiaq blev hårdt ramt af tsunamien, forårsagede den kun mindre materielle
skader i Illorsuit. De nationale geologiske undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS,
har imidlertid vurderet, at der fortsat er stor risiko for fjeldskred i området, hvorfor
Naalakkersuisut har besluttet, at de to bygder holdes lukket.
Illorsuit ved Uummannaq. Foto: KNR
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
11
Kommunalbestyrelsen i Avannaata Kommunia har, bl.a. på baggrund af henvendelser fra
Illorsuit-borgere, rettet henvendelse til Naalakkersuisut om at afdække mulighederne for
genåbning af Illorsuit. Videre har medlem af Inatsisartut Aleqa Hammond (NQ) stillet
skriftligt spørgsmål til Naalakkersuisut om sagen, idet hun bl.a. skriver, at:
”(..)
det (er)
ikke holdbart, at borgerne forbydes til at vende tilbage til deres bygd. Det er ikke
acceptabelt, at man i dagens Grønland skal fornægte visse borgere deres rettigheder.”
Det fremgår af Naalakkersuisuts besvarelse af det skriftlige spørgsmål, at der fortsat
vurderes at være meget høj risiko for alvorlige fjeldskred i Karratfjorden, hvorfor det ikke
anses som forsvarligt at lade befolkningen vende tilbage. Det fremgår videre, at etablering
af et overvågnings- og varslingssystem i området ikke anses som en mulighed, dels af
tekniske og klimamæssige grunde, dels fordi der vurderes kun at ville gå 12-13 min. fra et
fjeldskred til en tsunami rammer bygden.
GEUS gennemførte i 2018 en screeningundersøgelse, som udpegede 18 lokaliteter med
potentiel risiko for alvorlige fjeldskred i Grønland. På baggrund af denne screening er der
igangsat et dansk-grønlandsk samarbejde, som bl.a. indebærer, at GEUS skal udarbejde
anbefalinger om mulige fremtidige moniterings- og varslingssystemer. Arbejdet forventes
afsluttet medio 2022.
Offentlig digital post
Som opfølgning på Grønlands nationale digitaliseringsstrategi, som tager sigte på at
modernisere og effektivisere den offentlige administration, er det besluttet at gøre offentlig
digital post obligatorisk med virkning fra 1. januar 2021. Skæringsdatoen var oprindelig
fastsat til 1. april 2020, men ikrafttrædelsen måtte udsættes på grund af coronakrisen.
De fleste byer og bygder i Grønland har siden 2019 haft adgang til internet, men ikke alle
borgere er fortrolige med IT-løsninger. Der er derfor fastsat mulighed for fritagelse for
ordningen, således at offentlig post fortsat kan modtages som fysiske breve.
Kriminalforsorgen: venteliste til afsoning
Kriminalforsorgen i Grønland råder over i alt 154 pladser på de seks anstalter for
domfældte. Der er aktuelt 64 dømte på venteliste til afsoning, heraf 25 personer, som er
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
12
dømt for sædelighedskriminalitet. 15 af disse er dømt for sædelighedskriminalitet mod
børn under 15 år.
Direktør for Kriminalforsorgen i Grønland, Naaja Nathanielsen, oplyser til Sermitsiaq, at
der typisk er et års ventetid på afsoning. I venteperioden lever de dømte deres normale liv,
og hun erkender, at det kan være en belastning for ofrene, især i mindre samfund, at leve så
tæt på krænkerne. For at nedbringe ventelisten arbejdes der i flere anstalter med
overbelægning, således at der er to indsatte på samme værelse. Ud over de fysiske rammer
udgør personalemangel også en begrænsning. Det har vist sig vanskeligt at rekruttere
anstaltsbetjente; men det er her forhåbningen, at det markante lønløft, som blev politisk
aftalt tidligere på året, vil kunne fremme rekrutteringen.
Børnetalsmand Aviâja Egede Lynge finder det ”alarmerende”, at seksuelt krænkede børn
kan møde deres gerningsmand, og hun opfordrer derfor til, at der tages skridt til hurtigere
afsoning. Kriminalforsorgen i Grønland har oplyst, at der foretages en løbende prioritering
af domfældte til afsoning, og naalakkersuisoq for sociale anliggender Martha Abelsen (S),
har udtrykt tilfredshed med, at Kriminalforsorgen prioriterer dem, der har begået seksuelle
overgreb mod børn, højest. Hun har dog i en udtalelse til Grønlands radioavis KNR udtalt,
at målet bør være, at ventelister til afsoning bringes helt ned. Martha Abelsen henviser
videre til samarbejdet med Justitsministeriet:
”I
forbindelse med at Naalakkersuisut har
fremsat ønske overfor justitsminister Nick Hækkerup (S) om at forhøje
foranstaltningsniveauet i de særligt alvorlige forbrydelser, indgår det som en naturlig del
at undersøge, hvordan der skabes flere pladser i anstalterne, hvis der bliver afsagt flere
domme, og det er et arbejde, der allerede pågår i Justitsministeriet”.
Flagdag for Danmarks udsendte
Den nationale flagdage for Danmarks udsendte 5. september blev for 3. år i træk markeret i
Nuuk i et samarbejde mellem Kommuneqarfik Sermersooq og Arktisk Kommando.
Borgmester Charlotte Ludvigsen (IA) var til stede og sagde bl.a. til de fremmødte
veteraner:
”Når
vi hejser flaget i dag, er det en lille gestus for en kæmpe indsats. Vi
skylder de udsendte større tak end flag og taler nogensinde kan komme i nærheden af at
give”.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0013.png
13
Borgmester Charlotte Ludvigsen og Gerth Sloth Berthelsen, Veteranprojekt DK. Foto: Komm. Sermersooq
Der er godt 100 veteraner i Grønland. Foreningen Veteranprojekt Danmark og Veterancafe
Grønland påpegede i forbindelse med arrangementet, at der er behov for en formuleret
veteranpolitik i Grønland.
Den nationale flagdag blev, ud over i Nuuk, markeret ved Arktisk Kommando i
Kangerlussuaq og på Thule Air Base.
Isbjørne i Qeqertarsuatsiaat
Bygden Qeqertarsuatsiaat syd for Nuuk var medio september 2020 truet af isbjørne. En
hunbjørn med to unger søgte mod bygden, hvilket afstedkom stor utryghed, ikke mindst i
børnefamilierne.
Der blev over flere dage gjort forsøg på at skræmme isbjørnene væk med larm og
riffelskud. Efter en lille uge måtte det erkendes, at bjørnene ikke kunne skræmmes bort, og
selvstyrets departement for fiskeri, fangst og landbrug gav herefter, i samråd med politiet,
tilladelse til, at de kunne skydes. Isbjørne er fredet, men gældende lovgivning giver adgang
til, at såkaldte ”problembjørne”, dvs.
isbjørne, der søger for tæt på beboede områder og
udgør en fare for menneskeliv, under bestemte betingelser kan aflives.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 79: Indberetning for oktober 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2255386_0014.png
14
Kødet fra de tre isbjørne blev fordelt mellem bygdens beboere, mens mavesæk, kløer og
kranier blev sendt til Grønlands Naturinstitut Pinngortitaleriffik til nærmere undersøgelser.
30 år som formand for lønmodtagerorganisation
Jess G. Berthelsen kunne 22. september 2020 fejre 30
års jubilæum som formand for
lønmodtagerorganisationen SIK
–
Sulinermik
Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat. Den 62-årige Jess
G. Berthelsen er uddannet maskinarbejder, og han har
siden 1989 været ansat i SIK.
I et interview med Sermitsiaq ser Berthelsen tilbage
over sin tid i lønmodtagerorganisationen, som har
udviklet sig betydeligt over de 30 år. Berthelsen
fremhæver det især som betydningsfuldt, at
organisationen i 1993 fik indført ligeløn mellem
hjemmehørende og tilkaldte arbejdere. Endvidere lægger han vægt på, at SIK i hans
formandstid er blevet grønlandsksproget, og at det er lykkedes at få etableret, at det er den
grønlandske sprogversion af overenskomster der lægges til grund ved
voldgiftsforhandlinger mv.
SIK afholder kongres hvert 4. år. Jess G. Berthelsen blev senest genvalgt uden
modkandidat på SIKs kongres i 2017.
Mikaela Engell