Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 54
Offentligt
2207785_0001.png
Grønlands økonomi
Foråret 2020
Coronakrisen
Konjunkturudsigter
Økonomisk politik
0
Grønlands Økonomiske Råd
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
Økonomisk Råd blev nedsat af Naalakkersuisut i 2009. Økonomisk Råd ledes af et formandskab på seks personer.
Formandskabet består af en formand, en næstformand og fire øvrige medlemmer, som alle udpeges af Naalakkersuisut.
Ud over formandskabet består Økonomisk Råd af medlemmer fra interesseorganisationer, Naalakkersuisuts administration og
forskningsinstitutioner. Medlemmer, der repræsenterer organisationer og forskningsinstitutioner udpeges af de pågældende
organisationer. De øvrige medlemmer udpeges af Naalakkersuisut. Rådets medlemmer kan komme med kommentarer til
rapportens indhold, men det er alene formandskabet, som har ansvaret for udarbejdelse af rapporten og dens endelige indhold.
Sekretariatsfunktionen for rådet varetages af Departementet for Finanser. Det Økonomiske Råds opgaver består i at foretage
løbende vurderinger af konjunkturudviklingen og af holdbarheden i den førte finanspolitik.
Økonomisk Råds formandskab:
Torben M. Andersen, PhD.
Formand for Økonomisk Råd.
Professor i nationaløkonomi ved Aarhus Universitet og tidligere formand for Skatte- og Velfærdskommissionen. Var i perioden
2001-2003 overvismand i Det Økonomiske Råd i Danmark, hvor han også i dag fungerer som særlig sagkyndig.
Ulla Lynge, cand.scient.adm. fra Ilisimatusarfik
Næstformand for Økonomisk Råd.
Sekretariatschef i CSR Greenland, og har tidligere arbejdet i Grønlands Hjemmestyre, Nuuk Kommune, Sermersooq Business
Council og pensionskassen SISA.
Anders Blaabjerg, statistikchef ved Grønlands Statistik og uddannet cand.oecon. Har tidligere været ansat i Departementet for
Finanser, daværende Økonomidirektoratet.
Mitdlarak Lennert, Adjunkt med Ph.D. forløb, Ilisimatusarfik og har arbejdet i Departementet for Finanser.
Najaaraq Christiansen, cand. scient. adm. fra Ilisimatusarfik, ansat ved Grønlands Statistik, og tidligere Tele Greenland A/S.
Søren Bjerregaard, cand. polit, chef for værdipapir- og betalingsbalancestatistik i Danmarks Nationalbank. Har tidligere været
medlem af det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi fra 2005 til 2009.
Øvrige medlemmer af Økonomisk Råd:
Brian Buus Pedersen, direktør i Grønlands Erhverv.
Gitte Adler Reimer, rektor ved Ilisimatusarfik.
Henrik Sandgreen, formand for KNAPK.
Jess Berthelsen, formand for SIK.
Jørgen Isak Olsen, departementschef i Departementet for Fiskeri, Fangst, og Landbrug.
Isak Nielsen Kleist, departementschef i Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked
Ken Jensen, formand for PK og udpeget af IMAK, AK, NPK, ASG og PK.
Klaus Nygaard, direktør ved Naturinstituttet.
Lars Geraae, kontorchef i Grønlands Statistik.
Laust Løgstrup, projektchef ved Qeqqata Kommunia.
Martin Kviesgaard, direktør i Grønlandsbanken og udpeget af bankerne.
Nikolai S. Christensen, departementschef i Departementet for Finanser.
Rapporten er færdigredigeret 25. maj, 2020.
©
Udgivet af Økonomisk Råd, Maj 2020.
1
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
Indholdsfortegnelse
1. Coronakrisen.................................................................................................................................................. 3
2. Konjunkturudsigter ........................................................................................................................................ 6
3. Økonomisk Politik ........................................................................................................................................ 13
2
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
1. Coronakrisen
Covid-19 pandemien har fået store konsekvenser. For at mindske smittespredning har de fleste lande
indført en række restriktioner. Restriktioner har nedlukket mange aktiviteter, og derfor er sundhedskrisen
også blevet en økonomisk krise. Usikkerhed omkring den sundhedsmæssige udvikling og den fremtidige
økonomiske udvikling påvirker adfærden; husholdningerne holder igen med forbruget, og virksomhederne
med investeringsplaner. Det økonomiske tilbageslag forstærkes af, at det er en global krise, hvor mange
lande påvirkes samtidig. Coronakrisen har således udløst en global økonomisk recession. I en nylig rapport
fra IMF forventes den økonomiske aktivitet i 2020 af falde med 3% på globalt plan, og 7.5% for euro-
området. Økonomierne ventes at rette sig op i 2021, men der er stor usikkerhed om den fremtidige
økonomiske udvikling, og mange indikatorer peger i negativ retning.
Coronakrisen har også ramt Grønland. Der er gennemført en række nedlukningsinitiativer, og
rejsemuligheder har været lukket ned. Det er stort set lykkedes at undgå smittespredning i landet, og
derfor har en intern genåbningsproces kunnet sættes i gang. Imidlertid er der et dilemma i at genåbne
udenrigstrafikken fuldt ud, da det øger smitterisikoen. Sårbarheden er stor, såfremt smitten skulle brede
sig, og det vil sætte sundhedsvæsenet under et massivt pres.
Der er nu lagt en plan for genåbningen af udenrigstrafikken i tre etaper. Antallet af udenrigspassagerer
øges gradvis til en normalisering af trafikken knyttet til smitterisikoen fra Danmark. En række påbud og
anbefalinger skal overholdes, og der er knyttet en række testkrav til strategien. Det er positivt, at der nu er
klarhed over strategien for en genåbning af udenrigstrafikken. Det er imidlertid samtidig en kendsgerning,
at der kan gå et stykke tid inden trafikken er helt normaliseret, ligesom der genåbningen kan blive
tilbagerullet, såfremt smitterisikoen øges.
I første omfang har coronakrisen ramt erhverv, hvor menneskelig kontakt, transport m.m. er af afgørende
betydning. Det vil især sige en stor del af servicesektoren (cafeer, restauranter, hoteller, frisører,
oplevelsesaktiviteter m.m.) og transportsektoren.
Som reaktion på nedlukningerne blev der introduceret hjælpepakker. De var helt nødvendige i den helt
ekstraordinære situation, der opstod som følge af coronakrisen. Det er vigtigt at afbøde de økonomiske
konsekvenser for husholdninger og virksomheder. Det mindsker risikoen for et alvorligt tilbageslag, og
medvirker til at fastholde produktionskapaciteten og dermed styrke mulighederne for en hurtigere
genetablering af aktiviteten.
I takt med de interne genåbninger er det primært transport- og turismeerhvervet, der er påvirket. Effekten
er til gengæld stor, da hele 2020 sæsonen vil være markant påvirket. Fiskeriet er også påvirket, da den
globale udvikling påvirker afsætningsmulighederne og dermed priserne. Det er på nuværende tidspunkt
uklart, hvor varige prisfaldene vil være.
Grønlands økonomi rammes anderledes af den aktuelle krise end de fleste andre lande, grundet
økonomiens helt særlige struktur. Fiskeriet er det største eksporterhverv, og den største risiko her er et fald
i priserne som følge af den globale økonomiske krise, mens mængderne er bestemt af andre forhold. De
afsmittende effekter af en tilbagegang fx i turismen på andre erhverv er mindre end i andre lande, hvor
3
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
indenlandsk forsyning spiller en større rolle. De offentlige indtægter er også mindre konjunkturfølsomme
end i andre lande pga. bloktilskuddet. Men særligt turisterhvervet kan blive hårdt ramt af coronakrisen.
Dette sammenholdt med en udskydelse eller opgivelse af efterforskningsaktiviteter har stor betydning for
strategien for at gøre erhvervsstrukturen mere diversificeret.
Restriktioner og adfærdsændringer har størst direkte effekt i 2. kvartal 2020, hvor nedlukning mv. kan
reducere den økonomiske aktivitet med op mod 8 pct. Store dele af aktiviteten inden for hotel,
restauranter, flytransport falder drastisk og må forventes kun at genoprettes langsomt og gradvist i andet
halvår. Også i 2021 må der forventes ledig kapacitet inden for hotel- og turismeerhverv. Fiskeriet kan blive
påvirket moderat negativt på mængderne af lavere efterspørgsel på vigtige eksportmarkeder, fx inden for
foodservice, mens tendensen til faldende fiskepriser forventes at fortsætte ind i 2020.
Samlet set peger konjunkturforløbet på, at aktiviteten (BNP) kan falde med 1,5 pct. i 2020 som helhed. Hvis
der ikke sker tilbageslag i form af nye smittebølger, der nødvendiggør nye restriktioner, kan
genopretningen ske gradvist i 2021, men selv i dette gunstige konjunkturforløb vil produktionen ved
udgangen af 2021 være en del lavere end forventet før coronakrisen. Det hænger især sammen med
markant svagere globale konjunkturer. Coronakrisen betyder derfor et markant skift fra en række gode
økonomiske år med en stigende beskæftigelse. En nedgang i aktiviteten og en betydelig påvirkning af
landskassen kan ikke undgås. Det vil komme til at påvirke rammerne og mulighederne for den økonomiske
politik i de kommende år.
Hjælpepakkerne har været nødvendige i den helt særlige situation, der opstod som følge af
nedlukningsrestriktionerne. Det er imidlertid en helt særlig type økonomisk politik, og det er problematisk
over længere tid at give virksomheder støtte til dækning af faste udgifter og støtte ved hjemsendelse af
medarbejdere. Derfor bør ordningerne udfases hurtigst muligt. Derimod er der et behov for særlige
længerevarende tiltag for turismesektoren grundet de særlige vilkår i denne branche og for at modvirke, at
erhvervet kastes ud i en langvarig krise. Disse tiltag bør være målrettet for at sikre at den nødvendige
kapacitet og infrastruktur opretholdes og tiltagene skal være midlertidige med en fast udløbsdato.
Vendingen i den økonomiske udvikling påvirker Landskassen. Før coronakrisen blev det for 2020 forventet
et mindre overskud, og samlet balance over perioden 2020-2023. Der må nu forventes et underskud i 2020
og efterfølgende år, afhængig af dybden i coronakrisen. Likviditeten i Landskassen udfordres, men det er
grundet de mange usikkerhedsfaktorer svært at skønne over det præcise behov. Der er fremsat forslag om,
at der kan optages
ye lå af e størrelsesorde på 2,5 ia. kr. Dette skal ses so e ”kassereserve” af e
tilstrækkelig størrelse til at håndtere et mere alvorligt kriseforløb, og derfor ikke en prognose for behovet
for at trække på denne reserve. En sikring af en tilstrækkelig likviditet vil også være et klart signal om, at en
eventuel krisesituation kan håndteres, hvilket øger sikkerheden omkring den generelle økonomiske politik.
Fremadrettet vil der være et behov for at genoprette Landskassens økonomi
–
det vil kræve, at der i en
årrække sikres et overskud både for at afvikle gæld og oparbejde stødpuder som beredskab til eventuelle
fremtidige kriser.
Som påpeget i tidligere rapporter fra Økonomisk Råd er der et uløst holdbarhedsproblem for de offentlige
finanser som følge af en aldrende befolkning. Implikationerne af coronakrisen kommer oven i denne
udfordring og øger derfor kravene til den økonomiske politik. Der vil være et behov for en konsolidering af
4
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
de offentlige finanser, hvilket stiller krav om overskud i en periode. Der er et stort behov for at få
udarbejdet en ny langsigtet plan, så snart der er overblik over de umiddelbare konsekvenser af
coronakrisen. Krisen har øget økonomiens sårbarhed, og derfor er initiativer nødvendige. Situationen
forværres yderligere af, at strategien med at udvikle en flerstrenget økonomi via turisme og råstoffer
sættes tilbage.
5
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2. Konjunkturudsigter
Den globale coronakrise medfører økonomiske tab i alle lande, herunder også i Grønland. Epidemien har
betydet, at befolkningerne er pålagt eller frivilligt har begrænset deres aktiviteter for at undgå smitte, og
der er iværksat omfattende tiltag for at undgå smitten i at sprede sig. Virusudbruddet har medført en
generel usikkerhed som vil resultere i større tilbageholdenhed for både forbrugere og virksomheder.
Grønlandsk økonomi var i højkonjunktur, da den blev ramt af coronakrisen i marts. Der har været høj vækst
siden 2015, bl.a. som følge af fremgang i fiskeriet og inden for bygge- og anlægssektoren. Antallet af
registrerede arbejdssøgende er faldet hver måned siden 2015, når der tages højde for sæsonudsving. Der
var omtrent balance på de offentlige finanser og både den offentlige og den private gæld er moderat.
Coronakrisen ventes at medføre en klar opbremsning for grønlandsk økonomi, men ikke et hårdt
tilbageslag i 2020 som i de fleste andre lande. Det skyldes en række forhold. For det første lykkedes det
hurtigt at inddæmme og forhindre smitten i landet. Store dele af den økonomiske aktivitet er allerede
genåbnet, og der arbejdes på en gradvis normalisering af den vigtige flytransport til og fra landet. For det
andet mindsker den særlige produktions- og erhvervsstruktur afhængigheden af de globale konjunkturer.
Fiskemængderne afhænger i mindre grad af konjunkturerne, hvorimod fiskepriserne har større følsomhed
overfor udsving i globale afsætningsforhold. Hertil kommer, at den offentlige sektor er stor, og at
bloktilskuddet er med til at reducere indtægternes konjunkturafhængige. Endelig er de selvforstærkende
konjunkturmekanismer svagere i Grønland end i mange andre lande, da importindholdet i forbrug og
investeringer er forholdsvis højt.
Samlet set er Grønland derfor mere afskærmet mod de økonomiske konsekvenser af coronakrisen end
mange andre lande. Der er dog betydelig forskel i gennemslaget i de forskellige dele af økonomien.
Turisme, transport, restauranter, underholdning og øvrige serviceerhverv er ramt meget direkte af ændret
forbrugeradfærd og restriktioner for at undgå smittespredning. Andre erhverv som fiskeriet og byggeri
påvirkes mere indirekte, fx på grund af fald i efterspørgsel efter visse produkter eller manglende leverancer
eller mandskab. For de fleste erhverv gælder dog, at usikkerheden er steget og der kan forventes
tilbageholdenhed hos forbrugerne. Det er med til at lægge en dæmper på investeringslysten i erhvervene
fremadrettet.
Vurderingen af konjunkturudsigterne er baseret på få og foreløbige indikatorer for den økonomiske
udvikling, suppleret med vurdering af de branchemæssige konsekvenser af restriktioner og ændringer i
efterspørgselsforhold,
se boks 2.1.
Aktiviteter relateret til turisme
–
transport, hoteller, restauranter og tilknyttede serviceerhverv - er særlig
hårdt ramt af virusudbruddet. Det er formentligt tilfældet, at det meste af 2020-sæsonen er mistet for en
stor del af turisterhvervet. Selv hvis restriktionerne knyttet til flytransport gradvis kan lempes i 2020, må
der forventes at være negative effekter for turismen i en længere efterfølgende periode. Dels er der
praktiske forhold i forhold til planlægning og bestilling af ferier, og dels kan der i en længere periode være
en usikkerhed og frygt knyttet til turisme. Modvilje mod aktiviteter, der betyder tæt kontakt til andre,
risikoen for en anden smittebølge mv. kan betyde en lang genopretningsperiode for erhvervet. Behovet for
længerevarende støtte til turismeerhvervet bliver forstærket af, at coronakrisen er sammenfaldende med
den relativt korte højsæson for turismeerhvervet.
6
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0008.png
Boks 2.1. Datagrundlag for vurderingen af konjunktursituationen
Der er stadig kun få økonomiske indikatorer til at basere en konjunkturvurdering på. Det datamæssige
grundlag for en økonomisk prognose er derfor mere usikkert end normalt og må suppleres med vurderinger
af de branchemæssige konsekvenser af fald i efterspørgsel og produktion, og med antagelser om, hvornår
aktiviteten er genoprettet.
De foreløbige realøkonomiske indikatorer for 1. kvartal viser ret begrænset effekt af nedlukningen, da kun
aktivitetsfaldet i marts er indeholdt i indikatorerne. Mest markant er faldet i hotelovernatningerne, hvor
der også foreligger foreløbige tal for april. Som supplement til de statistiske offentliggørelser er der
indhentet oplysninger fra
Nukissiorfiit
om energi- og vandforbruget i marts og april 2020 sammenlignet
med 2019. Det viser begrænset effekt af restriktionerne i de måneder. Oplysninger fra
Polaroil
om
brændstofforbruget tyder heller ikke på nævneværdig effekt i marts og april. Der er endvidere indhentet
oplysninger fra blandt andet
GrønlandsBanken, Grønlands Erhverv
og
SIK
om den aktuelle
konjunktursituation. Konjunkturvurderingen beskriver derfor et muligt forløb for den økonomiske udvikling,
hvor de iværksatte initiativer er tilstrækkelige til at hindre en ny smittebølge, og hvor efterspørgsel og
produktion gradvist normaliseres i 2021. Den suppleres med et risikoscenarie, hvor det bliver nødvendigt
med nye restriktioner i forbindelse med en globale 2. smittebølge. Det udskyder genopretningen af
økonomien til efter 2021.
De foreløbige tal for hotelovernatninger viser fald hos både de udenlandske og de grønlandske gæster i 1.
kvartal,
se figur 2.1.
Tilbagegangen hænger sammen med en halvering af overnatningerne i marts 2020
sammenlignet med marts 2019. Foreløbige tal for april viser, at antallet af både overnatninger og gæster lå
ca. 90 pct. under niveauet i april 2019, hvor de udenlandske overnatninger er faldet mere end
indenrigsovernatningerne. Øget usikkerhed for turismeerhvervet kan også have betydning for planerne om
byggeri af yderligere hotelkapacitet i tilknytning til lufthavnsprojekterne i Nuuk og Ilulissat.
Figur 2.1 Hotelovernatninger, 2016-2020
Antal overnatninger
70.000
60.000
50.000
40.000
30.000
20.000
10.000
0
1. Kvt.
2. Kvt.
3. Kvt.
4. Kvt
1. Kvt.
2. Kvt.
3. Kvt.
4. Kvt
Bosat i Grønland
2016
2017
2018
2019
Bosat i udlandet
2020
Note: Seneste observation er 1. kvartal 2020.
Kilde: Grønlands Statistik.
7
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0009.png
Detailomsætningen i de tre største detailkæder stagnerede i 1. kvartal 2020, efter meget stor fremgang i
2019,
se figur 2.2.
En stor del af forbrugsvarerne er importeret og stagnationen i detailomsætningen har
derfor mindre betydning for den økonomiske aktivitet end i de andre lande, mens investeringer og eksport
er af større betydning for konjunkturudviklingen. Investeringerne steg sidste år som følge af anskaffelse af
nye trawlere til fiskeriet og påbegyndelsen af anlægsarbejderne til lufthavnene i Nuuk og Ilulissat. Bygge- og
anlægsinvesteringer knyttet til lufthavnene samt andre byggeopgaver vil understøtte aktiviteten i 2020. Til
gengæld forventes der ikke flere anskaffelser af nye trawlere, hvilket er blandt årsagerne til, at importen
ventes at falde i år, og de samlede investeringer kun stiger beskedent, trods de mange bygge- og
anlægsprojekter. Også råstofsektoren er umiddelbart påvirket af nedlukningen som udsætter
efterforskningsaktiviteter. Hertil kommer betydningen af den globale økonomiske krise for råstofpriserne,
og en langvarig global økonomiske krise kan få store konsekvenser for mulighederne for at udvikle
råstofsektoren.
Figur 2.2 Detailomsætningen, sæsonkorrigeret, 2010-2020
Indeks, 2010 = 100
135
130
125
120
115
110
105
100
95
90
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Note: Seneste observation er mars 2020.
Kilde: Grønlands Statistik.
Eksporten er tæt knyttet til fiskeriet, da 95 pct. af vareeksporten er fiskeprodukter. Fiskeriet har haft en
række stærke år med høje priser og mængdemæssig fremgang. Selskaber indenfor sektoren har således
haft muligheder for at modernisere fiskeflåden og konsolidere sig. Coronakrisen indebærer en vis
mængderisiko for erhvervet, knyttet til mindre global efterspørgsel efter udvalgte fiskeprodukter. Mere
sandsynlig er et prisfald på fiskeprodukter, som følge af et større internationalt økonomisk tilbageslag. Et
prisfald i størrelsesordenen 10-20 pct. for 2020 i forhold til 2019 er ikke usandsynligt, og skal ses i lyset et
nedadgående pres på fiskepriserne i 2019, som dermed ser ud til at fortsætte i år. Fiskepriserne har også i
tidligere år bevæget sig markant - både i opadgående og i nedadgående retning,
se figur 2.3.
Et prisfald vil påvirke indkomsterne og ikke mindst de offentlige finanser gennem ressourcerenteafgiften.
Økonomiens sårbarhed i forhold til udviklingen i fiskeriet blev analyseret i Økonomisk Råds rapport i 2019
og senest i Økonomisk Politisk Beretning 2020, hvor et 20 pct. prisfald er beregnet til at reducere
ressourceafgiften til landskassen med ca. 150 mio. kr. Indtægterne fra ressourceafgifterne er derfor meget
8
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0010.png
følsomme overfor fald i fiskepriserne. Hertil kommer de afledte fald i indkomst- og selskabsskatter, der
vurderes at være af omtrent samme størrelsesorden som faldet i ressourceafgiften. Det er tilmed kun de
direkte budgeteffekter, og tager ikke hensyn til eventuelle afledte effekter.
Figur 2.3 Udvikling i fiskepriser og med to scenarier for prisfald i 2020
Indeks 2012 = 100
150
140
130
120
110
100
90
80
2012
2013
Fiskepriser i alt
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Prisfald på 10 pct. i 2020
Prisfald på 20 pct. i 2020
Note: De stiplede linjer illustrerer prisfald
gennem året 2020
på 10 hhv. 20 pct. og er mindre end faldet i det
årlige prisniveau i 2020
på 10 hhv. 20 pct.
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger
Gennemslag på produktion og beskæftigelse
Restriktioner og adfærdsændringer har størst direkte effekt i 2. kvartal 2020, hvor nedlukning mv. kan
reducere den økonomiske aktivitet med op mod 8 pct. Store dele af aktiviteten inden for hotel,
restauranter, flytransport falder drastisk og må forventes kun at genoprettes langsomt og gradvist i andet
halvår. Også i 2021 må der forventes ledig kapacitet inden for hotel- og turismeerhverv. Fiskeriet kan blive
påvirket moderat negativt på mængderne af lavere efterspørgsel på vigtige eksportmarkeder, fx inden for
foodservice, mens tendensen til faldende fiskepriser forventes at fortsætte ind i 2020.
Samlet set peger konjunkturforløbet på, at BNP kan falde med 1,5 pct. i 2020 som helhed,
se figur 2.4.
Hvis
der ikke sker tilbageslag i form af nye smittebølger, der nødvendiggør nye restriktioner, kan
genopretningen ske gradvist i 2021, men selv i dette gunstige konjunkturforløb vil produktionen ved
udgangen af 2021 være en del lavere end forventet før coronakrisen. Det hænger især sammen med
markant svagere globale konjunkturer.
Risikoen er primært knyttet til et mere markant negativt gennemslag på økonomien, fx i form af mere
negative spill-over effekter fra udlandet eller adfærdsændringer hos forbrugere og virksomheder, som kan
trække genopretningen ud. Det kan også ske i form af en anden global smittebølge i andet halvår, som
nødvendiggør nye restriktioner og udskyder genopretningen af den økonomiske aktivitet. Et sådan
risikoforløb er skitseret i figur 2.3, hvor BNP falder 3-4 pct. i 2020. Der er også andre mulige forløb, og
risikoscenariet er ikke en ydergrænse for mulige negative konjunkturforløb.
9
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0011.png
Figur 2.4 BNP-niveau fordelt på kvartaler
17.000
16.500
16.000
15.500
15.000
14.500
14.000
2019.1 2019.2 2019.3 2019.4 2020.1 2020.2 2020.3 2020.4 2021.1 2021.2 2021.3 2021.4
Risikoscenarie: Genopretning med tilbageslag
Konjunkturvurdering, juni 2020: Genopretning uden tilbageslag
Konjunkturvurdering, feb.2020
Note: BNP niveau opgjort i kædede værdier (2010-priser). BNP er fordelt på kvartaler med antagelse om ensartet kvartalsvis
tilvækst og opgjort i årsniveau. Konjunkturvurderingen er baseret på en genopretning uden tilbageslag, hvor faldet i aktiviteten i 2.
kvartal er mellem 50 og 90 pct. for udsatte serviceerhverv, bl.a. inden for hotel, restaurant, flytransport og tilknyttede
serviceerhverv. Fiskeriet påvirkes moderat mængdemæssigt. Aktiviteten vender gradvis tilbage til normale tilstande i 2021. I
risikoforløbet sker tilbageslag i 3. kvartal 2020 og de udsatte erhverv rammes igen med en længerevarende genopretning til følge.
Tabel 2.1 viser de centrale nøgletal for forsyningsbalancen i et konjunkturforløb uden tilbageslag.
Udviklingen i de enkelte efterspørgselskomponenter, dvs. privat forbrug, investeringer, eksport og import,
er behæftet med ekstra stor usikkerhed. Det store fald i eksporten hænger især sammen med fald i
aktiviteten inden for hotel og turisme, da markant færre udlændinge vil besøge landet i år. Hertil et lille fald
i eksporten fra en moderat mængdetilpasning i fiskeriet. Forbruget falder moderat dels som følge af lavere
indkomster fra fiskeriet og dels som konsekvens af en periode med nedlukning og begrænsninger i
forbrugsadfærden. Investeringerne ligger omtrent uændret og på et højt niveau understøttet af bl.a. bygge-
og anlægsinvesteringerne i de nye lufthavne. Væksten i 2021 er præget af genopretningen, hvor især en
gradvis normalisering inden for turisme, hotel og service vil styrke udlændinges forbrug i Grønland (eksport
i nationalregnskabet) og det private forbrug. Samlet set kan væksten i denne gunstige situation blive knap 5
pct. næste år. Det markante internationale tilbageslag indebærer dog at aktiviteten ved udgangen af 2021
vil være mindre end forventet før coronakrisen.
10
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0012.png
Tabel 2.1 Forsyningsbalancen, årlig realvækst i pct.
2015
2016
2017
2018
2019
2020
Prognose
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Bruttoinvesteringer
Eksport af varer og tjenester
Endelig anvendelse i alt
Import af varer og tjenester
Bruttonationalprodukt
0,2
-0,6
10,2
-9,9
-0,6
1,7
-2,5
1,5
1,8
10,9
15,2
5,9
11,0
4,7
1,3
2,3
-0,7
-5,4
-1,0
-3,1
0,5
1,1
1,8
12,3
4,2
4,0
5,7
3,2
2,7
0,7
34,3
4,8
9,2
20,4
1,8
-3,3
0,4
0,6
-7,1
-2,2
-3,2
-1,5
6,3
0,7
2,1
8,7
4,0
3,0
4,8
2021
Note: 2015-2016 er endelige tal; 2017-18 er foreløbige tal; 2019-21 er Økonomisk Råds skøn.
Kilde: Grønlands Statistik og egne beregninger.
Et fald i BNP på 1,5 pct. vil indebære en reduktion i antallet af beskæftigede. I udgangssituationen var der
imidlertid udbredt mangel på arbejdskraft og tilsvarende stort behov for udenlandsk arbejdskraft. En
økonomisk opbremsning vil reducere det behov, og gennemslaget på ledigheden i 2020 kan derfor blive en
del mindre end de gængse sammenhænge mellem vækst og ledighed. Hjælpepakkerne til erhverv og
arbejdsmarkedet er også med til at mindske effekten på arbejdsmarkedet af coronakrisen,
se næste afsnit.
Aktuelle vurderinger af arbejdsmarkedet må baseres på antallet af registrerede arbejdssøgende. Det antal
er faldet kraftigt siden starten af 2016,
se figur 2.5.
Faldet er kraftigst i byerne og vedrører især jobklare
personer. I april 2020 steg antallet af registrerede arbejdssøgende imidlertid med over 200 personer og for
første gang i mange måneder, når der tages hensyn til sæsonudsving. Det skal siges, at statistikken er en
optælling af de personer, der i løbet af en måned på et eller andet tidspunkt har henvendt sig til
kommunen med arbejdsløshed som et problem. Statistikken påvirkes derfor af den administrative praksis i
kommunerne og udsving en enkelt måned skal fortolkes varsomt. De kommende måneders udvikling i
antallet arbejdssøgende er derfor en central indikator for gennemslagskraften af coronakrisen på
økonomien.
11
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0013.png
Figur 2.5 Registrerede arbejdssøgende, 2016-2020
Antal
5.000
4.500
4.000
3.500
3.000
2.500
2.000
1.500
1.000
Jan
2016
Feb
Mar
2017
Apr
2018
Maj
2019
Jun
2020
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec
Note: Seneste observation er april 2020. Kilde: Grønlands Statistik.
12
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
3. Økonomisk Politik
Coronakrisen har på kort tid markant ændret vilkårene for den økonomiske politik. I takt med
smittespredning og nedlukninger i andre lande, blev det også nødvendigt at pålægge en række restriktioner
og helt eller delvist at nedlukke visse aktiviteter her i landet. Samtidig blev der introduceret hjælpepakker
for at afbøde de økonomiske konsekvenser af nedlukningerne. I takt med genåbningen skifter fokus til den
økonomiske afmatning og effekterne for de offentlige finanser. De nødvendige kortsigtede tiltag i forhold til
coronakrisen og den afledte økonomiske opbremsning påvirker afgørende det økonomisk politiske råderum
og kravet til reformer.
Hjælpepakker
Som reaktion på coronakrisen er der indført hjælpepakker for erhvervslivet og lønmodtagere. Formålet
med pakkerne er at understøtte virksomheder og lønmodtagere i de situationer, hvor de økonomiske
muligheder er påvirket af nedlukningerne for at begrænse risikoen for smittespredning. Tilsvarende pakker
er indført i mange andre lande.
Erhvervshjælpepakker
omfatter dels en
”akutpakke” for private virkso heder i de for hotel, restauratio
sa t visse servi eerhverv og dels e ”ge erel erhvervspakke” for virkso heder i a dre sektorer, heru der
fiskerisektoren, anlægsbranchen og transportsektoren m.fl.
Virksomheder med et fald i omsætningen på mindst 30 pct. kan få kompensation for direkte aflysninger
eller for virksomhedens faste udgifter (samlet maks. 1 mio. kr. per virksomhed pr måned). Ordningen er
gældende i perioden 1. marts 2020 til den 30. juni 2020.
Der er indtil videre afsat 50 mio. kr. til akutpakken og 100 mio. kr. til den generelle erhvervspakke.
Der er endvidere oprettet en lånemulighed for private virksomheder. Staten har tilbudt, at små og mindre
virkso heder SMV’er
i Grønland
liver o fattet af state s gara tiord i g for SMV’er, ligeso Grø la d
er omfattet af statens hjælpepakke rettet mod store virksomheder. Med ordningen indfører staten en
garantiordning for 70 pct. af bankernes udlån til virksomheder, der kan dokumentere et omsætningstab på
over 50 pct. som følge af Covid-19. Endvidere er frister for betaling af skatter og afgifter m.v., forlænget for
at styrke virksomhedernes likviditet.
Arbejdsmarkedspakken
omfatter tiltag til at understøtte arbejdstagerne. Virksomheder kan ved
hjemsendelse af fastansatte medarbejdere modtage lønkompensation. Det forudsætter hjemsendelse af
mindst 30 pct. af ansøgers medarbejdere i lønkompensationsperioden eller 25 medarbejdere. Der kan
gives kompensation på 90 pct. af lønudgiften, dog højest svarende til 20.190 kr., pr. 30 dages
lønkompensationsperiode pr. medarbejder. Medarbejderen skal afholde 5 feriedage/afspadsering for hver
30-dages lønkompensationsperiode.
Der er afsat 107 mio. kr. til ordningen.
Medio maj er der givet tilsagn om hel eller delvis støtte under erhvervshjælpepakkerne i 262 tilfælde til et
samlet beløb på 18,2 mio. kr. For arbejdsmarkedspakken er 93 ansøgninger blevet imødekommet helt eller
delvist til et samlet beløb 3,9 mio. kr. og et antal ansøgninger er fortsat under behandling. Det er især
virksomheder inden for hotel og restauranter samt turisme, der benytter sig af ordningerne.
13
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0015.png
Trækket på ordningerne er således væsentlig lavere end de afsatte rammer. Der må dog forventes et større
træk grundet situationen i turismeerhvervet over sommerperioden. Men tallene antyder også, at behovet
for støtte og dermed krisens dybde ikke har været så stor som først antaget.
En spørgeskemaundersøgelse gennemført af Grønlandske Erhverv1 viser, at der har været visse
indkøringsproblemer, men generelt er der en positiv vurdering af ordningerne. Det påpeges dog samtidig,
at pakkerne ikke er relevante for mange virksomheder.
Der er fremsat forslag om en forlængelse af løbetiden for hjælpepakkerne, så de løber til og med den 30.
september 2020. Støtteperioden udvides derfor fra 3 til 7 måneder. Kompensationen for de faste udgifter
ændres til en lineær model, så der gives en kompensation svarende til det beregnede omsætningstab og
med en øvre grænse for kompensationen. Med et fald i omsætningen på 50 pct., kompenseres 50 pct. af de
faste udgifter, og kompensationen kan ikke overstige 80 pct., Overgangen til den lineære model er et klart
fremskridt, da det giver en bedre incitamentsstruktur. Det er imidlertid en lang støtteperiode, som
indebærer en risiko for fastlåsning af ressourcer i urentable erhvervsaktiviteter og generelt mindsker
tilpasningsdynamikken. For udsatte erhverv inden for turisme mv. kan en længere støtteperiode dog være
relevant.
Hjælpepakkerne har været nødvendige i den helt særlige situation, der opstod som følge af
nedlukningsrestriktionerne. Det er imidlertid en helt særlig type økonomisk politik, og det er forbundet
med flere problemer at give virksomheder støtte til dækning af faste udgifter og støtte ved hjemsendelse af
medarbejdere. Grundlæggende sætter det væsentlige dele af markedsmekanismen ud af kraft.
Kriterierne for støtte er baseret enten på nedgang i omsætning eller hjemsendelse af medarbejdere og
dermed en sammenligning mellem situationen nu og før krisens start. Desto længere tid der forløber, desto
mere problematisk bliver denne opgørelse, da den har en tendens til at fastfryse en given situation.
Økonomien er imidlertid hele tiden i bevægelse med omstillinger og tilpasninger, og denne dynamik låses
med fastholdelse af pakkerne i en lang periode. Selvstyret kan ikke understøtte virksomhederne
permanent, og derfor bør de generelle pakker ikke forlænges til 7 måneder.
Derimod er der et behov for særlige længerevarende tiltag for turismesektoren grundet de særlige vilkår i
denne branche og for at modvirke, at erhvervet kastes ud i en langvarig krise. Disse tiltag bør være
målrettet for at sikre at den nødvendige kapacitet og infrastruktur opretholdes og tiltagene skal være
midlertidige med en fast udløbsdato. Det kan fx være via subsidier til efterspørgslen for at øge den
indenlandske turisme i år.
Der er fremsat forslag om en turismepakke med tilskud til hotelovernatninger og turistoperatører for at
styrke den indenlandske turisme. Der er klart et behov for en sådan ordning, og det er hensigtsmæssigt at
tilskuddet er knyttet til en aktivitet. Dermed understøttes dynamik og konkurrence i erhvervet, selvom der
gives støtte.
1
Grønlands Erhverv, 2020, Erhvervshjælpepakker
–
Medlemsundersøgelse, april 2020.
14
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0016.png
Virksomheder i særligt hårdt ramte brancher
2
har fået udsat betalingsfristen for afregning af indeholdte A-
skatter samt arbejdsmarkedsafgift for månederne april, maj, juni og juli. Betalingen skubbes 3 måneder til
juli, august, september og oktober. Offentlige selskaber med aktiviteter i disse brancher kan søge om
udsættelse af betalingerne. Der er givet mulighed for at udvide ordningen til andre erhverv.
En udskydelse af skatte- og afgiftsbetalinger svarer til et lån og er en smidig måde at sikre mere likviditet for
de pågældende virksomheder. Forskydningen af betalingerne er dog relativt begrænset, og mange
virksomheder må forventes at have svært ved at håndtere disse betalinger i den sidste del af året sammen
med de normale skatte- og afgiftsbetalinger. Der kan være behov for at sprede betalingerne ud over en
længere periode. Generelt er det hensigtsmæssigt med lån frem for direkte støtte, da
markedsmekanismen dermed ikke forvrides i samme omfang. Ulempen ved en generel udskydelse af
skatte- og afgiftsbetalinger er, at det sker uden kreditvurdering. Der er derfor også en risiko for, at der
oparbejdes en skattegæld, som nogle virksomheder ikke vil kunne honorere. Desto mere vidtgående
ordningen er, desto større problemer kan der opstå herved. Garantiordninger, fx for SMV med garanti for
70 pct. af lånene, lider ikke i samme udstrækning af det problem, da der sker en kreditvurdering (andre
kreditgivere løber en risiko for 30 pct. af lånene).
Der er et behov for nærmere at fastlægge en betalingsmodel for de udskudte skatte- og afgiftsbetalinger,
da der kan være problemer for mange virksomheder med at håndtere sådanne betalinger oven i de
normale skatte- og afgiftsbetalinger, hvis den økonomiske aktivitet er under normalen.
Hjælpepakkerne er en utraditionel form for økonomisk politik, der ikke normalt vil blive taget i anvendelse
for at understøtte den økonomiske aktivitet. Derfor bør de udfases hurtigst muligt, og eventuelle behov for
at understøtte aktiviteten må gøres via traditionelle finanspolitiske instrumenter og
arbejdsmarkedspolitikken.
Offentlige finanser
–
Landskassen
Vendingen i den økonomiske udvikling påvirker Landskassen. Der vil være stigende udgifter til blandt andet
hjælpepakker og eventuelt behov inden for sundhedsvæsenet. En afmatning med stigende ledighed vil også
øge udgifterne til sociale ydelser. Der kan dog på andre områder være besparelser pga. mindre aktivitet.
På indtægtssiden må der forventes et fald i provenuet fra skatter og afgifter, herunder
ressourcerenteafgiften, jf. diskussionen i forrige afsnit. Endvidere betyder ordningen med udskydelse af
skatte- og afgiftsbetalinger en risiko for øgede restancer eller udskydelser. Indtægtssiden understøttes dog
af, at bloktilskuddet samt tilskud fra EU ikke er påvirket af konjunktursituationen.
Før coronakrisen blev det for 2020 forventet et mindre overskud, og samlet balance over perioden 2020-
2023. Der må nu forventes et underskud i 2020 og efterfølgende år, afhængig af dybden i coronakrisen.
Landskassens likviditet påvirkes imidlertid af en række yderligere forhold. I udgangssituationen var
likviditeten ganske god (ultimo april 2020 var selvstyrets restgæld ca. 30 mio. kr. og likviditet ca. 1,3 mia.
Det gælder: i) hotel og overnatning, ii) restaurant, spise- og spillesteder, iii) engros, butiks- og detailhandel, iv)
turisme og researrangører, v) chartersejlads og turismekørsel, v) luftfart. Fra 22/4 også vi) tandlæger, vii)
sundhedsvæsnet i øvrigt, såsom kiropraktor og fysioterapeuter m.v., samt viii) Taxikørsel og taxicentraler. Det er en, at
mindst 40 pct. af virksomhedens omsætning ligger indenfor de pågældende brancher, for at virksomheden omfattes.
2
15
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
kr.). Likviditeten påvirkes blandt andet af udskudte skatte- og afgiftsbetalinger, kommunernes situation og
udvikling i de selvstyreejede selskaber.
Kommunerne forventes af få et fald i skattegrundlaget, der af Skattestyrelsen skønnes at kunne være på
200 mio. kr. og en øjeblikkelig tilpasning af udgifterne til et sådant fald er hverken realistisk eller
hensigtsmæssigt. For at løse det akutte problem fastholdes á conto betalinger til kommunerne på det
nuværende niveau. Der vil så efterfølgende senere ske en modregning. Afhængig af krisens udvikling kan
der opstå et større modregningsbehov, og det er et spørgsmål, om dette realistisk kan afvikles inden for et
enkelt år.
Hertil kommer muligheden for yderligere likviditetsbehov. Afhængig af konjunkturudviklingen kan behovet
blive større, og der kan opstå behov i forhold til de selvstyreejede selskaber. Der er i Politisk Økonomisk
beretning opstillet en række scenarier for likviditetsbehovet. I hovedparten af scenarierne vil likviditeten
være tilstrækkelig, men i de mere drastisk og langvarige scenarier, vil likviditeten ikke være tilstrækkelig.
Der er derfor fremsat forslag om, at der indledes drøftelser med staten eller andre låntagere om optagelse
af nye lån af en størrelsesorden på 2,5
ia. kr. Dette skal ses so e ”kassereserve” af e tilstrækkelige
størrelse til at håndtere et mere alvorligt kriseforløb, og derfor ikke en prognose for behovet for at trække
på denne reserve. En sikring af en tilstrækkelig likviditet vil også være et klart signal om at en eventuel
krisesituationen kan håndteres, hvilket øger sikkerheden omkring den generelle økonomiske politik.
Låntagningen skal ses i sammenhæng med landskassens betydelige risikoeksponering via de selvstyreejede
selskaber.
I lyset af denne situation for landskassen er der bebudet
et såkaldt ”kasseeftersy ” for at fi de ulige
besparelser blandt andet ved udskydelse af aktiviteter. Det gælder blandt andet for Anlægs- og
Renoveringsfonden (meget af likviditeten er teknisk bundet i denne fond). Overvejelserne omkring Anlægs-
og Renoveringsfonden viser tydeligt det aktuelle dilemma i den økonomiske politik. En udskydelse af
projekter vil mindske det finansielle pres på landskassen men vil samtidig risikere at reducere
beskæftigelsen. Derfor er oplægget primært at udskyde projekter med stort behov for udenlandsk
arbejdskraft, men selv sådanne projekter vil også have et træk på lokal arbejdskraft. Sideløbende med
denne udskydelse og gennemgang af projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden er ifølge det oplyste flere
oplæg til tillægsbevillinger på vej, som prioriterer igangsættelse af andre anlægsprojekter for nogle af de
frigjorte midler. Et af kriterierne er, at disse skal kunne give en positiv på beskæftigelsen i anlægssektoren
bredt set i landet.
Store krav til den økonomiske politik
Fremadrettet vil der være et behov for at genoprette Landskassens økonomi
–
det vil kræve, at der i en
årrække sikres et overskud både for at afvikle gæld og oparbejde stødpuder som beredskab til eventuelle
fremtidige kriser.
Finanspolitikken har nu i nogle år været tilrettelagt under et krav om samlet balance for den kommende
fireårige periode (budgetåret og de efterfølgende tre år). Dette krav er dog formelt suspenderet (siden
2018) frem til 2021, men Finansloven for 2020 overholdt dette budgetkrav. Bruddet på budgetkravet som
følge af coronakrisen er begrundet i en helt usædvanlig og uventet situation. I perioden 2020 og frem til
2022/23 må der forventes underskud, og dermed en gældsakkumulering.
16
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
Som analyseret i tidligere rapporter fra Økonomisk Råd er der et uløst holdbarhedsproblem for de
offentlige finanser som følge af en aldrende befolkning. Implikationerne af coronakrisen kommer oven i
denne udfordring og øger derfor kravene til den økonomiske politik. Der vil være et behov for en
konsolidering af de offentlige finanser, hvilket stiller krav om overskud i en periode. Balancekravet til de
offentlige finanser skal således erstattes af et overskudsmål. Samtidig forstærkes behovet for at få løst
holdbarhedsproblemerne. Et pejlemærke for løsning af dette problem har været Holdbarheds- og
vækstplanen. I lyset af den nye situation er der et stort behov for at få udarbejdet en ny langsigtet plan, så
snart der er overblik over de umiddelbare konsekvenser af coronakrisen. Krisen har øget økonomiens
sårbarhed, og derfor er initiativer nødvendige.
Handlerummet for at føre en aktiv økonomisk politik er således begrænset. Strukturpolitiske tiltag egner sig
generelt ikke som konjunkturpolitik, og det er derfor uhensigtsmæssigt med en zig-zag kurs for strukturelle
tiltag. Det gælder for eksempel den obligatoriske pensionsordning. Det har store omkostninger og skaber
yderligere usikkerhed at ændre i sådanne ordninger, der har et langsigtet fokus.
Udviklingen viser også den betydelige risikoeksponering selvstyret har via selvstyreejede selskaber. Selvom
de offentlige finanser i udgangssituationen er ganske god med lav gæld, så har udviklingen i disse selskaber
en stor betydning for landskassen. I lyset af coronakrisen er der et behov nærmere at afklare det
hensigtsmæssige i selvstyrets omfattende engagement i erhvervsaktiviteter (både i landet og udlandet).
Situationen forværres yderligere af, at strategien med at udvikle en flerstrenget økonomi via turisme og
råstoffer sættes tilbage. Nedlukningen af atlanttrafikken har åbenbare effekter for turismen. Selv med en
genåbning af trafikken er det uklart, hvordan turismemønstrene vil være påvirket. Det afhænger blandt
andet af hvorvidt der er fundet effektive behandlingsformer eller vaccine. Ellers kan risiko for smitte og
karantæne holde efterspørgslen tilbage.
Råstofsektoren er også umiddelbart påvirket af nedlukningen, da det medfører udsættelse af
efterforskningsaktiviteter. Hertil kommer betydningen af den globale økonomiske krise for råstofpriserne,
og en langvarig global økonomiske krise kan få store konsekvenser for mulighederne for at udvikle
råstofsektoren.
17
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 54: Rapport fra Grønlands Økonomiske Råd: Grønlands Økonomi, foråret 2020.
2207785_0019.png
Økonomisk Råd
Økonomisk Råd udarbejder uafhængige analyser og vurderinger af grønlandsk økonomi. Rådet er nedsat af
Naalakkersuisut og ledes af et uafhængigt formandskab. Professor Torben M. Andersen er formand for
Økonomisk Råd.
Analyserne fungerer som et uafhængigt bidrag til at styrke beslutningsgrundlaget for den økonomiske
politik. Vurdering af konjunkturudviklingen og holdbarhed af den økonomiske politik er tilbagevendende
temaer i rådets rapporter. Rapporterne beskæftiger sig med aktuelle reformområder, der skal gøre landet
mere økonomisk selvbærende. Det drejer sig blandt andet om uddannelsesområdet, fiskeriforvaltningen,
skat, boligområdet, arbejdsmarkeds- og socialpolitikken, råstofområdet og erhvervspolitik.
Økonomisk Råds analyser bliver offentliggjort i rapporter og i kortere politikorienterede notitser på rådets
hjemmeside:
http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Departementer/Finans/Oekonomisk-raad
Rådet afholder desuden seminarer og oplæg om aktuelle økonomisk-politisk temaer.
Udgivelser siden 2017
Rapporter:
Økonomisk Råds rapport, 2017, Konjunkturudsigter, aktuel økonomisk politik, faglige færdigheder i folkeskolen,
fiskerierhvervet
Økonomisk Råds Rapport, 2018, Konjunkturudsigter, aktuel økonomisk politik, strukturproblemer på arbejdsmarkedet
Økonomisk Råds Rapport, 2019, Konjunkturudsigter, aktuel økonomisk politik, sundhedsudgifter og finansiering
Baggrundsmateriale:
Teknisk baggrundsnotat 2017-1: Forløbsanalyser på uddannelsesområdet
Notat 2018-1: Lufthavnspakkens samfundsøkonomiske implikationer
Policy Briefs:
Policy Brief 2017:1
Policy Brief 2018:1
Policy Brief 2018:2
Policy Brief 2019:1
Policy Brief 2020:1
Konjunkturprognose 2016-18
–
foreløbige overvejelser.
Høstningsregler i fiskerierhvervet
Konjunktursituationen
Konjunktursituationen
Coronakrisen
18