Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 44
Offentligt
2189922_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 12. maj 2020
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Coronavirus
Sygdomsbillede
Der er til dato konstateret 11 tilfælde af coronavirus i Grønland. Det første tilfælde
konstateredes 16. marts 2020, mens det 11. og seneste blev konstateret 4. april 2020.
Samtlige tilfælde er forekommet i Nuuk. Alle 11 smittede er erklæret raske, og der har ikke
undervejs været behov for hospitalsindlæggelse.
Epidemikommissionen aktiveredes i begyndelsen af forløbet og har løbende rådgivet
Naalakkersuisut. Der er arbejdet med en inddæmningsstrategi.
Tidslinje
Dato
13.03.20
Tiltag
Alle ikke strengt nødvendige flyrejser ud og ind af Grønland frarådes indtil videre.
Alle ikke strengt nødvendige flyrejser internt i Grønland frarådes indtil videre.
Alle forsamlinger med 100 personer eller mere frarådes indtil videre. Indendørs
forsamlinger i bygninger med offentlig adgang begrænses.
Det anbefales, at antallet af passagerer i bybusser/større busser begrænses til antallet af
siddepladser.
Alle borgere, som er kommet til Grønland fra særlige risikoområder, anmodes om at
blive hjemme i 14 dage.
For ansatte i social- og sundhedssektoren er det et krav, at de bliver hjemme efter
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
14.03.20
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2189922_0002.png
2
sådanne rejser.
Anbefaling om at undgå besøg på plejehjem, sygehuse og alderdomshjem.
16.03.20
18.03.20
Første tilfælde af coronavirus i Grønland konstateres
Særlige bestemmelser for Nuuk, der isoleres og lukkes ned:
Forbud mod forsamlinger inden-/udendørs på mere end 10 personer
Nuuk Center, værtshuse, restauranter, cafeer, barer, fitnesscentre og idrætsfaciliteter
lukkes. Fortsat mulighed for mad ud af huset/takeaway. Dagligvarebutikker fortsat
åbent med udvidede åbningstider.
Uddannelsesinstitutioner samt dagsinstitutioner lukkes, nødpasning etableres for børn af
kritisk personel.
Midlertidigt forbud mod liberale serviceerhverv.
Al trafik ud af Nuuk, herunder med eget fartøj, forbydes midlertidigt.
For resten af Grønland anbefales det, at trafik mellem bostederne begrænses til det strengt
nødvendige. Nødvendig trafik bør kun foregå internt i distrikterne.
20.03.20
Flyforbindelser for passagerer til og fra Grønland samt internt i Grønland suspenderes
Passagerbefordring pr. skib indstilles. Planer for nødflyvning. Godstransport
opretholdes. Fly positioneret i alle landsdele.
Personer, som er ankommet fra Danmark, skal overholde 14 dages karantæne.
Lempelse vedr. butikslukninger i Nuuk: butikker kan holde åbent, hvis de lever op til en
række krav om adgangsforhold, hygiejne, skiltning mv.
Folkeskoler og daginstitutioner i hele Grønland lukkes
Indførsel af øjeblikkelig forbud mod al salg og udskænkning af alkohol over 2,5 pct.
Forbuddet er gældende for Nuuk og bygder.
Alle 11 coronasmittede er nu raskmeldte
Folkeskoler og daginstitutioner uden for Nuuk åbner
Alkoholforbud af 28.03.20 ophæves
Yderligere lempelse vedr. butikslukninger i Nuuk: nu også åbent for butikker i Nuuk
Center.
Udrejseforbud fra Nuuk ophæves
Der åbnes for trafik internt i distrikterne
De særlige bestemmelser for Nuuk af 18.03.20 ophæves
Der åbnes for passagerbefordring internt i hele Grønland. Atlanttrafikken er fortsat
begrænset.
Udrejsevisiteringen ophæves, og der kan frit rejses fra Grønland til Danmark.
Indrejsevisitering, krav om testning og karantæne opretholdes indtil videre.
20.03.20
23.03.20
28.03.20
08.04.20
14.04.20
14.04.20
15.04.20
21.04.20
24.04.20
25.04.20
30.04.20
04.05.20
Testning
Der er til dato testet 1461 personer fra hele Grønland.
Det var i den indledende fase ikke muligt at analysere prøver for coronavirus i Grønland,
idet man ikke rådede over relevant udstyr. Alle prøver blev derfor sendt til analyse på
Statens Seruminstitut, hvilket dels medførte betydelige omkostninger, idet det var
nødvendigt at opretholde en daglig flyforbindelse til København, dels indebar mindst to
dages forlængelse af svartiden. Efter en donation fra de privatejede rederier Sikuaq Trawl
og Niisa Trawl kunne der indgås aftale med det færøske firma Aplexa Genetics om
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
3
opstilling af et testlaboratorium i Nuuk. Laboratoriet gik i drift 7. april 2020, og efter en
periode med dobbelt testning i Nuuk og København med henblik på at sikre validiteten, har
laboratoriet gennemført alle analyser siden 18. april.
Donationen fra Sikuaq Trawl og Niisa Trawl dækkede etablering og en måneds drift af
testfaciliteterne, svarende til ca. 2,6 mio. kr. Novo Nordisk Fonden har bevilget 2,8 mio.kr.
til videreførelse af driften, hvilket anslås at kunne dække yderligere tre måneders testning.
Økonomi
Grønlands økonomi var før coronakrisen i positiv udvikling. I 2014-17 voksede økonomien
realt med lidt under 2,5 pct. om året. Grønlands Økonomiske Råd skønnede i sin rapport
fra oktober 2019, at væksten i BNP steg til 3,6 pct. i 2018 og blev 2,2 pct. i 2019 stigende
til 3,8 pct. i 2020.
Grønlands Økonomiske Råd har i policy brief 2020:1 forholdt sig til de økonomiske
konsekvenser af coronakrisen. Rådet peger på, at inddæmningsstrategien indebærer, at der
ikke etableres flokimmunitet i befolkningen, hvorfor det kan blive vanskeligt at afvikle
indrejserestriktioner til Grønland, før situationen er under kontrol i Danmark og resten af
verden. Dette vil kunne betyde langsigtede økonomiske konsekvenser.
Coronakrisen ventes især at få alvorlige følger for eksportindtægter fra fiskeriet, for
turismeindustrien og for råstofindindustrien som følge af udskudte eller opgivne
efterforskningsaktiviteter. Rådet peger på, at Grønlands økonomi påvirkes anderledes end
de fleste andre landes på grund af de særlige forhold og strukturer, idet de offentlige
indtægter er mindre konjunkturfølsomme end i andre lande på grund af bloktilskuddet.
Rådet har udarbejdet to scenarier for krisens økonomiske effekter. Det første scenarie
beskriver en nedlukning af kortere varighed, som lempes gradvist frem mod sommeren
2020, frem mod normale tilstande ved årsskiftet 2020/21. Det andet scenarie indeholder en
mere langstrakt nedlukning, som strækker sig ind i 2021:
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2189922_0004.png
4
Kilde: Grønlands Økonomiske Råd
Landskassen påvirkes markant via faldende indtægter som følge af aktivitetsnedgang og
stigende udgifter til hjælpepakker mv. Samtidig er der en betydelig risikoeksponering via
de selvstyreejede selskaber. Det er derfor ifølge Rådet afgørende at sikre, at landskassen
har tilstrækkelig likviditet til at videreføre aktiviteter og understøtte økonomien.
Gældsfinansiering vil i den forbindelse forstærke behovet yderligere for at få løst de
langsigtede finansieringsproblemer i økonomen på den anden side af krisen.
Naalakkersuisoq for finanser, Vittus Qujaukitsoq, meddelte på et pressemøde om
krisestyring af landskassens aktiviteter ultimo april, at Naalakkersuisut undersøger
muligheder for og konsekvenser af at optage lån i størrelsesordenen 2,5 mia. kr. afhængigt
af krisens længde og dybde. Der foregår aktuelt et kasseeftersyn med henblik på at vurdere
eksisterende bevillinger for 2020, ligesom anlægs- og renoveringsfonden gennemgås med
henblik på at identificere projekter, der kun har beskeden beskæftigelsesmæssig betydning,
eller som ikke er påtrængende nødvendige. Der vil i en ny prioritering være fokus på
anlægsprojekter, der øger lokal beskæftigelse. Naalakkersuisut agter at fremlægge Forslag
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2189922_0005.png
5
til Finanslov 2021 med justeringer, der følger af coronakrisen, herunder justering af
indtægtsforudsætninger fra skatter og afgifter og allokering af midler til projekter, der øger
lokal beskæftigelse. Der vil videre ske en gennemgang af basisbudget med henblik på
mulige besparelser, der ikke medfører store konsekvenser for kernevelfærden.
Hjælpepakker
Naalakkersuisut offentliggjorde 20. marts 2020 to hjælpepakker til støtte for det private
erhvervsliv og lønmodtagere under coronakrisen.
Hjælpepakken til understøttelse af erhvervslivet indeholder dels en akutpakke, dedikeret
især turismeerhvervet og beslægtede erhverv såsom restauranter og hoteller samt
virksomheder, der er blevet pålagt at lukke, dels en generel erhvervspakke til afbødning af
økonomiske problemer i andre sektorer, herunder fiskerisektoren, anlægsbranchen og
transportsektoren. Akutpakken har en rammebevilling på 50 mio. kr. og løber frem til 30.
juni 2020, mens den generelle hjælpepakke har en rammebevilling på 100 mio.kr. Begge
hjælpepakker indeholder mulighed for, at virksomheder, der oplever et tab på min. 30 pct.
af omsætningen, kan ansøge om kompensation for direkte aflysninger eller for
virksomhedens faste udgifter. Herudover kan virksomhederne tilbydes en ansvarlig
låneordning inden for rammerne af erhvervshjælpepakken.
Naalakkersuisut har endvidere givet særligt ramte virksomheder mulighed for at udskyde
betaling af skatter og afgifter mv. med henblik på at styrke virksomhedernes likviditet.
Ordningen vil, hvis samtlige berørte virksomheder benytter sig af muligheden, berøre
landskassen med ca. 250 mio. kr om måneden.
Hjælpepakken til arbejdstagere i private virksomheder indeholder 107 mio. kr.
Virksomheder, der står over for at skulle varsle afskedigelser på min. 30 pct. af
medarbejderne eller mere end 25 personer kan modtage lønkompensation.
Kompensationen vil være 75 pct. af den normale løn, dog højest 20.190 kr./md.
Lønmodtageren skal for hver ny 30 dages periode/måned starte med at gå på ferie eller
afspadsere 5 dage.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
6
Ud over Naalakkersuisuts hjælpepakker er Grønland omfattet af dele af regeringens
hjælpepakker, herunder den statslige garantiordning og adgang til likviditetskaution i EKF.
Lovgivning
Inatsisartut vedtog på en ekstraordinært indkaldt samling 1. april 2020 forslag til
Inatsisartutlov om ændring af landstingsforordning om civile foranstaltninger mod
smitsomme sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og inddæmme smitte
samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.). Vedtagelsen giver Naalakkersuisut
mulighed for at fastsætte de nødvendige regler, der skal til for at myndighederne kan
håndhæve de påbud, det måtte være nødvendigt at udstede under den aktuelle krise.
Inatsisartutloven ophæves 31. december 2021, og Naalakkersuisut vil derfor skulle
udarbejde forslag til en ny Inatsisartutlov om civile foranstaltninger mod smitsomme
sygdomme, som skal forelægges Inatsisartut senest til efterårssamlingen 2021.
Erhvervslivet
Coronakrisen har haft en bred indvirkning på det grønlandske erhvervsliv.
Grønlands største eksportvirksomhed, Royal Greenland, har meldt ud, at man forventer et
trecifret milliontab i 2020. Virksomhedens salg til foodservice til Europa og USA er gået
næsten i nul siden krisens start, og salg til detailleddet har været vigende. Samtidig er
priser på rejer og skaldyr påvirket negativt af krisen. Også Polar Seafood og
trawlerrederierne Niisa Travl og Sikuaq Trawl melder om vigende salg og nedadgående
priser. Rejeeksporten er ramt af et prisfald på verdensmarkedet på foreløbig omkring 30
pct., og nogle aktører forudser, at priserne vil falde yderligere.
AirGreenland A/S har noteret et fald i omsætningen på op mod 85 pct. i forhold til 1.
kvartal 2019. Flyselskabet skal finde besparelser på op til 225 mio. kr. gennem reduktion
af faste og variable omkostninger og har derfor iværksat en spareplan, der bl.a. indebærer
en 20 pct. reduktion i antallet af medarbejdere, svarende til 75-100 stillinger.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
7
Det selvstyreejede turismeselskab Visit Greenland melder ligeledes om alvorlige følger af
coronakrisen. Flere mindre turismeaktører er i alvorlige vanskeligheder eller har besluttet
at lukke, og dette års turismesæson, inkl. anløb af krydstogtskibe, anses som stort set tabt.
Politik
Inatsisartuts forårssamling
Inatsisartut indleder 15. maj 2020 en afkortet forårssamling.
Inatsisartuts forårssamling skulle efter planen være indledt 17. april 2020. I lyset af
coronasituationen udsendte Inatsisartuts formandskab imidlertid 18. marts 2020
meddelelse om, at samlingen var udskudt, foreløbig med en måned.
I forbindelse med et pressemøde om coronasituationen 1. april 2020 meddelte formand for
Naalakkersuisut, Kim Kielsen, at forårssamlingen var aflyst, og at Inatsisartut først ville
træde sammen til efteråret. Han begrundede dette med, at alle kræfter i
centraladministrationen var bundet til arbejde afledt af coronakrisen, og at der derfor ikke
var ledige ressourcer. Kielsen angav, at samtlige partiformænd stod bag denne beslutning.
I en pressemeddelelse af 6. april 2020 pegede formanden for Inatsisartut, Vivian Motzfeldt,
på, at
”det
alene er Inatsisartut, der kan beslutte hvorvidt forårssamlingen skal aflyses
eller ej (..) En samling kan derfor ikke aflyses af formanden for Naalakkersuisut under et
pressemøde”.
Hun beklagede
i pressemeddelelsen den ’unødige tvivl’, som Kielsens
udmelding medførte, og pegede på, at Inatsisartut i medfør af sin forretningsorden har en
række opgaver, der skal løses under forårssamlingen, hvorfor man foreløbig opretholdt, at
der alene var tale om en udskydelse. Under henvisning til den midlertidige nedlukning af
Nuuk hedder det videre:
”I
disse vanskelige tider, hvor hovedstadens borgere begrænses
på mange områder i deres frihed, pga. den helt særlige COVID19 situation i hovedstaden
og hvor mange offentligt ansatte er pålagt at varetage deres vigtige samfundspålagte
opgaver og i en tid hvor andre sendes hjem og må arbejde hjemmefra, så må Inatsisartut
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
8
udvise samme parathed til at opretholde det parlamentariske arbejde. Ligesom der er
behov for
at udvise respekt og forståelse for magtens tredeling.”
Inatsisartuts formandskab forventer, at samlingen vil vare i tre uger. Der vil, ud over en
række forespørgselsdebatter, kun blive behandlet punkter, som er udsat fra
efterårssamlingen 2019 til 2. og 3. behandling på forårssamlingen 2020, samt punkter
relateret til bestemmelser i Inatsisartuts forretningsorden. Naalakkersuisut har trukket alle
tidligere fremsendte nye punkter forårssamlingen, hvorfor der ikke vil være nye punkter til
behandling fra Naalakkersuisut.
Uro i Siumut
Uenighed om fiskeripolitikken har atter givet anledning til uro i Siumut. Det fremgik sidst i
februar, at medlem af Inatsisartut Henrik Fleischer skulle være ekskluderet af partiet, efter
at han i egenskab af formand for Inatsisartuts fiskeri- og fangstudvalg have udsendt en
pressemeddelelse om, at udvalget havde mistet tilliden til naalakkersuisoq for fiskeri.
Kritikken gik især på en anført ”lukkethed” fra naalakkersuisoqs side i forbindelse med
arbejdet med en ny fiskerilov. Naalakkersuisoq Jens Immanuelsen afviste kritikken og
pegede på, at arbejdet med ny fiskerilov er lagt i hænderne på fiskerikommissionen, som
har holdt et antal møder og seminarer med Inatsisartutsudvalgets deltagelse.
Henrik Fleischers mulige udtræden eller eksklusion af partiet blev efter nogle dage af
Fleischer selv i medierne betegnet som ”en misforståelse”, mens Siumuts næstformand,
Karl-Kristian
Olsen, oplyste at Fleischer havde ”erkendt sine fejltagelser”, og han er
dermed fortsat medlem af Siumuts Inatsisartutgruppe.
Siumut har tradition for højlydt, offentlig meningsudveksling; men der eksisterer en intern
uenighed i Siumut om fiskeripolitikken: én fløj mener, at der af hensyn til erhvervets
indtjeningsmuligheder ikke bør forekomme større begrænsninger, mens en anden mener, at
der skal fiskes på et bæredygtigt grundlag og i overensstemmelse med den biologiske
rådgivning, ikke mindst af hensyn til eksportmulighederne. Den første fløj repræsenterer
primært jollefiskerne i Nordgrønland, har en traditionel tilgang til ressourcen og erhvervet,
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
9
og det er et ofte forekommende klagepunkt, at Nalakkersuisut ikke vil lytte til lokal viden,
men alene henholder sig til den biologiske rådgivning. Uenigheden om linjen i
fiskeripolitikken afspejles bl.a. i, at der hen over de sidste 10 år har været udskiftning på
posten som landsstyremedlem for fiskeri 10 gange.
Formanden for oppositionspartiet Inuit Ataqatigiit, Múte B. Egede, vurderede i en udtalelse
til avisen Sermitsiaq, at uenigheden var udtryk for en intern magtkamp i partiet:
”Magtkampen
i Siumut er nu så åbenlys, at det går ud over det politiske arbejde, hvilket i
sidste ende er skadeligt for landet. Den ene dag kan man sidde og forhandle om politiske
løsninger, og næste dag kommer der pludselig andre og nye udmeldinger fra koalitionens
største parti. Det er uholdbart”.
Formand for Atassut, Aqqalu Jeremiassen, efterlyste en
reaktion fra Siumuts formand, som han kritiserede for tavshed i ubekvemme situationer:
”Vi
ser ofte, at der ties, når der sker vanskelige situationer, hvor man blot afventer, at
omtalen af disse ophører og bliver fortrængt.”
Muligt koalitionssamarbejde
Naalakkersuisuts støtteparti, Demokraatit, tilkendegav i forbindelse med uroen i februar, at
man fortsat støtter op om Naalakkersuisut; men den fungerende formand for partiet, Nivi
Olsen, gav samtidig udtryk for, at støtten ikke var betingelsesløs, og at man ikke ville
kunne holde til meget mere uro i Siumut. Efter coronakrisen har partiet imidlertid skiftet
kurs og lægger nu op til at ville indtræde i koalition med Siumut og Nunatta Qitornai, idet
man ønsker at tage aktivt del i arbejdet med genopbygning af økonomien. Der har efter det
oplyste været indledende samtaler med Siumuts formandskab om et muligt
koalitionssamarbejde, men der foreligger endnu intet konkret.
Tidligere medlem af Naalakkersuisut, Erik Jensen, der udtrådte af Naalakkersuisut i protest
mod formand Kim Kielsens linje, og som kandiderer til formandsposten i Siumut ved
formandsvalget til sommer, har til Sermitsiaq udtalt, at et samarbejde med Demokraatit vil
trække Siumut for langt i en borgerlig retning. Det er hans opfattelse, at partiet bør søge
mod den midterrolle i grønlandsk politik, som han finder er Siumuts rette plads, og han
mener, at det er en fejl af Kielsen overhovedet at tage dialogen med Demokraatit om et
muligt samarbejde.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2189922_0010.png
10
#Metoo på grønlandsk: #Killiliisa
Siumuts mangeårige partisekretær, tidl. landsstyremedlem Mikael Petersen, blev sidst i
februar fritstillet fra sit job, efter at 10 kvinder i breve til hovedbestyrelsen havde fremsat
anklager om gentagne og systematiske seksuelle krænkelser. Klagerne kom fra tidligere
ansatte på partikontoret, frivillige, medlemmer af Siumut Ungdom og aktive politikere.
Mikael Petersen har stillet sig uforstående over for anklagerne, men har efterfølgende
opsagt sin stilling i Siumut. Han er herefter blevet ansat som partisekretær for Partii
Naleraq.
Fritstillingen af Mikael Petersen blev af nogle iagttagere udlagt som et udslag af de interne
stridigheder i Siumut, idet Mikael Petersen har et stort netværk i yderdistrikterne, og han
beskrev også selv sin fritstilling som, at partiet
havde ”korsfæstet” ham. Men hændelsen
har medført en omfattende debat i medierne og på de sociale medier og har kastet lys på en
stiltiende accept af sexchikane, krænkelser og verbale og fysiske overgreb såvel blandt
folkevalgte som generelt i samfundet. Flere kvinder er trådt frem i offentligheden med
deres historier og har beskrevet, hvordan krænkelserne har påvirket dem, og har givet
udtryk for at det er håbet, at den konkrete hændelse kan skabe grundlag for en større
offentlig debat og for, at flere kvinder får mod til at sige fra mod sexchikane.
Den offentlige debat om spørgsmålet gav indledningsvis anledning til en række
udmeldinger fra politikere og privatpersoner om, at det kunne være vanskeligt at vide, hvor
grænsen gik, eller at det kunne være svært for mænd at vide, hvornår kvinder følte sig
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
11
krænkede. I en udtalelse i anledning af Kvindernes Internationale Kampdag slog
naalakkersuisoq for ligestilling, Martha Abelsen, fast, at ingen former for sexchikane eller
krænkelser skal tolereres:
”Jeg
hører af og til, at grænsen for, hvornår noget er seksuel
chikane, kan være svær at sætte. Det mener jeg bestemt ikke den er. Grænsen for
sexchikane er meget tydelig. Grænsen går der, hvor handlinger eller kommentarer er
uønskede af modtageren. Eller når målet er at skabe en ubehagelig, ydmygende eller
nedværdigende situation for offeret.”
Nogle af de kvinder, der er trådt frem, har brugt hashtagget #killiliisa, (dk: Sæt en grænse).
Killiliisa er tillige navnet på Naalakkersuisuts strategi mod seksuelle overgreb 2018-2022.
Projektsamarbejde med USA
Naalakkersuisut meddelte 23. april 2020, at man havde accepteret det amerikanske tilbud
om samarbejde, som USAs ambassadør Carla Sands offentliggjorde sidst i april. Tilbuddet
omhandler konsulent- og rådgivningsbistand på en række prioriterede områder, herunder
turismeudvikling, råstofindustrien og uddannelsesområdet og har en værdi af 12,1 mio.
USD.
Sagen vakte en del debat i Grønland, såvel på politisk niveau som på de sociale medier, der
har en central rolle i debatten i Grønland. Oppositionen fandt, at det ikke var tilstrækkeligt
belyst, under hvilke intentioner og betingelser, aftalen var indgået. Formanden for IA,
Múte B. Egede, udtalte således til KNR:
”En
håndsrækning i dag, kan dagene efter være
en gæld. En gæld, der på mange måder kan forpligte os til noget, vi som samfund ikke
ønsker. Og i værste fald noget der går ud over vores identitet”.
Man fandt videre, at
beslutningen om at takke ja til det amerikanske tilbud var taget uden passende inddragelse
af Inatsisartuts partier. På de sociale medier blev der dels diskuteret mulige amerikanske
krav til modydelser, dels reflekteret over hjælpepakkens omfang og bindinger set i forhold
til det årlige bloktilskud fra Danmark.
Naalakkersuisut orienterede 23. april 2020 Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske
udvalg om sagen. Udvalget udsendte efter orienteringen en pressemeddelelse med følgende
indhold:
”Udenrigs-
og Sikkerhedspolitisk Udvalg er blevet informeret om, at
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
12
Naalakkersuisut har taget imod det amerikanske tilbud om at prioritere 12,1 millioner
USD, svarende til cirka 83 millioner DKK, til civile projekter i Grønland. Udvalget er
også blevet orienteret om de økonomiske rammer, som aftalen indeholder. Dette tager
Udvalget til efterretning.
Udvalget noterer sig, at de aftalememorandas, der blev indgået i juni 2019 mellem
Naalakkersuisut og det amerikanske udenrigsministerium, har medvirket til etableringen af
samarbejdet.
Udenrigs- og Sikkerhedspolitisk Udvalg konstaterer, at aftalerammen ikke indbefatter
Pituffik, Joint Committee eller andre aftalerammer.
Udvalget noterer sig ligeledes, at der er tale om projektmidler, som forventes at blive
anvendt på assistance fra amerikanske eksperter og via eksisterende programmer i det
amerikanske udenrigsministerium. Udvalget forstår derved, at der er tale om en
prioritering af amerikanske midler til brug i Grønland og dermed ikke om en overførsel af
projektmidler fra USA til Grønland.”
Lønløft til polititjenestemænd og anstaltsbetjente i Grønland
Justitsministeriet offentliggjorde 6. april og 7. maj, at der en indgået aftale mellem
justitsministeren og de grønlandske folketingsmedlemmer om at sikre markante lønløft for
hhv anstaltsbetjente og polititjenestemænd i Grønland. Aftalerne sker i udmøntning af en
pulje i FL2020 på 49,2 mio.kr. for perioden 2020 til 2023 til initiativer på justitsområdet i
Grønland.
For anstaltsbetjentene indebærer aftalen, at anstaltsbetjente i Grønland fremover vil få en
grundløn svarende til deres kollegaer i Danmark ansat i hovedstadsområdet. Aftalen skal
samtidig bidrage til at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af medarbejderne i Grønland.
Der er afsat 9,6 mio.kr. årligt til delaftalen, som udmøntes gennem forhandlinger med de
faglige organisationer. Aftalen vedrørende politiet indebærer, at der afsættes 2,5 mio. kr.
årligt til et tillæg til polititjenestemænd i Grønland, der udligner forskellen i grundlønnen
mellem polititjenestemænd i Grønland og polititjenestemænd i Danmark ansat i
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 44: Indberetning maj 2020 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2189922_0013.png
13
hovedstaden. Der afsættes samtidig 0,2 mio. kr. årligt til øvrige lønforbedrende initiativer
for polititjenestemænd i Grønland.
Lønforholdene for anstaltsbetjente og polititjenestemænd har gennem flere år været til
debat, og der er gennem tiden givet udtryk for såvel bitterhed som undren over
lønforskellen mellem danske og grønlandske kolleger. Nyheden er derfor modtaget med
tilfredshed og glæde i Grønland, såvel fra de berørte faggrupper som fra politisk hold.
Formanden for Grønlands Politiforening, Jesper Fleischer, peger dog på, at aftalen ikke
løser det, som Politiforeningen anser for det grundlæggende problem, nemlig at
grønlandske betjente ikke aflønnes efter samme overenskomst som færøske og danske
kolleger. De ny tillæg er ikke pensionsgivende, og Grønlands Politiforbund vil derfor
fortsat arbejde for at opnå samme lønforhold som i Danmark og Færøerne.
Mikaela Engell