Til Grønlandsudvalget
Der er mange grønlændere, der har familie i Danmark, og grønlændere i Danmark, der har familie i
Grønland. Mange danskere arbejder i kortere eller længere perioder i Grønland bl.a. i Sundhedsvæsenet.
Mange danske teleselskaber tilbyder at man kan ringe og bruge data i det meste af verden. Man kan ringe
og bruge data i hele Europa, USA, Canada og Østen med et helt almindeligt abonnement på mellem 150 og
200 kr.
Der er ingen af de danske teleselskaber, der har abonnementer, der inkluderer Grønland. Tidligere havde
CBB mobil et abonnement, der inkluderede Grønland, men det blev ophævet pr. 1.9.2018.
Jeg finder det helt uacceptabelt, at man har ringere muligheder for telekommunikation mellem Grønland
og Danmark end mellem andre stater, som vi ikke er i Rigsfællesskab med.
Jeg synes at der burde gøres noget ved problemet.
Med venlig hilsen
Annette Lolk
Speciallæge i psykiatri
pensioneret fra det danske sundhedsvæsen, men arbejder som vikar i Grønland i perioder.