Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 22
Offentligt
2118598_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Samtlige ministerier mv.
Dato: 4. december 2019
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Finansloven for 2020 vedtaget
Grønlands landsting, Inatsisartut, afsluttede sin efterårssamling 2019 med vedtagelse af
finansloven for 2020.
Finansloven, som er resultat af en aftale indgået mellem koalitionspartierne Siumut og
Nunatta Qitornai samt støttepartiet Demokraterne, budgetterer med et overskud i 2020 på
49,6 mio. kr. samt et overskud på 0,3 mio. kr. over en fireårig periode:
Kilde: Naalakkersuisut
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0002.png
2
Med henblik på at fremme vækst og beskæftigelse nedsættes selskabsskatten med 5 pct.
Der indføres beskæftigelsesfradrag fra 2020, og der skal ske en tilpasning af
alderspensionen for at gøre det attraktivt at blive længere på arbejdsmarkedet. Der er afsat
øgede midler til uddannelse, herunder til etablering af en ny maskinmesteruddannelse, og
der prioriteres med udvikling i hele landet. Til dette formål er i 2020 afsat 5 mio. kr. til
projektering af vej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, og der er afsat en reserve på 15
mio. kr. til anlæg og renovering i mindre byer og bygder. Der er i finansloven fokus på
social- og sundhedsområdet, idet der bl.a. er afsat midler til en ny familiepolitik og særlige
indsatser målrettet udsatte grupper i samfundet, ligesom der er afsat midler til det
tværgående dansk-grønlandske arbejde om styrket indsats for udsatte børn og unge. Der
nedsættes en sundhedskommission, der skal komme med indstillinger til, hvordan man får
mere sundhed for pengene, herunder gennem styrket forebyggelse og sundhedsfremme.
Finansloven indeholder
endvidere en ”sundhedsfremmende afgiftspakke”,
som skal
bidrage med 45,5 mio. kr. i indtægter om året. Endelig har finansloven sigte på øget
effektivitet i det offentlige gennem digitalisering og indførelse af fælles, tværgående
løsninger. Borgernes gæld til det offentlige skal nedbringes gennem indførelse af
betalingssystemet Ilangaasivik.
I en kommentar til avisen AG udtaler formanden for Grønlands Økonomiske Råd,
professor Torben M. Andersen, at finansloven indeholder en række positive elementer,
men at den ikke løser de langsigtede økonomiske udfordringer. Der er høj økonomisk
vækst i Grønland og gode konjunkturer, og han finder det derfor bekymrende, at det har
været nødvendigt at gennemføre afgiftsstigninger for at opnå balance på finansloven.
Beskæftigelsesfradrag vedtaget
Det fremgår af Naalakkersuisuts koalitionsaftale, at der skal indføres beskæftigelsesfradrag
med virkning fra 2020. Under Inatsisartuts behandling af forslag om indførelse af
beskæftigelsesfradrag opstod der imidlertid uenighed om modellen for fradraget.
Inatsisartuts finans- og skatteudvalg havde til 2. behandlingen stillet krav om, at fradraget
skulle udmøntes månedligt og ikke årligt, idet man fandt det tænkeligt, at den præsenterede
model ikke ville have den ønskede beskæftigelsesfremmende effekt. Naalakkersuisut
afviste kravet under henvisning til, at man med de nuværende it-systemer først kan
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0003.png
3
udbetale fradraget året efter, at det er optjent. Finans- og Skatteudvalget udtrykte på den
baggrund skepsis over Naalakkersuisuts beregninger af forslagets dynamiske virkninger.
Uenigheden førte til, at oppositionen fremsatte en mistillidsdagsorden, som dog blev
afværget med koalitionens stemmer. I en tillægsbevilling til forslagets tredjebehandling
udtrykte et flertal i udvalget tillid til, at Naalakkersuisut ville arbejde for, at der udvikles
systemer, der kan håndtere den af udvalget ønskede månedlige afregning, og forslaget blev
herefter vedtaget i den foreliggende form:
”.
På [denne] baggrund finder flertallet, at det
for en tid er til at leve med, at beskæftigelsesfradraget udbetales årligt. Flertallet skal dog
samtidig henstille, at Naalakkersuisut inden for realistiske rammer mest muligt søger at
fremme udarbejdelsen af et opdateret skattesystem, som kan håndtere månedlige
opgørelse, således som ønsket af udvalget."
Uro i Siumut - Naalakkersuisoq fratræder
Erik Jensen
(Siumut) meddelte 22. november, at
han med omgående virkning agtede at udtræde af
Naalakkersuisut og dermed fratræde sin post som
naalakkersuisoq for råstoffer og arbejdsmarked. Han
angav som begrundelse for sin beslutning, at han
ikke var tilfreds med sit partis linje eller dets ledelse,
og han ønsker derfor at stille op til formandsposten
ved Siumuts landsmøde 2020.
Erik Jensen var blandt de syv medlemmer af Siumut, som i maj måned sendte et brev til
Siumuts hovedbestyrelse indeholdende en skarp kritik af Kim Kielsens formandskab, hans
ledelsesstil og manglende lydhørhed, og som stillede krav om hans tilbagetræden. Brevet
kom til pressens kendskab og blev offentliggjort i august (se indberetning for september
2019). Brevet blev efter offentliggørelsen sendt til høring i partiets 61 lokalafdelinger, men
fandt kun opbakning i seks lokalafdelinger. Kim Kielsen meldte efterfølgende ud, at han
ikke agtede at genopstille til formandsvalget, men modererede siden sin udmelding derhen,
at han ønskede at fremme et generationsskifte i partiet, og at han ikke agtede at genopstille,
hvis der viste sig egnede kandidater.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0004.png
4
Erik Jensen genindtræder i Inatsisartut og i kommunalbestyrelsen i Qeqqata Kommunia.
Han har til avisen Sermitsiaq udtalt, at han har modtaget mange opfordringer til at opstille
som formand for partiet, men det er indtil videre ikke fremgået, hvorfra opbakningen
kommer.
Som følge af Erik Jensen afgang har formand for Naalakkersuisut besluttet at overdrage
råstofområdet til Vittus Qujaukitsoq, der herefter er naalakkersuisoq for finanser og
råstoffer. Arbejdsmarkedsområdet overdrages til Jess Svane, der herefter er
naalakkersuisoq for erhverv, energi, forskning og arbejdsmarked. Ansvaret for nordisk
samarbejde er tillagt naalakkersuisoq Ane Lone Bagger. Efter Erik Jensens afgang består
Naalakkersuisut af syv medlemmer.
Forud for Erik Jensens fratræden havde Siumuts
næstformand og politiske ordfører,
Karl-Kristian Kruse,
udsendt en pressemeddelelse, hvori han gav udtryk for kritik
af og frustration over Naalakkersuisut. Kruse, som er
tidligere medlem af Naalakkersuisut for fiskeri, var især
utilfreds med Naalakkersuisuts ageren i fiskeripolitikken,
herunder især med hensyn til hellefiskefiskeriet i
Nordgrønland, men han fandt også, at partiet havde bevæget
sig for langt mod højre, og at der var behov for en omgående
kursændring. Over for de grønlandske medier oplyste han, at
han ikke havde umiddelbare planer om et partihop, men at han, hvis forholdene ikke
ændrede sig, ville overveje muligheden for at stille op for et andet parti ved næste valg.
Formanden for Naalakkersuisut forelagde som det sidste på punkt efterårets
Inatsisartutsamling den omfordeling af ressortområder, som Erik Jensens afgang
afstedkom. Punktet gav anledning til en heftig debat, hvorunder Partii Naleraq fremsatte en
mistillidsdagsorden mod formanden for Naalakkersuisut. I sin begrundelse påpegede Hans
Enoksen, at der siden valget i 2018 er udskiftet 14 medlemmer af Naalakkersuisut, og han
sagde bl.a.:
”Landets
ledelse i Naalakkersuisut er meget usikker. Man har valgt at ofre en
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0005.png
5
stor del af befolkningens økonomiske og daglige vilkår”.
Mistillidsdagsordenen indeholdt
videre kritik af det netop vedtagne finanslovsforslag.
Mistillidsdagsordenen blev afværget af et flertal i Inatsisartut bestående af
koalitionspartierne Siumut og Nunatta Qitornai og støttepartiet Demokraterne.
Afværgedagsordenen blev fremsat af ovennævnte Karl-Kristian Kruse, der i sin tale
udtrykte forståelse for kritikken af finanslovsforslaget, men samtidig fastslog, at det ikke er
muligt at træffe politiske beslutninger, der stiller alle tilfreds. Han tilkendegav, at
koalitionen og støttepartiet fortsat havde fuld tillid til Kim Kielsen.
Demonstrationer
Vedtagelsen af finansloven gav anledning til større demonstrationer i hele Grønland. I
Nuuk demonstrerede mere end 1000 personer over to dage under sloganet
”Naammaleqaaq! – Nok er nok!”, primært mod den ovenfor omtalte ”sundhedsfremmende
afgiftspakke”, som
man finder vil ramme skævt i samfundet, men også generelt mod hvad
der omtaltes som en uklar og tilfældig politisk linje.
I en underskriftsindsamling, som demonstranterne afleverede til Naalakkersuisut i
forbindelse med demonstrationen, hedder det bl.a.:
”Vi er trætte
af den måde, som
Naalakkersuisut styrer vores land på! De nye afgifter rammer familier med lav- og
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0006.png
6
mellemindkomster, og det kan vi ikke acceptere! Denne underskriftindsamling har til
formål at ændre den måde, som Naalakkersuisut uden inddragelse af befolkningen styrer
Grønland på”.
Det faldt især demonstranterne for brystet, at selskabsskatten nedsættes, samtidig med at
der indføres nye afgifter. Protestgruppen har oprettet en Facebookgruppe, som har mere
end 3.300 medlemmer.
I en tale til demonstranterne
–
eller snarere til demonstranternes rygge, for de protesterende
vendte ryggen til de fremmødte politikere
–
udtalte formand for Naalakkersuisut Kim
Kielsen, at finansloven var resultatet af en ordentlig og demokratisk proces, og at
demonstrationerne ikke ville medføre ændringer:
”Selv om man demonstrerer, skal der
ikke regnes med, at Naalakkersuisut trækker sig. Vi arbejder på baggrund af Inatsisartuts
beslutninger, og når vælgerne har sat
deres kryds, så er det flertallet, der bestemmer”.
Afgiftspakken indeholder ny afgifter på alkohol, sukker og sukkervarer. Konkret betyder
den, at en pakke cigaretter er steget til kr. 86,50. Et kilo sukker koster fremover 26,50 kr.,
og en alm. pilsnerøl 19,25 kr.. En flaske stærk spiritus koster ca. 450 kr. Der er desuden
markante afgiftsstigninger på sukkervarer og slik.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
7
Forfatningskommissionen
Under arbejdet med finansloven fremsatte Naalakkersuisut forslag om, at der skulle
afsættes midler til vederlag til medlemmer af forfatningskommissionen. Forslaget medførte
en heftig aktivitet på de sociale medier og i avisernes kommentarspor, hvor det blev holdt
op mod finanslovsforslagets afgiftsstigninger og nedskæringer. Naalakkersuisoq trak
forslaget tilbage, da støttepartiet Demokraterne havde tilkendegivet, at man ikke kunne
stemme for det, men forinden havde Suleqatigiisitsisut/Samarbejdspartiet meddelt, at man
udtrådte af kommissionen i protest mod, at man påtænkte at give vederlag for arbejdet.
Formanden for forfatningskommissionen, Doris Jakobsen Jensen (Siumut), oplyste kort tid
herefter overfor medierne, at hun havde besluttet at træde tilbage som formand og udtræde
af arbejdet. Hun angav dårlige arbejdsforhold og nedprioritering af kommissionens
vigtighed som årsag til sin beslutning, og hun udtalte KNR radioavis, at arbejdet i
kommissionen, ikke mindst for formanden, burde være en fuldtidsbeskæftigelse.
Som reaktion på Doris Jakobsens beslutning udsendte Atassut en pressemeddelelse, som
opfordrede til nedlæggelse af forfatningskommissionen og mere fokus på de nære ting:
”Sådan
som det er nu kan man lige så godt sige at det bare er ren symbolpolitik, der
narrer befolkningen med håb om selvstændighed i den nærmere fremtid. Så lad dem der nu
en gang i fremtiden skal beslutte det, tage sig af det. Giv vores børn, unge og ældre den
opmærksomhed og energi som der er så stort behov for”.
Det foreligger endnu ikke oplyst, om der er udpeget ny formand for kommissionen,
ligesom det heller ikke står klart, om Suleqatigiisitsisut/Samarbejdspartiet opretholder sin
beslutning om ikke at deltage i arbejdet, efter at forslag om vederlag blev trukket tilbage.
Ny formand for Atassut
–
ny kurs i selvstændighedsspørgsmålet
Partiet Atassut valgte på sin generalforsamling først i november
Aqqalu Jeremiassen
til
ny formand. Jeremiassen var indstillet af den afgående formand, Siverth K. Heilmann, som
ønskede at trække sig af helbredsmæssige årsager.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0008.png
8
I forbindelse med generalforsamlingen gennemførte Atassut et politisk seminar, som
mundede ud i en beslutning om et kursskifte i spørgsmålet om selvstændighed. Partiet, hvis
navn betyder ”forbindelse”,
dvs. til Danmark, vil fremover søge at fremme Grønlands sag
inden for rammerne af rigsfællesskabet og vil ikke støtte op om en selvstændighedskurs.
Den ny formand udtalte således til avisen Sermitsiaq: ”Vi
er tilbage som den oprindelige
udgave af Atassut, som blandt andet blev grundlagt af Lars Chemnitz. Partiet står for
Rigsfællesskabet. Vi vil ikke bruge kræfter på at opnå selvstændighed, for vi vil hellere
bruge vores kræfter på, hvordan vi kan udvikle landet. Vi er omringet af stærke nationer,
derfor har vi brug for et stærkt Rigsfællesskab. Det er bedst for landet at vi forbliver i
fællesskabet, hvis vi skal udvikle landet yderligere.”
(Foto: Sermitsiaq.ag)
Atassut har i de senere år været udfordret af lav vælgertilslutning, dalende medlemstal og
manglende appel til yngre vælgere. Partiet har været klemt i skiftende
koalitionssamarbejder og har ikke kunnet tegne en klar profil på vigtige politikområder,
herunder vedrørende selvstændighed. Den hidtidige linje har været, at man tilsluttede sig
ønsket om selvstændighed på sigt, men at dette sigt var meget langt. Partiet ligger i sin
selvforståelse til højre for Siumut. I de år, partiet havde et folketingsmedlem, samarbejdede
man med Venstre. Med fremkomsten af partiet Demokraterne, som har en klarere liberal
og mere ungdommelig og dynamisk profil, og med Atassuts rolle som støtteparti for
skiftende Siumut-ledede koalitioner, har det været vanskeligt at identificere de borgerlige
elementer i partiets politik, og der har mere været vægt på gode, borgerlige værdier end på
en økonomisk politik til højre for midten.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0009.png
9
Aqqalu Jeremiassen er født 1986 og uddannet serviceøkonom med speciale i turisme. Han
har været aktiv i kommunalpolitik siden 2017 og blev valgt som 1. viceborgmester i
Avannaata Kommunia i 2018. Han opnåede valg til Inatsisartut ved valget i 2018 og blev
udpeget som naalakkersuisoq for erhverv og energi. I april 2019 udtrådte han af
Naalakkersuisut, efter at han i et interview med avisen Sermitsiaq havde givet udtryk for
skepsis overfor klimaforandringernes realitet.
Formand for Demokraterne træder tilbage
Formanden for partiet Demokraterne,
Niels Thomsen,
meddelte sidst i november, at han træder tilbage som
formand for partiet og stopper i politik med omgående
virkning.
Niels Thomsen har gennem længere tid haft orlov på
grund af stress, men nu trækker han sig fra alt politisk
arbejde.
Han angiver en tiltagende hård tone i den politiske verden som den primære grund til sin
beslutning og peger på, at han har måttet stå model til såvel fysiske som verbale angreb i
sin tid som politiker.
Niels Thomsen opnåede med 2773 personlige stemmer det næstbedste resultat ved valg til
Inatsisartut i 2018, kun overgået af IAs Sara Olsvig, som opnåede 3360 personlige
stemmer. Niels Thomsen blev herefter valgt som formand for Demokraterne.
Partiets fungerende formand, Nivi Olsen, har meddelt, at der snarest vil blive indkaldt til
ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af ny formand.
KNR radioavis gennemførte i opfølgning af Niels Thomsens udmelding en rundspørge
blandt tidligere og nuværende grønlandske politikere om de personlige omkostninger ved
at være aktiv i politik. Mange angav at have været ude for stærkt personlige angreb på de
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0010.png
10
sociale medier, ligesom flere havde oplevet trusler og hærværk. Flere angav, at dette havde
fået dem til at overveje deres fremtid i politik.
Internationalt
Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender Ane Lone Bagger deltog 13. november sammen
med udenrigsminister Jeppe Kofod i et møde i Washington, DC med USA's
udenrigsminister Pompeo. På mødet drøftedes det amerikanske engagement i Grønland,
herunder etableringen af et konsulat og amerikanske planer om investeringer i Grønlands
infrastruktur i opfølgning af den hensigtserklæring herom, som blev indgået i 2018.
Endvidere drøftedes servicekontrakten for Thule Air Base.
Foto: Naalakkersuisut
I selvstyrets pressemeddelelse om mødet citeredes Ane Lone Bagger for tilfredshed med
det dansk-grønlandske samarbejde om forholdet til USA:
”Det er meget positivt, at
Naalakkersuisut deltager på dette møde med udenrigsminister Pompeo. Særligt da
drøftelserne blandt andet vedrører Arktis og Grønland. Vi er i denne forbindelse glade for,
at regeringen følger op på løfterne i regeringsaftalen med tanke på ønsket om et
ligeværdigt og styrket partnerskab i Rigsfællesskabet”.
I et interview med avisen Sermitsiaq (48/19) forholder Kim Kielsen sig til det amerikanske
engagement i Grønland i kontekst af forholdet i rigsfællesskabet:
”Min
overbevisning er,
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
11
at det grønlandske samfund ønsker og brænder for et frit og selvstændigt land. I den
forbindelse er jeg også overbevist om, at befolkningen ikke ønsker at ligge under et andet
land for at skifte det ud med at ligge under et tredje land, men har frihed til at skabe sit
eget fundament. Men når det er sagt, så har vi et udmærket, stærkt og solidt samarbejde
med Danmark. Og er det op til mig, vil dette samarbejde fortsætte også efter den dag, vi
begynder at stå på egne fødder, også selvom vi i øvrigt har tætte samarbejdsrelationer med
andre nationer, her især USA”.
Kielsen fremhæver det gode forhold mellem Danmark og Grønland som en forudsætning
for udviklingen i Grønland: ”Selvom
vi er på vej til selvstændighed, kan jeg ikke forestille
mig, at vort land skulle kappe båndene med Danmark. Vores samarbejdsrelationer er
gode, og vi i Grønland udnytter de muligheder, rigsfællesskabets rammer nu engang giver
os. Jeg regner ikke med, at staten på nogen måde vil lave hindringer for vores udvikling.
Vores samarbejde er baseret på gensidig tillid og respekt. Staten har forstået vores
brændende ønske og støtter os i, at vi vil egen udvikling og større selvbestemmelse, og det
er betryggende”.
Kielsen fastslår videre, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark er baseret på
gensidig respekt og tillid, og at den seneste tids udvikling har medvirket til at styrke
forholdet:
”Samarbejdet er blevet endnu tættere efter præsident Trumps forsøg på at købe
Grønland, et forsøg amerikanerne gentog under ’Arctic Circle’,
som foregik 10.-13.
oktober i år i Reykjavik, men som altså ikke har rokket ved rigsfællesskabet og fællesskabet
med Danmark i det hele taget”.
Fake news
I starten af november fremkom på de sociale medier et forfalsket brev, som fremstod som
en henvendelse fra naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Ane Lone Bagger, til den
amerikanske senator Tom Cotton. Brevet, som fremstod som skrevet på det officielle
brevpapir og bar naalakkersuisoqs underskrift, indeholdt en anmodning om økonomisk
hjælp til gennemførelse af en folkeafstemning om Grønlands løsrivelse fra Danmark med
henblik på etablering af en tættere relation med USA.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
12
Inatsisartuts udenrigs- og sikkerhedspolitiske udvalg blev omgående orienteret om det
falske brev, og forholdet blev meldt til politiet. Sagen vakte stor opmærksomhed i
Grønland, idet den dels kastede lys på sårbarheder i den digitale infrastruktur, dels
demonstrerede, at fremmede aktører udviser interesse for forholdene i rigsfællesskabet. I
en artikel om sagen i Politiken fremsattes gisninger om, hvem der kunne have frembragt
brevet, men det er ikke fremkommet nogen autoritativ udmelding om, hvem der er ophav
til skrivelsen.
Strategisk samarbejdsaftale mellem Grønlands universitet og Forsvarsakademiet
Grønlands universitet, Ilisimatusarfik, og Forsvarsakademiet har indgået en
samarbejdsaftale om forskning og uddannelse om arktisk sikkerhedspolitik.
Naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og Udenrigsanliggender, Ane Lone
Bagger, har i en pressemeddelelse udtrykt glæde over aftalen:
"Rigsfællesskabets forsvar
er også Grønlands forsvar, og det er naturligt at Grønlands Universitet nu har etableret et
samarbejde med Forsvarsakademiet. Stormagtskonkurrencen i Arktis betyder, at mange er
blevet opmærksom på den centrale placering af vores land. Forandringerne i Arktis er ikke
kun stormagtsanliggender, men derimod i særdeleshed et anliggende for os der kalder
Arktis for vores hjem. Det er derfor glædeligt at vi i Arktis nu får mulighed for at bidrage
til udviklingen af viden om Arktis. Vi skal arbejde på, at det er os der bor i Arktis der
definerer Arktis, og her mener jeg at vidensudvikling om Arktis skal ske her i Grønland.
Jeg vil gerne opfordre grønlandske studerende til at gøre god brug af de nye muligheder
der nu åbner sig mellem Ilisimatusarfik og Forsvarsakademiet”.
Det er sigtet med aftalen, at den skal danne grundlag for en tættere dialog og et oplyst
beslutningsgrundlag i lyset af de nye sikkerhedspolitiske udfordringer for rigsfællesskabet.
Sociale anliggender
Som et resultat af Folketingets vedtagelse af akutpakken til støtte for indsatsen for udsatte
børn og unge har otte socialrådgivere indledt arbejdet i Nuuk og Tasiilaq. Herudover vil
der i begyndelsen af det nye år komme en psykolog og en familieterapeut, som ud over
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 22: Indberetning december 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2118598_0013.png
13
behandling skal forestå sidemandsoplæring i familiebehandling af lokale medarbejdere.
Selvstyrets departement for sociale anliggender oplyser videre, at der i forbindelse med
akutpakken fra Danmark også er igangsat en undersøgelse af plejefamilier, samt et
samarbejde med Januscentret i København om kursus i kompetenceopbygning af
medarbejderne i Kommuneqarfik Sermersooq.
Politiske kommentatorer har i danske og grønlandske medier kritiseret Grønlands Selvstyre
for ikke at afsætte midler og ikke tage medansvar for indsatsen for udsatte børn. Dette
afstedkom en udtalelse fra naalakkersuisoq for sociale anliggender, Martha Abelsen, som
påpegede, at der dels er afsat nye midler til indsatsen, dels foregår et målrettet arbejde på
grønlandsk side for at koordinere og strømline allerede igangværende
forebyggelsesarbejde, indsatser og behandlingstilbud. Der er endvidere en ny familiepolitik
under udarbejdelse, som vil indgå i samarbejdet med Danmark på området.
Råstoffer
Vækstfonden og Greenland Venture A/S har i fællesskab investeret 4 mio. GBP, svarende
til ca. 35 mio.kr., i mineselskabet Bluejay Minings Dundas-projekt, nær Thule.
Minen skal udvinde mineralet ilmenit, der anvendes til at producere titaniumoxid, der er en
vigtig bestanddel i maling, papir og plast. Direktør i Greenland Venture, Karsten Høy,
fremhæver i en udtalelse til avisen Sermitsiaq ilmenitens høje kvalitet og det store
potentiale for produktion, og han finder, at der er muligheder for en solid,
forretningsmæssig vækst. Han lægger også vægt på, at projektet kan bidrage til
beskæftigelse i det nordligste Grønland.
Investeringen er et led i de øgede investeringer i grønlandske projekter i samarbejdet
mellem Vækstfonden og Greenland Venture, som der blev indgået aftale om i 2018.
Vækstfonden og Greenland Venture har tidligere på året offentliggjort en fælles
investering i AEX Gold Inc. med henblik på genåbning af Nalunaq-guldminen ved
Nanortalik.
Mikaela Engell