Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2103259_0001.png
R
IGSOMBUDSMANDEN I
G
RØNLAND
Dato: 8. november 2019
Samtlige ministerier mv.
Indberetning fra rigsombudsmanden i Grønland
Nationalbankens analyse
Nationalbanken har offentliggjort en ny analyse
af Grønlands økonomi. Under overskriften
”Stærk fremgang, men reformer er nødvendige”
beskrives det, at den gunstige udvikling i
økonomien fortsætter, primært på grund af
større fangster af fisk og skaldyr, der kan
afsættes til gode priser på verdensmarkedet.
Den gunstige udvikling giver både fremgang i
indkomster og i beskæftigelse, men medfører
også fremgang i offentligt forbrug og
investeringer.
Analysen advarer om risiko for overophedning af økonomien, især i forbindelse med de
store investeringer i anlæg af ny lufthavne i Ilulissat, Nuuk og Qaqortoq.
Rigsombudsmanden i Grønland
Indaleeqqap Aqqutaa 3
Postboks 1030
3900 Nuuk
Kalaallit Nunaanni Rigsombudsmandi
Telefon: (+299) 32 10 01
Telefax: (+299) 32 41 71
E-mail: [email protected]
www.rigsombudsmanden.gl
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2
Grønlands Økonomiske Råd skønnede i oktober, at væksten i BNP steg til 3,6 pct. i 2018.
Væksten ventes at blive 2,2 pct. i 2019 og 3,3 pct. i 2020.
Det grønlandske fiskeri tegner sig for mere end 95 pct. af vareeksporten fra Grønland, og
halvdelen af eksporten udgøres af rejer. Verdensmarkedspriserne på rejer er i de seneste år
fordoblet i forhold til 2010. Rejefiskeriet er MSC-certificeret (dvs. anerkendt som
bæredygtigt af Marine Stewardship Council), hvilket fremmer muligheden for at afsætte
rejerne internationalt. MSC-certificeringen forudsætter, at kvoterne overordnet set følger
den biologiske rådgivning.
Den gunstige udvikling i fiskeriet har medført en stigning i landskassen indtægter fra
ressourceafgifter. Indtægten fra ressourceafgifter var 425 mio. kr. i 2018, svarende til 18
pct. af landskassens indtægter. Nationalbanken noterer i analysen, at den stærke
afhængighed af indtægter fra fiskeriet gør den grønlandske økonomi sårbar over for en
ugunstig udvikling i fangstmængder eller priser.
Det bemærkes i artiklen, at der er et udbredt ønske i Grønland om større selvstændighed i
forhold til Danmark, uden at levestandarden forringes nævneværdigt. Det er vanskeligt at
realisere og forudsætter bl.a. et bredere erhvervsgrundlag og fokus på effektivitet og
holdbarhed i både den offentlige og private sektor, især i fiskeriet.
Da statens tilskud udgør lidt over halvdelen af landskassens indtægter, skal andre indtægter
hæves væsentligt for at realisere ønsket om at blive uafhængig af statens tilskud.
Nationalbankens analyse kan hentes på www.nationalbanken.dk
Grønlandsbanken stopper ny finansiering af jollefiskeriet
Nationalbanken peger i ovennævnte analyse på, at mens det havgående fiskeri efter
hellefisk i lighed med rejefiskeriet er MSC-certificeret, kan der rejses tvivl om
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
3
bæredygtigheden i det indenskærs hellefiskefiskeri. De politisk fastsatte kvoter har
igennem flere år ligget over den biologiske rådgivning, og størrelsen på de fangede fisk
bliver stadigt mindre, hvilket tolkes som et udtryk for, at fiskeritrykket er for højt. Der er
samtidig sket en stor stigning i antallet af udstedte licenser.
På baggrund af disse forhold har Grønlandsbanken meddelt, at banken vil stoppe for udlån
til ny joller og udskiftning af materiel til jollefiskeriet. Det er bankens opfattelse, at der er
for mange og for små enheder i fiskeriet, og at det kystnære jollefiskeri under de
nuværende forhold hverken er økonomisk eller biologisk bæredygtigt.
Grønlandsbankens beslutning medførte reaktioner fra såvel erhvervet som på politisk
niveau. Naalakkersuisoq for fiskeri, Jens Immanuelsen, medgav i en udtalelse til avisen
Sermitsiaq, at kapaciteten i jollesegmentet i det kystnære fiskeri efter hellefisk er for stor,
og at der er uoverensstemmelse mellem mængden af fisk og antallet af fiskere. På denne
baggrund udtalte han bekymring for udviklingen. Naalakkersuisoq udtalte, at der er behov
for en grundlæggende revision af det kystnære fiskeri efter hellefisk og fastslog, at dette
indgår i opdraget til fiskerikommissionen:
”Vi
må sikre et erhverv, der er bæredygtigt både
økonomisk og biologisk. Departementet har udarbejdet udkast til ny
hellefiskebekendtgørelse, der adresserer flere nuværende udfordringer. Derudover
arbejder fiskerikommissionen særskilt med forvaltningen af det kystnære hellefisk, og jeg
ser frem til kommissionens anbefalinger på området.”
Fisker- og fangerforeningen i Ilulissat anerkendte Grønlandsbankens beslutning som
rettidig omhu og fandt, at banken tog et nødvendigt skridt, som ville tjene til at beskytte
erhvervet. Heroverfor blev bankens beslutning skarpt kritiseret af Siumuts politiske
ordfører, Karl Kristian Kruse, der fandt, at der var tale om en
”voldsom
indblanding i vort
samfund”.
Karl Kristian Kruse er tidligere naalakkersuisoq for fiskeri og arbejdede i denne
egenskab bl.a. for en spredning af ejerskabet i fiskeriet. Fra dette udgangspunkt forudså
han, at Grønlandsbankens beslutning vil føre til, at de store aktører i fiskeriet får en endnu
større bid af kagen:
”Siumuts
politik frem til i dag har altid været at sikre, at så mange
mennesker som muligt i samfundet skal have glæde og mulighed for at deltage i fiskeriet
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2103259_0004.png
4
som erhverv, hvor denne udelukkelsesmanøvre vil betyde, at samfundets ressourcer kun vil
udnyttes og ejes af ganske få.”
Skridt mod afskaffelse af kvotefri zoner
Naalakkersuisoq for fiskeri, Jens Immanuelsen, oplyste på et pressemøde den 31. oktober,
at Naalakkersuisut har til hensigt at afskaffe de kvotefrie zoner ved Uummannaq,
Upernavik og i Diskobugten og agter at inddele hele kysten i forvaltningsområder.
Naalakkersuisoq udtalte, at kvoterne over fire år skal tilpasses den biologiske rådgivning,
så det indenskærs fiskeri kan blive bæredygtigt. Ændringen skal efter planen ske pr. 1.
januar 2020. Forslaget om at afskaffe de kvotefrie områder og oprette nye
forvaltningsområder er i høring indtil den 22. november.
Torskefiskeriet udfordret
Ny tal fra Grønlands Statistik viser, at torskefiskeriet ved Grønlands vestkyst er i
tilbagegang. På landsplan er indhandlingen af torsk faldet fra 30.000 tons i de første ni
måneder af 2016 til omkring 19.000 tons i samme periode i år, svarende til et fald på 37
procent.
Grønlands Naturinstitut har i de seneste fem år peget på, at biomassen har været faldende,
og at der mangler en generation af torsk. Den biologiske rådgivning har derfor været
konservativ, men kvoterne er løbende blevet fastsat højere end den biologiske rådgivning. I
2018 anbefalede Naturinstituttet således en kvote på 13.952 tons torsk indenskærs på
Vestkysten. Naalakkersuisut fastsatte kvoten til 36.500 tons, og der blev fisket 22.289 tons
torsk. Anbefalingen for 2019 lød på 14.500 tons torsk, og Naalakkersuisut fastsatte kvoten
til 30.000 tons.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
5
Bygden Kangaatsiaq er særlig ramt af nedgangen. I 2017 blev der indhandlet ca. 5.000 tons
torsk til Royal Greenlands fabrik i bygden, mens der i 2019 kun er indhandlet knap 1.000
tons torsk. Fabrikkens medarbejdere har derfor været hjemsendt i længere perioder.
Udenrigsforhold
Arctic Circle Assembly
Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen og naalakkersuisoq for udenrigsanliggender,
Ane Lone Bagger, deltog i oktober i Arctic Circle Assembly i Reykjavik.
Kim Kielsen talte under åbningssessionen og pegede i sin tale bl.a. på vigtigheden af, at
udvikling i Arktis sker på et bæredygtigt grundlag og i respekt for natur og miljø. Han
lagde vægt på, at Grønland er åben for samarbejde med andre lande. Dette budskab blev
også fremført af Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger, som sammen med repræsentanter for
grønlandsk erhvervsliv var talere under sessionen
”Greenland –
open for business”. Ane
Lone Bagger beskrev Grønlands kompetencer under selvstyreordningen og præsenterede
Naalakkersuisuts initiativer vedrørende infrastrukturinvesteringer, turisme og råstoffer og
opfordrede på dette grundlag til internationale investeringer i Grønland.
Arctic Circle er grundlagt af Islands tidl. præsident Ólafur Ragnar Grímsson sammen med
bl.a. tidl. formand for Naalakkersuisut Kuupik Kleist. Organisationen, der er baseret i
Reykjavík, sigter på at facilitere dialog mellem politikere, erhvervsliv, videnskaben,
oprindelige folk og andre interessenter i udviklingen i Arktis, primært med fokus på
klimaforandringernes betydning for udviklingen. På årets assembly deltog ca. 2000
deltagere fra 60 lande.
Udenrigsminister Jeppe Kofod i Nuuk
Udenrigsminister Jeppe Kofod besøgte Nuuk i dagene 21.-23. oktober. Besøget fulgte op
på tidligere udmeldinger fra statsministeren om en mere aktiv rolle for Grønland og
Færøerne i udenrigs- og sikkerhedspolitikken. Det fremgår af en fælles pressemeddelelse,
at udenrigsministeren og naalakkersuisoq under besøget havde indledende drøftelser om,
hvordan der kan ske en konkret styrkelse af samarbejdet i rigsfællesskabet om udenrigs- og
sikkerhedspolitik. Endvidere drøftedes samarbejdet om udarbejdelse af en ny arktisk
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2103259_0006.png
6
strategi for kongeriget til erstatning for den eksisterende, som udløber i 2020, samt en
række konkrete emner, herunder Grønlands partnerskabsaftale med EU.
I den fælles pressemeddelelse vurderede udenrigsministeren, at der havde været tale om en
god første drøftelse af,
”hvordan
vi kan virkeliggøre regeringens mål om at sikre et
ligeværdigt, positivt og styrket samarbejde i Rigsfællesskabet. Stærke fællesskaber skaber
man med gensidig åbenhed og
respekt.”
Naalakkersuisoq gav udtryk for, at hun så positivt
på regeringens initiativ, og hun så frem til samarbejdet om at udvikle relationen. Hun slog
samtidig fast, at man fra grønlandsk side lagde vægt på medinddragelse i spørgsmål om
Arktis:
(..)”det
er os der er den arktiske del af Kongeriget. Det er således os, der mærker
de ændringer, der sker i Arktis og de hertil hørende konsekvenser. Det er derfor afgørende
for Naalakkersuisut, såfremt vi skal være medejere af strategien, at en ny arktisk strategi
for Kongeriget tager højde for Grønlands interesser.”
Chefen for den amerikanske kystvagt i Grønland
(Foto: Arktisk Kommando)
Chefen for den amerikanske kystvagt, admiral Karl Schultz, besøgte i starten af oktober
Arktisk Kommando i Kangerlussuaq og Nuuk. Hovedvægten for besøget lå på styrket
samarbejde mellem AKO og USCG gennem udvikling af øvelser og operative
samarbejder, men der indgik også møder på embedsmandsplan mellem den amerikanske
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2103259_0007.png
7
delegation og repræsentanter for selvstyret inden for områder som beredskab,
fiskerikontrol og fiskeripolitik.
Chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Kim Jesper Jørgensen, udtalte efter besøget:
”Arktisk Kommando hilser et tættere samarbejde med den amerikanske kystvagt
velkomment. Søredninger og suverænitetshævdelse er en helt central del af vores
kerneopgaver. Samarbejde med netop kystvagten giver derfor rigtig god mening.”
Amerikansk delegation i Nuuk
En større amerikansk delegation under ledelse af rådgiver Thomas Ulrich Brechbuhl og
ambassadør Carla Sands besøgte Grønland på en orienteringsrejse den 22.-24. oktober. I
delegationen indgik embedsmænd fra USAs udenrigsministerium, forsvarsministerium og
NSC. En repræsentant for Udenrigsministeriet ledsagede delegationen under opholdet i
Grønland.
(Foto: Naalakkersuisut)
Delegationen havde møder med Formanden for Naalakkersuisut, naalakkersuisoq for
Finanser, naalakkersuisoq for Råstoffer og Arbejdsmarked, naalakkersuisoq for Erhverv,
Energi og Forskning samt naalakkersuisoq for Uddannelse, Kultur, Kirke og
Udenrigsanliggender. Det fremgår af selvstyrets pressemeddelelse om besøget, at da der
var tale om et orienteringsbesøg, blev der givet overordnede præsentationer om muligheder
for samarbejde, investering og handel, men der blev ikke indgået konkrete aftaler.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
8
Naalakkersuisoq Ane Lone Bagger udtalte i forbindelse med besøget:
”Vi har haft gæster
fra den amerikanske administration flere gange i år, særligt ambassadør Carla Sands har
været på hyppigt besøg. Vi har i år set en større og større interesse for vores land fra
amerikansk side, og vi oplever en villighed til at samarbejde mere med os. Vi er glade for
denne nye udvikling, og ser frem til at se om den amerikanske interesse vil føre til reelle
resultater. Når Naalakkersuisut mødes med amerikanerne, på alle niveauer, understreger
vi hvor vigtigt det er for Grønland at få reelle fordele ved amerikansk tilstedeværelse ved
Thule Air Base, herunder særligt i forhold til servicekontrakten. Dette har vi gentaget over
for rådgiver Brechbuhl og hans delegation.”
I en særskilt pressemeddelelse fra naalakkersuisoq for råstoffer om mødet med den
amerikanske delegation hed det, at man havde præsenteret en række ønsker og forslag på
råstofområdet, som ville være 'til gavn for Grønland og dens befolkning'. Denne
formulering gav anledning til et skriftligt spørgsmål fra formanden for IA, Múte Bourup
Egede, som ønskede oplyst, hvilke ønsker, det drejede sig om. I begrundelsen for det
skriftlige spørgsmål hedder det bl.a.:
”Kampen
om Arktis som desværre også fører en
opgradering af militæret med sig maner til megen forsigtighed. Og vi skal passe på med
ikke at tage forhastede beslutninger i kølvandet på den store interesse fra stormagterne
med efterfølgende tilbud. Det er nødvendigt med en fornuftig tilgang, hvor den
grønlandske befolknings interesser bliver beskyttede. Og hvis Naalakkersuisut har taget
konkrete tiltag skal dette ske med inddragelse af andre, for dette handler om borgernes
fremtid.”
Naalakkersuisoq for råstoffer oplyste i øvrigt i besvarelsen, at man havde drøftet
muligheder for samarbejde med USA på følgende områder:
” (1) Geovidenskabelige undersøgelser mhp. at forbedre kendskabet til Grønlands
mineralpotentiale, tiltrække efterforskningsinvesteringer og ultimativt øge potentialet for
fremtidige mineprojekter i Grønland.
(2) Erfaringsudveksling vedr. behandling og præsentation af mineraldata.
(3) Markedsføring af Grønlands mineralpotentiale overfor udvalgte selskaber og bredt på
mineralmesser i USA.
(4) Styrkelse af det faglige niveau på mineralområdet via bl.a. ph.d.- stipendiater i USA
”.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
9
Det understregedes i besvarelsen, at der ikke var indgået konkrete aftaler.
Vestnordisk Råd
Grønland var ultimo oktober vært for Vestnordisk Råds årsmøde. Tema for årets møde var
”Vestnorden og havet”. I mødet deltog på ministerniveau Islands
fiskeriminister Kristján
Þór Júlíusson og naalakkersuisoq Ane Lone Bagger.
Vestnordisk råd er et samarbejdsorgan mellem parlamentarikere fra Island, Færøerne og
Grønland. Rådet består af 18 medlemmer, seks fra hvert medlemsland, og fungerer som et
supplement til de tre landes arbejde i Nordisk Råd. Samarbejdet har eksisteret siden 1985.
Sociale forhold
Samarbejde om udsatte børn og unge
Social- og indenrigsminister Astrid Krag besøgte Nuuk i begyndelsen af oktober. I
forbindelse med besøget underskrev hun sammen med naalakkersuisoq Martha Abelsen
kommissorium for det grønlandsk-danske tværgående samarbejde om en styrket indsats for
udsatte børn og unge i Grønland.
Formålet med arbejdet er, jf.
kommissoriet, ’at analysere og udarbejde langsigtede
løsningsforslag og anbefalinger til, hvordan forholdene for udsatte børn og unge i Tasiilaq
og resten af Grønland kan forbedres’. Arbejdet skal ledes af en styregruppe med
repræsentanter for selvstyrets departement for sociale anliggender og justitsområdet,
social- og indenrigsministeriet og justitsministeriet. Arbejdes struktureres efter tre spor
med fokus på hhv. forhold af betydning for barnet, forhold af betydning for voksne, som er
krænkere eller udøver omsorgssvigt, og den brede, forebyggende indsats. Styregruppen
skal afgive en foreløbig rapport til Naalakkersuisut og regeringen inden udgangen af 2019,
og arbejdet afsluttes med en endelig rapport med anbefalinger og løsningforslag, som
ventes at foreligge før sommeren 2020.
Folketinget afsatte i september 5,3 mio. kr. til akut hjælp på området. Midlerne anvendes
til et
akutteam af fagpersonale, der kan hjælpe Kommuneqarfik Sermersooq med
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
10
sagsbehandlingen og med at yde behandling i Tasiilaq, og skal også dække analyse af
plejefamilieområdet i Grønland.
Reaktioner i Tasiilaq
Det stærke fokus på Tasiilaq har vakt modsatrettede følelser i byen. Man er på den ene side
taknemmelig og fortrøstningsfuld over den stærkt tiltrængte hjælp; men på den anden side
er mange borgere pikerede over, at der alene tales om byen som et dystopisk samfund,
befolket af krænkere, misbrugere og voldsmænd. En gruppe borgere havde derfor i midten
af oktober indkaldt til en demonstration, og initiativgruppen har yderligere taget skridt til at
etablere en forening, der skal samle de positive kræfter og sætte fokus på positive ting i
Tasiilaq. Foreningen får navnet ”Tasiilaq Nuan’” – ”Dejlige Tasiilaq”. Medlem af
Inatsisartut Laura Táunâjiik Uitsikitiseq (Siumut), der er borger i byen, er blandt
initiativtagerne til foreningen. Hun udtaler til Grønlands radioavis, at formålet med
foreningen er at skabe fremskridt og fokus på kampen for det gode liv, og man ikke søger
at skjule eller skønmale den sociale virkelighed.
Uddannelse og forskning
Forsvarsakademiet og Ilisimatusarfik i samarbejde
Forsvarsakademiet gennemførte først i oktober sin årlige signaturkonference i Nuuk, i
samarbejde med Grønlands universitet, Ilisimatusarfik. Emnet for konferencen var den
sikkerhedspolitiske situation i Arktis.
Der blev i forbindelse med konferencen afholdt et åbent arrangement for interesserede
borgere. Arrangementet var særdeles velbesøgt, idet mere end 200 borgere var mødt frem
for at høre om den aktuelle situation og Grønlands rolle og muligheder i sammenhængen.
En konklusion på konferencen og borgermødet var, at der er behov for opbygning af en
øget sikkerhedspolitisk kompetence i Nuuk. Som opfølgning herpå har Forsvarsakademiet
og Ilisimatusarfik aftalt et fremadrettet samarbejde om videndeling om arktiske spørgsmål.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2103259_0011.png
11
Samarbejdet vil omfatte muligheder for udveksling og efteruddannelse mellem
institutionerne.
Infrastruktur
Lufthavnsbyggeri indledt
Indledningen til byggeriet af ny lufthavne blev 16. oktober blev markeret med et brag, idet
formand for Naalakkersuisut sammen med den 8-årige Inooraq Heinrich Larsen udløste
den første sprængning.
(Foto: KNR)
Kalaallit Airports forventer, at lufthavnene i Nuuk og i Ilulissat planlægges at stå færdige i
slutningen af 2023, hvilket også gælder for den regionale lufthavn i Qaqortoq. Byggeriet
udbydes efter planen i 2020.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2103259_0012.png
12
Uummannaq uden vand
Uummannaq by, som har knap 1.500 indbyggere, har været uden brugbar vandforsyning i
perioden 20. september
–
21. oktober. Problemet opstod, da en medarbejder tog fejl af klor
og transformerolie, hvorved vandværket og hele ledningsnettet blev forurenet. Byens to
fiskefabrikker måtte lukke i perioden, og borgerne blev forsynet med vand fra Aasiaat og
Ikerasak, der blev sejlet til byen og placeret ved vandposter, som borgerne kunne hente fra.
Der blev også hentet og uddelt isskosser fra havnen.
Energiforsyningsselskabet Nukissiorfiit kunne allerede 9. oktober meddele, at vandværket
atter producerede rent vand, men ledningsnettet var fortsat forurenet, og først den 21.
oktober besluttede Departement for Natur og Miljø i samråd med landslægen at frigive
vandet i ledningsnettet til brug for bad, tøjvask, opvask og rengøring. Vandet i
ledningsnettet må fortsat ikke bruges som drikkevand.
Navne
Æresdoktor
Biskop over Grønlands Stift
Sofie Petersen
blev ved Grønlands
Universitets, Ilisimatusarfiks, årsfest i september hædret med en
æresdoktorgrad.
Biskoppen blev tildelt ærestitlen på grund af den store betydning,
hun har haft for udviklingen af Grønlands kirke og kultur, såvel
som for Grønlands internationale engagement.
Sofie Petersen har bl.a. stået i spidsen for en nyoversættelse af bibelen til grønlandsk.
Sofie Petersen er født i Maniitsoq i 1955 og er cand.theol fra Københavns Universitet
1986. Hun har virket som biskop over Grønlands Stift siden 1995.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 13: Indberetning november 2019 fra Rigsombudsmanden i Grønland
2103259_0013.png
13
Rink-medaljen
Direktør
for
Grønlands Naturinstitut, Pinngortitaleriffik,
Klaus Nygaard
er af Det Grønlandske Selskab hædret
med Rink-medaljen. Rink-medaljen uddeles til personer,
der på en særlig måde har ydet bidrag til den
videnskabelige forskning i Grønland, eller som på en anden måde har gjort en
betydningsfuld indsats for det grønlandske samfund.
I sin tale til prismodtageren lagde formanden for Det Grønlandske Selskab, Johnny
Fredericia, vægt på Klaus Nygaards rolle som inspirator og drivende kraft i udviklingen af
Naturinstituttet, som Nygaard har været direktør for siden dets etablering i 1995.
Formanden fremhævede, at Nygaard har bidraget til skabelsen af det mest betydningsfulde
forskningsinstitut i Grønland, og at han har formået at skabe politisk opbakning til og
accept af instituttets biologiske rådgivning.
Klaus Nygaard var før etableringen af Grønlands Naturinstitut direktør for Grønlands
Fiskeriundersøgelser, der indgik i instituttet ved dets oprettelse.
Rink-medaljen har navn efter geograf, geolog, grønlandsforsker og tidligere inspektør over
Sydgrønland Heinrich Johannes Rink, der kom til Grønland i 1848 og havde stor betydning
for udviklingen i Grønland.
Kommunaldirektør
Tidl. MF og medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit,
Juliane Henningsen,
tiltræder medio november som
kommunaldirektør i Qeqqata Kommunia, der omfatter
byerne Sisimiut og Maniitsoq samt 6 bygder, herunder Kangerlussuaq.
Juliane Henningsen kommer fra en stilling som direktør i Arctic Circle Business, som har
fokus på erhvervsudvikling i Qeqqata Kommunia.
Mikaela Engell