Grønlandsudvalget 2019-20
GRU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2097259_0001.png
A NA LYS E
DANMARKS
NATIONALBANK
G RØ N L A N D S K Ø KO N O M I
3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9 — N R . 2 1
Stærk fremgang,
men reformer
er nødvendige
Stort pres på arbejdsmarkedet
Godt fiskeri til høje priser er den vigtigste år-
sag til den store økonomiske fremgang. Poten-
tialet ved råstofudvinding og turisme venter
på at blive indfriet. Ledigheden er meget lav,
og presset på arbejdsmarkedet stort.
INDHOLD
3
GO DT FISKERI TI L
H ØJE PRI SER
FI SKERI KOMMISSIO N
O G R ESSOU RCE-
AFGIFT ER
ERH VERVSU DV IKLI NG
O G Ø GET SELV STÆN-
D IGHED
ARB E J DSST YRKENS
KVALIFI KATI ONER
NYE LUFTH AV NE OG
DER ES FI NANSI ERI NG
4
5
Lufthavnsprojekter vil øge presset
Store investeringer i tre lufthavne er ved at bli-
ve ført ud i livet. Hensigten er at forbedre infra-
strukturen og erhvervsmulighederne. Byggeriet
vil øge presset på økonomien med risiko for, at
andre projekter bliver udskudt eller væsentligt
dyrere end ventet.
6
6
Selvstændighed og erhvervspolitik
Ønsket om større selvstændighed kombine-
ret med en høj levestandard er vanskeligt at
realisere. Det forudsætter bl.a. et bredere
erhvervsgrundlag og fokus på effektivitet og
holdbarhed i både offentlig og privat sektor.
Holdbarheden indebærer, at alt fiskeri bliver
bæredygtigt, og at de offentlige finanser ind-
rettes på, at indtægterne fra fiskeriet er stærkt
svingende.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
2097259_0002.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
2
Den gunstige udvikling i Grønlands økonomi fort-
sætter med fremgang i indkomster og beskæftigelse.
Det skyldes især større fangster af fisk og skaldyr,
der er solgt til gode priser, men der har også været
fremgang i såvel det private som det offentlige
forbrug og i investeringerne.
I de kommende år vil der blive foretaget store inve-
steringer i lufthavne. Det øger risikoen for overop-
hedning af økonomien. I 2014-17 voksede økonomi-
en realt med lidt under 2,5 pct. om året. Grønlands
Økonomiske Råd skønner i sin rapport fra oktober,
at væksten i bruttonationalproduktet, BNP, steg til
3,6 pct. i 2018 og bliver 2,2 pct. i 2019 stigende til
3,8 pct. i 2020, se tabel 1.
Fremgangen har medført mangel på arbejdskraft
på mange områder, fagligt som geografisk. Arbejds-
løsheden opgøres ikke løbende, men på baggrund
af de foreliggende indikatorer beregner Økonomisk
Råd, at arbejdsløsheden – opgjort omtrent som i
Danmark – er faldet fra mere end 10 pct. af arbejds-
styrken i 2014 til mindre end 4 pct. i 2019. Manglen
på arbejdskraft er i mange tilfælde søgt afhjulpet
ved at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, herunder
også ufaglært.
De offentlige finanser afspejler den gunstige
konjunktursituation via stigende indtægter fra
skatter og afgifter. Med 2014 som en undtagelse
har der i de senere år været overskud på drifts-
og anlægssaldoen, selv om der generelt har været
budgetteret med balance.
Selvstyret og dets forgænger, hjemmestyret, har
gennem en længere årrække været tilbageholdende
med at stifte offentlig gæld. Derfor har gældens an-
del af økonomien været aftagende. Selvstyret, kom-
munerne og de selvstyreejede aktieselskaber havde
ved udgangen af 2018 en rentebærende bruttogæld
på ca. 19 pct. af BNP, mens den rentebærende netto-
gæld var ca. 5 pct. Til sammenligning var den danske
ØMU-gæld, som dækker over nogenlunde de samme
ting som den rentebærende bruttogæld, på 34 pct.
af BNP.
Fakta om Grønland
Valuta
Folketal (antal, primo 2019)
heraf i Nuuk (hovedstad)
Befolkning 18-65 år
Beskæftigelse
1
(2017)
Ledighed
2
(2017)
BNP (mia. kr., 2017)
pr. capita
3
(1.000 kr.)
Boks 1
Danske kroner
55.992
17.984
36.584
24.922
1.858
18,5
331,2
Kilde: Grønlands Statistik, Danmarks Statistik og egne
beregninger.
1.
Gennemsnit af månedstal.
2.
Tilnærmet OECD-definition, gennemsnit af månedstal.
3.
Til sammenligning var BNP pr. capita i Danmark
ca. 377.700 kr. i 2017.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
2097259_0003.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
3
Stærk fremgang i den grønlandske økonomi
2013
BNP
Import af varer og tjenester
Forsyning i alt
Privat forbrug
Offentligt forbrug
Bruttoinvestering
heraf råstofefterforskning
heraf bygninger og anlæg
Eksport af varer og tjenester
-1,3
-6,6
-3,4
-1,1
4,1
-20,7
-49,2
-21,1
2,4
2014
4,7
-11,5
-1,2
0,6
-0,2
-21,9
-52,7
-11,0
11,8
2015
-2,5
1,7
-1,1
0,2
-0,6
10,2
44,5
19,7
-9,9
2016
1
6,0
8,2
6,7
1,2
1,5
9,3
-46,8
9,8
16,9
2017
1
1,0
-5,5
-1,0
2,4
3,5
-2,9
-36,8
-0,4
-7,6
2018
2
3,6
7,3
4,8
2,4
1,8
5,9
31,8
3,3
11,3
2019
2
2,2
21,1
8,6
2,6
0,7
37,7
17,8
11,1
4,5
Tabel 1
2020
2
3,8
-2,6
1,4
2,6
0,7
0,6
6,5
34,5
1,6
Anm.: Forsyningsbalancen, årlig realvækst i procent.
Kilde: Grønlands Statistik og Økonomisk Råd.
1.
Foreløbige tal.
2.
Økonomisk Råds skøn.
Godt fiskeri til høje priser
Det nuværende opsving er skabt af fremgang i
fangst og forarbejdning af fisk og skaldyr. Fiskeriet
er det altdominerende eksporterhverv i Grønland.
Omkring 95 pct. af vareeksporten stammer fra fiske-
riet, og heraf er næsten halvdelen rejer, som derfor
økonomisk set er den vigtigste art i det grønlandske
fiskeri.
Priserne på
rejer
har i nogle år været forholdsvis
stabile på et niveau, der er dobbelt så højt som
prisniveauet i 2010, se figur 1.
Samtidig har der, fra et lavpunkt i 2015, været
fremgang i fangsterne af rejer, se figur 2. I 2018 steg
fangsterne med 10 pct. sammenlignet med 2017.
I 1. halvår 2019 fortsatte fremgangen med uændret
styrke. Fiskeriet af rejer er MSC-certificeret som
bæredygtigt. Mange af de store opkøbere af fisk og
skaldyr vil kun købe produkter, der opfylder det krav.
Certificeringen indebærer, at de politisk fastsatte
kvoter med små variationer følger den biologiske
rådgivning og dermed den aktuelle viden om det
holdbare niveau for fiskeriet på længere sigt.
Hellefisk
er den næstvigtigste art i det grønlandske
fiskeri. Den fanges både til havs og tæt på kysten.
Høje fiskepriser
Indeks, 2010 = 100
250
230
210
190
170
150
130
110
90
70
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Rejer
Hellefisk
Torsk
Figur 1
2019
Anm.: Seneste observation er 1. kvartal 2019.
Kilde: Grønlands Statistik.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
2097259_0004.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
4
Det havgående fiskeri er i lighed med rejefiskeriet
MSC-certificeret. Det kystnære fiskeri, der ikke er
MSC-certificeret, sker fra åbne joller eller små både
– om vinteren også fra snescooter og hundeslæde.
Det kystnære fiskeri har stor betydning i mange lo-
kalområder, især i Diskobugten og områder længere
mod nord. Størrelsen af de kystnære kvoter berører
umiddelbart mange husstande og er derfor et poli-
tisk ømtåleligt spørgsmål, hvis betydning formentlig
er blevet større som følge af en kraftig stigning i
antallet af udstedte licenser til dette fiskeri.
I 2018 steg fangsterne af hellefisk i grønlandsk
farvand med 15 pct. efter et tilsvarende fald i 2017.
Det afspejler overvejende en meget streng vinter det
år. I 1. halvår af 2019 var fangsterne lidt højere end i
samme periode i 2018.
Bestandene af hellefisk udvikler sig forskelligt på det
åbne hav og tæt på kysten. Den biologiske rådgivning
for 2019 for det havgående fiskeri i Davisstrædet og
Baffinbugten blev øget med mere end 10 pct., mens
rådgivningen for de kystnære områder blev sat ned
med 10-20 pct. afhængigt af område. I de fleste kyst-
nære områder bliver de fangede fisk stadig mindre
år for år, og det anser biologerne som et sikkert tegn
på, at fiskeritrykket er for højt. Naalakkersuisut, den
grønlandske regering, har udtrykt bekymring for
denne udvikling og annonceret, at man over nogle
år vil bringe kvoterne tættere på rådgivningen. På
kort sigt er man dog gået den anden vej. Da kvoterne
for året 2019 i Diskobugten var ved at være opfisket
tidligt i september, blev kvoterne forhøjet af hensyn til
beskæftigelsen.
Fangsterne af
torsk
faldt med 19 pct. i 2018 efter en
ubrudt stigning i en årrække frem til 2016. Fiskeriet
har hele tiden oversteget den biologiske rådgivning,
som ønsker at sikre, at der bliver opbygget en gyde-
bestand. Faldet i fangsterne er fortsat i 2019.
Alt i alt er der fremgang i fiskeriet, vel at mærke til
gode priser. Den gode indtjening betyder, at den
havgående flåde moderniseres via import i 2019
af formentligt seks nye trawlere, som hver koster
trecifrede millionbeløb. Trawlerne er hovedårsagen
til den store stigning i investeringer og import i 2019
i tabel 1.
Der er tendens til, at der finder overfiskeri sted i dele
af det fiskeri, der ikke er MSC-certificeret. Det medfører,
at indtrykket af fremtidens fiskeri nødvendigvis må
være blandet. Hvis der skal fiskes mindre i nogle
Fremgang i fangsterne
Tons
120.000
100.000
80.000
60.000
40.000
20.000
0
2012
2013
2014
2015
2016
2017
Hellefisk
Torsk
Rejer
Figur 2
2018
Kilde: Grønlands Statistik.
geografiske områder, vil beskæftigelsen ved fiskeriet
falde. Den aktuelle mangel på arbejdskraft bety-
der dog, at det vil være muligt for mange at finde
beskæftigelse i andre brancher, hvis de forlader
fiskeriet.
Fiskerikommission og
ressourceafgifter
Et stort politisk flertal har støttet nedsættelse af en
fiskerikommission. Kommissionen er bredt sammen-
sat med en jurist som formand, to uvildige medlem-
mer med indsigt i fiskeriøkonomi og -forvaltning
samt ni medlemmer med erhvervs- og organisations-
interesser. Af kommissoriet fra marts 2019 fremgår
det bl.a., at kommissionens forslag skal have som
mål, at der opnås ”størst muligt langsigtede sam-
fundsøkonomiske udbytte af fiskeriet på et bæredyg-
tigt grundlag”. Det indebærer videre, at fiskeriet skal
være biologisk bæredygtigt i fremtiden med lige-
vægt mellem fiskerflådens kapacitet og dens fiskeri-
muligheder på længere sigt. Kommissionen ventes
at afslutte sit arbejde i juni 2020 med henblik på, at
Naalakkersuisut kan fremlægge et konkret lovforslag
til behandling i efteråret 2020.
Grønland er i dag et globalt foregangsland med hen-
syn til at anvende afgifter på fangst af fisk og skaldyr.
Ressourceafgifterne er udformet, så der skal betales
en afgift pr. kg fangst, hvor afgiftssatsen afhænger af
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
5
markedsprisen på produktet. Jo højere pris, jo højere
afgift for alle deltagere i fiskeriet. Den gældende, og
i henhold til reglerne også den højest mulige, afgifts-
sats er 17,9 pct., som gælder, så længe eksportprisen
på produktet overstiger 29 kr. pr. kg. Falder eksport-
prisen under 17 kr. pr. kg, falder afgiftssatsen til 5 pct.
Hvis priserne er høje, sikrer afgiften således, at hele
samfundet får del i en overnormal indtjening, som
skyldes, at samfundet har tildelt et fartøj adgang til
at fiske en bestemt mængde af en begrænset natur-
ressource. Ud over ressourceafgift betaler deltagerne
almindelig skat af fartøjets overskud efter ressource-
afgift, ligesom de ansatte beskattes på lige fod med
andre lønmodtagere.
Den gunstige udvikling i fiskeriet i de senere år har
indebåret, at indtægterne fra ressourceafgifter er
gået fra 22 mio. kr. i 2010 til 425 mio. kr. i 2018. Sid-
ste års ressourceafgifter svarer til 18 pct. af selvsty-
rets indtægter fra skatter og afgifter og 6 pct. af de
samlede indtægter.
Ressourceafgifterne er således blevet en særdeles
vigtig indtægtskilde for det grønlandske samfund. Det
indebærer, at de offentlige finanser i stigende grad
er blevet afhængige af, at priserne på fisk og skaldyr,
som fastlægges på verdensmarkedet, forbliver høje.
Økonomisk Råd har regnet på, hvordan det ville
have påvirket de offentlige finanser i 2018, hvis
priserne havde været 20 pct. lavere, end det var
tilfældet, ved uændrede fiskede mængder. Resul-
tatet er, at de offentlige indtægter ville have været
232 mio. kr. lavere. Dette beløb inkluderer ud over
mindskede ressourceafgifter på 113 mio. kr. det
umiddelbare fald i selskabs- og indkomstskatter, men
der er ikke taget hensyn til de afledte konsekvenser
af en svagere økonomi på forbrug, investeringer og
fiskeriets følgeerhverv. På den baggrund er det tyde-
ligt, at det realiserede overskud i 2018 på 133 mio.
kr. på drifts- og anlægskontoen ville være vendt til et
tydeligt underskud, hvis prisfaldet havde fundet sted.
Den offentlige økonomi er derfor meget sårbar over
for fangstmængderne eller udviklingen i priserne på
fisk og skaldyr. Denne afhængighed er helt enkelt et
grundvilkår for den grønlandske økonomi.
Hvis fiskeriet udvikler sig ugunstigt, er der betydelig
risiko for, at den økonomiske politik skal strammes
– enten ved at hæve skatter og afgifter eller ved at
skære ned på nogle af de store udgiftsposter. Dette
scenarie kan modvirkes ved at opbygge stødpuder,
mens priserne som nu er høje. Prisfald af den nævn-
te, men også hypotetiske, størrelsesorden er klart
inden for det historiske erfaringsområde, selv om
der her og nu ikke er tegn på et stærkt prisfald.
Økonomisk Råd har desuden beregnet, at det er
nødvendigt permanent at styrke de offentlige finan-
ser med omkring 1 mia. kr. årligt i de kommende
10-15 år for at sikre en holdbar økonomisk udvikling.
Dette finanspolitiske holdbarhedsproblem mangler
at blive håndteret konkret. Almindelig forsigtighed
tilsiger, at der opbygges reserver i disse år med
gunstigt fiskeri og høj beskæftigelse.
Erhvervsudvikling og øget
selvstændighed
Der er et udbredt ønske i Grønland om større selv-
stændighed i forhold til Danmark, uden at leve-
standarden forringes nævneværdigt. Loven om
selvstyre beskriver bl.a. de funktioner, som vare-
tages af staten, og som kan overtages af selvstyret.
Det drejer sig især om politi, retsvæsen og forsvar.
Staten afholder udgifter på de områder, selvstyret
ikke har overtaget, men godt kan overtage, for
omkring 1 mia. kr. årligt. Overtager selvstyret et
sagsområde fra staten, ændrer det ikke ved statens
tilskud til Grønland, bloktilskuddet. Men det vil blive
sat ned, hvis der kommer indtægter fra råstofud-
vinding over en tærskelværdi.
Da bloktilskuddet udgør lidt over halvdelen af selv-
styrets samlede indtægter, skal andre indtægter
hæves væsentligt for at realisere et ønske om at
blive uafhængig af bloktilskuddet. Det kan se
umuligt ud. Uden store råstofindtægter kræver det
som minimum et bredere erhvervsgrundlag end det
nuværende samt en højere effektivitet i både den of-
fentlige og den private sektor. Den offentlige sektors
andel af økonomien er meget stor. Det offentlige
forbrug udgjorde således 43 pct. af BNP i 2017 mod
25 pct. i Danmark. Den andel må nødvendigvis falde
og dermed også beskæftigelsen i den offentlige sek-
tor. Skal der skabes et tilsvarende antal private job
til en løn som den grønlandske, der internationalt set
er høj, stiller det store krav til arbejdsstyrkens kvalifi-
kationer i fremtiden. Der er dog sket visse fremskridt
mod et bredere erhvervsgrundlag.
Efter nogle år uden råstofudvinding er der nu to
aktive mineprojekter, der udvinder henholdsvis
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
6
rubiner og aluminiumoxid (anorthosit). Hvert projekt
beskæftiger ca. 30 personer. I løbet af 2020 ventes
den nedlagte guldmine i Sydgrønland desuden
genåbnet for nogle år.
En række andre råstofprojekter nærmer sig også ud-
vindingsstadiet. De udgør vigtige bidrag til en mere
diversificeret erhvervsstruktur, men vil ikke i sig selv
kunne erstatte bloktilskuddet.
Aktiviteten ved efterforskning af råstoffer er også
stigende, men på et langt lavere niveau end i årene
omkring 2010, hvor især et britisk selskab brugte
milliardbeløb på prøveboringer efter olie i havet
vest for Grønland.
Potentialet for øget turisme i Grønland er betydeligt,
og der foretages store private investeringer i hotel-
kapacitet og andre faciliteter med henblik på at kunne
udnytte de muligheder, der opstår, når lufthavnene
i Nuuk og Ilulissat står klar i formentlig 2023, se
afsnittet om lufthavne. Potentialet må som nævnt
anses for stort, men det er ikke blevet realiseret i de
seneste år, hvor væksten i udenlandske hotelgæster,
flypassagerer og landgange fra krydstogtsskibe har
været fraværende eller beskeden.
og uden tvivl også mange af fremtidens. Der er et
stykke vej, før grønlandsk arbejdskraft kan udfylde
størstedelen af de forventede job inden for minedrift
og turisme.
Fundamentet for at hæve arbejdsstyrkens kvalifika-
tioner lægges i folkeskolen. Allerede i dag anvender
Grønland mange ressourcer på folkeskolen, så det
er snarere et spørgsmål om at sikre et godt udbytte
af de mange ressourcer end om at tilføre flere midler.
Nye lufthavne
og deres finansiering
Transportstrukturen til og fra Grønland samt internt i
landet afviger fundamentalt fra forholdene i de fleste
andre lande.
I dag foregår persontransporten til og fra Grønland
kun med fly, ligesom flytrafik dominerer den interne
transport undtagen ved korte afstande, hvor sejlads
spiller en vis rolle. Der eksisterer ikke veje mellem de
enkelte byer og bygder, og et vejnet er som følge
af meget store afstande mellem de beboede steder,
dybe fjorde, høje fjelde og et koldt klima udelukket
som et middel til at binde landet sammen. Det er
derfor indlysende, at lufthavnes placering og størrelse
samt fartplaner har meget stor interesse og let kan
skabe konflikter mellem forskellige regioner i landet.
Næsten alle rejsende til og fra Grønland kommer
gennem lufthavnen i Kangerlussuaq, hvorfra de
flyver med mindre fly til den endelige destination,
for nogle byers vedkommende med mellemlandin-
ger. Kun få passagerer har Kangerlussuaq som en-
deligt rejsemål. Lufthavnen, som blev anlagt af USA
i 1941 til militære formål, har tilstrækkelig længde til
at betjene stort set alle fly. Det er yderst sjældent, at
lufthavnen ikke kan beflyves på grund af dårligt vejr.
I en årrække har det været overvejet at udvide luft-
havnen i Nuuk, så man kunne flyve direkte fra Europa
til Nuuk, som er rejsemålet for de fleste. Fra andre
regioner i Grønland var der dog betænkelighed ved
at gennemføre en sådan struktur.
Inatsisartut, det grønlandske parlament, tog på den
baggrund en principbeslutning i 2015 om at moder-
nisere infrastrukturen og styrke erhvervsudviklingen
i Grønland.
Arbejdsstyrkens kvalifikationer
Der er under alle omstændigheder behov for at øge
udbuddet af kvalificeret arbejdskraft, så man bliver
mindre afhængig af arbejdskraft udefra. Det vil øge
produktiviteten og indkomsten pr. fastboende i
Grønland.
Hvis det behov skal opfyldes, kræver det dels en
stor uddannelsesindsats allerede i folkeskolen eller
tidligere, dels at den enkelte person arbejder flere
timer om året.
Økonomisk Råd har i forbindelse med timeindsatsen
påpeget, at der for mange er et uheldigt samspil
mellem øget arbejdsindkomst, dertil hørende
beskatning og aftrapning af sociale ydelser, som
betyder, at den disponible indkomst over et langt
indkomstinterval næsten ikke stiger, selv om per-
sonen arbejder mere.
Høje kvalifikationer og stor omstillingsevne er nød-
vendige for at udfylde en række eksisterende jobs,
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
2097259_0007.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
7
Det blev efter en længere proces besluttet at for-
længe banerne i Nuuk (Midtgrønland) og Ilulissat
(Nordgrønland) til 2.200 meter samt bygge en ny
lufthavn i Qaqortoq (Sydgrønland) på 1.500 meter.
Det ville gøre det muligt at flyve fra Europa til de to
førstnævnte byer med de fleste flytyper og dermed
få de fleste forretningsrejsende direkte til Nuuk og
de fleste turister direkte til Ilulissat. De samlede
investeringsudgifter blev skønnet til ca. 4 mia. kr.,
nogenlunde svarende til halvdelen af selvstyrets
samlede årlige indtægter.
Lufthavnene skulle finansieres via et kapitalindskud
i et 100 pct. selvstyreejet selskab på næsten 2,1 mia.
kr. suppleret med optagelse af lån med selvstyre-
garanti for andre ca. 2 mia. kr.
Projektet indebar således en betydelig økonomisk
risiko for selvstyret. Rentabiliteten af det samlede
projekt med tre lufthavne var tvivlsom, og hvis for-
udsætningerne svigtede, skulle selvstyret bære en
stor risiko i forhold til såvel økonomiens størrelse
som selvstyrets indtægter.
På den baggrund indgik Naalakkersuisut og den
danske regering i september 2018 en principaftale
om, at Danmark engagerer sig i at styrke erhvervs-
udviklingen i Grønland, bl.a. ved danske bidrag til
at finansiere den nødvendige lufthavnsstruktur.
Til at finansiere lufthavnene i Nuuk og Ilulissat er
det aftalt, at staten skyder 700 mio. kr. ind som egen-
kapital i selskabet Kalaallit Airports International A/S
i tillæg til 1.400 mio. kr. fra selvstyret. Desuden vil
staten stille garanti for lån til selskabet på 450 mio.
kr. og yde selskabet et genudlån på samme beløb.
Staten deltager ikke i finansieringen af lufthavnen
i Qaqortoq.
Aftalen nedsætter således selvstyrets risiko og
lånebehov samt rentesatserne på de lån, der skal
optages.
Selvstyret overvejer desuden at bygge små lufthavne
i syv byer, der i dag må betjenes af helikoptere.
I finanslovsforslaget for 2020 er der afsat midler
til forstudier, med henblik på at der kan træffes
politisk beslutning i efteråret 2020.
En særlig problemstilling i diskussionen om de
fremtidige internationale lufthavne har været, om
lufthavnen i Kangerlussuaq skal omdannes til en
helikopterplads eller til en bane på 1.500 meter, hvor
Hvor ligger lufthavnene?
Figur 3
Thule Air Base
Upernavik
Ittoqqortoormiit
Qeqertarsuaq
Aasiaat
Ilulissat
Qasigiannguit
Kangerlussuaq
Sisimiut
Nuuk
Tasiilaq
Paamiut
Narsarsuaq
Qaqortoq
Anm.: De røde krydser angiver, hvor de lufthavne, som er omtalt i
teksten, er beliggende.
man nedlægger den ende af banen, der har de stør-
ste problemer med svindende permafrost, eller om
banen skal bevares i nuværende længde. I septem-
ber 2019 indgik den danske regering og Naalakker-
suisut en principaftale om, at forsvarets behov for at
kunne benytte lufthavnen i Kangerlussuaq bevares,
samtidig med at der fortsat skal være adgang til, at
lufthavnen kan benyttes til civil trafik. De nærmere
vilkår skal aftales mellem selvstyret og staten.
Byggeriet i Nuuk og Ilulissat påbegyndes efter
planerne i løbet af efteråret 2019. Arbejdskraften vil
overvejende komme fra udlandet, da der i udgangs-
punktet er utilstrækkelig ledig kapacitet i den grøn-
landske anlægsbranche. Der er en stor risiko for, at
byggeriet fører til prisstigninger på, eller udskydelse
af, andre projekter.
 GRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 10: Nationalbankens analyse af Grønlands økonomi
2097259_0008.png
A N A LY S E
— D A N M A R K S N AT I O N A L B A N K
G R Ø N L A N D S K Ø KO N O M I — 3 1 . O KTO B E R 2 0 1 9
O M A N A LYSE
Som en konsekvens af Nationalbankens
rolle i samfundet udarbejdes analyser af
økonomiske og finansielle forhold.
Analyserne udkommer løbende og omfatter
bl.a. vurderinger af den aktuelle konjunktur-
situation og den finansielle stabilitet.
Analysen består af en dansk, grønlandsk og engelsk version. I tilfælde af tvivl om oversættelsens korrekthed gælder
den danske version.
DANMARKS NATIONALBANK
HAVNEGADE 5
1093 KØBENHAVN K
WWW.NATIONALBANKEN.DK
Anders Møller Christensen
Konsulent
ØKONOMI OG PENGEPOLITIK
Redaktionen er afsluttet
11. oktober 2019