Fra:
Dato:
18. februar 2020 kl. 18.29.19 CET
Emne: Genberegning af zoner, støjberegninger samt miljøkonsekvensvurdering
Vedr. genberegning af zoner, støjberegninger samt miljøkonsekvensvurdering
På vegne af foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer stilles følgende spørgsmål:
Den 8. januar 2020 offentliggør Forsvarsministeriet på ministeriets hjemmeside, at fire boliger
flyttes fra gul til rød zone. Om baggrunden for flytningen af to af boligerne oplyses:
"
Derudover flyttes to boliger umiddelbart syd for parallel-startbanen på Flyvestation Skrydstrup fra gul
til rød zone. Parallelbanen ligger ved siden af den primære start- og landingsbane og anvendes kun i
særlige tilfælde.
Forsvarsministeriet har foretaget en genberegning af maksimalstøjsbelastningen for de pågældende
boliger, når parallelbanen anvendes. Genberegningen betyder, at de to boliger flyttes fra gul zone til den
røde zone. Forsvarsministeriet har orienteret ejerne af de pågældende boliger."
Samtidig udtaler Forsvarsministeren:
"Derfor tager vi også alle henvendelser fra borgere dybt seriøst - og har lavet en genberegning på
baggrund af nye oplysninger. Den slår fast at yderligere fire boliger skal flyttes til rød zone."
Fra foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer vil vi gerne understrege, at vi ikke stiller spørgsmål
ved flytningen af de fire boliger, tværtimod finder vi det ganske nødvendigt, at disse boliger er
flyttet fra gul til rød zone!
I Forsvarsministeriets "Forudsætningsnotat til brug for beregninger af flystøj" oplyses om
hovedbanen og den sydlige bane at:
"De to baner ligger relativt tæt og vil i støjmæssige
henseende opfattes som én bane."
Forsvarsministeren og Forsvarsministeriet bedes uddybe
den nærmere baggrund for genberegningene ved anvendelse af den sydlige parallelbane?
Forsvarsministeren og Forsvarsministeriet bedes oplyse, om det kan udelukkes, at der ved
uvildig
gennemgang af forudsætninger og beregninger i "Forudsætningsnotat til brug for
beregning af flystøj", "Beregning af flystøjbelastningen" samt "Beregning af
terminalstøjbelastning" (Udgivet af Miljøsektoren marts, april og juni 2019) ville
fremkomme nye oplysninger, der kunne have indflydelse på zone-afgrænsningerne?
Undertegnede ønsker aktindsigt i den korrespondance, der har været mellem
Forsvarsministeriet og Sweco Danmark i forbindelse med udarbejdelsen
af "Forudsætningsnotat til brug for beregning af flystøj", "Beregning af flystøjbelastningen"
samt "Beregning af terminalstøjbelastning". Undertegnede ønsker oplyst, om der på
Forsvarsministeriets foranledning er fjernet eller tilføjet passager, elementer etc. i det
pågældende materiale ?
Undertegnede ønsker oplyst, om det er Forsvarsministeriet eller Sweco Danmark, der har
foretaget genberegningerne ved anvendelse af den sydlige parallelbane? Samtidig ønskes
aktindsigt i den korrespondance, der har været mellem Forsvarsministeriet og Sweco
Danmark i forbindelse med genberegningen af flystøjbelastningen ved anvendelse af den
sydlige startbane.