Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 84
Offentligt
2172795_0001.png
Marts 2020
Rigsrevisionens notat om
beretning om
indkøb hos
Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, marts 2020
2172795_0002.png
Notat til Statsrevisorerne, jf. rigsrevisorlovens § 18, stk. 4
1
Vedrører:
Statsrevisorernes beretning nr. 8/2019 om indkøb hos
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
Forsvarsministerens redegørelse af 19. februar 2020
10. marts 2020
RN 1408/20
1. Rigsrevisionen vurderer i dette notat de initiativer, som forsvarsministeren vil iværk-
sætte som følge af Statsrevisorernes bemærkninger og beretningens konklusioner.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
Konklusion
Forsvarsministeren oplyser i sin redegørelse, at ministeren ser med stor alvor på, at
Rigsrevisionen i forbindelse med sin undersøgelse har fået ufuldstændige og ukorrek-
te oplysninger. Ministeren finder dette uacceptabelt. Forsvarsministeriets Ejendoms-
styrelse har derfor fra den 1. januar 2020 indført en ekstra kontrol af det materiale,
styrelsen sender til Rigsrevisionen, ligesom ministeren over for forsvarschefen og sty-
relsesdirektørerne har understreget vigtigheden af, at der afgives korrekte oplysnin-
ger til Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen finder tiltaget tilfredsstillende og vurderer, at denne del af sagen kan
afsluttes.
Forsvarsministeren fastslår i sin redegørelse, at ministeren tager kritikken i beretnin-
gen meget alvorligt og derfor har igangsat en række konkrete initiativer. Ministeren
har bl.a. sendt et rejsehold til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring for at
undersøge indkøbsområdet og støtte styrelsens nye ledelse i at opbygge et stærkere
kontrolmiljø for indkøb. Rejseholdet har også haft fokus på at gennemgå mulige indi-
kationer på svindel, og hvor der er konstateret svig/bedrag, er materialet overdraget
til politiet. Ministeren vil herudover igangsætte 3 eksterne undersøgelser, bl.a. for at
forbedre kontrolmiljøet. Ministeren oplyser videre, at der vil blive udarbejdet nye
skriftlige forretningsgange på indkøbsområdet, ligesom ministeriet vil undersøge mu-
ligheden for en forbedret systemunderstøttelse af kontrollerne i indkøbsprocessen.
Ministerredegørelse
§
§ 18, stk. 4-notat
Eventuelt
fortsat(te) notat(er)
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, marts 2020
2
Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har iværksat en lang
række initiativer for at forbedre kontrolmiljøet og den overordnede forvaltning af ind-
køb på vedligeholdelsesområdet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Rigsrevisio-
nen vil følge resultaterne heraf og orientere Statsrevisorerne om:
resultatet af de 3 eksterne undersøgelser
arbejdet med at få udarbejdet nye skriftlige forretningsgange på indkøbsområdet,
som lever op til regnskabsbekendtgørelsens krav til kontrol og dokumentation
arbejdet med kompenserende kontroller ved godkendelse af spærrede fakturaer
– og dokumentationen heraf
systemunderstøttelsen af forretningsgangene på indkøbsområdet i Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse.
I. Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i december 2019 en beretning om indkøb hos Forsvarsministe-
riets Ejendomsstyrelse. Beretningen handlede om Forsvarsministeriets forvaltning af
indkøb på vedligeholdelsesområdet, herunder om der var tilfredsstillende retningslin-
jer på området, og om indkøbene overholdt regnskabsbekendtgørelsens krav til doku-
mentation og kontrol.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de skarpt, at Forsvarets
indkøb på vedligeholdelsesområdet var forvaltet i strid med gældende regnskabsreg-
ler og ikke levede op til helt basale krav om registrering, dokumentation og kontrol af
indkøb. Rigsrevisionens gennemgang af 64 vedligeholdelsesprojekter viste, at der var
helt basale fejl og mangler i 54 af projekterne, fx manglende funktionsadskillelse, man-
gelfulde forretningsgange og mangel på intern kontrol.
Der var således ifølge Statsrevisorerne høj risiko for, at der blev begået fejl, svig og be-
rigelsesforbrydelser, når Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse foretog indkøb på
vedligeholdelsesområdet – uden at Forsvarsministeriet efterfølgende kunne opdage
det.
Statsrevisorerne kritiserede, at Forsvarsministeriet på dette område ikke havde levet
op til sit ansvar for at tilrettelægge regnskabsvæsenet og kontrollere, at reglerne blev
overholdt. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at ministeriet ikke i tide havde
underrettet Rigsrevisionen om konstaterede uregelmæssigheder.
Endelig fandt Statsrevisorerne det helt uacceptabelt, at Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse i flere tilfælde havde givet Rigsrevisionen ufuldstændige og urigtige op-
lysninger. Statsrevisorerne påtalte, at dette var i strid med lov om revisionen af sta-
tens regnskaber m.m., § 12.
4. Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
.
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, marts 2020
3
II. Gennemgang af ministerens redegørelse
Nye tiltag på indkøbsområdet
5. Statsrevisorerne kritiserede skarpt, at Forsvarets indkøb på vedligeholdelsesområ-
det var forvaltet i strid med gældende regnskabsregler og ikke levede op til helt basale
krav til registrering, dokumentation og kontrol. Statsrevisorerne kritiserede herudover,
at Forsvarsministeriet på dette område ikke havde levet op til sit ansvar for at tilrette-
lægge regnskabsvæsenet og kontrollere, at reglerne blev overholdt.
Det fremgik af beretningen, at der ikke var sikret klare skriftlige forretningsgange. Det
fremgik herudover, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse havde betalt for arbej-
de, der ikke var udført, og at der ikke altid var sammenhæng mellem tilbud, indkøbs-
ordre og faktura. Det fremgik endvidere, at medarbejdere kunne omgå regnskabsbe-
kendtgørelsens krav til dokumentation af ændringer, og at leverancer ikke blev mod-
taget og dokumenteret korrekt. Endelig fremgik det, at systemunderstøttelsen ikke
sikrede en effektiv kontrol.
Forsvarsministeren oplyser, at ministeren tager kritikken meget alvorligt og har igang-
sat en række tiltag, jf. nedenfor.
Rejsehold
6. Forsvarsministeren oplyser, at der den 10. december 2019 blev sendt et ”rejsehold”
til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i Hjørring. Rejseholdet har bl.a. undersøgt
funktionsadskillelse og dokumentation for alle indkøb på bygningsvedligeholdelse i
2018. Rejseholdets konklusion er, at der er funktionsadskillelse i knap 95 % af indkø-
bene, men at der generelt var en mangelfuld dokumentation og et mangelfuldt kon-
trolmiljø.
Forsvarsministeren oplyser, at rejseholdet også har undersøgt projekterne på 14 red-
ningsstationer og de tekøkkener, som er omtalt i beretningen. Rejseholdet har fundet,
at de bestilte varer er leveret, men med visse unøjagtigheder og mangelfuld dokumen-
tation. Der er dog konstateret uregelmæssigheder med prisen for arbejdet på red-
ningsstationerne. Hvor der er konstateret svig/bedrag, har Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse overdraget materialet til politiet med henblik på videre efterforskning.
Ministerieinstruks
7. Forsvarsministeren oplyser, at ministeren i december 2019 på baggrund af beret-
ningen har sendt en instruks til forsvarschefen og styrelsesdirektørerne, som under-
streger deres ansvar i forhold til at sikre et økonomisk kontrolmiljø i forbindelse med
indkøb i deres respektive styrelser. Ministeren oplyser, at den overordnede vurdering
fra styrelserne er, at der generelt er fornuftige processer og fungerende funktionsad-
skillelse på Forsvarsministeriets område, men at der også er konstateret hjørner, hvor
ting kan og skal forbedres.
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, marts 2020
4
Eksterne undersøgelser
8. Forsvarsministeren oplyser, at der vil blive igangsat 3 eksterne undersøgelser. For
det første vil der blive gennemført en advokatundersøgelse for at vurdere, om der kan
placeres et ansvar i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse eller departementet i ly-
set af den mulige svindel og det manglende kontrolmiljø i styrelsen.
For det andet vil der blive igangsat en revisionsundersøgelse af det eksisterende kon-
trolmiljø på indkøbsområdet hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som skal un-
derstøtte advokatundersøgelsen og komme med anbefalinger til et forbedret kontrol-
miljø.
Endelig vil der blive indhentet revisionsbistand med henblik på at styrke indkøbspro-
cesserne og kontrolmiljøet på tværs af ministerområdet.
Forsvarsministeren understreger, at de 3 tiltag udgør en første fase, og at der kan
iværksættes yderligere undersøgelser og initiativer, hvis der viser sig et behov herfor.
Nye skriftlige forretningsgange
9. Forsvarsministeren oplyser videre, at der ultimo 2019 i Forsvarsministeriets Ejen-
domsstyrelse er igangsat et arbejde med at udarbejde skriftlige forretningsgange for
indkøb, som lever op til regnskabsbekendtgørelsens krav til kontrol og dokumenta-
tion. Herudover er der igangsat et arbejde med gennemgå og kvalitetssikre alle be-
skrevne forretningsgange i styrelsen. Det er hensigten, at arbejdet skal kvalitetssikres
af et eksternt revisionshus. Ministeren forventer, at der foreligger nye og opdaterede
forretningsgange i forhold til indkøb ved udgangen af 1. halvår 2020.
10. Hvad angår Rigsrevisionens kritik af processen for ophævelse af spærre for faktu-
raer, oplyser forsvarsministeren i sin redegørelse, at Forsvarsministeriets Regnskabs-
styrelse har opdateret regnskabsinstruksen den 17. december 2019. Det fremgår nu
af instruksen, at det er den enkelte styrelses ansvar at sikre, at der er gennemført og
dokumenteret kompenserende kontroller, når samme person opretter indkøbsordrer
og godkender spærrede fakturaer. De kompenserende kontroller skal fra medio fe-
bruar 2020 dokumenteres over for Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse.
11. Forsvarsministeren oplyser herudover, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses
prokuramatrix er blevet justeret i januar 2020, så alle underlagte disponenter nu frem-
går af matrixen. Styrelsen har herudover udarbejdet 2 nye bestemmelser, hvor bl.a.
ansvar og kontroller i forbindelse med prokura og budgetansvar er præciseret
Opfølgning på bemærkninger fra Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse
12. Forsvarsministeren oplyser, at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har erkendt,
at der ikke blev fulgt op på bemærkninger fra Forsvarsministeriets Regnskabsstyrel-
se, som er fremkommet i forlængelse af regnskabsstyrelsens finansielle controlling.
Ministeren oplyser, at de 2 styrelser siden 2. kvartal 2019 har drøftet bemærkninger-
ne på kvartalsvise opfølgningsmøder.
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 84: Rigsrevisionens notat om beretning om indkøb hos Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, marts 2020
5
Ny systemunderstøttelse – funktionsadskillelse, prokura mv.
13. Forsvarsministeren oplyser, at ministeriet er ved at undersøge muligheden for en
systemunderstøttet funktionsadskillelse, så samme person fx ikke både kan udarbej-
de indkøbsordre og varemodtage på samme ordre. Ministeren forventer, at den sy-
stemunderstøttende funktionsadskillelse vil være på plads i løbet af 2020. Ministeren
oplyser herudover, at ministeriet forventer inden 1. halvår 2020 at have afklaret, om
prokura også kan systemunderstøttes. Endelig oplyser ministeren, at ministeriet og-
så er i gang med at undersøge mulighederne for systemunderstøttelse i forhold til fri-
givelse af spærrede fakturaer, så samme person ikke selv kan frigive spærrede fak-
turaer uden en ekstra godkender.
14. Rigsrevisionen finder det tilfredsstillende, at Forsvarsministeriet har iværksat en
lang række initiativer for at forbedre kontrolmiljøet og den overordnede forvaltning af
indkøb på vedligeholdelsesområdet i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Rigsre-
visionen vil følge resultaterne heraf og orientere Statsrevisorerne om:
resultatet af de 3 eksterne undersøgelser
arbejdet med at få udarbejdet nye skriftlige forretningsgange på indkøbsområdet,
som lever op til regnskabsbekendtgørelsens krav til kontrol og dokumentation
arbejdet med kompenserende kontroller ved godkendelse af spærrede fakturaer
– og dokumentationen heraf
systemunderstøttelsen af forretningsgangene på indkøbsområdet i Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse.
Ufuldstændige og urigtige oplysninger
15. Statsrevisorerne fandt det utilfredsstillende, at Forsvarsministeriet ikke i tide hav-
de underrettet Rigsrevisionen om konstaterede uregelmæssigheder på Forsvarsmi-
nisteriets Ejendomsstyrelses område. Statsrevisorerne fandt det helt uacceptabelt,
at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i flere tilfælde havde givet Rigsrevisionen
ufuldstændige og urigtige oplysninger.
Forsvarsministeren oplyser, at ministeren er helt enig med Statsrevisorerne i, at Rigs-
revisionen til hver en tid skal have rigtige oplysninger. Ministeren oplyser videre, at
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse pr. 1. januar 2020 har indført en ekstra kon-
trol, så alle fremtidige bidrag til Rigsrevisionen vil blive kontrolleret af en controller fra
styrelsens økonomiafdeling. Ministeren oplyser herudover, at vigtigheden af at give
korrekte informationer til Rigsrevisionen blev understreget i brevet fra ministeren til
forsvarschefen og styrelsesdirektørerne af 12. december 2019.
16. Rigsrevisionen finder forsvarsministerens tiltag tilfredsstillende og vurderer, at
denne del af sagen kan afsluttes.
Lone Strøm