Åbent brev til:
Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg.
6. oktober 2019
Udvidelse af øvelsesområdet i Oksbøl.
Grundejerforeningerne i Henne- området i Varde Kommune sætter
ikke
spørgsmålstegn ved folketingets
beslutning om oprettelse af en ny brigade og en ny ildstøtteenhed med 155 mm selvkørende kanoner.
Grundejerne sætter
heller ikke
spørgsmålstegn ved beslutningen om, at enhederne får hjemsted på
kasernen i Oksbøl.
Grundejerforeningen i Henne Strand sætter derimod et stort spørgsmålstegn ved forsvarets ønske om at
udvide øvelsesområdet med 8.000 ha. til i alt 14.000 ha.
Siden Danmark tilsluttede sig NATO for ca. 60 år siden, har grunduddannelsen af landstyrkerne kunnet ske
på de 6.000 ha øvelsesområde, som dengang blev udlagt omkring Oksbøl kaserne. De danske styrker har i
fællesøvelser faktisk vist sig som nogle af NATO´s bedst uddannede styrker,
Forsvaret ønsker nu, med henvisning til uddannelsen af de 2 nye enheder, at udvide øvelsesområdet med
yderligere 8.000 ha. til i alt 14.000 ha.
En sådan udvidelse finder vi ikke er påkrævet for fortsat på fuld forsvarlig måde at kunne uddanne de
danske landstyrker, herunder de 2 nye enheder, og grundejerne i området, herunder op til 5.000
sommerhusejer, har ikke fået en underbygget og klar begrundelse for det uddannelsesmæssige behov.
De danske styrker har i alle 60 år deltaget i fælles øvelser med vore NATOpartnere på de store
øvelsesområder, NATO har adgang til i Centraleuropa, og træningen i internationalt samarbejde vil
antagelig fortsat kunne ske på denne måde, og udvidelsen af øvelsesområdet i Oksbøl er derfor næppe et
krav fra Nato.
Hvis en sådan uddannelsesmæssig begrundelse er fremsat over for folketingets udvalg, skal jeg høfligst
med al respekt for fortrolighed, udbede mig en nærmere redegørelse.
Med venlig hilsen
Johan M. Jensen
Tidl. Officer fra Sønderjydsk Artilleriregiment i Varde
Bakkelyst 1
7100 Vejle