➢
AES´s håndtering af veteransager bør revurderes og der bør være klare regler for
håndtering af veteransager
En opdatering af særloven efter Soldaterlegatets anbefalinger ville kunne løse en række
af følgende problematikker:
- Veteransagerne bør ikke håndteres på lige fod med almindelige arbejdsskadesager. Borgere, der
sendes på mission for Danmark i brændpunkter, har en højere risiko for skader end andre borgere.
Dét bør der kalkuleres med økonomisk for hver mission, DK involverer sig i, og derfor skal disse
sager også have særbehandling, da man på forhånd kender den højere risiko.
- PTSD klinikkens psykiatere bør høres i hver enkelt sag, da de har den største ekspertise vedr. PTSD
- AES´ psykiatere skal ikke vurdere veteranens barndom/ungdom og lede efter mulige årsager til
PTSD dér. Såfremt forsvaret har vurderet soldaten egnet til udsendelse, skal denne ikke senere
have sværere ved at opnå anerkendelse for krigsskade, hvis der har været problemer forud for
udsendelse. I stedet bør forsvaret sikre sig, at soldater der sendes på mission, er kapable til det,
hvorved risikoen for PTSD mindskes.
- AES´ sagsbehandlere skal ikke kunne tilsidesætte faglig lægeekspertise og nægte anerkendelse,
hvis en psykiater har vurderet, at der er tale om PTSD på baggrund af en udsendelse.
Sagsbehandlerne er ikke lægefagligt uddannede.
- Den syge veteran skal ikke føre bevis for, at oplevelser under udsendelsen har forårsaget PTSD.
Bevisbyrden bør ligge hos AES
- AES´ opfattelse af, hvad der forårsager PTSD er forældede i fht. til nyere forskning, der påviser, at
PTSD kan udløses, hvis man har
følt
sig i livsfare. Veteraner er afvist med begrundelsen, at AES ikke
skønner, at de har været tilstrækkelig i livsfare eks. under minerydning.
- AES sætter som regel mén grad og arbejdsevnetab meget lavt i forhold til veteranens faktuelle
situation. Kun de færreste magter at klage over afgørelsen, da det betyder at sagen trækkes i
yderligere langdrag udover de to år en sag tager.
➢
Når en veteran anerkendes, skal det være AES / staten, der betaler advokatudgifterne
-
AES´ forløb er så svært og krævende for syge veteraner, at advokatbistand er nødvendig.
Veteraner bør have fri proces, og når de vinder sagen, skal deres udgifter til advokatbistand
betales af AES/staten. Som det er nu, trækkes honoraret fra veteranens erstatning.
➢
Veteraner hvis udsendelser ligger mere end 20 år tilbage, skal ved anerkendelse af skade
v. AES ikke have midlertidige afgørelser.
Midlertidig afgørelse betyder, at sagen revurderes hvert år, for at se om veteranen har fået det
bedre eller værre og dermed skal justeres i støtte. Hvis man eks. tjente på Balkan har man haft
skaden i op til 27 år, og da er den irreversibel. Det giver derfor ingen mening at revurdere en gang
årligt, da det giver stor usikkerhed for veteranen og er et væsentligt stressmoment!
En midlertidig afgørelse bør kun benyttes i specielle situationer ved så gamle sager.