Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 63
Offentligt
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Medlem af Folketinget Rasmus Nordqvist (ALT) har den 13. november
2019 stillet følgende spørgsmål nr. 63, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 63:
I lyset af ministerens tilkendegivelse på Europaudvalgets møde den 8.
november 2019 om, at beslutningstagningen vedrørende militære
CSDP-missioner er langsommelig, bedes ministeren redegøre for, hvil-
ke konkrete missioner, det har gjort sig gældende for.
Svar:
Lad mig først understrege, at mens NATO fortsat forbliver garanten for
vores sikkerhed i Europa, anser jeg også et øget europæisk samarbej-
de i de kommende år for vigtigt. Et styrket europæisk samarbejde op-
nås dog ikke kun gennem EU. Eksempelvis deltager Danmark i det
franskledede European Intervention Initiative (EI2)-samarbejde og den
britisk-ledede udrykningsstyrke Joint Expeditionary Force (JEF).
Selvom der er indsatser i EU-regi, hvor vi ikke kan deltage på grund af
vores forsvarsforbehold, er det afgørende for mig, at Danmark fortsat
kan være med, når det gælder. Kendsgerningen er, at mange vigtige
internationale operative indsatser besluttes af koalitioner, da der ofte
er behov for hurtige beslutninger i krisesituationer.
Danmark har således bidraget til flere indsatser i det europæiske nær-
område, hvor danske sikkerhedspolitiske interesser har været på spil,
herunder i Libyen, i Sahel samt indsatsen mod ISIL.
Danmark er en værdsat partner, når det gælder internationale operati-
ve indsatser. Dette er blandt andet en konsekvens af, at vi har et for-
svar, som har de relevante kapaciteter til rådighed, og at vi ofte hurtigt
er i stand til at træffe politisk beslutning om deltagelse.
Med venlig hilsen
Dato:
Enhed:
Sagsnr.:
Dok.nr.:
Bilag:
5. december 2019
Ingen
FORSVARSMINISTEREN
Holmens Kanal 9
1060 København K
Tlf.: +45 7281 0000
Fax: +45 7281 0300
www.fmn.dk
EAN: 5798000201200
CVR: 25 77 56 35
Trine Bramsen
Side 1 af 1