Fra:
Sendt:
5. februar 2020 10:54
Emne:
Anmodning om udvidet foretræde for Forsvarsudvalget
På vegne af Brand & Redning Sønderjylland og borgmestrene i Haderslev, Tønder og Aabenraa
skal jeg hermed anmode om udvidet foretræde for Forsvarsudvalget.
Anledningen er en uløst og hastende problematik i forhold til muligheden for en fælles
samplacering af Brand & Redning Sønderjylland og Beredskabsstyrelsens Tekniske Skole i
Forsvarsministeriets bygninger på adressen Nørremarken 21, Tinglev. Brand & Redning
Sønderjylland har midlertidig bopæl ved skolen i lejede pavilloner, der skal opsiges senest 30.
juni 2020.
Baggrunden er, at Folketinget ved stiftelsen af de nye beredskaber 1. januar 2016 opfordrede
til et større samarbejde mellem det statslige og de kommunale beredskaber. Se også
vedhæftede notat.
Der ønskes et udvidet foretræde for Forsvarsudvalget for at klarlægge situationen hurtigst
muligt.
Mødedeltagere fra Brand & Redning Sønderjylland vil som udgangspunkt være:
Formand for Beredskabskommissionen, borgmester i Tønder Kommune Henrik Frandsen
Næstformand, borgmester i Aabenraa Kommune Thomas Andresen
Kommissionsmedlem, borgmester i Haderslev Kommune H.P. Geil
Beredskabsdirektør Lars Møldrup.
Hvis det er muligt, vil jeg blive glad for en snarlig tilbagemelding om mulige mødetidspunkter i
løbet af februar måned.
Venlig hilsen
Jenny Grundahl
Borgmestersekretær
Byråds- og Direktionssekretariatet
Direkte tlf. 73 76 73 35
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa
www.aabenraa.dk