FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 65
Offentligt

HOVEDRAPPORT

Implement Consulting Group

Analyse af de kommunale redningsberedskabers

robusthed og dimensionering

Forsvarsministeriet

December 2019

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Indholdsfortegnelse

Indledning og sammenfatning ................................................................... 3

Hovedindtryk ...................................................................................... 3

Undersøgelsens baggrund og tilrettelæggelse .................................. 5

De kommunale redningsberedskabers dimensionering .................... 9

De kommunale redningsberedskabers indsatser ............................. 13

De kommunale redningsberedskabers robusthed ............................ 16

Udvalgte eksempler på god praksis.................................................. 19

Forslag til øget robusthed ................................................................. 21

Rekruttering og støtte fra værnepligtige ........................................... 24

Beskrivelse af organisering, hændelsesmønstre og indsatte ressourcer 25

Organisering og opgaver .................................................................. 25

Alarmer og hændelser ...................................................................... 28

Analyse af indsats, dimensionering og robusthed .................................. 32

Planlægning af redningsberedskabet ............................................... 33

Stationer, mandskab og materiel ...................................................... 39

Responstider og indsatsvarigheder .................................................. 43

Simultankapacitet og resiliens .......................................................... 46

Samarbejde og assistancer .............................................................. 50

Operativ ledelsesstøtte ..................................................................... 56

Øvelse, træning og uddannelse ........................................................ 59

Forebyggelse .................................................................................... 62

Bilag 1. Kommissorium.................................................................................... 67

Bilag 2. Metode og data .................................................................................. 71

Bilag 3. Begreber ............................................................................................. 76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Indledning og sammenfatning

Hovedindtryk

Undersøgelsen af de kommunale redningsberedskaber indeholder tre fokusom-

råder:

For

det første

skal undersøgelsen kortlægge baggrunden for den aktuelle di-

mensionering af de kommunale redningsberedskaber, arbejdet med borgerret-

tet brandforebyggelse, udviklingen i de kommunale redningsberedskabers ind-

satser over en 10-årig periode, og omfanget af assistancer udefra (fra andre

kommuner, Beredskabsstyrelsen, kapaciteter i civilsamfundet m.fl.).

For

det andet

skal undersøgelsen beskrive ’best practice’ på området

og kom-

me med forslag til, hvordan de kommunale redningsberedskaber kan gøres

mere robuste bl.a. gennem en forbedret udnyttelse af samfundets samlede

ressourcer, herunder Beredskabsstyrelsens kapaciteter.

For

det tredje

skal undersøgelsen analysere, hvorvidt Beredskabsstyrelsens

værnepligtige kan støtte i relevante kommunale redningsberedskaber i forbin-

delse med værnepligten.

Undersøgelsen har vist, at de kommunale redningsberedskaber hver især har

været robuste og med egne kapaciteter har kunnet håndtere langt de fleste

hændelser

–

i gennemsnit 98 pct. af alle hændelser i perioden 2016-2018.

De kommunale redningsberedskaber har alene eller med assistance fra andre

kommunale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen og andre aktører kun-

net håndtere alle hændelser og vurderes

–

ud fra hændelsesmønstret i perio-

den 2016-2018

–

tilsammen at have været robuste over for større og samtidige

hændelser. Ved de hændelser, hvor de kommunale redningsberedskaber har

fået støtte fra Beredskabsstyrelsen, har der typisk været tale om større og/eller

længerevarende indsatser.

De kommunale redningsberedskaber understøtter en tværgående robusthed

gennem formaliserede samarbejdsaftaler om operativ støtte og gennem fælles

løsninger på tværs, herunder fælles vagtcentraler med tværgående disponering

for udvalgte kommunale redningsberedskaber.

Vurderingen af robustheden hviler særligt på, at de kommunale redningsbered-

skaber tilsammen har haft tilstrækkelig dækning med stationer, mandskab (godt

1.900 vagtsatte brandfolk mv.) og materiel samt simultankapacitet (håndtering

af samtidige hændelser) til håndtering af de historiske hændelser. Samtidig

indikerer det aktuelle assistanceniveau på under 2 pct. af alle hændelser væ-

sentlig robusthed.

De gennemsnitlige responstider (dvs. tiden fra alarmering til første udryknings-

køretøj er fremme ved indsatsen) i de kommunale redningsberedskaber er ste-

get marginalt, men omfanget og baggrunden for stigningen peger ikke på, at

1 Hændelser henviser til reelle alarmer

–

det vil sige udrykninger til uheld og ulykker, hvor rednings-

beredskabet rent faktisk gennemfører en indsats, eller uheld og ulykker som kunne have udviklet

sig til indsatskrævende hændelser, jf. Beredskabsstyrelsens definition.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

dette skulle være udtryk for generelle problemer med robustheden af de kom-

munale redningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskaber efterspørger ikke yderligere operativ støt-

te med generelle kapaciteter fra Beredskabsstyrelsen, men der efterspørges

specialkapaciteter, der kan supplere de kommunale redningsberedskabers

kapaciteter.

Mulighederne for at styrke robustheden yderligere bør derfor ses i lyset af disse

konklusioner om håndtering af hændelser i perioden 2016-2018.

Selv om samarbejdet mellem stat og kommune er blevet forbedret de seneste

år, er det dog også indtrykket, at udvikling af netop samarbejdet rummer et po-

tentiale for at øge robustheden af det samlede redningsberedskab. Hertil kom-

mer et potentiale for øget robusthed gennem udvikling af de tværgående sam-

arbejder mellem de kommunale redningsberedskaber.

Alle kommuner har udarbejdet planer for risikobaseret dimensionering, men der

er brug for et nyt koncept for den risikobaserede dimensioneringsproces, hvis

dimensioneringen skal holde trit med de forventede ændringer i risikobilledet og

fortsat skal understøtte og bidrage til at styrke robustheden.

Udvikling af operativ ledelsesstøtte, og samarbejder herom, rummer et potentia-

le for forbedret robusthed. Det gælder i forhold til øget og mere specialiseret

støtte til indsatslederen på taktisk og strategisk niveau samt bedre muligheder

for at indsætte og forskyde kapaciteter på tværs af beredskabsgrænser. Heri

indgår også udbredelse af it-løsninger, der ved de kommunale vagtcentraler

kan bidrage til at skabe overblik over ledige og indsatte kapaciteter samt kan

formidle data og efterretninger mellem indsatsleder og den strategiske ledel-

sesstøtte.

Øvelser indgår i forskelligt omfang i hverdagen i de enkelte kommunale red-

ningsberedskaber. Mange kommunale redningsberedskaber øver ekstraordinæ-

re hændelser og samarbejder om øvelser. Flere redningsberedskaber tilkende-

giver, at der primært foretages skrivebordsøvelser af ekstraordinære hændel-

ser, og at det er vanskeligt at frigøre ressourcer til at øve med brandfolk. Flere

tværgående øvelser kan øge robustheden.

Alle kommunale redningsberedskaber gennemfører borgerrettede brandfore-

byggelsesinitiativer. Indsatsen varierer på tværs af redningsberedskaberne,

hvilket afspejler, at der ikke er eksplicitte regler eller krav, der regulerer karakte-

ren og omfang af den borgerrettede brandforebyggelse ved de kommunale

redningsberedskaber.

Undersøgelsen peger på i alt 16 eksempler på god praksis, som kan understøt-

te robustheden i de kommunale redningsberedskaber inden for følgende fem

temaområder:

•

Tema 1. Dimensionering og risikoanalyse

•

Tema 2. Operativ ledelsesstøtte

•

Tema 3. Øvelse, træning og uddannelse

•

Tema 4. Samarbejde

•

Tema 5. Borgerrettet forebyggelse

Det vil være lokale forhold, som vil afgøre, hvilke af eksemplerne der konkret

kan inspirere og bidrage til øget robusthed ved det enkelte kommunale red-

ningsberedskab.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Der er endvidere otte forslag til at øge robustheden hos de kommunale red-

ningsberedskaber. Forslagene retter sig mod områder, hvor undersøgelsen

enten har identificeret redningsberedskabets behov for støtte fra Beredskabs-

styrelsen, eller hvor der er identificeret et potentiale for at styrke robustheden

gennem øget samarbejde.

Forslagene vedrører:

1. Regionalt samarbejde om koordination af kapaciteter til håndtering af

større hændelser

2. Vagtcentraler med tværgående overblik over ledige og indsatte

kapaciteter

3. Øget regionalt samarbejde om øvelse og træning

4. Overblik over Forsvarsministeriets ressourcer

5. Udvikling af den risikobaserede dimensionering

6. Forbedret kvalitet af data til indsatsanalytiske formål

7. Udvikling af nye analytiske værktøjer

8. Nationalt samarbejde om udvikling og spredning af viden om god

praksis på beredskabsområdet

Det har ikke været muligt at finde ideelle modeller for støtte med Beredskabs-

styrelsens værnepligtige til de kommunale redningsberedskaber. Det skyldes

bl.a., at der de fleste steder ikke er den nødvendige geografiske nærhed til et af

Beredskabsstyrelsens centre, og at behovet for støtte fra de værnepligtige

umiddelbart er størst på de deltidsbrandstationer, hvor muligheden for at bidra-

ge til og opretholde kvalitet i værnepligtsuddannelsen er mindst grundet lav eller

ingen fast bemanding.

Der er således ingen af modellerne, der entydigt vil kunne anbefales i generel

forstand henset til de ulemper, der vil være forbundet hermed.

Analysen peger på tiltag ved Beredskabsstyrelsen, som vurderes at kunne bi-

drage til at styrke rekrutteringen af tidligere værnepligtige til de kommunale

redningsberedskaber

–

ikke mindst deltidsberedskaberne. Det gælder særligt

informations- og oplysningskampagner for værnepligtige undervejs i uddannel-

sen ved Beredskabsstyrelsen og ved hjemsendelse.

Undersøgelsens baggrund og tilrettelæggelse

REDNINGSBEREDSKABETS

OPGAVER LØSES AF

KOMMUNER OG STAT I

FÆLLESSKAB

Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader

på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder terror og

krigshandlinger, eller ved overhængende fare herfor

Redningsberedskabet i Danmark omfatter de kommunale redningsberedskaber

og Beredskabsstyrelsen. Det er således en opgave, som løses af kommunerne

og staten i fællesskab.

Organiseringen af den kommunale side er ændret markant siden midten af

00’erne. Udviklingen

har dels været drevet af opgave- og strukturreformen, hvor

271 kommunale redningsberedskaber fra og med 2007 blev sammenlagt til 98

enheder.

REDNINGSBEREDSKABETS

OPBYGNING OG ORGANI-

SERING ER ÆNDRET BETY-

DELIGT DE SENESTE 15 ÅR

2 Jf. beredskabslovens §1, stk. 1.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Siden blev der i forlængelse af arbejdet i redningsberedskabets strukturudvalg i

2015 gennemført en strukturreform, som pålagde kommunerne en yderligere

konsolidering til omkring 20 redningsberedskaber. Aktuelt

er der 24 kommuna-

le redningsberedskaber, hvoraf 19 er organiseret som fælleskommunale §60

selskaber.

Det har været en stor og ressourcekrævende opgave at gennemføre en så

omfattende strukturel ændring af det kommunale redningsberedskab. Det orga-

nisatoriske fokus i den kommunale del af redningsberedskabet har derfor de

seneste år naturligt været rettet mod etablering og konsolidering inden for ram-

merne af disse nye og større enheder

Beredskabsstyrelsen overgik i 2004 til at være en del af Forsvarsministeriets

ressort. I 2018 indgik et flertal af partierne i Folketinget en flerårig aftale om

forsvarsområdet for 2018-2023, som for første gang omfattede det statslige

redningsberedskab.

UNDERSØGELSEN ER EN

DEL AF FORSVARSAFTALEN

FOR 2018

Som led i forsvarsaftalen aftalte regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folke-

parti og Radikale Venstre i januar 2018, at der skal

”igangsættes

en undersø-

gelse af robustheden og dimensioneringen af de kommunale redningsbered-

skaber. Det analyseres i den forbindelse, om værnepligtige i det statslige red-

ningsberedskab kan støtte relevante kommunale beredskaber i forbindelse med

værnepligten”.

Undersøgelsen har

”ikke

til formål at ændre ved den overordnede opgave-,

ansvars- og kompetencefordeling på området, ligesom undersøgelsen ikke

vedrører fordelingen af udgifter til redningsberedskabet mellem kommune og

stat”.

Undersøgelsens tre hovedtemaer

Undersøgelsen skal

for det første kortlægge

en række forhold, herunder:

ANALYSE AF DE KOMMU-

NALE REDNINGSBERED-

SKABERS DIMENSIONE-

RING OG INDSATS

•

baggrunden for den aktuelle dimensionering af kapaciteterne i de

kommunale redningsberedskaber, herunder hvorledes der er taget højde

for lokale risici, fremtidige klimaudfordringer og håndtering af større ulykker

og katastrofer, særligt i forhold til støtte fra kapaciteter udefra (fx andre

kommuner, øvrige civile aktører, Beredskabsstyrelsen m.fl.). Årsagerne til

eventuelle forskelle i dimensioneringen skal således afdækkes.

•

hvordan de kommunale redningsberedskaber i perioden 2016-2018 har

arbejdet med den borgerrettede brandforebyggelse.

•

hvordan de kommunale redningsberedskabers indsatser har udviklet sig

over en 10-årig periode, herunder med udgangspunkt i antallet og

karakteren af udrykninger på tværs af de kommunale redningsberedskaber

og inden for de kommunale redningsberedskaber over tid.

•

i hvilket omfang de kommunale redningsberedskaber i perioden 2016-2018

har tilkaldt assisterende kapaciteter udefra (fra andre kommuner,

Beredskabsstyrelsen, kapaciteter i civilsamfundet m.fl.), til hvilke

beredskabsmæssige opgaver samt i hvilket omfang kommunernes

anmodninger er blevet imødekommet.

Pr. den 25.11. 2019. Det nuværende Østsjællands Beredskab opløses pr. 1. januar 2020.

4 Det har ikke været formålet med denne undersøgelse at evaluere effekterne af denne strukturom-

lægning eller af det arbejde, de kommunale redningsberedskaber har gennemført i den forbindelse.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Hovedresultaterne af denne del af undersøgelsen

gennemgås i afsnit 1.2 og

afsnit 1.3,

mens der

henvises til kapitel 2 og kapitel 3

for en mere detaljeret

gennemgang af undersøgelsen.

EKSEMPLER PÅ GOD

PRAKSIS OG FORSLAG TIL

ØGET ROBUSTHED

For det andet

skal undersøgelsen beskrive

’best practice’ på området og kom-

me med forslag

til, hvordan de kommunale redningsberedskaber i nødvendigt

omfang kan gøres mere robuste bl.a. gennem en forbedret udnyttelse af sam-

fundets samlede ressourcer, herunder Beredskabsstyrelsens kapaciteter.

I den forbindelse ønskes der konkrete forslag til, hvorledes:

•

hvordan Beredskabsstyrelsen kan bidrage til at aflaste de kommunale

redningsberedskaber i forhold til løsning af daglige hændelser under

inddragelse af erfaringerne fra samarbejdet mellem Bornholms

Regionskommune og Beredskabsstyrelsen

•

der kan ske en tættere inddragelse af de kommunale redningsberedskaber

i udviklingen af Beredskabsstyrelsens kapaciteter, materiel mv., så de

kommunale behov tilgodeses bedst muligt

•

kapaciteter fra hele Forsvarsministeriets område mere systematisk kan

inddrages til støtte for de kommunale redningsberedskaber ved

ekstraordinære hændelser

•

det løbende samarbejde mellem staten og kommunerne om udvikling og

drift af det samlede redningsberedskab kan forbedres.

Der er udvalgt 16 eksempler på god praksis og i alt 8 forslag til øget robusthed,

som præsenteres i oversigtsform

i afsnit 1.6 og afsnit 1.7.

Der henvises til

Bilag

A og Bilag B

for en mere uddybende gennemgang.

STØTTE FRA VÆRNEPLIGTIGE

Der ønskes

for det tredje

en analyse af,

”hvorvidt

Beredskabsstyrelsens værne-

pligtige kan støtte i relevante kommunale redningsberedskaber i forbindelse

med værnepligten”.

Analysen gennemføres med udgangspunkt i forskellige modeller for mulig støt-

te. For hver model beskrives fordele og evt. ulemper, samt om modellerne er

relevante for forskellige typer af kommunale redningsberedskaber. Modellerne

udarbejdes med udgangspunkt i den nuværende værnepligtsuddannelse.

Det skal i den forbindelse sikres:

•

at modellerne understøtter ambitionen om at øge rekrutteringen til

Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber efter endt værnepligt.

•

at de værnepligtige

redningsspecialister.

fastholder

samme

uddannelsesniveau

som

•

at en evt. støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige ikke udhuler

Beredskabsstyrelsens operative kapacitet eller robusthed, herunder den

styrkelse af kapaciteten og robustheden, der følger af Aftale på

forsvarsområdet 2018-2023 af januar 2018.

På baggrund af undersøgelsen afdækkes konkrete forslag til, om - og i givet

fald hvordan - Beredskabsstyrelsens værnepligtige yderligere kan støtte de

kommunale redningsberedskaber.

Der er identificeret i

alt 5 modeller/forslag,

som kan overvejes, jf.

oversigten i

afsnit 0.

Der henvises

til Bilag C

for en mere uddybende beskrivelse.

UNDERSØGELSEN HAR

VÆRET LEDET AF FORSVARS-

MINISTERIET OG KL

Tilrettelæggelse af analysen

Analysen har været ledet af en styregruppe med repræsentanter for Forsvars-

ministeriet (formand) og KL, som hver har udpeget tre medlemmer. Styregrup-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

pens arbejde har været understøttet af et sekretariat placeret i Forsvarsministe-

riet.

Den er gennemført af Implement Consulting Group i perioden fra maj til decem-

ber 2019 i samarbejde med sekretariatet i Forsvarsministeriet.

ANALYSEN HVILER PÅ ET

BREDT OG FORSKELLIGARTET

DATAGRUNDLAG

Analysen baserer sig på et omfattende datagrundlag, herunder registerdata fra

Beredskabsstyrelsens ODIN-database, gennemgang af de kommunale red-

ningsberedskabers risikobaserede dimensioneringsplaner samt spørgeskema-

data, som har været indsamlet til brug for denne analyse hos de kommunale

redningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskaber er forskellige mht. størrelse, geografi,

risikoobjekter, demografi, driftsform og finansiering. Denne forskellighed har

betydet, at der er gennemført særskilte drøftelser med hvert enkelt kommunalt

redningsberedskab.

Desuden er der gennemført workshops med de kommunale redningsberedska-

ber under ét for at teste tværgående konklusioner af analyser samt sikre rele-

vans, anvendelighed og implementérbarhed af undersøgelsens anbefalinger.

Som led i analysen er der også gennemført interviews med Forsvarskomman-

doen, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet og re-

præsentanter for §60-selskabernes ejerkommuner.

Alle analyser og udkast til konklusioner er kvalificeret gennem samarbejde med

sekretariatet for undersøgelsen.

Opbygning af analysen

Hovedfokus for den samlede analyse er at belyse de kommunale redningsbe-

redskabers robusthed og dimensionering.

Til det formål er gennemført to

delanalyser af henholdsvis de kommunale red-

ningsberedskabers dimensionering og af de kommunale redningsberedskabers

indsatser.

Analyserne bidrager hver for sig til at belyse de kommunale red-

ningsberedskabers planlægning og opgaveløsning og gennemgås derfor sepa-

rat,

jf. afsnit 2.2 og kapitel 3.

Der findes ikke veldefinerede metoder til

måling af robusthed.

Derfor baserer

analysen af de kommunale redningsberedskabers robusthed sig på et antal

robusthedsindikatorer, som er blevet udvalgt og valideret i samarbejde med

redningsberedskaberne. Der er her tale om en forholdsvis bred tilgang til be-

grebet robusthed, idet indikatorerne omfatter et bredt spektrum af forhold, som

både vedrører de kommunale redningsberedskabers dimensionering og deres

indsatser.

OMFATTENDE INVOLVERING

AF DE KOMMUNALE RED-

NINGSBEREDSKABER OG AF

BEREDSKABSSTYRELSEN

ROBUSTHED BELYSES VED

INDIKATORER, SOM TRÆKKER

PÅ ANALYSERNE AF DIMENSI-

ONERING OG INDSATSER

Analysen af de kommunale redningsberedskabers robusthed

trækker derfor på

resultaterne af begge analyser, som er kombineret hvor relevant,

jf. afsnit 1.5,

som redegør for hovedresultaterne af disse analyser.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

De kommunale redningsberedskabers dimensionering

Der er foretaget en analyse, som beskriver, hvordan de kommunale rednings-

beredskaber er dimensioneret på en række parametre samt årsagerne til denne

dimensionering, herunder betydningen af processen med udarbejdelsen af de

risikobaserede dimensioneringsplaner

Analysen er baseret både på tilgængelige kapacitetsdata fra ODIN-databasen,

indsamlede spørgeskemabesvarelser fra de kommunale redningsberedskaber,

gennemgang af de risikobaserede dimensioneringsplaner for de enkelte red-

ningsberedskaber, Beredskabsstyrelsens udtalelser til disse samt interviews

med de enkelte kommunale redningsberedskaber.

HOVEDINDTRYK FRA

ANALYSEN AF

DIMENSIONERING

De kommunale redningsberedskaber er dimensioneret med udgangspunkt i

lokale risici

–

den såkaldte risikobaserede dimensionering.

Alle de kommunale redningsberedskaber har udarbejdet planer for den risiko-

baserede dimensionering. På landsplan har de kommunale redningsbered-

skaber 285 stationer og knap 1.900 ansatte brandfolk og ca. 70 indsatsledere

på vagt.

Risiciene i kommunerne er forskellige, hvilket naturligt også giver forskelle i

de enkelte kommunale redningsberedskabers dimensionering, både i forhold

til stationernes dækningsområder og ansættelsesformer for brandfolk og ind-

satsledere.

Forskellene i risici og dermed i dimensioneringen kan blandt andet forklares

ud fra det historiske hændelsesbillede og ud fra forskelle i geografiske og

demografiske forhold. Hertil kommer betydningen af tidligere lovgivnings

normerende principper, som både er baggrunden for den nuværende stati-

onsplacering og dimensionering, men som også stadig anvendes som di-

mensionerende principper i nogle kommunale redningsberedskaber ved ju-

steringer i redningsberedskabets dimensionering eller ved sammenlægninger

af redningsberedskaber.

Dimensioneringen de seneste år har især været rettet mod at fastlægge og

harmonisere serviceniveauer i de nyetablerede kommunale redningsbered-

skaber. Dimensionering baseret på risikoanalyser

–

især rettet mod fremtidige

og større hændelser - har i den forbindelse spillet en mindre rolle.

De fleste redningsberedskaber har dog foretaget analyser af større risici som

led i udarbejdelsen af de eksisterende risikobaserede dimensioneringsplaner.

Sammenhængen mellem risici og dimensionering i de risikobaserede dimen-

sioneringsplaner har dog været utydelig og bør styrkes i det fremadrettede

arbejde med risikobaseret dimensionering.

For fremadrettet at styrke sammenhængen mellem risici og dimensionering er

der brug for et nyt koncept for den risikobaserede dimensioneringsproces,

hvis dimensioneringen skal holde trit med de forventede ændringer i risikobil-

ledet og fortsat skal understøtte og bidrage til at styrke robustheden. Under-

5 Jf. bek. nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale

redningsberedskab.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

støttende analytiske værktøjer kan ligeledes forstærkes og konceptet kan

med fordel blive mindre input- og kapacitets-fokuseret og i højere grad blive

fokuseret på redningsberedskabets effektskabelse og robusthed.

Efter etablering af de nye og større kommunale beredskabsenheder er der

kommet øget fokus på udviklingen af indsatsledelsen og i forlængelse heraf

på behovet for operativ ledelsesstøtte til indsatslederne på skadestedet.

Der er dog fortsat store forskelle på, hvorledes denne ledelsesstøtte er etab-

leret, ligesom der er store forskelle på, hvorledes den operative ledelsesstøtte

er it-understøttet. Dette afhænger bl.a. af, hvorledes det enkelte kommunale

redningsberedskab har valgt at organisere deres tilknyttede vagtcentral.

DER ER I ALT 285 KOMMUNALE

BEREDSKABSSTATIONER. TAL-

LET HAR VÆRET STABILT I EN

ÅRRÆKKE.

Kapaciteter i det kommunale redningsberedskab

De kommunale redningsberedskaber anvender i alt 285 beredskabsstationer,

som huser de operative kapaciteter, dvs. vagtsat mandskab og redningsudstyr.

Tallet har været stabilt i en årrække med få eksempler på ændringer i stations-

strukturen.

Stationerne er bemandet af fuldtids-, deltids-, eller frivillige brandfolk. 70 procent

er stationer med deltidsansatte. Knap 10 pct. af stationerne er bemandet med

fuldtidsansatte eller med en kombination af fuld- og deltidsansatte. Sidstnævnte

er primært centreret omkring de tre største byer og deres forstæder. Stationer

med bemanding af frivillige brandværnsforbund findes i Sønderjylland og dæk-

ker et relativt lille indbyggertal.

Der er knap 1.900 vagtsatte holdledere og brandfolk og ca. 70 vagtsatte ind-

satsledere i de kommunale redningsberedskaber på tværs af landet.

Samlet set har de kommunale redningsberedskaber godt 9.500 brandfolk, ind-

satsledere og øvrige ledere, heraf godt 3.000 frivillige med kontraktlig tilknytning

til redningsberedskaber. Heraf indgår knap 1.300 frivillige i Sønderborg Brand

og Redning Brandvæsen og Brand og Redning Sønderjylland

. Det store antal

frivillige i Sønderjylland afspejler en særlig driftsform i denne landsdel, hvor

redningsberedskaberne er baseret på frivillige brandværn.

Vagtberedskabet kan reetableres gennem vagtsætning af yderligere personale

samt frivillige eller ved træk på assisterende kapaciteter fra andre kommunale

redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen.

DER ER I ALT CA. 1.900

KOMMUNALE BRANDFOLK

OG HOLDLEDERE SAMT CA.

70 INDSATSLEDERE PÅ VAGT.

GEOGRAFISK AFSTAND HAR

BETYDNING FOR HVOR MEGET

BEREDSKABSSTYRELSENS KA-

PACITETER INDTÆNKES I DI-

MENSIONERINGEN

Beredskabsstyrelsen indgår i varierende omfang med kapaciteter i redningsbe-

redskabernes planlægning af indsatser. Kommunale redningsberedskaber med

kortere afstand til nærmeste beredskabscenter trækker i højere grad på Bered-

skabsstyrelsen som assistanceberedskab end kommunale redningsberedska-

ber, der ligger længere væk fra Beredskabsstyrelsens centre.

Der er mange eksempler på samarbejde mellem kommunale redningsbered-

skaber og andre aktører om assisterende kapaciteter. Samarbejder med civile

aktører, herunder offentlige myndigheder og private virksomheder, er med til at

øge robustheden af det samlede redningsberedskab.

Se også afsnit 3.2 for en uddybning.

Oplysninger om antal ansatte og frivillige hos KRB er indhentet fra KL

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

MULIGHEDEN FOR OPERATIV

LEDELSESSTØTTE TIL INDSATS-

LEDEREN VARIERER EN DEL PÅ

TVÆRS AF DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

Operativ ledelsesstøtte og it-understøttelse

Hos langt de fleste redningsberedskaber har indsatslederen mulighed for at få

støtte fra en vagtcentral. Hos en række redningsberedskaber kan støtte gives

fra en chefvagt eller en operationschef.

Vagtcentralerne er således bemandet med varierende kompetenceniveauer.

Flere af de mindre vagtcentraler er bemandet af kommunale medarbejdere,

mens andre er bemandet af brandfolk og indsatsledere. Syv af de 24 kommuna-

le redningsberedskaber har en operativ chef eller chefvagt i bagvagt, som kan

give beredskabsfaglig operativ støtte til indsatslederen. To steder i landet er der

en særligt uddannet operationschef på vagtcentralen døgnet rundt, hvoraf ope-

rationschefen i Hovedstadsområdet dækker flere kommunale redningsbered-

skaber.

Der er i dag forskelle i den teknologiske understøttelse af de kommunale red-

ningsberedskabers operative ledelse, både på skadesstedet og i baglandet.

Enkelte større redningsberedskaber og vagtcentralsamarbejder har foretaget

væsentlige investeringer i it-systemer til at understøtte indsatslederens opgaver

og skabe overblik på vagtcentralerne, mens de mindre redningsberedskaber

generelt benytter sig af en outsourcet vagtcentralløsning med dertilhørende it-

understøttelse og har en mindre grad af teknologiunderstøttet indsatsledelse.

Den operative ledelsesstøtte er under udvikling, og der er flere beredskaber,

som har arbejdet med koncepter herfor efter udenlandsk forbillede. Både tilba-

gemeldinger fra de kommunale redningsberedskaber samt indenlandske og

udenlandske erfaringer understøtter, at sammenhængende og professionel

operativ ledelsesstøtte spiller en afgørende rolle for håndtering af større og

samtidige hændelser.

Årsager til dimensionering af de kommunale redningsberedskaber

Analyserne har afdækket fire forhold med betydning for redningsberedskaber-

nes dimensionering:

TEKNOLOGIUNDERSTØTTEL-

SEN VARERIER EN DEL PÅ

TVÆRS AF DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

OPERATIV LEDELSESSTØTTE ER

ET UDVIKLINGSOMRÅDE I

FORHOLD TIL AT FORBEDRE

ROBUSTHEDEN

DIMENSIONERINGEN ER HI-

STORISK BETINGET

•

Dimensioneringen er i et vist omfang historisk betinget, da lovgivningen

frem til midten af 00’erne detaljeret normerede de kommunale

redningsberedskabers dimensionering med hensyn til bemanding,

afgangstid, udrykningstid og slukkende enheder. I dag findes ikke lignende

lovkrav med undtagelse af et krav om 5-minutters afgangstid. Hertil

kommer, at den historiske kommunestruktur fra før 2007 genfindes i den

eksisterende brandstationsstruktur. Der er kun få eksempler fra nyere tid

på tilpasning af stationsstruktur i redningsberedskaberne.

•

Geografi og befolkningstæthed spiller en central rolle. I områder med høj

befolkningstæthed er dette den afgørende faktor for dimensioneringen,

mens det i mere tyndt befolkede områder i højere grad er geografien, som

bestemmer dimensioneringen med afsæt i aftalte responstider.

•

Ejerkommunernes prioritering påvirker serviceniveau og dermed

dimensionering gennem krav til responstid, stationer og størrelsen af

slukningstog. Disse krav har spillet en stor rolle ved dannelsen af

beredskabsfællesskaberne i 2015 og 2016. Nogle fællesskaber har valgt et

ensartet serviceniveau, mens andre arbejder med differentiering gennem

DIMENSIONERINGEN BE-

STEMMES AF GEOGRAFI OG

BEFOLKNINGSTÆTHED

DIMENSIONERINGEN BE-

STEMMES AF EJERKOMMU-

NERNES PRIORITERING AF

SERVICENIVEAU

Se også afsnit 3.6 for en uddybning.

Se også afsnit 3.1 for en uddybning.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

mulighed for tilkøb, f.eks. af fuldtidsbemanding, størrelse på slukningstog,

responstider mv.

DIMENSIONERINGEN BE-

STEMMES AF DET HISTORISKE

RISIKOBILLEDE

•

Risici spiller en rolle, bl.a. som følge af lovkrav om risikobaserede

dimensioneringsplaner.

Redningsberedskabernes

indsatsledelse,

mandskab og materiel dimensioneres primært efter historiske hændelsers

placering, type og omfang. Planlægning efter risikoobjekter med lav

uheldssandsynlighed

forekommer

omkring

halvdelen

redningsberedskaberne. De aktuelle dimensioneringsplaner indeholder få

eksempler på ændring i dimensioneringen som en direkte følge af de

gennemførte

risikovurderinger. Som generel betragtning spiller

klimaændringer en relativ beskeden rolle i dimensioneringen, selv om flere

redningsberedskaber har planer for håndtering af klimahændelser.

De risikobaserede dimensioneringsplaner

De risikobaserede dimensioneringsplaner udarbejdes af hvert kommunalt red-

ningsberedskab som minimum i hver valgperiode. år. Beredskabsstyrelsen afgi-

ver en udtalelse over planen, som skal forelægges kommunalbestyrelsen (eller

den fælles beredskabskommission) sammen med den risikobaserede dimensi-

oneringsplan, når sidstnævnte skal godkendes.

Gennemgangen af dimensioneringsplanerne viser, at planerne har meget for-

skelligt omfang, og at de skal tjene flere formål på samme tid. De fleste følger

vejledningen om risikobaseret dimensionering fra Beredskabsstyrelsen, mens

enkelte kun meget overordnet beskriver redningsberedskabets dimensionering.

De fleste af de aktuelle risikobaserede dimensioneringsplaner blev udarbejdet i

forlængelse af sammenlægninger af redningsberedskaberne i perioden 2015-

2016. Det betyder, at planerne i mange tilfælde er udarbejdet ved sammen-

skrivning af dimensioneringsplaner fra de tidligere kommunale redningsbered-

skaber. Der ses en generelt højere kvalitet og dybde i de planer, som er udar-

bejdet i 2017 og 2018, dvs. efter sammenlægningerne.

DER ER EN FORSKELLIG OG

UKLAR KOBLING MELLEM RISI-

KOANALYSER OG DIMENSIO-

NERING

Koblingen mellem risikoanalyse og dimensionering er forskellig på tværs af

planerne. I mange tilfælde konkluderes der ikke

–

eller kun overordnet

–

på

risikoanalyserne. Det er ikke tydeligt beskrevet i de risikobaserede dimensione-

ringsplaner, hvordan risikoanalyserne påvirker dimensioneringen af redningsbe-

redskabet.

Der er en generel god bredde i risikoanalyserne, som forholder sig til et bredt

udsnit af risici. Halvdelen af de kommunale redningsberedskaber har udarbejdet

scenarier for hændelser af en størrelse, som kræver involvering af mere end

eget beredskab.

Alle beredskaber gennemfører den lovpligtige uddannelse, ligesom de fleste

beredskaber gennemfører målrettede og tematiserede øvelser. Planlægningen

af uddannelse, øvelser og forebyggelse er de fleste steder ikke koblet sammen

med risikoprofilen eller fastlagte målsætninger.

To redningsberedskaber forholder sig i deres risikobaserede dimensionerings-

plan til, hvilket udbytte de ønsker af uddannelse. Seks redningsberedskaber

oplyser, at der kun i begrænset omfang er øvelser ud over dem, der indgår i

den lovpligtige uddannelse. Enkelte (fuldtids)beredskaber gennemfører øvelser

RISIKANALYSERNE FOKUSERER

MEST PÅ DAGLIGDAGS HÆN-

DELSER OG MINDRE PÅ STØR-

RE HÆNDELSER

DIMENSIONERING AF UDDAN-

NELSE OG FOREBYGGELSE ER

IKKE KOBLET OP PÅ RISIKOBIL-

LEDET

Se også afsnit 3.1.1 for en uddybning.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

så hyppigt, at der foretages analyser af effekten på responstid af, at en station

er på øvelse, mens andre stationer dækker stationsområdet.

De fleste planer indeholder afsnit om forebyggelse og anviser tiltag eller projek-

ter, som ønskes gennemført i den næste planperiode. I 10 ud af 24 planer fore-

tages en prioritering af forebyggelsestiltag. 3 af 24 planer indeholder refleksio-

ner over, hvilke tiltag der giver den største effekt.

EGENTLIGE REDEGØRELSER

FOR ROBUSTHED FORE-

KOMMER SJÆLDENT

Der er få redningsberedskaber, der har beskrevet deres robusthed, herunder i

forhold til samtidighed, ledelsesmæssig involvering og genetablering og afløs-

ning ved længerevarende hændelser. Beskrivelser af robusthed indgår ikke

som en del af kravene til udformningen af de risikobaserede dimensionerings-

planer.

Beredskabsstyrelsens koncept for de risikobaserede dimensioneringsplaner

fokuserer på nuværende tidspunkt kun i begrænset omfang på redningsbered-

skabets effektskabelse og robusthed. De kommunale redningsberedskaber har

efterlyst et nyt koncept og tilhørende vejledninger. Beredskabsstyrelsen har

igangsat det indledende arbejde med at revidere koncept og vejledninger, bl.a.

med en ny bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering (med virkning pr.

15. november 2019) samt en igangværende revision af vejledningen om planen

for det kommunale redningsberedskab.

REGELSÆTTET TRÆNGER TIL

AT BLIVE FORNYET

De kommunale redningsberedskabers indsatser

Der er foretaget en analyse af udviklingen de seneste 10 år i omfang og karak-

ter af

alarmer og tilknyttede hændelser,

som har krævet indsættelse af de

kommunale redningsberedskaber.

Analysen belyser desuden

omfanget af assistancer

mellem de kommunale red-

ningsberedskaber indbyrdes og fra Beredskabsstyrelsen. Datagrundlaget giver

ikke mulighed for at belyse udviklingen over en længere tidsperiode, hvorfor der

alene gives en status for situationen i de seneste tre år efter strukturreformen.

På tilsvarende vis gives en status for

mandtimeforbruget

på reelle alarmer og

fordelingen heraf på kommunale og statslige personaleressourcer for de sene-

ste tre år. Endelig belyses udviklingen i

responstider

siden 2012, og der gives

en status for indsatsen for den borgerrettede brandforebyggelse.

Analysen er baseret både på tilgængelige data for hændelser, indsatte kapaci-

teter, assistancer og responstider fra redningsberedskabets Online Dataregi-

strerings- og Indberetningssystem (ODIN), suppleret med spørgeskemabesva-

relser fra de kommunale redningsberedskaber til belysning af bl.a. den borger-

rettede brandforebyggelse. Hvor relevant er data og analyser blevet suppleret

med input fra interviews med de enkelte kommunale redningsberedskaber og

med Beredskabsstyrelsen.

HOVEDINDTRYK FRA

ANALYSEN AF INDSATS

Antallet af reelle alarmer (hændelser) falder. Det er især antallet af brande,

som falder. Omfanget af blinde alarmer, som ikke kræver samme grad af

operativ indsats fra de kommunale redningsberedskaber, stiger derimod.

Blinde alarmer falder dog relativt til udbredelsen af automatiske brandalarme-

ringsanlæg.

Det er ikke muligt med de data, som er til rådighed, at drage nogen generel

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

konklusion, om hvorvidt antallet af større, f.eks. klimarelaterede, hændelser

stiger eller ej.

De kommunale redningsberedskaber klarer 98 pct. af alle hændelser uden

assistance udefra. Når der er brug for assistance fra Beredskabsstyrelsen, er

det typisk i forbindelse med større og/eller længerevarende hændelser.

Generelt bliver anmodninger fra kommunale redningsberedskaber om assi-

stancer fra Beredskabsstyrelsen imødekommet. På landsplan stiger respons-

tider svagt i de kommunale redningsberedskaber. Det kan henføres til æn-

dringer i fremkommelighed og i hændelsesmønstre og ikke til ændringer i

dimensioneringen.

Den borgerrettede brandforebyggelse er ikke eksplicit reguleret i Beredskabs-

loven. Indsatsen varetages derfor forskelligt i de enkelte kommunale red-

ningsberedskaber.

DE BLINDE ALARMER STIGER

I ANTAL OG DE REELLE ALAR-

MER, SPECIELT TIL BRAND,

FALDER

Alarmer og hændelser

De kommunale redningsberedskaber blev i 2018 alarmeret i 42.800 tilfælde.

Tallet er steget svagt de seneste 10 år, fordi antallet af blinde alarmer vokser. I

dag er 45 pct. af alle alarmer hos de kommunale redningsberedskaber blinde

eller falske, dvs. alarmer uden en reel hændelse bag

. Antallet af reelle alarmer

falder omvendt og lå i 2018 på ca. 23.000 årligt. Det bemærkes, at

blinde alar-

mer ikke stiger i samme takt som udbredelsen af automatiske brandalarm-

detektorer (ABA-detektorer).

Samlet set falder de kommunale redningsberedskabers operative aktivitet til

reelle alarmer svagt. Tendensen er generel for alle kommunale redningsbered-

skaber.

60 PCT. AF ALLE ALARMER

VEDRØRER BRAND

60 pct. af alle reelle alarmer vedrører brand, mens forurening og trafikulykker

udgør hovedparten af de øvrige hændelser. Forekomsten af brande falder og er

årsagen til det samlede fald i reelle alarmer siden 2009. De andre større hæn-

delsestyper som trafikuheld og forurening har ligget på et nogenlunde stabilt

niveau de seneste 10 år

Der findes ikke data, som belyser udviklingen i omfanget af

større hændelser

de sidste 10 år. Tal for de seneste 3 år viser, at der som gennemsnit er omkring

600 større hændelser om året, svarende til ca. 2�½ pct. af det samlede antal

reelle alarmer.

DER ER CA. 600 STØRRE

HÆNDELSER OM ÅRET.

Se også afsnit 2.2 for en uddybning.

En blind alarm er afgivet utilsigtet eller i god tro, mens falske alarmer angives i ond tro, dvs. som

en bevidst handling. I begge tilfælde er der tale om alarmer uden brand eller anden skade eller

overhængende fare herfor.

Der forelægger ikke sammenhængende dataserier for klimarelaterede hændelser for de seneste

10 år.

I denne analyse er større hændelser defineret som hændelser med minimum fem indsatte køre-

tøjer og med en nettoindsatsvarighed over 3 timer. Nettoindsatsvarigheden er den tid, den operative

indsats pågår på skadestedet.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

DE KOMMUNALE REDNINGS-

BEREDSKABER HÅNDTERER 98

PCT. AF ALLE HÆNDELSER

UDEN ASSISTANCE UDEFRA

Indsatser

På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber i gennemsnit 98

pct. af alle hændelser

uden assistance. På tværs af redningsberedskaberne

varierer andelen mellem 95 og 99 pct., dog med undtagelse af Bornholms

Brandvæsen

I ca. 400 tilfælde om året bliver der tilkaldt assistance udefra. Assistancen

kommer i ca. 1/3 af tilfældene fra andre kommunale redningsberedskaber,

mens ca. 2/3 af assistancerne ydes af Beredskabsstyrelsen.

Beredskabsstyrelsens assistancer til de kommunale redningsberedskaber er

som regel længerevarende, typisk i forbindelse med større brande og vejrligs-

betingede hændelser. Det gennemsnitlige mandtimeforbrug pr. assistance fra

Beredskabsstyrelsen er således ca. 10 gange højere end for den gennemsnitli-

ge mellemkommunale assistance.

Det samlede statslige og kommunale

mandtimeforbrug

på reelle alarmer udgør i

størrelsesordenen 212.000 timer årligt

. Heraf udgør det kommunale mand-

timeforbrug knap 187.000 timer årligt

. De kommunale redningsberedskaber

leverer ca. 88 pct. af det samlede antal medgåede mandtimer til reelle alarmer,

mens Beredskabsstyrelsen leverer de resterende 12 pct. af mandtimerne, sva-

rende til i gennemsnit 25.000 timer

DER ER 400 ASSISTANCER OM

ÅRET. 2/3 KOMMER FRA BE-

REDSKABSSTYRELSEN, TYPISK

IFM. BRAND OG/ELLER LÆN-

GEREVARENDE HÆNDELSER

RESPONSTIDEN ER STEGET 5

PCT. SIDEN 2012. DET SKYLDES

ET ÆNDRET HÆNDELSESMØN-

STER OG IKKE EN ÆNDRET

DIMENSIONERING

På landsplan er responstiden

i de kommunale redningsberedskaber steget fra

7,6 min. i 2012 til 8,0 min. i 2018, svarende til ca. 5 pct. To ud af tre kommunale

redningsberedskaber har haft stigende responstider i perioden. Det varierer på

tværs af redningsberedskaberne, om det er ændret afgangstid eller kørselstid,

der driver ændringen af responstid. Analyser viser, at ændringerne ikke kan

henføres til dimensioneringen, men i stedet til andre forhold, herunder ændrin-

ger i hændelsesmønstre og fremkommelighed.

Nettoindsatsvarigheden for de kommunale redningsberedskabers indsatser er

nogenlunde uændret siden 2012, men ligger dog i 2018 på et højere niveau end

i de forudgående år. Det højere niveau i 2018 skyldes bl.a. omfattende natur-

brande og øvrige brande i det fri hen over sommeren.

15 Se også afsnit 3.2.3, afsnit 3.3 og afsnit 3.5 for en uddybning.

16 Hændelser henviser til reelle alarmer

–

det vil sige de ca. 23.000 udrykninger til uheld og ulykker,

hvor redningsberedskabet rent faktisk gennemfører en indsats, eller uheld og ulykker som kunne

have udviklet sig til indsatskrævende hændelser.

17 Bornholms Brandvæsen håndterer ca. 88 pct. af alle reelle alarmer. Det skyldes både aftaler

med Beredskabsstyrelsen og at opgørelsen af egenhåndtering er relativ følsom overfor udsving i

assistancemodtagelse givet den lavere frekvens af reelle alarmer på Bornholm.

18 Gennemsnit for mandtimeforbrug i 2017 og 2018. Der er foretaget en korrektion på godt 40 BRS

ID’er med forkerte tidsstempler i perioden 2016-2018.

De forkerte tidsstempler medfører et for højt

mandtimetal i opgørelser for samme periode. Opgørelsen her afviger således fra Redningsbered-

skabet i tal for 2018. Korrektionen vil indgå i Redningsberedskabet i tal i 2019.

19 Mandtimeforbruget på blinde og falske alarmer udgør i gennemsnit omkring 24.000 timer i 2017-

2018. Dette er ikke genstand for yderligere analyse.

20 I opgørelsen af mandtimer medregnes transport til skadestedet. Hjemtransport og reetablering

medregnes ikke. Der medregnes timer for al redningsberedskabsmæssigt personel, der deltager på

indsatsen inklusive frivillige, jf. også assistancebestemmelsernes bilag 3 i ODIN-vejledningen.

21 Responstiden opgøres som perioden fra alarmering til første køretøj er fremme på skadestedet,

dog ikke indsatslederen. Responstiden er i hovedtræk påvirket af afgangstiden fra stationen efter

alarmering samt kørselstiden frem til skadestedet, hvor sidstnævnte igen kan være påvirket af

karakteren af hændelsen.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

NÆSTEN ALLE GENNEMFØRER

BORGERRETTEDE BRANDFO-

REBYGGELSESTILTAG, MEN

MED FORSKELLIG KARAKTER

OG INDHOLD

Den borgerrettede brandforebyggelse er ikke eksplicit reguleret i Beredskabslo-

ven. Derfor varetages indsatsen forskelligt i de enkelte kommunale redningsbe-

redskaber.

Det er frivilligt for de kommunale redningsberedskaber at deltage i de nationale

forebyggelseskampagner. 15 kommunale redningsberedskaber medvirkede i et

eller flere nationalt koordinerede

borgerettede brandforebyggelsestiltag

og gen-

nemførte derudover lokale forebyggelsestiltag i 2018. Fire kommunale red-

ningsberedskaber gennemførte kun lokale borgerrettede brandforebyggelsestil-

tag i 2018.

Nationalt koordinerede forebyggelsestiltag

–

f.eks. Brandsikker bolig og Lær

børn om brand

–

gennemføres hver især af hhv. 11 og 13 kommunale red-

ningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskabers robusthed

Hovedfokus for den samlede analyse er at belyse de kommunale redningsbe-

redskabers robusthed og dimensionering.

ANALYSEN SKER PÅ BASIS AF

EN BRED TILGANG TIL FOR-

HOLD SOM HAR BETYDNING

FOR ROBUSTHED

Vurderingen af de kommunale redningsberedskabers robusthed hviler på en

analysemodel med i alt 8 robusthedsindikatorer, som er blevet udvalgt og vali-

deret i samarbejde med redningsberedskaberne.

Indikatorerne omfatter:

planlægning af beredskabet

stationer, mandskab og materiel

responstid og indsatsvarighed

simultankapacitet og resiliens

samarbejder og assistancer

operativ ledelsesstøtte

øvelse, træning og uddannelse

forebyggelse.

Der er her tale om en forholdsvis rummelig tilgang til begrebet robusthed, idet

indikatorerne omfatter et bredt spektrum af forhold, som både vedrører de

kommunale redningsberedskabers dimensionering og deres indsatser. Analy-

sen trækker derfor på resultaterne af både dimensionerings- og indsatsanaly-

serne, som er kombineret hvor relevant,

jf. også gennemgangen i afsnit 1.3 og

afsnit 1.4.

Resultaterne heraf er suppleret med et antal yderligere analyser, hvor relevant.

Vurderingen af robustheden er baseret på en analyse af den aktuelle dimensio-

nering, af de historiske indsatser og en detaljeret gennemgang af de eksiste-

rende risikobaserede dimensioneringsplaner,

jf. også kapitel 2 og 3.

Analysen

har derfor ikke været tilrettelagt med henblik på at kunne konkludere, om de

kommunale redningsberedskaber i fremtiden vil være robuste over for større

ulykker og katastrofer.

De otte robusthedsindikatorer

Alle kommuner har udarbejdet planer for den risikobaserede dimensionering.

Tyngden i risikoanalyserne er lagt på dagligdags hændelser og baseres på

historiske data. Analyser af store, herunder klimarelaterede, hændelser har en

mindre vægt i analyserne.

1. PLANLÆGNING AF

REDNINGSBEREDSKABET

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

En række forhold giver anledning til forskelle i dimensionering. Det gælder bl.a.

risici, geografi, demografi (befolkningstæthed), historik, regulering og ejerkom-

munernes prioriteringer

Dimensioneringen de seneste år har især været rettet mod at fastlægge og

harmonisere serviceniveauer i de nyetablerede kommunale redningsberedska-

ber. Dimensionering baseret på risikoanalyser

–

især rettet mod fremtidige og

større hændelser - har i den forbindelse spillet en mindre rolle, om end ca.

halvdelen af redningsberedskaberne har foretaget analyser af større risici. Der

er gennemgående ikke en direkte kobling mellem risici og dimensionering i de

risikobaserede dimensioneringsplaner.

Gennemgangen af de risikobaserede dimensioneringsplaner efterlader et bille-

de af store forskelle i planernes form og indhold. Der er vurderingen, at der er

brug for et nyt koncept for den risikobaserede dimensioneringsproces, samt

udvikling af de data- og analyseværktøjer, som skal understøtte den, hvis di-

mensioneringen fortsat skal understøtte robustheden og holde trit med de for-

ventede ændringer i risikobilledet.

2. STATIONER, MANDSKAB

OG MATERIEL

Analysen viser, at den hidtidige planlægning og dimensionering af stationer,

vagtsat mandskab, køretøjer og øvrigt materiel har matchet det historiske risi-

kobillede og dermed kravene til at kunne levere en forsvarlig indsats.

Der er kun få og kortvarige eksempler på, at de kommunale redningsberedska-

ber, selv i et usædvanligt år som 2018 med ekstraordinært mange naturbrande,

er løbet tør for operative kapaciteter.

3. RESPONSTIDER OG

INDSATSVARIGHED

Den gennemsnitlige responstid er siden 2012 gået marginalt op. En væsentlig

del af stigningen vedrører 2018, hvor et ekstraordinært hændelsesmønster med

mange naturbrande har trukket i retning af en øget gennemsnitlig responstid.

Mere generelt peger omfanget og baggrunden for den konstaterede stigning i

responstiden ikke i retning af, at der skulle være generelle problemer med ro-

bustheden af de kommunale redningsberedskaber. Således kan der ikke påvi-

ses ændringer i dimensioneringen, der påvirker responstiden.

Nettoindsatsvarigheden for alle alarmer falder på landsplan i perioden 2012-

2017, men stiger fra 2017 til 2018. De statistiske analyser viser, at forskydnin-

ger i reelle alarmer og forekomsten af brande i perioden påvirker udviklingen i

nettoindsatsvarigheden. Der er ikke belæg for at drage konklusioner om de

kommunale redningsberedskabers robusthed på dette grundlag.

4. SIMULTANKAPACITET

OG RESILIENS

Analysen viser, at der er tilstrækkeligt med slukkende enheder til rådighed, når

de kommunale redningsberedskaber anskues på tværs af dækningsområder.

Slukkende enheder kan således nå frem til de fleste steder i Danmark inden for

15 minutter. I alle brofaste dele af landet kan mindst én slukkende enhed være

fremme inden for 15-30 minutter.

Næsten alle kommunale redningsberedskaber angiver i spørgeskemaundersø-

gelsen at

kunne opretholde indsatsledelsen

i mere end to dage, hvis kun en

indsatsleder er i gang. Redningsberedskaberne har almindeligvis indbyrdes

aftaler, der giver adgang til at låne indsatsledere hos hinanden i situationer,

hvor indsatsledelsen bliver tømt i eget redningsberedskab.

I 2018 var det få redningsberedskaber, der havde

alle slukkende enheder indsat

på samme tid

på trods af en usædvanlig høj forekomst af større og samtidige

naturbrande i løbet af sommeren. Generelt fik redningsberedskaberne ikke brug

for flere slukkende enheder og mandskab til betjening af disse end tilgængeligt

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

med den forhåndenværende kapacitet og vagtsætning. På det mest belastede

tidspunkt gennem hele 2018 havde 20 kommunale redningsberedskaber fortsat

ledige slukkende enheder. I gennemsnit havde hvert redningsberedskab i 99,9

pct. af tiden gennem 2018 ikke brug for flere aktive indsatsledere end normalt

vagtsat.

De kommunale redningsberedskaber håndterer 98 pct. af alle hændelser uden

assistancer. Brand er den største enkeltstående hændelsestype, hvortil der

tilkaldes assistancer. 2 ud af 3 anmodninger om assistancer rettes til Bered-

skabsstyrelsen og vedrører typisk større og/eller længerevarende hændelser.

Der efterspørges ikke yderligere operativ støtte med generelle kapaciteter fra

Beredskabsstyrelsen. Der efterspørges dog specialkapaciteter, der kan supple-

re de kommunale redningsberedskabers kapaciteter.

Samarbejdsaftaler mellem kommunale redningsberedskaber om assisterende

kapaciteter er udbredte. Der indgås også samarbejdsaftaler med en række

andre civile aktører, som bidrager med adgang til ressourcer og specialmateriel.

Det gælder bl.a. kommunale tekniske forvaltninger og private entreprenører.

Endeligt indgås der aftaler med staten, herunder særligt Beredskabsstyrelsen

om kapacitet, logistik og støtte samt specialmateriel.

Hos de fleste kommunale redningsberedskaber kan indsatsledere modtage

operativ støtte fra en vagtcentral. Vagtcentralerne er forskelligt dimensionerede,

organiserede og bemandede. I 19 kommunale redningsberedskaber kan vagt-

centralen støtte med rekvirering af assistance og logistik. Syv kommunale red-

ningsberedskaber har derudover en operativ chef eller chefvagt på tilkald som

bagvagt. To steder i landet er der særligt uddannede operationschefer på vagt-

centralen. De dækker tilsammen fem kommunale redningsberedskaber og om-

kring 40 pct. af befolkningen.

Hovedstadens Vagtcentral har som den eneste et realtidsoverblik over alle ind-

satte og ledige kapaciteter på tværs af de kommunale redningsberedskaber i

vagtcentralsamarbejdet. De øvrige kommunale redningsberedskaber har over-

blik over egne kapaciteter, men har ikke overblik over indsatte og disponible

kapaciteter uden for eget dækningsområde. Et manglende overblik svækker

muligheden for tværgående koordination og for at indsætte de rette kapaciteter,

når hændelserne kræver, at der skal trækkes på andre kommunale redningsbe-

redskabers kapaciteter.

De kommunale redningsberedskaber har desuden ikke overblik over relevante

statslige kapaciteter uden for Beredskabsstyrelsens ressourcekatalog.

7. ØVELSE, TRÆNING

OG UDDANNELSE

5. SAMARBEJDER OG

ASSISTANCER

6. OPERATIV LEDELSESSTØTTE

Alle kommunale redningsberedskaber følger de statslige krav til uddannelse og

øvelse. Men øvelse indgår i meget forskelligt omfang i de enkelte kommunale

redningsberedskaber. Flere tværgående øvelser kan øge robustheden.

Mange kommunale redningsberedskaber øver ekstraordinære hændelser og

samarbejder om øvelser, men flere redningsberedskaber tilkendegiver, at der

primært foretages skrivebordsøvelser af ekstraordinære hændelser, og at det er

svært at frigøre ressourcer til at øve med brandfolk.

Den borgerrettede brandforebyggelse prioriteres forskelligt på tværs af de

kommunale redningsberedskaber. Det afspejler, at de kommunale redningsbe-

redskabers opgaver inden for borgerrettet brandforebyggelse ikke er eksplicite-

ret i Beredskabslovens kapitel 7 på samme måde som den tekniske brandfore-

byggelse. På den baggrund fortolkes borgerrettet brandforebyggelse som en

ikke-lovpligtig

”kan” opgave fremfor en ”skal” opgave.

8. FOREBYGGELSE

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

15 ud af 24 dimensioneringsplaner indeholder beskrivelser af sammenhæng

mellem risikobillede og forebyggende tiltag, f.eks. ved at der i forbindelse med

scenarieanalyser foreligger konkrete forebyggelsestiltag. Der forekommer sjæl-

dent en reel prioritering af forebyggelsestiltagene, og under halvdelen af de

kommunale redningsberedskaber har fastlagt mål for forebyggelsesindsatsen.

Undersøgelsen viser, at de fleste kommunale redningsberedskaber gennemfø-

rer borgerrettede brandforebyggelsestiltag enten som led i nationalt koordinere-

de kampagner eller lokalt tilrettelagte tiltag. Det er frivilligt for de kommunale

redningsberedskaber at deltage i de nationale kampagner, hvilket forklarer, at

ikke alle deltager i de nationalt koordinerede forebyggelsestiltag

Brandsikker

bolig

Lær børn om brand,

som hver gennemføres af omkring halvdelen af de

kommunale redningsberedskaber.

Udvalgte eksempler på god praksis

GOD PRAKSIS KAN IKKE SES

UAFHÆNGIGT AF DE FORSKEL-

LIGARTEDE RAMMEVILKÅR

FOR DE ENKELTE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

Denne undersøgelse skal beskrive forskellige former for god praksis, som bi-

drager til at sikre robustheden i de kommunale redningsberedskaber, fx gen-

nem hensigtsmæssig dimensionering og samarbejde på tværs.

De kommunale redningsberedskaber er meget forskellige med hensyn til geo-

grafiske og demografiske rammevilkår, hændelsesmønstre og risikobillede,

organisering og størrelse samt driftsmodel, hvor spændet fra redningsbered-

skaber med hovedvægt på fuldtidsansatte brandfolk til redningsberedskaber

baseret på frivillige brandværn er stort.

Derfor kan god praksis komme til udtryk på forskellig måde, bl.a. på grund af

disse variationer i rammer og vilkår. Således er eksemplerne på god praksis

ikke kun hentet fra de største redningsberedskaber, men fra et bredt spektrum

af kommunale redningsberedskaber med forskellig størrelse og rammevilkår.

UDBREDELSE AF GOD PRAKSIS

KAN ØGE ROBUSTHEDEN

Formålet med eksemplerne er at understøtte udviklingen af samarbejde og

videndeling på tværs af de kommunale redningsberedskaber samt samarbejdet

med statslige aktører med henblik på at styrke den samlede robusthed på tværs

af de kommunale redningsberedskaber.

Eksemplerne er udvalgt på baggrund af Implements gennemgang af de risiko-

baserede dimensioneringsplaner samt spørgeskemabesvarelser og interviews

med kommunale redningsberedskaber, ejerkommuner, Beredskabsstyrelsen og

Beredskabsforbundet.

De udvalgte eksempler er medtaget ud fra en vurdering af deres interesse og

mulige potentiale for at kunne inspirere andre redningsberedskaber, idet det er

de lokale forhold, som vil afgøre, hvilke af de udvalgte eksempler, der reelt kan

inspirere og bidrage til øget robusthed.

DER ER UDVALGT 16 EKSEM-

PLER PÅ GOD PRAKSIS INDEN

FOR FEM OVERORDNEDE

TEMAER

Der er udvalgt i alt 16 eksempler på god praksis som kan understøtte robusthe-

den i de kommunale redningsberedskaber, bl.a. gennem hensigtsmæssig di-

mensionering og samarbejde på tværs.

Der henvises til

bilag A

med det samlede katalog for en mere indgående beskri-

velse, herunder eksempler på cases med redningsberedskabers konkrete an-

vendelse af god praksis.

Tema 1. Dimensionering og risikoanalyse (3 eksempler)

Risikobaseret dimensioneringsplan.

Enkelte kommunale redningsbered-

skaber foretager analytisk prognosticering af byudvikling og ændret risici

TRE EKSEMPLER PÅ GOD

PRAKSIS INDEN FOR DIMENSI-

ONERING OG RISIKOANALYSE

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

med geo- og plandata. Der er også eksempler på simulering af scenarier for

større

hændelser

f.eks.

klimahændelser

mv.

hos

enkelte

redningsberedskaber. Flere har egentlige servicedeklarationer, der

tydeliggør serviceniveauet over for borgere og virksomheder. Endelig er der

eksempler

på,

dimensioneringsplanerne

efterprøves

hos

naboberedskaber og risikovirksomheder.

Dimensionering, der sikrer tid til øvelser og uddannelse.

Enkelte

redningsberedskaber sikrer tid til større øvelser enten ved dimensionering

eller aftaler om midlertidig stationsdrift eller forskydning af kapaciteter fra

naboberedskaber, eller Beredskabsstyrelsen.

Rekruttering til deltidsstillinger.

En del steder ansættes brandfolk i

fuldtidsstillinger til løsning af andre kommunale serviceopgaver. Der er også

positive

erfaringer

med

nationalt

lokalt

koordinerede

rekrutteringskampagner, central ledelsesmæssig deltagelse i rekruttering,

samarbejde med andre beredskabsaktører om rekruttering, fokus på

fastholdelse og uddannelse i opstartsperioden og ungdomsboliger til

deltidsansatte brandfolk.

Tema 2. Operativ ledelsesstøtte (5 eksempler)

Vagtcentral med tværgående disponering.

I hovedstadsområdet deler flere

kommunale redningsberedskaber vagtcentral. Her kan ressourcer afsendes

og forskydes på tværs af redningsberedskaberne.

Tværgående overblik over ledig kapacitet. Et enkelt sted i landet findes et

vagtcentralsamarbejde, der har et fælles ressourceoverblik i realtid, hvor

ledige og indsatte kapaciteter på tværs af redningsberedskaberne kan ses.

Specialiseret operativ støtte til indsatslederen.

Nogle redningsberedskaber

har etableret specialiseret operativ støtte, så indsatslederen kan fokusere

på indsættelse på skadesstedet.

Taktisk støtte til indsatslederen.

En del steder understøtter stabsoperatører

indsatslederen på skadestedet i forhold til at indhente og videreformidle

data, billeder, efterretninger mellem indsatsleder og vagtcentral. Der er

også eksempler på, at der kan tilkaldes flere indsatsledere til skadesstedet

som skadestedsledere ved større hændelser. Desuden er der eksempler på

aftaler, hvor indsatsledere udlånes på tværs af redningsberedskaber ved

særlige komplekse hændelser.

Samlokaliseret vagtcentral.

Enkelte redningsberedskaber har valgt at

samlokalisere deres vagtcentral med regionale aktører (sundhedssektoren)

og kommunale forvaltningsområder (f.eks. hjemmeplejen) for at fremme

den tidlige koordination på tværs af aktørerne ved større hændelser.

Tema 3. Øvelse, træning og uddannelse (3 eksempler)

Fælles efteruddannelse af brandfolk.

Enkelte kommunale redningsbered-

skaber

samarbejder

planlægning

gennemførelse

vedligeholdelsesuddannelse. Og i nogle tilfælde i samarbejde med

Beredskabsstyrelsen.

Fælles efteruddannelse af indsatsledere.

Der er en række eksempler, hvor

kommunale redningsberedskaber med særlige erfaringer inden for

specialiserede områder i samarbejde med Beredskabsstyrelsen, udvikler

nye uddannelsesaktiviteter.

Fælles anvendelse af trænings- og øvelsesfaciliteter.

I dag stiller både

Beredskabsstyrelsen og en række kommunale redningsberedskaber deres

trænings- og øvelsesfaciliteter til rådighed for hinanden.

Tema 4. Samarbejde (3 eksempler)

Formaliserede aftaler mellem kommunale redningsberedskaber om

assisterende kapacitet.

En række kommunale redningsberedskaber indgår

formaliserede aftaler med andre kommunale redningsberedskaber om

FEM EKSEMPLER PÅ GOD

PRAKSIS INDEN FOR OPERATIV

LEDELSESSTØTTE

TRE EKSEMPLER PÅ GOD

PRAKSIS INDEN FOR ØVELSE,

TRÆNING OG UDDANNELSE

TRE EKSEMPLER PÅ

GOD PRAKSIS INDEN FOR

SAMARBEJDE

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

assisterende kapacitet, som kan både være mandskab, køretøjer,

specialudstyr, indsatsledelse, strategisk ledelse mv.

Aftaler med andre aktører om assisterende kapacitet.

En række kommunale

redningsberedskaber indgår aftaler med andre lokale aktører om støttende

kapacitet med særligt materiel, herunder ejerkommunernes tekniske

forvaltninger og private entreprenører.

Samarbejde om udviklingsopgaver.

I en række tilfælde er KL, Danske

Beredskaber, Beredskabsstyrelsen og/eller enkelte eller flere kommunale

redningsberedskaber gået sammen, eventuelt med andre aktører, for at

udvikle strategier, koncepter, metoder og retningslinjer.

Tema 5. Borgerrettet forebyggelse (2 eksempler)

Inddragelse af andre aktører i den borgerrettede forebyggelse.

Flere

kommunale

redningsberedskaber

samarbejder

med

kommunale

forvaltninger og civile aktører om borgerrettede forebyggelsestiltag.

Systematisk arbejde med nedbringelse af blinde alarmer.

Halvdelen af

redningsberedskaberne har i deres risikobaserede dimensioneringsplaner

angivet en overordnet strategi for forebyggelse af blinde alarmer. En række

redningsberedskaber forsøger at forebygge blinde alarmer gennem

systematisk opfølgning på blinde alarmer med ABA-anlæggets ejere. Andre

har analyseret på data fra ABA-anlæg med henblik på at målrette

informationskampagner og andre tiltag, på de ejendomme, hvor risikoen for

blinde alarmer er størst.

TO EKSEMPLER PÅ GOD

PRAKSIS INDEN FOR BORGER-

RETTET FOREBYGGELSE

Forslag til øget robusthed

AFSÆTTET ER, AT DE KOM-

MUNALE REDNINGSBERDSKA-

BER ER ROBUSTE OG IKKE EF-

TERSPØRGER YDERLIGERE

OPERATIV STØTTE

Analysen af de kommunale redningsberedskabers robusthed er baseret på

analyser af de historiske indsatser, den aktuelle dimensionering og de seneste

risikobaserede dimensioneringsplaner. Analysen viser, at der ikke er grundlag

for at komme med forslag, der generelt sigter mod at øge omfanget af den ope-

rative støtte til de kommunale redningsberedskaber. Disse vurderes således at

have været robuste med hensyn til mandskab, stationsdækning og slukkende

køretøjer og materiel, ligesom de kommunale redningsberedskaber ikke efter-

spørger yderligere operativ støtte i form af generelle kapaciteter fra Bered-

skabsstyrelsen.

Forslagene retter sig i stedet mod andre områder, hvor undersøgelsen enten

har identificeret et ønske om yderligere støtte fra Beredskabsstyrelsen, eller

hvor der er identificeret et potentiale for at styrke robustheden gennem øget

samarbejde.

Som det fremgår af kommissoriet, fokuserer denne analyse særligt på det lø-

bende samarbejde mellem staten og de kommunale redningsberedskaber, idet

samarbejdet mellem de kommunale redningsberedskaber indbyrdes dog også i

et vist omfang er blevet berørt

Alle parter, som har været involveret i denne analyse, udtrykker vilje til og øn-

ske om et velfungerende samarbejde i sektoren. Flere tilkendegivelser peger i

FOKUS I FORSLAGENE ER PÅ

ANDRE OMRÅDER, HVOR ET

ØGET SAMARBEJDE I SEKTO-

REN VIL ØGE ROBUSTHEDEN

22 Samarbejdet inden for rammerne af de enkelte fælleskommunale beredskabsenheder er også

væsentligt for robustheden i den samlede opgaveløsning. Det har dog ikke været en del af opdraget

for undersøgelsen at beskæftige sig med det interne samarbejde i de kommunale redningsbered-

skaber, herunder mellem ejerkommunerne.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

retning af, at samarbejdet på tværs af stat og kommune er blevet forbedret de

seneste år. Det er dog samtidig vores indtryk, at der på dette område vil være

mulighed for at styrke samarbejdet og dermed styrke robustheden af rednings-

beredskabet.

Det er vores anbefaling, at der fremover arbejdes med en partnerskabstilgang

som ramme for det videre samarbejde om at styrke robustheden af det samlede

beredskab.

En sådan partnerskabsdrevet tilgang indebærer, at samarbejdet:

•

har opgaven i centrum og er drevet af en fælles forståelse af, hvordan den

konkrete opgave ser ud, og af hvordan den løses bedst, så der skabes

størst værdi for borger og samfund

•

er forpligtende og skaber resultater, som ikke kan opnås på andre måder

•

er ligeværdigt og skaber værdi ift. parternes egne målsætninger og

opgaver

•

er kendetegnet ved klarhed om roller, ansvar, kompetencer og opgaver i

forhold til opgaveløsningen

•

bringer de rigtige kompetencer i spil, uagtet formelle roller og ansvar

•

er baseret på en udstrakt gensidig tillid og anerkendelse af hinandens

roller

Denne tilgang er også lagt til grund for de konkrete forslag og anbefalinger, som

stilles med henblik på at styrke den tværgående koordination og samarbejde i

sektoren, både nationalt og regionalt på en række konkrete områder.

En række af de skitserede forslag vil have udgiftsmæssige virkninger. De kon-

krete virkninger er ikke estimeret som en del af analysen og afhænger af den

specifikke udmøntning og implementering af de skitserede forslag.

Der stilles i alt otte forslag til at forbedre robustheden,

jf. nedenstående oversigt.

Der

henvises til Bilag B

for en uddybning og detaljeret beskrivelse af forslagene.

REGIONALT SAMARBEJDE

OM KOORDINATION AF

KAPACITETER TIL HÅNDTERING

AF STØRRE HÆNDELSER

FORSLAGENE BYGGER PÅ EN

PARTNERDREVET TILGANG TIL

SAMARBEJDET I SEKTOREN

•

Med

henblik

på

sikre

større

sammenhæng

mellem

Beredskabsstyrelsens og de kommunale redningsberedskabers operative

kapacitet kan der etableres et regionalt samarbejde om koordination af

kapaciteter til håndtering af større hændelser. Samarbejdet har til formål at

sammentænke

Beredskabsstyrelsens

kommunale

redningsberedskabers kapaciteter med udgangspunkt i en systematisk

afdækning af relevante risici.

•

Behovet for bedre koordinering og håndtering af logistik, mere overordnet

beredskabsfaglig styring af samtidige og større hændelser samt et samlet

overblik over kapaciteter kan løses gennem vagtcentraler med tværgående

overblik

over

ledige

indsatte

kapaciteter

inden

for

sektoransvarsområdet. Den fulde effekt på robustheden opnås, hvis der i

den forbindelse:

Etableres et samlet overblik over ledige og indsatte kapaciteter på tværs af de

kommunale redningsberedskaber i realtid. Endvidere bør der etableres et til-

svarende overblik over Beredskabsstyrelsen kapaciteter.

Sker en styrkelse af den operative ledelsesstøtte gennem etablering af døgn-

bemandet operationsledelse og stabsorganisation på tværs af kommunale

redningsberedskaber.

Sker styrkelse af samarbejdet om vagtcentralopgaven, hvor flere kommunale

redningsberedskaber samarbejder om koordinering, håndtering af logistik, be-

redskabsfaglig styring og overblik over ressourcer.

VAGTCENTRALER MED

TVÆRGÅENDE OVERBLIK

OVER LEDIGE OG INDATTE

KAPACITETER

ØGET REGIONALT SAMARBEJDE

OM ØVELSE OG TRÆNING

•

Samarbejdet mellem de kommunale redningsberedskaber og med

Beredskabsstyrelsen om øvelser og træning udbygges og systematiseres

ved:

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

OVERBLIK OVER FORSVARS-

MINISTERIETS RESSOURCER

Fælles afdækning af vigtige trænings- og øvelsestemaer.

At indholdet udvikles under inddragelse af al relevant national og international

erfaring og viden.

At Beredskabsstyrelsen

–

hvor relevant

–

stiller trænings- og øvelsesfaciliteter

til rådighed.

At de kommunale redningsberedskaber regelmæssigt træner og øver sam-

men på tværs og med Beredskabsstyrelsen, hvor det er relevant.

•

Beredskabsstyrelsen etablerer et overblik over Forsvarsministeriets

samlede

ressourcer

med

relevans

for

kommunale

redningsberedskabers indsats

–

særligt ved større eller længerevarende

hændelser.

•

Samarbejde

mellem

Beredskabsstyrelsen,

kommunale

redningsberedskaber og KL om udarbejdelse af et nyt koncept for de

risikobaserede

dimensioneringsplaner,

med

afsæt

følgende

fremadrettede pejlemærker:

Tydeligere beskrivelse af det besluttede serviceniveau og de målsætninger,

redningsberedskaberne har aftalt med ejerkredsen samt af foretagne ændrin-

ger og baggrunden for dem. Målsætningerne kan med fordel blive mere ef-

fektorienterede.

Tydeligere kobling mellem risikoanalyser og dimensioneringen og større fokus

på store hændelser.

Tydeligere mål for udbyttet af samarbejdet mellem Beredskabsstyrelsen og de

kommunale redningsberedskaber om dimensioneringsprocessen.

Bedre understøttelse fra Beredskabsstyrelsen af den risikobaserede

dimensioneringsproces til de kommunale redningsberedskaber, som

efterspørger dette, bl.a. gennem mere analytisk anvendelse af historiske data

samt nye værktøjer til risikoanalyser af specielt ekstraordinære hændelser.

UDVIKLING AF DEN RISIKO-

BASEREDE DIMENSIONERING

FORBEDRET KVALITET AF

DATA TIL INDSATSANALYTISKE

FORMÅL

•

Forbedret kvalitet af data til indsatsanalytiske formål gennem følgende

initiativer:

Øget automatisering af datafangsten

Mere klarhed og entydighed om registrering af assistancer og bedre lokal kva-

litetssikring af indberetninger.

Revision af ODIN-cirkulæret med henblik på at sikre indsamling af de analy-

tisk mest relevante oplysninger.

Øget udnyttelse af automatiseret datavalidering, herunder brug af testrobotter

og machine learning baseret validering.

Nye data, herunder tredjepartsdata, som kan belyse kvalitet, resultater og ef-

fekter af redningsberedskabets indsats.

Forbedret funktionalitet og tilgængelighed ved udstilling af data.

UDVIKLING AF NYE

ANALYTISKE VÆRKTØJER

•

Etablering af et samarbejde mellem Beredskabsstyrelsen og de

kommunale redningsberedskaber om udvikling af analytiske værktøjer,

som stilles til rådighed for alle redningsberedskaber. Der kan f.eks.

udvikles værktøjer, som gør det muligt at analysere responstider,

robusthed

–

herunder ved samtidighed i hændelser, fremkommelighed og

muligheder for fokusering af borgerrettet forebyggelse.

•

Der etableres et nationalt samarbejde omkring videns- og evidensudvikling

på tværs af de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen.

Efter behov kan eventuelt andre beredskabsaktører som politi og regioner

inddrages i samarbejdet. Samarbejdet kan f.eks. omfatte:

Et nationalt forum med Beredskabsstyrelsen og de kommunale redningsbe-

redskaber og evt. andre aktører, der kan definere et nationalt program for ge-

nerering af ny beredskabsmæssig viden.

Etablering af overblik over og indsamling af relevant eksisterende viden på

prioriterede områder såvel nationalt som internationalt.

Samarbejde med forskere og eksterne specialister, så der etableres et højt

fagligt vidensniveau og sker en inddragelse af state-of-the-art-viden, som ikke

findes i sektoren, om undersøgelsesmetoder og dataanalyse.

NATIONALT SAMARBEJDE OM

UDVIKLING OG SPREDNING AF

VIDEN OM GOD PRAKSIS PÅ

BEREDSKABSOMRÅDET

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Rekruttering og støtte fra værnepligtige

I forbindelse med undersøgelsen har de kommunale redningsberedskaber givet

udtryk for, at støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige i det daglige bered-

skab vil være en ressourcetung opgave for mange kommunale redningsbered-

skaber. Særligt kan der peges på ressourceforbrug ved uddannelse af værne-

pligtige i lokalkendskab.

Derudover vil der kun være et begrænset uddannelsesmæssigt udbytte for

værnepligtige ved at indgå i (dag)vagter på deltidsberedskaber.

Med styregruppens accept har tyngden i analysen derfor været rettet mod mu-

lighederne for at styrke rekrutteringen af værnepligtige efter endt uddannelse.

Der er foretaget en analyse af i alt fem modeller.

Der henvises til bilag C

for en

uddybning af de enkelte modeller samt vurderinger af fordele og ulemper.

Udrykning med værnepligtige i overtal. Modellen indebærer øget

udbredelse af den eksisterende praksis i bl.a. Næstved og Herning, hvor

Beredskabsstyrelsens værnepligtige kører med i overtal på de kommunale

redningsberedskabers førsteudrykning

Midlertidig stationsdrift. Modellen indebærer, at Beredskabsstyrelsen kan

bistå

med

stationsdrift

perioder,

hvor

kommunale

redningsberedskaber er indsat eller involveret i øvelsesaktivitet.

Udstationering af værnepligtige på kommunale stationer som et element

sidst i værnepligtsuddannelsen.

Informations- og oplysningskampagner undervejs i uddannelsesforløbet

og ved hjemsendelse med henblik på at styrke rekrutteringen af

værnepligtige til kommunale redningsberedskaber.

Øget træning og øvelse mellem de kommunale redningsberedskaber og

Beredskabsstyrelsen med henblik på at give værnepligtige et bedre

kendskab til de kommunale beredskabsopgaver og styrke motivationen til

at vælge en beredskabskarriere.

Det har ikke været muligt at finde ideelle

modeller for støtte

med Beredskabs-

styrelsens værnepligtige til de kommunale redningsberedskaber. Det skyldes

bl.a., at der de fleste steder ikke er den nødvendige geografiske nærhed til et af

Beredskabsstyrelsens centre.

Hertil kommer, at behovet for støtte fra de værnepligtige umiddelbart er størst

på de deltidsbrandstationer, hvor muligheden for at tilgodese hensynet til at

opretholde kvaliteten i værnepligtsuddannelsen er mindst.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Beskrivelse af organisering, hændelsesmøn-

stre og indsatte ressourcer

Organisering og opgaver

2.1.1 Det kommunale redningsberedskab.

Organiseringen af de kommunale redningsberedskaber har gennem de sidste

10 år ændret sig betydeligt. I forbindelse med kommunalreformen i 2007 skete

der en sammenlægning af de daværende mere end 200 kommunale rednings-

beredskaber til 87 enheder. I 2016 skete der en yderligere sammenlægning af

de kommunale redningsberedskaber som følge af en politisk aftale, hvor de 87

redningsberedskaber skulle etableres i ca. 20 fælleskommunale enheder

–

såkaldte beredskabsenheder.

Figur 2.1. Oversigt over redningsberedskaber i Danmark, 2019

DER ER SKET STORE

ÆNDRINGER I ORGANISERIN-

GEN AF DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

SIDEN 2006

Bornholms

Brandv æsen

N ordjy llands Beredskab

Nordv estjy llands

Brandv æsen

Midtjy sk

Brand

& Redning

Beredskab &

Sikkerhed

Brand &

Redning MidtVest

Østjy llands

Brandv æsen

F rederiksborg

Brand & Redning

H elsingør

Kommunes

Beredskab

N ordsjællands

Brandv æsen

Sy dv estjysk

Brandv æsen

Sy døstjy llands

Brandv æsen

Trekantområdets

Brandv æsen

Vestsjællands

Brandv æsen

Beredskab Øst

H ov edstadens

Beredskab

Tårnby

Brandv æsen

Beredskab Fy n

Brand & Redning

Sønderjy lland

Sønderborg

Brand & Redning

Slagelse

Brand og

Redning

Østsjællands

Midt- og

Beredskab

Sy dsjællands

Brand & Redning

Lolland-Falster Brandv æsen

Note: Opgørelsen er foretaget pr. 25. november 2019. Østsjællands Beredskab opløses pr. 1.

januar 2020.

Kilde: Beredskabsstyrelsen

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

I DAG ER DER 24 KOMMU-

NALE REDNINGSBEREDSKA-

BER.

Det kommunale redningsberedskab

er i 2019, organiseret i 24 beredskaber,

hvoraf 19 er samordnede mellem to eller flere kommuner

(§60 selskaber).

Målt på indbyggertal er Hovedstadens Beredskab størst med 900.000 indbyg-

gere, mens Bornholms Brandvæsen er mindst med 40.000 indbyggere. Det

gennemsnitlige redningsberedskab dækker ca. 240.000 indbyggere.

Målt på areal er Nordjyllands Beredskab landets største med ca. 7.900 km

mens Tårnby Brandvæsen med ca. 65 km

er landets arealmæssigt mindste

redningsberedskab. Det gennemsnitlige redningsberedskab dækker over ca.

1.800 km

. 5 beredskaber (Hovedstaden, Nordjylland, Fyn, Østjylland og Tre-

kantområdet) dækker tilsammen ca. 50 pct. af den danske befolkning.

Det kommunale redningsberedskab omfatter ca. 285 beredskabsstationer og

ca. 400 slukkende enheder. Der er vagtsat ca. 1.900 brandfolk og holdledere og

ca. 70 indsatsledere døgnet rundt, som er parate til at afgå øjeblikkeligt eller

indenfor 5 minutter. Dertil kommer en ikke-vagtsat personelpulje af heltids-,

deltidsansatte og frivillige. De kommunale redningsberedskaber har kontrakt

med ca. 1.700 frivillige (ekskl. de frivillige sønderjyske brandværn).

Den samlede personelpulje tilknyttet de kommunale redningsberedskaber (hel-

tids-, deltidsansatte og frivillige) er ca. 9.500 personer

. Derudover kan der i et

vist omfang inddrages øvrige kommunale ressourcer fra fx Vej og Park eller

Miljø og Teknik.

DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

HAR VIDT FORSKELLIG

STØRRELSE

DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

HAR ANSVARET FOR HÅND-

TERING AF HÆNDELSERNE

OG FOR DEN UMIDDELBARE

INDSATS

Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod

skader på personer, ejendom og miljø i forbindelse med pludseligt opståede

hændelser, ulykker og katastrofer. Det er således de kommunale redningsbe-

redskaber, der har ansvaret for håndtering af hændelsen samt ledelsen heraf.

Såfremt hændelsen ikke kan håndteres med det kommunale redningsbered-

skabs egne ressourcer, tilkaldes assistance fra andre aktører fx andre kommu-

nale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen, civile aktører mv.

Det er de respektive kommunalbestyrelser, der har ansvaret for det kommunale

redningsberedskab, og dermed ansvaret for at deres redningsberedskab er

dimensioneret efter de lokale risici

–

den såkaldte risikobaserede dimensione-

ring.

Grundet de lokale risici råder mange kommunale redningsberedskaber foruden

standardmateriel som automobilsprøjte, tankvogne og stiger, også over speci-

almateriel til umiddelbar indsættelse til både de ordinære beredskabsrelaterede

hændelser, men også til mere ekstraordinære hændelser som f.eks. massetil-

skadekomst, kemiske uheld, vejrligshændelser mv.

De kommunale redningsberedskaber varetager udover det operative beredskab

en række opgaver i tæt samarbejde med de kommunale bygningsmyndigheder

og andre kommunale forvaltninger, bl.a. beredskabsplanlægning, koordination

af kommunal krisestyring, sikring af fortsat kommunal drift og kommunal krise-

KOMMUNALBESTYRELSER-

NE HAR ANSVARET FOR DET

KOMMUNALE REDNINGS-

BEREDSKAB

DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

VARETAGER OGSÅ ANDRE

KOMMUNALE OPGAVER

Helsingør Kommune, Tårnby Kommune, Sønderborg Kommune, Slagelse Kommune og Born-

holms Regionskommune driver eget redningsberedskab pr. 1. december 2019. Med virkning fra

2020 opløses Østsjællands Beredskab. Der opstår i stedet et nyt fælleskommunalt redningsbered-

skab (Beredskab 4K), mens Roskilde Kommune har valgt at drive redningsberedskabet selv og

Køge, Stevns og Solrød kommuner har valgt at have en form for fællesforvaltning, men med egne

beredskabskommissioner.

Oplysninger om antal ansatte og frivillige hos KRB er indhentet fra KL

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

kommunikation, sagsbehandling i byggesager omkring indsatstaktisk relevant

byggeri, brandsyn med institutioner, forsamlingslokaler mv.

Ud over de pligtige opgaver i beredskabsloven løser de kommunale rednings-

beredskab ofte også en række andre opgaver med, sociale indsatser, kommu-

nale hjælpefunktioner, informationskampagner og andre borgernære tiltag.

2.1.2 Det statslige redningsberedskab

Det statslige redningsberedskab

er organiseret i seks regionale beredskabscen-

tre, der er placeret i Thisted, Herning, Haderslev, Næstved, Hedehusene og

Allinge. Hertil kommer Beredskabsstyrelsens hovedsæde i Birkerød samt Be-

redskabsstyrelsens skoler i Tinglev og Snekkersten.

Beredskabsstyrelsen råder over en række operative kapaciteter, som kan rekvi-

reres af det kommunale redningsberedskab til løsning af forskellige indsatsop-

gaver, hvis det kommunale redningsberedskab vurderer, at der er behov for

assistance. Derudover varetager beredskabscentrene og Beredskabsstyrelsens

Tekniske Skole uddannelsen af indsatsledere, holdledere, værnepligtige og

frivillige.

Beredskabsstyrelsens operative beredskab omfatter ligeledes ekspertbered-

skaberne Kemisk Beredskab og Nukleart Beredskab. Styrelsens operative ka-

paciteter bruges desuden til at yde international katastrofebistand.

BEREDSKABSSTYRELSEN

STØTTER OGSÅ ANDRE

OFFENTLIGE MYNDIGHEDER

BEREDSKABSSTYRELSEN

DRIVER SEKS REGIONALE

BEREDSKABSCENTRE

DE KOMMUNALE RED-

NINGSBEREDSKABER KAN

REKVIRERE BEREDSKABS-

STYRELSENS KAPACITETER,

NÅR DE VURDERER, DER ER

ER BEHOV HERFOR

Der ydes derudover også støtte til andre offentlige myndigheder og virksomhe-

der med ansvar for beredskab og opretholdelse af centrale samfundsfunktioner,

f.eks. Fødevarestyrelsen, sundhedsberedskabet og politiet. Denne bistand ud-

gør ca. 40 pct. af Beredskabsstyrelsens nationale indsatser. I 2018 blev der på

disse områder iværksat 279 indsatser og anvendt over 20.000 mandtimer.

Ved Beredskabsstyrelsen er der vagtsat mindst 58 menige og 26 befalings-

mænd, officerer og specialister. Dertil kommer ikke-vagtsatte frivillige, værne-

pligtige og befalingsmænd, der kan vagtsættes. Beredskabsstyrelsen har en

samlet personelkapacitet på ca. 1.050 personer. Derudover har Beredskabssty-

relsen en personelreserve på 500 personer, der kan mobiliseres. Herudover

kan staten efter en konkret vurdering også indsætte kapaciteter fra den øvrige

del af Forsvarsministeriet, herunder fra Forsvarskommandoen og fra Hjemme-

værnskommandoen.

BEREDSKABSSTYRELSEN

BISTÅR OGSÅ VED HÆNDEL-

SER I UDLANDET

Beredskabsstyrelsen er nationalt kontaktpunkt for internationale anmodninger

(FN, EU, mfl.) om akut katastrofebistand og humanitær støtte og udsender hvert

år personel og materiel til internationale katastrofeindsatser og kapacitetsop-

bygningsprojekter. I perioden 2016-2018 havde Beredskabsstyrelsen 17 indsat-

ser, fordelt på 13 lande og havde i alt 314 udsendte i en kortere eller længere

periode, inklusiv frivillige fra det kommunale redningsberedskab. I 2018 levere-

de Beredskabsstyrelsen over 26.000 mandtimer på internationale indsatser.

Beredskabsstyrelsen er sektoransvarlig myndighed for redningsberedskabet og

løser i tilknytning til beredskabsloven en række myndighedsopgaver rettet mod

kommuner, de kommunale redningsberedskaber, regionerne, øvrige statslige

myndigheder, virksomheder og borgerne. Myndighedsopgaverne på det bered-

skabsfaglige område omfatter bl.a. beredskabsplanlægning, krisestyring, ud-

dannelse, vidensopbygning samt (brand)forebyggelse. Der løses herunder en

lang række specifikke tilsyns- og rådgivningsopgaver i forhold til det kommunale

redningsberedskab, som bl.a. indeholder rådgivning om de kommunale red-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

ningsberedskabers dimensionering, dataindsamling og -formidling, retningslinjer

for indsatstaktik og regler for de obligatoriske uddannelser.

Alarmer og hændelser

2.2.1 Alarmer

Udtræk fra Beredskabsstyrelsens ODIN database viser, at det samlede antal

alarmer ved de kommunale redningsberedskaber er steget fra godt 40.000

alarmer i 2009 til knap 43.000 alarmer 2018.

Tendensen dækker over et fald i antallet af reelle alarmer med knap 12 pct. i

perioden. Omvendt stiger antallet af blinde alarmer med godt 45 pct. Det afspej-

ler bl.a. en stadig større udbredelse af brandtekniske installationer som f.eks.

Automatiske brandalarmanlæg (ABA-anlæg). Antallet af falske alarmer er om-

trent uændret,

jf. også Figur 2.2.

Fra 2017 til 2018 steg antallet af reelle alarmer med 6 pct. Denne stigning dri-

ves primært af en hyppigere forekomst af naturbrande i sommeren 2018. Med

afsæt i det eksisterende datagrundlag kan det ikke vurderes, om stigningen fra

2017-2018 er forbigående eller et udtryk for en varig tendens.

Figur 2.2. Antal alarmer til kommunale redningsberedskaber, 2009-2018,

fordelt på alarmtype.

ANTALLET AF ALARMER ER

STEGET FRA GODT 40.000 I

2009 TIL 43.000 I 2018

BLINDE ALARMER STIGER I

ANTAL. REELLE ALARMER

FALDER I ANTAL.

STIGNINGEN I ALARMER I

2017-2018 DRIVES PRIMÆRT

AF HYPPIGERE NATUR-

BRANDE I SOMMEREN 2018

1.000 alarmer

40,2

12,8

0,8

26,6

38,3

40,0

14,5

0,9

38,4

41,0

15,3

1,0

40,4

41,5

16,2

1,1

42,2

17,9

41,0

42,8

18,6

13,6

0,9

14,5

0,8

23,1

16,2

1,0

23,2

18,1

0,8

22,1

2017

0,8

23,5

0,8

23,5

2018

23,8

24,7

24,3

2009

2010

2011

2012

Blind alarm

2014

2013

Falsk alarm

2015

2016

Reel alarm

Note: De reelle alarmer omfatter udrykninger til uheld og ulykker, hvor redningsberedskabet rent

faktisk gennemfører en indsats, eller uheld og ulykker som kunne have udviklet sig til indsatskræ-

vende hændelser. En blind alarm er afgivet utilsigtet eller i god tro, mens falske alarmer angives i

ond tro, dvs. som en bevidst handling. I begge tilfælde er der tale om alarmer uden brand eller

anden skade eller overhængende fare herfor.

Kilde: ODIN og egne beregninger

FALD I REELLE ALARMER

FRA 2009-2017 INDIKERER

ET AKTIVITETSFALD PÅ

OPERATIVE OPGAVER

Omvendt kan faldet i reelle alarmer frem til 2017 indikere et aktivitetsfald på de

direkte operative opgaver. Således er det typiske mandtimeforbrug højere på de

reelle alarmer, som falder i antal, end på de blinde alarmer, som er i vækst.

Antallet af reelle alarmer falder hos 14 ud af 24 kommunale redningsberedska-

ber i perioden 2009-2018. Fra 2009 til 2017 kan der observeres et fald hos 19

ud af 24 kommunale redningsberedskaber. Omvendt kan der observeres mar-

kante stigninger hos 18 ud af 24 redningsberedskaber fra 2017 til 2018.

Blinde alarmer stiger hos 23 ud af 24 kommunale redningsberedskaber i perio-

den 2009-2018.

BLINDE ALARMER FALDER

RELATIVT TIL UDBREDELSEN

AF ABA-DETEKTORER

Det bemærkes, at væksten i de blinde alarmer er lavere end væksten i antallet

detektorer knyttet til automatiske brandalarm anlæg. Sandsynligheden for, at

den enkelte detektor opfanger en blind alarm, er derfor faldet.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

De kommunale redningsberedskaber håndterer ca. 23.000 hændelser

årligt

–

forstået som reelle alarmer,

jf. Figur 2.3.

2.2.2 Hændelsestyper

Brande udgør godt 60 pct. af

hændelserne. Blandt andre

hyppige hændelser kan der

peges på forurening og tra-

fikulykker (med hhv. 14 pct.

og 12 pct. af de reelle alar-

mer).

Antallet af hændelser med

forurening og trafikulykker

har været konstant de sidste

10 år. Omvendt er forekom-

sten af brand faldet markant i

samme periode,

jf. Figur 2.4.

Figur 2.3. Reelle alarmer efter hændelses-

type, årligt gns. for 2016-2018

Brand i alt

F orurening

14.101

3.103

BRAND UDGØR GODT 60

PCT AF ALLE HÆNDELSER.

FORURENING OG TRAFIK-

ULYKKER ER DE NÆST

HYPPIGSTE HÆNDELSER

Traf ikuly kke

Andet

U ly kke

D rukneuly kke

2.715

1.822

379

326

FOREKOMSTEN AF BRAND

ER FALDET MED 31 PCT. FRA

2009 TIL 2017.

Klima/v ejrlig

H ændelser i alt, gns.

324

22.770

SAMVARIATION MELLEM

FOREKOMSTEN AF BRAND

OG NETTOINDSATSVARIG-

HED

Det afspejler, at forekomsten

10.000 20.000 30.000

af brand falder med ca. 31

Note: Opgørelserne omfatter de kommunale rednings-

pct. i perioden 2009-2017. Til

beredskabers udrykninger til reelle alarmer. Brand inkl.

gengæld stiger forekomsten

overhængende fare for brand. Kilde: ODIN og egne

beregninger

af brand med 19 pct. alene i

Kilde: ODIN og egne beregninger.

perioden 2017-2018. Det

skyldes bl.a. en række omfat-

tende naturbrande og brande på åbne arealer.

Figur 2.4. Forekomst af tre hyppigste hændelsestyper, 2009-2018.

20.000

15.000

10.000

5.000

2009

2010

2011

2012

Brand

2013

2014

2015

2016

2017

2018

F orurening

Traf ikuly kke

Note: Figurerne inkl. de kommunale redningsberedskabers udrykninger til reelle alarmer.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

Faldet i forekomsten af brande påvirker samtidig den gennemsnitlige nettoind-

satsvarighed

–

det vil sige perioden fra første enhed er fremme på skadestedet

til at sidste enhed forlader skadestedet. Således viser en statistisk analyse, at

ændringer i forekomsten af brand de seneste 10 år påvirker den gennemsnitlige

nettoindsatsvarighed i nedadgående retning i samme periode.

25 Hændelser er synonymt med reelle alarmer

–

det vil sige udrykninger til uheld og ulykker, hvor

redningsberedskabet rent faktisk gennemfører en indsats, eller uheld og ulykker som kunne have

udviklet sig til indsatskrævende hændelser.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

STØRRE HÆNDELSER

UDGØR CA. 2�½ PCT. AF

ALLE HÆNDELSER

Større hændelser

kræver væsentlig mere mandskab og materiel end daglig-

dagshændelser, stiller større krav til den operative og taktiske ledelse på ska-

destedet og kan involvere ledelse af assistance fra flere beredskabsaktører,

herunder andre kommunale redningsberedskaber, Beredskabsstyrelsen samt

samarbejde med, politi, ambulancetjeneste (præhospital indsats) mv.

I årene 2016-2018 var der som gennemsnit lidt over 600 større hændelser år-

ligt, svarende til ca. 2�½ pct. af det samlede antal hændelser

Figur 2.5. Antal større hændelser (pr. måned), 2016-18

Større hændelser

140

120

100

Antal

Gns.

Note: Større hændelser er beregningsteknisk opgjort som hændelser med en nettoindsatsvarighed

på mindst 3 timer og mindst 5 aktive køretøjer.

Kilde: ODIN, køretøjsdata og egne beregninger.

FOREKOMSTEN AF STØRRE

HÆNDELSER VAR MARKANT

HØJERE I 2018 END DE TO

FOREGÅENDE ÅR BL.A. PÅ

GRUND AF NATURBRANDE

Forekomsten af større hændelser var markant højere i sommeren 2018 sam-

menlignet de to foregående år,

jf. Figur 2.5.

Årsagen til det forhøjede niveau i

2018 er bl.a. det ekstraordinært stort antal brande, herunder især naturbrande

og brande i det fri.

2.2.3 Mandtimeforbrug

Det samlede mandtimeforbrug for de kommunale redningsberedskaber og den

del af Beredskabsstyrelsens indsatser, der ydes til de kommunale redningsbe-

redskaber på reelle hændelser, udgør ca. 212.000 timer årligt

. Heraf udgør

det kommunale mandtimeforbrug ca. 187.000 timer årligt.

Brande udgør omkring 72 pct. af den anvendte tid på reelle alarmer for de

kommunale redningsberedskaber. I 2018 blev der anvendt markant flere mand-

timer på naturbrand sammenlignet med perioden 2016-2017.

De kommunale redningsberedskaber leverer i størrelsesordenen ca. 88 pct. af

de medgåede mandtimer til reelle alarmer på kommunalt niveau, mens Bered-

skabsstyrelsen står for resterende 12 pct.

Det skal ses i lyset af, at de kommunale redningsberedskaber på landsplan

håndterer 98 pct. af alle hændelser uden assistancer. Det betyder, at andre

DET SAMLEDE MANDTIME-

FORBRUG PÅ HÆNDELSER

UDGØR I STØRRELSES-

ORDENEN 200.000 TIMER

DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

LEVERER OMKRING 88 PCT.

AF MANDTIMERNE TIL

REELLE ALARMER. BERED-

SKABSSTYRELSEN LEVERER

12 PCT.

26 Det er ikke muligt at opgøre udviklingen i større hændelser over en længere tidshorisont. Det

skyldes bl.a. at data for mandtimer og køretøjer kun dækker perioden 2016-2018. Disse data er en

forudsætning for opgørelsen.

27 Gennemsnit for mandtimeforbrug i 2017 og 2018. Der er foretaget en korrektion på enkelte

fejlrapporteringer. Korrektionen indgår i Redningsberedskabet i tal i 2019.

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

jan

feb

mar

apr

maj

jun

jul

aug

sep

okt

nov

dec

2016

2017

2018

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

kommunale beredskaber og Beredskabsstyrelsen som forudsat bistår de kom-

munale redningsberedskaber særligt i forbindelse med større og længerevaren-

de hændelser.

Figur 2.6 viser

det gennemsnitlige mandtimeforbrug ved forskellige hændelser i

2016-2018. Figuren omfatter de kommunale redningsberedskaber og den del af

Beredskabsstyrelsens indsatser, der blev ydet som assistancer til de kommuna-

le redningsberedskaber.

Figur 2.6. Indsatte mandtimer, årligt gns. for 2016-2018, kommunale red-

ningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

Mandtimer

118.487

120.000

110.000

20.000

10.000

21.765

BRS

KRB

19.550

18.526

13.485

8.807

3.310

2.823

Drukneulykke

7.375

380

Togulykke

Naturbrand

Forurening

Klima/vejrlig

Trafikulykke

Brand åbent

areal

Flyulykke

Brand

Ulykke

Note: Opgørelsen omfatter indsatte mandtimer. Mandtimer er opgjort som summen af timer for

indsat personel i perioden fra afgang til frigivet. Opgørelsen er ikke sammenlignelig med Rednings-

beredskabet i Tal 2018. I opgørelsen ovenfor er der foretaget korrektioner af fejlrapporter i ODIN.

Korrektionerne vil indgå i Redningsberedskabet i Tal fra 2019. Definitioner af hændelsestyper:

Brand inkluderer bygningsbrand, brand (andet), container/affald brand, elinstallation brand, skor-

stensbrand, transportmidler brand og brand infrastruktur. Naturbrand er brand, hvor hændelsespla-

cering er angivet i ODIN som natur. Brand åbent areal er brand, hvor hændelsesplacering i ODIN er

angivet som andet åbent areal eller oplagsareal.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

Andet

131

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Analyse af indsats, dimensionering og

robusthed

Det følger af undersøgelsens kommissorium, at

”der

ønskes en undersøgelse af

de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering.”

I de følgende afsnit gennemgås undersøgelsens centrale analyser af robusthed,

dimensionering og indsats.

Med kapitlet belyses bl.a. de underspørgsmål fra kommissoriet, der omhandler:

•

baggrunden for den aktuelle dimensionering i de kommunale

redningsberedskaber, herunder hvorledes der er taget højde for lokale

risici, fremtidige klimaudfordringer og håndtering af større ulykker og

katastrofer, særligt i forhold til støtte fra kapaciteter udefra. Årsagerne til

eventuelle forskelle i dimensioneringen skal således afdækkes.

•

hvordan de kommunale redningsberedskaber i perioden 2016-2018 har

arbejdet med den borgerrettede brandforebyggelse.

•

hvordan de kommunale redningsberedskabers indsatser har udviklet sig

over en 10-årig periode, herunder med udgangspunkt i antallet og

karakteren af udrykninger på tværs af de kommunale redningsberedskaber

og inden for de kommunale redningsberedskaber over tid.

•

i hvilket omfang de kommunale redningsberedskaber i perioden 2016-2018

har tilkaldt assisterende kapaciteter udefra, til hvilke beredskabsmæssige

opgaver samt i hvilket omfang kommunernes anmodninger er blevet

imødekommet.

I kommissoriet for undersøgelsen, er robusthed defineret som

[…]

de kommu-

nale redningsberedskabers evne til at håndtere daglige hændelser og større

ulykker og katastrofer, tilkalde og indsætte assisterende kapaciteter udefra samt

reetablere beredskabet, så responstiden i videst mulige omfang fastholdes.

Figur 3.1. Indikatorer for redningsberedskabernes dimensionering og robusthed

Planlægning af redningsberedskabet

vedrører de bagvedliggende

rammer for dimensioneringen, herunder både rammevilkår, risikoba-

seret planlægning og understøttelse af viden og evidens.

Stationer, mandskab og materiel og udstyr

vedrører den

faktiske dimensionering af kapaciteter, herunder driftsform,

stationer, mandskab, ledelse, materiel mv.

Responstider og indsatsvarigheder

vedrører evnen til at

respondere hurtigt og effektivt på hændelser.

Simultankapacitet og resiliens

vedrører evnen til at håndtere samti-

dige og længerevarende hændelser.

Samarbejde og assistance

vedrører evnen til at rekvirere,

modtage og indsætte assistancestyrker, herunder aftaler mellem

beredskabsaktører om udveksling af assisterende kapacitet.

Operativ ledelsesstøtte

vedrører den støtte, der kan gives til indsats-

leder fra vagtcentral og chefvagt/operationschef.

Øvelse, træning og uddannelse

vedrører planlægning og

gennemførelse af øvelse, træning og uddannelse.

Forebyggelse

vedrører planlægning og udførelse af forebyggelses-

indsatsen.

Planlægning af

redningsberedskabet

Forebyggelse

Øvelse,

træning og

uddannelse

Stationer,

mandskab og

materiel

DIMENSIONERING

OG ROBUSTHED

Responstider og

indsatsvarighed

Operativ

ledelsesstøtte

Samarbejde og

assistancer

Simultankapacitet

og resiliens

Dimensionering er defineret som

[…]

de kapaciteter, som de kommunale red-

ningsberedskaber råder over, som kan anvendes i redningsberedskabets fore-

byggende, begrænsende og afhjælpende indsats i forhold til skader på perso-

ner, ejendom og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshand-

linger.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Som det fremgår, er der overlap og sammenhæng mellem definitionerne på de

to begreber robusthed og dimensionering.

Der er opstillet en generisk model til beskrivelse af de kommunale redningsbe-

redskabers robusthed og dimensionering med 8 centrale indikatorer,

jf. Figur

3.1.

Gennemgangen af de kommunale redningsberedskabers robusthed, dimensio-

nering og indsats i kapitlet er struktureret efter de 8 komponenter i modellen.

Planlægning af redningsberedskabet

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

I dette afsnit belyses planlægningen af de kommunale redningsberedskaber,

herunder hvilke planlægningsmæssige overvejelser der er identificeret, og hvil-

ket grundlag der planlægges ud fra.

En væsentlig del af undersøgelsen bygger på en gennemgang af de risikobase-

rede dimensioneringsplaner med henblik på at identificere forskelle i metoder,

omfang og dybde af dimensioneringsplanerne.

Desuden er der foretaget en afdækning af baggrundsforhold med betydning for

dimensionering gennem interviews med de kommunale redningsberedskaber

og spørgeskemaundersøgelse.

Figur 3.2. Oversigt over forhold med betydning for dimensionering

Emne

Forhold med betydning for

dimensionering

•

Geografi

demografi

•

Klimaforandringer

Særlige lokale risici

Sandsynlighed og konsekven-

ser

Tidligere lovgivning

Kommunegrænser før opgave-

og strukturreform

Etableringen af den storkø-

benhavnske ordning

Myndighedsudøvelse og nu-

værende lovgivning

Areal

Befolkningstæthed

Rekrutteringsmuligheder

Serviceniveauer

Tilpasning af ledelsesstruktur

Synergier på mandskab og

materiel

Aftaler om assistancer og

samarbejde

Påvirker særligt

dimensionering af

•

Placering af materiel

Samarbejder

Planlægning

Stationsplacering

Indsatsledervagter

Mandskabsnormering

Vandforsyning

Risici

Historik og regule-

ring

•

Stationsplacering

Vagtsat mandskab

Materiel

Stationsplacering

Vagtsat mandskab

Materiel

Forebyggelse

Operationel støtte

Ejerkommunernes

prioritering

serviceniveauer

og organisation

Analyserne af redningsberedskabernes dimensionering har afdækket fire cen-

trale baggrundsforhold

med betydning for de kommunale redningsberedska-

bers dimensionering, herunder forskelle herpå,

jf. også Figur 3.2.

28 Baggrundsforholdene beskriver de forhold, som redningsberedskaberne har vurderet som cen-

trale i forhold til at forklare deres nuværende dimensionering. Afdækningen bygger på interviews

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Baggrundsforholdene er indbyrdes afhængige, og det har ikke været muligt at

påvise sammenhængen mellem de enkelte faktorer og den konkrete dimensio-

nering af de enkelte redningsberedskaber.

HOVEDINDTRYK

Alle kommuner har udarbejdet planer for den risikobaserede dimensionering.

Tyngden i risikoanalyserne er lagt på dagligdags hændelser og baseres på

historiske data. Analyser af store, herunder klimarelaterede, hændelser har

en mindre vægt i analyserne.

Risici, geografi, demografi (befolkningstæthed), historik, regulering og ejer-

kommunernes prioriteringer giver anledning til forskelle i dimensionering.

For fremadrettet at styrke sammenhængen mellem risici og dimensionering

er der brug for et nyt koncept for den risikobaserede dimensioneringsproces,

hvis dimensioneringen skal holde trit med de forventede ændringer i risikobil-

ledet og fortsat skal understøtte og bidrage til at styrke robustheden. Under-

støttende analytiske værktøjer kan ligeledes forstærkes og konceptet kan

med fordel blive mindre input- og kapacitets-fokuseret og i højere grad blive

fokuseret på redningsberedskabets effektskabelse og robusthed

3.1.1 Betydningen af risici og den risikobaserede dimensioneringsproces

Efter beredskabsloven påhviler det de kommunale redningsberedskaber at

kunne yde en forsvarlig, forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats

mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer

Det følger desuden, at de kommunale redningsberedskaber skal identificere og

analysere lokale risici, som skal lægges til grund for dimensioneringen af be-

redskabet. Det er forsvarsministeren, som fastsætter regler om redningsbered-

skabets organisation, virksomhed, materiel og dimensionering

Risikoanalysen og dimensioneringen af redningsberedskabet skal beskrives i

en plan for det kommunale redningsberedskab, som inden beslutning i kommu-

nalbestyrelsen indsendes til udtalelse i Beredskabsstyrelsen.

Med henblik på at identificere forskelle i metoder, omfang og dybde af dimensi-

oneringsplanerne, er der foretaget en gennemgang af syv temaer i de risikoba-

serede dimensioneringsplaner

•

Bredde i datakilder og inddragelse af aktører i den risikobaserede

planlægning, herunder anvendelse af data og høring af planer hos

interessenter

med beredskabsdirektører og repræsentanter fra ejerkommuner samt gennemgang af de risikoba-

serede dimensioneringsplaner og af Beredskabsstyrelsens udtalelser om disse.

29 Jf. bek. nr. 1085 af 25. oktober 2019 om risikobaseret dimensionering af det kommunale red-

ningsberedskab.

30 Beredskabsstyrelsen har derudover i 2004 udgivet en håndbog i risikobaseret dimensionering,

som kommunerne kan vælge at anvende i arbejdet med udformning af de risikobaserede dimensio-

neringsplaner.

31 Samtlige kommunale redningsberedskabers risikobaserede dimensioneringsplaner er gennem-

gået sammen med udtalelser fra Beredskabsstyrelsen som led i denne analyse. Undersøgelsen kun

er et udtryk for, hvad der kan identificeres i dimensioneringsplanen og eventuelle bilag. Det er ikke

et udtryk for en vurdering af den reelle dimensioneringsproces.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

•

Bredde

risikoanalyse

ift.

særlige

klimahændelser) og større hændelser

hændelsestyper

(såsom

•

Kobling mellem analyser og dimensionering, såsom klare beskrivelser af

ændringer i dimensionering, forklaring af dimensionerende forhold

•

Beskrivelser af samarbejder, herunder både samarbejde med civile

aktører, øvrige kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

•

Planlægning af uddannelse og øvelse, herunder beskrivelse af effekten af

uddannelse, og målsætninger for uddannelse

•

Planlægning af forebyggelse, herunder prioritering af forebyggelsestiltag,

kobling til risikobillede og evaluering af effekter af tiltag

•

Beskrivelse af robusthed,

udholdenhed med videre.

herunder

redegørelse

for

samtidighed,

Figur 3.3 viser

omfanget af de enkelte redningsberedskabers beskrivelser af

forskellige temaer i de risikobaserede dimensioneringsplaner.

Figur 3.3. Omfang og dybde af beskrivelser i den risikobaserede dimensioneringsplan

Note: Kuglerne angiver omfanget af opfyldelse af det enkelte tema, hvor en fuld sort kugle betyder, at planen redegører fuldt for emnet. En

kvart sort kugle viser, at redningsberedskabet i ringe grad har redegjort for emnet.

Kilde: Gennemgang af de risikobaserede dimensioneringsplaner.

HALVDELEN AF DE

KOMMUNALE REDNINGS-

BEREDSKABER REDEGØR

I MINDRE GRAD FOR

SAMMENHÆNG MELLEM

RISIKOANALYSER OG

DIMENSIONERING

•

Gennemgangen af de risikobaserede dimensioneringsplaner viser, at

halvdelen af redningsberedskaberne kun i mindre grad redegør for

sammenhængen mellem risikoanalyserne og dimensioneringen. I mange

planer konkluderes der ikke, eller kun overordnet, på risikoanalyserne. Det

generelle indtryk er således, at det er uklart beskrevet, hvordan

risikoanalyserne påvirker dimensioneringen af redningsberedskabet.

•

Gennemgangen viser, at de fleste redningsberedskaber foretager en fyldig

risikoanalyse i forbindelse med udarbejdelsen af deres risikobaserede

dimensioneringsplan. Risikoanalyserne baseres ofte på historiske

hændelsers placering, type og omfang. Herudfra udledes scenarier for

forskellige hændelser, som vurderes efter sandsynlighed og konsekvens.

•

Fokus i mange redningsberedskabers scenarieanalyser er især på

dagligdagshændelser fremfor større hændelser. Det gælder f.eks.

containerbrande og trafikulykker fremfor større industri- eller naturbrande.

Det mindsker relevansen af scenarieanalyserne, der som værktøj betragtet

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

er bedre egnet til at analysere hændelser med lave frekvenser, men store

konsekvenser.

Direkte adspurgt angiver de kommunale redningsberedskaber, at risikoanalyser

af de hyppigt forekommende hændelsestyper giver begrænset værdi for den

risikobaserede dimensioneringsproces, da de for det første sjældent leder til

nye erkendelser og for det andet ikke påvirker dimensioneringen.

SÆRLIGE LOKALE RISICI

OG KLIMAHÆNDELSER

BESKRIVES I LANGT DE

FLESTE RISIKOBASEREDE

DIMENSIONERINGSPLANER

Særlige lokale risici

inddrages i dimensioneringen af redningsberedskaberne

gennem specielle scenarier i den risikobaserede dimensioneringsplan. Analyser

af sjældent forekommende hændelser forekommer i omkring halvdelen af di-

mensioneringsplanerne.

Størstedelen af redningsberedskaberne adresserer

håndtering af klimahændel-

ser gennem scenariebeskrivelser.

Bortset fra enkelte eksempler, f.eks. Østsjæl-

lands Beredskab, kan der i de aktuelle dimensioneringsplaner ikke peges på

tydelig fremadrettede planlægningstiltag i forhold til højere hyppighed af klima-

relaterede hændelser. Dette kan dog være håndteret i tidligere dimensione-

ringsplaner, som ikke er gennemgået som led i undersøgelsen.

Samlet set spiller

klimaforandringer

en relativ beskeden rolle i dimensionerings-

planerne. Det er en almindelig opfattelse blandt de kommunale redningsbered-

skaber, at det påhviler ejerkommunerne og lodsejere at foretage klimasikring.

Derudover kan følgende bemærkes fra gennemgangen af de risikobaserede

dimensioneringsplaner:

•

Dokumentation af bredden i datakilder varierer meget. Det skyldes, at de

fleste risikobaserede dimensioneringsplaner ikke redegør for anvendelsen

af andre datakilder end brug af ODIN-data og erfaringer fra egne brandfolk.

•

Der er få eksempler på ændringer i dimensioneringen som direkte

konsekvens af nyopdagede risici. En række redningsberedskaber har

investeret i nye typer materiel til håndtering af risici i takt med udfasningen

af ældre materiel.

•

Syv kommunale redningsberedskaber har indgået samarbejdsaftaler med

entreprenører eller andre redningsberedskaber om bl.a. pumpeudstyr,

køretøjer og kraner for at kunne imødegå ekstremregn, naturbrande,

stormflod mv. Det ses for eksempel i redningsberedskaberne langs

Vestkysten og redningsberedskaberne omkring Roskilde Fjord.

•

Flere redningsberedskaber dimensionerer med frivillige kapaciteter til

afhjælpning af større varslede klimahændelser som stormflod, ekstremregn

og lignende.

•

Uddannelse, øvelse og forebyggelse er i de fleste risikobaserede

dimensioneringsplaner

beskrevet

uden

tydelig

stillingtagen

til

sammenhæng med risikoprofil eller fastlagte målsætninger.

•

Der er få redningsberedskaber, der har direkte beskrevet robusthed,

herunder samtidighed, ledelsesmæssig involvering og genetablering og

afløsning ved længerevarende hændelser.

•

Mange af de risikobaserede dimensioneringsplaner er lavet umiddelbart

efter strukturreformen og bærer præg af at være en sammenskrivning af

dimensioneringsplaner fra de tidligere ejerkommuner. De nyeste

risikobaserede dimensioneringsplaner fra 2018 fremstår mere fokuserede.

DER ER POTENTIALE FOR

MERE EVIDENSBASERET

PLANLÆGNING OG UDVIK-

LING AF REDNINGSBERED-

SKABETS INDSATSER

Gennemgangen peger på et tværgående potentiale for at styrke den risikobase-

rede dimensionering gennem at opbygge et mere robust analytisk setup for

dimensioneringsanalyse ved brug af evidensbaserede metoder til analyse af

dagligdagshændelser, og forbedrede værktøjer til konsekvensanalyse af hæn-

delser med lav frekvens. De kommunale redningsberedskaber efterspørger

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

generelt også et mere vidensbaseret grundlag for planlægning og indsats af

redningsberedskabet.

Beredskabsstyrelsen har udarbejdet en række kortlæggende analyser af bl.a.

blinde alarmer, alarmtryk, naturbrande, dødsbrande samt praksisundersøgelser

af bl.a. udrykningssammensætning og brandsyn.

Det forekommer ikke hyppigt, at der udarbejdes rapporter, der dokumenterer

effekter af praksis på redningsberedskabsrådet, som kan støtte redningsbered-

skaberne i planlægningen og tilrettelæggelsen af operationelle og forebyggende

opgaver

. De nuværende analyser ses ikke anvendt i vid udstrækning i den

konkrete planlægning i de kommunale redningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskaber giver udtryk for, at de særligt erhverver ny

viden om operationelle forhold gennem udveksling af indbyrdes erfaringer samt

inspiration og viden fra udlandet. Det gælder f.eks. erfaringer om operativ ledel-

sesstøtte til indsatsledere, der bl.a. hviler på de svenske udredninger af hæn-

delsesforløbet omkring skovbrandene i 2018.

Der er gennemført udredninger og erfaringsopsamlinger på en række større

hændelser i Danmark, f.eks. i forbindelse med ulykken på fyrværkerifabrikken

Seest i 2004 og skybruddet i hovedstadsområdet den 2. juli 2011.

Men der kan ikke peges på en praksis for systematisk indsamling af viden og

evidens fra redningsberedskaber eller fra udlandet. Der kan heller ikke peges

på en systematisk tilgang til anvendelse af forsøg med metoder indenfor bered-

skabsområdet, som man ellers finder på andre offentlige områder

–

f.eks.

sundheds-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet, hvor der i højere grad

findes dedikerede forskningsinstitutioner til fagområderne

3.1.2 Betydningen af historik og regulering

Den

tidligere lovgivning

har fortsat betydning for de kommunale redningsbered-

skabers dimensionering.

Fra 1960’erne og frem til midten af 00’erne normerede

brandloven og beredskabsloven bemanding, afgangstid, udrykningstid og sluk-

kende enheder efter kommunernes befolkningstal, og der var f.eks. krav om

døgnbemandede stationer for byer (udrykningsområder) med over 100.000

indbyggere.

Grundstrukturen i den nuværende dimensionering tager afsæt i tidligere lovgiv-

nings normeringsprincipper,

som derudover bruges som ”tommelfingerregel” for

eventuelle ændringer i dimensioneringen i flere kommunale redningsberedska-

ber.

Derudover ses det, at den eksisterende brandstationsstruktur i vidt omfang

afspejler

kommunestrukturen i perioden 1970-2006

, hvor de fleste kommuner

DEN NUVÆRENDE

DIMENSIONERING

TAGER UDGANGSPUNKT I

TIDLIGERE LOVGIVNINGS

NORMERINGSPRINCIPPER

Blandt andet på

baggrund af rapporten ”Erfaringer med ny struktur i redningsberedskabet” er

Beredskabsstyrelsens aktiviteter i forhold til dataudvikling intensiveret. Endvidere er der taget skridt

til at udarbejde en ny strategi i tre udviklingsspor: (1) yderligere koordination og vidensdeling på

tværs af redningsberedskabet, (2) forstærket samarbejde om analysekapacitet og (3) øget op-

mærksomhed på en databaseret udvikling.

Den svenske søsterorganisation til Beredskabsstyrelsen, Myndigheten för Samhälsskydd och

Beredskab (MSB) har som centralt formål at gennemføre udredninger om hændelser samt opsamle

og sprede viden om beredskabsfaglige forhold. Det samme gælder en række lignende organisatio-

ner i andre lande.

Redningsberedskaberne i hovedstadsområdet har som noget særligt udstrakt brug af fuldtidsbe-

redskaber med færre vagtsatte brandmænd

–

også i udrykningsområder med under 100.000 ind-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

havde egne stationer. Der er kun få eksempler fra nyere tid på tilpasning af

stationsstruktur i redningsberedskaberne

Der er også eksempler på, at Beredskabsstyrelsens

myndighedsudøvelse

på-

virker dimensioneringen. Det følger af beredskabsloven, at Beredskabsstyrel-

sen skal afgive en udtalelse om den risikobaserede dimensioneringsplan, som

skal forelægges kommunalbestyrelsen sammen med planen. Beredskabsstyrel-

sen kan have en forudgående dialog med redningsberedskaberne om deres

planer for den fremtidige dimensionering.

Ved gennemgangen af de risikobaserede dimensioneringsplaner og drøftelser

med redningsberedskaberne er der fundet flere eksempler på, at Beredskabs-

styrelsen i den indledende dialog rådgiver redningsberedskaberne til at ændre i

dimensioneringen, ved at påpege områder i dimensioneringen, som vurderes

problematiske. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at en række redningsbe-

redskaber ikke har gennemført reduktion af den vagtsatte indsatsledelse på

grund af drøftelser med Beredskabsstyrelsen før udarbejdelse af den endelige

udtalelse.

3.1.3 Betydningen af geografi og demografi

Befolkningstæthed

er det centrale normerende princip for vagtsætning, antal

slukkende enheder og kapaciteten til at håndtere samtidige hændelser i større

byer og befolkningstætte områder. Befolkningstæthed - og derved brandrisici -

vil ofte være afgørende eller bestemmende for stationsplacering i situationer

ved et samtidigt hensyn til areal og responstid i tyndtbefolkede områder.

Areal

har betydning for redningsberedskabernes evne til at have forsvarlige

responstider. Redningsberedskaberne har som hovedregel fastsat responstider

på 10-25 min. i dækningsområdet, og den arealmæssige dækning er derfor det

centrale normerende princip for stationsplacering.

For redningsberedskaber, der dækker større arealer, vil stationsstrukturen og

slukningstogenes størrelse ofte afspejle hensynet til responstiden. Arealmæs-

sigt store redningsberedskaber har hyppigt større første slukningstog, fordi re-

sponstiden for 2. slukningstog kan være længere, uanset om det kommer fra

samme redningsberedskab eller fra et naboredningsberedskab.

Derudover har

demografi

og pendlingsmønstre stor betydning for

rekrutterings-

mulighederne

i sektoren. Efter gældende regler skal vagtsatte deltidsansatte

brandfolk på førsteudrykningen kunne afgå fra brandstationen senest 5 min.

efter alarmens modtagelse. Det betyder, at deltidsbemandede redningsbered-

skaber er nødt til at fastholde stationer i byer med høj befolkningstæthed og

arbejdspladser for at sikre et rekrutteringsgrundlag

byggere. Strukturen blev indført som et kompromis

i 1960’erne i forhold til den daværende lovgiv-

ning, der normerede flere vagtsatte brandmænd, uanset den tættere stationsstruktur i hovedstads-

området. Det blev således lagt til grund, at redningsberedskaberne i hovedstadskommunerne kunne

anvende færre stationer pr. indbygger samt mindre stationer med færre køretøjer og personel, så

længe stationerne var døgnbemandede og der gjaldt udstrakt og vederlagsfri rekvirering mellem

redningsberedskaberne i hovedstadsområdet.

35 Det gælder bl.a. Bornholms Brandvæsen i 2005, Østjyllands Brandvæsen (Flytning af station til

nyt byområde), Beredskab Østsjælland (justering af stationsstruktur) og Hovedstadens Beredskab

(nedlæggelse af St. Dæmningen).

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Det kan indebære begrænsninger på mulighederne for at placere stationer mel-

lem byer, der ellers kunne sikre lavere responstid i et større dækningsområde.

Forholdet er særligt udtalt i områder med større kystnære byer.

3.1.4 Betydningen af ejerkommunernes prioritering af serviceniveau og

organisation

Interviews med de kommunale redningsberedskaber peger entydigt i retning af,

at den aktuelle dimensionering i forhold til responstid, stationer og størrelsen af

slukningstog hovedsageligt er betinget af de forhandlede serviceniveauer blandt

ejerkommunerne ved overgangen til beredskabsfællesskaberne i 2015 og 2016.

Hyppigst er der anvendt et middelserviceniveau blandt ejerkommuner set i for-

hold til variationen i serviceniveauer i ejerkommunerne før beredskabsdannel-

sen. Der kan også peges på redningsberedskaber, hvor der er valgt differentie-

rede serviceniveauer eller tilkøbsydelser med differentierede betalinger på

tværs af ejerkommunerne. Differentierede serviceydelser kan f.eks. være fuld-

tidsbemanding, størrelse på slukningstog, responstider mv.

Tilbagemeldinger fra redningsberedskaberne peger på, at forskellige syn på

serviceniveauer og betalinger er det centrale hensyn for de kommuner, der ikke

har ønsket at indgå i kommunale redningsberedskabsfællesskaber.

En række redningsberedskaber dimensionerer under hensyn til kapaciteten i

naboberedskaber, som der er indgået assistanceaftaler med. Det gælder sær-

ligt redningsberedskaber med kritisk infrastruktur eller særlige risikoobjekter,

hvor ulykkessandsynligheden er lav, men de potentielle konsekvenser er omfat-

tende som f.eks. Kastrup Lufthavn eller Storebæltsbroen.

Derudover har de fleste redningsberedskaber som led i selskabsdannelsen i

2015 og 2016 foretaget en specialisering af stationer, så hver station har et

grundberedskab (bestående af en slukkende enhed) samt en specialiseret funk-

tion (f.eks. stige eller miljøindsats) med særlige kompetencer og materiel, der

tilkaldes overalt i redningsberedskabets dækningsområde ved specifikke hæn-

delser. Derved mindskes behovet for specialudstyr og specialuddannet perso-

nel på alle stationer.

Der er derudover sket en tilpasning af ledelsesstrukturen i de fleste redningsbe-

redskaber efter sammenlægningerne, hvor der er effektiviseret i forhold til ind-

satsledernes ansættelsesform og vagtdækning og gennem samling af admini-

strative funktioner.

Stationer, mandskab og materiel

I det følgende beskrives observationer og analyser vedrørende de kommunale

redningsberedskabers dimensionering af operative kapaciteter. Der ses særligt

på tre forhold:

•

Stationsdækning i de enkelte redningsberedskaber, både i forhold til areal

og indbyggertal

•

Vagtsat mandskab

miljøhændelser

tilgængeligt

materiel

til

brandslukning

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

•

Udviklingen i indsatte kapaciteter (mandskab og materiel) fra 2016-2018

Ovenstående udgør de væsentligste faktorer i de kommunale redningsbered-

skabers evne til at respondere på hændelser inden for den rette tid og med de

rette ressourcer.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Det er derfor relevant at se på, hvordan de kommunale redningsberedskaber

har valgt at dimensionere sig i forhold til at kunne fastholde et robust bered-

skab, og på hvilke forskelle der er i dimensioneringen på tværs af de kommuna-

le redningsberedskaber.

HOVEDINDTRYK

Den hidtidige planlægning og dimensionering af stationer, vagtsat mand-

skab, køretøjer og øvrigt materiel har matchet det historiske risikobillede og

dermed kravene til at kunne levere en forsvarlig førsteindsats.

Der er kun få og kortvarige eksempler på, at de kommunale redningsbered-

skaber, selv i et usædvanligt år som 2018 med ekstraordinært mange natur-

brande, er løbet tør for operative kapaciteter.

3.2.1 Stationsdimensionering

Mandskab og materiel i de

kommunale redningsberedska-

ber er primært placeret på 285

beredskabsstationer. Derudover

har

redningsberedskaberne

adgang til andre styrker, blandt

andet til stedlige beredskabs-

styrker på øer og frivillige, der

kan assistere ved særlige be-

hov.

Figur 3.4. Kommunale beredskabs-

stationer, 2018.

Stationerne er bemandet af

fuldtids-, deltids-, eller frivillige

brandfolk. 70 procent af statio-

nerne er bemandet med deltids-

ansatte. Der er 25 stationer med

fuldtidsansatte eller en kombina-

tion af fuld- og deltidsansatte.

Disse er primært centreret om-

kring de tre største byer og de-

Note: Stationerne er illustreret med cirkler.

res forstæder. Derudover er der

Cirklernes farve angiver, om det er en deltids,

fuldtids eller frivillig station. Størrelsen på

fuldtidsstationer i Esbjerg, Hille-

cirklen afhænger af antallet af vagtsat mand-

rød, Horsens, Roskilde, Vejle,

skab.

Kilde: ODIN og egne beregninger

Silkeborg, Viborg, Fredericia og

Kolding. Af de 25 stationer har

12 stationer både fuldtids- og deltidsberedskab eller har kun fuldtidsberedskab i

en del af døgnet.

Som tidligere nævnt er antallet af stationer i et kommunalt redningsberedskab i

høj grad defineret af enten arealet af redningsberedskabets dækningsområde

(og dermed den responstid stationen har) eller indbyggertallet (og dermed risi-

koen for at have samtidige hændelser).

STATIONSDÆKNINGEN I

REDNINGSBEREDSKABER-

NE FORKLARES UD FRA

HENSYN TIL AREAL OG

BEFOLKNINGSTÆTHED

Det fremgår,

jf. Figur 3.4,

at fuldtidsberedskaberne er centreret omkring tætbe-

folkede områder, mens stationer for de frivillige brandværnsforbund dækker

færrest indbyggere. Der kan også peges på redningsberedskaber, der dækker

både et lille areal og et lavt befolkningstal, f.eks. Sønderborg Brandvæsen og

Helsingør Kommunes Beredskab.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

3.2.2 Tilgængeligt mandskab og materiel

Der er foretaget en afdækning af mandskab og materiel i de kommunale red-

ningsberedskaber. For så vidt angår mandskab, er der undersøgt den vagtsatte

kapacitet blandt indsatsledere, holdledere og brandfolk, og hvad angår materiel

er der undersøgt slukkende enheder. De kommunale redningsberedskaber

råder derudover over andre former for specialmateriel. Dette er ikke nærmere

undersøgt i denne analyse.

Mandskab

En gennemgang af risikobaserede dimensioneringsplaner viser, at der er ca.

1.900 vagtsatte holdledere og brandfolk i de kommunale redningsberedskaber

fordelt på de 285 beredskabsstationer og hjælpeberedskabsstationer. Derud-

over er der vagtsat ca. 70 indsatsledere på tværs af landet.

De enkelte kommunale redningsberedskaber er dimensioneret på forskellig vis,

jf.

Figur 3.5.

Kortet skal læses sådan, at der i Nordjylland er vagtsat 5 indsatsledere, 36

holdledere og 172 brandfolk. Holdleder afgår som hovedregel med en slukken-

de enhed, hvorfor der i de fleste kommunale redningsberedskaber er overens-

stemmelse mellem antallet af slukkende enheder og antallet af holdledere.

Dimensioneringen af brandfolk og holdledere

følger til en vis grad dimensione-

ringen af stationer, da hver station bemandes med mindst én holdleder og et

antal brandfolk. Derfor kan dimensioneringen af særligt holdledere også til dels

forklares af behov for at kunne dække et areal med aftalte serviceniveauer eller

ud fra et behov om at kunne håndtere mange indbyggere og den større risiko

for samtidige hændelser.

En anden dimensionerende faktor for antallet af brandfolk er valg af aftalt ud-

rykningsstyrke for hver slukkende enhed. Den vagtsatte udrykningsstyrke varie-

rer fra 1 holdleder og 3 brandfolk (1+3) til 1 holdleder og 7 brandfolk (1+7) på

tværs af stationer. Det gennemsnitlige antal vagtsatte brandfolk pr. holdleder i

redningsberedskaberne varierer fra 3,25 i Helsingør til 6 i Tårnby med et lands-

gennemsnit på 4,7.

Forskellene er både begrundet i forskelle i risikobillede for hver station samt i

kommunale prioriteringer og rammevilkår. I Helsingør dækker stationerne, og

dermed de vagtsatte brandfolk, eksempelvis et mindre geografisk og indbyg-

germæssigt område, hvilket muliggør hurtigere assistancestyrker.

Dimensioneringen af indsatsledere

følger ikke på samme måde et klart mønster

i de enkelte kommunale redningsberedskaber baseret på dækning af areal eller

indbyggertal.

Der kan skyldes, at det er andre forhold, der begrunder dimensioneringen af

indsatsledere i redningsberedskaberne, f.eks. praksis omkring anvendelse af

holdleder som teknisk leder, et vurderet behov for indsatsledere til større hæn-

delser, eller at historiske kommunegrænser fortsat angiver indsatslederområ-

derne.

Hovedstadsområdet har klar flere indsatsledere pr km

end resten af landet,

men her dækker indsatslederen også flere indbyggere.

DER ER VAGTSAT 1.954

BRANDFOLK, HOLDLEDERE

OG INDSATSLEDERE I DE

KOMMUNALE REDNINGS-

BEREDSKABER

DIMENSIONERING AF IND-

SATSLEDERE AFHÆNGER

IKKE AF DÆKNINGSOM-

RÅDE ELLER BEFOLK-

NINGSTÆTHED

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Figur 3.5. Antal vagtsatte kommunale brandfolk i Danmark.

Note: Figuren angiver antallet af vagtsatte IS-ledere + holdledere + brandfolk.

Kilde: ODIN og egne beregninger

Materiel

Slukkende enheder er, som det primære materiel for redningsberedskaberne,

placeret på alle stationer. Der er 394 slukkende enheder på tværs af landet.

Antallet af slukkende enheder bestemmes i overvejende grad af samme forhold

som stationer og holdledere, da de slukkende enheder i hovedtræk følger antal-

let af holdledere og stationer.

Dog har flere kommunale redningsberedskaber én eller flere slukkende enheder

mere end vagtsatte holdledere. Det kan både være et udtryk for en reserve,

eller fordi man har forskellige slukkende enheder til forskellige opgaver, f.eks.

en hurtig slukkende enhed til at dække områder længere væk og en tanksprøjte

til hændelser tættere på.

3.2.3 Indsatte kommunale redningsberedskabskapaciteter

Der foreligger ikke dataserier, der kan belyse ændringer i anvendt personel,

køretøjer og stationer over en længere periode. F.eks. foreligger der alene kø-

retøjsdata og mandtimeopgørelser for perioden 2016-2018.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

DER INDSÆTTES I

GENNEMSNIT 6,2

PERSONER PR. ALARM

Det gennemsnitlige antal indsatte kommunale brandfolk pr. alarm har ligget

stabilt de seneste tre år på 6,2 personer. Medgåede mandtimer til alarmer varie-

rer til gengæld hen over de seneste tre år.

Omfanget af indsat personel pr. alarm varierer betydeligt på tværs af kommuna-

le redningsberedskaber

–

fra ca. 7,2 m/k hos Lolland Falsters Brandvæsen til

4,2 m/k hos Beredskab og Sikkerhed. Som gennemsnit er der indsat 2,4 køretø-

jer og ca. 1�½ station pr. hændelse (2016-2018).

Forskelle i indsat personel kan både skyldes forskelle i indsættelsesstrategier,

driftsform og sammensætningen af hændelsestyper.

Eksempelvis tilkendegiver Hovedstadens Beredskab, at redningsberedskabet

indsætter mere personel pr. alarm end gennemsnitligt for de kommunale red-

ningsberedskaber ud fra et hensyn til at reducere spredningsrisikoen ved hæn-

delse i tættere bebyggelse og for at kunne håndtere flere opgaver samtidigt på

skadestedet

–

f.eks. redning og slukning.

Andre steder kan driftsmodellen spille en rolle for slukningstogenes størrelse. I

Sønderjylland afspejler mandskabsindsættelsen f.eks. den udstrakte brug af

frivillige.

Responstider og indsatsvarigheder

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

I dette afsnit beskrives udviklingen i de kommunale redningsberedskabers:

•

Responstid

•

Nettoindsatsvarighed

Erfaringsmæssigt har hurtig indsættelse af førsteindsatsen væsentlig betydning

for begrænsning af ulykkens omfang. Redningsberedskabets responstid er

derfor en central parameter for robustheden.

Nettoindsatsvarigheden måler perioden med indsættelse på skadestedet og kan

være en indikator for såvel alvorligheden af hændelser over tid som effektivite-

ten i indsatsen.

HOVEDINDTRYK

Den gennemsnitlige responstid er siden 2012 gået marginalt op. En væsent-

lig del af stigningen vedrører 2018, hvor et ekstraordinært hændelsesmøn-

ster med mange naturbrande har trukket i retning af en øget gennemsnitlig

responstid.

Generelt peger omfanget og baggrunden for den konstaterede stigning i re-

sponstiden ikke i retning af, at der skulle være generelle problemer med ro-

bustheden af de kommunale redningsberedskaber. Således kan der ikke

påvises ændringer i dimensioneringen, der påvirker responstiden.

40-43.000 ALARMER

ÅRLIGT. GODT HALVDELEN

ER REELLE ALARMER

3.3.1 Responstid

Der er i størrelsesordenen 40-43.000 alarmer årligt med udrykning fra de kom-

munale redningsberedskaber.

Perioden fra opdagelse af en hændelse til indsættelsen af førsteindsatsen samt

omfanget af indsat mandskab og materiel har væsentlig betydning for ulykkens

samlede omfang, indsatsvarigheden på skadestedet og de afledte skader på

mennesker og værdier.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Responstiden udgør i dag et centralt målepunkt for redningsberedskabernes

serviceniveau. De risikobaserede dimensioneringsplaner fastsætter som regel

responstider for de kommunale redningsberedskaber på 10-25 minutter af-

hængig af risikoen for skade på personer og værdier, inden for rammerne af

den eksisterende stationsplacering og driftsform. I den forbindelse spiller be-

folkningstæthed, infrastruktur og risikoobjekter en væsentlig betydning.

De fastsatte responstider afhænger blandt andet af de kommunale redningsbe-

redskabers driftsform (1-minuts eller 5-minutsberedskab) og fremkommelighe-

den i redningsberedskabets dækningsområde.

Figur 3.6. Udvikling i gennemsnitlig responstid, kommunale redningsbe-

redskaber 2009-2018.

Minutter

F orbedrede registreringer

2009

2010

2011

2012

Gns.

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Nedre grænse

Øvre grænse

Note: Responstiden opgøres som perioden fra alarmering, til første køretøj er fremme på skadeste-

det, dog ikke indsatslederen. Responstiden er i hovedtræk påvirket af afgangstiden fra stationen

efter alarmering samt kørselstiden frem til skadestedet. Figuren illustrerer 95 pct. konfidensinterval-

lerne for responstid. Inkluderer standardudrykninger og aftaler, assistancer er ikke inkluderet. Be-

mærk, at den vertikale akse ikke skærer i nul. Kun responstider større end 1 min. og mindre eller lig

med 30 min. er inkluderet.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

RESPONSTIDEN ER STEGET

BESKEDENT MED 26 SE-

KUNDER I 2012-2018,

SVARENDE TIL 5 PCT.

Analysen viser, at den gennemsnitlige responstid for de kommunale rednings-

beredskaber på landsplan stiger fra 7,6 min. i 2012 til 8,0 min. i 2018, svarende

til en forøgelse på ca. 26,4 sekunder eller 5 pct. på landsplan,

jf. Figur 3.6.

ud af 23 kommunale redningsberedskaber har haft stigende responstider i peri-

oden 2012-2018.

På landsplan drives 2/3 af ændringen i responstiden af øget kørselstid, svaren-

de til ca. 17 sekunder, mens 1/3 af stigningen kommer fra øget afgangstid, sva-

rende til godt 9 sekunder. Det varierer på tværs af redningsberedskaberne, om

det er ændret afgangstid eller kørselstid, der driver ændringen af responstid,

jf.

Figur 3.7.

Der kan således ikke peges på én forklaring på ændringen i respons-

tiden på tværs af de kommunale redningsberedskaber.

ÆNDRET DIMENSIONE-

RING KAN IKKE FORKLARE

DEN ØGEDE RESPONSTID

Det er vurderingen, at lavere fremkommelighed og trængsel er den primære

årsag til forøgelsen af kørselstiden og dermed responstiden, da der ikke kan

peges på forhold omkring dimensioneringen, der kan påvirke ændringen i kør-

selstid signifikant. Stationsdækningen er således omtrent uændret i perioden

2012 til 2018 med undtagelse af 2 stationslukninger på Bornholm henholdsvis

København samt én stationsflytning i Århus.

Det betyder, at det primært er forhold knyttet til ændringer i hændelsesmønstre,

herunder i kørselstiden og ikke i dimensioneringen, som påvirker udviklingen i

responstiden.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Eksempelvis vil en forskydning af hændelser fra bynære områder tæt på brand-

stationer til mere landlige områder længere væk påvirke responstiden i opadgå-

ende retning. Det kan f.eks. have betydning for det observerede responstidsni-

veau i 2018 med den højere forekomst af naturbrande.

Figur 3.7. Ændring i gennemsnitlig responstid, kommunale redningsbe-

redskaber 2012-2018.

Kørselstid ændring

Lolland-Falster

Nordsj.

B&S

Slagelse

Nordvestjyl.

V estsj.

Sydvestjysk

Øst

Hovedstaden

Østjyl.

Frederiksborg

Bornholm

Nordjyl.

Fyn

Sydøstjyl.

Trekant

Østsj.

Sønderjyl.

Sønderborg

Midt- og Sydsj.

MidtVest

Tårnby

Midtjysk

-1,22

Landsgns.

A fgangstid ændring

1,09

1,04

0,97

0,94

0,80

0,79

0,67

0,65

0,53

0,45

0,31

0,25

0,21

0,11

0,10

1,36

0,32

-0,17

-0,80

-0,11

-0,23

-0,24

0,49

Minutter

-1,4 -1,2 -1,0 -0,8 -0,6 -0,4 -0,2 0,0 0,2 0,4 0,6 0,8 1,0 1,2 1,4

Note: Responstiden opgøres som perioden fra alarmering til første køretøj er fremme på skadeste-

det, dog ikke indsatslederen. Helsingør indgår ikke i opgørelsen, da der ikke forelægger tidsserier

for den periode, hvor redningsberedskabet var en del af Nordsjællands Brandvæsen.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

Omlægning af driftsform kan også spille en væsentlig rolle. Eksempelvis er

omlægningen driftsformen på brandstationen i Viborg fra 5-minuts til 1-minut

beredskab en væsentlig forklaring på den realiserede forbedring af responsti-

den i perioden hos Midtjysk Brand & Redning.

Opgørelsen af responstiden er ikke følsom over for ændringer i førsteindsat-

sens sammensætning af køretøjer. Det skyldes, at responstiden måles fra

alarmtidspunktet, til første slukkende enhed er fremme på skadestedet. Dermed

har det ingen betydning for responstiden, om 1. indsatsen hyppigere sammen-

sættes af køretøjer fra flere stationer i dag sammenlignet med tidligere i en situ-

ation med uændret stationsdækning og uændret eller færre brandfolk på første-

udrykningen

3.3.2 Nettoindsatsvarighed

Nettoindsatsvarigheden udtrykker varigheden af redningsberedskabets indsats

på skadestedet og afhænger bl.a. af responstiden, ulykkens omfang og karakter

på alarmeringstidspunktet samt omfanget af indsat mandskab og materiel.

For deltidsberedskaber kan en forøgelse af bemandingen på førsteudrykningen principielt forøge

afgangstiden og dermed den samlede responstid, fordi førsteindsatsen først afgår, når hele vagt-

holdet er samlet. Omvendt vil en reduktion af bemandingen på førsteudrykningen isoleret set redu-

cere afgangstiden.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Nettoindsatsvarigheden udtrykker således ikke entydigt effektiviteten i red-

ningsberedskabernes ulykkesbekæmpelse på grund af hændelseskarakterens

påvirkning af varigheden. Men målet kan give en indikation på slukningseffekti-

vitet og hændelsesomfang under ét.

I det følgende ses der på udviklingen i nettoindsatsvarigheden i perioden 2009-

2018. Som følge af ujævn registreringspraksis før 2012 konkluderes der alene

på nettoindsatsvarigheden i perioden 2012-2018.

Figur 3.8. Udviklingen i nettoindsatsvarigheden for alle og reelle alarmer i

timer, kommunale redningsberedskaber 2009-2018.

Timer

1,2

1,0

0,8

0,6

0,4

0,2

0,0

2009

2010

2011

F orbedrede registreringer

1,4

2012

2013

Gns. (alle)

2014

2015

2016

2017

2018

Gns. (reelle)

Nedre grænse (reelle)

Øvre grænse (reelle)

Nedre grænse (alle)

Øvre grænse (alle)

Note: Nettoindsatsvarigheden opgøres fra første køretøj er fremme på skadesstedet til sidste køre-

tøj frigives fra skadesstedet, dog ikke indsatslederen. Figuren illustrerer 95 pct. konfidensinterval-

lerne for nettoindsatsvarighed.

Kilde. ODIN, Beredskabsstyrelsens køretøjsdata og egne beregninger.

NETTOINDSATSVARIGHE-

DEN FALDER FRA 2012-

2017, MEN STIGER I 2017-

2018.

Nettoindsatsvarigheden for alle alarmer falder på landsplan i perioden 2012-

2017, men stiger fra 2017 til 2018,

jf. Figur 3.8.

Både udviklingen i reelle alar-

mer og forskydninger i forekomsten af brande i perioden påvirker udviklingen i

nettoindsatsvarigheden.

Den gennemsnitlige indsatsvarighed er i hovedtræk kortere blandt redningsbe-

redskaber med en høj andel af heltidsansatte.

Simultankapacitet og resiliens

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

Evnen til at kunne håndtere flere hændelser samtidigt (simultankapacitet) og

opretholde den operative indsats over tid (resiliens) udgør centrale pejlemærker

for vurderingen af de kommunale redningsberedskabers robusthed. I dette af-

snit belyses:

•

Kapacitetsanvendelse under samtidige hændelser

•

Fremkommelighed af kapaciteter

•

Resiliens

HOVEDINDTRYK

Der er tilstrækkeligt med slukkende enheder til rådighed, når de kommunale

redningsberedskaber anskues på tværs af dækningsområder. Slukkende

enheder kan således nå frem til de fleste steder i Danmark inden for 15 mi-

nutter. I alle brofaste dele af landet kan mindst én slukkende enhed være

fremme inden for 15-30 minutter.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Næsten alle redningsberedskaber angiver at kunne opretholde indsatsledel-

sen i mere end to dage, hvis kun en indsatsleder er i gang. Redningsbered-

skaberne har almindeligvis indbyrdes aftaler, der giver adgang til at låne ind-

satsledere hos hinanden i situationer, hvor indsatsledelsen bliver tømt i eget

redningsberedskab.

VED SPIDSBELASTNING

HAVDE 20 KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

FORTSAT LEDIGE SLUK-

KENDE ENHEDER I 2018

3.4.1 Kapacitetsanvendelse under samtidige hændelser

I afsnittet belyses de kommunale redningsberedskabers robusthed med afsæt i

den maksimale kapacitetsanvendelse under samtidige hændelser.

Ses der på den maksimale kapacitetsanvendelse i perioder med spidsbelast-

ning havde 20 kommunale redningsberedskaber fortsat ledige slukkende enhe-

der tilbage på de tidspunkter i 2018 med den højeste frekvens af samtidige

hændelser - på trods af en usædvanlig høj forekomst af større og samtidige

brande i sommeren.

Figur 3.9. Maksimalt antal samtidig anvendte slukkende enheder i redningsberedskabets sluk-

ningsområde, 2018.

Antal køretøjer i beredskabet

I kke brugte

Brugt

Trekant

Vestsjælland

Midt- og Sy dsj.

N ordv estjy lland

Østsjælland

Sy dv estjysk

B&S

H ov edstaden

Sønderjy lland

F y n

Sy døstjy lland

Øst

2 2

1 3

Lolland-Falster

F rederiksborg

N ordsjælland

Slagelse

Sønderborg

Østjy lland

N ordjy lland

H elsingør

Midtjy sk

Bornholm

MidtVest

Note: Slukkende enheder inkluderer autosprøjte, tanksprøjte, hurtig slukningsenhed og skovbrandslukningskøretøj.

Kilde: ODIN, Beredskabsstyrelsens køretøjsdata, risikobaserede dimensioneringsplaner.

I GENNEMSNIT HAVDE

HVERT REDNINGSBERED-

SKAB FLERE AKTIVE IND-

SATSLEDERE END NOR-

MALT VAGTSAT I 0,1 PCT

AF TIDEN I 2018.

Det gælder også de redningsberedskaber, der var særligt berørt af naturbrande

–

bl.a. Nordjyllands Beredskab. Kun Hovedstadens Beredskab, Nordsjællands

Brandvæsen, Beredskab Øst og Helsingør Kommunes Brandvæsen havde

samtlige slukkende enheder aktive på samme tid i en kortere periode, bl.a. i

forbindelse med nytårsaften og enkelte andre større hændelser,

jf. også Figur

3.9.

Betragtes den maksimale kapacitetsanvendelse af indsatsledere, oplevede 18

redningsberedskaber i 2018 at indsætte flere indsatsledere, end der var vagt-

sat. Disse situationer forekommer sjældent og udgjorde i 2018 kun 0,1 pct. af

tiden pr. kommunalt redningsberedskab henover hele året.

Det har ikke gennem analysen været muligt at fastslå, om situationerne skyldes

planlagte begivenheder med ekstra indkaldte indsatsledere, eller om det skyl-

des et opstået behov grundet flere samtidige begivenheder, hvilket kan være

kritisk, hvis de ekstra indsatsledere har lange responstider.

Analyserne af kapaciteter er foretaget for 2018,

jf. afsnit 2.2.

Året var kendeteg-

net ved en række større, længerevarende og samtidige naturbrande hen over

Tårnby

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

sommeren. Resultaterne forventes derfor at være udtryk for robusthed i et år

med højere spidsbelastning end tidligere år.

Tilsvarende analyser af samtidighed og maksimal kapacitetsanvendelse i 2016

og 2017 peger i den retning.

3.4.2 Fremkommelighed

Hurtigheden, hvormed mandskab, køretøjer og materiel kan fremsendes til ska-

destedet og omfanget heraf, er en central indikator for robusthed.

Figur 3.10. Antal slukkende enheder i det kommunale redningsberedskab

der kan være fremme på tværs af Danmark eksklusiv ikke-brofaste øer og

Bornholm, 2019.

15 minutter

30 minutter

Note: Kun mandskab og køretøjer fra kommunale redningsberedskaber er medtaget i analysen.

Slukkende enheder inkluderer autosprøjte, tanksprøjte, hurtig slukningsenhed og skovbrandsluk-

ningskøretøj.

Kilde: ODIN, Beredskabsstyrelsens stations- og køretøjsdata, køretøjsdata fra de 24 kommunale

redningsberedskaber, risikobaserede dimensioneringsplaner og egne beregninger.

SLUKKENDE ENHEDER KAN

NÅ FREM TIL LANGT DE

FLESTE OMRÅDER I DAN-

MARK INDEN FOR 15 MI-

NUTTER.

Der er foretaget en geospatial analyse heraf. Analysen er beregningsteknisk og

tager afsæt i en tænkt situation med fuldt samarbejde om assisterende kapaci-

tet på tværs af alle kommunale redningsberedskaber.

Den beregningstekniske analyse viser, at slukkende enheder kan nå frem til

langt de fleste områder i Danmark inden for 15 minutter, jf. Figur 3.10. I enkelte

områder på Sjælland og i Jylland kan slukkende enheder nå frem på 15-30

minutter.

I de fleste områder kan der fremsendes 10-15 slukkende enheder på 30 minut-

ter. Nordjylland, Vestjylland og Lolland-Falster kan have færrest slukkende en-

heder fremme inden for de fastsatte tidsintervaller.

I praksis vil Beredskabsstyrelsen ofte blive tilkaldt som assistanceberedskab

ved helt store hændelser, inden omkringliggende redningsberedskabers kapaci-

tet anvendes fuldt ud til assistance. Det skyldes hensynet til fortsat opretholdel-

se af en forsvarlig førsteindsats i de enkelte kommunale redningsberedskaber.

Der vil altid blive kaldt assistance fra nærmeste relevante enhed.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Der ses en særlig tæthed af tilgængelige enheder omkring hovedstadsområdet.

Det skal ses i lyset af den relativt tætte stationsstruktur, samt at over 40 pct. af

alle hændelser forekommer i hovedstadsområdet. Det betyder større risiko for

samtidige hændelser. Således viser den tidligere samtidighedsanalyse bl.a., at

fuld kapacitetsanvendelse på slukkende enheder forekommer hyppigere i ho-

vedstadsområdet (bl.a. Hovedstadens Beredskab og Beredskab Øst) end andre

steder af landet.

På en række mindre øer forefindes stedlige beredskabsstyrker, som kan vare-

tage en indledende indsats. Øerne er ikke medtaget i denne analyse, grundet

manglende datagrundlag til beregning af fremkommelighed.

3.4.3 Resiliens

Resiliensen udgør redningsberedskabet kapacitets til at opretholde den operati-

ve og taktiske indsats på ét eller flere hændelsessteder over en periode.

Til måling af resiliens er der her valgt at se på evnen til at indsætte og oprethol-

de indsatsledelse uden assistance over længere tid. Det skal ses i lyset af, at

indsatsledelse oftest er en knap ressource uanset hændelsestypen, når der er

tale om flere eller forskellige hændelsestyper.

Dimensioneringen af indsatsledere dækker over en række forskelle redningsbe-

redskaberne imellem, hvad angår robusthed og dækning af indsatsledervagter-

ne. De kommunale redningsberedskaber er via en spørgeskemaundersøgelse

blevet adspurgt, hvor lang tid indsatsledervagten kan opretholdes ved et givent

antal samtidige indsættelser af indsatsledere.

19 KOMMUNALE RED-

NINGSBEREDSKABER KAN

OPRETHOLDE SAMTIDIG

INDSATSLEDELSE PÅ TRE

SKADESTEDER.

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at 21 ud af de 22 kommunale redningsbe-

redskaber, der har afgivet svar, kan opretholde indsatsledelsen i mere end 2

dage, hvis kun én indsatsleder er indsat. 19 af de kommunale redningsbered-

skaber kan indsætte tre indsatsledere på samme tid. 13 kommunale rednings-

beredskaber kan opretholde indsatsledelse på tre skadesteder i op til 2 dage.

Det forekommer hyppigt, at kommunale redningsberedskaber har indbyrdes

aftaler om lån af indsatsledere i de situationer med behov for yderligere indsats-

ledelse udover de interne ressourcer.

Figur 3.11. Andel af de kommunale redningsberedskaber, der kan opret-

holde indsatsledelsen uden tværkommunal assistance over flere dage,

når flere indsatsledere er indsat på samme tid.

A ntal redningsberedskaber

1 ISL

2 ISL

Over 2 dage

3 ISL

1 1/2 dag

4 ISL

1/2 dag

5 ISL

2 dage

1 dag

Ej muligt

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse hos de kommunale redningsberedskaber og egne beregninger.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Samarbejde og assistancer

I dette afsnit belyses:

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

•

Udbredelsen af samarbejdsaftaler på tværs af redningsberedskaberne og

mellem redningsberedskaberne og øvrige private og offentlige aktører

•

Hyppighed og karakter af de historiske assistancer på tværs af de

kommunale

redningsberedskaber

mellem

kommunale

redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

I hvilket omfang kommunernes anmodninger om assisterende kapaciteter er

blevet imødekommet

HOVEDINDTRYK

De kommunale redningsberedskaber håndterer 98 pct. af alle hændelser

uden assistancer. Brand er den største enkeltstående hændelsestype, hvortil

der tilkaldes assistancer. 2 ud af 3 anmodninger om assistancer rettes til

Beredskabsstyrelsen og vedrører typisk større og/eller længerevarende

hændelser.

Der efterspørges ikke yderligere operativ støtte med generelle kapaciteter fra

Beredskabsstyrelsen. Der efterspørges dog specialkapaciteter, der kan sup-

plere de kommunale redningsberedskabers kapaciteter.

3.5.1 Hovedtyper af aftaler mellem de kommunale redningsberedskaber

Med henblik på at styrke robustheden indgår de kommunale redningsberedska-

ber aftaler med naboberedskaber, beredskabsstyrelsen, kommunale forvaltnin-

ger, offentlige selskaber, private aktører, udenlandske myndigheder mv. om

operative forhold og assisterende kapaciteter.

Aftalerne kan bl.a. vedrøre:

•

Aftaler om assisterende kapaciteter (§18-aftaler).

•

Aftaler om løsning af operative opgaver i tilgrænsende slukningsområder,

f.eks. fælles vejstrækninger mellem to kommunale redningsberedskaber

eller områder, nærmeste relevante kapacitet er hos et naboberedskab

(§13-aftaler).

Beredskabslovens bestemmelser om assisterende kapacitet

BRL §7. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale red-

ningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke

eller en katastrofe, herunder terror- og krigshandlinger.

BRL §18, Stk. 1. Forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommu-

nes redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådig-

hed for kommunens redningsberedskab.

BRL §18, Stk. 2. Forsvarsministeren kan i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder

terror- og krigshandlinger, pålægge kommunalbestyrelsen at indsætte det kommunale rednings-

beredskab uden for eget udrykningsområde.

BRL §20, stk. 1. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver

art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen.

BRL §20, Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed,

har ret til erstatning af kommunen for afsavn af materiel og for den skade, materiellet har lidt

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Det er almindelig praksis, at de kommunale redningsberedskaber indgår forma-

liserede §18-aftaler med andre kommunale redningsberedskaber om vilkår,

kapaciteter og ydelser i forbindelse med assistancer.

§18-aftaler kan omfatte tilkald af kapaciteter til indsættelse på et skadested. De

kan også omfatte forskydning af kapaciteter med henblik på at mitigere risici i

områder, når stationer er optaget af indsatser eller lignende. Assisterende ka-

pacitet kan både omfatte køretøjer, udstyr, mandskab, indsatsledelse, operativ

støtte mv.

Det er desuden god praksis at udforme mødeplaner med både andre kommu-

nale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen, der fastsætter rammer for

mobilisering og fremsendelse af kapaciteter ved større hændelser eller hændel-

ser på særlige risikoobjekter.

Beredskabslovens bestemmelser om §13-aftaler

De kommunale redningsberedskaber kan indgå aftaler om løsning af opgaver på tværs af bered-

skabsgrænser f.eks. ved fælles vejstrækninger eller i områder, hvor stationer i naboberedskaber

ligger tættere på.

BRL §13, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse,

med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens red-

ningsberedskab. Kommunalbestyrelsen kan desuden indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om,

at det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsbe-

redskab.

Der er ikke som led i denne undersøgelse indhentet særskilte oplysninger om

omfanget af mødeplaner, som inddrager andre redningsberedskaber fra de

kommunale redningsberedskaber.

3.5.2 Formaliserede samarbejdsaftaler

Alle kommunale redningsberedskaber, med undtagelse af Bornholms Brand-

væsen, har §18-aftaler om assisterende kapacitet med andre kommunale red-

ningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskaber har i gennemsnit 4 §18-aftaler om assiste-

rende kapacitet med videre. Aftalerne indgås typisk mellem naboberedskaber,

men der kan også peges på aftaler mellem redningsberedskaber, der ligger

længere fra hinanden. De fleste aftaler er formaliserede.

Omfanget af formaliserede §18-aftaler varierer på tværs af de kommunale red-

ningsberedskaber.

De større redningsberedskaber

–

f.eks. Nordjyllands Beredskab, Fyns Brand-

væsen, Østjyllands Brandvæsen og Hovedstadens Beredskab

–

har indgået

§18-aftaler om benyttelse af hinandens specialkapaciteter trods længere ind-

byrdes afstande.

Inden for vagtcentralsamarbejdet i hovedstadsområdet er der et særligt udbyg-

get formaliseret samarbejde, der bl.a. omfatter fælles disponering og forskyd-

ning af kapacitet samt lån af specialudstyr og indsatsledelse på tværs de kom-

munale redningsberedskaber.

Gennemgangen af de risikobaserede dimensioneringsplaner viser, at samar-

bejdsaftaler (§18-aftaler) mellem redningsberedskaberne ikke altid udmøntes i

konkret i mødeplaner og scenarier. Kun lidt over halvdelen af beredskaberne

ALLE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER,

MED UNDTAGELSE AF

BORNHOLMS BRANDVÆ-

SEN, HAR §18-AFTALER

OM ASSISTERENDE KAPA-

CITET

OMFANGET AF FORMALI-

SEREDE §18-AFTALER VA-

RIERER PÅ TVÆRS AF DE

KOMMUNALE REDNINGS-

BEREDSKABER

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

har i deres risikobaserede dimensioneringsplan inkluderet scenarier, som ind-

drager andre beredskabsaktører end dem selv.

Der indgås derudover samarbejdsaftaler med en lang række andre aktører, som

øger robustheden af det samlede redningsberedskab. De fleste samarbejdsaf-

taler omhandler adgang til operative ressourcer og specialmateriel.

Aftaler med private aktører om assisterende kapacitet i form af tungt entrepre-

nørmateriel forekommer relativt hyppigt.

Det er heller ikke ualmindeligt, at de kommunale redningsberedskaber indgår

aftaler om assisterende kapacitet i form af specialmateriel med ejerkommuner-

nes tekniske forvaltninger.

Der kan også peges på aftaler med staten, herunder Beredskabsstyrelsen og

Forsvarets øvrige enheder om kapacitet, logistik og støtte samt specialmateriel,

ligesom redningsberedskaber tæt ved lufthavne ofte har aftaler om lån af speci-

aliserede materiel som ekstra kapacitet ved større hændelser.

Redningsberedskaberne omkring den dansk/tyske henholdsvis dansk/svenske

grænse har indgået aftale med de udenlandske redningsberedskaber om assi-

sterende kapacitet, herunder særligt specialudstyr.

3.5.3 Aftale- og assistanceudrykninger

På landsplan håndterer de kommunale redningsberedskaber ca. 98 pct. af alle

reelle alarmer uden assistance udefra i 2017- 2018. Andelen varierer på tværs

af de kommunale redningsberedskaber,

jf. Figur 3.12.

Figur 3.12. Andel af reelle alarmer uden assistancer efter beredskab, gen-

nemsnit for 2017-2018

Tårnby

Øst

Sydvestjysk

Hovedstaden

Midtjysk

Fyn

Sønderborg

B&S

Østsj.

Østjyl.

Nordsj.

Lolland-Falster

Trekant

Nordvestjyl.

Helsingør

Slagelse

Sønderjyl.

V estsj.

MidtVest

Nordjyl.

Sydøstjyl.

Frederiksborg

Midt- og Sydsj.

Bornholm

DE KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

HÅNDTERER CA. 98 PCT.

AF ALLE REELLE ALARMER

UDEN ASSISTANCE UDE-

FRA

Pct.

100

Note: Opgørelsen viser antallet af reelle alarmer (standardrapporter og aftalerapporter) uden assi-

stancer.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

Bornholm har særligt et højt antal assistancer. Det skyldes i overvejende grad

et udvidet samarbejde mellem Bornholms Brandvæsen og Beredskabsstyrel-

sen. Det bemærkes i øvrigt, at det relativt lave antal hændelser på Bornholm,

sammenlignet med andre kommunale redningsberedskaber, medfører høj føl-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

somhed på opgørelsen af egenhåndtering over for mindre udsving i assistance-

anmodninger fra år til år.

De foreliggende data viser, at der i gennemsnit var 134 mellemkommunale as-

sistanceudrykninger i 2017-2018 (§18-udrykninger) samt ca. 230 mellemkom-

munale udrykninger som led i §13-aftaler,

jf. også Figur 3.13.

Betragtes mellemkommunale assi-

Figur 3.13. Antal mellemkommunale

stancer og assistancer fra Bered-

udrykninger som led i aftaler og as-

skabsstyrelsen til de kommunale

sistanceanmodninger, 2016-2018.

redningsberedskaber under ét, var

Hændelser

der sammenlagt 409 registrerede

428

450

405

assistancer på landsplan i 2017 og

400

100

435 i 2018,

jf. også Figur 3.14.

Heraf

350

324

udgjorde assistancer til de kommuna-

300

237

250

le redningsberedskaber fra Bered-

224

200

skabsstyrelsen 241 i 2017 og 335 i

328

150

2018.

Det understreges, at der kun fore-

lægger validerede data for assistan-

cer mellem de kommunale rednings-

beredskaber i perioden 2017 og

2018. På grund af korte tidsserier kan

det ikke konkluderes med sikkerhed,

om det samlede assistanceniveau

stiger eller falder over tid.

100

2016

2017

I GENNEMSNIT 134

MELLEMKOMMUNALE

ASSISTANCEUDRYKNINGER

ÅRLIGT I 2017-2018

SAMLET SET LIDT OVER

400 REGISTREREDE ASSI-

STANCER PÅ LANDSPLAN

168

100

2018

DET KAN IKKE KONKLUDE-

RES, OM DET SAMLEDE

ASSISTANCENIVEAU

STIGER ELLER FALDER

OVER TID

Mellemkommunal aftale (BRL §13)

Mellemkommunal assistance (BRL §18)

Note: De mellemkommunale assistancer og

aftaler er ikke valideret for 2016.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

Det skal understreges, at høje assistanceniveauer ikke nødvendigvis udtrykker

mangel på robusthed. Det kan også afspejle en bevidst tilgang, hvor der sam-

arbejdes på tværs om målrettet anvendelse af nærmeste ledige kapaciteter.

Figur 3.14. Antal assistancer,

2016-2018

593

Figur 3.15. Medgået mandtid på

assistancer, 2016-2018

31.044

3.313

30.374

978

21.932

1.573

27.606

328

253

2016

409

168

435

100

125

29.322

20.308

325

229

2017

2018

2016

KRB

2017

BRS, Kemi

2018

BRS

KRB

BRS, Kemi

BRS

Note: De mellemkommunale assistancer er ikke valideret for 2016. Mandtimer er opgjort som sum-

men af timer for indsat personel i perioden fra afgang til frigivet. Beredskabsstyrelsens assistancer

omfatter kun assistancer til de kommunale redningsberedskaber.

Kilde: ODIN og egne beregninger.

BEREDSKABSSTYRELSEN

REKVIRERES OFTEST VED

STØRRE ELLER LÆNGERE-

VARENDE INDSATSER

Betragtes fordelingen af mellemkommunale assistancer og Beredskabsstyrel-

sens assistancer efter medgåede mandtimer og nettoindsatsvarighed ses,

jf.

Figur 3.16 og Figur 3.17,

at assistancer fra Beredskabsstyrelsen oftest rekvire-

res ved større eller længerevarende indsatser. Eksempelvis varer 56 pct. af de

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

mellemkommunale assistancer en time eller derunder (nettoindsatsvarigheden).

Knap 50 pct. af Beredskabsstyrelsens assistancer varer 4 timer eller mere.

Figur 3.16. Fordeling af assistancer

efter mandtimeforbrug på assistan-

cer, 2017-2018

A ndel af reelle alarmer, pct.

32 32

BRS, assistancer

Figur 3.17. Fordeling af assistancer

efter nettoindsatsvarighed af

assistancer, 2017-2018

A ndel af reelle alarmer, pct.

BRS, assistancer

KRB, assistancer

KRB, alle hændelser

KRB, assistancer

KRB, alle hændelser

16 10

9 10 10

13 11 13

0 0

[0;2[

[2;4[

[4;6[

[6;8[

[8;12[

[12;24[

24+

Mandtimer, timer

[0;1[

[1;2[

[2;3[

[3;4[

[4;12[

[12;24[

24+

Nettoindsatsvarighed, timer

Note: Opgørelsen medregner kun reelle alarmer. ”KRB, Alle hændelser” omfatter standard-

aftalerapporter. Beregningerne for nettovarighed er baseret på køretøjsdata og regnet fra fremme

tidspunktet til frigivet tidspunktet. Beredskabsstyrelsens assistancer omfatter kun assistancer til de

kommunale redningsberedskaber

Kilde: ODIN, Beredskabsstyrelsens køretøjsdata og egne beregninger

De samlede medgåede mandtimer til assistancer svinger markant fra år til år.

Særligt hændelser i vinteren 2016 samt sommeren 2018 påvirker det samlede

assistancebillede de seneste 3 år. I disse år kan der peges på afgrænsede

perioder med særligt højt mandtimeforbrug til assistance af de kommunale red-

ningsberedskaber,

jf. Figur 3.18.

Det gælder bl.a. i vinteren 2016 med vinter-

storme i hele landet og stormfloden i Jyllinge Nordmark samt sommeren 2018 i

forbindelse med naturbrande flere steder i landet.

Figur 3.18. Statslige mandtimer til kommunal rekvirent pr. måned, 2016-

2018

Mandtimer pr. mdr.

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Kilde: Beredskabsstyrelsen og egne beregninger.

Note: Mandtimer er opgjort som summen af timer for indsat personel i perioden fra afgang til frigivet

REKVISITIONEN AF

ASSISTANCER FRA

BEREDSKABSSTYRELSEN

ER HÆNDELSESBESTEMT

Det overordnede assistancemønster peger i retning af, at rekvisitionen af assi-

stancer fra Beredskabsstyrelsen er hændelsesbestemt. Der kan ikke peges på

tydelige sæsonmønstre i medgåede mandtimer til assistancer fra Beredskabs-

styrelsen, ligesom der ikke kan peges på entydige geografiske mønstre.

jan

feb

m ar

apr

m aj

jun

jul

aug

s ep

okt

nov

dec

jan

feb

m ar

apr

m aj

jun

jul

aug

s ep

okt

n ov

dec

jan

feb

m ar

a pr

m aj

jun

j ul

aug

s ep

okt

nov

d ec

2016

2017

2018

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Dog er der en tendens til, at kommunale redningsberedskaber omkring bered-

skabscentrene har en højere hyppighed af assistancer fra Beredskabsstyrelsen

end kommunale redningsberedskaber længere væk. Det gælder særligt assi-

stancer af kortere varighed målt i mandtimer.

Benyttelsen af assistancer fra Beredskabsstyrelsen i hovedstadsområdet er

relativ lav sammenlignet med andre dele af landet. Det afspejler formentlig den

tilgængelige kapacitet (materiel og mandskab) hos de kommunale redningsbe-

redskaber i og omkring hovedstadsområdet.

Figur 3.19. Mellemkommunale assistancer efter årsager til alarmering

(reelle alarmer), 2016-2018

350

300

250

200

328

114

150

100

168

100

2016

Naturbrand

Trafikulykke

Ulykke

2017

Forurening

Brand

2018

Øvrige

Klima/vejrlig

Note: Opgørelsen omfatter kun assistancer mellem kommunale redningsberedskaber ved reelle

alarmer

Kilde: ODIN og egne beregninger.

BRAND ER DEN STØRSTE

ENKELTSTÅENDE HÆNDEL-

SESTYPE, HVORTIL DER

TILKALDES ASSISTANCER

Brand (inklusive naturbrand) er den største enkeltstående hændelsestype, hvor-

til der tilkaldes mellemkommunale og statslige assistancer under ét,

jf. også

Figur 3.19 og Figur 3.20.

Figur 3.20. Assistancer fra Beredskabsstyrelsen efter årsager til alarme-

ring (reelle alarmer), 2016-2018

350

335

300

250

265

158

2016

Kemi

Naturbrand

241

122

200

150

198

100

2017

Trafikulykke

Ulykke

Klima/vejrlig

Forurening

2018

Brand

Øvrige

Note: Opgørelsen omfatter kun assistancer fra Beredskabsstyrelsen til de kommunale redningsbe-

redskaber ved reelle alarmer

Kilde: ODIN og egne beregninger.

ANMODNINGER OM

ASSISTANCE AFVISES

YDERST SJÆLDENT

Som led i undersøgelsens interviews med de kommunale redningsberedskaber

er der spurgt til forekomsten af afviste assistanceanmodninger. I forbindelse

hermed har ingen kommunale redningsberedskaber rapporteret om afviste an-

modninger om assistancer fra andre kommunale redningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskaber har nævnt et par eksempler på afvisning

af assistancer fra Beredskabsstyrelsen. Der foreligger ikke registreringer heraf,

og det har ikke været muligt at belyse nærmere.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Generelt bliver anmodninger fra kommunale redningsberedskaber om assistan-

cer fra Beredskabsstyrelsen imødekommet.

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

Operativ ledelsesstøtte

I dette afsnit præsenteres observationer og analyser vedrørende operativ ledel-

sesstøtte. Med operativ ledelsesstøtte forstås den beredskabsfaglige støtte

indsatslederen kan modtage på skadestedet gennem enten en operationschef

eller kvalificeret vagtcentralpersonale, som er uddannet i at kunne bistå med

koordination, kommunikation og logistik.

Operativ ledelsesstøtte spiller en central rolle for redningsberedskabernes ro-

busthed. Den kan understøtte koordination af den samlede ressourcedispone-

ring på tværs af redningsberedskabet og hjælpe indsatslederen i den taktiske

indsættelse på skadestedet, bl.a. gennem formidling af efterretninger og løben-

de tilvejebringelse af ressourcer til brug for indsatsen.

Erfaringer fra bl.a. branden på Fredericia Havn februar 2016

og skovbrandene

i Sverige i sommeren 2018

viser, at det kan være forbundet med betydelige

udfordringer for indsatslederen at koordinere taktisk indsættelse, logistik, rekvi-

rering af assisterende kapacitet og forskydning af kapacitet fra selve skadeste-

det ved større eller samtidige hændelser.

Det giver sig blandt andet udtryk i flaskehalse, manglende anvendelse af rekvi-

rerede assisterende kapaciteter og suboptimal forskydning af kapaciteter til

dækning af øvrige beredskabsområder. Derfor har flere kommunale rednings-

beredskaber ansat en operationschef for at konsolidere den beredskabsfaglige

ekspertise omkring større hændelser.

De kommunale redningsberedskaber peger på, at robustheden særligt kan

forbedres i forhold til tværkommunal operativ ledelsesstøtte.

HOVEDINDTRYK

De fleste kommunale redningsberedskaber kan indsatsledere modtage

operativ støtte fra en vagtcentral. Vagtcentralerne er forskelligt dimensione-

rede, organiserede og bemandede. Nogle er bemandet af kommunale

medarbejdere, mens andre er bemandet af brandfolk og indsatsledere. I 19

kommunale redningsberedskaber kan vagtcentralen støtte med rekvirering

af assistance og logistik. Syv kommunale redningsberedskaber har derud-

over en operativ chef eller chefvagt på tilkald som bagvagt. To steder i lan-

det er der særligt uddannede operationschefer på vagtcentralen. De dækker

tilsammen seks kommunale redningsberedskaber og ca. halvdelen af be-

folkningen.

Hovedstadens Vagtcentral, der dækker 33 pct. af befolkningen og 40 pct. af

hændelserne på landsplan har som den eneste et realtidsoverblik over posi-

tioner for alle indsatte og ledige kapaciteter på tværs af de kommunale red-

ningsberedskaber i vagtcentralsamarbejdet. De øvrige kommunale red-

ningsberedskaber har overblik over egne kapaciteter, men har ikke overblik

Interviews med de kommunale redningsberedskaber og Forsvarsministeriet

https://www.regeringen.se/rattsliga-dokument/statens-offentliga-utredningar/2018/06/sou-201854/

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

i realtid over indsatte og disponible kapaciteter uden for eget beredskabs-

område. Det svækker muligheden for tværgående koordination og for at

indsætte de rette kapaciteter, når hændelserne kræver, at der skal trækkes

på andre kommunale redningsberedskabers kapaciteter.

De kommunale redningsberedskaber har desuden ikke overblik over rele-

vante statslige kapaciteter uden for Beredskabsstyrelsens ressourcekata-

log.

3.6.1 Vagtcentraler og operative chefer

Blandt de adspurgte, svarer 21 kommunale redningsberedskaber, at der findes

støtte til indsatslederen.

Flere redningsberedskaber har ingen operativ støtte til indsatslederen, ud over

hvad der kan modtages fra egen eller Falcks vagtcentral og indsatslederkolle-

gaer.

Langt de fleste redningsberedskaber har støtte fra en vagtcentral, mens færre

har støtte fra en chefvagt eller en operationschef. Enkelte redningsberedskaber

har kun frivillige som støtte.

Figur 3.21. Vagtcentraler og operativ støtte

Operativchef/chefvagt der kan

sidde på vagtcentral

Faststruktur for tilkald af

operativchef/chefvagt til skadessted

Fælles kommunal og

Falck vagtcentral

Ubemandet

Silkeborg

kommunal

vagtcentral

Falck vagtcentral

Kommunal og

Falck vagtcentral

Falck

Aarhus

vagtcentral

Horsens

vagtcentral

Falck

vagtcentral

Falck

Fredericia

vagtcentral

Kalundborg

vagtcentral

Odense

vagtcentral

Falck

vagtcentr

Kommunal

vagtcentral

Ubemandet kommunal

vagtcentral kaldes fra

hovedstadens alarmcentral.

Tårnby vagtcentral som

back-up

Nordsjællands vagtcentral.

Næstved

vagtcentral

Hovedstadens

vagtcentral

Tårnby vagtcentral

(enheder disponeres

fra Hovedstadens

Vagtcentral)

Falck

vagtcentral

Sønderborg

vagtcentral

Kommunal vagtcentral

og Falck vagtcentral

Kilde: Beredskabsstyrelsen og informationer, indhentet fra de kommunale redningsberedskaber.

I 19 KOMMUNALE

REDNINGSBEREDSKABER

KAN VAGTCENTRALEN

STØTTE INDSATSLEDEREN

MED REKVIRERING AF

ASSISTANCE OG LOGISTIK

Det er undersøgt, hvilke typiske opgaver, som indsatslederen kan modtage

støtte til. I de fleste redningsberedskaber kan der ydes støtte til de fleste opga-

ver, men kvalitet og omfang af støtten kan ikke udledes af undersøgelsen.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Redningsberedskabernes vagtcentraler varetager disponeringen af enheder til

hændelser. 19 af redningsberedskabernes vagtcentraler assisterer indsatsleder

med støtte til rekvirering af assistance, logistik og bagudgående koordination.

Vagtcentralerne kan derudover varetage andre kommunale opgaver, f.eks.

hjemmeplejevagt og vægterordning. Der kan peges på tre hovedtyper af vagt-

centraler efter geografisk dækning og organisation:

•

Vagtcentraler for enkelte redningsberedskaber. Redningsbered-skabernes

vagtcentraler følger som hovedregel beredskabs-fællesskabernes

geografiske afgrænsning. Redningsberedskaber kan være dækket af en

kommunal vagtcentral.

•

Samlokaliserede vagtcentraler. Nordjyllands Beredskab har sammen med

regionen, Falck og de kommunale forvaltninger i området etableret en

samlokaliseret vagtcentral i Aalborg

Vagtcentraler for flere redningsberedskaber.

Der findes to større vagtcentraler,

der dækker flere redningsberedskaber, hhv. Falcks vagtcentral i Aalborg og

vagtcentralfællesskabet i hovedstadsområdet. Falcks vagtcentral dækker imid-

lertid kun egne styrker og ikke de kommunale operative enheder. Særligt to

vagtcentraler har et operativt setup, som adskiller sig fra øvrige vagtcentraler:

Falcks vagtcentral

er placeret i Aalborg og varetager vagtcentralopgaven for 10

entrepriseberedskaber på tværs af landet. Her foretager en samlet enhed di-

sponeringen i alle de dækkede redningsberedskaber, og indsatslederen har

mulighed for at anmode om assistancer fra vagtcentralen. Vagtcentralen er

samlokaliseret med den regionale (præhospitale) og kommunale vagtcentral.

Nogle kommunale redningsberedskaber benytter en kombination af egen kom-

munale vagtcentral og Falcks vagtcentral, f.eks. hvor Falcks vagtcentral benyt-

tes til mindre komplicerede hændelser, mens en lokal vagtcentral kan tage over,

hvis der er behov for lokal operativ støtte og disponering. Dette benytter blandt

andet Beredskab Fyn til at ”slukke” for den automatiske disponering nytårsaften,

så enheder kan afsendes ud fra en lokal vurdering af den mest hensigtsmæssi-

ge disponering.

KUN I HOVEDSTADSOM-

RÅDET FINDES EN VAGT-

CENTRAL MED OVERBLIK

OVER KAPACITETER PÅ

TVÆRS AF BEREDSKABS-

GRÆNSER

Hovedstadens vagtcentral

dækker fra Østsjællands Beredskab i syd til Frede-

riksborg Brand og Redning i nord. Vagtcentralen varetager opgaver for ca. 33

pct. af landets indbyggere og disponerer til 40 pct. af alle hændelser.

Alarmeringsstrukturen i Danmark

Der gælder som hovedregel en

lineær alarmeringsstruktur i Dan-

mark. Alarmering går via Alarmcen-

tral (112) til redningsberedskabets

vagtcentral og der fra videre til

Alarmcentral

Vagtcentral

Station

brandmandskabet på den enkelte

station.

For de ubemandede vagtcentraler oversendes alarmcentralens melding automatisk til brandstati-

onen. For ABA-anlæg oversendes alarmen direkte til det kommunale redningsberedskabs vagt-

central.

Hvis indsatsleder har behov for assistance fra enheder uden for vagtcentralområdet, rekvireres

assistancen som hovedregel via alarmcentralen (112), politiets KST eller Beredskabsstyrelsen.

Vagtcentralen har overblik over alle indsatte og ledige enheder og deres positi-

on på tværs af de kommunale redningsberedskaber, der deltager i samarbejdet.

Vagtcentralen disponerer frit på tværs af redningsberedskaberne for at skabe

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

bedst mulig dækning af slukningsområder. På samme lokation varetager Ho-

vedstadens Beredskab også alarmcentralopgaven i hovedstadsområdet for

politiet.

Vagtcentralerne er bemandet med varierende kompetenceniveauer. Flere af de

mindre vagtcentraler er bemandet af kommunale medarbejdere, mens andre er

bemandet af brandfolk og indsatsledere.

Syv kommunale redningsberedskaber har derudover en operativ chef eller

chefvagt på tilkald som bagvagt, der kan give beredskabsfaglig operativ støtte

til indsatslederen. To steder i landet er der særligt uddannede operationschefer

på vagtcentralen. De dækker tilsammen seks kommunale redningsberedskaber.

(markeret med gul i ovenstående kort).

3.6.2 IT og dataunderstøttelse af den operative ledelse

Der findes en række teknologiske værktøjer, som giver muligheder for at under-

støtte den operative ledelse. Det gælder blandt andet brug af streaming fra

redningsberedskabets køretøjer til vagtcentralen, muligheder for at anvende

den alarmerende borgers egen telefon til at give redningsberedskabet en ide

om hændelsens omfang, samt etablering af overblik over indsatte og ledige

kapaciteter.

OVERBLIK OVER KAPACI-

TETER OG MULIGHED FOR

TVÆRGÅENDE DISPONE-

RING VIL ØGE ROBUST-

HEDEN VED STØRRE

HÆNDELSER.

TO STEDER I LANDET ER

DER SÆRLIGT UDDANNEDE

CHEFVAGTER / OPERA-

TIONSCHEFER PÅ VAGT-

CENTRALEN

Tilbagemeldingen fra de kommunale redningsberedskaber viser, at de teknolo-

giske muligheder for at understøtte den operative ledelse

–

både på skadesste-

det i form af indsatsleder og i baglandet ved en operativ chef - skaber mere

robuste redningsberedskaber, fordi koordinationen ved samtidige hændelser

øges, og der skabes bedre muligheder for at koordinere mandskab og logistik

samt kommunikere sammen ved større hændelser.

Derudover kan nye teknologiske muligheder bidrage til at skabe mere effektive

redningsberedskaber, hvor der kun fremsendes de nødvendige kapaciteter til

hændelser.

Der er i dag en forskellige grader af teknologisk understøttelse af de kommuna-

le redningsberedskabers operative ledelse, både på skadesstedet og i baglan-

det. Enkelte større redningsberedskaber og vagtcentralsamarbejder har foreta-

get væsentlige investeringer i it-systemer til at understøtte indsatslederens op-

gaver og skabe overblik på vagtcentralerne, mens de mindre redningsbered-

skaber generelt benytter sig af en outsourcet vagtcentralløsning med dertilhø-

rende it-understøttelse og har en mindre teknologisk understøttet indsatsledel-

se.

De kommunale redningsberedskaber har desuden ikke overblik over relevante

og tilgængelige statslige kapaciteter uden for Beredskabsstyrelsens ressource-

katalog.

Øvelse, træning og uddannelse

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

Øvelse, træning og uddannelse spiller en central rolle for redningsberedskabets

robusthed. Det bidrager til at vedligeholde og udvikle de enkelte brandfolks

færdigheder og kvalifikationer samt understøtter sammenhængen i redningsbe-

redskabets indsats fra indsatsledelsen til manuelt niveau, herunder det tværgå-

ende samarbejdet andre beredskabsaktører

–krisestabene,

politi, Beredskabs-

styrelsen, sundhedsvæsenet, Forsvaret mv.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Der peges på forhold, der påvirker redningsberedskabernes øvelses, trænings-

og uddannelsesindsats:

•

Nyt byggeri konstrueres på nye måder, og der anvendes nye materialer

med andre egenskaber under brand.

•

Brandtekniske foranstaltninger er undergået en teknologisk udvikling, der

fordrer nye krav til brandfolks teknisk forståelse.

•

Viden om nybyggeri helt eller delvist forsvinder med certificeringsordningen

•

Generelle risikoscenarier som klimahændelser og terrorhandlinger stiller

større krav til sammenhæng i beredskabsaktørernes indsats

•

Nyt slukningsudstyr og teknikker forbedrer slukningseffektiviteten, men

fordrer videreuddannelse og træning.

I det følgende belyses redningsberedskabernes arbejde med uddannelse, øvel-

se og træning med afsæt i gennemgangen af de kommunale redningsbered-

skabers risikobaserede dimensioneringsplaner og spørgeskemabesvarelser i

forbindelse med undersøgelsen.

HOVEDINDTRYK

Alle kommunale redningsberedskaber følger de statslige krav til uddannelse

og øvelse. Men øvelse indgår i meget forskelligt omfang i hverdagen i de

enkelte kommunale redningsberedskaber. Flere tværgående øvelser kan

øge robustheden.

Mange kommunale redningsberedskaber øver ekstraordinære hændelser

og samarbejder om øvelser, men flere redningsberedskaber tilkendegiver,

at der primært foretages skrivebordsøvelser af ekstraordinære hændelser,

og at det er svært at frigøre ressourcer til at øve med brandfolk.

3.7.1 Planlægning og gennemførelse af øvelse, træning og uddannelse

Planlægning af øvelse, træning og uddannelse indgår som element i de fleste

risikobaserede dimensioneringsplaner, men er kun i mindre grad tilpasset de

lokale forhold og risikobilledet.

Hvis man skal virke som brandmand i redningsberedskabet, skal man gennem-

gå et obligatorisk uddannelsesforløb. Uddannelsen har samlet set en varighed

på 234 timer og er grundlæggende og praktisk uddannelse inden for emnerne

brand, redning, CBRN (Chemical, Biological, Radiological and Nuclear) og

håndtering af tilskadekomne.

Derudover skal brandfolk årligt vedligeholde deres færdigheder gennem 24

timers vedligeholdelsesuddannelse. Vedligeholdelsesuddannelsen indeholder

en kombination af øvelsestemaer der fastlægges af Beredskabsstyrelsen, og

elementer der kan planlægges ud fra lokale forhold. Flere (fuldtids) kommunale

redningsberedskaber har større interne uddannelseskrav, fx i redningsdykker,

højderedning, massetilskadekomst med videre.

Alle kommunale redningsberedskaber følger de statslige krav til uddannelse af

brandfolk. Ni af de kommunale redningsberedskaber har inkluderet en konkret

uddannelses- eller øvelsesplan i deres risikobaserede dimensioneringsplan. De

resterende kan have uddannelsesplaner, der ikke er vedlagt.

Øvelse og træning indgår i forskelligt omfang i planlægningen i de enkelte

kommunale redningsberedskaber. Syv redningsberedskaber har planlagt kon-

krete øvelsesaktiviteter i deres risikobaserede dimensioneringsplan, og 9 har

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

beskrevet udviklingsinitiativer indenfor træning og uddannelse. Kun to kommu-

nale redningsberedskaber redegør for det forventede udbytte af uddannelse.

Figur 3.22.

Andel RBD’er der beskriver forhold omkring øvelser

Er der planlagt

konkrete

øvelsesaktiviteter?

Er der redegjort

f or forventet udbytte

af uddannelse og øvelse?

Er der planlagt

konkrete uddannelses-

og kompetence

udviklingsinitiativer?

Er der redegjort for

s ammenhæng mellem

risikobilledet og

behovet for uddannelse?

Er behov for uddannelse,

øvelse og kompetence-

udvikling beskrevet?

A ntal redningsberedskaber

Kilde: De kommunale redningsberedskabers risikobaserede dimensioneringsplaner

Der ses en bred dækning af øvelser af ekstraordinære hændelser og samarbej-

de om øvelser inden for de seneste fire år, hvor alle redningsberedskaber har

trænet ekstraordinære hændelser. Særligt kemiulykker og transportulykker har

bred dækning, mens klimarelaterede hændelser ikke øves af lige så mange

redningsberedskaber som andre hændelsestyper - 8 har øvet orkaner og stær-

ke storme og 14 har øvet hændelser med ekstremregn.

Figur 3.23. Typer af ekstraordinære hændelser, Andel af redningsbered-

skaberne der tilkendegiver, at de har øvet hændelsestyperne inden for de

seneste fire år

Orkaner og

s tærke storme

Oversvømmelser

f ra havet

Ekstrem

regn

Ulykker med

kemiske stoffer

Maritime

ulykker

Transport-

ulykker

Terror-

handlinger

A ntal redningsberedskaber

Note: Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 22 kommunale redningsberedskaber.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse blandt de kommunale redningsberedskaber og egne beregninger

DER ER PRIMÆRT FORE-

TAGET SKRIVEBORDS-

ØVELSER AF EKSTRAORDI-

NÆRE HÆNDELSER

Alle kommunale redningsberedskaber, der har responderet på spørgeskema-

undersøgelsen, har øvet med andre aktører i 2018, hvor der særligt er øvet

med lokale risikovirksomheder. 13 af de kommunale redningsberedskaber har

øvet sammen med andre kommunale redningsberedskaber i 2018. Flere af

redningsberedskaberne tilkendegiver, at øvelser med andre kommunale red-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

ningsberedskaber primært foregår som skrivebordsøvelser i regi af den lokale

beredskabsstab (LBS).

ØGET TRÆNING OG

ØVELSE PÅ TVÆRS AF

BEREDNINGSBERED-

SKABSAKTØRER ER

VIGTIGT FOR FORBEDRING

AF ROBUSTHEDEN

De kommunale redningsberedskaber tilkendegiver, at man med fordel kan øge

træning og øvelse af større og vanskeligere scenarier på tværs af de kommuna-

le redningsberedskaber og med Beredskabsstyrelsen med henblik på at forbed-

re den samlede robusthed af redningsberedskabet. Det gælder både på manu-

elt og ledelsesmæssigt niveau. Samlet set viser analysen, at uddannelsesni-

veauet i redningsberedskaberne er robust, men at øvelse indgår i meget for-

skelligt omfang i hverdagen i de enkelte kommunale redningsberedskaber, og

at flere tværgående øvelser vil øge robustheden.

Forebyggelse

D IMENSIONERING

OG ROBUSTHED

Brandforebyggelse er én af tre hovedopgaver i de kommunale redningsbered-

skaber ud over øvelsesaktivitet og operative indsættelse. Selv om det indgår i

lovgivningen, er der dog ikke eksplicitte krav til omfang og karakter af den bor-

gerrettede brandforebyggelse.

Brandforebyggelse spiller en central rolle i forhold til at mindske risikoen for

brand og reducere konsekvenserne heraf. Brandforebyggelse medgår derved til

at styrke robustheden af de kommunale redningsberedskaber gennem mind-

skelse af behovet for operative ressourcer ved lavere risiko for brand.

I hovedtræk består den kommunale brandforebyggelse to dele:

•

Teknisk brandforebyggelse, herunder myndighedsgodkendelse

opbevaring af farlige stoffer, brandsyn, tilladelser mv.

•

Borgerrettet brandforebyggelse, herunder vejledning og rådgivning af

borgere om forebyggelse af brand, evakuering ved brand mv.

Med undersøgelsen er der anlagt en bred definition af dimensionering, der tillige

omfatter planlægning og dimensionering af både den tekniske og borgerrettede

brandforebyggelse inden for kommissoriets afsnit om årsager til forskelle i di-

mensionering.

Der er foretaget en gennemgang af:

•

Planlægning

dimensionering

brandforebyggelsesindsats

den

borgerrettede

•

De kommunale redningsberedskabers arbejde med den borgerettede

brandforebyggelsesindsats.

Det ligger udenfor kommissoriet at belyse konkrete aktiviteter inden for den

tekniske brandforebyggelse. Det bemærkes desuden, at undersøgelsen alene

afdækker de kommunale redningsberedskabers arbejde med borgerrettet

brandforebyggelse i 2018. Det skal ses i lyset af, at der ikke findes offentlige

data for borgerrettet brandforebyggelsesaktivitet udover beskrivelserne i de

risikobaserede dimensioneringsplaner.

HOVEDINDTRYK

De fleste kommunale redningsberedskaber gennemfører borgerrettede

brandforebyggelsestiltag enten som led i nationalt koordinerede kampagner

eller lokalt tilrettelagte tiltag.

Den borgerrettede brandforebyggelse prioriteres forskelligt på tværs af de

kommunale redningsberedskaber. Det afspejler, at de kommunale rednings-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

beredskabers opgaver inden for borgerrettet brandforebyggelse ikke er ek-

spliciteret i Beredskabslovens kapitel 7 på samme måde som den tekniske

brandforebyggelse.

På den baggrund fortolkes borgerrettet brandforebyggelse som en ikke-

lovpligtig ”kan” opgave fremfor en ”skal” opgave. Nationale kampagner

frivillige for de kommunale redningsberedskaber at deltage i, og har ikke fuldt

gennemslag i de kommunale redningsberedskabers forebyggelsesindsatser.

3.8.1 Planlægning af forebyggelsesindsats

Planlægning af den tekniske og borgerrettede forebyggelse foregår i de risiko-

baserede dimensioneringsplaner. Alle redningsberedskaber på nær ét inklude-

rer forebyggelseskapacitet i deres planer.

15 ud af 24 dimensioneringsplaner indeholder beskrivelser af sammenhæng

mellem risikobillede og forebyggende tiltag, f.eks. ved at der i forbindelse med

scenarieanalyser foreligger konkrete forebyggelsestiltag.

Det ses derudover, at 10 planer indeholder prioriterede forebyggelsestiltag, hvor

redningsberedskaberne har taget stilling til en mindre liste af tiltag, som man

ønsker at prioritere i denne planperiode. De resterende redningsberedskaber

har enten vedlagt en uprioriteret liste eller har slet ikke nævnt konkrete tiltag.

9 af planerne indeholder mål eller strategier for forebyggelse, herunder anven-

delse af måltal for f.eks. blinde alarmer eller for aktiviteter såsom opsætning af

røgalarmer. Dog er der kun 3 planer som indeholder refleksioner over effekten

af de prioriterede forebyggelsestiltag.

Figur 3.24. Andel af de risikobaserede dimensioneringsplaner, som

beskriver forhold omkring planlægning af forebyggelse

Er der taget stilling til

f orebyggelse af blinde og falske alamer?

Er der sat mål for forebyggelse eller

f oreligger der strategier for forebyggelse?

Er der beskrevet samarbejde

om forebyggelse?

Er der redegjort for, hvordan forebyggelse

indgår i planer for risikoobjekter?

Er der redegjort for sammenhæng

mellem forebyggende kapacitet og risikoprofil?

Indgår refleksioner over hvilke

f orebyggelsestiltag der har størst effekt?

ALLE REDNINGSBERED-

SKABER PÅ NÆR ÉT IN-

KLUDERER FOREBYGGEL-

SESKAPACITET I DIMENSI-

ONERINGSPLANERNE

Er forebyggende tiltag prioriteret?

Er der fastsat ressourcetræk

f or forebyggelseskapacitet?

Omfatter dimensioneringen

også forebyggelseskapacitet?

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18 20 22 24

A ntal redningsberedskaber

Kilde: Risikobaserede dimensioneringsplaner

REDNINGSBEREDSKABER-

NE FORETAGER SJÆLDENT

EN REEL PRIORITERING AF

FOREBYGGELSESTILTAGE-

Lidt over halvdelen af planerne indeholder beskrivelser af samarbejder, som

redningsberedskaberne har indgået omkring forebyggelse.

Der forekommer således sjældent en eksplicit prioritering af forebyggelsestilta-

gene, og under halvdelen har fastlagt mål for forebyggelsesindsatsen.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

3.8.2 Kommunernes arbejde med den borgerettede brandforebyggelse

Undersøgelsen af arbejdet med borgerrettet brandforebyggelse er baseret på

en spørgeskemaundersøgelse hos de kommunale redningsberedskaber samt

gennemgang af de risikobaserede dimensioneringsplaner. Spørgeskemaunder-

søgelsen belyser bl.a. forebyggelsesaktiviteterne i 2018. Der foreligger ikke

offentlige datakilder om den borgerrettede forebyggelsesaktivitet i de kommuna-

le redningsberedskaber historisk.

19 KOMMUNALE RED-

NINGSBEREDSKABER HAR

GENNEMFØRT BORGER-

RETTEDE FOREBYGGELSES-

TILTAG I 2018

Undersøgelsen af viser, at 19 kommunale redningsberedskaber gennemfører

borgerrettede brandforebyggelsesaktiviteter, men på forskellig vis. Femten

kommunale redningsberedskaber angiver, at de medvirkede i et eller flere nati-

onalt koordinerede borgerettede brandforebyggelsestiltag og samtidigt gennem-

førte lokale forebyggelsestiltag i 2018.

Fire kommunale redningsberedskaber svarer, at de kun gennemførte lokale

borgerrettede brandforebyggelsestiltag i 2018. Tilbagemeldinger fra de kommu-

nale redningsberedskaber viser, at lokale tiltag i visse sammenhænge har

samme indhold som de nationalt koordinerede forebyggelsestiltag.

LAVT GENNEMSLAG AT

NATIONALT KOORDINE-

REDE BORGERRETTEDE

FOREBYGGELSESTILTAG.

Tre kommunale redningsberedskaber svarer, at de hverken gennemførte natio-

nalt koordinerede eller lokale borgerrettede brandforebyggelsestiltag

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at frivillige nationalt koordinerede forebyg-

gelsestiltag

–

f.eks.

Brandsikker bolig

Lær børn om brand

–

hver gennemfø-

res i hhv. 11 og 13 af de 22 kommunale redningsberedskaber, der har svaret på

spørgeskemaundersøgelsen.

Figur 3.25. Borgerettet brandforebyggelse. Aktiviteter i 2018.

Note: Spørgeskemaundersøgelsen er besvaret af 22 kommunale redningsberedskaber.

Kilde: Spørgeskemaundersøgelse hos de kommunale redningsberedskaber og egne beregninger.

Godt halvdelen af de kommunale redningsberedskaber svarer, at de har lokale

brandforebyggelsesmålsætninger og -strategier. Godt halvdelen svarer også, at

de har koordinerede røgalarmaktiviteter. Under halvdelen svarer, at de gennem-

fører borgerbesøg efter brande.

19 af 22 kommunale redningsberedskaber svarer, at gennemfører ét eller flere

lokale forebyggelseskampagner og projekter.

Tilbagemeldinger fra interviews indikerer, at den borgerrettede brandforebyg-

gelse prioriteres forskelligt på tværs af de kommunale redningsberedskaber.

To kommunale redningsberedskaber har ikke besvaret spørgeskemaundersøgelsen.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

DEN BORGERRETTEDE

BRANDFOREBYGGELSES

FORTOLKES SOM EN

”KAN” OPGAVE SNARERE

END EN ”SKAL” OPGAVE

Det afspejler, at de kommunale redningsberedskabers opgaver inden for bor-

gerrettet brandforebyggelse ikke er ekspliciteret i Beredskabslovens kapitel 7 på

samme måde som den tekniske brandforebyggelse. På den baggrund fortolkes

borgerrettet brandforebyggelse som en ikke-lovpligtig

”kan” opgave

fremfor en

”skal” opgave.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Bilag

Til yderligere oplysning er følgende bilag vedlagt rapporten

Bilag 1: Kommissorium for opgaven

Bilag 2: Metode og datagrundlag

Bilag 3: Begrebsdefinitioner

Derudover er følgende dokumenter vedlagt rapporten:

•

Bilag A: Eksempler på god praksis

•

Bilag B: Forslag til øget robusthed

•

Bilag C: Modeller for anvendelse af værnepligtige

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Bilag 1. Kommissorium

Undersøgelse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensio-

nering samt støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige

1. Baggrund

Det fremgår af Aftale om forsvarsområdet 2018-2023, indgået mellem regerin-

gen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre januar 2018, at

der skal ”igangsættes en undersøgelse af robustheden og dimensioneringen af

de kommunale redningsberedskaber. Arbejdet forventes færdiggjort i 2019. Det

analyseres i den forbindelse, om værnepligtige i det statslige redningsbered-

skab kan støtte relevante kommunale beredskaber i forbindelse med værneplig-

ten. Kommissorium herfor forelægges forligskredsen til godkendelse”.

2. Opdrag

Undersøgelsens fokus

Undersøgelsen skal fokusere på to forhold:

1. De kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

2. Om værnepligtige i Beredskabsstyrelsen kan støtte relevante kommunale

redningsberedskaber i forbindelse med værnepligten

Ad 1. Robusthed og dimensionering

Der ønskes en undersøgelse af de kommunale redningsberedskabers ro-

busthed og dimensionering.

Undersøgelsen skal afdække baggrunden for den aktuelle dimensionering af

kapaciteterne i de kommunale redningsberedskaber, herunder hvorledes der er

taget højde for lokale risici, fremtidige klimaudfordringer og håndtering af større

ulykker og katastrofer, særligt i forhold til støtte fra kapaciteter udefra (f.eks.

andre kommuner, øvrige civile aktører, Beredskabsstyrelsen m.fl.). Årsagerne til

eventuelle forskelle i dimensioneringen skal således afdækkes. I denne del af

undersøgelsen inddrages bl.a. Beredskabsstyrelsens udtalelser over kommu-

nernes planer for den risikobaserede dimensionering samt kommunernes be-

handling af disse udtalelser.

Det kortlægges, hvordan de kommunale redningsberedskaber i perioden 2016-

2018 har arbejdet med den borgerrettede brandforebyggelse.

Det skal desuden kortlægges, hvordan de kommunale redningsberedskabers

indsats har udviklet sig over en 10-årig periode. Denne del af undersøgelsen

gennemføres med udgangspunkt i data for de kommunale redningsberedska-

bers indsats fra redningsberedskabets online dataregistrerings- og indberet-

ningssystem (ODIN), herunder med udgangspunkt i antallet og karakteren af

udrykninger på tværs af de kommunale redningsberedskaber og inden for de

kommunale redningsberedskaber over tid.

Samtidig skal det kortlægges, i hvilket omfang de kommunale redningsbered-

skaber i perioden 2016-2018 har tilkaldt assisterende kapaciteter udefra (fra

andre kommuner, Beredskabsstyrelsen, kapaciteter i civilsamfundet m.fl.), til

hvilke beredskabsmæssige opgaver, samt i hvilket omfang kommunernes an-

modninger om assisterende kapaciteter er blevet imødekommet.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

På den baggrund skal der beskrives ’best practice’

på området, og der skal

afsøges forslag til, hvordan de kommunale redningsberedskabers indsats i

nødvendigt omfang kan gøres mere robust, bl.a. gennem en forbedret udnyttel-

se af samfundets samlede ressourcer, herunder Beredskabsstyrelsens kapaci-

teter.

Der ønskes i den forbindelse konkrete forslag til følgende:

- hvorledes Beredskabsstyrelsen kan bidrage til at aflaste de kommunale red-

ningsberedskaber i forhold til løsning af daglige hændelser under inddragelse af

erfaringerne fra samarbejdet mellem Bornholms Regionskommune og Bered-

skabsstyrelsen

- hvorledes der kan ske en tættere inddragelse af de kommunale redningsbe-

redskaber i udviklingen af Beredskabsstyrelsens kapaciteter, materiel mv., så

de kommunale behov tilgodeses bedst muligt,

- hvorledes kapaciteter fra hele Forsvarsministeriets område mere systematisk

kan inddrages til støtte for de kommunale redningsberedskaber ved ekstraordi-

nære hændelser samt- hvorledes det løbende samarbejde mellem staten og

kommunerne om udvikling og drift af det samlede redningsberedskab kan for-

bedres.

Ad 2. Støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige

Der ønskes en analyse af, hvorvidt Beredskabsstyrelsens værnepligtige kan

støtte i relevante kommunale redningsberedskaber i forbindelse med værneplig-

ten.

Analysen gennemføres med udgangspunkt i forskellige modeller for mulig støt-

te. For hver model beskrives fordele og evt. ulemper, samt om modellerne er

relevante for forskellige typer af kommunale redningsberedskaber. Modellerne

udarbejdes med udgangspunkt i den nuværende værnepligtsuddannelse.

Det fremgår af Aftale om forsvarsområdet 2018-2023,

at ”Det statslige red-

ningsberedskabs operative robusthed styrkes med ca. 125 ekstra værnepligtige

og ekstra befalingsmænd. Desuden tilføres yderligere 25 mio. kr. til styrket kri-

sestyringskapacitet og anskaffelse af materiel, f.eks. til forureningsbekæmpelse

eller imødegåelse af naturkatastrofer. Materiellet vil også kunne nyttiggøres i

Grønland og på Færøerne, hvis Selvstyret eller Landsstyret anmoder om assi-

stance. Mulighederne for at øge rekrutteringen til de statslige og kommunale

beredskaber af værnepligtige efter endt værnepligt i det statslige redningsbe-

redskab forfølges.”

Det skal i den forbindelse sikres:

•

at modellerne understøtter ambitionen om at øge rekrutteringen til

Beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber efter endt værnepligt,

•

at de værnepligtige

redningsspecialister,

fastholder

samme

uddannelsesniveau

som

•

at en evt. støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige ikke udhuler

Beredskabsstyrelsens operative kapacitet eller robusthed, herunder den

styrkelse af kapaciteten og robustheden, der følger af Aftale på

forsvarsområdet 2018-2023 af januar 2018.

På baggrund af undersøgelsen afdækkes konkrete forslag til, om

–

og i givet

fald hvordan

–

Beredskabsstyrelsens værnepligtige yderligere kan støtte de

kommunale redningsberedskaber.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

3. Afgrænsning og begrebsafklaring

Undersøgelsen vedrører det kommunale redningsberedskabs lovbundne opga-

ver, tilrettelæggelse og praksis. Andre aktørers kapaciteter, organisering mv.,

herunder Beredskabsstyrelsen, inddrages i det omfang, det er relevant for at

belyse ovenstående spørgsmål.

Undersøgelsen gennemføres inden for rammerne af det samlede eksisterende

redningsberedskab og har således ikke til formål at ændre ved den overordne-

de opgave-, ansvars- og kompetencefordeling på området. Undersøgelsen

vedrører desuden ikke fordelingen af udgifter til redningsberedskabet mellem

kommune og stat.

Undersøgelsen af de kommunale redningsberedskabers dimensionering omfat-

ter primært perioden 2016-2018, hvor den nuværende struktur på det kommu-

nale område har været gældende. Kortlægningen i de kommunale redningsbe-

redskabers indsatser ser på en 10-årig periode for at give et dækkende billede

af de langsigtede tendenser samt de ekstraordinære hændelser, f.eks. over-

svømmelser, orkaner og store industriulykker.

Ved ’dimensionering’ forstås de kapaciteter, som de kommunale redningsbe-

redskaber råder over, som kan anvendes i beredskabets forebyggende, be-

grænsende og afhjælpende indsats i forhold til skader på personer, ejendom og

miljø ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger.1

Ved ’robusthed’ forstås de kommunale redningsberedskabers evne til at hånd-

tere daglige hændelser og større ulykker og katastrofer, tilkalde og indsætte

assisterende kapaciteter udefra samt reetablere beredskabet, så responstiden i

videst mulige omfang fastholdes.

4. Undersøgelsens udførelse og organisering

Analyserne af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensione-

ring samt støtte fra Beredskabsstyrelsens værnepligtige udføres af en ekstern

konsulent. Konsulentopgaven tildeles på baggrund af rammeaftaler. Forsvars-

ministeriet udarbejder opgavebeskrivelse og foretager valg af den eksterne

konsulent.

På baggrund af kravene i opgavebeskrivelsen gennemfører den eksterne kon-

sulent undersøgelsen. Den eksterne konsulents arbejde sammenfattes i en

rapport. Rapporten skal indeholde konsulentens samlede beskrivelser, analyser

og konkrete forslag.

Der etableres en styregruppe med repræsentanter for Forsvarsministeriet og

Kommunernes Landsforening, som hver udpeger tre medlemmer. Styregruppen

har ansvaret for at lede undersøgelsen, vejlede den eksterne konsulent samt at

modtage den endelige rapport. Styregruppen mødes efter behov.

Styregruppens arbejde understøttes af et sekretariat placeret i Forsvarsministe-

riet. Sekretariatet driver det praktiske arbejde, herunder varetager den løbende

kontakt til den eksterne konsulent, formidler kontakt mellem den eksterne kon-

sulent og relevante aktører, koordinerer konsulentarbejdet samt forbereder

mødemateriale mv. til styregruppen.

Under styregruppen etableres en referencegruppe med repræsentation af For-

svarsministeriet, Finansministeriet, Kommunernes Landsforening, Beredskabs-

styrelsen og Danske Beredskaber samt øvrige centrale aktører og interessenter

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

på området. Referencegruppen giver aktørerne mulighed for at følge undersø-

gelsen samt bidrage med faglige input og sparring.

Forsvarsministeriet varetager formandskabet i hhv. styregruppe og reference-

gruppe.

Forsvarsministeriet orienterer løbende forsvarsforligskredsen om arbejdets

gang og forelægger sagen for forligskredsen.

5. Tidsplan

Arbejdet forventes afsluttet ultimo 2019.

6. Økonomi

Udgifter til den eksterne konsulents arbejde i forbindelse med undersøgelsen

finansieres som udgangspunkt af Forsvarsministeriet. Øvrige udgifter forbundet

med deltagelse i undersøgelsen afholdes af de respektive myndigheder.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Bilag 2. Metode og data

En række forskellige metoder er anvendt som grundlag for afrapporteringens

deleelementer,

jf. figur 1.

Rapportens analyser af hændelsesmønstre, indsats og dimensionering er i ho-

vedtræk baseret på analyser af registrerdata fra ODIN-databasen samt gen-

nemgang af samtlige dimensioneringsplaner fra de kommunale redningsbered-

skaber (desk research).

Som led i undersøgelsen er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse med

henblik på at kortlægge økonomi, tidsanvendelse, aktive køretøjer, resiliens,

samarbejder, operative ledelsesstøtte, uddannelse, træning og øvelse, borger-

rettet brandforebyggelse. Disse forhold kan kun i ringe omfang belyses via of-

fentlige registerdata eller desk research

Udover dataanalyserne er der gennemførte semiparametriske geospatiale ana-

lyser af fremkommelighed (mobilisering af kapaciteter) og parametriske regres-

sionsanalyser med henblik på at kortlægge samvariation mellem hændelser,

rammevilkår og driftsforhold på responstid og nettoindsatsvarighed.

Geospatial analyse af fremkommelighed

Med afsæt i det danske vejnet, placeringen af stationer samt materiel og vagtsat mandskab på

de enkelte stationer er der foretaget en geospatial analyse. Analysen viser, hvor mange slukken-

de enheder, der kan fremsendes til et hvilket som helst brofast sted i landet givet det vagtsatte

mandskab, herunder holdledere og indsatsledere på vagt. Med modellen tages der højde for

forskellighed i driftsformer. Det indebærer, at de forudsatte afgangstider er betinget af, om de

enkelte stationers førsteudrykning er fuldtids- eller deltidsbemandet.

Fremkommeligheden er estimeret med afsæt i klassificeringen af veje og vejenes udstyr (skilt-

ning, overgange, vigepligt, trafiklys mv.). Desuden er kørselstiden mellem forskellige geopositio-

ner på 42.000 historiske udrykninger anvendt til vægte hastigheden på strækninger mellem alle

stationer og et hvilket som helst punkt i landet for specifikke køretøjer. Der er anvendt en trænet

algoritme til at fastsætte vægtene.

Efterfølgende er det beregnet, hvor mange slukkende enheder, der kan være fremme på en

hvilken som helst position i et givent tidsinterval med afsæt i en opdeling af Danmark i kvadrater

à 250 m2.

Der er benyttet en maksimal grænse for slukkende enheder svarende stationens vagtsatte hold-

ledere, da en holdleder altid skal køre med på en slukkende enhed, jf. Beredskabsstyrelsens

Retningslinjer for Indsatsledelse (REFIL).

Det lægges til grund, at de kommunale redningsberedskaber potentielt kan afsende alt disponi-

belt mandskab og køretøjer i en situation med en større hændelse i et andet redningsberedskab.

I praksis vil Beredskabsstyrelsen blive tilkaldt ved store hændelser inden naboberedskabers

kapacitet anvendes fuldt ud til assistance. Det skyldes hensynet til fortsat opretholdelse af en

forsvarlig førsteindsats i det enkelte kommunale redningsberedskab.

Økonomi og tidsforbrug indgår ikke i undersøgelsen. De indsamlede spørgeskemadata viste

svag sammenlignelighed i de rapporterede data. Fraværet af analyser på økonomi og tidsforbrug

svækker ikke undersøgelsens analyseresultater og forslag.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Figur 1. Oversigt over undersøgelsens metoder og kilder

Hændelsesmønstre og indsatte

ressourcer

Indhold

•

Analyse af indsats,

dim ensionering og robusthed

•

Baggrund for dimensionering

•

Driftform og stationsstruktur

•

Responstider og

indsatsvarighed.

•

Mandskab og materiel

•

Simultankapacitet og

resiliens

•

Samarbejde og assistance

•

Operativ ledelsestøtte

•

Øvelse træning og

uddannelse

•

Forebyggelse

Udvalgte eksempler på god

praksis

Eksempler på god praksis:

•

Dimensionering og

risikoanalyse

•

Operativ ledelsesstøtte

•

Øvelse, træning og

uddannelse

•

Samarbejde

•

Borgerrettet forebyggelse

Forslag til forbedret

robusthed

Forslag til forbedret robusthed:

•

Regionalt samarbejde om

koordination af kapaciteter til

håndtering af større

hændelser

•

Fælles vagtcentraler og

overblik over kapaciteter

•

Øget regional samarbejde om

øvelse, træning og uddanelse

•

Overblik over Forsvars-

ministeriets kapaciteter

•

Udvikling af

RBD’en

•

Forbedret kvalitet af data til

indsatsanalytiske formal.

•

Udvikling af nye analytiske

værktøjer

•

Nationalt samarbejde om

udvikling og spredning af

viden om god praksis

•

Desk research

•

Dataanalyse

•

Interview s

Modeller for støtte fra

Beredskabstyrelsens

værnepligtige

Forslag til modeller:

•

Udrykning med

værnepligtige I overtal

•

Midlertidig stationsdrift

•

Udstationering på KRB-

stationer

•

Informations- og

oplysningskampagner

undervejs I

uddannelsesforløbet og

ved hjemsendelse

•

Øget træning og øvelse

mellem de kommunale

redningsberedskaber og

Beredskabsstyrelsen

•

Samarbejde om frivillig

vedligeholdelse af

brandmandsuddannelse

•

Udvikling I alarmtyper og

hændelsestyper, 2009-2016

Indsatte kapaciteter 2016-

2018

Metode

•

Desk research

•

Dataanalyse

•

Desk research

Dataanalyse

Geospatial analyse

Regressionsanalyse

Interview s

•

Desk research

•

Dataanalyse

•

Interview s

Desk research

Dataanalyse

Interview s

Fokusgrupper

Kilder

•

ODIN

•

Beredskabsstyrelsens

køretøjsdata

•

Redningsberedskabet i tal,

2018

•

ODIN

•

Beredskabsstyrelsens

køretøjsdata

•

Redningsberedskabet i tal

2018

•

Danmarks statistik

•

Open Street Maps

•

Spørgeskemaundersøgelse

•

De kommunale

redningsberedskabers

dimensioneringsplaner (RBD)

•

Analyse af indsats,

dimensionering og robusthed

•

De kommunale

redningsberedskaber.

•

Ejerkommuner

•

Beredskabsstyrelsen

•

Beredskabsforbundet

•

Spørgeskemaundersøgelse

•

De kommunale

redningsberedskabers

dimensioneringsplaner (RBD)

•

Analyse af indsats,

dimensionering og robusthed

•

Udvalgte eksempler på god

praksis.

•

De kommunale

redningsberedskaber.

•

Beredskabsstyrelsen

•

Forsvarskommandoen

•

Hjemmeværnet

•

Politiet

•

Spørgeskemaundersøgelse

•

De kommunale

redningsberedskabers

dimensioneringsplaner (RBD)

•

MSB, Sverige

•

ODIN

•

De kommunale

redningsberedskabers

dimensioneringsplaner (RBD)

•

Beredskabsstyrelsen

•

De kommunale

redningsberedskaber

•

BRS befalingsmænd og

værnepligtige.

•

Beredskabsforbundet

Forslag til støtte til de kommunale redningsberedskaber fra Beredskabsstyrel-

sens værnepligtige er i vidt omfang baseret på kvalitative data, herunder fokus-

gruppeinterviews med værnepligtige befalingsmænd og menige, samt inter-

views med Beredskabsstyrelsen, de kommunale redningsberedskaber og Be-

redskabsforbundet. Enkelte forslag er kvalificeret med dataanalyser.

Det gælder generelt, at analysekonklusioner, eksempler og forslag er testet og

valideret med eksterne interessenter som beskrevet i det foregående afsnit.

Afvigelser fra Kommissoriet

Med styregruppens accept er der foretaget enkelte afvigelser fra kommissoriet

på grund af datagrundlagets beskaffenhed og resultater af analyser af de kom-

munale redningsberedskabers robusthed, indsats og dimensionering:

•

De kommunale redningsberedskabers indsats over en 10-årig

periode.

Med kommissoriet ønskes der en analyse af de kommunale

redningsberedskabers indsats i perioden 2009-2018. Med det eksisterende

datagrundlag i ODIN har det været muligt at beskrive visse forhold af

indsatsen, herunder responstid, nettoindsatsvarighed samt udviklingen i

visse hændelser, herunder brand, trafikuheld og forurening. Som følge af

manglende data har det kun været muligt at belyse andre forhold omkring

indsatsen de seneste 3 år - eksempelvis forekomsten af større hændelser,

samtidige hændelser og udviklingen i mere specifikke hændelse fx

klimahændelser.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

•

Assistancetilkald i perioden 2016-2018.Kommissoriet

lægger op til en

undersøgelse af omfanget af assistancetilkald i perioden 2016-2018 fra

andre kommuner, Beredskabsstyrelsen, kapaciteter i civilsamfundet m.fl.

Der forelægger kun valide data for assistancer mellem de kommunale

redningsberedskaber for årene 2017 og 2018. Der forelægger ingen data

om assistancer fra civile aktører. Der forelægger heller ikke data om

assistancer, der ikke er imødekommet. På den baggrund er der kun

konkluderet på de mellemkommunale og statslige assistancer i 2017 og

2018. Desuden er der set på praksis for aftaler med civile aktører om

assisterende kapacitet.

•

Borgerrettet forebyggelse i perioden 2016-2018.

Der forelægger ingen

offentlige data for de kommunale redningsberedskabers borgerrettede

brandforebyggelsesaktiviteter historisk. Der er foretaget en analyse af den

borgerrettede

brandforebyggelse

2018

med

afsæt

spørgeskemaundersøgelse

hos

samtlige

kommunale

redningsberedskaber.

•

Aflastning af de kommunale redningsberedskaber.

Som led i

undersøgelsens forslagsdel er der ønsket forslag til, hvorledes

Beredskabsstyrelsen kan bidrage til at aflaste de kommunale

redningsberedskaber i forhold til løsning af daglige hændelser under

inddragelse af erfaringerne fra samarbejdet mellem Bornholms

Regionskommune og Beredskabsstyrelsen. Tilkendegivelser fra de

kommunale redningsberedskaber i løbet af undersøgelsen viser, at

Beredskabsstyrelsen som udgangspunkt dækker de kommunale

redningsberedskabers behov for operativ støtte. På den baggrund har

undersøgelsen i stedet set på, hvordan det eksisterende samarbejde kan

forbedres med henblik på bedre udnyttelse af fælles kapaciteter.

•

Inddragelse af Forsvarsministeriets øvrige kapaciteter.

Det følger

endvidere af kommissoriet, at der skal opstilles forslag til, hvorledes

kapaciteter fra hele Forsvarsministeriets område mere systematisk kan

inddrages til støtte for de kommunale redningsberedskaber ved

ekstraordinære hændelser. Undersøgelsen viser, at de kommunale

redningsberedskaber kan rekvirere kapaciteter fra Forsvarsministeriets

område via de regler, der følger af Retningslinjer for Indsatsledelse. På

baggrund af interviews med Rigspoliti, Forsvarskommandoen og

Hjemmeværnet er det lagt til grund, at disse retningslinjer også

fremadrettet skal være gældende. Til gengæld skal der ses på, hvordan

Beredskabsstyrelsen kan skabe bedre overblik over øvrige kapaciteter fra

Forsvarsministeriets område , der kan være relevante for de kommunale

redningsberedskaber i situationer, hvor egne kapaciteter ikke rækker

•

Støtte fra beredskabsstyrelsens værnepligtige.

Med kommissoriet

ønskes en analyse af, hvorvidt Beredskabsstyrelsens værnepligtige kan

støtte i relevante kommunale redningsberedskaber i forbindelse med

værnepligten. Tilbagemeldinger fra de kommunale redningsberedskaber

peger i retning af, at tilknytning af værnepligtige til ordinær vagtsætning

medfører omkostninger til nødvendig oplæring i lokal- og

materielkendskab. Disse omkostninger vil være betydelige i en situation

med hyppig udskiftning af værnepligtige på vagthold og skal ses i lyset af

knapheden på ressourcer til øvelse, uddannelse og træning i

deltidsberedskaberne generelt. På den baggrund er der i undersøgelsen

fokuseret på modeller, der kan styrke rekrutteringen af værnepligtige

menige og befalingsmænd efter endt værnepligt.

Metode og data vedrørende eksempler på god praksis

De udvalgte eksempler på god praksis er afdækket ved Implements gennem-

gang af de kommunale redningsberedskabers risikobaserede dimensionerings-

planer, interviews med de kommunale redningsberedskaber, udvalgte ejer-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

kommuner, Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet samt analyse af data

fra spørgeskemaundersøgelsen hos de 24 kommunale redningsberedskaber.

Efterfølgende er eksemplerne blevet uddybet, nuanceret og kvalificeret i dialog

med de kommunale redningsberedskaber.

De eksempler, som er udvalgt, er medtaget ud fra en vurdering af deres inte-

resse og mulige potentiale for at kunne inspirere andre redningsberedskaber.

De kommunale redningsberedskaber har forskellige forudsætninger, muligheder

og behov. Derfor er det lokale forhold, der afgør, hvilke former for god praksis,

der reelt kan inspirere og bidrage til øget robusthed.

Udvælgelsen af god praksis er baseret på kvalitative kriterier om:

•

Praksissens potentiale for at øge robustheden

•

Praksissen anvendes ikke af alle redningsberedskaber.

God praksis er ikke kun hentet fra de største beredskaber, men fra et bredt

spektrum af kommunale redningsberedskaber med forskellig størrelse og ram-

mevilkår.

Metode og data vedrørende forslag til forbedret robusthed

De skitserede forslag til forbedring af robusthed er baseret på:

•

Dimensioneringsanalysen,

herunder kortlægningen af personel, materiel,

fremkommelighed af materiel, vagtcentralstruktur og operativ ledelsesstøtte

og anvendelse af materiel og ledelseskapacitet under samtidige hændelser,

kortlægningen af aftaler med beredskabsaktører og civile aktører samt

uddannelsesaktivitet i de enkelte kommunale redningsberedskaber.

Indsatsanalysen,

herunder de kommunale redningsberedskabers

egenhåndtering af hændelser samt mønstre i assistancetilkald fra

Beredskabsstyrelsen og kommunale redningsberedskaber.

God praksis,

herunder eksempler på eksisterende praksis og samarbejde,

der vurderes at kunne forbedre robustheden generelt ved udvikling og øget

udbredelse.

•

Det samlede datagrundlag udgøres af registerdata fra ODIN, gennemgang af

de kommunale redningsberedskabers risikobaserede dimensioneringsplaner

samt spørgeskemaundersøgelse udsendt til de kommunale redningsberedska-

ber.

Desuden indgår interviews i det samlede datagrundlag. Som led i analysen er

der gennemført et omfattende antal interviews med de kommunale redningsbe-

redskaber, Beredskabsstyrelsen, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen,

Hjemmeværnskommandoen, Rigspolitiet og repræsentanter for §60-

selskabernes ejerkommuner.

Temaerne og forslagene i det samlede katalog afspejler enkelte tilpasninger i

forhold til opgavebeskrivelsen. Tilpasningerne er foretaget på baggrund af ana-

lyseresultater og efter aftale med styregruppen og sekretariatet for undersøgel-

sen.

Metode og data vedrørende modeller for støtte fra Beredskabsstyrelsens

værnepligtige

Forslagene hviler på en række datakilder:

•

Interviews med samtlige kommunale redningsberedskaber

Drøftelser med Beredskabsstyrelsen

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

•

Desk research af værnepligtsuddannelsen

Gennemgang af besvarelser på Beredskabsstyrelsens spørgeskemaunder-

søgelse blandt hjemsendte værnepligtige

Fokusgruppe interviews med 5 grupper af værnepligtige (25 personer i alt)

og 2 grupper af befalingsmænd (9 personer i alt)

Grundlaget for analysen og opstillingen af modeller hviler på tre komponenter:

Afdækning af eksisterende modeller for anvendelse af værnepligtige.

Som led i analysen er der sket en kortlægning af eksisterende modeller for

anvendelse af værnepligtige i dagligdagshændelser hos de kommunale

redningsberedskaber.

Afdækning af præferencer i de kommunale redningsberedskaber.

Som

led i drøftelserne med de kommunale redningsberedskaber af bl.a. god

praksis, er der foretaget en afdækning af redningsberedskabernes perspek-

tiver og præferencer i forhold til at anvende værnepligtige som aflastning

ved dagligdags hændelser. Tilbagemeldingerne herfra er medgået til at

vurdere fordele og ulemper ved de skitserede modeller.

Afdækning af værnepligtiges perspektiver og præferencer.

På udvalgte

beredskabscentre, der har aftaler med kommunale redningsberedskaber

om udrykninger med værnepligtig i overtal, er der foretaget en kortlægning

af værnepligtiges udbytte af deltagelse på udrykninger og præferencer for

at fortsætte med en beredskabskarriere efter endt værnepligt. Desuden er

der undersøgt bredere tendenser i værnepligtiges præferencer og karriere-

vej på baggrund af historiske undersøgelser blandt hjemsendte værneplig-

tige.

Derudover er der stillet spørgsmål ved det uddannelsesmæssige udbytte for

værnepligtige ved at indgå i (dag)vagter på deltidsberedskaber.

Efter styregruppens accept fokuserer analysen på mulighederne for at styrke

rekrutteringen af værnepligtige efter endt uddannelse.

Der vil fortsat blive skitseret principielle løsningsmodeller for øget inddragelse af

værnepligtige, men hovedvægten i analysen vil ligge på rekrutteringsmulighe-

der.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Bilag 3. Begreber

Robusthed og dimensionering

I kommissoriet for undersøgelsen, er robusthed defineret som

”[…]

de kommu-

nale redningsberedskabers evne til at håndtere daglige hændelser og større

ulykker og katastrofer, tilkalde og indsætte assisterende kapaciteter udefra samt

reetablere beredskabet, så responstiden i videst mulige omfang fastholdes”.

Dimensionering er defineret som

”[…]

de kapaciteter, som de kommunale red-

ningsberedskaber råder over, som kan anvendes i beredskabets forebyggende,

begrænsende og afhjælpende indsats i forhold til skader på personer, ejendom

og miljø ved ulykker og katastrofer, herunder terror- og krigshandlinger”.

Som det fremgår, er der overlap og sammenhæng mellem definitionerne på de

to begreber. Der er opstillet en generisk model til beskrivelse af de kommunale

redningsberedskabers robusthed og dimensionering,

jf. Figur 3.1

Modellen anlægger en bred definition af robusthed og dimensionering og omfat-

ter 8 komponenter:

•

Planlægning af redningsberedskabet

vedrører de bagvedliggende

rammer for planlægning af redningsberedskabernes dimensionering,

herunder både rammevilkår, risikobaseret planlægning og understøttelse af

viden og evidens.

Stationer, mandskab og materiel og udstyr

vedrører den faktiske

dimensionering af redningsberedskabernes kapaciteter, herunder

driftsform, stationer, mandskab, ledelse, materiel mv.

Responstider og indsatsvarigheder

vedrører de kommunale

redningsberedskabers evne til at respondere hurtigt og effektivt på

hændelser.

Simultankapacitet og resiliens

vedrører redningsberedskabernes evne til

at håndtere samtidige og længerevarende hændelser.

Samarbejde og assistance

vedrører redningsberedskabernes evne til at

samarbejde og omfang af assistancer.

Operativ ledelsesstøtte

vedrører dimensioneringen af den støtte der kan

gives til indsatsleder fra vagtcentral og chefvagt/operationschef.

Øvelse,

træning

uddannelse

vedrører

kommunale

redningsberedskabers planlægning og gennemførelse af øvelse, træning

og uddannelse.

Forebyggelse

vedrører de kommunale redningsberedskabers planlægning

og udførelse af forebyggelsesindsatsen.

•

Derudover kan der peges på en række øvrige komponenter, der påvirker de

kommunale redningsberedskabs robusthed, men som er uden for kommissori-

ets centrale genstandsfelt:

•

Vedligehold af udstyr og materiel

vedrører redningsberedskabernes

kapacitet til løbende vedligehold af materiel, udstyr og køretøjer, herunder

evnen til hurtigt at genetablere beredskabet efter indsættelse (den ikke-

mandskabsmæssige del).

•

Administration.

Vedrører den almindelige drift, økonomi- og

personalestyring samt planlægning af redningsberedskabets virke,

herunder analyseaktivitet i forbindelse med planlægning og løbende

driftsstyring.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 65: Hovedrapporten - Analyse af de kommunale redningsberedskabers robusthed og dimensionering

Operativ kapacitet

Operativ kapacitet anvendes som fælles betegnelse for de kapaciteter red-

ningsberedskabet anvender til løsning af opgaver under redningsberedskabet

indsættelse ved hændelser

Operativ kapacitet dækker den centrale koordination og støtte til indsatslederen,

den tekniske og taktiske ledelse på skadesstedet og den manuelle indsats.

Operativ kapacitet omfatter ledelse, stab, mandskab, køretøjer, udstyr, vagtcen-

traler, it-løsninger til styring og støtte af indsættelse mv.

Strategisk, taktisk og manuelt niveau

I undersøgelsen sondres der mellem beredskabsfaglige aktiviteter centralt hen-

holdsvis på skadestedet

•

Strategisk niveau

henviser til den centrale strategiske planlægning,

koordination og stabsstøtte.

Taktisk niveau

henviser til ledelse på skadestedet, herunder tilrette-

læggelsen af indsættelsen, disponeringen af mandskab, køretøjer og

materiel.

Manuelt niveau

henviser til det udførende niveau på skadestedet

–

det

vil sige brandfolkenes konkrete opgavevaretagelse.

Kapaciteter, køretøjer, materiel og udstyr

I undersøgelsen sondres der mellem kapaciteter, køretøjer, materiel og udstyr

•

Kapaciteter

er en fælles betegnelse for organisation, ledelse, mand-

skab, køretøjer, materiel, udstyr og teknologi, der kan bringes i anven-

delse i forbindelse med løsningen af beredskabsfaglige opgaver.

Køretøjer

henviser til bredt til stiger, autosprøjter, tankvogne rednings-

køretøjer, miljøkøretøjer, ledelseskøretøjer og andre køretøjer, der ind-

går i den beredskabsmæssige opgaveløsning.

Materiel og udstyr

anvendes som en fællesbetegnelse for andet tek-

nisk udstyr end køretøjer, der indgår i den beredskabsmæssige opga-

veløsning.