Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 62
Offentligt
2144410_0001.png
Folketingets Forsvarsudvalg
[email protected]
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
3. februar 2020
Orientering om udmøntning af veteraninitiativer
CVR 10172748
Kære udvalgsmedlemmer
Vores soldater gør en kæmpe forskel i verdens brændpunkter og yder en ekstraordi-
nær indsats for at skabe tryghed herhjemme. Som politikere er det vores opgave at
sørge for, at soldaterne tilbydes den bedst mulige hjælp og støtte før, under og efter
deres udsendelser. Det betyder, at vi skal sikre, at veteranerne møder et arbejdsska-
desystem, der er gearet til at træffe korrekte afgørelser inden for en rimelig tid.
Det glæder mig derfor, at AES har opfyldt målsætningen om en gennemsnitlig
sagsbehandlingstid på 12 måneder ved udgangen af 2019, hvilket er en markant
nedgang i forhold til sagsbehandlingstiden for bare få år siden.
Til jeres orientering fremsender jeg seneste status for de to satspuljefinansierede
initiativer, der blev lanceret med veteranpakken i 2017. Det drejer sig om nedbrin-
gelse af sagsbehandlingstiden og indhentelse af ekstra speciallægeerklæring (se-
cond opinion). Afrapporteringen er udarbejdet af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-
ring (AES) efter 4. kvartal 2019. Afrapporteringen er vedlagt.
Følgende fremgår bl.a. af materialet fra AES:
Den gennemsnitlige alder på alle verserende sager er i slutningen af 4. kvartal
2019 på 5,4 måneder. Det er næsten en halvering sammenlignet med 2017.
Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid har i 2019 ligget på 12 måneder, samti-
dig med at andelen af sager, der afsluttes inden for 1 år, er steget fra 11 pct. i
2017 til 73 pct. i 4. kvartal 2019.
Siden 1. januar 2018 er der anmodet om en second opinion i 178 sager, som el-
lers stod til afvisning. Der er samlet truffet afgørelse i 133 sager med second
opinion, hvoraf otte sager er blevet anerkendt.
Jeg vil fortsat følge nøje med i udviklingen og være i tæt dialog med veteranernes
interesseorganisationer. Jeg ser også frem til at drøfte den fremadrettede veteran-
indsats med Folketingets partier på et kommende møde, som I vil modtage en invi-
tation til snarest.
J.nr.
2020 - 673
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 62: Orientering om udmøntning af veteraninitiativer, fra beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2