Forsvarsudvalget
Att.: Udvalgssekretær
Jesper Tinghuus
23.01.2020
Evergreen Aviation ApS
Kokkedal Industripark 2A
DK-2980 Kokkedal
+45 39 29 99 99
Evergreen Aviation søger hermed foretræde for forsvarsudvalget.
Ansøgning om foretræde sker på opfordring fra Forsvarsudvalgets Formand, MF. Naser Khader.
Med foretræde ønsker Evergreen Aviation at oplyse udvalget om:
1.
Muligheden for at højne kriseberedskabet i Arktis ved at opgradere infrastrukturen på
Mestersvig,
Station Nord, Thule m.fl.
Ved at installere AGAT groundcover, vil risikoen for at fly sidder fast i sandet elimineres
ligeledes vil vedligeholdet og drift af landingsbaner og standpladser reduceres væsentligt.
AGAT Groundcover sikrer at miljøet ikke belastes i forbindelse med tankning og
flyvevedligehold på standpladsen. Nuværende grusbaner lever ikke op til de civile standarder
for landingsanlæg, og udgør herigennem en væsentlig risiko for flyvesikkerheden.
Fremtiden vil bringe krydstogtskibe til området såvel som fragt via nordvestpassagen.
Det danske kriseberedskab bør som minimum kunne beflyve deres stationer i tilfælde af en
katastrofe i området.
2.
Muligheden for at reducere risiko for ulykker samt vedligehold ifm. helikopterflyvning i
ørkenmiljø, herunder eks. Mali.
Det danske bidrag til Minusma i Mali, består pt. af to EH-101 Merlin helikoptere. Erfaringerne
fra 2013 vidner om en drastisk forøgelse af vedligeholdsbudgettet på EH-101, og udsætter
kapaciteten for en øget risiko for ikke, at kunne opretholde det hjemlige redningsberedskab
samtidig med udsendelse af kapaciteten. Ved at lande på AGAT elimineres støv og dermed
reduceres vedligehold af rotor, stel og motor drastisk.
Sand er den største smittebærer i disse egne. Ved at eliminere ”sandstorme” ved take-off
og
landing, kan der i modsætning til nu landes på/ved felthospitalet. Vigtige minutter spares og
menneskeliv kan reddes.
E ergreen A iation │ Kokkedal Industripark A │ DK-
0 │ Phone +
│
.e ergreena iation.dk