Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 55
Offentligt
2134495_0001.png
Januar 2020
Udkast
Forslag
til
Lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
1)
Kapitel 1
Formål og bemyndigelse
§ 1.
Loven har til formål at fastlægge rammerne for et samlet projekt vedrørende udbyg-
ning og dele af driften af Flyvestation Skrydstrup, således at der sikres en optimal anvendel-
se af Danmarks kampflykapacitet under behørig iagttagelse af plan-, miljø- og naturbeskyt-
telsesmæssige hensyn.
Stk. 2.
Det samlede projekt efter stk. 1 består af:
1) Et anlægsprojekt, hvor Flyvestation Skrydstrup udbygges i overensstemmelse med det
kort, der fremgår af bilag 1, ved anlæggelsen af et bygningskompleks og infrastruktur til
brug for kampflykapaciteten samt ved etablering af støjafskærmning.
2) Et driftsprojekt, som vedrører flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyve-
station Skrydstrup. Driftsprojektet omfatter flystøj og terminalstøj før, under og efter an-
lægsprojektet.
Stk. 3.
Anlægsprojektet og driftsprojektet gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projekternes indvirkning på miljøet, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Forsvarsministeren kan meddele tilladelse til ændringer i anlægsprojektet efter stk.
2, nr. 1, forudsat, at kravene i kapitel 3 om habitat- og artsbeskyttelse er efterlevet.
Stk. 5.
Kapitel 2 og kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse på ændringer af anlægsprojek-
tet, som tillades efter stk. 4.
§ 2.
Forsvarsministeren bemyndiges til at udbygge Flyvestation Skrydstrup, således at
lovens formål efter § 1 opfyldes.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring
af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv
2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som
ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-tidende 2019, nr.
L 170, s. 115.
Side 1 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Kapitel 2
Fravigelse af regler i anden lovgivning
§ 3.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder §§ 3 og 20 i lov
om naturbeskyttelse ikke anvendelse.
Stk. 2.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af for-
svarsministeren efter denne lov.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet,
fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov om naturbeskyttel-
se ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
§ 4.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder reglerne om
kommuneplanlægning og lokalplanlægning i kapitel 4, 5 og 6 samt § 35, stk. 1, i lov om
planlægning ikke anvendelse.
Stk. 2.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af for-
svarsministeren efter denne lov.
Stk. 3.
Kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning må fremadrettet ikke
stride mod rammerne for driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, herunder regler, som fast-
sættes i medfør af § 7, stk. 5.
§ 5.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder § 16, stk. 1, og
§ 16 A i byggeloven ikke anvendelse.
Stk. 2.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af for-
svarsministeren efter denne lov.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet, i
konkrete tilfælde tillade fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af byggelo-
ven.
§ 6.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder § 8, § 50, stk. 5-
7, og § 71 i lov om forurenet jord ikke anvendelse.
Stk. 2.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, varetages i stedet af for-
svarsministeren efter denne lov.
Stk. 3.
Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet,
fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov om forurenet jord
ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
§ 7.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, finder §§ 19 og 33 i lov
om miljøbeskyttelse ikke anvendelse.
Stk. 2.
Fravigelsen af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, omfatter i relation til op-
lægning af jord også nedsivning af stoffer, som måtte finde sted efter anlægsprojektets af-
slutning, hvis nedsivningen er en følge af oplægning af jord, der er sket i forbindelse med
anlægsprojektet.
Stk. 3.
Driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, er ikke omfattet af kravet om miljøgodken-
delse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 3, varetages i stedet af
forsvarsministeren efter denne lov.
Stk. 5.
Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om driftsprojektet efter § 1, stk. 2,
nr. 2. Forsvarsministeren kan i den forbindelse bl.a. fastsætte regler om flystøj, terminalstøj,
afskæring af klageadgang og egenkontrol.
Side 2 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Stk. 6.
Forsvarsministeren kan, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet,
fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven
ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
§ 8.
Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5.
Stk. 2.
Forsvarsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte nærmere
regler om udøvelsen af tilsynet efter stk. 1, herunder om afskæring af klageadgang.
Kapitel 3
Habitat- og artsbeskyttelse
§ 9.
Vurderer forsvarsministeren, at en ændring i anlægsprojektet efter § 1, stk. 4, ikke i
sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvirke et Natura 2000-område
væsentligt, kan tilladelse hertil meddeles uden iagttagelse af stk. 2-6.
Stk. 2.
Vurderer forsvarsministeren, at en ændring efter § 1, stk. 4, kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt, foretages der en nærmere konsekvensvurdering af virkningerne af
ændringen på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågæl-
dende område.
Stk. 3.
Viser konsekvensvurderingen efter stk. 2, at det ikke kan udelukkes, at ændringen
vil skade Natura 2000-områdets integritet, kan forsvarsministeren ikke meddele tilladelse til
ændringen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4.
Uanset at en ændring vil kunne skade et Natura 2000-områdes integritet, jf. stk. 3,
kan forsvarsministeren meddele tilladelse til ændringen, såfremt ændringen er bydende
nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk
art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Meddelelse af tilladelsen forudsætter, at
der er truffet alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale
sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.
Stk. 5.
Hvis ændringen vil skade et Natura 2000-område, der indeholder prioriterede na-
turtyper eller dyre- eller plantearter, kan tilladelse efter stk. 4 dog kun meddeles, når der
foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed
eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse fra Europa-
Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser.
Stk. 6.
Forsvarsministeren underretter Europa-Kommissionen om trufne kompensations-
foranstaltninger efter stk. 4, 2. pkt.
Stk. 7.
Bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af virkninger
på Natura 2000-områder, finder ikke anvendelse på ændringer efter § 1, stk. 4.
§ 10.
Forsvarsministeren kan ikke meddele tilladelse til ændringer efter § 1, stk. 4, så-
fremt aktiviteten kan
1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde
for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller
2) ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b, i alle livs-
stadier.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan forsvarsministeren meddele tilladelse til ændringen, hvis der ikke
findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis tilladelsen ikke hindrer, at den pågældende be-
stands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Tilladelse til æn-
dringen skal have til formål at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller an-
dre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og
økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.
Stk. 3.
Forsvarsministeren underretter Europa-Kommissionen om tilladelser efter stk. 2.
Side 3 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Kapitel 4
Kompensation for støjgener fra anvendelsen af F-35-kampfly på Flyvestation Skrydstrup
§ 11.
Forsvarsministeren fastsætter regler om, at ejere af boliger og institutioner, der ud-
sættes for støjgener som
følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 5, er berettigede til
kompensation i form af enten dækning af omkostninger til støjisolering eller udbetaling af et
fast beløb. Forsvarsministeren kan herunder fastsætte regler om kredsen af de berettigede,
størrelsen og karakteren af kompensationen, udbetaling,
afskæring af
klageadgang og fri-
ster.
Stk. 2.
Forsvarsministeren fastsætter regler om, at ejere af boliger, der i særlig grad ud-
sættes for støjgener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 5, tilbydes overtagelse
af deres bolig med tilhørende grund. Forsvarsministeren kan herunder fastsætte regler om
kredsen af de berettigede, værdifastsættelsen af boliger, fremgangsmåden ved overtagelse
og frister.
Stk. 3.
Ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om fremgangsmåden ved ek-
spropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse af boliger med tilhø-
rende grunde efter de regler, der fastsættes i medfør af stk. 2. Ekspropriationskommissio-
nens prisfastsættelse kan indbringes for en taksationskommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. § 7 a i lov om fremgangsmå-
den ved ekspropriation vedrørende fast ejendom finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Kompensation efter stk. 1 indgår ikke ved vurderingen af, om en person har ret til
ydelser fra det offentlige, og medfører ikke reduktion af sådanne ydelser.
Kapitel 5
Fravigelse af klageadgang
§ 12.
Kommunalbestyrelsens, regionsrådets eller en statslig myndigheds afgørelse vedrø-
rende anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, som træffes efter lov om naturbeskyttelse,
byggeloven, lov om jordforurening, lov om vandforsyning m.v., lov om miljøbeskyttelse
samt regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens, regionsrådets eller en statslig myndigheds afgørelse, som
er omfattet af stk. 1, kan af forsvarsministeren påklages til den pågældende rekursinstans.
Kapitel 6
Domstolsprøvelse
§ 13.
Søgsmål om prøvelse af afgørelser eller beslutninger efter denne lov eller regler, der
fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen eller
beslutningen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af denne lov, skal ret-
ten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter.
Kapitel 7
Delegation
§ 14.
Forsvarsministeren kan bemyndige en statslig myndighed, der er oprettet under
ministeren, eller, efter forhandling med vedkommende minister, andre statslige myndighe-
der til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Side 4 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 15.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Afgørelser, herunder tilladelser og dispensationer, vedrørende byggemodningsar-
bejder med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, som inden
lovens ikrafttræden er truffet i medfør af bestemmelser i den lovgivning, der fraviges ved
reglerne i lovens kapitel 2, finder ikke anvendelse på anlægsprojektet efter lovens ikrafttræ-
den.
Kapitel 9
Ændringer af anden lovgivning
§ 16.
I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 8. august 2019, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 1583 af 27. december 2019, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7 F, stk. 1, nr. 10,
ændres »varmeforsyning, og« til: »varmeforsyning,«.
2.
I
§ 7 F, stk. 1, nr. 11,
ændres »helårsboliger.« til: »helårsboliger, og«.
3.
I
§ 7 F, stk. 1,
indsættes som
nr. 12:
»12) kompensation i form af fast beløb og dækning af omkostninger til støjisolering ydet i
forbindelse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af §
11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.«
Side 5 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0006.png
Bilag 1
Side 6 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Anskaffelsen af F-35-kampfly
2.2. Beskrivelse af kampflyenes opgaver
2.3. Om Flyvestation Skrydstrup
2.4. Beskrivelse af anlægsprojektet
2.5. Beskrivelse af driftsprojektet
2.6. Miljømæssige vurderinger
3. Lovforslagets hovedindhold vedrørende anlægs- og driftsprojektet
3.1. Naturbeskyttelsesloven
3.1.1. Gældende ret
3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.2. Planloven
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser
3.2.3. Den foreslåede ordning
3.3. Byggeloven
3.3.1. Gældende ret
3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser
3.3.3. Den foreslåede ordning
3.4. Jordforureningsloven
3.4.1. Gældende ret
3.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser
3.4.3. Den foreslåede ordning
3.5. Vandforsyningsloven
3.5.1. Gældende ret
3.5.2. Forsvarsministeriets overvejelser
3.5.3. Den foreslåede ordning
3.6. Miljøbeskyttelsesloven
3.6.1. Gældende ret
3.6.1.1. Beskyttelse af jord og grundvand
3.6.1.2. Miljøgodkendelse
3.6.1.2.1. Vilkår om støj
3.6.1.3. Tilsyn
3.6.1.4. Klage
3.6.2. Forsvarsministeriets overvejelser
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.6.3.1. Anlægsprojektet
3.6.3.2. Driftsprojektet
3.7. Ændringer i anlægsprojektet
3.7.1. Gældende ret
3.7.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Side 7 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
3.7.3. Den foreslåede ordning
4. Lovforslagets hovedindhold vedrørende tidligere indhentede tilladelser m.v.
4.1 Gældende ret
4.2 Forsvarsministeriets overvejelser
4.3 Den foreslåede ordning
5. Lovforslagets hovedindhold vedrørende kompensationsordning for støjgener
5.1. Gældende ret
5.2. Forsvarsministeriets overvejelser
5.3. Den foreslåede ordning
6. Lovforslagets hovedindhold vedrørende habitat- og artsbeskyttelse
6.1. Gældende ret
6.1.1. Habitatvurdering
6.1.2. Forbud mod beskadigelse af dyre- og plantearter
6.2. Forsvarsministeriets overvejelser
6.3. Den foreslåede ordning
7. Forholdet til internationale konventioner
7.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
7.2. Forholdet til Århuskonventionen
8. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8.1. Anlægsprojektets økonomiske konsekvenser for det offentlige
8.2. Driftsprojektets økonomiske konsekvenser for det offentlige
8.3. Anlægsprojektets og driftsprojektets implementeringskonsekvenser for det offentli-
ge
9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
11. Miljømæssige konsekvenser
11.1. Miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet
11.1.1. Landskab
11.1.2. Befolkning og menneskers sundhed
11.1.3. Flora og fauna
11.1.4. Jordbund og forurenet jord
11.1.5. Vand
11.1.6. Luft og klima
11.1.7. Kulturarv og arkæologi
11.2. Miljømæssige konsekvenser af driftsprojektet
11.2.1. Befolkning og menneskers sundhed
11.2.1.1. Flystøj
11.2.1.2. Støj fra terminalaktiviteter
11.2.2. Vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj
11.2.3. Flora og fauna
12. Forholdet til EU-retten
12.1. Forholdet til VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet
12.2. Forholdet til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
13. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
15. Sammenfattende skema
Side 8 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
1. Indledning
Den 9. juni 2016 indgik den daværende regering (Venstre) aftale med Socialdemokratiet,
Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre om anskaffelse af 27 nye F-35-
kampfly til erstatning for de nuværende F-16-kampfly, som har været anvendt siden 1980.
Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig den politiske aftale i forbindelse med indtræden i
VLAK-regeringen den 28. november 2016.
Indfasning af F-35-kampflyene, også kaldet Joint Strike Fighter, forventes at ske i perioden
fra 2021 til 2026.
Baggrunden for anskaffelsen af de nye kampfly er bl.a., at Forsvarsministeriet har vurderet,
at F-16-kampflyene kan holdes i operativ drift i relativt få år, hvorefter de vil være nedslidte
og teknologisk utidssvarende.
Anskaffelsen af de nye F-35-kampfly er således væsentlig for at opretholde Danmarks nu-
værende operative kampflykapacitet, og anskaffelsen sikrer, at Forsvaret fortsat vil kunne
foretage suverænitetshævdelse. Derudover sikrer anskaffelsen, at Danmark også fremover
vil kunne deltage i internationale operationer og dermed leve op til de forpligtelser, som
Danmark har påtaget sig som medlem af NATO. Ultimativt vil kampflykapaciteten således
skulle bidrage til NATO’s kollektive forsvar af dansk og allieret territorium.
Det er planen, at de første fly til operativt brug skal modtages i Danmark i 2023. Forud her-
for vil der dog blive leveret et antal fly, der anvendes til træningsformål i USA.
Det følger af aftalen af 9. juni 2016, at de danske kampfly fortsat skal operere fra Flyvesta-
tion Skrydstrup, der skal ombygges og klargøres til formålet. For at F-35-faciliteterne på
Flyvestation Skrydstrup kan understøtte indfasningen af de nye kampfly, vil faciliteterne
skulle være klar til ibrugtagning i første halvdel af 2023.
Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup dimensioneres efter konkrete krav til F-35-
kampflyene. Der er behov for en sammenhængende operativ og logistisk løsning, hvor der
kan opereres fra en samlet lokation på flyvestationen. Særlige krav til sikkerhed og ønsket
om støjreduktion kræver desuden en række bygningsmæssige foranstaltninger og etablering
af støjafskærmning.
Formålet med dette lovforslag er for det første at skabe den bevillingsmæssige hjemmel til
det anlægsprojekt, som består i udbygningen af Flyvestation Skrydstrup. Lovforslaget be-
myndiger således forsvarsministeren til at udbygge Flyvestation Skrydstrup.
For det andet har lovforslaget til formål at sikre, at projektet kan realiseres inden for den
planlagte tidsmæssige ramme, således at F-35-faciliteterne er klar til ibrugtagning, når de
første F-35-kampfly ankommer til Danmark i 2023.
Lovforslaget indebærer derfor, at der på en række punkter vil ske fravigelse af regler i den
almindelige plan-, bygge-, natur- og miljølovgivning m.v. Det skyldes, at den almindelige
lovgivning ikke vurderes at være velegnet til at regulere et projekt af denne unikke karakter,
herunder fordi der stilles helt særlige sikkerhedskrav til byggeriet, og at byggeriet i helt sær-
lig grad er tidskritisk. Lovforslaget indebærer imidlertid også, at plan-, bygge-, natur- og
miljøhensyn fortsat vil blive varetaget i projektet, herunder at der i relevant omfang vil blive
Side 9 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
gennemført afhjælpende foranstaltninger, såsom tilpassede flyvemønstre i driftsfasen. Lov-
forslaget indebærer endvidere en regulering af klageadgangen efter bygge-, natur- og miljø-
lovgivningen m.v., idet erfaringer fra andre anlægsarbejder har vist, at klagesagsbehandling
i forbindelse med tilladelser eller godkendelser efter bygge-, natur- og miljølovgivning m.v.
kan medføre betydelige forsinkelser i anlægsarbejdet.
For det tredje har lovforslaget til formål at regulere støjforhold i driftsfasen for Flyvestation
Skrydstrup, således at der tages højde for, at de gennemførte støjberegninger viser, at stø-
jen ved kampflyenes anvendelse af Flyvestation Skrydstrup ikke vil kunne holdes inden for
Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser eller den nuværende miljøgodkendelse for flyvestati-
onen. Med lovforslaget fastsættes de fremtidige rammer for flystøj og terminalstøj fra For-
svarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup.
Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konserva-
tive Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 15. november 2019 aftale om en kompensati-
onsmodel for flystøjen fra F-35-kampflyene.
Modellen omfatter støjkompensation for mere end 1.600 boliger i området omkring Flyvesta-
tion Skrydstrup. Beboerne vil kunne vælge mellem dækning af omkostninger til støjisolering
eller udbetaling af et fast beløb. Endvidere får beboerne i de mest støjbelastede områder et
tilbud om, at staten opkøber deres boliger med tilhørende grunde.
Lovforslaget indebærer for det fjerde, at denne kompensationsmodel bliver udmøntet.
2. Baggrunden for lovforslaget
2.1. Anskaffelsen af F-35-kampfly
De danske F-16-fly har, når de forventeligt udfases i perioden 2020-2024, fløjet i mere end
40 år. De nærmer sig dermed grænsen for, hvor mange flyvetimer der er tilbage i flyene.
Til at forberede beslutningsgrundlaget for anskaffelsen af nye kampfly blev tre kampflyskan-
didater evalueret inden for fire grundlæggende områder: Strategiske, militære, økonomiske
og industrielle forhold.
Den afsluttende typevalgsproces blev påbegyndt i 2013 og var en genopstart af en tidligere
typevalgsproces, som blev sat i bero i 2010. Beslutningen i 2010 om at udskyde den oprin-
delige typevalgsproces blev truffet med henvisning til, at det var muligt at anvende F-16-
flyene længere end oprindeligt planlagt. I den afsluttede typevalgsproces indgik følgende tre
kampflykandidater: Eurofighter, F/A-18F Super Hornet og F-35A Joint Strike Fighter (F-35).
Formålet med processen frem til typevalget var at skabe det bedst mulige grundlag for en
politisk beslutning om typevalg blandt de tre deltagende kampflykandidater. Typevalgspro-
cessen skulle danne grundlag for, at der efter typevalg kunne indledes forhandlinger med
den valgte kandidat om en efterfølgende anskaffelse. Desuden var det en del af typevalgs-
processen at fastlægge de økonomisk og operativt mest gunstige ud- og indfasningstids-
punkter for kampflyene.
Valget faldt på F-35, og den 9. juni 2016 indgik den daværende regering (Venstre) aftale
med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre om anskaffel-
Side 10 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
se af 27 nye kampfly af typen F-35. Det Konservative Folkeparti tilsluttede sig den politiske
aftale i forbindelse med indtræden i VLAK-regeringen den 28. november 2016.
F-35 er udviklet i et samarbejde mellem ni partnerlande (USA, Storbritannien, Holland, Itali-
en, Tyrkiet, Canada, Australien, Norge og Danmark). Hovedproducenten er amerikanske
Lockheed Martin.
2.2. Beskrivelse af kampflyenes opgaver
Det følger af den politiske aftale af 9. juni 2016, at F-35 skal kunne løse de samme opgaver,
som de nuværende F-16, herunder indgå i den nationale opgaveløsning fra 2024. Fra 2025
forventes det, at F-35 vil kunne udsendes i begrænsede internationale operationer. Det fulde
opgavekompleks forventes at kunne løses med F-35 fra 2027, hvilket indebærer, at F-35 vil
kunne løse både nationale og internationale opgaver.
De nationale opgaver omfatter bl.a. opretholdelse af et permanent afvisningsberedskab, der
kan indsættes til suverænitetshævdelse og overvågningsopgaver med et meget kort varsel.
De internationale opgaver indbefatter bl.a. et kampflybidrag på højt beredskab til NATO’s
kollektive forsvarsopgaver, hvor der kan udsendes fire kampfly i en periode på op til 12 må-
neder hvert tredje år. Herudover omfatter opgaverne periodisk kampflybidrag til NATO’s Air
Policing-missioner.
2.3. Om Flyvestation Skrydstrup
Flyvestation Skrydstrup i det sydlige Jylland er hjemsted for enheden Fighter Wing Skryds-
trup og de danske F-16-kampfly – og fremadrettet også de kommende F-35-kampfly. Flyve-
station Skrydstrups samlede areal udgør ca. 850 hektar. Perimetervejen rundt langs hegnet
er ca. 13 km lang. Der er to landingsbaner, som hver er ca. 3 km lange.
Udover Fighter Wing Skrydstrup er Infirmeri Sydjylland, Forsvarets Flyvemedicinske Center,
SAR-beredskab (eftersøgnings- og redningsberedskab), Forsvarets Forsyning, Depot og Di-
stribution samt dele af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse aktuelt placeret på Flyvestati-
on Skrydstrup. I alt er der er ca. 1.000 militære og civile ansatte på flyvestationen.
Visse af Flyvestation Skrydstrups faciliteter, herunder landingsbanerne, benyttes endvidere
til civile aktiviteter, bl.a. i tilknytning til Vojens Lufthavn.
Flyvestationen er arealmæssigt og i forhold til ansatte en af landsdelens største arbejdsplad-
ser.
2.4. Beskrivelse af anlægsprojektet
Det anlægsprojekt, der foreslås reguleret med dette lovforslag, omfatter udbygning af Flyve-
station Skrydstrup ved anlæggelsen af et bygningskompleks og infrastruktur til brug for
kampflykapaciteten samt ved etablering af støjafskærmning. Dette anlæg betegnes som F-
35-komplekset og fremgår af bilag 1.
I februar 2018 blev der i forsvarsforligskredsen (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folke-
parti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance) truffet beslutning
Side 11 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
om at placere det samlede F-35-kompleks i den sydvestlige del af Flyvestation Skrydstrup,
da dette er den optimale placering i forhold til at begrænse støjgenerne fra terminalstøj.
Terminalstøj omfatter bl.a. støj fra fly ved garageringsanlæg, herunder fra opstartsprocedu-
rer. Den fysiske placering af hangarfaciliteterne har dermed væsentlig betydning for termi-
nalstøjen.
F-35-komplekset vil komme til at indeholde en hovedbygning med nye stabs- og føringsfaci-
liteter samt undervisnings-, værksteds-, kontor- og velfærdsfaciliteter. Hovedbygningen vil
bestå af to bygninger, som placeres på terræn. Bygningerne opføres primært i to etager,
men en mindre del, som bl.a. skal indeholde kantine og teknikrum, vil blive opført i tre eta-
ger.
Desuden vil komplekset komme til at indeholde to aflange bygninger med i alt 22 hangaret-
ter til kampfly. Disse bygninger placeres ovenpå terræn, og den ene bygning vil få en læng-
de på ca. 200 m og vil skulle indeholde 10 hangaretter, mens den anden vil få en længde på
ca. 230 m og vil skulle indeholde 12 hangaretter. Begge bygninger med hangaretter vil få en
bredde på ca. 40 m, og de enkelte hangaretter i de to bygninger vil blive placeret på række,
adskilt af en mellemliggende servicebygning for hver anden hangarette. En af servicebyg-
ningerne erstattes af en bygning med facilitet til afvisningsberedskabet for de nye F-35-
kampfly med dertilhørende infrastruktur såsom soverum og mødefaciliteter.
Hangaretterne vil skulle fungere som garage og værksted for F-35-kampflyene. I hver af
enderne af de enkelte hangaretter placeres en ca. 15 m bred port, og på den østlige side af
bygningerne placeres overdækkede lydsluser ud for hver hangarette. Lydsluserne er en ud-
vendig overdækning, der er lukket i siderne, men åben i enderne, så flyene kan køre ind.
Lydsluserne vil få en dybde på ca. 15 m, og på indvendige flader vil de blive beklædt med
lydabsorberende materiale, der har til formål at reducere den støj, som udledes til omgivel-
serne.
Endvidere vil F-35-komplekset indeholde en støjafskærmning og øvrige tekniske anlæg, her-
under øvrige mindre bygninger, som opføres i terræn. Støjafskærmningen vil komme til at
bestå af jordvolde, hvorpå der placeres støjskærme af støjabsorberende materiale.
Der etableres desuden et grundvandkølingsanlæg til brug for køling af bygningerne, men
dette anlæg vil ikke være omfattet af anlægsprojektet i lovforslagets forstand.
Faciliteterne vil som udgangspunkt have anlægshøjder på op til 13 m. Tekniske installationer
vil kunne have anlægshøjder på op til 5 m over bygningshøjden. Alle faciliteterne vil være
placeret samlet og understøtter dermed det såkaldte one-line-koncept, hvor operative og
logistiske faciliteter er tæt forbundne for at sikre bedst mulig anvendelse af de tilgængelige
ressourcer.
Der er tale om et stort og kompliceret byggeri, hvor helt særlige sikkerhedskrav gør sig gæl-
dende, både i byggefasen og i den efterfølgende driftsfase.
Det forventes, at forsvarsministeren vil delegere bygherreopgaven vedrørende anlægspro-
jektet til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, og at Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
således vil være anlægsmyndighed i forhold til anlægsprojektet. Såfremt forsvarsministeren
vælger at delegere opgaven, vil ministeren skulle føre tilsyn med den pågældende myndig-
heds opgavevaretagelse.
Side 12 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0013.png
De samlede udgifter til anlægsprojektet i form af opførelsen af F-35-komplekset forventes at
udgøre 1 mia. kr.
F-35-komplekset forventes at blive daglig arbejdsplads for mere end 500 personer. Kom-
plekset vil bestå af følgende arealer:
Bygninger:
Hovedbygning
Hangaretter
Bygninger i terræn
Samlet areal for bygninger
Resterende arealer:
Belagte arealer
Støjvolde
Grønne arealer
Samlede resterende arealer
ca.
ca.
ca.
ca.
25.000
16.000
1.000
42.000
m
2
m
2
m
2
m
2
ca.
ca.
ca.
ca.
139.000
45.000
116.000
300.000
m
2
m
2
m
2
m
2
Det foreslås dog, at forsvarsministeren skal kunne godkende ændringer i anlægsprojektet.
Sådanne ændringer vil skulle have en sammenhæng med det beskrevne anlægsprojekt og
vil derfor ikke kunne have karakter af et helt nyt og selvstændigt anlægsprojekt. Ændringer
vil eksempelvis kunne omfatte ændringer af størrelsen eller placeringen af planlagte bygnin-
ger eller tilbygning af enkelte ekstra hangaretter inden for F-35-komplekset. Der henvises til
afsnit 3.7 nedenfor.
2.5. Beskrivelse af driftsprojektet
Det driftsprojekt, der foreslås reguleret med dette lovforslag, omfatter flystøj og terminalstøj
fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup.
Flystøj er støj fra startende og landende fly samt taxikørsel i forbindelse med start og lan-
ding, mens terminalstøj er støj fra samtlige støjkilder på flyvestationen med undtagelse af
flystøj, støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbanen og
støj fra brandøvelser. Flystøj og terminalstøj omfatter i forhold til driftsprojektet ligeledes
lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer. Driftsprojektet omfatter ikke støj fra civile akti-
viteter på flyvestationen, herunder støj fra private fly, der benytter flyvestationens landings-
baner.
I forhold til støj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen er flystøjen i forbindelse med
start og landing med kampflyene den største støjkilde. Støjbelastningen fra flyvestationens
øvrige støjkilder består af støjbidrag fra mange enkeltaktiviteter,
herunder opstartsprocedu-
rer for kampfly.
En væsentlig andel af støjkilderne er faste installationer. Endvidere er der
bl.a. støjbidrag fra lastbiler, varebiler og personbiler, der opererer på flyvestationens områ-
de.
Driftsprojektet omfatter flystøj og terminalstøj i forbindelse med driften af Flyvestation
Skrydstrup efter anlægslovens ikrafttræden, altså både før, under og efter anlægsprojektets
gennemførelse. Reguleringen af driftsprojektet omfatter således flystøj og terminalstøj i den
fase, hvor F-16 udgør Danmarks kampflykapacitet, i den efterfølgende fase, hvor F-16 og F-
Side 13 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
35 tilsammen udgør kampflykapaciteten, og i den senere fase, hvor F-35 alene udgør den
samlede kampflykapacitet.
For så vidt angår F-16-kampflyene, vil de fortsat skulle operere fra Flyvestation Skrydstrup,
indtil F-35-kampflyene selvstændigt kan overtage løsningen af de nationale opgaver, hvilket
forventeligt vil ske fra 2024. Driftsprojektet vil derfor også omfatte flystøj og terminalstøj fra
F-16-kampflyene, der i den resterende operative periode vil være placeret i den sydøstlige
del af flyvestationen.
I dag er flystøj og terminalstøj reguleret i Flyvestation Skrydstrups miljøgodkendelse, som
stammer fra 1999. Den operative og tekniske udvikling siden 1999 har dog gjort, at de for-
udsætninger, der dannede grundlag for miljøgodkendelsen, ikke længere er tidssvarende.
Det er derfor i dag ikke muligt at overholde miljøgodkendelsens krav til flystøj og terminal-
støj fuldt ud.
Den regulering, der foreslås som led i driftsprojektet, har således også til formål at sikre, at
der fastsættes tidssvarende krav til flystøj og terminalstøj fra F-16-kampflyene, herunder at
kravene giver mulighed for justeringer af F-16-aktiviteterne. Justeringerne vil have til formål
at minimere støjbelastningen mest muligt samlet set, men både i forhold til miljøgodkendel-
sen og det aktuelle støjbillede vil der være naboer, som vil opleve en forøgelse af støjbelast-
ningen under perioden med fortsat drift af F-16, mens andre vil opleve en formindskelse.
Støjbilledet for perioden med fortsat drift af F-16 fremgår af de fremlagte flystøjsberegnin-
ger.
2.6. Miljømæssige vurderinger
Anlægsprojektet og driftsprojektet tjener alene et nationalt forsvarsformål, og derfor er hele
det samlede projekt undtaget fra kravet om miljøvurdering efter § 3 i lov om miljøvurdering
af planer og programmer og af konkrete projekter (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1225 af 25. oktober 2018. Lovens § 3 implementerer artikel 3, stk. 8, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte pla-
ners og programmers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet, også kaldet SMV-
direktivet).
Det er desuden besluttet at undtage det samlede projekt fra miljøvurderingslovens § 4, stk.
1, da det vurderes, at en anvendelse af miljøvurderingslovens regler på projektet vil skade
det nationale forsvarsformål. Lovens § 4, stk. 1, implementerer artikel 1, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet).
Forsvarsministeriet har imidlertid valgt at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af projek-
tet for at belyse de miljømæssige konsekvenser af henholdsvis anlægsprojektet og driftspro-
jektet. Miljøkonsekvensvurderingen belyser således, hvilke miljømæssige konsekvenser pro-
jektet medfører, og redegør endvidere for, om det er muligt at afhjælpe, mindske eller und-
gå alle eller nogle af miljøkonsekvenserne. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser be-
skrives nedenfor i afsnit 11. Miljøkonsekvensvurderingen er tilgængelig på hjemmesiden
www.fmi.dk.
Side 14 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
3. Lovforslagets hovedindhold vedrørende anlægs- og driftsprojektet
Efter gældende ret vil den udbygning af Flyvestation Skrydstrup, som forsvarsministeren
bemyndiges til at gennemføre med hjemmel i den foreslåede anlægslov, forudsætte en ræk-
ke godkendelser, tilladelser og dispensationer efter de almindelige regler i plan-, bygge-,
natur- og miljølovgivningen. Der vil ligeledes være øvrige bestemmelser i den almindelige
lovgivning, som umiddelbart vil hindre eller forsinke gennemførelsen af anlægsprojektet.
Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup udgør et vigtigt og komplekst statsligt anlægspro-
jekt, hvis realisering og fremdrift er afgørende for den kampflykapacitet, som udgør en vig-
tig del af det danske forsvar.
Hensynet til realiseringen af projektet med henblik på ibrugtagning af F-35-kampflyene in-
den for tidsplanen gør derfor, at det er nødvendigt med en særlig regulering af såvel an-
lægsprojektet som driftsprojektet. Der er således behov for en model, som sikrer, at unødi-
ge forsinkelser eller fordyrelser af projektet undgås, samtidig med, at hensynet til beskyttel-
sen af den lokale natur varetages på en betryggende måde. Det vil i den forbindelse – og i
overensstemmelse med, hvad der er sædvanlig praksis ved anlægslove – være den foreslå-
ede anlægslov, som vil udgøre det fornødne retlige grundlag for de fysiske arealindgreb,
herunder opførelse af bygninger, installationer m.v., samt driftsforhold for flystøj og termi-
nalstøj. Det foreslås derfor, at der med dette lovforslag sker fravigelse af en række konkrete
krav samt regler om godkendelser, dispensationer og tilladelser i naturbeskyttelsesloven,
planloven, byggeloven, jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven.
De foreslåede fravigelser af den almindelige lovgivning indebærer ikke, at de plan-, bygge-,
natur- og miljøhensyn, der ligger bag den pågældende lovgivning, ikke varetages. Hensyne-
ne vil blot blive varetaget af forsvarsministeren indenfor rammerne af den foreslåede an-
lægslov.
I tråd hermed vil forsvarsministeren – eller den, ministeren delegerer bygherreopgaven til –
skulle føre tilsyn med, at de valgte entreprenører udfører de påkrævede bygge- og anlægs-
arbejder i relation til anlægsprojektet i overensstemmelse med den foreslåede anlægslov,
afgørelser efter loven og vilkår fastsat i sådanne afgørelser.
De områder, hvor der foreslås fravigelser af anden lovgivning, beskrives nedenfor.
3.1. Naturbeskyttelsesloven
3.1.1. Gældende ret
Lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13.
marts 2019, indeholder en række bestemmelser om beskyttelse af visse naturtyper og om
beskyttelseslinjer.
Der må efter naturbeskyttelseslovens § 3, stk. 1-3, ikke foretages ændring i tilstanden af
visse beskyttede naturtyper, herunder søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsum-
pe samt ferske enge og biologiske overdrev. Efter naturbeskyttelseslovens § 5 kan miljø- og
fødevareministeren bl.a. fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3 ikke skal gælde for
nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper.
Side 15 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Efter § 6 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de
naturtyper, der er nævnt i § 3, og fastsætte regler om beregning af arealstørrelser for disse
naturtyper. Miljø- og fødevareministeren kan endvidere efter bestemmelsen fastsætte regler
om, at naturlige søer i offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet
af § 3.
Efter § 7 kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler om registrering af beskyttede
naturtyper, der er nævnt i § 3.
I medfør af bl.a. §§ 5-7 har miljø- og fødevareministeren udstedt bekendtgørelse nr. 1067 af
21. august 2018 om beskyttede naturtyper. Bekendtgørelsen indeholder regler, der bl.a.
afgrænser nærmere, hvilke naturtyper som ikke er omfattet af § 3 i naturbeskyttelsesloven,
regler om udpegning af vandløb samt regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at
give oplysninger om, hvorvidt en bestemt foranstaltning m.v. er omfattet af beskyttelses-
ordningen.
Efter naturbeskyttelseslovens § 18, stk. 1, må der ikke foretages ændring i tilstanden af
arealer inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter museumsloven. Efter § 18,
stk. 3, gælder forbuddet ikke for fortidsminder, der ikke er synlige i terrænet, eller for for-
tidsminder, der er nævnt i lovens bilag 1.
Efter naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde gøre
undtagelse fra de nævnte bestemmelser.
Efter naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 1, må der ikke placeres bebyggelse inden for en
afstand af 300 m fra skove – de såkaldte skovbyggelinjer. Efter § 17, stk. 2, nr. 1, gælder
dette forbud dog ikke for bestående forsvarsanlæg, og efter § 17, stk. 3, gælder forbuddet
endvidere kun mellem bebyggelsen og skoven på strækninger, hvor der allerede findes væ-
sentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m.
I forhold til rækkevidden af undtagelsen for bestående forsvarsanlæg henvises der i natur-
beskyttelseslovens forarbejder til en tilsvarende (men nu ophævet) undtagelse angående
strandbeskyttelseslinjer, hvoraf fremgår, at ændringer i lovligt bestående militære anlæg,
herunder – inden for den naturlige, stedlige afgrænsning af disse – nye anlæg, (som af for-
svarsmæssige grunde skal placeres ved kysten), kan ske uden dispensation, jf. bemærknin-
gerne til naturbeskyttelseslovens § 17, stk. 2, nr. 1, og § 15, stk. 2, nr. 4, i lovforslag nr. L
70, som fremsat den 24. oktober 1991 (Folketingstidende 1991-1992, Tillæg A, spalte 1453-
1456).
Offentlige anlæg i det åbne land skal efter naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 1, placeres og
udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier
og de øvrige interesser, der er nævnt i lovens § 1.
Efter naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, kan miljø- og fødevareministeren fastsætte regler
om, at placeringen og udformningen af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal
godkendes af miljø- og fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen. I medfør af bestem-
melsen er der udstedt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse af offentlige
vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i det åbne land. Bekendtgørelsen fastsætter i § 1, at der
ikke må udføres offentlige vejanlæg eller ledningsanlæg mv. i det åbne land, før der er med-
delt godkendelse efter reglerne i bekendtgørelsen.
Side 16 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
3.1.2. Forsvarsministeriets overvejelser
På Flyvestation Skrydstrup findes en sø beliggende mod syd og en sø beliggende helt mod
nord. Endvidere findes et overdrev beliggende mod nordvest. Disse tre naturtyper er regi-
streret som beskyttet mod tilstandsændringer efter § 3 i naturbeskyttelsesloven. Anlægspro-
jektet vurderes ikke at medføre tilstandsændringer af de nævnte naturbeskyttede områder,
men det kan ikke udelukkes, at der i forbindelse med anlægsprojektet kan udvikle sig natur-
områder, som vil blive omfattet af § 3.
For at sikre fremdriften af anlægsprojektet finder Forsvarsministeriet det hensigtsmæssigt,
at hensynet bag bestemmelsen i § 3 varetages i dette lovforslag. Konsekvensen heraf vil
være, at §§ 5-7, der vedrører miljø- og fødevareministerens adgang til at fastsætte nærme-
re regler om beskyttelsen i § 3, i praksis ikke finder anvendelse. Konsekvensen vil endvidere
være, at de dele af bekendtgørelse nr. 1067 af 21. august 2018 om beskyttede naturtyper,
som er fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens §§ 5-7, heller ikke finder anvendelse.
Størstedelen af Flyvestation Skrydstrup er endvidere omfattet af skovbyggelinje, og naturen
inden for denne er beskyttet mod tilstandsændringer efter § 17, stk. 1, i naturbeskyttelses-
loven. Det vil i forbindelse med anlægsprojektet være nødvendigt at bygge på arealer, som
er omfattet af skovbyggelinjen. Undtagelsen i § 17, stk. 2, nr. 1, hvorefter forbuddet mod
tilstandsændringer ikke gælder for bestående forsvarsanlæg, anses dog for at omfatte ud-
bygningen af Flyvestation Skrydstrup, idet placeringen af F-35-komplekset inden for skov-
byggelinjen er begrundet i forsvarsmæssige hensyn, og idet placeringen af F-35-komplekset
vil ske inden for den naturligt stedlige afgrænsning af et bestående militært område. Der
vurderes på den baggrund ikke at være behov for at fravige naturbeskyttelseslovens § 17,
stk. 1.
Der er endvidere inden for Flyvestation Skrydstrup fundet gravhøje, som efter § 18, stk. 1, i
naturbeskyttelsesloven kaster beskyttelseslinjer på den sydøstlige del af flyvestationen. Der
vil dog ikke ved anlægsprojektet ske tilstandsændringer inden for disse områder. Der vurde-
res derfor ikke at være behov for at fravige naturbeskyttelseslovens § 18.
Derimod vil placeringen af F-35-komplekset i det åbne land indebære, at anlægsprojektet er
omfattet af kravet i naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 1, om, at offentlige anlæg i det åbne
land skal placeres og udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de
landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er nævnt i naturbeskyttelsesloven. Place-
ringen og udformningen af anlægget vil primært skulle tage hensyn til konkrete sikkerheds-
mæssige og operative krav knyttet til F-35-kampflykapaciteten. Forsvarsministeriet finder på
den baggrund, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at bestemmelsen fraviges.
Af samme grund finder Forsvarsministeriet ikke, at naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2,
hvorefter miljø- og fødevareministeren fastsætter regler om, at placeringen og udformnin-
gen af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljø- og fødeva-
reministeren eller kommunalbestyrelsen, bør finde anvendelse på anlægsprojektet. Dermed
vil regler udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, herunder bekendtgørelse
nr. 941 af 27. juni 2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg m.v. i
det åbne land, ikke finde anvendelse på projektet.
Side 17 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Derudover finder Forsvarsministeriet, at der er behov for, at forsvarsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af naturbeskyttel-
sesloven ikke finder anvendelse, når anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet.
En sådan bemyndigelse vil give mulighed for at undtage fra relevante regler, hvis det kon-
kret viser sig nødvendigt, for eksempel i forbindelse med ændringer i anlægsprojektet efter
§ 1, stk. 4. Forsvarsministeriet finder dog, at muligheden for at kunne fravige fra regler ud-
stedt i medfør af naturbeskyttelsesloven bør begrænses til de tilfælde, hvor fravigelsen vil
være begrundet i anlægsprojektets tidsmæssige kritikalitet eller de særlige sikkerhedsmæs-
sige krav, der stilles til anlægsprojektet.
Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at i det omfang der fraviges fra regler udstedt i
medfør af naturbeskyttelsesloven, som gennemfører EU-regulering, skal det sikres, at be-
myndigelsen i anlægsloven udnyttes i fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.
Der vurderes endvidere at være behov for at regulere klageadgangen for afgørelser vedrø-
rende anlægsprojektet truffet i medfør af de øvrige regler i naturbeskyttelsesloven, der ikke
fraviges med dette lovforslag, da der ellers kan være risiko for væsentlige forsinkelser i an-
lægsprojektet. Det skyldes bl.a., at ændringer i anlægsprojektet efter § 1, stk. 4, kan forud-
sætte afgørelser efter disse regler. Sådanne forsinkelser vil i sidste ende kunne betyde, at
Danmarks muligheder for at sikre sit eget luftrum forringes, idet de nye kampfly ikke vil
kunne tages i brug som planlagt. Det vurderes på den baggrund nødvendigt at regulere kla-
geadgangen med henblik på at sikre, at projektet ikke forsinkes.
3.1.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at bygge- og anlægsarbejde i relation til anlægsprojektet efter den foreslåede §
1, stk. 2, nr. 1, ikke omfattes af kravene i §§ 3 og 20 i naturbeskyttelsesloven. Som en kon-
sekvens vil §§ 5-7 i naturbeskyttelsesloven og regler udstedt i medfør af de nævnte be-
stemmelser heller ikke finde anvendelse.
Dermed vil anlægsprojektet blive undtaget fra forbuddet i § 3 mod at foretage ændringer i
tilstanden af de beskyttede naturtyper. Som konsekvens heraf vil §§ 5-7 vedrørende miljø-
og fødevareministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om beskyttelsen i § 3 ikke
være relevante i forhold til anlægsprojektet.
Endvidere vil anlægsprojektet blive undtaget fra kravet i § 20, stk. 1, i naturbeskyttelseslo-
ven om, at offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i vi-
dest muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige interesser, der er
nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1. Herudover foreslås det, at anlægsprojektet undtages
fra § 20, stk. 2, i naturbeskyttelsesloven, hvorefter miljø- og fødevareministeren kan fast-
sætte regler om, at placeringen i og udformningen af nærmere angivne kategorier af offent-
lige anlæg skal godkendes af miljø- og fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen.
Som konsekvens vil de regler, der udstedes i medfør af bestemmelserne, ligeledes ikke finde
anvendelse.
I stedet foreslås det, at beskyttelseshensynene bag de pågældende bestemmelser varetages
af forsvarsministeren i forbindelse med projekteringen og udførelsen af anlægsprojektet in-
den for de nærmere rammer, der følger af lovforslaget.
Side 18 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Endvidere foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til, når projektets særlige karakter
gør det påkrævet, at fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af
naturbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet.
Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når
det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige
krav til projektet.
Der henvises til bilag 1, som indeholder kortmateriale over placeringen af anlægget. Der
henvises endvidere til den foreslåede § 3 og bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det at regulere klageadgangen for afgørelser vedrørende anlægsprojektet
truffet i medfør af de regler i naturbeskyttelsesloven, der ikke fraviges med lovforslaget,
således at afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, som
træffes efter naturbeskyttelsesloven samt regler udstedt i medfør heraf, ikke kan påklages
til anden administrativ myndighed. Det foreslås dog, at forsvarsministeren kan påklage disse
afgørelser til rette rekursinstans. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for domstole-
ne efter de almindelige regler herom.
Der henvises til den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.
3.2. Planloven
3.2.1. Gældende ret
Lov om planlægning (planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere
ændringer, indeholder bestemmelser om kommune- og lokalplaner, herunder regler om ved-
tagelse af nye planer, ændringer i eksisterende planlægning og dispensation fra eksisterende
lokalplanlægning. Det følger bl.a. af disse bestemmelser, at væsentlige ændringer i det be-
stående miljø forudsætter lokalplanlægning, jf. planlovens § 13, stk. 2.
Det fremgår desuden af planlovens § 35, stk. 1, at der ikke uden tilladelse fra kommunalbe-
styrelsen må foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændringer i anvendelsen
af bestående bebyggelse og udbyggede arealer.
Det følger af planlovens § 11 a, stk. 1, nr. 7, at kommuneplanen skal indeholde retningslin-
jer for sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmin-
dre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a. Ved vurderingen af, om
et område er støjbelastet, tages der bl.a. udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra
1994 om støj fra flyvepladser. Det fremgår bl.a. af vejledningens s. 41, at nye boliger i om-
råder med spredt bebyggelse i det åbne land som udgangspunkt ikke bør lægges, hvor støj-
belastningen (L
DEN
) er over 55 dB eller maksimalværdien af det A-vægtede lydtrykniveau
(L
Amax
) er over 70 dB. Det fremgår endvidere af vejledningen, at i boligområder og rekreati-
ve områder med overnatning bør det tilstræbes, at støjens maksimalværdi for starter og
landinger om natten (kl. 22.00-07.00) ikke overskrider 80 dB for lufthavne og flyvepladser.
Flyvestation Skrydstrup er beliggende i landzone og er ikke lokalplanlagt. Flyvestationen og
et område omkring flyvestationen er i Haderslev Kommunes kommuneplan 2017 udlagt som
støjbelastet areal (støjkonsekvensområde).
Side 19 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Efter kommuneplanens retningslinjer skal Flyvestation Skrydstrup sikres arealmæssig mulig-
hed for, at gældende sikkerhedsmæssige krav kan opfyldes. Det fremgår endvidere, at der
ved planlægning for arealudvidelser med større antal starter og landinger eller ændringer i
maskintyper skal tages de nødvendige hensyn med henblik på at forebygge miljøkonflikter i
forhold til tilgrænsende arealanvendelser, samt at der inden for en afstand af 13 km fra fly-
vestationen ikke bør etableres anlæg, som tiltrækker fugle og eventuelle yngle- og raste-
pladser.
Af redegørelsen for Flyvestation Skrydstrup i kommuneplanen fremgår følgende om anskaf-
felsen af nye kampfly:
”I 2016 har Folketinget indgået en aftale om anskaffelse af nye kampfly til erstatning for de
nuværende F-16. Der er også enighed om at de nye kampfly skal operere fra Flyvestation
Skrydstrup. Fighter Wing Skrydstrup besidder i dag et højt niveau, både inden for flyvning
og vedligeholdelse af kampfly. Det kan være med til at danne grundlag for et offentlig/privat
samarbejde ACE Danmark (Aeronautical center of excellence Denmark) som skal være en
paraplyorganisation og være med til at skabe rammerne for samarbejdet og overordnet
identitet for en række nationale og internationale virksomheder og institutioner, der sammen
med forsvaret skal bidrage til drift og vedligeholdelse af luftfartøjer. Haderslev Kommune vil
indlede en dialog med relevante samarbejdsparter og aktører.”
Rammebestemmelserne for flyvestationen fremgår af kommuneplanens rammeområde
11.40.LA.01, hvorefter området er udlagt til militære formål og formål, som har relation til
områdets funktion som flyveplads. Bebyggelse skal være fritliggende med maksimalt to eta-
ger og en højde på 15 m. Bygningshøjden kan fraviges, hvor hensynet til driften nødvendig-
gør dette.
For så vidt angår klageadgang er udgangspunktet i planloven, at kommunalbestyrelsens af-
gørelser efter planloven og regler, der er udstedt i medfør af loven, kan påklages til Plankla-
genævnet for så vidt angår retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Afgørelser
om bl.a. landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, kan dog prøves fuldt ud, jf. planlo-
vens § 58, stk. 1, nr. 1.
Det følger af § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 130 af 28. januar 2017 om udnyttelse af tilla-
delser, frist for indgivelse af klage, indsendelse af klage til Planklagenævnet og opsættende
virkning af klage for visse afgørelser truffet efter planloven og visse andre love, at klager
efter planlovens § 58, stk. 1, skal være indgivet inden fire uger efter, at afgørelsen er med-
delt. En landzonetilladelse efter planlovens § 35, stk. 1, må ikke udnyttes før klagefristens
udløb, og klager over landzonetilladelse har opsættende virkning, medmindre Planklage-
nævnet bestemmer andet, jf. samme bekendtgørelses § 1, stk. 1, nr. 1, og § 5, stk. 1, nr.
1.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser om forhold omfattet af planloven skal være anlagt inden
seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1.
3.2.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup vil blandt andet omfatte opførelse af ny bebyggelse
og etablering af støjafskærmning i landzonen. Efter de almindelige bestemmelser i planloven
Side 20 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
er det kommunalbestyrelsen, som planlægger for og meddeler tilladelse til bygge- og an-
lægsarbejde i landzone og fører tilsyn m.v. efter planloven.
Det er dog sædvanligt ved større statslige anlægsprojekter, der reguleres og udføres inden
for rammerne af en anlægslov, at planlovens bestemmelser om planlægning for og tilladel-
ser til arealanvendelse fraviges i deres helhed i anlægsloven, således at de almindelige reg-
ler om tilvejebringelse af kommuneplaner, kommuneplantillæg, lokalplaner og landzonetilla-
delser ikke gælder for projektet.
I stedet varetages planlægningsmæssige hensyn gennem vedtagelsen af lovforslaget vedrø-
rende anlægsprojektet. Hermed sikres hensynet til inddragelsen af offentligheden, samtidig
med at der skabes den nødvendige sikkerhed for gennemførelsen af et vigtigt statsligt an-
lægsprojekt.
Forsvarsministeriet finder på den baggrund, at den foreslåede anlægslov – og ikke planlo-
vens sædvanlige regler om kommuneplanlægning, lokalplanlægning og landzoneadministra-
tion – bør udgøre grundlaget for den fysiske etablering af anlægget.
Der vurderes derudover at være behov for at sikre, at den fysiske planlægning, herunder
den kommunale planlægning, fremadrettet sker i overensstemmelse med rammerne for
driftsprojektet. Det indebærer bl.a., at udlægningen af støjkonsekvensområder skal tage
højde for de regler om flystøj og terminalstøj, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 7,
stk. 5.
Den beregnede maksimalværdi for flystøj fra flyvestationen vil i natperioden (kl. 22.00-
07.00) i boligområder og rekreative områder ikke overstige 80 dB på nær 10 dage om året,
hvor der vil være behov for at træne med kampfly i mørke i natperioden, og 10 dage om
året, hvor der vil være behov for at træne med øvrige fly og helikoptere.
På den baggrund har Forsvarsministeriet overvejet, om de udlagte støjkonsekvensområder
vil omfatte et uforholdsmæssigt stort område, hvis støjkonsekvensområderne skal baseres
på de maksimalværdier, som Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1994 tager udgangspunkt i,
jf. afsnit 3.2.1 ovenfor. Forsvarsministeriet vurderer imidlertid, at vejledningens formulerin-
ger ”som udgangspunkt” og ”det bør tilstræbes” giver mulighed for et konkret skøn i forhold
til udlægning af områder til støjfølsom anvendelse, således at der kan lægges vægt på, i
hvilket omfang støjbelastningen overskrider de tilstræbte maksimalværdier for natperioden i
Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1994.
I den konkrete situation vil der som nævnt alene være tale om overskridelser af den til-
stræbte beregnede maksimalværdi i natperioden 20 dage om året. Derudover vil overskri-
delserne primært finde sted i begyndelsen af natperioden fra kl. 22.00 til 24.00 som følge af,
at enkelte kampfly i forbindelse med mørketræningen ikke vil kunne nå at lande inden kl.
22.00. Der er således tale om, at overskridelserne kun vil forekomme i kortere tidsrum og
et begrænset antal gange om året, og Forsvarsministeriet vurderer derfor, at kommunerne
vil have mulighed for at udøve et konkret skøn i forhold til, om de berørte områder skal ud-
lægges som støjkonsekvensområder eller ej.
Side 21 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at anlægsloven skal udgøre det retlige grundlag for de fysiske arealindgreb,
opførelse af de varige installationer m.v., herunder for at skabe sikkerhed for projektets
fremdrift. Med forslaget skal planlovens regler om kommune- og lokalplanlægning ikke finde
anvendelse ved gennemførelsen af anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1.
Lovforslaget indebærer dermed ikke et krav om, at kommunen skal vedtage nye planer eller
ændre i eksisterende planlægning for at anlægsprojektet kan gennemføres. Den eksisteren-
de kommuneplan for de arealer, som anlægsloven omhandler, ophæves ikke med anlægslo-
ven. Planerne finder imidlertid ikke anvendelse i forbindelse med anlægsprojektets gennem-
førelse.
Forslaget indebærer endvidere, at gennemførelsen af anlægsprojektet ikke kræver landzone-
tilladelse efter planloven.
Som konsekvens af den foreslåede fravigelse af bestemmelserne i planloven, foreslås det
samtidig, at de planlægningsmæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i
planloven, i stedet varetages af forsvarsministeren efter reglerne i den foreslåede anlægslov.
Det foreslås desuden, at kommuneplaner og lokalplaner efter planloven fremadrettet ikke
må stride mod de rammer for driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, som følger af anlægslo-
ven, herunder regler, som fastsættes i medfør af anlægslovens § 7, stk. 5. Det indebærer
således bl.a., at udlægning af støjkonsekvensområder skal tage højde for de regler om fly-
støj og terminalstøj, der fastsættes i medfør af den foreslåede § 7, stk. 5.
Der henvises til den foreslåede § 4 og bemærkningerne hertil.
3.3. Byggeloven
3.3.1. Gældende ret
Byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer,
indeholder et krav om indhentelse af byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen til bl.a. opfø-
relse, ombygning og nedrivning af bebyggelse, jf. lovens § 16, stk. 1.
Byggelovens § 16 A indeholder endvidere bl.a. et krav om, at ny bebyggelse og tilbygning til
bebyggelse ikke må tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse (ibrugtagningstilla-
delse).
Efter byggelovens § 16 B, stk. 2, kan bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener for-
svarsmæssige formål eller andre formål, som efter vedkommende ministers skøn bør hem-
meligholdes, dog påbegyndes og tages i brug uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, i det
omfang de ikke omfatter tilslutning til veje, forsynings- eller afløbsledninger eller lignende
anlæg.
Nærmere regler og krav til byggerier følger endvidere af bekendtgørelse nr. 1615 af 13. de-
cember 2017 om bygningsreglement 2018 (BR18) med senere ændringer. Bygningsregle-
mentet indeholder bl.a. krav til bygningers indretning, brandsikring, lys og udsyn samt ven-
tilation.
Side 22 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
3.3.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Til brug for den fremtidige anvendelse af F-35-kampfly skal der opføres en række bygninger.
Det drejer sig om en hovedbygning med nye stabs- og føringsfaciliteter, undervisnings-,
værksteds-, kontor- og velfærdsfaciliteter samt nye hangaretter og facilitet til afvisningsbe-
redskabet med dertilhørende infrastruktur til de nye kampfly.
Hertil kommer, at der vil blive opført en række midlertidige bygninger og installationer på
flyvestationens sydvestlige del samt et midlertidigt vagtområde med pavilloner og boman-
læg i forbindelse med en midlertidig byggepladsvej gennem Bevtoft Plantage. Fælles for de
midlertidige bygninger og installationer er, at de alene vil tjene et formål i anlægsfasen – og
herefter vil de blive fjernet.
Der er tale om et stort og kompliceret byggeri, hvor helt særlige sikkerhedskrav gør sig gæl-
dende, både i byggefasen og ved den efterfølgende drift. Blandt andet kræves det, at ud-
valgte bygningsdele og detaljer vedrørende byggeriet hemmeligholdes.
Anlægsprojektet omfatter ikke blivende tilslutning til offentlige veje. Forud for anlægsprojek-
tet er der dog, som nævnt, i forbindelse med byggemodningen etableret en midlertidig ad-
gangsvej gennem Bevtoft Plantage, som er tilsluttet det eksisterende offentlige vejnet. Den
midlertidige adgangsvej er ikke omfattet af anlægsprojektet. Dele af anlægsprojektet omfat-
ter endvidere tilslutning til eksisterende forsynings- og afløbsinstallationer. Der vil bl.a. være
behov for, at nye bygningsdele tilsluttes spildevandsledninger til det eksisterende rensnings-
anlæg på flyvestationen. Regnvand nedsives derimod lokalt.
De dele af byggearbejdet, som ikke vedrører tilslutning til veje og forsynings- eller afløbs-
ledninger, vil i medfør af § 16 B, stk. 2, i byggeloven kunne påbegyndes og tages i brug
uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Disse dele af anlægsprojektet vil allerede derfor
ikke være omfattet af kravet om indhentelse af byggetilladelse. Forsvarsministeriet finder
det imidlertid mest hensigtsmæssigt, at det samlede anlægsprojekt undtages fra kravet i
byggelovens § 16, stk. 1, om indhentelse af byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen og §
16 A om indhentelse af ibrugtagningstilladelse fra kommunalbestyrelsen. Det skal ses i lyset
af anlægsprojektets tidsmæssige kritikalitet, hvor risikoen for store forsinkelser i sidste ende
vil kunne betyde, at Danmarks mulighed for at sikre sit eget luftrum forringes. Anlæggets
helt særlige karakter som etablissement for de nye F-35-kampfly gør endvidere, at der stil-
les særlige krav til sikkerhed og hemmeligholdelse af udvalgte bygningsdele.
BR18, der er udstedt i medført af byggeloven, forventes i stort omfang at kunne overholdes i
forbindelse med udførelsen af anlægsprojektet. Der vil dog være visse områder, hvor særli-
ge hensyn til bygningernes indretning og funktion – eksempelvis som følge af operative be-
hov – gør, at byggeriet ikke fuldt ud kan følge kravene i BR18. Eksempelvis vil der på grund
af de særlige sikkerhedskrav til bygningen være behov for at fravige krav til antal og place-
ring af vinduer og flugtveje. Derudover vil energikrav ikke kunne overholdes, idet der skal
etableres store portarealer til kampflyene. Det vurderes på den baggrund, at forsvarsmini-
steren i konkrete tilfælde bør kunne tillade fravigelser af regler udstedt i medfør af byggelo-
ven, når anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet.
Dette vil give mulighed for at undtage fra relevante regler, når det konkret viser sig nødven-
digt. Der vil eksempelvis i takt med realiseringen af projektet kunne opstå behov for æn-
Side 23 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
dringer heraf, jf. § 1, stk. 4, hvilket også vil kunne nødvendiggøre fravigelser fra regler ud-
stedt i medfør af byggeloven. Forsvarsministeriet finder dog, at muligheden for at kunne
fravige fra regler udstedt i medfør af byggeloven bør begrænses til de tilfælde, hvor projek-
tets særlige karakter gør det påkrævet, hvilket vil omfatte anlægsprojektets tidsmæssige
kritikalitet samt de særlige sikkerhedsmæssige krav, der stilles til byggeriet.
Der vurderes herudover at være behov for at regulere klageadgangen for afgørelser vedrø-
rende anlægsprojektet truffet i medfør af de øvrige regler i byggeloven, der ikke fraviges
med dette lovforslag, da der ellers kan være risiko for væsentlige forsinkelser i anlægspro-
jektet. Sådanne forsinkelser vil i sidste ende kunne betyde, at Danmarks muligheder for at
sikre sit eget luftrum forringes, idet de nye kampfly ikke vil kunne tages i brug efter planen.
Det vurderes på den baggrund nødvendigt at regulere klageadgangen med henblik på at
sikre, at projektet ikke forsinkes.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at det samlede anlægsprojekt undtages fra kravet i byggelovens § 16, stk. 1,
om indhentelse af byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen og fra byggelovens § 16 A om
indhentelse af ibrugtagningstilladelse fra kommunalbestyrelsen. Med forslaget vil den over-
ordnede hjemmel til opførelse, ombygning og nedrivning af bygninger m.v. som led i an-
lægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1, i stedet blive givet med Folketingets
vedtagelse af den foreslåede anlægslov.
Det foreslås endvidere, at forsvarsministeren bemyndiges til i konkrete tilfælde at tillade
fravigelser af regler udstedt i medfør af byggeloven, herunder krav som følger af BR18, når
anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et krav om, at en fravigelse
af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgørende ud fra hensynet til pro-
jektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til projektet.
Der henvises til den foreslåede § 5 og bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det at regulere klageadgangen for afgørelser vedrørende anlægsprojektet
truffet i medfør af de regler i byggeloven, der ikke fraviges med den foreslåede anlægslov,
således at afgørelser vedrørende anlægsprojektet, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1, som
træffes efter byggeloven samt regler udstedt i medfør heraf, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed. Det foreslås dog, at forsvarsministeren kan påklage disse afgørel-
ser til rette rekursinstans. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for domstolene efter
de almindelige regler herom.
Der henvises til den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.
3.4. Jordforureningsloven
3.4.1. Gældende ret
Efter § 3, stk. 1, i lov om forurenet jord (jordforureningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
282 af 27. marts 2017, som ændret ved lov nr. 278 af 17. april 2018, foretager regionsrådet
i samarbejde med kommunalbestyrelsen kortlægning af forurenede arealer. Kortlægningen
omfatter kortlægning af arealer både på vidensniveau 1 og vidensniveau 2. Et areal beteg-
nes som kortlagt på vidensniveau 1, hvis der er tilvejebragt en faktisk viden om aktiviteter
Side 24 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
på arealet eller aktiviteter på andre arealer, der kan have været kilde til jordforurening på
arealet, jf. lovens § 4. Et areal betegnes som kortlagt på vidensniveau 2, hvis der er tilveje-
bragt et dokumentationsgrundlag, der gør, at det med høj grad af sikkerhed kan lægges til
grund, at der på arealet er en jordforurening af en sådan art og koncentration, at forurenin-
gen kan have skadelig virkning på mennesker og miljø, jf. lovens § 5.
Efter jordforureningslovens § 3, stk. 2, foretager Forsvarsministeriet i samråd med regions-
rådet kortlægning af forurenede arealer på vidensniveau 1 på Forsvarsministeriets ejen-
domme.
Hvis kommunalbestyrelsen har viden om, at et større sammenhængende område uden for
byzone er lettere forurenet, skal kommunalbestyrelsen gennem et regulativ klassificere om-
rådet som et område, der kan være lettere forurenet, jf. jordforureningslovens § 50 a, stk.
3. Undtaget herfra er Forsvarsministeriets ejendomme, idet Forsvarsministeriet uden regula-
tiv i samarbejde med kommunalbestyrelsen inddrager sådanne områder som omfattet af
klassificeringen.
Regionsrådet er ansvarlig for den offentlige indsats, der efter jordforureningsloven har drik-
kevand og sundhed som primære områder. Det betyder, at den offentlige indsats først og
fremmest er målrettet jordforurening, der kan have skadelig virkning på menneskers sund-
hed, grundvand med drikkevandsinteresser, overfladevand eller natur.
De arealer, som den offentlige indsats skal målrettes, fastlægges af regionsrådet i henhold
til jordforureningslovens § 6, stk. 1. Indsatsen i forhold til forureninger på disse arealer prio-
riteres af regionsrådet.
Arealer, der er omfattet af jordforureningslovens § 6, stk. 1, betegnes som indsatsområder
for den offentlige indsats. Det drejer sig om de arealer, hvor der er forurening eller forure-
ningskilder, der kan have skadelig virkning på grundvandet, overfladevand, internationale
naturbeskyttelsesområder eller på mennesker på et areal med bolig, børneinstitution eller
offentlig legeplads.
Hvis det kortlagte område er fastlagt som indsatsområde efter jordforureningslovens § 6,
stk. 1, eller hvis det kortlagte område anvendes til et af de formål, som er nævnt i § 6, stk.
2, skal der ansøges om tilladelse hos kommunalbestyrelsen før påbegyndelsen af et bygge-
og anlægsarbejde på arealet, jf. lovens § 8, stk. 2. De formål, der nævnes i § 6, stk. 2, om-
fatter bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt om-
råde, kolonihave, sommerhusgrund eller institution.
Ændret anvendelse af kortlagte arealer til et af formålene i jordforureningslovens § 6, stk. 2,
jf. ovenfor, kræver også tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 8, stk. 1.
Forud for kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovens § 8 skal der indhentes en udtalelse
fra regionsrådet, der skal foreligge senest fire uger efter modtagelsen af sagen fra kommu-
nen, jf. lovens § 8 a. Ifølge bemærkningerne til § 1, nr. 8, i lovforslag nr. 90 af 24. februar
2005 om ændring af jordforureningsloven, jf. Folketingstidende 2004-05, 2. samling, tillæg
A, s. 3550, skal regionsrådet bl.a. påse, at anvendelsen eller arbejdet foregår på en sådan
måde, at en senere offentlig indsats ikke umuliggøres eller fordyres væsentligt, jf. § 8, stk.
4, nr. 3. Kommunalbestyrelsens afgørelse skal være i overensstemmelse med udtalelsen fra
regionsrådet.
Side 25 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Efter jordforureningslovens § 16 kan regionsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser ef-
ter bestemmelserne i lovens kapitel 2 (§§ 3-16) ikke påklages til anden administrativ myn-
dighed.
Et af formålene med jordforureningsloven er at forebygge yderligere forurening af miljøet i
forbindelse med anvendelse og bortskaffelse af jord. Det betyder, at når der sker opgravning
og flytning af forurenet jord og af jord fra en kortlagt ejendom, en kortlagt del af en ejen-
dom eller en ejendom omfattet af områdeklassificering efter lovens § 50 a, herunder i for-
bindelse med anlægsarbejder, skal det anmeldes til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 50,
stk. 2.
De nærmere regler om flytning af forurenet jord og genanvendelse af jorden fremgår af
henholdsvis bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation
i forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen) og bekendtgørelse nr. 1672
af 15. december 2016 om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaf-
fald (restproduktbekendtgørelsen). Restproduktbekendtgørelsen finder dog ikke anvendelse
på jord, der er forurenet med kulbrinter, jf. bekendtgørelsens § 1, nr. 2, jf. bilag 8.
Opgravning og håndtering af jord, der udføres i overensstemmelse med reglerne i jordflyt-
ningsbekendtgørelsen og reglerne i restproduktbekendtgørelsen, må som udgangspunkt
iværksættes fire uger efter anmeldelsen til kommunalbestyrelsen, jf. jordforureningslovens §
50, stk. 5.
Hvis opgravning og håndtering ikke kan ske efter reglerne i jordforureningslovens § 50, stk.
5, eller hvis kommunalbestyrelsen ønsker at modsætte sig jordens genanvendelse eller at
stille vilkår for genanvendelsen, jf. lovens § 51, giver kommunalbestyrelsen anmelderen op-
lysning herom inden fire uger efter anmeldelsen til kommunalbestyrelsen, jf. lovens § 50,
stk. 6. Opgravningen eller håndteringen kan i sådanne tilfælde ikke iværksættes.
Det følger desuden af miljøbeskyttelseslovens § 21, at ejeren og brugeren af fast ejendom
straks skal underrette tilsynsmyndigheden, hvis der konstateres forurening af ejendommens
jord eller undergrund, som må antages at medføre risiko for skader på miljøet eller risiko for
den menneskelige sundhed.
Såfremt der under bygge- eller jordarbejde på et areal, der ikke er kortlagt, konstateres en
forurening af jorden, skal arbejdet standses, jf. jordforureningslovens § 71, stk. 1, 1. pkt.
Tilsvarende gælder på et kortlagt areal, såfremt den konstaterede forurening ikke er beskre-
vet i kortlægningen, jf. lovens § 71, stk. 1, 2. pkt.
Arbejdet må først genoptages fire uger efter, at regionsrådet har modtaget underretning om
den konstaterede forurening, medmindre regionsrådet forinden skriftligt har meddelt, at det
ikke agter at træffe afgørelse om, at det pågældende areal skal kortlægges, eller at grundla-
get for arealets kortlægning ikke er ændret, jf. jordforureningslovens § 71, stk. 2. Hvis regi-
onsrådet inden for fristen meddeler, at det vil træffe afgørelse om, at det pågældende areal
skal kortlægges, eller at grundlaget for arealets kortlægning er ændret, må arbejdet ikke
genoptages, før regionsrådet har givet underretning om kortlægningen eller ændringen af
kortlægningen, jf. lovens § 71, stk. 3. Hvis arbejdet er omfattet af kravet om tilladelse efter
jordforureningslovens § 8, må arbejdet endvidere ikke genoptages, før der er givet tilladelse
eller foretaget revision af meddelt tilladelse, jf. lovens § 71, stk. 3.
Side 26 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
3.4.2. Forsvarsministeriets overvejelser
I forbindelse med anlægsprojektet vil der skulle udføres omfattende jordhåndtering og gra-
vearbejde.
Anlægsarealet på Flyvestation Skrydstrup er delvist kortlagt på vidensniveau 1 efter jordfor-
ureningsloven som potentielt forurenet. Arealet er desuden udlagt som et område med sær-
lige drikkevandsinteresser.
I forbindelse med etablering af støjafskærmningen vil ren og lettere forurenet jord fra af-
gravning i området blive genanvendt. De lettere forurenede materialer vil blive indbygget og
afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene materialer. Jord, der er forurenet over
Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke blive genanvendt, men bortkørt til god-
kendt modtageanlæg. Miljøstyrelsens afskæringskriterium bruges til at bestemme indsatsen
i forbindelse med oprydningen af en forurening, og hvis afskæringskriteriet overskrides, skal
jorden bl.a. kortlægges.
Der skal efter de almindelige regler søges tilladelse ved Haderslev Kommune efter jordforu-
reningslovens § 8, inden anlægsprojektet kan igangsættes. Forinden skal kommunen ind-
hente en udtalelse fra Region Syddanmark.
Endvidere vil flytning af jord fra Flyvestation Skrydstrup kræve, at jordflytningen anmeldes
til Haderslev Kommune efter jordforureningslovens § 50.
Der er for den del af jordhåndteringen og gravearbejdet, som vedrører byggemodningen af
arealet, opnået en tilladelse efter § 8 i jordforureningsloven og en tilladelse efter § 19 i mil-
jøbeskyttelsesloven til midlertidigt oplæg af jord. Afgørelser, herunder tilladelser og dispen-
sationer, i forbindelse med byggemodning er beskrevet yderligere i afsnit 4.
Forsvarsministeriet finder dog, at spørgsmålet om håndtering af bl.a. potentielt forurenet
jord og eventuel tilkørsel af ren jord til Flyvestation Skrydstrup, særligt til brug for støjaf-
skærmning i forbindelse med anlæg af støjvolde, fremadrettet mest hensigtsmæssigt regule-
res samlet i den foreslåede anlægslov. På den baggrund finder ministeriet, at der er behov
for i den foreslåede anlægslov at fravige jordforureningslovens § 8, § 50, stk. 5-7, og § 71
om henholdsvis tilladelse til, anmeldelsesfrister for og standsning af jordarbejder.
Derudover finder Forsvarsministeriet, at der er behov for, at forsvarsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af jordforurenings-
loven ikke finder anvendelse, når anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet. En
sådan bemyndigelse vil give mulighed for at undtage fra relevante regler, når det konkret
viser sig nødvendigt, for eksempel i forbindelse med ændringer i anlægsprojektet efter § 1,
stk. 4. Forsvarsministeriet finder dog, at muligheden for at kunne fravige regler udstedt i
medfør af jordforureningsloven bør begrænses til de tilfælde, hvor fravigelsen vil være be-
grundet i anlægsprojektets tidsmæssige kritikalitet eller de særlige sikkerhedsmæssige krav,
der stilles til anlægsprojektet.
Forsvarsministeriet forventer på nuværende tidspunkt, at der vil være behov for at fravige
dele af jordflytningsbekendtgørelsen.
Side 27 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at i det omfang der fraviges fra regler udstedt i
medfør af jordforureningsloven, som gennemfører EU-regulering, skal det sikres, at bemyn-
digelsen i anlægsloven udnyttes i fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.
Der vurderes herudover at være behov for at regulere klageadgangen for afgørelser vedrø-
rende anlægsprojektet truffet i medfør af de øvrige regler i jordforureningsloven, der ikke
fraviges med dette lovforslag, da der ellers kan være risiko for væsentlige forsinkelser i an-
lægsprojektet. Sådanne forsinkelser vil i sidste ende kunne betyde, at Danmarks muligheder
for at sikre sit eget luftrum forringes, idet de nye kampfly ikke vil kunne tages i brug efter
planen.
3.4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at jordforureningslovens § 8, § 50, stk. 5-7, og § 71 ikke finder anvendelse i
forbindelse med håndtering og flytning af jord som led i anlægsprojektet efter den foreslåe-
de § 1, stk. 2, nr. 1.
I stedet foreslås det, at forsvarsministeren varetager de hensyn til at forebygge, fjerne og
begrænse jordforurening samt til at forhindre eller forebygge skadelig virkning fra jordforu-
rening på natur, miljø og menneskers sundhed, som ligger bag de pågældende bestemmel-
ser i jordforureningsloven. Beskyttelsen af de nævnte hensyn varetages således efter den
foreslåede anlægslov på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, og foru-
renet jord vil blive håndteret, så der ikke er unødig risiko for forurening af jord og grund-
vand, samtidigt med at det sikres at der ikke sker unødige forsinkelser eller fordyrelser af
projektet. Der henvises i den forbindelse til afsnit 11 om de miljømæssige konsekvenser.
Den overordnede offentlige indsats vil på jordforureningsområdet fortsat skulle varetages af
regionen. Det forudsættes i den forbindelse, at forsvarsministeren forud for etableringen af
støjafskærmning sender den udarbejdede jordhåndteringsplan og risikovurderingen til kom-
munen og regionen med anmodning om en udtalelse med henblik på at sikre, at der ikke
sker en unødig påvirkning af jord og grundvand, som kan påvirke den offentlige indsats
uhensigtsmæssigt. Det forudsættes endvidere, at forsvarsministeren vil tilvejebringe og
meddele regionen sædvanlige oplysninger, som er nødvendige for regionens varetagelse af
den offentlige indsats over for kortlagte arealer.
Endvidere foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til, når projektets særlige karakter
gør det påkrævet, at fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af
jordforureningsloven ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet.
Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når
det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige
krav til projektet.
Der henvises til den foreslåede § 6 og bemærkningerne hertil.
Endelig foreslås det at regulere klageadgangen for afgørelser vedrørende anlægsprojektet
truffet i medfør af de øvrige regler i jordforureningsloven, der ikke fraviges med den foreslå-
ede anlægslov, således at afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter jordfor-
Side 28 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
ureningsloven samt regler udstedt i medfør heraf, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed. Det foreslås dog, at forsvarsministeren kan påklage disse afgørelser til rette
rekursinstans. Afgørelser kan desuden fortsat indbringes for domstolene efter de almindelige
regler herom.
Der henvises til den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.
3.5. Vandforsyningsloven
3.5.1. Gældende ret
Efter § 18, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v. (vandforsyningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018, må grundvand og overfladevand ikke indvin-
des uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Vandforsyningsloven indeholder ikke en definition af ”indvinding”, men kravet om tilladelse
omfatter bl.a. tilfælde, hvor der skal ske etablering af grundvandskøling.
De nærmere regler om vandindvindingstilladelser er fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr.
470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning.
Endvidere følger det af vandforsyningslovens § 26, stk. 1, at bortledning af grundvand eller
anden sænkning af grundvandsstanden ved bygge- og anlægsarbejder m.v. som udgangs-
punkt ikke må ske uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Det følger dog af vandforsyningslovens § 26, stk. 2, at tilladelse til bortledning ikke er nød-
vendig, når bortledningen må antages at blive af højst to års varighed, bortledningen i hvert
af disse år må antages højst at omfatte 100.000 m
3
grundvand, og der ikke inden for 300 m
fra bortledningsanlægget findes anlæg til indvinding af grundvand, der efter deres art er
omfattet af lovens § 20, bortset fra tilladelser til anlæg med en årlig indvinding af grundvand
på højst 3.000 m
3
, der ikke anvendes til vanding af landbrugsafgrøder og vandforsyningsan-
læg for mindre bebyggelse på landet, for så vidt anlægget kan forsyne hele bebyggelsen og
indvindingen af grundvand højst udgør 6.000 m
3
årligt, jf. lovens § 20, stk. 1, nr. 1 og 2.
Når der er tale om statslige bygge- og anlægsarbejder, skal der ikke indhentes bortlednings-
tilladelse, jf. vandforsyningslovens § 27, stk. 1. Bortledning af grundvand eller anden sænk-
ning af grundvandsstanden må dog kun ske efter forudgående forhandling med kommunal-
bestyrelsen, medmindre den ovenfor nævnte undtagelse i lovens § 26, stk. 2, finder anven-
delse, jf. lovens § 27, 1. pkt. Opstår der mellem den statslige anlægsmyndighed og kommu-
nalbestyrelsen uenighed om, hvilke foranstaltninger, der skal foretages af hensyn til vand-
forsyningsforholdene, afgøres spørgsmålet af miljø- og fødevareministeren, jf. lovens § 27,
2. pkt. Denne kompetence er delegeret til Miljøstyrelsen ved § 20, nr. 12, i bekendtgørelse
nr. 95 af 28. januar 2019 om delegation af opgaver og beføjelser til Miljøstyrelsen.
De nærmere regler om bortledningstilladelse er fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 470 af
26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning.
Efter vandforsyningslovens § 65 fører kommunalbestyrelsen tilsyn med loven og de regler,
der er fastsat med hjemmel i loven. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan på-
klages til Miljø- og Fødevareklagenævnet efter § 75, stk. 1, i vandforsyningsloven. Klagefri-
Side 29 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
sten er fire uger, jf. lovens § 77, og klager over påbud og forbud har som udgangspunkt
opsættende virkning, jf. lovens § 78.
Såfremt udnyttelsen af en tilladelse forudsætter udførelse af bygge- eller anlægsarbejder,
følger det af vandforsyningslovens § 78, stk. 3, at sådanne arbejder som udgangspunkt ikke
må påbegyndes før klagefristens udløb, og hvis tilladelsen er påklaget inden klagefristens
udløb, vil arbejder ikke kunne påbegyndes før Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse
foreligger.
Det følger af vandforsyningslovens § 81, stk. 1, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter
loven eller regler, der er udstedt i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måneder
efter, at afgørelsen er meddelt.
3.5.2. Forsvarsministeriets overvejelser
I forbindelse med udbygningen af Flyvestation Skrydstrup skal der etableres grundvandskø-
ling til brug for køling af bygninger i F-35-komplekset, idet bygningerne genererer betydelig
overskudsvarme, bl.a. som følge af varmeudledning fra simulatorer og servere. Etablering af
et grundvandskølingsanlæg forudsætter efter gældende ret, at der indhentes vandindvin-
dingstilladelse efter vandforsyningslovens § 18, stk. 1.
I forbindelse med udbygningen af flyvestationen vil der også være behov for midlertidig
grundvandssænkning i en periode på mere end to år. En sådan grundvandssænkning må
efter vandforsyningslovens § 27 alene ske efter forudgående forhandling med kommunalbe-
styrelsen om bl.a. hvilke foranstaltninger, der skal foretages af hensyn til vandforsyningsfor-
holdene. I tilfælde af uenighed vil det være Miljøstyrelsen, som træffer afgørelse om hvilke
foranstaltninger, der skal foretages.
Forsvarsministeriet har overvejet, om indvinding af grundvand til brug for grundvandssænk-
ning bør reguleres i den foreslåede anlægslov. Det vurderes imidlertid, at det vil være mest
hensigtsmæssigt, at der søges om en tilladelse til grundvandssænkning efter de almindelige
regler på området, bl.a. fordi det sikrer, at kommunalbestyrelsen fortsat kan varetage hen-
synet til den samlede planlægning på vandforsyningsområdet.
Indvinding af grundvand til brug for grundvandskøling er derfor ikke omfattet af anlægspro-
jektet, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1, og vil derfor ikke skulle ma-
terielt reguleres i den foreslåede anlægslov.
Forsvarsministeriet finder imidlertid, at der for så vidt angår indvinding af grundvand til brug
for både grundvandssænkning og grundvandskøling er behov for at regulere klageadgangen
i medfør af regler i vandforsyningsloven og i regler udstedt i medfør heraf, da der ellers kan
være risiko for store forsinkelser i anlægsprojektet. Sådanne forsinkelser vil i sidste ende
kunne betyde, at Danmarks muligheder for at sikre sit eget luftrum forringes, idet de nye
kampfly ikke vil kunne tages i brug som planlagt.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås at regulere klageadgangen for afgørelser vedrørende anlægsprojektet truffet i
medfør reglerne i vandforsyningsloven, således at afgørelser vedrørende anlægsprojektet,
som træffes efter vandforsyningsloven, samt regler udstedt i medfør heraf, ikke kan påkla-
Side 30 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
ges til anden administrativ myndighed. Det foreslås dog, at forsvarsministeren kan påklage
disse afgørelser til rette rekursinstans. Afgørelserne kan desuden fortsat indbringes for dom-
stolene efter de almindelige regler herom.
Der henvises til den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.
3.6. Miljøbeskyttelsesloven
3.6.1. Gældende ret
Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli
2019, finder anvendelse på al virksomhed, som gennem faste, flydende eller luftformige
stoffer kan medføre forurening af luft, vand, jord og undergrund, jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1.
Loven finder endvidere anvendelse på rystelser og støj, jf. § 2, stk. 1, nr. 2.
Den, der vil påbegynde en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal vælge et
sådant sted for udøvelsen af virksomheden, at faren for forurening begrænses mest muligt,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 4, stk. 1.
Den, der påbegynder eller udøver en virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal
endvidere træffe foranstaltninger, der kan forebygge og imødegå forurening, og tilrettelæg-
ge virksomhedens indretning og drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang
medfører forurening, jf. miljøbeskyttelseslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Ved indretning af virk-
somhedens anlæg og ved tilrettelæggelsen af driften, herunder ved valg af produktionspro-
cesser, råvarer og hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen og
affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt, jf. lovens § 4, stk. 3, 2. pkt.
Herudover skal den, der har forårsaget forurening af luft, vand, jord eller undergrund eller
skabt risiko for, at en sådan forurening kan opstå, foretage de nødvendige foranstaltninger
til at søge følgerne af forureningen effektivt forebygget eller afværget, og den hidtidige til-
stand skal søges genoprettet, jf. miljøbeskyttelseslovens § 4, stk. 4.
Miljø- og fødevareministeren har i medfør af bl.a. miljøbeskyttelseslovens § 7, stk. 1, nr. 10,
ved bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøak-
tivitetsbekendtgørelsen) fastsat nærmere regler om anmeldelse af visse midlertidige aktivi-
teter, om forebyggelse og imødegåelse af forurening m.v. Reglerne omfatter bl.a. bygge- og
anlægsarbejder, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1, nr. 1. Anmeldelsen skal fremsendes til
kommunalbestyrelsen og skal redegøre for driftsperiodens længde og de foranstaltninger,
som den ansvarlige har foretaget eller agter at foretage for at forebygge eller afhjælpe foru-
rening eller gener for omgivelserne, herunder driftstidens fordeling på dag-, aften- og natte-
timer, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, sidste pkt. Endvidere kan kommunalbestyrelsen fast-
sætte vilkår for eller nedlægge forbud mod aktiviteten, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 2, 1.
pkt.
3.6.1.1. Beskyttelse af jord og grundvand
Efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1, jf. stk. 4, skal der indhentes tilladelse hos kom-
munalbestyrelsen, hvis stoffer, produkter og materialer, der kan forurene grundvand, jord
og undergrund, nedgraves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til under-
grunden.
Side 31 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Tilladelser efter § 19 kan ændres eller tilbagekaldes af hensyn til faren for forurening af
vandforsyningsanlæg, gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmel-
se med en spildevandsplan eller miljøbeskyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20,
stk. 1. Under de samme betingelser kan kommunalbestyrelsen bestemme, at forhold, som
med eller uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre, jf.
lovens § 20, stk. 2, jf. stk. 3.
3.6.1.2. Miljøgodkendelse
Efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, må såkaldte listevirksomheder, jf. lovens § 35,
ikke anlægges eller påbegyndes, før der er meddelt godkendelse til det. Listevirksomheder
må heller ikke udvides eller ændres bygningsmæssigt eller driftsmæssigt, herunder med
hensyn til affaldsfrembringelsen, på en måde, som indebærer forøget forurening, før udvi-
delsen eller ændringen er godkendt.
Listevirksomheder fremgår af bilag 1 og 2 til bekendtgørelse nr. 1317 af 20. november 2018
om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen). Lufthavne, flyvestatio-
ner og flyvepladser er omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. H 202. Endvi-
dere er etableringen af støjvolde, som skal indeholde forurenet jord, omfattet af godkendel-
sesbekendtgørelsens bilag 2, pkt. K 201 (anlæg, der nyttiggør farligt affald) eller K 206 (an-
læg, der nyttiggør ikke-farligt affald). Natur- og Miljøklagenævnet har ved afgørelse af 25.
januar 2011 i sagerne NMK-10-00087 og NMK-10-00308 fastslået, at genanvendelse af let-
tere forurenet jord i en støjvold anses for omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2.
Efter godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om
godkendelse af listevirksomhed.
Ansøgning om miljøgodkendelse til en bilag 2-listevirksomhed skal indeholde de oplysninger,
der fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 4, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 4.
Hvis en virksomhed omfattet af godkendelsesbekendtgørelsens bilag 2 ansøger om godken-
delse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 og samtidig ansøger om tilladelse efter miljøbeskyt-
telseslovens § 19, stk. 1, nr. 3, om afledning af stoffer, produkter og materialer, der kan
forurene grundvand, jord og undergrunden, skal kommunalbestyrelsen meddele afgørelse
om miljøgodkendelse og tilladelse samtidig, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 35, stk. 1.
For så vidt angår bygge- og anlægsarbejder til anden listevirksomhed end deponeringsan-
læg, følger det af miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen kan
tillade, at sådanne arbejder kan påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis anlægget
sker i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Kommunalbestyrelsens af-
gørelse efter denne bestemmelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, og
bygge- og anlægsarbejderne sker på bygherrens ansvar, jf. lovens § 33, stk. 2, 2. og 3. pkt.
På baggrund af ansøgning om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33 vurderer
kommunalbestyrelsen, om der kan meddeles godkendelse. Efter godkendelsesbekendtgørel-
sens § 18, stk. 1, må kommunalbestyrelsen ikke meddele godkendelse, medmindre den
vurderer, at virksomheden har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og
begrænse forureningen ved anvendelse af BAT (Best Available Techniques), og virksomhe-
den i øvrigt kan drives på stedet uden at påføre omgivelserne forurening, som er uforeneligt
med hensynet til omgivelsernes sårbarhed og kvalitet.
Side 32 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
I godkendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33 skal der fastsættes vilkår for listevirksom-
hedens etablering og drift, herunder den kontrol, som den ansvarlige for virksomheden selv
skal foretage, jf. lovens § 34, stk. 1.
Vilkårene skal efter godkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, sikre, at kravene i bekendt-
gørelsens § 18 opfyldes, og skal i relevant omfang bl.a. fastsætte støjgrænser, vilkår om
den egenkontrol, som virksomheden skal foretage, og vilkår om beskyttelse af jord og
grundvand.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 36 kan en godkendelse efter lovens § 33, stk. 1, omfatte
yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse af, at der i ansøgningen er til-
strækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at godkendelsesmyn-
digheden kan vurdere forureningsforholdene og fastsætte de nødvendige vilkår, samt at ud-
videlserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont.
Afslag på ansøgning om godkendelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed,
hvis begrundelsen for afslaget er, at lokaliseringen af virksomheden det pågældende sted vil
være i strid med bestemmelser i kommuneplanen eller lokalplanen, jf. miljøbeskyttelseslo-
vens § 34, stk. 6. Godkendelsesmyndighedens afgørelse af, om en virksomhed m.v. er god-
kendelsespligtig, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovens § 37, stk.
1.
Hvis en listevirksomhed medfører væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele
påbud om, at forureningen skal nedbringes, herunder at der skal gennemføres bestemte
foranstaltninger, jf. miljøbeskyttelseslovens § 41, stk. 1, 1. pkt. Tilsynsmyndigheden kan
endvidere meddele påbud, hvis en listevirksomhed skønnes at indebære en nærliggende
risiko for væsentlig forurening, herunder ved forsætlige skadevoldende handlinger, jf. lovens
§ 41, stk. 1, 2. pkt. Hvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden ned-
lægge forbud imod fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjernet, jf. lovens § 41,
stk. 4.
Indtil der er forløbet otte år efter meddelelse af godkendelse, må tilsynsmyndigheden ikke
meddele påbud eller forbud efter miljøbeskyttelseslovens § 41, jf. lovens § 41 a, stk. 1. Efter
lovens § 41 a, stk. 2, skal tilsynsmyndigheden dog tage godkendelsen op til revurdering og
om nødvendigt meddele påbud eller forbud, hvis der eksempelvis er fremkommet nye oplys-
ninger om forureningens skadelige virkning, eller hvis forureningen medfører miljømæssige
skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse.
Når der er forløbet otte år efter meddelelsen af en miljøgodkendelse, kan tilsynsmyndighe-
den ændre vilkårene heri ved påbud eller nedlægge forbud imod fortsat drift, jf. miljøbeskyt-
telseslovens § 41 b, stk. 1, jf. § 41.
Efter godkendelsesbekendtgørelsens § 41 skal godkendelser af visse nærmere bestemte
virksomheder regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til revurdering og om nødven-
digt ændres i lyset af den teknologiske udvikling. Tilsynsmyndigheden foretager den første
regelmæssige revurdering, når der er forløbet otte år fra det tidspunkt, hvor virksomheden
blev godkendt første gang.
Side 33 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Tilsynsmyndigheden må ikke træffe afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens § 41, før offent-
ligheden har haft lejlighed til at udtale sig, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 46, stk. 1.
Tilsynsmyndigheden kan umiddelbart nedlægge forbud imod fortsat drift og eventuelt for-
lange virksomheden fjernet, hvis forureningen medfører overhængende fare for sundheden,
jf. miljøbeskyttelseslovens § 41 c.
3.6.1.2.1. Vilkår om støj
Ved miljøgodkendelsen skal der efter godkendelsesbekendtgørelsens § 21, stk. 1, nr. 3, i
relevant omfang fastsættes støjgrænser for listevirksomhedens etablering og drift. Vilkår om
støj er en væsentlig del af en miljøgodkendelse for en flyvestation.
Normalt opdeles støj fra flyvestationer i henholdsvis flystøj og terminalstøj. Flystøj omfatter
støj fra startende og landende fly samt taxikørsel til og fra standpladser. Terminalstøj omfat-
ter al anden støj fra flyvestationen, herunder eksempelvis støj fra flyene ved opstart af fly-
motorer, accelerationstest og motorafprøvning.
I praksis fastsættes støjvilkårene i miljøgodkendelsen for flystøj på baggrund af Miljøstyrel-
sens vejledning nr. 5 fra 1994 om støj fra flyvepladser.
Vejledningen giver bl.a. retningslinjer for, hvordan flystøj måles, og hvordan støjbelastnin-
gen fra flystøj beregnes. Endvidere er der i vejledningen fastsat vejledende grænseværdier
for flystøj fra flyvestationer.
Efter vejledningen beregnes og angives grænseværdierne for flystøj i enheden L
DEN
som den
A-vægtede middelværdi for en sammenvejning af støjen i dag-, aften- og natperioden i de
tre mest støjbelastede måneder. A-vægtningen betyder i praksis, at støjen er pålagt et filter,
som afspejler det menneskelige øres følsomhed overfor høje frekvenser. Der bruges et ge-
netillæg på 5 dB til støjen i aftenperioden (kl. 19.00-22.00) og 10 dB til støjen i natperioden
(kl. 22.00-07.00). Derved tages der højde for, at flystøjen opleves mere generende om afte-
nen og natten. L
DEN
er et udtryk for den gennemsnitlige støjbelastning udendørs fra starten-
de og landende fly, herunder taxikørsel til og fra standpladser.
Grænseværdierne for flystøj er efter vejledningen 55 dB for boligområder og støjfølsomme
bygninger til offentlige formål (skoler, hospitaler, plejehjem og lignende) samt for andre re-
kreative områder uden overnatning, 60 dB for spredt bebyggelse i det åbne land samt for
liberale erhverv (hoteller, kontorer og lignende) og 50 dB for andre rekreative områder med
overnatning (sommerhuse og kolonihaver).
Ud over grænseværdier for flystøj indeholder vejledningen retningslinjer om, at maksimal-
værdien af det A-vægtede lydtrykniveau for starter og landinger bør tilstræbes ikke at over-
stige 80 dB om natten for flyvestationer. For taxikørsel, hvor flyene kører rundt på flyvesta-
tionen i forbindelse med starter og landinger, skal man endvidere tilstræbe, at maksimal-
værdien ikke overstiger 70 dB om natten i boligområder og rekreative områder med over-
natning.
Det kan udledes af vejledningen, at en del af flyvningerne fra flyvestationer er undtaget fra
støjreguleringen. Det drejer sig om flyvninger af særlig samfundsmæssig betydning i form af
ambulanceflyvninger, flyvning for rigspolitichefen, eftersøgnings- og redningsmissioner, mil-
Side 34 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
jø- og overvågningsflyvning, flyvning i forbindelse med suverænitetshævdelse, flyvning i
forbindelse med humanitære indsatser og flyvning i forbindelse med intensive uddannelses-
perioder med henblik på internationale opgaver (eksempelvis FN-opgaver).
Ved fastsættelse af vilkår for terminalstøj fra flyvestationer tages der udgangspunkt i de
vejledende støjgrænser i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 fra 1984 om ekstern støj fra virk-
somheder.
Grænseværdierne for terminalstøj angives og beregnes som det A-vægtede lydtrykniveau.
Dette lydtrykniveau angives som en energiækvivalent middelværdi over et tidsrum, som
betegnes referencetidsrummet. Referencetidsrummene på hverdage og søn- og helligdage er
otte timer i dagperioden kl. 07.00-18.00, én time i aftenperioden kl. 18.00-22.00, og en halv
time i natperioden kl. 22.00-07.00. Referencetidsrummene på lørdage er syv timer i dagpe-
rioden kl. 07.00-14.00, fire timer i dagperioden kl. 14.00-18.00, én time i aftenperioden kl.
18.00-22.00 og en halv time i natperioden kl. 22.00-07.00.
Vejledningen indeholder en række nærmere, vejledende grænseværdier for erhvervs- og
industriområder med forbud mod generende virksomhed, områder for blandet bolig- og er-
hvervsbebyggelse, centerområder (bykerne), etageboligområder, boligområder for åben og
lav bebyggelse, sommerhusområder og offentligt tilgængelige rekreative områder, koloniha-
ver samt det åbne land (inklusive landsbyer og landbrugsarealer).
Endvidere indeholder vejledningen vejledende maksimalværdier for støjniveauer målt uden-
dørs i nattetimerne for udvalgte områder. Disse værdier finder anvendelse på terminalaktivi-
teter, jf. Miljøstyrelsens vejledning om støj fra flyvepladser.
3.6.1.3. Tilsyn
Efter miljøbeskyttelseslovens § 65, stk. 1, fører kommunalbestyrelsen generelt tilsyn med,
at loven og de regler, der er udstedt med hjemmel i loven, overholdes. Kommunalbestyrel-
sen fører endvidere tilsyn med, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i for-
bindelse med godkendelser og tilladelser overholdes, jf. lovens § 65, stk. 2, nr. 1 og 2. Hvis
der er tale om afgørelser, som er truffet af miljø- og fødevareministeren, videresender
kommunen sagen til ministeren, der træffer afgørelse i sagen, jf. lovens § 65, stk. 4.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort, medmindre forholdet har
underordnet betydning, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68. Tilsynsmyndigheden kan i forbin-
delse med tilsynet bl.a. meddele, at det ulovlige forhold skal bringes til ophør. I den forbin-
delse kan tilsynsmyndigheden forbyde fortsat drift og eventuelt forlange virksomheden fjer-
net, påbyde den ansvarlige at genoprette den hidtidige tilstand samt lade påbudte foran-
staltninger udføre for den ansvarliges regning, når den fastsatte frist er udløbet, jf. lovens §
69, stk. 1, nr. 1, 2 og 4. Tilsynsmyndighedens afgørelser kan ikke påklages til anden admi-
nistrativ myndighed, jf. lovens § 69, stk. 3.
Efter miljøbeskyttelseslovens § 70, stk. 1, kan tilsynsmyndigheden foretage selvhjælpshand-
linger for den ansvarliges regning, hvis der er overhængende alvorlig fare for sundheden,
eller hvor øjeblikkelige indgreb er påkrævet for at afværge væsentlig forurening eller forure-
ningens udbredelse. Til forebyggelse af sådanne situationer kan tilsynsmyndigheden endvi-
dere foretage det nødvendige uden påbud og for den ansvarliges regning, jf. lovens § 70,
stk. 2, 1. pkt. Det gælder dog ikke, hvis den ansvarlige virksomhed på ejendommen er i
Side 35 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
drift, eller hvis de nødvendige foranstaltninger kan iværksættes efter anden lovgivning, jf.
lovens § 70, stk. 2, 2. pkt.
Den, som er ansvarlig for forhold, som kan give anledning til forurening, skal i tilfælde af
væsentlig forurening eller overhængende fare for væsentlig forurening straks underrette
tilsynsmyndigheden om alle relevante aspekter af situationen, jf. miljøbeskyttelseslovens §
71, stk. 1, 1. pkt. Dette gælder også i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare
for en miljøskade, jf. lovens § 71, stk. 1, 2. pkt. I sådanne situationer er der endvidere en
pligt for den ansvarlige til at forhindre yderligere udledning af forurenende stoffer m.v. eller
afværge den overhængende fare for forurening, jf. lovens § 71, stk. 2.
Efter miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 1, har den ansvarlige for en virksomhed, der kan give
anledning til forurening, pligt til at udlevere oplysninger, der har betydning for vurderingen
af forureningen og for eventuelle afhjælpende eller forebyggende foranstaltninger. Den an-
svarlige kan i den forbindelse blive pålagt at udføre en række undersøgelser for den ansvar-
liges regning, herunder foretage målinger af støj, klarlægge årsagerne til eller virkningerne
af forurening, samt klarlægge, hvordan følgerne af forurening kan afhjælpes eller forebyg-
ges, jf. lovens § 72, stk. 1, nr. 1, 3 og 4. Tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for en
virksomheds godkendelse eller tilladelse samt revidere påbud for at forbedre virksomhedens
kontrol med egen forurening (egenkontrol) eller at opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn, jf.
lovens § 72, stk. 3.
Der er i bekendtgørelse nr. 117 af 28. januar 2019 om miljøtilsyn (miljøtilsynsbekendtgørel-
sen) fastsat nærmere regler om tilsyn.
3.6.1.4. Klage
Medmindre andet fremgår af miljøbeskyttelseslovens bestemmelser, kan kommunalbestyrel-
sens afgørelser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i loven,
påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
En række af de afgørelser, som kommunalbestyrelsen træffer som tilsynsmyndighed efter
miljøbeskyttelsesloven, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. miljøbe-
skyttelseslovens § 69, stk. 3, og § 70, stk. 3.
3.6.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Flyvestation Skrydstrup er i dag omfattet af en miljøgodkendelse af 5. oktober 1999 for Fly-
vestation Skrydstrup/Vojens Lufthavn. Udbygningen af flyvestationen, den planlagte ibrug-
tagning af F-35-kampflyene og en ændret anvendelse af F-16-kampflyene gør imidlertid, at
der vil skulle indhentes en ny eller supplerende miljøgodkendelse.
I forbindelse med anlægsprojektet vil overskudsjord fra byggeprojektet blive anvendt til
støjafskærmning. Der vil også kunne tilføres ren jord udefra til etableringen af støjafskærm-
ningen. Overskudsjorden fra byggeprojektet hidrører fra arealer, der delvist er kortlagt på
vidensniveau 1, jf. afsnit 3.4.2 ovenfor. Det vil alene være ren og lettere forurenet jord fra
afgravning i området, der vil blive genanvendt. De lettere forurenede materialer vil blive
indbygget og afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene materialer. Jord, der er for-
urenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke blive genanvendt, men
bortkørt til godkendt modtageanlæg.
Side 36 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Det kan imidlertid ikke fuldstændigt udelukkes, at der ved oplæg af overskudsjorden i for-
bindelse med etablering af støjafskærmning kan være fare for nedsivning af stoffer fra jor-
den til grundvandet. Sådanne stoffer kan erfaringsvist eksempelvis være oliekomponenter,
hvis koncentrationerne i jorden er tilstrækkeligt høje. Der vil ske nærmere afklaring heraf i
forbindelse med den særlige risikovurdering, som udarbejdes i forbindelse med projektet.
For at etablere støjafskærmning vil det efter gældende ret kræve, at der indhentes en miljø-
godkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. I relation til det midlertidige deponi af op-
gravet jord er der opnået en tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, hvilket er yderlige-
re beskrevet i afsnit 4.
Anlægsprojektet vurderes på de områder, der normalt vil indgå i en tilladelse efter miljøbe-
skyttelseslovens § 19 eller en miljøgodkendelse efter lovens § 33, at kunne få en sådan til-
ladelse eller godkendelse. Indhentning af en ny miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslo-
vens § 33 eller af tilladelse efter lovens § 19 i forbindelse med anlægsprojektet indebærer
imidlertid en væsentlig risiko for forsinkelse af det samlede projekt. Erfaringer fra andre sto-
re anlægsprojekter viser således, at en regulering og sagsbehandling af anlægsprojektet
efter de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven kan indebære risiko for store forsinkelser
i anlægsprojektets færdiggørelse. Sådanne forsinkelser vil i sidste ende kunne betyde, at
Danmarks muligheder for at sikre sit eget luftrum forringes, idet de nye kampfly ikke vil
kunne tages i brug efter planen.
I relation til deponi af jord vurderes det endvidere at være mest hensigtsmæssigt, at det
midlertidige deponi af jord og den permanente oplægning af jord reguleres samlet. Dette vil
også sikre, at der ikke etableres to forskellige tilsynsordninger for oplægningen af jord i for-
bindelse med anlægsprojektet.
For så vidt angår anlægsprojektet vurderes det mest hensigtsmæssigt at fravige kravene i
miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 33. I relation til den etablerede støjafskærmning vil det
endvidere være nødvendigt at opretholde fravigelserne efter afslutningen af anlægsprojektet
for at tage højde for eventuel nedsivning af stoffer, der sker efter projektets afslutning. An-
lægsprojektet vil heller ikke være omfattet af den gældende miljøgodkendelse for flyvestati-
onen.
Derudover finder Forsvarsministeriet, at der er behov for, at forsvarsministeren bemyndiges
til at fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af miljøbeskyttel-
sesloven ikke finder anvendelse, når anlægsprojektets særlige karakter gør det påkrævet.
En sådan bemyndigelse vil give mulighed for at undtage fra relevante regler, når det konkret
viser sig nødvendigt, for eksempel i forbindelse med ændringer i anlægsprojektet efter § 1,
stk. 4. Forsvarsministeriet finder dog, at muligheden for at kunne fravige fra regler udstedt i
medfør af miljøbeskyttelsesloven bør begrænses til de tilfælde, hvor fravigelsen vil være
begrundet i anlægsprojektets tidsmæssige kritikalitet eller de særlige sikkerhedsmæssige
krav, der stilles til anlægsprojektet. På nuværende tidspunkt forventes det, at der vil være
behov for at fastsætte regler om, at dele af miljøaktivitetsbekendtgørelsen og dele af jord-
flytningsbekendtgørelsen ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Forsvarsministeriet bemærker endvidere, at i det omfang der fraviges fra regler udstedt i
medfør af miljøbeskyttelsesloven, som gennemfører EU-regulering, skal det sikres, at be-
myndigelsen i anlægsloven udnyttes i fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.
Side 37 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Beskyttelseshensynene bag miljøbeskyttelsesloven vil fortsat skulle varetages i forbindelse
med anlægsprojektet. Det vil blot være forsvarsministeren, der som følge af anlægsloven
skal sikre varetagelsen af disse hensyn, hvilket samtidigt vil sikre en entydig placering af
ansvaret for projektet.
I relation til den efterfølgende drift af Flyvestation Skrydstrup vurderes der ikke at være
samme tidsmæssige kritikalitet, ligesom der ikke på andre områder end støjområdet vurde-
res at ville være udfordringer med at opnå og overholde en miljøgodkendelse. Det vurderes
derfor, at der som udgangspunkt bør indhentes miljøgodkendelse for driften af Flyvestation
Skrydstrup. En sådan miljøgodkendelse vil skulle regulere forhold af anden miljømæssig be-
tydning end støj, eksempelvis affald, støv og luftforurening. Civile aktiviteter på flyvestatio-
nen vil også fremadrettet skulle være omfattet af de almindelige regler om miljøgodkendel-
se.
Det vurderes imidlertid ikke muligt at opnå en miljøgodkendelse for flystøj og terminalstøj
fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen inden for rammerne af almindelig praksis efter
miljøbeskyttelsesloven, idet der typisk i forbindelse med en sådan godkendelse fastsættes
vilkår om støj, som ligger inden for Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for henholds-
vis flystøj og terminalstøj. Henset til, at de gennemførte støjberegninger har vist, at støj fra
de forventede aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup fra 2020 og frem ikke vil ligge inden for
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier, finder Forsvarsministeriet, at kravet i miljøbe-
skyttelsesloven om miljøgodkendelse bør fraviges for så vidt angår flystøj og terminalstøj fra
Forsvarets aktiviteter på flyvestationen. Rammerne for denne støj bør i stedet reguleres i
regler udstedt i medfør af den foreslåede anlægslov.
Dermed vil Folketinget som led i behandlingen af lovforslaget få mulighed for at tilslutte sig,
at F-35-kampflyene har en sådan betydning for opretholdelsen af Danmarks operative
kampflykapacitet – som bl.a. skal sikre suverænitetshævdelse – at støj fra kampflyene bør
tillades, også i et omfang der nødvendiggør en fravigelse af kravet om miljøgodkendelse.
Forsvarsministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at der i den foreslåede anlægslov ind-
sættes en bemyndigelseshjemmel, hvorefter forsvarsministeren inden for rammerne af be-
myndigelsesbestemmelsen med dertilhørende bemærkninger kan fastsætte nærmere regler
om flystøj og terminalstøj ved bekendtgørelse. Med en bemyndigelseshjemmel vil det være
forsvarsministeren, der vil skulle foretage den nødvendige afvejning mellem på den ene side
hensynet til Forsvarets mulighed for at varetage sine opgaver, herunder bl.a. i relation til
suverænitetshævdelse i luften, og på den anden side hensynet til de borgere, der måtte bli-
ve påvirket af støjen. Forsvarsministeren vil i den forbindelse skulle varetage hensynene bag
miljøbeskyttelsesloven i størst muligt omfang.
Reguleringen af flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup,
vurderes desuden at være bedst egnede til at blive fastsat i bekendtgørelsesform, idet der
vil være tale om regler af overvejende teknisk karakter.
Forsvarsministeriet finder det således hensigtsmæssigt, at der i bekendtgørelsen fastsættes
nærmere bestemmelser om beregnede grænseværdier for flystøj fra Forsvarets aktiviteter
på Flyvestation Skrydstrup, beregnede grænseværdier for terminalstøj fra Forsvarets aktivi-
teter på flyvestationen samt bestemmelser om egenkontrol.
Side 38 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
For at påse overholdelse af forudsætningerne bag de beregnede grænseværdier for flystøj
og terminalstøj, der vil blive fastsat i en bekendtgørelse, finder Forsvarsministeriet, at Miljø-
styrelsen bør gives kompetence til at varetage en sådan tilsynsopgave – og dermed overta-
ge ansvaret for opgaven fra Haderslev Kommune.
Det har været et konkret ønske fra Haderslev Kommune, at staten skulle løfte opgaven, og
dette ønske finder Forsvarsministeriet bør imødekommes. Dette skal også ses i lyset af, at
der er tale om forhold, der er vitale for Danmarks sikkerhed.
Forsvarsministeriet finder endvidere, at der i bekendtgørelsesform bør fastsættes nærmere
regler om Miljøstyrelsens tilsyn med overholdelsen af de regler om støj i forbindelse med
driftsprojektet, som fastsættes af forsvarsministeren. Det vurderes endvidere at være hen-
sigtsmæssigt, at der fastsættes regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af
Miljøstyrelsen i medfør af de udstedte regler om flystøj og terminalstøj.
Endelig vurderes der at være behov for at regulere klageadgangen for afgørelser vedrørende
anlægsprojektet truffet i medfør af de øvrige regler i miljøbeskyttelsesloven, der ikke fravi-
ges med dette lovforslag. Reguleringen af klageadgangen vil skulle sikre, at ibrugtagningen
af F-35-kapaciteten ikke forsinkes.
3.6.3. Den foreslåede ordning
3.6.3.1. Anlægsprojektet
Det foreslås, at anlægsprojektet, som omfatter udbygningen af Flyvestation Skrydstrup, ikke
omfattes af miljøbeskyttelseslovens krav om tilladelse efter § 19 eller krav om miljøgodken-
delse efter § 33.
Fravigelserne af miljøbeskyttelseslovens §§ 19 og 33 i forhold til oplægning af jord med
henblik på støjafskærmning foreslås endvidere også at finde anvendelse efter anlægsprojek-
tets afslutning.
Det foreslås, at beskyttelseshensynene bag miljøbeskyttelsesloven i relation til anlægspro-
jektet i stedet varetages af forsvarsministeren.
Anlægsprojektet vil ikke være omfattet af den gældende miljøgodkendelse for Flyvestation
Skrydstrup.
Endvidere foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til, når projektets særlige karakter
gør det påkrævet, at fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af
miljøbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet.
Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når
det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige
krav til projektet.
Der henvises til den foreslåede § 7 samt bemærkningerne hertil.
Side 39 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Endelig foreslås det at regulere klageadgangen for afgørelser vedrørende anlægsprojektet
truffet i medfør af de regler i miljøbeskyttelsesloven, der ikke fraviges med lovforslaget, så-
ledes at afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter miljøbeskyttelsesloven
samt regler udstedt i medfør heraf, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås dog, at forsvarsministeren kan påklage disse afgørelser til rette rekursinstans.
Afgørelserne vil desuden fortsat kunne indbringes for domstolene efter de almindelige regler
herom.
Der henvises til den foreslåede § 12 og bemærkningerne hertil.
3.6.3.2. Driftsprojektet
I forhold til driftsprojektet foreslås det, at flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på
flyvestationen ikke omfattes af kravene om miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens §
33.
Det foreslås i stedet, at forsvarsministeren varetager beskyttelseshensynene bag miljøbe-
skyttelsesloven i relation til flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen
i forbindelse med driftsprojektet.
Forsvarsministeren vil i den forbindelse skulle fastsætte nærmere regler om flystøj og termi-
nalstøj fra Flyvestation Skrydstrup. Reglerne – der vil blive fastsat i en bekendtgørelse – vil
omfatte fastsættelse af beregnede grænseværdier for flystøj og grænseværdier for terminal-
støj. Herudover vil der kunne fastsættes begrænsninger for lavfrekvent støj og infralyd samt
vibrationer. De pågældende grænseværdier og begrænsninger vil dog ikke omfatte flyvnin-
ger af særlig samfundsmæssig betydning i form af ambulanceflyvninger, flyvning for rigspo-
litichefen, eftersøgnings- og redningsmissioner, miljø- og overvågningsflyvning, flyvning i
forbindelse med suverænitetshævdelse, flyvning i forbindelse med humanitære indsatser,
flyvninger i forbindelse med internationale opgaver og flyvning i forbindelse med intensive
uddannelsesperioder med henblik på internationale opgaver (eksempelvis FN-opgaver). De
pågældende grænseværdier vil endvidere ikke omfatte støj fra skræmmeskud. Herudover vil
der kunne fastsættes regler om egenkontrol samt krav til, hvor ofte der skal gennemføres
fornyede støjberegninger for flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation
Skrydstrup.
Reglerne vil omfatte den fase, hvor F-16 udgør Danmarks kampflykapacitet, den efterføl-
gende fase, hvor F-16 og F-35 tilsammen udgør kampflykapaciteten, og den senere fase,
hvor F-35 alene udgør den samlede kampflykapacitet.
Fastsættelsen af de beregnede grænseværdier for flystøj og terminalstøj vil tage udgangs-
punkt i resultaterne af de gennemførte beregninger for flystøj og terminalstøj i driftsprojek-
tets forskellige faser, som følger af den til enhver tid gældende støjberegning samt den gen-
nemførte miljøkonsekvensvurdering. De støjberegninger, der er gældende ved lovforslagets
fremsættelse, er for flystøj ”731 Flyvestation Skrydstrup – Beregning af flystøjsbelastning”
af 3. april 2019 og for terminalstøj ”731 Flyvestation Skrydstrup – Beregning af terminal-
støjbelastning” af 28. juni 2019.
Det foreslås endvidere, at Miljøstyrelsen tillægges opgaven med at føre tilsyn med overhol-
delsen af de regler om flystøj og terminalstøj fra Flyvestation Skrydstrup, der vil blive fastsat
i bekendtgørelsen. Det foreslås i den forbindelse også, at forsvarsministeren bemyndiges til
Side 40 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
at fastsætte nærmere regler om Miljøstyrelsens udøvelse af tilsynet. Det foreslås endvidere,
at forsvarsministeren bemyndiges til efter forhandling med miljøministeren at fastsætte
nærmere regler om håndhævelse af de udstedte regler, herunder klageadgang for afgørelser
truffet i medfør af reglerne.
Der henvises til de foreslåede §§ 7 og 8 samt bemærkningerne hertil.
3.7. Ændringer i anlægsprojektet
3.7.1. Gældende ret
Der er ikke i lovgivningen fastsat generelle regler om rammerne for at foretage ændringer i
et anlægsprojekt, der reguleres i en anlægslov.
En ændring i anlægsprojektet vil dog skulle overholde de forpligtelser, der følger af interna-
tionale konventioner og den EU-retlige regulering, herunder de krav til habitat- og artsbe-
skyttelse, der følger af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, jf. afsnit 6 nedenfor.
3.7.2. Forsvarsministeriets overvejelser
I et stort og komplekst anlægsprojekt som udbygningen af Flyvestation Skrydstrup vil det
erfaringsmæssigt ikke kunne undgås, at der efter den foreslåede anlægslovs ikrafttræden
opstår behov for, at der foretages visse justeringer eller tilpasninger af den planlagte udbyg-
ning.
Det kan således i anlægsfasen blive nødvendigt at gennemføre ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet som følge af f.eks. tekniske komplikationer, ny viden, ændrede operative
behov eller andre forhold, som ikke var forudset ved projekteringen af anlægget.
Det kan dermed ikke udelukkes, at der i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet
må ske visse tilretninger af det anlægsprojekt, der er beskrevet i den foreslåede § 1, stk. 2,
nr. 1, og illustreret i det foreslåede bilag 1.
Det er efter Forsvarsministeriets opfattelse ikke hensigtsmæssigt, hvis efterfølgende æn-
dringer i et anlægsprojekt skal reguleres af andre regler end dem, der efter anlægsloven vil
gælde for den øvrige del af anlægsprojektet.
Der er endvidere et væsentligt hensyn til at sikre, at anlægsprojektet kan realiseres tidsnok
til, at F-35-kampflyene kan ibrugtages i overensstemmelse med tidsplanen.
Dette medfører efter Forsvarsministeriets opfattelse, at det også i relation til ændringer af
anlægsprojektet er nødvendigt at fravige dele af natur-, plan-, bygge-, og miljølovgivningen
m.v., således at de pågældende ændringer vil blive omfattet af de foreslåede fravigelser i
kapitel 2. Det vurderes endvidere nødvendigt, at kapitel 5 om fravigelse af klageadgang og-
så bør finde anvendelse i relation til projektændringer.
Sådanne ændringer af anlægsprojektet vil i forhold til de miljømæssige påvirkninger i visse
tilfælde kunne ligge uden for rammerne af de miljømæssige vurderinger, der ligger til grund
for dette lovforslag. Ved godkendelse af ændringer i projektet er det derfor væsentligt, at
Side 41 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
det sikres, at især de krav til habitat- og artsbeskyttelse, der følger af EU’s habitatdirektiv
og fuglebeskyttelsesdirektiv, overholdes.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der i anlægsloven skabes hjemmel til, at forsvarsministeren kan meddele
tilladelse til ændringer i anlægsprojektet.
Sådanne ændringer vil skulle have en sammenhæng med det foreslåede anlægsprojekt og
vil derfor ikke kunne have karakter af et helt nyt og selvstændigt anlægsprojekt. Ændringer
vil eksempelvis kunne omfatte ændringer af størrelsen eller placeringen af planlagte bygnin-
ger eller tilbygning af ekstra hangaretter inden for det angivne F-35-kompleks eller i umid-
delbar nærhed heraf.
Det foreslås desuden, at der i anlægsloven indsættes en bestemmelse om, at de af for-
svarsministeren tilladte projektændringer også kan gennemføres uden anvendelse af den i
kapitel 2 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i kapitel 5 nævnte love er afskå-
ret også for afgørelser, som vedrører projektændringer.
Der henvises til den foreslåede § 1, stk. 4 og 5, og bemærkningerne hertil.
For så vidt angår forholdet til habitat- og artsbeskyttelse henvises til beskrivelsen af den
ordning, der vil gælde ved ændringer i anlægsprojektet, i afsnit 6 nedenfor og det foreslåede
kapitel 3.
4. Lovforslagets indhold vedrørende tidligere indhentede tilladelser m.v.
4.1. Gældende ret
Forsvarsministeriet har allerede igangsat arbejdet med at byggemodne det område, hvor F-
35-komplekset skal anlægges. Som led i byggemodningen er der bl.a. opnået tilladelser ef-
ter planlovens § 35, jordforureningslovens § 8 og miljøbeskyttelseslovens § 19 til at foretage
opgravning og midlertidigt oplæg af jord på byggepladsen. Desuden er der i medfør af plan-
lovens § 35 opnået landzonetilladelse til etablering af midlertidige byggepladspavilloner. Der
er tale om tilladelser efter bestemmelser, der efter det foreslåede kapitel 2 ikke vil gælde for
anlægsprojektet.
I det følgende beskrives de regler for klageadgang og domstolsprøvelse, der gælder for de
ovenfor nævnte tilladelser, idet det dog bemærkes, at det frem til den foreslåede anlægslovs
vedtagelse kan blive nødvendigt at indhente andre tilladelser efter øvrige regler, der fraviges
i kapitel 2.
Afgørelser om landzonetilladelse efter planlovens § 35 kan påklages til Planklagenævnet, jf.
planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Derudover vil en afgørelse kunne indbringes for domstolene,
såfremt dette sker inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. lovens § 62, stk.
1. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af loven, ligesom kommunalbestyrelsen vil
skulle påse, at eventuelle vilkår fastsat i forbindelse med landzonetilladelsen efterkommes,
jf. lovens § 51, stk. 1 og 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 vedrørende planloven.
Side 42 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Tilladelser efter jordforureningslovens § 8 kan ikke påklages til anden administrativ myndig-
hed, jf. jordforureningslovens § 16. En afgørelse vil kunne indbringes for domstolene, så-
fremt dette sker inden 12 måneder efter afgørelsen er meddelt, jf. lovens § 87. Kommunal-
bestyrelsen fører tilsyn med overholdelsen af jordforureningsloven samt med, at vilkår fast-
sat i forbindelse med bl.a. tilladelser overholdes, jf. lovens § 65, stk. 1, nr. 1 og 3.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 vedrørende jordforureningsloven.
Tilladelser efter § 19 i miljøbeskyttelsesloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenæv-
net. Derudover vil en afgørelse kunne indbringes for domstolene, såfremt dette sker inden
seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. lovens § 101, stk. 1. Kommunalbestyrelsen
fører tilsyn med, at loven overholdes og at vilkår fastsat i forbindelse med godkendelser og
tilladelser overholdes, jf. lovens § 65, stk. 1 og 2. Tilsynsmyndighedens kompetencer er
fastsat i miljøbeskyttelseslovens kapitel 9.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 vedrørende miljøbeskyttelsesloven.
4.2. Forsvarsministeriets overvejelser
En række af de byggemodningsarbejder, som er iværksat forud for anlægsfasen, vil fortsæt-
te i selve anlægsfasen. Det drejer sig bl.a. om det midlertidige oplæg af jord, der først vil
blive fjernet i forbindelse med etableringen af de permanente jordvolde, ligesom bygge-
pladspavilloner etableres i byggemodningsfasen med henblik på at skulle benyttes i forbin-
delse med anlægsfasen. Det kan endvidere ikke udelukkes, at det kan blive nødvendigt at
indhente yderligere tilladelser frem til vedtagelsen af den foreslåede anlægslov.
Forsvarsministeriet har på den baggrund overvejet, om arbejderne fortsat skal reguleres af
de allerede indhentede tilladelser, eller om arbejderne bør omfattes af den foreslåede ord-
ning i lovforslagets kapitel 2 på linje med de øvrige anlægsaktiviteter. Den foreslåede ord-
ning i lovforslagets kapitel 2 indebærer bl.a., at der sker fravigelse af jordforureningslovens
§ 8, miljøbeskyttelseslovens § 19 og planlovens § 35 for arbejder, som udføres i relation til
anlægsprojektet. I stedet vil forsvarsministeren skulle varetage hensynene bag de respekti-
ve love.
Forsvarsministeriet finder, at ordningen i den foreslåede anlægslovs kapitel 2 også bør om-
fatte byggemodningsarbejder, der fortsat finder sted i anlægsfasen. Dette vil eksempelvis
betyde, at løbende aktiviteter med tilladelse efter jordforureningslovens § 8 og miljøbeskyt-
telseslovens § 19 ikke længere reguleres af tidligere udstedte tilladelser, men af den foreslå-
ede anlægslov. Det vil eksempelvis også betyde, at et opført anlæg med tilladelse efter plan-
lovens § 35 ikke længere hviler på den pågældende tilladelse, men på den foreslåede an-
lægslov. Dette vil sikre, at der ikke er to parallelle regelgrundlag for samme arbejde eller
anlæg. Det vil også entydigt placere ansvaret for anlægsprojektet hos forsvarsministeren,
ligesom det vil sikre, at der ikke opstår to forskellige tilsynsordninger alt efter, om arbejdet
er omfattet af en tilladelse efter den almindelige lovgivning eller af den foreslåede anlægs-
lov.
Side 43 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
4.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at tilladelser til byggemodningsarbejder med henblik på gennemførelse af an-
lægsprojektet, som inden lovens ikrafttræden er udstedt i medfør af de bestemmelser i an-
den lovgivning, som fraviges ved bestemmelserne i lovens kapitel 2, ikke finder anvendelse
på anlægsprojektet efter lovens ikrafttræden.
Byggemodningsarbejder, herunder eksempelvis midlertidigt oplæg af jord og de etablerede
byggepladspavilloner, der vil skulle videreføres efter den foreslåede anlægslovs ikrafttræden,
vil i stedet blive omfattet af lovforslagets regler, herunder bestemmelserne i det foreslåede
kapitel 2. Det vil således være forsvarsministeren, der efter de foreslåede § 3, stk. 3, § 4,
stk. 3, § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 4, vil skulle varetage hensynene bag bestemmel-
serne i henholdsvis naturbeskyttelsesloven, planloven, byggeloven, jordforureningsloven og
miljøbeskyttelsesloven.
Det kan dog ikke udelukkes, at afgørelserne om tilladelse efter naturbeskyttelsesloven, plan-
loven, byggeloven, jordforureningsloven eller miljøbeskyttelsesloven på tidspunktet for lo-
vens ikrafttræden er påklaget til anden administrativ myndighed eller indbragt for domstole-
ne. Det bemærkes i den forbindelse, at lovforslaget ikke har til hensigt at gribe ind i eventu-
elle verserende sager, herunder klagesager, og dermed kun har et fremadrettet sigte. Det vil
således være op til det relevante klagenævn eller domstolen at tage stilling til, om og i givet
fald i hvilket omfang sagerne kan og skal færdigbehandles.
Der henvises til den foreslåede § 15, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
5. Lovforslagets hovedindhold vedrørende kompensationsordning for støjgener
5.1. Gældende ret
Der findes ikke i dag særlige regler om kompensation for støjgener fra flyaktiviteter.
Spørgsmålet om erstatning, hvis en ejer råder over sin ejendom på en måde, som påfører
de omkringboende gener eller ulemper, f.eks. i form af støjgener, skal i stedet vurderes ef-
ter de almindelige naboretlige regler, som er udviklet gennem mange års rets- og taksati-
onspraksis. ”Naboer” omfatter i denne sammenhæng ikke kun de umiddelbare naboer, men
også ejere eller brugere af fjernereliggende ejendomme.
De naboretlige regler indebærer, at visse ulemper skal tåles af naboerne. Hvis mindstemålet
– den naboretlige tålegrænse – er overskredet, vil der være tale om en naboretlig krænkel-
se.
Det principielle udgangspunkt efter naboretten er, at gener, der overskrider den naboretlige
tålegrænse, skal bringes til ophør, og at den ansvarlige for generne skal erstatte de tab, som
generne har forårsaget. Udgangspunktet om, at overskridelser skal bringes til ophør, gælder
dog som hovedregel ikke i tilfælde, hvor den pågældende aktivitet hviler på tilladelse efter
lovgivningen, f.eks. en anlægslov.
Hvis naboen som følge af, at en aktivitet er tilladt ved en anlægslov, ikke kan forlange ge-
nerne bragt ned under den naboretlige tålegrænse, har naboen herefter alene krav på er-
Side 44 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
statning for et eventuelt tab forårsaget af de gener og ulemper, der overstiger den naboret-
lige tålegrænse.
Udgangspunktet for det naboretlige erstatningskrav i anledning af varige støjgener er værdi-
forringelsen af naboejendommen (den del af en tabt ejendomsværdi, som kan henføres til
generne over tålegrænsen). Af retspraksis fremgår, at den tilkendte erstatning derfor som
udgangspunkt vil ligge mærkbart under det skønnede værditab, som ulemperne som helhed
har medført.
Der findes ikke rets- eller taksationspraksis vedrørende den naboretlige tålegrænse for støj-
gener fra lufthavne eller flyvestationer, herunder fra militære flyvestationer og kampfly. Der
findes dog en omfattende praksis vedrørende andre kilder til støj, særligt vejanlæg. Det føl-
ger af denne praksis, at den naboretlige tålegrænse som udgangspunkt anses for overskre-
det, hvis støjgenerne overstiger, hvad der med rimelighed må påregnes som led i den sam-
fundsmæssige udvikling på området. Dette ”samfundsudviklingskriterium” som den alminde-
lige målestok for, om tålegrænsen er overskredet, ses i nyere retspraksis generelt anvendt i
sager vedrørende den naboretlige tålegrænse.
Hvad en nabo må tåle, beror ifølge denne praksis på en konkret rimelighedsvurdering af
ulempens karakter, væsentlighed og påregnelighed sammenholdt med ejendommens karak-
ter og beliggenhed, herunder nærhed til anlægget, og områdets karakter. Det er således de
fysiske forhold – ulemperne – sammenholdt med ejendommen, der har betydning ved vur-
deringen, og efter praksis lægges der afgørende vægt på, hvad der er sædvanligt – og må
påregnes – det pågældende sted.
For så vidt angår de skatteretlige forhold bemærkes det, at offentlig støtte efter gældende
ret som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, medmindre der er særskilt hjemmel til
skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Der er i gældende ret ikke fastsat regler om skattefri-
tagelse af kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup.
Hvorvidt beløb m.v. ydet efter den foreslåede kompensationsordning er skattepligtige eller
skattefri for modtageren, afhænger af en konkret vurdering. I de tilfælde, hvor der ikke er
erstatningspligt, vil beløb m.v. ydet efter den foreslåede kompensationsordning som ud-
gangspunkt være skattepligtige for modtageren. Det bemærkes, at Forsvarsministeriet vur-
derer, at der i forhold til støj fra F-35-kampflyene på Flyvestation Skrydstrup ikke er en ge-
nerel juridisk forpligtelse til at yde erstatning, jf. afsnit 5.2 nedenfor.
Beløb, der udbetales til institutioner, vil ligeledes som udgangspunkt være skattepligtige. I
forbindelse med opgørelsen af den skattepligtige indkomst vil institutionens udgifter til etab-
lering af støjisolering kunne fradrages eller afskrives efter skattelovgivningens almindelige
regler. Der kan dog være institutioner som skoler, hospitaler, daginstitutioner m.v., der ikke
vil være skattepligtige, da institutionen under visse omstændigheder er fritaget for beskat-
ning efter selskabsskattelovens § 3.
5.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med støjgener fra F-35-
kampflyene ikke generelt vil være tale om ulemper, der overstiger den naboretlige tåle-
grænse.
Side 45 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Ved denne vurdering har Forsvarsministeriet særligt lagt vægt på, at der ikke med overgan-
gen fra de nuværende F-16-kampfly til F-35-kampfly sker en forøgelse af aktivitetsniveauet
på Flyvestation Skrydstrup. Antallet af flyvetimer for F-35-kampfly vil således ikke blive ud-
videt i forhold til de nuværende F-16-kampfly. Tværtimod forventes det samlede antal flyve-
timer med kampfly på Flyvestation Skrydstrup at falde med ca. 25 pct., mens antallet af
operationer forventes at falde med ca. 20 pct.
Forsvarsministeriet har desuden særligt lagt vægt på, at det for naboer til en flyvestation må
kunne påregnes, at der som led i den samfundsmæssige udvikling sker overgang til en an-
den og nyere flytype, som kan have en anden støjprofil. Dette må efter Forsvarsministeriets
opfattelse særligt gælde på Forsvarets område, herunder i relation til kampfly, da materiel
skal være tidssvarende og egnet til at kunne forsvare Danmark. Der henvises også til, at
Flyvestation Skrydstrup blev en del af det danske flyvevåben i 1953, og at der også tidligere
har været udskiftninger af kampfly til nyere modeller med en anden støjprofil. Forsvarsmini-
steriet bemærker desuden, at af de kandidater til nye kampfly, som blev vurderet forud for
valget af F-35, forventes F-35-kampflyene samlet set at give den mindste flystøjsbelastning,
hvilket særligt skyldes, at pilotomskolingen ikke vil foregå i Danmark (modsat de øvrige
kandidater til nye kampfly).
Det kan dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil kunne nå frem til,
at der er boliger i området, hvor den naboretlige tålegrænse må anses for overskredet. For
disse boligers vedkommende er det Forsvarsministeriets vurdering, at naboen vil have krav
på erstatning for den del af ulemperne, som overstiger tålegrænsen. Derimod kan der ikke
stilles krav om indskrænkninger i driften, når denne overholder rammerne i anlægsloven og i
regler udstedt i medfør heraf.
Forsvarsministeriet lægger imidlertid vægt på, at der skal være gode rammer for et godt
naboskab omkring Flyvestation Skrydstrup i hele F-35-kampflyenes levetid. Da flystøjsbe-
regningerne har vist, at støjgenerne fra F-35-kampflyene bliver større i forhold til i dag, hvor
der flyves med F-16-kampfly, ønsker Forsvarsministeriet derfor at fastsætte en særlig kom-
pensationsordning for Flyvestation Skrydstrups naboer – uanset at det ikke vurderes, at der
er en generel juridisk forpligtelse hertil.
Det er endvidere Forsvarsministeriets vurdering, at der i videst muligt omfang bør sikres
skattefrihed i relation til den foreslåede kompensationsordning.
5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om kompensation for
støjgener, således at der etableres en ordning, der kompenserer Flyvestation Skrydstrups
naboer for det fulde støjbillede som følge af Forsvarets anvendelse af F-35-kampfly, herun-
der også flyvninger med afvisningsberedskabet.
Med kompensationsordningen vil ejere af boliger i den zone, hvor støjbelastningen vil være
størst, blive tilbudt opkøb af deres boliger med tilhørende grunde i henhold til en pris, der
fastsættes af ekspropriationskommissionen. Denne zone omfatter boliger med en beregnet
støjbelastning på 55 dB eller mere i gennemsnitstøj og 100 dB eller mere i maksimalstøj.
Side 46 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Ved tilbud om frivilligt opkøb af boliger på landbrugsejendomme foreslås tilbuddet at gælde
den samlede ejendom med tilhørende landbrugsjord, ligesom tilbuddet kan omfatte produk-
tionsdyr og -maskiner.
Ejeren vil i stedet for opkøb kunne vælge at få udbetalt et fast beløb eller at få dækket om-
kostninger til støjisolering af opholdsrum, jf. beskrivelsen heraf nedenfor.
Der henvises til den foreslåede § 11, stk. 2, og bemærkningerne hertil.
Det foreslås, at ekspropriationskommissionen, som nedsættes efter § 6, stk. 1, i lov om
fremgangsmåden
ved ekspropriation vedrørende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 20. november 2008 med senere ændringer, vurderer boli-
gen og fastsætter den pris, som ejeren tilbydes, hvis ejeren ønsker statslig overtagelse af
ejendommen.
Det foreslås endvidere, at ekspropriationskommissionen behandler sager om
overtagelse af boliger i zonen efter regler, der fastsættes i en bekendtgørelse.
Det foreslås, at prisfastsættelsen af boliger skal ske uafhængigt af indfasningen af F-35-
kampflyene, således at overtagelsesprisen vil udgøre den aktuelle pris i handel og vandel
under forudsætning af, at den nuværende anvendelse af F-16-kampflyene var blevet videre-
ført uforandret.
Det foreslås endvidere, at ekspropriationskommissionens tilbud vil kunne indbringes for en
taksationskommission med henblik på en uvildig prøvelse. Det vil være en taksationskom-
mission, som nedsættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk. 2, som prøver ekspro-
priationskommissionens tilbud. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at ekspropri-
ationskommissionens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksationskommission.
Det vil betyde, at ejeren af en ejendom alene skal forholde sig til taksationskommissionens
tilbud. Der vil dermed ikke være mulighed for at gå tilbage til ekspropriationskommissionens
oprindelige tilbud.
Det foreslås i den forbindelse, at såvel ekspropriationskommissionen som taksationskommis-
sionen skal være uafhængige instanser – på samme måde, som kommissionerne er det efter
ekspropriationsprocesloven. Det betyder, at hverken Forsvarsministeriet eller Forsvarsmini-
steriets Ejendomsstyrelse vil få indflydelse på, hvordan kommissionerne vurderer de enkelte
ejendomme, eller på, hvordan prisen fastsættes.
Der henvises til den foreslåede § 11, stk. 3, og bemærkningerne hertil.
Ejere af boliger i en større zone vil blive tilbudt udbetaling af et fast beløb eller dækning af
omkostninger til støjisolering efter ejerens valg. Denne zone foreslås at tage udgangspunkt i
et geografisk område, der har en støjbelastning på 55 dB eller mere i gennemsnitstøj og 80
dB eller mere i maksimalstøj, idet der dog vil blive taget højde for lokalsamfunds og bolig-
områders placering, således at lokalsamfund eller boligområder ikke opdeles uhensigtsmæs-
sigt i forhold til tilbuddet om kompensation.
For udlejede boliger, hvor ejeren ikke har folkeregisteradresse, vil der ikke kunne ske udbe-
taling af et fast beløb.
Institutioner inden for den større zone, vil også blive tilbudt dækning af omkostninger til
støjisolering for så vidt angår lokaler, der anvendes til længerevarende ophold.
Side 47 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Der henvises til den foreslåede § 11, stk. 1, og bemærkningerne hertil.
Endvidere foreslås det, at den del af kompensationsordningen, der omfatter udbetaling af et
fast beløb eller dækning af omkostninger til støjisolering, skattefritages, således at der ind-
sættes en bestemmelse i ligningsloven om, at kompensation i form af udbetaling af et fast
beløb eller dækning af omkostninger til støjisolering gøres skattefri for modtageren.
Skattepligtige institutioner vil dog efter forslaget ikke både kunne modtage et skattefrit til-
skud og samtidig kunne fradrage de udgifter ved indkomstopgørelsen, der finansieres af det
skattefri tilskud. Den del af institutionens udgifter, som svarer til tilskud m.v., der er skatte-
fri, kan således ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af
grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved
opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom, jf. ligningslo-
vens § 7 F, stk. 2.
For så vidt angår beskatning af avancen ved overtagelse af ejendomme bemærkes det, at
Forsvarsministeriet aktuelt er i dialog med Skatteministeriet med henblik på at sikre skatte-
fritagelse heraf. Det forventes, at en regulering heraf vil kunne indgå i det lovforslag, som
fremsættes for Folketinget.
Det bemærkes i den forbindelse, at udbetaling af kompensation til virksomheder er betinget
af, at støtten kan tildeles i overensstemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at
kompensationen vil udgøre statsstøtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompen-
sation tildeles efter reglerne om de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning (EU)
nr. 1407/2013, Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 eller Europa-Kommis-
sionens forordning (EU) nr. 1408/2013).
Der henvises til den foreslåede § 16 og bemærkningerne hertil.
Den foreslåede kompensationsordning vil i alt omfatte ca. 1.600 boliger. Der er tale om en
kompensationsordning, der vil blive unik for Flyvestation Skrydstrup, hvilket skal ses i lyset
af, at støjen fra kampfly generelt kan opleves som mere generende end andre støjkilder,
herunder støj fra civile fly.
Der vil efter den foreslåede kompensationsordning ikke blive fastsat bestemmelser, der af-
skærer naboer fra at kræve erstatning ved domstolene efter de almindelige naboretlige reg-
ler. Overtagelse af ejendomme, dækning af omkostninger til støjisolering af boliger eller ud-
betaling af fast beløb er dermed tilbud, som de naboer, der er omfattet af ordningen, kan
vælge at benytte sig af. Det betyder, at en nabo, uanset kompensationsordningens tilbud,
kan vælge i stedet at henholde sig til de almindelige naboretlige regler, herunder eventuelt
rejse krav ved domstolene om erstatning efter disse regler.
Det foreslås dog, at det i de regler, som udstedes i medfør af den foreslåede anlægslov, kan
fastsættes, at tilbud om kompensation efter kompensationsordningen ikke vil kunne anven-
des, hvis den enkelte ejer har anlagt en erstatningssag ved domstolene og på den baggrund
har fået tildelt en erstatning, idet ejerens tab i så fald er blevet godtgjort på erstatningsret-
ligt grundlag. Hvis den enkelte ejer har anlagt en erstatningssag ved domstolene, men der
endnu ikke er afsagt endelig dom eller indgået forlig, vil behandlingen af ejerens eventuelle
Side 48 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
ansøgning om kompensation efter kompensationsordningen blive stillet i bero, indtil endelig
dom er afsagt, eller forlig er indgået.
Tilbud om kompensation efter kompensationsordningen forudsættes at skulle være gælden-
de i 10 år fra anlægslovens ikrafttrædelse.
Det foreslås, at kompensation udbetalt efter kompensationsordningen ikke indgår ved vur-
deringen af, om en person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af
sådanne ydelser.
Der henvises til den foreslåede § 11, stk. 4, og bemærkningerne hertil.
6. Lovforslagets hovedindhold vedrørende habitat- og artsbeskyttelse
6.1. Gældende ret
6.1.1. Habitatvurdering
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter med senere ændringer (habitatdirektivet) samt Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændrin-
ger (fuglebeskyttelsesdirektivet) er i dansk ret implementeret ved en række love og be-
kendtgørelser på forskellige ministerområder. For en nærmere beskrivelse af disse EU-
direktiver henvises til afsnit 12 nedenfor.
Tre bekendtgørelser, der implementerer habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er
særligt relevante for den foreslåede anlægslov.
På Forsvarsministeriets område er direktiverne bl.a. gennemført ved bekendtgørelse nr.
1458 af 14. december 2010 om administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår forsvarets aktiviteter. Bekendtgørelsen fin-
der anvendelse ved udøvelse af Forsvarets aktiviteter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Be-
kendtgørelsen er imidlertid subsidiær, idet det fremgår af § 1, stk. 2, at bekendtgørelsen
ikke omfatter planer eller projekter, som i medfør af anden lovgivning er underlagt krav om
forudgående tilladelse og vurdering af aktiviteten.
På Erhvervsministeriets område er direktiverne bl.a. gennemført ved bekendtgørelse nr.
1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale
naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen).
Bekendtgørelsens § 4 fastsætter krav om habitatvurdering. Efter bekendtgørelsens § 5 er
sager om dispensation fra bestemmelser i en lokalplan m.v. og sager om landzonetilladelse
efter planlovens § 35 omfattet af pligten til forudgående habitatvurdering, jf. § 4.
På Miljø- og Fødevareministeriets område er direktiverne bl.a. gennemført ved bekendtgø-
relse nr. 1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale natur-
beskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).
Habitatbekendtgørelsen udpeger internationale naturbeskyttelsesområder, herunder bl.a.
fuglebeskyttelsesområder og habitatområder, og fastsætter regler for administration af om-
råderne, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1. Det følger af bekendtgørelsens § 1, stk. 2, at fug-
Side 49 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
lebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sammenhængende europæiske, øko-
logiske netværk, som betegnes Natura 2000. De danske Natura 2000-områder er således
udpeget i habitatbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 1, og bilag 1.
Det følger endvidere af habitatbekendtgørelsens § 1, stk. 3, at bekendtgørelsen fastsætter
bindende forskrifter til myndighederne om planlægning og administration, der berører inter-
nationale naturbeskyttelsesområder i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og 4, og
Ramsarkonventionens artikel 3, stk. 1.
Habitatbekendtgørelsen stiller krav om, at der skal gennemføres en habitatvurdering i over-
ensstemmelse med habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, jf. habitatbekendtgørelsens § 6, før
der kan træffes afgørelse efter en række bestemmelser oplistet i bekendtgørelsens § 7, her-
under bestemmelser i skovloven, naturbeskyttelsesloven, miljøbeskyttelsesloven og vandfor-
syningsloven.
Det fremgår af habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 6, at godkendelse af virksomheder
m.v. efter miljøbeskyttelseslovens § 33, stk. 1, er omfattet af bekendtgørelsens § 6. Det
fremgår endvidere af habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 6, nr. 2, at udstedelse af tilladelser
efter miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 1 og 2, er omfattet af bekendtgørelsens § 6.
I det følgende tages udgangspunkt i habitatbekendtgørelsens bestemmelser om habitatvur-
dering m.v., som bl.a. omfatter krav om habitatscreening og konsekvensvurdering. Det be-
mærkes, at der gælder lignende krav til habitatvurdering m.v. i Erhvervsministeriets planha-
bitatsbekendtgørelse og i Forsvarsministeriets bekendtgørelse om administration af interna-
tionale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår forsvarets
aktiviteter.
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, at der skal foretages en vurdering af, om
projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt (habitatscreening).
Hvis myndigheden vurderer, at projektet kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt,
skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura
2000-området under hensyn til bevaringsmålene for det pågældende område, jf. habitatbe-
kendtgørelsens § 6, stk. 2, 1. pkt. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationa-
le naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der som udgangspunkt ikke meddeles tilladelse,
dispensation eller godkendelse til det ansøgte, jf. bekendtgørelsens § 6, stk. 2, 2. pkt. Det
er ifølge bekendtgørelsens § 6, stk. 3, et krav, at vurderingen fremgår af afgørelsen.
Det følger af habitatbekendtgørelsens § 9, stk. 1, at myndigheden kan fravige bekendtgørel-
sens § 6, stk. 2, 2. pkt., når der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige sam-
fundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ
løsning. I Natura 2000-områder, der indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- og plan-
tearter, kan fravigelse kun ske, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menne-
skers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
eller, efter udtalelse fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væ-
sentlige samfundsinteresser, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 2.
Fravigelse efter habitatbekendtgørelsens § 9, stk. 1, forudsætter, at der træffes alle nød-
vendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at sammenhængen i Natura 2000 beva-
Side 50 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
res. Europa-Kommissionen skal underrettes om, hvilke kompensationsforanstaltninger, der
træffes, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 3.
Beslutninger om fravigelse efter habitatbekendtgørelsens § 9, stk. 1, træffes af den myndig-
hed, der er tillagt kompetence til at træffe afgørelse efter de almindelige regler i den lovgiv-
ning, der regulerer det pågældende område, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 4. Før der træffes
afgørelse, der kan indebære, at beskyttelsen fraviges, skal den pågældende myndighed ind-
hente en udtalelse fra miljø- og fødevareministeren, jf. bekendtgørelsens § 9, stk. 5.
Reglerne om klage over afgørelser efter habitatbekendtgørelsens § 9, stk. 1, følger af de
almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.
6.1.2. Forbud mod beskadigelse af dyre- og plantearter
Habitatbekendtgørelsen fastsætter også bindende forskrifter for at sikre, at forbuddet mod
beskadigelse eller ødelæggelse af dyrearter og plantearter i habitatdirektivets artikel 12 og
13 efterkommes, jf. bekendtgørelsens § 2.
Efter habitatbekendtgørelsens § 10, stk. 1, kan der bl.a. ikke gives tilladelse, dispensation,
eller godkendelse i medfør af de bestemmelser i anden lovgivning, der er oplistet i bekendt-
gørelsens § 7, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det
naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV,
litra a, eller hvis det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag
IV, litra b, i alle livsstadier (under ét kaldet ”bilag IV-arter”). De bilag IV-arter, der er natur-
ligt hjemmehørende i Danmark, fremgår af bilag 3 til naturbeskyttelsesloven og bilag 7 til
habitatbekendtgørelsen.
Myndigheden kan efter habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, fravige bekendtgørelsens § 10,
hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis fravigelsen ikke hindrer, at den
pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Fra-
vigelse kan kun ske, hvis det ansøgte har et af de formål, der er oplistet i bekendtgørelsens
§ 11, stk. 1, herunder at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre
bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og øko-
nomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.
Reglerne om klage over afgørelser efter habitatbekendtgørelsens § 11, stk. 1, følger af de
almindelige regler i den lovgivning, der regulerer det pågældende område.
Den samme beskyttelse af bilag IV-arter er implementeret i §§ 7 og 8 i planhabitatbekendt-
gørelsen og i §§ 5 og 6 i bekendtgørelse om administration af internationale naturbeskyttel-
sesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår forsvarets aktiviteter.
6.2. Forsvarsministeriets overvejelser
Når et anlægsprojekt vedtages endeligt – i form af en anlægslov – udgør Folketingets vedta-
gelse af anlægsloven tilladelsen til projektet i forhold til forpligtelserne i habitat- og fuglebe-
skyttelsesdirektiverne. De nødvendige vurderinger af projektets eventuelle påvirkninger af
beskyttet natur skal derfor gennemføres før lovens vedtagelse.
Side 51 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Uden den foreslåede anlægslov ville der skulle indhentes en miljøgodkendelse efter § 33 i
miljøbeskyttelsesloven i forhold til udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup. Anlægspro-
jektet og driftsprojektet ville således som udgangspunkt være omfattet af kravet om habi-
tatvurdering i habitatbekendtgørelsens § 6, jf. § 7, stk. 6, nr. 6. Der ville for så vidt angår
anlægsprojektet desuden skulle udarbejdes planforslag og indhentes landzonetilladelse efter
planloven, som ville være omfattet af kravet om habitatvurdering i §§ 3 og 4 i planhabitat-
bekendtgørelsen. Desuden er der i byggemodningsfasen bl.a. indhentet tilladelse efter miljø-
beskyttelseslovens § 19, hvilket har medført krav om habitatvurdering efter habitatbekendt-
gørelsens § 6, jf. § 7, stk. 6, nr. 2.
Habitatvurderingen skal omfatte det samlede projekt, det vil sige både byggemodningsfa-
sen, anlægsprojektet og driftsprojektet. Forsvarsministeriet har på den baggrund forud for
anlægsloven foretaget en habitatvurdering af det samlede projekt i medfør af bestemmel-
serne i habitatbekendtgørelsen og planhabitatbekendtgørelsen.
Den samlede konklusion på habitatvurderingen for bl.a. anlægsprojektet og driftsprojektet
fremgår af miljøkonsekvensvurderingen, som viser, at der ikke vil være en væsentlig påvirk-
ning af Natura 2000-områder.
I anlægsfasen vil der grundet afstanden mellem de nærmeste Natura 2000-områder og pro-
jektområdet, som er på mere end 5 km, ikke være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-
områderne.
I driftsfasen vil der som i dag være en støjpåvirkning af Natura 2000-områder, men det vur-
deres, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de
Natura 2000-områder, som ligger nærmest Flyvestation Skrydstrup, herunder fuglearterne
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F59. Der er således ikke grundlag for
at gennemføre en konsekvensvurdering.
Miljøkonsekvensvurderingen indeholder endvidere den samlede konklusion på vurderingen af
konsekvenser for bilag IV-arter for anlægsprojektet og driftsprojektet.
Der er ikke kendskab til yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter indenfor projektområdet,
og det konkluderes, at anlægsprojektet ikke vil medføre nogen påvirkning af bilag IV-arters
yngle- og rasteområder. Samtidig vurderes det, at anlægsarbejdet i øvrigt ikke vil påvirke
områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arter, hvis sådanne arter mod forventning
forekommer i området.
I driftsfasen vil der være en støjpåvirkning af f.eks. flagermus, der er sammenlignelig med
den støjpåvirkning, der sker i dag. På den baggrund vurderes det, at der ikke vil ske en æn-
dring i bilag IV-arternes mulighed for at anvende området sammenlignet med i dag, og der
vil dermed heller ikke fra driftsprojektet være en påvirkning af eventuelle yngle- og raste-
områder.
Habitatscreeningerne har fulgt den sædvanlige procedure for vurdering af projekters påvirk-
ning af Natura 2000-områder og visse arter, som fremgår af habitatbekendtgørelsen og
planhabitatbekendtgørelsen. Der er således i projektet taget højde for de forpligtelser, der
bl.a. følger af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.
Side 52 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
I et stort og komplekst anlægsprojekt som udbygningen af Flyvestation Skrydstrup vil det
som regel ikke kunne undgås, at der efter anlægslovens ikrafttræden kan opstå behov for,
at der foretages visse justeringer eller tilpasninger af den planlagte udbygning jf. afsnit 3.7
ovenfor. Der vurderes derfor, som anført i afsnit 3.7, at være behov for, at forsvarsministe-
ren bemyndiges til at godkende ændringer i anlægsprojektet. Ved godkendelse af sådanne
projektændringer er det væsentligt, at det sikres, at de krav til habitat- og artsbeskyttelse,
der følger af EU’s habitatdirektiv og fuglebeskyttelsesdirektiv, overholdes.
6.3. Den foreslåede ordning
For så vidt angår anlægsprojektet og driftsprojektet vurderes det, at der er foretaget de for-
nødne habitatvurderinger, jf. afsnit 6.2 ovenfor samt afsnit 11 nedenfor.
Det foreslås, at forsvarsministeren kan meddele tilladelse til ændringer i projektet, jf. den
foreslåede § 1, stk. 4, forudsat, at kravene til habitat- og artsbeskyttelse er efterlevet. Kra-
vene indebærer, at forsvarsministeren skal følge en række regler, der skal sikre, at der sker
de fornødne vurderinger og foretages de fornødne foranstaltninger for at sikre internationale
naturbeskyttelsesområder. De foreslåede regler er i overensstemmelse med habitatdirektivet
og fuglebeskyttelsesdirektivet og svarer til bestemmelserne i habitatbekendtgørelsen, plan-
habitatbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om administration af internationale naturbeskyt-
telsesområder samt beskyttelse af visse arter for så vidt angår forsvarets aktiviteter.
Konkret vil forsvarsministeren inden en godkendelse af en ændring af projektet efter den
foreslåede, § 1, stk. 4, skulle foretage en habitatscreening af, om ændringen selvstændigt
eller i sammenhæng med andre projekter vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsent-
ligt. Formålet med denne screening er at tage stilling til, om ændringen har en sådan karak-
ter, at en konsekvensvurdering er påkrævet.
Hvis det ikke kan udelukkes, at ændringen vil kunne påvirke et Natura 2000-område væ-
sentligt, vil forsvarsministeren skulle foretage en konsekvensvurdering. Konsekvensvurde-
ringen foretages med henblik på at vurdere, om ændringen vil skade Natura 2000-områdets
integritet. Vurderingen foretages ud fra de fastsatte bevaringsmålsætninger for området.
Forsvarsministeren vil som udgangspunkt alene kunne godkende ændringerne, hvis konse-
kvensvurderingen viser, at der er vished for, at ændringen ikke vil skade Natura 2000-
områdets integritet. I den forbindelse tages det i betragtning, om der til ændringen er knyt-
tet tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger til at sikre, at der ikke vil ske skade på Natu-
ra 2000-områdets integritet. Dette vil skulle fremgå af konsekvensvurderingen.
Kravet om, at en ændring ikke må skade Natura 2000-områdets integritet, kan dog undta-
gelsesvist fraviges. En sådan fravigelse kræver imidlertid, at ændringen er bydende nødven-
dig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, at der ikke kan findes en alternativ løsning,
og at der er truffet alle nødvendige kompenserende foranstaltninger for at sikre, at den glo-
bale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.
Der stilles desuden skærpede krav til, hvilke hensyn der kan godtgøre en fravigelse, hvis
ændringen berører en naturtype eller dyre- eller planteart, som er prioriteret, fordi naturty-
pen eller dyre- eller plantearten er særligt truet på europæisk plan.
Side 53 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
I forbindelse med tilladelse til en ændring af projektet vil forsvarsministeren også skulle sik-
re, at ændringen ikke vil kunne beskadige eller ødelægge yngle- og rastområder for dyrear-
ter, eller ødelægge plantearter i alle livsstadier, der kræver streng beskyttelse, og som der-
for er optaget i bilag IV til EU’s habitatdirektiv. Den strenge beskyttelsesordning kan dog
fraviges ud fra hensyn til bl.a. den offentlige sikkerhed, hvis der ikke findes tilfredsstillende
alternativer til projektændringen, og ændringen ikke hindrer, at de påvirkede arters beva-
ringsstatus opretholdes i deres naturlige udbredelsesområde.
Der henvises til det foreslåede kapitel 3 og bemærkningerne hertil samt afsnit 3.7 ovenfor
om ændringer i anlægsprojektet.
7. Forholdet til internationale konventioner
7.1. Forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention
Artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) indeholder et forbud mod
uberettigede indgreb fra offentlige myndigheder i retten til respekt for privatliv og familieliv.
Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) har i en række domme anerkendt, at
miljøforurening kan påvirke individets velbefindende og udgøre en hindring for nydelsen af
hjemmet på en sådan måde, at forureningen kan være omfattet af artikel 8. EMD har i den
forbindelse udtalt, at for at artikel 8 konkret skal finde anvendelse, skal miljøforureningen
have en direkte og skadelig påvirkning af personens hjem, familie eller privatliv, der skal
overstige et vist minimum, samt at dette mindsteniveau er relativt og afhænger af den en-
kelte sags konkrete omstændigheder, herunder genernes intensitet og varighed samt fysiske
og mentale følger.
Ved bedømmelsen af de faktiske forhold har EMD i praksis lagt vægt på den nationale lov-
givning, herunder nationale grænser for tilladelig forurening, miljøundersøgelser, individuelle
afgørelser om bl.a. tilladelse til at drive virksomhed eller om genhusning af personer, oplys-
ninger om de berørte personer samt relevante rapporter, undersøgelser og udtalelser fra
private organisationer.
EMD har fundet artikel 8 anvendelig på støjgener fra en nærliggende lufthavn, jf. bl.a. dom
af 13. december 2012 i sagen Flamenbaum m.fl. v. Frankrig.
Retten til respekt for privatliv og familieliv er ikke absolut, idet indgreb under visse betingel-
ser kan retfærdiggøres. Det følger således af artikel 8, stk. 2, at offentlige myndigheder kan
foretage indgreb i beskyttelsen, hvis indgrebet er foreskrevet ved lov, varetager et eller flere
legitime formål og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det eller de omhand-
lede formål. De legitime formål, som fremgår af stk. 2, er følgende: Den nationale sikker-
hed, den offentlige tryghed, landets økonomiske velfærd, forebyggelse af uro og forbrydelse,
beskyttelse af sundheden eller sædeligheden, og beskyttelse af andres rettigheder og frihe-
der. Opregningen af legitime formål i artikel 8, stk. 2, er udtømmende.
At indgrebet skal være nødvendigt i et demokratisk samfund, indebærer et krav om propor-
tionalitet. EMD har gentagne gange udtalt, at medlemsstaten i denne vurdering har en vis
skønsmargin, som varierer i forhold til, hvilken rettighed, der foretages indgreb i, rettighe-
dens betydning for personen samt indgrebets intensitet, karakteren af selve indgrebet og
karakteren af de anerkendelsesværdige formål, der søges varetaget med indgrebet.
Side 54 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Medlemsstaternes skønsmargin i sager om miljøforurening, herunder støj, må anses for at
være forholdsvis bred. EMD har i tidligere afgjorte sager om støj for eksempel udtalt, at det
ikke var EMD’s opgave at sætte sit eget skøn i stedet for de nationale myndigheders skøn
ved vurderingen af, hvad der var den mest hensigtsmæssige politik på et sådant vanskeligt
socialt og teknisk område, hvorfor medlemsstaten havde en vid skønsmargin.
Som eksempel fra EMD’s praksis kan nævnes dom af 21. februar 1990 i sagen Powell og
Rayner v. Storbrittanien, der omhandlede støjgener påført beboelsesområder i nærheden af
Heathrow Airport. Ca. 6.500 naboer til lufthavnen boede i områder, der var kategoriseret
som ”high noise annoyance for residents”, hvilket betød, at områderne ifølge planlægningen
var så belastet af støj, at de ikke måtte indgå i ny udvikling. EMD udtalte, at eksistensen af
store internationale lufthavne (også i tætbefolkede områder) og en øget anvendelse af jetfly
uden tvivl er blevet nødvendigt i forhold til en medlemsstats økonomiske velfærd, og at
Heathrow er af væsentlig betydning for international handel og kommunikation og for Stor-
britanniens økonomi. Videre udtalte EMD, at de ansvarlige myndigheder havde taget en
række forholdsregler for at kontrollere, begrænse og kompensere for støjgenerne. På trods
af, at der var tale om væsentlige støjgener, fandt EMD, at Storbritannien ikke havde over-
skredet sin skønsmargin efter artikel 8, hvorefter Storbritannien blev frifundet.
Fra EMD’s praksis kan endvidere nævnes dom af 10. juni 2014 i sagen Eckenbrecht og
Ruhmer v. Tyskland, der omhandlede en udvidelse af lufthavnen Leipzig/Halle, som medfør-
te væsentligt forøget natstøj. EMD fastslog i afgørelsen, at medlemsstaterne i relation til
lufthavnsstøj har en vis skønsmargin, men at EMD påser, om medlemsstaten har ramt en
fair balance. EMD udtalte, at der var tungtvejende samfundsmæssige interesser i lufthavns-
udvidelsen. Desuden udtalte domstolen, at et retvisende oplysningsgrundlag og inddragelse
af berørte naboer er af afgørende betydning for at sikre afvejningen af nabohensynet, hvil-
ket EMD fandt også var sket – blandt andet ved udformningen af en konkret kompensati-
onsordning. Kompensationsordningen i sagen omfattede kompensation for udendørs støj,
kompensation for udgifter til støjsikring samt i nogle tilfælde krav på overtagelse til mar-
kedspris. På den baggrund blev sagen afvist af EMD.
Kravene til beslutningsprocessen indebærer bl.a., at myndigheder skal foretage tilstrækkeli-
ge og grundige undersøgelser med henblik på at vurdere konsekvenserne af potentielt ska-
delige aktiviteter, at offentligheden skal inddrages og gøres bekendt med undersøgelserne,
og at de berørte skal have mulighed for at anfægte de trufne afgørelser.
En forudsætning for den brede skønsmargin er, at indholdet af de trufne beslutninger og
ikke mindst den herved anvendte beslutningsprocedure kan anses for i rimelig grad at have
iagttaget alle relevante hensyn til dem, der vil blive berørt af den pågældende aktivitet.
Driftsprojektet vil medføre støjgener for beboerne i Flyvestation Skrydstrups nærområde.
Beslutningsprocessen i forbindelse med projektet har imidlertid været tilrettelagt således, at
der er foretaget en omfattende miljøkonsekvensvurdering. Miljøkonsekvensvurderingen er
gennemført for at skabe et solidt grundlag for vurderingen af de miljømæssige konsekvenser
af bl.a. driftsprojektet. I den forbindelse har der været en tæt inddragelse af offentligheden
gennem dels høring over miljøkonsekvensvurderingen, dels høring over den foreslåede an-
lægslov. Her har de berørte borgere således haft mulighed for at forholde sig til projektets
konkrete udformning samt for at få projektets konsekvenser belyst. Miljøkonsekvensvurde-
Side 55 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
ringen er yderligere omtalt i afsnit 11. Der er endvidere taget en række forholdsregler for at
kontrollere, begrænse og kompensere for støjgenerne, jf. afsnit 3.6 og 5.
På den baggrund og under hensyn til den foreslåede kompensationsmodel, jf. afsnit 5, er det
Forsvarsministeriets vurdering, at driftsprojektets støjmæssige indvirkninger på omgivelser-
ne samlet set er i overensstemmelse med EMRK’s artikel 8.
Det følger endvidere af artikel 1, stk. 1, i EMRK’s tillægsprotokol 1, at enhver er berettiget til
uforstyrret at nyde sin ejendom. Ingen må berøves sin ejendom undtagen i samfundets inte-
resse og i overensstemmelse med de ved lov og folkerettens almindelige principper fastsatte
betingelser. Efter artikel 1, stk. 2, har staten dog ret til at håndhæve bl.a. sådanne love,
som den anser for nødvendige for at overvåge, at ejendomsretten udøves i overensstem-
melse med almenhedens interesser.
Bestemmelsen i tillægsprotokol 1, artikel 1, er subsidiær i forhold til EMRK’s artikel 8. EMD
foretager derfor kun en vurdering af en klage i relation til bestemmelsen, hvis den forinden
har fastslået, at artikel 8 ikke finder anvendelse.
I vurderingen af, om støjniveauet kan tillades efter tillægsprotokol 1, artikel 1, er medlems-
staterne – som efter artikel 8 – tillagt en forholdsvis bred skønsmæssig margin i forhold til,
hvilke ”indgreb” i ejendomsretten, som kan foretages.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke praksis, der statuerer, at støj vil kunne udgøre
en krænkelse af ejendomsretten efter tillægsprotokol 1, artikel 1.
7.2. Forholdet til Århuskonventionen
Konventionen af 25. juni 1998 om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutnings-
processer samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen)
fastlægger en række grundlæggende regler, der skal fremme borgernes inddragelse i miljø-
spørgsmål og forbedre håndhævelsen af miljølovgivningen.
Århuskonventionen er ratificeret af EU og gennemført ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2003/4/EF af 28. januar 2003 om offentlig adgang til miljøinformationer samt Euro-
pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig
deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområdet og
om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF og 96/61/EF.
Konventionen består af tre søjler: Ret til adgang til miljøoplysninger (artikel 4-5), ret til del-
tagelse i beslutningsprocesser (artikel 6-8) og adgang til klage og domstolsprøvelse (artikel
9).
Århuskonventionens artikel 4 indeholder regler om offentlighedens adgang til aktindsigt i
miljøoplysninger. Artikel 5 forpligter konventionsparterne til at indsamle oplysninger om mil-
jøet og til at videreformidle miljøoplysninger til offentligheden. Artikel 6 og 7 omhandler of-
fentlig deltagelse i afgørelser vedrørende konkrete aktiviteter og ved udarbejdelsen af poli-
tikker, planer og programmer vedrørende miljøet. Artikel 8 angår offentlig deltagelse ved
udarbejdelse af ministerielle bestemmelser og generelle regler som love og bekendtgørelser.
Side 56 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Artikel 6 indeholder bl.a. krav om, at offentligheden inddrages tidligt i processen, at tids-
rammerne for offentlighedsprocedurerne er rimelige, og at resultatet af den offentlige delta-
gelse tages i betragtning ved den endelige afgørelse. Efter artikel 6, stk. 1, kan konventi-
onsparterne beslutte fra sag til sag, at bestemmelserne i artiklen ikke skal anvendes på ak-
tiviteter, der tager sigte på nationalt forsvar, hvis det vurderes, at en sådan anvendelse vil
skade formålet, jf. artikel 6, stk. 1, litra c.
Artikel 8 indeholder krav om, at konventionsparterne bestræber sig på at fremme effektiv
offentlig deltagelse ved udarbejdelse af bl.a. love og bekendtgørelser, og at resultatet af den
offentlige deltagelse tages i betragtning i videst muligt omfang. Efter bestemmelsen bør der
således tages skridt til fastsættelse af tidsfrister, der er tilstrækkelige til at sikre offentlig
deltagelse samt offentliggørelse af udkast til regler. Derudover bør offentligheden gives mu-
lighed for at komme med kommentarer til udkastet.
Århuskonventionens artikel 9, stk. 2, stiller krav om, at det skal være muligt for den berørte
offentlighed, der har tilstrækkelig interesse, at klage eller gå til domstolene, hvis man vil
anfægte en afgørelse eller undladelse omfattet af Århuskonventionens bestemmelser. Hvad
der udgør en tilstrækkelig interesse, afhænger af national ret, men de nationale regler skal
være i overensstemmelse med målet om at give vid adgang til klage og domstolsprøvelse.
Herudover stiller artikel 9, stk. 3, krav om, at det skal være muligt for medlemmer af offent-
ligheden at klage eller gå til domstolene, hvis man mener, at private personer eller offentlige
myndigheder har overtrådt nationale regler vedrørende miljøet. Der kan i national ret fast-
sættes kriterier, som medlemmer af offentligheden skal opfylde for at have ret til at klage
eller gå til domstolene. De administrative klageorganer skal være oprettet ved lov og være
uafhængige eller upartiske.
Efter artikel 9, stk. 4, skal procedurerne for klage eller domstolsprøvelse stille tilstrækkelige
og effektive retsmidler til rådighed. Retsmidlerne skal desuden være rimelige og retfærdige,
betimelige og ikke uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen sætter således bl.a. grænser for,
hvor dyrt det må være for offentligheden at klage eller gå til domstolene.
Århuskonventionens krav om adgang til klage og domstolsprøvelse forhindrer ikke, at den
administrative klageadgang kan afskæres. Konventionens krav om adgang til prøvelse skal
dog herved sikres i forbindelse med adgang til domstolsprøvelse.
Anlægsprojektet og driftsprojektet vedrører aktiviteter, der tager sigte på nationalt forsvar.
Beslutningsprocessen i forbindelse med udmøntningen af projekterne har imidlertid været
tilrettelagt således, at der er foretaget en omfattende miljøkonsekvensvurdering. Miljøkon-
sekvensvurderingen er gennemført for at skabe et solidt grundlag for vurderingen af de mil-
jømæssige konsekvenser af F-35-projektet. I den forbindelse har der været en tæt inddra-
gelse af offentligheden gennem dels høring over miljøkonsekvensvurderingen, dels høring
over dette lovforslag. Her har de berørte borgere således haft mulighed for at påvirke pro-
jektets konkrete udformning samt for at få projektets konsekvenser belyst. Miljøkonse-
kvensvurderingen er yderligere omtalt i afsnit 11. Der er endvidere taget en række forholds-
regler for at kontrollere, begrænse og kompensere for støjgenerne, jf. afsnit 3.6 og 5. End-
videre foreslås der fastsat særlige regler til sikring af, at omkostningerne ved retssager ikke
er uoverkommeligt høje for de berørte parter, jf. den foreslåede § 13, stk. 2.
Side 57 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0058.png
På den baggrund er det Forsvarsministeriets vurdering, at F-35-projektet er i overensstem-
melse med Århuskonventionen.
8. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
8.1. Anlægsprojektets økonomiske konsekvenser for det offentlige
Det følger af den politiske aftale af 9. juni 2016 mellem den daværende regering (Venstre)
og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale Venstre om anskaffelsen
af nye kampfly (med senere indtræden af Det Konservative Folkeparti i november 2016), at
Forsvarsministeriet kan anvende 20 mia. kr. (2015-pl) til anskaffelsen af 27 F-35-kampfly.
Endvidere følger det af aftalen, at de danske kampfly fortsat skal operere fra Flyvestation
Skrydstrup, der skal ombygges og klargøres.
Dette lovforslag indebærer, at forsvarsministeren får bevillingsmæssig hjemmel til at afholde
udgifter til anlægsprojektet. Anlægsprojektet forventes at andrage 1,0 mia. kr. Udgifterne til
anlægsprojektet afholdes inden for den samlede økonomiske ramme til kampflyanskaffelsen
på 20 mia. kr. (2015-pl).
Totaludgiften til anlægsprojektet på 1,0 mia. kr. påregnes afviklet med følgende afløb:
Udgift på § 12.14.03. Bygge- og anlægsar-
bejder.
Fordelt på finansår (mio. kr., 2020-pl)
Finansåret 2020
Finansåret 2021
Finansåret 2022
Finansåret 2023
I alt
90,0
360,0
335,0
215,0
1.000,0
Totaludgiften indeholder en reserve til uforudsete udgifter på 70,0 mio. kr. Der er i totalud-
giften ikke indeholdt en projektreserve, da projektet finansieres inden for den samlede
ramme til kampflyanskaffelsen på 20 mia. kr. (2015-pl). Eventuelle merudgifter vil blive af-
holdt inden for Forsvarsministeriets eksisterende, økonomiske rammer på finansloven og
inden for den samlede økonomiske ramme til kampflyanskaffelsen. Der vil kunne forekomme
afvigelser i det anførte betalingsafløb afhængig af kontraktindgåelse mv.
Ændringer af anlægsprojektets totaludgift vil blive forelagt Finansudvalget, såfremt forøgel-
sen af totaludgiften udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift.
Økonomien for anlægsprojektet skal ses i forlængelse af, at Finansudvalget ved kommercielt
fortroligt aktstykke J af 6. december 2018 (nuværende aktstykke 28 af 6. november 2019)
tiltrådte, at Forsvarsministeriet kan anvende op til 153,5 mio. kr. (2018-pl) i perioden 2018-
2020 til byggemodning og forberedelse af byggeriet på Flyvestation Skrydstrup. Udgifterne
hertil forventes nu at andrage 127,5 mio. kr.
Anlægsprojektet samt byggemodning og forberedelse af byggeriet forventes således samlet
at andrage ca. 1,1 mia. kr.
Side 58 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Indfasningen af F-35-kampflyene stiller høje krav til faciliteterne og sikkerheden i det kom-
mende F-35-kompleks på Flyvestation Skrydstrup, hvorfra de nye F-35 kampfly skal opere-
re. Dette medfører, at projektet har en højere kompleksitetsgrad end Forsvarsministeriets
typiske bygge- og anlægsprojekter og derfor også en øget risikoeksponering. Der anvendes i
videst mulig udstrækning kendte og afprøvede byggemetoder, og der er etableret en robust
bygherreorganisation for at minimere usikkerheder og risici, hvor det er muligt.
Forsvarsministeriet vurderer, at risikoen i anlægsprojektet svarer til ca. 100 mio. kr. Risiko-
en håndteres inden for den samlede økonomiske ramme til kampflyanskaffelsen på 20 mia.
kr. (2015-pl).
8.2. Driftsprojektets økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at forsvarsministeren får bevillingsmæssig hjemmel til at afholde
udgifter til kompensation for støjgener efter regler udstedt i medfør af de foreslåede § 11,
stk. 1 og 2. Udgifter til støjisolering og udbetaling af et fast beløb vil skulle afholdes af den
på finansloven opførte bevilling på § 12.14.02. Etablissementsdrift og bygningsvedligehol-
delse. Udgifter til opkøb af ejendomme vil skulle afholdes af den opførte bevilling på §
12.14.03. Bygge- og anlægsarbejder.
Såfremt Forsvarsministeriet oppebærer indtægter fra salg af ejendomme, som opkøbes efter
regler fastsat i medfør af den foreslåede anlægslovs § 11, stk. 2, kan indtægterne herfra
medgå til at dække afholdte eller kommende udgifter i henhold til forsvarsministerens be-
myndigelser til at yde kompensationer i form af til støjisolering, udbetaling af et fast beløb
eller opkøb af ejendomme. Indtægter og udgifter optages på § 12.14.04. Provenu ved af-
hændelse af ejendomme.
Det skønnes, at nettoudgiften til støjkompensation, inkl. administration af ordningen, vil ud-
gøre i størrelsesordenen 250 mio. kr., som afholdes over den 10-årige periode, hvor tilbud-
det om kompensation foreslås at gælde. Udgifterne afholdes inden for den økonomiske
ramme til kampflyanskaffelsen på 20 mia. kr. (2015-pl).
Endelig vil lovforslaget indebære, at opgaven med at føre tilsyn med flystøj og terminalstøj
fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup overdrages fra Haderslev Kommune til
Miljøstyrelsen. Det anslås, at udgifterne til opgaven for Miljøstyrelsen andrager samlet 1,8
mio. kr. årligt, når opgaven er fuldt overdraget.
8.3. Anlægsprojektets og driftsprojektets implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget indebærer, at der sker fravigelser af regler i den almindelige plan-, bygge-, na-
tur- og miljølovgivning m.v. Lovforslaget indebærer imidlertid også, at Forsvarsministeriet
eller en myndighed under Forsvarsministeriet, der bemyndiges hertil, skal varetage hensy-
nene i plan-, bygge-, natur- og miljølovgivning m.v., hvilket vurderes at medføre øgede ad-
ministrative omkostninger for Forsvarsministeriet.
Lovforslaget vil endvidere medføre, at Forsvarsministeriet eller en myndighed under For-
svarsministeriet, der bemyndiges hertil, vil skulle administrere den foreslåede kompensati-
onsordning for støjbelastede borgere i området. Lovforslaget vil endvidere indebære, at ek-
spropriationskommissionen vil skulle prisfastsætte boliger, der ønskes overtaget, i den zone,
hvor støjbelastningen vil være størst. Det foreslås desuden, at ekspropriationskommissio-
Side 59 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
nens tilbud skal kunne indbringes for en taksationskommission. Den foreslåede kompensati-
onsordning vurderes derfor at indebære øgede administrative omkostninger for de oven-
nævnte myndigheder.
Udgifter forbundet med disse implementeringskonsekvenser forventes afholdt inden for For-
svarsministeriets økonomiske rammer på finansloven.
Endelig vil lovforslaget indebære, at opgaven med at føre tilsyn med flystøj og terminalstøj
fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup overdrages fra Haderslev Kommune til
Miljøstyrelsen, hvilket vil indebære mindskede administrative omkostninger for kommunen
og øgede administrative omkostninger for Miljøstyrelsen.
Det vurderes, at de øgede administrative omkostninger for Miljøstyrelsen vil kunne rummes
indenfor den bevillingsoverførsel fra Forsvarsministeriet, som er beskrevet i afsnit 8.2 oven-
for.
Under fornøden hensyntagen til områdets betydelige kompleksitet og de krav, der følger af
EU-regulering, vurderes lovforslaget at følge de syv principper for digitaliseringsklar lovgiv-
ning.
9. Økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet
m.v.
Lovforslaget har ikke væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervsli-
vet m.v.
Kompensationsordningen, som foreslås fastsat ved bekendtgørelse efter lovforslagets kapitel
4, kan dog medføre øget økonomisk aktivitet i lokalområdet.
Kompensationsordningen vurderes ikke at påvirke virksomheders muligheder for at teste,
udvikle og anvende nye digitale teknologier og forretningsmodeller, og reguleringen udmøn-
tes ikke i en erhvervsrettet digital løsning. Forsvarsministeriet vurderer på den baggrund, at
principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante for de samlede konsekven-
ser, lovforslaget kan medføre.
10. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget indebærer, at klageadgangen afskæres for afgørelser, som træffes af kommu-
nalbestyrelsen, regionsrådet eller en statslig myndighed vedrørende anlægsprojektet efter
lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om jordforurening, lov om vandforsyning m.v., lov
om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love. Lovforslaget vurderes på den
baggrund at kunne have negative administrative konsekvenser for de borgere, som efter de
pågældende regler ville være klageberettiget, men som med lovforslaget får afskåret klage-
adgangen.
Lovforslaget indebærer endvidere, at søgsmål om prøvelse af afgørelser eller beslutninger
efter den foreslåede anlægslov eller regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være an-
lagt inden seks måneder efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt adressaten eller
offentliggjort. Denne tidsmæssige begrænsning af muligheden for at anlægge sag ved retten
vurderes at kunne indebære negative konsekvenser for borgerne. Med lovforslaget vil retten
Side 60 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
skulle påse, at omkostningerne ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet ikke er uover-
kommeligt høje for de berørte parter. Dette vurderes at kunne indebære positive konse-
kvenser for borgerne
Lovforslaget indeholder derudover en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
kompensation for støjgener fra Flyvestation Skrydstrup. Lovforslaget vurderes i den hen-
seende at have positive konsekvenser for borgere i området omkring Flyvestation Skryds-
trup, som omfattes af kompensationsordningen.
Der henvises til de foreslåede §§ 11-13 og bemærkningerne hertil samt afsnit 5 ovenfor.
11. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslagets miljømæssige konsekvenser beskrives nedenfor i to dele, henholdsvis afsnit
11.1 vedrørende konsekvenser af anlægsprojektet og afsnit 11.2 om konsekvenser af drifts-
projektet.
F-35-projektet tjener alene et nationalt forsvarsformål, og projektet er derfor undtaget fra
kravet om miljøvurdering efter § 3 i miljøvurderingsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af
25. oktober 2018. Lovens § 3 implementerer artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv af 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og program-
mers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet, også kaldet SMV-direktivet).
Det er desuden besluttet at undtage det samlede projekt fra miljøvurderingslovens § 4, stk.
1, da det vurderes, at en anvendelse af miljøvurderingslovens regler på projektet vil skade
det nationale forsvarsformål. Lovens § 4, stk. 1, implementerer artikel 1, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet).
Forsvarsministeriet har imidlertid valgt at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering for pro-
jektet for at belyse de miljømæssige konsekvenser af henholdsvis anlægsprojektet og drifts-
projektet. Miljøkonsekvensvurderingen belyser således, hvilke miljømæssige konsekvenser
projektet medfører og redegør endvidere for, om det er muligt at afværge, mindske eller
undgå alle eller nogle af miljøkonsekvenserne.
Til udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen har Forsvarsministeriet identificeret de geo-
grafiske nærmeste Natura 2000-områder til projektområdet. Disse Natura 2000-områder er
Mandbjerg Skov (N106) og Pamhule Skov og Stevning Dam (N92).
For hvert Natura 2000-område er der givet en liste med naturtyper, arter og fugle, det så-
kaldte udpegningsgrundlag, som det enkelte område er udpeget for at beskytte.
Det første nærliggende Natura 2000-område, Mandbjerg Skov (N106), består af habitatom-
råde H201, der kun har habitatnaturtyper, men ingen habitatarter, på udpegningsgrundla-
get.
Det andet nærliggende Natura 2000-område er Pamhule Skov og Stevning Dam (N92), der
består af habitatområde H81 og fuglebeskyttelsesområde F59. Udpegningsgrundlaget for
habitatområdet omfatter naturtyperne næringsrig sø, vandløb, surt overdrev, kildevæld,
Side 61 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
rigkær, bøg på mor, bøg på mor med kristtorn, bøg på muld, egeblandskov, elle- og aske-
skov samt arterne sumpvindelsnegl og stor vandsalamander. Udpegningsgrundlag for fugle-
beskyttelsesområde F59 består af tre ynglefugle: Hvepsevåge, rød glente og isfugl.
I væsentlighedsvurderingen vurderes det, at udskiftning af F-16-kampfly med F-35-kampfly
ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områdernes udpegningsgrundlag.
Forsvarsministeriet har endvidere til brug for miljøkonsekvensvurderingen foretaget en vur-
dering af, hvorvidt der i projektområdet forefindes arter, som er opført på habitatdirektivets
bilag IV, der som følge af projektet vil kunne få beskadiget eller ødelagt sine yngle- eller
rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for bilag IV-dyrearter, ligesom der er fore-
taget en vurdering af, hvorvidt der forefindes plantearter, som er optaget i habitatdirektivets
bilag IV, der kan blive ødelagt af projektet.
I det omfang der forefindes egnede habitater, har Forsvarsministeriet identificeret og vurde-
ret, at der nær projektområdet potentielt kan forekomme følgende: Stor vandsalamander,
løgfrø, løvfrø, spidssnudet frø, markfirben, odder og birkemus samt vand-, brun-, syd-,
trold-, pipistrel- og dværgflagermus. Der er imidlertid ikke vandområder eller gamle træer
indenfor byggefeltet, hvorfor det er vurderet, at der ikke er egnede leve- eller rastesteder
for følgende: Flagermus, frøer, odder og stor vandsalamander. Hvad angår markfirben kan
det ikke udelukkes, at der findes egnede leve- eller rastesteder, men det bemærkes, at der
ved artsovervågningen i perioden 2004-2011 ikke blev registreret markfirben i kvadratet (10
km x 10 km) ved Flyvestation Skrydstrup eller de omkringliggende kvadrater.
Forsvarsministeriet har til identificering af arter anvendt databaserne ”Naturbasen” og ”Na-
turdata”. ”Naturbasen” er Danmarks Nationale Artsportal, der drives af Naturhistorisk Muse-
um Aarhus, hvor borgere kan registrere fundne arter, og ”Naturdata” er Danmarks Miljøpor-
tal, som drives af Miljøstyrelsen og indeholder naturregistreringer fra offentlige myndighe-
der. Disse databaser indeholder ikke registreringer af bilag IV-arter indenfor projektområdet
eller i umiddelbar nærhed heraf. Forsvarsministeriet har dog identificeret, at der på flyvesta-
tionens område er set flagermus.
11.1. Miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet
I forbindelse med udbygningen af Flyvestation Skrydstrup til modtagelsen af de nye F-35-
kampfly skal der etableres faciliteter og opføres nye hangaretter. De nye faciliteter forventes
at blive opført i den sydvestlige del af Flyvestationens område i perioden 2020-2023.
Nedenfor beskrives de væsentligste miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet. For en
mere uddybende behandling af de miljømæssige konsekvenser af anlægsprojektet henvises
til miljøkonsekvensvurderingen for ændring af Flyvestation Skrydstrup.
Den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, som indeholder en habitatscreening, har vist,
at der i forbindelse med anlægsprojektet – grundet afstanden mellem nærmeste Natura
2000-områder og projektområdet, som er på mere end 5 km – ikke vil være en væsentlig
påvirkning af Natura 2000-områderne.
Miljøkonsekvensvurderingen indeholder endvidere den samlede konklusion på vurderingen af
konsekvenser for bilag IV-arter for anlægsprojektet og driftsprojektet.
Side 62 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Der er ikke kendskab til yngle- eller rasteområder for bilag IV-arter indenfor projektområdet,
og det konkluderes, at anlægsprojektet ikke vil medføre nogen påvirkning af bilag IV-arters
yngle- og rasteområder. Samtidig vurderes det, at anlægsarbejdet i øvrigt ikke vil påvirke
områdets økologiske funktionalitet for bilag IV-arter, hvis sådanne arter mod forventning
forekommer i området.
11.1.1. Landskab
Det nye F-35-kompleks vil potentielt være synligt fra randbebyggelsen i den vestlige del af
Skrydstrup og kan medføre en ændring af udsigten over det åbne landskab.
Det forhold, at nærmeste bebyggelse er placeret i en relativ stor afstand fra projektområdet,
sammenholdt med, at det nye anlæg placeres i sammenhæng med eksisterende anlæg, be-
tyder, at realiseringen af anlægsprojektet kun vil medføre en moderat påvirkning af land-
skabet.
11.1.2. Befolkning og menneskers sundhed
Miljøpåvirkninger i forhold til befolkning og menneskers sundhed er forbundet med støj, vej-
trafik og rekreative forhold.
I anlægsfasen forventes en daglig trafik på 400-800 køretøjer. I højbelastningsperioder vil
der være kørsel til og fra byggepladsen med tunge transporter med op til 1.000 køretøjer
om dagen. Det antages, at hoveddelen af trafikken vil komme fra syd, hvor trafikken er me-
get begrænset, og i anlægsperioden kan trafikken i perioder kortvarigt blive fordoblet.
Trafikken vurderes ikke at give problemer i forhold til sikkerhed og fremkommelighed, men
støjen fra anlægstrafikken kan påvirke de nærmeste boliger.
11.1.3. Flora og fauna
Anlægsprojektet vurderes generelt ikke at påvirke tilstanden af Natura 2000-områder, bilag
IV-arter, beskyttede naturtyper og ammoniakfølsom skov.
Under anlægsfasen kan der opstå mindre vandhuller på anlægsområdet på grund af grav-
ning. Kolonisering af disse vandhuller med padder kan ikke udelukkes. Det vil derfor blive
undersøgt, om der er forekomst af beskyttede padder i de nærliggende søer inden for 1 km.
Padder kommer typisk frem omkring marts-april og går i hi omkring september-oktober. Der
er i princippet risiko for, at de kan indvandre til midlertidige vandhuller, der kan opstå i for-
bindelse med anlægsarbejdet. Det vil kræve en besigtigelse af de omkringliggende leveste-
der at afklare, hvor stor risikoen er. Dette kan udføres om foråret. Hvis der registreres pad-
der, skal der indføres en procedure på byggepladsen om, at der i perioden marts-september
skal udføres tilsyn med midlertidige vandhuller, og i tilfælde af padder vil disse blive flyttet
til eksisterende vandhuller. I det omfang padderne er omfattet af bilag IV til EU’s habitatdi-
rektiv vil flytningen kræve en dispensation fra Miljøstyrelsen i medfør af § 12 i bekendtgørel-
se nr. 1466 af 6. december 2018 om fredning af visse dyre og plantearter og pleje af tilska-
dekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen). Europa-Kommissionen skal også underret-
tes om dispensationen. Ved pauser i byggeriet vil der blive opsat paddehegn. Det vil gene-
relt blive søgt undgået, at der opstår vandhuller i byggeområdet.
Side 63 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
11.1.4. Jordbund og forurenet jord
I forbindelse med anlæggelse af de nye hangaretter, veje og støjvolde, vil der være behov
for håndtering af store mængder jord. Eventuel overskudsjord vil, så vidt muligt, blive søgt
anvendt internt på området. Der skal endvidere benyttes større mængder jord til etablering
af støjvoldene, og det kan derfor blive nødvendigt at køre rent jord ind til området udefra.
Overskudsjord fra byggeprojektet vil blive anvendt til støjafskærmning. Overskudsjorden
hidrører fra arealer, der er delvist kortlagt på vidensniveau 1, jf. afsnit 3.4.2 ovenfor. Det vil
alene være ren og lettere forurenet jord fra afgravning i området, der vil blive genanvendt.
De lettere forurenede materialer vil blive indbygget og afdækket med miljønet samt mini-
mum 0,5 m rene materialer. Jord, der er forurenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium,
vil derimod ikke blive genanvendt, men bortkørt til godkendt modtageanlæg.
Der er i 2018 udarbejdet omfattende undersøgelser af jord- og grundvandsforurening i den
sydvestlige del af flyvestationen, hvor F-35-komplekset etableres. Undersøgelserne indgår i
miljøkonsekvensvurderingen som klassificeret bilag, og der pågår pt. supplerende forure-
ningsundersøgelser. Resultaterne af undersøgelserne anvendes i den jordhåndteringsplan og
risikovurdering, der vil blive udarbejdet forud for etablering af støjvolden.
11.1.5. Vand
I anlægsprojektet vil der potentielt være risiko for spild af olieprodukter og andre kemiske
stoffer, enten i forbindelse med spild fra oplag eller ved uheld med køretøjer og arbejdsma-
gasiner på byggepladsen.
Med henblik på at undgå forurening af overfladevand og grundvand ved uheld udarbejdes en
miljøplan for anlægsarbejdet med beskrivelse af forholdsregler i forbindelse med uheld,
f.eks. udslip af olie fra en væltet arbejdsmaskine. Der vil derudover skulle afledes spildevand
fra skurby under anlægsfasen. Spildevandet forventes afledt til renseanlæg, evt. via samle-
tank.
Der er i 2018 udarbejdet omfattende undersøgelser af jord- og grundvandsforurening i den
sydvestlige del af Flyvestation Skrydstrup, hvor F-35-komplekset etableres. Der pågår pt.
supplerende forureningsundersøgelser. Resultaterne af undersøgelserne anvendes i den
jordhåndteringsplan og risikovurdering, der vil blive udarbejdet forud for etablering af støjaf-
skærmning. I forbindelse med anlægsprojektet vil overskudsjord fra byggeprojektet blive
anvendt til støjafskærmning. Overskudsjorden hidrører fra arealer, der delvist er kortlagt på
vidensniveau 1, jf. afsnit 3.4.2 ovenfor. Det vil alene være ren og lettere forurenet jord fra
afgravning i området, der vil blive genanvendt. De lettere forurenede materialer vil blive
indbygget og afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene materialer. Jord, der er for-
urenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke blive genanvendt, men
bortkørt til godkendt modtageanlæg. Der vurderes ikke med støjafskærmningen at ske en
forværret miljøpåvirkning af grundvandet.
Side 64 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
11.1.6. Luft og klima
I anlægsprojektet kan der forekomme lokale påvirkninger som følge af støv fra byggearbej-
det, transport og oplagring af materiale m.v.
Generelt vil støv, der spredes i omgivelserne, lægge sig på overflader inden for en radius på
500 m fra kilden. Det er meget sjældent, at der opleves støvgener uden for en radius på 1
km. Det kan dog ikke udelukkes, at der særligt ved en enkelt bolig på grund af den kortere
afstand i perioder kan forekomme støvgener fra transport og anlægsarbejde. Støvgener vil
blive reduceret ved foranstaltninger såsom vanding, køreplader og afvask af maskiner.
Der vil derudover forekomme emissioner fra kørende materiel.
11.1.7. Kulturarv og arkæologi
Projektområdet for anlægsprojektet rummer ikke arealer af kulturhistorisk værdi eller ar-
kæologisk interesse, fredninger, kendte fortidsminder eller beskyttede sten- og jorddiger.
Der er to ikke-fredede fortidsminder indenfor byggefeltet. Fortidsminder indenfor projektom-
rådet er blevet katalogiseret ved arkæologisk undersøgelse, og arealet er frigivet til anlægs-
arbejder.
Det vurderes, at det planlagte projekt ikke vil have væsentlig negativ påvirkning på kulturhi-
storiske interesser eller medføre tilstandsændringer på fredede fortidsminder.
11.2. Miljømæssige konsekvenser af driftsprojektet
Driftsprojektet omfatter flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation
Skrydstrup. Miljøkonsekvensvurderingen har imidlertid omfattet den samlede drift af flyve-
stationen inklusive civile aktiviteter. Den følgende beskrivelse omfatter, jf. afgrænsningen af
driftsprojektet, alene de miljømæssige konsekvenser af flystøj og terminalstøj, men beskri-
velsen – og miljøkonsekvensvurderingen – omfatter både støj fra Forsvarets aktiviteter og
civile aktiviteter.
Det forventes, at de sidste F-16-kampfly er udfaset med udgangen af 2024, og at F-35-
kampflyene opstarter flyvning i 2023. Tidligere F-16-funktioner vil blive lukket ned, og
værkstedsfunktioner m.v. flyttes over til det nye kompleks i Flyvestation Skrydstrups syd-
vestlige område.
Den gennemførte miljøkonsekvensvurdering indeholder en habitatscreening, som viser, at
der i driftsfasen som i dag vil være en støjpåvirkning af Natura 2000-områder, men det vur-
deres, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de
Natura 2000-områder, som ligger nærmest Flyvestation Skrydstrup, herunder fuglearterne
på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområde F59. Der er således ikke grundlag for
at gennemføre en konsekvensvurdering.
Der vil være en støjpåvirkning af f.eks. flagermus, der er sammenlignelig med den støjpå-
virkning, der sker i dag. På den baggrund vurderes det, at der ikke vil ske en ændring i bilag
IV-arternes mulighed for at anvende området sammenlignet med i dag, og der vil dermed
heller ikke fra driftsprojektet være en påvirkning af eventuelle yngle- og rasteområder.
Side 65 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
11.2.1. Befolkning og menneskers sundhed
Der kan på baggrund af den nuværende viden ikke siges noget definitivt om, hvilken effekt
anvendelsen af F-35-kampfly vil få på befolkning og menneskers sundhed.
For at få belyst dette vil der blive iværksat en række tiltag. For det første vil den eksisteren-
de viden blive afdækket gennem bl.a. litteraturstudier og kontakt til andre nationer med F-
35-kampfly. Herefter vil den nærmere afgrænsning af yderligere undersøgelser af menne-
skers sundhed, produktionshusdyr samt vibrationer og lavfrekvent støj blive fastlagt med
inddragelse af naboer, interesseorganisationer og forskere. Dette vil ske på en række work-
shops som Forsvarsministeriet vil være vært for. Endeligt vil der skulle gennemføres yderli-
gere undersøgelser. Tidshorisonten vil afhænge af undersøgelsesdesignet, men der må på
enkelte områder forventes flerårige undersøgelser.
11.2.1.1. Flystøj
Et antal boliger vil være belastede af støjniveauer over Miljøstyrelsens grænseværdier for
gennemsnitsstøj.
Dette er forsøgt imødegået ved at tilrettelægge flyveveje, flyveprofiler og timingen af flyv-
ninger således, at støjbelastningen minimeres. Der vil imidlertid stadig være områder, hvor
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for flystøj overskrides.
Det vurderes, at 618 boliger vil blive belastet af støjniveauer over Miljøstyrelsens grænse-
værdier for gennemsnitsstøj, når F-35 er fuldt indfaset. En række flyvninger er undtaget
regulering, men når de medtages, vil ca. 895 boliger være belastede af støjniveauer over
Miljøstyrelsens grænseværdier for gennemsnitsstøj.
11.2.1.2. Terminalstøj
F-16 kampflyene vil i den resterende operative periode være placeret i den sydøstlige del af
flyvestationen. Som følge heraf vil Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for terminalstøj
blive overskredet i en kortere årrække, primært i et område syd og sydøst for flyvestatio-
nen.
Genevirkningen fra terminalstøj bliver mindre end i dag for den fremtidige driftsperiode,
hvor F-35 udgør Danmarks kampflykapacitet. Det skyldes blandt andet placeringen og støj-
afskærmningen af F-35-komplekset samt fraværet af accelerationstests og motorafprøvnin-
ger.
Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for terminalstøj vil i forholdsvis begrænsede peri-
oder fortsat blive overskredet, men fortrinsvis i situationer, hvor der er udenlandske kampfly
på flyvestationen, eller hvor der gennemføres mørkeflyvninger.
11.2.2. Vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj
Vibrationer, infralyd og lavfrekvent støj har ikke været en del af den foretagne miljøkonse-
kvensvurdering.
Side 66 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
For at samle op på den eksisterende viden på området vil der blive udarbejdet et litteratur-
studie. Der vil endvidere blive taget kontakt til andre lande, der allerede har modtaget F-35-
kampfly med henblik på indsamling af erfaringer. Når der er et overblik over den eksisteren-
de viden, vil der med inddragelse af naboer, interesseorganisationer og forskere blive taget
stilling til nærmere afgrænsning af evt. yderligere undersøgelser.
11.2.3. Flora og Fauna
I driftsfasen vil der, som i dag, være en støjpåvirkning af Natura 2000-områder, men det
vurderes, at projektet ikke vil medføre væsentlig påvirkning af udpegningsgrundlaget for de
Natura 2000-områder, som ligger nærmest Flyvestation Skrydstrup, herunder beskyttede
fuglearter i Pamhule Skov og Stevning Dam.
12. Forholdet til EU-retten
12.1. Forholdet til VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet
Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet) og Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte pla-
ners og programmers indvirkning på miljøet (miljøvurderingsdirektivet) indeholder forpligtel-
ser til at gennemføre miljøvurderinger af henholdsvis konkrete projekter og planer og pro-
grammer.
Ved projekter samt planer og programmer, som kan have grænseoverskridende miljøeffek-
ter, gælder der efter VVM-direktivets artikel 7-9 henholdsvis miljøvurderingsdirektivets arti-
kel 7-9 særlige procedurekrav, herunder om inddragelse af myndigheder og offentligheden i
berørte medlemsstater.
VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet er gennemført i dansk ret ved bl.a. lov om mil-
jøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM) (miljøvurderingsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018.
Efter miljøvurderingslovens § 3 finder loven ikke anvendelse på planer og programmer, der
alene tjener et nationalt forsvarsformål. Bestemmelsen implementerer miljøvurderingsdirek-
tivets artikel 3, stk. 8.
Det følger endvidere af miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, at forsvarsministeren kan beslutte,
at et projekt, der alene tjener et forsvarsformål, skal undtages fra lovens regler, hvis mini-
steren vurderer, at en anvendelse af loven på projektet vil skade forsvarsformålet. Bestem-
melsen implementerer VVM-direktivets artikel 1, stk. 3. Det er ved forberedelsen af F-35-
projektet besluttet at anvende denne undtagelse.
F-35-projektet, der alene tjener et nationalt forsvarsformål, er således ikke omfattet af for-
pligtelserne i VVM-direktivet og miljøvurderingsdirektivet til at gennemføre miljøvurderinger.
Forsvarsministeriet har dog valgt at udarbejde en miljøkonsekvensvurdering som omtalt i
bl.a. afsnit 11 ovenfor.
Side 67 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
12.2. Forholdet til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet
Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og
planter med senere ændringer (habitatdirektivet) har overordnet set til formål at danne
grundlag for udpegning og beskyttelse af et sammenhængende europæisk, økologisk net af
særlige bevaringsområder under betegnelsen Natura 2000, jf. direktivets artikel 3, stk. 1.
I medfør af direktivet er der i Danmark udpeget en række særlige beskyttelsesområder (ha-
bitatområder). Habitatdirektivets beskyttelsesbestemmelser omfatter samtidig også de fug-
lebeskyttelsesområder, der er udpeget af hensyn til fuglebeskyttelse efter Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirektivet). De udpegede områder betegnes
Natura 2000-områder.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a. anlægsprojek-
ter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området ("kon-
sekvensvurdering"), hvis det ikke efter en vurdering (”habitatscreening”) kan udelukkes, at
projektet vil kunne påvirke området væsentligt. Hvis konsekvensvurderingen viser, at pro-
jektet kan skade Natura 2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennem-
føres, medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af
Natura 2000-området er opfyldt.
På baggrund af ordlyden af artikel 6, stk. 3, og retspraksis fra EU-Domstolen, kan frem-
gangsmåden efter bestemmelsen opdeles i tre trin. For det første skal myndigheden, hvis
planen eller projektet ikke er direkte forbundet med eller nødvendig for forvaltningen af et
Natura 2000-område, foretage en habitatscreening af, om planen eller projektet i sig selv
eller i sammenhæng med andre projekter kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.
Hvis habitatscreeningen viser, at planen eller projektet kan påvirke et Natura 2000-område
væsentligt, skal der for det andet foretages en nærmere konsekvensvurdering af planen eller
projektet. Konsekvensvurderingen foretages med henblik på at vurdere, om planen eller
projektet vil skade Natura 2000-områdets integritet. Der kan – som det sidste trin – gives
tilladelse til planen eller projektet, hvis der på grundlag af konsekvensvurderingen opnås
vished for, at planen eller projektet ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet.
Der foreligger en betydelig praksis fra EU-Domstolen om kravene til undersøgelserne i for-
bindelse med fysiske anlægsprojekter i og tæt ved Natura 2000-områder. Det fremgår af
EU-Domstolens dom i sag C-127/02 (Waddenzee), at kriteriet for at godkende en plan eller
et projekt er, at det efter en konkret vurdering ”uden rimelig tvivl” og ”ud fra et videnskabe-
ligt synspunkt” kan fastslås, at planen eller projektet ikke vil skade lokalitetens integritet.
Det er efter EU-Domstolens praksis en gyldighedsbetingelse for den omhandlede tilladelse –
i dette tilfælde den foreslåede anlægslovs funktion som tilladelse til projektet –, at der er
foretaget den fornødne vurdering (habitatscreening) og om nødvendigt konsekvensvurde-
ring.
Habitatdirektivet giver dog mulighed for, at en plan eller et projekt, på trods af at virknin-
gerne på Natura 2000-områderne vurderes negativt, kan tillades, hvis planen eller projektet
gennemføres af ”bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af
social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning”, og myndigheden
træffer alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale sammen-
Side 68 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
hæng i Natura 2000-områder beskyttes, jf. habitatdirektivets artikel 6, stk. 4. Det fremgår
af bestemmelsen, at medlemsstaterne skal underrette Europa-Kommissionen om, hvilke
kompensationsforanstaltninger der træffes.
Hvis der er tale om en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan pro-
jektet eller planen alene tillades gennemført trods skadelige virkninger på Natura 2000-
områder, hvis dette sker af ”hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed
eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller – efter udtalelse fra Europa-
Kommissionen – andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser”.
Habitatdirektivet definerer ikke, hvad der skal forstås ved ”bydende nødvendige hensyn til
væsentlige samfundsinteresser”, og EU-Domstolen har endnu ikke givet klare retningslinjer
for fortolkningen af formuleringen. Artikel 6, stk. 4, andet afsnit, nævner imidlertid, som
anført, hensynet til menneskers sundhed og den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnli-
ge virkninger på miljøet som eksempler på sådanne bydende nødvendige hensyn til væsent-
lige samfundsinteresser.
Af Europa-Kommissionens vejledning vedrørende artikel 6, stk. 4 (”Forvaltning af Natura
2000-lokaliteter – Bestemmelserne i artikel 6 i habitatdirektivet 92/43/EØF” af 21. novem-
ber 2018 ), fremgår bl.a., at det er rimeligt at antage, at der med formuleringen henvises til
situationer, hvor de påtænkte planer eller projekter viser sig at være uundværlige bl.a. som
led i foranstaltninger eller politikker, der tager sigte på at beskytte grundlæggende værdier
for borgernes liv (helbred, sikkerhed, miljø) og som led i statens og samfundets grundlæg-
gende politik.
For så vidt angår betingelsen om, at der skal træffes nødvendige ”kompenserende foran-
staltninger”, skal dette forstås som beskyttelsesforanstaltninger, der er fastsat i et projekt
med henblik på at kompensere for de negative virkninger af det pågældende projekt på et
Natura 2000-område. Disse adskiller sig fra ”afhjælpende foranstaltninger”, som er foran-
staltninger integreret i det pågældende projekt med henblik på at undgå eller reducere
eventuelle skadelige virkninger af projektet for at sikre, at dette ikke skader Natura 2000-
områdets integritet.
Efter habitatdirektivets artikel 12 og 13 skal medlemsstaterne derudover træffe de nødven-
dige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredelses-
område for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, og de plantearter, der er omfat-
tet af bilag IV, litra b (under ét kaldet ”bilag IV-arter”), med forbud mod bl.a. forsætlig for-
styrrelse af disse arter og for så vidt angår dyrearter ligeledes beskadigelse eller ødelæggel-
se af yngle- eller rasteområder. Det betyder, at projekter ikke kan gennemføres, hvis de vil
indebære en overtrædelse af forbuddet. Der skal gælde nationale bestemmelser, der fore-
skriver et forbud som omhandlet i artikel 12 og 13.
Habitatdirektivets artikel 12 og 13 kan fraviges under de betingelser, der fremgår af artikel
16, som er restriktive, og som indebærer forelæggelse for Europa-Kommissionen i en årlig
rapport. En fravigelse kan bl.a. være begrundet i hensynet til den offentlige sundhed og sik-
kerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, jf. arti-
kel 16, stk. 1, litra c.
Side 69 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
En tilsvarende beskyttelsesordning med fravigelsesbestemmelser gælder efter Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet).
Fuglebeskyttelsesdirektivet har bl.a. til formål at beskytte levestederne for fuglearter i EU,
som er sjældne, truede eller følsomme overfor ændringer af levesteder. Det følger af artikel
1, at fuglebeskyttelsesdirektivet vedrører beskyttelse af alle de fuglearter, som i vild tilstand
har deres naturlige ophold på EU-medlemsstaternes område, hvor EU-traktaten finder an-
vendelse. Direktivet gælder for fugle samt for deres æg, reder og levesteder.
Direktivets artikel 5 forpligter medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger
til at indføre en generel ordning til beskyttelse af fuglearter, som i vild tilstand har deres
naturlige ophold på EU-medlemsstaternes område. Beskyttelsesordningen skal bl.a. omfatte
forbud mod forsætligt at dræbe eller indfange fuglene, forsætligt at ødelægge eller beskadi-
ge deres reder og æg samt forsætligt at forstyrre fuglene navnlig i yngletiden, i det omfang,
en sådan forstyrrelse har væsentlig betydning for beskyttelsen af fuglene.
Derudover indeholder fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 en undtagelsesbestemmelse til
beskyttelsesordningen i artikel 5, som svarer til undtagelsen efter artikel 6, stk. 4, i habitat-
direktivet. Det følger således af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, at medlemsstaterne
bl.a. af hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed kan fravige artikel 5, såfremt der ikke
findes nogen anden tilfredsstillende løsning.
Forsvarsministeriet har foretaget habitatvurdering af det samlede projekt. Konklusionen på
habitatvurderingen fremgår af miljøkonsekvensvurderingen og viser, at der ikke vil være en
væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder. Konklusionen baseres på to gennemførte ha-
bitatscreeninger. Det konkluderes endvidere, at det samlede projekt ikke vil beskadige eller
ødelægge yngle og rasteområder for bilag IV-dyrearter, ligesom projektet ikke vil ødelægge
bilag IV-plantearter. Der henvises til den nærmere beskrivelse i afsnit 6.2 og 11. Det bety-
der, at det samlede projekt omfattet af den foreslåede anlægslov vurderes at overholde ha-
bitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og artikel 12 og 13. Der gøres i forbindelse med det samle-
de projekt derfor ikke brug af undtagelserne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, og artikel
16.
Herudover gennemfører lovforslagets kapitel 3 artikel 6, stk. 3 og 4, samt artikel 12, 13 og
16 i habitatdirektivet samt artikel 5 og 9 i fuglebeskyttelsesdirektivet med henblik på at sik-
re overholdelse af direktiverne i tilfælde af ændringer i anlægsprojektet efter § 1, stk. 4,
efter den foreslåede anlægslovs ikrafttræden.
13. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter
Lovforslaget forventes at føre til fastholdelse af et stort antal statslige arbejdspladser på
Flyvestation Skrydstrup i Haderslev Kommune. Lovforslaget vurderes således at have væ-
sentlige positive konsekvenser for omegnen af Flyvestation Skrydstrup.
Det vurderes, at driftsprojektet kan have væsentlige negative konsekvenser for udviklingen i
omegnen af Flyvestation Skrydstrup, da driftsprojektet medfører en væsentlig ændring af
støjbilledet, som kan gøre bosætning udvalgte steder i umiddelbar nærhed af flyvestationen
uattraktiv. Det kan medføre, at de generelle udfordringer på boligmarkedet i landdistrikter
og yderområder forstærkes for området. Det vurderes dog samtidig, at den foreslåede kom-
Side 70 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0071.png
pensationsordning for støjgener har positive konsekvenser for de berørte beboere omkring
flyvestationen, idet kompensationsordning bl.a. indeholder tilbud om støjsikring.
14. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 10. januar 2020 til den 8. februar 2020 væ-
ret sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.
Advokatrådet, Akademikerne (AC), Amnesty International, Arbejderbevægelsens Erhvervs-
råd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening,
Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Botanisk Forening,
Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovfor-
ening, Danske Advokater, Danske Landskabsarkitekter, Danske Regioner, DANVA (Dansk
Vand- og Spildevandsforening), Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, FH (Fagbevæ-
gelsens Hovedorganisation), Flyvestation Skrydstrups Naboer, Friluftsrådet, Greenpeace
Danmark, Haderslev Kommune, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kolding
Kommune, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd,
NOAH, Parcelhusejernes Landsforening, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Rådet for
Grøn Omstilling, Samtlige byretspræsidenter, Støjgruppen omkring Fighter Wing Skrydstrup,
Syddansk Universitet, Tønder Kommune, Vestre Landsret, WWF Verdensnaturfonden, Østre
Landsret, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
15. Sammenfattende skema
Positive konsekven-
ser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Lovforslaget vurde-
res at indebære
mindreudgifter for
Haderslev Kommu-
ne, idet opgaven
med at føre tilsyn
med flystøj og ter-
minalstøj fra For-
svarets aktiviteter
på Flyvestation
Skrydstrup foreslås
overdraget fra Ha-
derslev Kommune
til Miljøstyrelsen.
Negative konse-
kvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Udgifterne til an-
lægsprojektet for-
ventes at andrage 1
mia. kr. Udgifterne
afholdes inden for
den samlede øko-
nomiske ramme til
kampflyanskaffelsen
på 20 mia. kr.
(2015-pl).
Det skønnes, at net-
toudgiften til støj-
kompensation, inkl.
administration af
ordningen, vil udgø-
re i størrelsesorde-
nen 250 mio. kr.,
som afholdes over
den 10-årige perio-
Økonomiske konsekvenser for
stat, kommuner og regioner
Side 71 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0072.png
de, hvor tilbuddet
om kompensation
foreslås at gælde.
Udgifterne afholdes
inden for den øko-
nomiske ramme til
kampflyanskaffelsen
på 20 mia. kr.
(2015-pl).
Lovforslaget
inde-
bærer desuden, at
opgaven med at føre
tilsyn med flystøj og
terminalstøj fra For-
svarets
aktiviteter
på
Flyvestation
Skrydstrup overdra-
ges fra Haderslev
Kommune til Miljø-
styrelsen. Det an-
slås, at udgifterne til
opgaven
andrager
samlet 1,8 mio. kr.
årligt, når opgaven
er fuldt overdraget.
Lovforslaget inde-
bærer, at der sker
fravigelser af regler i
den almindelige
plan-, bygge-, na-
tur- og miljølovgiv-
ning m.v., men at
Forsvarsministeriet
skal varetage hen-
synene i de pågæl-
dende bestemmel-
ser. Dette vurderes
at indebære øgede
administrative om-
kostninger for For-
svarsministeriet.
Den foreslåede
kompensationsord-
ning for støjbelaste-
de borgere i områ-
det omkring Flyve-
station Skrydstrup
vil indebære øgede
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget vurde-
res at indebære
mindskede admini-
strative omkostnin-
ger for Haderslev
Kommune, idet op-
gaven med at føre
tilsyn med flystøj og
terminalstøj fra For-
svarets aktiviteter
på Flyvestation
Skrydstrup foreslås
overdraget fra Ha-
derslev Kommune
til Miljøstyrelsen.
Side 72 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0073.png
administrative om-
kostninger for For-
svarsministeriet,
ekspropriations-
kommissionen og
eventuelt en taksati-
onskommission.
Endelig vil lovforsla-
get indebære, at
opgaven med at føre
tilsyn med flystøj og
terminalstøj fra For-
svarets aktiviteter
på Flyvestation
Skrydstrup overdra-
ges fra Haderslev
Kommune til Miljø-
styrelsen, hvilket vil
indebære øgede
administrative om-
kostninger for Miljø-
styrelsen.
Udgifter forbundet
med disse admini-
strative konsekven-
ser afholdes inden
for den økonomiske
ramme til kampfly-
anskaffelsen på 20
mia. kr. (2015-pl).
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Administrative konsekvenser for
borgerne
Ingen
Ingen
Med lovforslaget vil
retten skulle påse,
at omkostningerne
ved søgsmål om
forhold vedrørende
miljøet ikke er
uoverkommeligt
høje for de berørte
parter. Dette vurde-
res at kunne inde-
bære positive kon-
sekvenser for bor-
Ingen
Ingen
Lovforslaget inde-
bærer afskæring af
klageadgang for af-
gørelser vedrørende
anlægsprojektet
efter en række love.
Lovforslaget vurde-
res på den baggrund
at kunne have nega-
tive administrative
konsekvenser for de
borgere, som efter
Side 73 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0074.png
gerne
Lovforslaget inde-
holder derudover en
bemyndigelse til at
fastsætte nærmere
regler om kompen-
sation for støjgener
fra Flyvestation
Skrydstrup. Lov-
forslaget vurderes i
den henseende at
have positive kon-
sekvenser for bor-
gere i området om-
kring Flyvestation
Skrydstrup, som
omfattes af kom-
pensationsordnin-
gen.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
de pågældende reg-
ler ville være klage-
berettiget, men som
med lovforslaget får
afskåret klagead-
gangen.
Lovforslaget inde-
bærer endvidere en
tidsmæssig be-
grænsning af mulig-
heden for at anlæg-
ge sag ved retten
om afgørelser truffet
i medfør af loven,
hvilket vurderes at
kunne indebære
negative konsekven-
ser for borgerne.
Forsvarsministeriet
har fået udarbejdet
en miljøkonsekvens-
vurdering for projek-
tet for at belyse de
miljømæssige kon-
sekvenser af hen-
holdsvis anlægspro-
jektet og driftspro-
jektet.
Miljøkonsekvensvur-
deringen, som inde-
holder en habitat-
screening, har vist,
at der i forbindelse
med anlægsprojek-
tet ikke vil være en
væsentlig påvirkning
af Natura 2000-
områderne. Miljø-
konsekvensvurde-
ringen konkluderer
endvidere, at an-
lægsprojektet ikke
vil medføre nogen
påvirkning af bilag
IV-arters yngle- og
rasteområder. Sam-
tidig vurderes det, at
Side 74 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0075.png
anlægsarbejdet i
øvrigt ikke vil påvir-
ke områdets økolo-
giske funktionalitet
for bilag IV-arter,
hvis sådanne arter
mod forventning
forekommer i områ-
det.
Miljøkonsekvensvur-
dering indeholder en
habitatscreening,
som viser, at der i
driftsfasen som i dag
vil være en støjpå-
virkning af Natura
2000-områder, men
det vurderes, at pro-
jektet ikke vil med-
føre væsentlig på-
virkning af udpeg-
ningsgrundlaget for
de Natura 2000-
områder, som ligger
nærmest Flyvestati-
on Skrydstrup. Det
vurderes heller ikke,
at der vil ske en
ændring i bilag IV-
arternes mulighed
for at anvende om-
rådet sammenlignet
med i dag, og der vil
dermed heller ikke
fra driftsprojektet
være en påvirkning
af eventuelle yngle-
og rasteområder.
Forholdet til EU-retten
F-35-projektet tjener alene et nationalt
forsvarsformål, og projektet er derfor und-
taget fra kravet om miljøvurdering efter §
3 i miljøvurderingsloven. Lovens § 3 im-
plementerer artikel 3, stk. 8, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv om vurde-
ring af bestemte planers og programmers
indvirkning på miljøet.
Det er desuden besluttet at undtage det
Side 75 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
2134495_0076.png
samlede projekt fra miljøvurderingslovens
§ 4, stk. 1, da det vurderes, at en anven-
delse af miljøvurderingslovens regler på
projektet vil skade det nationale forsvars-
formål. Lovens § 4, stk. 1, implementerer
artikel 1, stk. 3, i VVM-direktivet.
Forsvarsministeriet har imidlertid valgt at
udarbejde en miljøkonsekvensvurdering af
projektet. Det samlede projekt vurderes på
baggrund af den gennemførte miljøkonse-
kvensvurdering at overholde kravene i ha-
bitatdirektivet samt fuglebeskyttelsesdirek-
tivet.
Derudover gennemfører lovforslagets kapi-
tel 3 dele af habitatdirektivet og fuglebe-
skyttelsesdirektivet med henblik på at sikre
overholdelse af direktiverne i tilfælde af
ændringer i anlægsprojektet.
Ja
Nej
X
Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I den foreslåede
§ 1, stk. 1,
fastslås det, at loven har til formål at fastlægge rammerne for
et samlet projekt vedrørende udbygning og dele af driften af Flyvestation Skrydstrup, såle-
des at der sikres en optimal anvendelse af Danmarks kampflykapacitet under behørig iagtta-
gelse af plan-, miljø- og naturbeskyttelsesmæssige hensyn.
Bestemmelsen fastsætter lovens overordnede formål og indebærer bl.a., at loven vil udgøre
de planmæssige rammer for udbygningen af Flyvestation Skrydstrup.
Efter det foreslåede
stk. 2
vil det samlede projekt efter stk. 1 bestå af et anlægsprojekt og
et driftsprojekt.
Det følger af
stk. 2, nr. 1,
at anlægsprojektet vil indebære, at Flyvestation Skrydstrup ud-
bygges i overensstemmelse med det kort, der fremgår af bilag 1, ved anlæggelsen af et
bygningskompleks og infrastruktur til brug for kampflykapaciteten samt ved etablering af
støjafskærmning.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udbygningen af flyvestationen vil skulle ske i
overensstemmelse med kortmaterialet i bilag 1, som fastlægger anlæggets placering og ud-
formning.
I forbindelse med anlægsprojektet vil der ske nedrivning af bygninger samt anlæg af et nyt
F-35-kompleks i flyvestationens sydvestlige hjørne. Komplekset vil bestå af en hovedbyg-
Side 76 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
ning med nye stabs- og føringsfaciliteter samt undervisnings-, værksteds-, kontor-, og vel-
færdsfaciliteter, nye hangaretter og faciliteter til afvisningsberedskabet samt parkeringsplad-
ser. Der henvises til afsnit 2.4 for en nærmere beskrivelse af byggeriet. Endvidere vil der
som en del af komplekset blive etableret støjafskærmning i form af bl.a. jordvolde. Derimod
vil etablering af grundvandkølingsanlæg til brug for køling af bygningerne ikke være omfat-
tet af anlægsprojektet. Bygge- og anlægsaktiviteterne relaterer sig direkte eller indirekte til
den fremtidige drift af F-35-kampflyene.
Anlægsprojektet forventes at være endeligt afsluttet ved fuld indfasning af F-35-kampflyene
i 2027.
Det følger af det foreslåede
stk. 2, nr. 2,
at det samlede projekt endvidere består af et
driftsprojekt, som vedrører flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation
Skrydstrup. Driftsprojektet omfatter flystøj og terminalstøj i perioden før, under og efter
anlægsprojektet.
Det driftsprojekt, der foreslås reguleret med dette lovforslag, omfatter flystøj og terminalstøj
fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup. Driftsprojektet omfatter således flystøj,
som er støj fra startende og landende fly samt taxikørsel i forbindelse med start og landing,
samt terminalstøj, som er støj fra samtlige støjkilder på flyvestationen med undtagelse af
flystøj, støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængninger i harmoniseringsbanen og
støj fra brandøvelser. Flystøj og terminalstøj omfatter i forhold til driftsprojektet ligeledes
lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer.
Driftsprojektet omfatter dermed ikke støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængnin-
ger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser. Driftsprojektet omfatter endvidere ikke
støj fra civile aktiviteter på flyvestationen, såsom støj fra private fly, der benytter flyvestati-
onens landingsbaner. De nærmere rammer for disse former for støj vil skulle fastsættes i en
miljøgodkendelse efter de almindelige regler herfor.
Driftsprojektet vil omfatte flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen
fra tidspunktet for lovens ikrafttrædelse. Driftsprojektet omfatter dermed driften af Flyvesta-
tion Skrydstrup før, under og efter anlægsprojektets gennemførelse. Reguleringen af drifts-
projektet foreslås således at omfatte driften i den fase, hvor F-16-kampflyene udgør Dan-
marks kampflykapacitet, den efterfølgende fase, hvor F-16-kampflyene og F-35-kampflyene
tilsammen udgør kampflykapaciteten, og den senere fase, hvor F-35-kampflyene alene ud-
gør den samlede kampflykapacitet.
Med
stk. 3
foreslås det, at anlægsprojektet og driftsprojektet gennemføres inden for ram-
merne af de udførte vurderinger af projekternes indvirkning på miljøet, jf. dog det foreslåe-
de stk. 4.
Udgangspunktet efter lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projek-
ter (VVM) (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1225 af 25. oktober 2018, er, at
der for visse planer og programmer samt konkrete projekter skal gennemføres miljøvurde-
ringer og herunder iagttages særlige procedurekrav, bl.a. om inddragelse af myndigheder og
offentligheden.
Det følger dog af § 3 i miljøvurderingsloven, at reglerne ikke finder anvendelse på planer og
programmer, der alene tjener et nationalt forsvarsformål. Miljøvurderingslovens § 3 imple-
Side 77 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
menterer artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 2001/42/EF af 27.
juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet (miljø-
vurderingsdirektivet).
Det følger desuden af § 4, stk. 1, i miljøvurderingsloven, at reglerne ikke finder anvendelse
på projekter eller dele af projekter, som alene tjener et nationalt forsvarsformål eller alene
tjener et civilt beredskabsformål, hvis forsvarsministeren vurderer, at dette vil skade disse
formål. Miljøvurderingslovens § 4, stk. 1, implementerer artikel 1, stk. 3, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse
offentlige og private projekters indvirkning på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (VVM-direktivet).
Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup med henblik på at sikre en optimal anvendelse af
Danmarks kampflykapacitet er et projekt, der alene tjener et nationalt forsvarsformål. Der-
udover betyder særlige sikkerhedshensyn forbundet med etableringen af bygningskomplek-
set og infrastrukturen til brug for de nye F-35-kampfly, at en VVM-vurdering, herunder sær-
ligt kravene til offentliggørelse, vil kunne skade formålet med anlægsprojektet. Driftsprojek-
tet, som vil omfatte flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen, tjener
ligeledes alene et nationalt forsvarsformål. På den baggrund har forsvarsministeren besluttet
at undtage det samlede projekt fra kravet om VVM-vurdering.
Med henblik på at sikre, at reguleringen i videst muligt omfang fortsat opfylder hensynene
bag VVM-direktivet, har Forsvarsministeriet imidlertid som led i det lovforberedende arbejde
gennemført en miljøkonsekvensvurdering, der har været tilrettelagt som en VVM-lignende
undersøgelse. Det er sket for at belyse projektets indvirkning på miljøet.
Proceduren for miljøkonsekvensvurderingen har desuden i størst muligt omfang fulgt proce-
duren for en sædvanlig VVM-procedure, herunder ved gennemførelse af offentlige høringer
og offentliggørelse.
Forsvarsministeriet har endvidere – bl.a. for at opfylde EU-retlige forpligtelser i relation til
beskyttelse af Natura 2000-områder og beskyttelse af de arter, der er optaget i habitatdirek-
tivets bilag IV, litra a (bilag IV-arter) – gennemført habitatscreeninger af påvirkningen af
Natura 2000-områder samt en vurdering af påvirkningen af yngle- eller rasteområder for
bilag IV-arter ved det der udgør anlægsprojektet og driftsprojektet. Habitatscreeningerne og
vurderingen af bilag IV-arter har fulgt den sædvanlige procedure herfor, som bl.a. fremgår
af habitatbekendtgørelsen. Konklusionerne fra de gennemførte habitatscreeninger og vurde-
ringen af påvirkning af bilag IV-arter er indarbejdede i miljøkonsekvensvurderingen. Det
konkluderes samlet, at der ikke vil være en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder.
Det konkluderes endvidere, at det samlede projekt ikke vil beskadige eller ødelægge yngle
og rasteområder for bilag IV-dyrearter, ligesom projektet ikke vil ødelægge bilag IV-
plantearter.
Der henvises til den nærmere beskrivelse i afsnit 6.2 og 11 i de almindelige bemærkninger.
Det påhviler efter bestemmelsen forsvarsministeren at sikre, at udførelsen af bygge- og an-
lægsarbejdet sker på en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet, herunder påvirkninger
af Natura 2000-områder og bilag IV-arter, holdes inden for rammerne af de forudsætninger,
der ligger til grund for de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, herun-
der angivelsen af afhjælpende og kompenserende tiltag.
Side 78 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og 11 i de almindelige bemærkninger.
Med
stk. 4
foreslås det, at forsvarsministeren kan meddele tilladelse til ændringer i anlægs-
projektet efter stk. 2, nr. 1, forudsat, at kravene i kapitel 3 om habitat- og artsbeskyttelse
er efterlevet.
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil kunne godkende ændringer i anlægspro-
jektet, uanset at disse ændringer ikke har været omfattet af det oprindelige anlægsprojekt,
og uanset at ændringerne således ikke har været omfattet af den gennemførte miljøkonse-
kvensvurdering.
Sådanne ændringer vil skulle have en sammenhæng med det beskrevne anlægsprojekt og
vil ikke kunne karakter af et helt nyt og selvstændigt anlægsprojekt. Derudover vil ændrin-
gerne skulle foretages indenfor eller i umiddelbar nærhed af det i bilag 1 angivne område for
F-35-komplekset. Ændringer vil eksempelvis kunne omfatte tilpasninger af størrelsen eller
placeringen af planlagte bygninger eller opførelse af ekstra hangaretter inden for eller i til-
knytning til området for komplekset.
Ændringerne vil skulle have en tidsmæssig sammenhæng med anlægsprojektet, således at
ændringer i projektet alene vil kunne godkendes, indtil F-35-kapaciteten er fuldt indfaset,
hvilket forventeligt vil ske i 2027.
Hvis ændringen kan holdes inden for den samlede bevillingsmæssige ramme til gennemfø-
relsen af anlægsprojektet, som hjemles i § 2, vil der endvidere ikke være behov for at ind-
hente særskilt bevillingsmæssig hjemmel til ændringen. Kan ændringen derimod ikke holdes
indenfor den bevillingsmæssige hjemmel i § 2, vil forsvarsministeren skulle indhente en
supplerende bevillingsmæssig hjemmel.
Forsvarsministerens godkendelse af projektændringer forudsætter, at fremgangsmåden i det
foreslåede kapitel 3 om arts- og habitatbeskyttelse er fulgt. Dette sikrer, at internationale og
EU-retlige forpligtelser på naturbeskyttelsesområdet overholdes.
Det foreslås med
stk. 5,
at kapitel 2 og kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse på ændringer
af anlægsprojektet, som tillades efter stk. 4. Forslaget indebærer, at de af forsvarsministe-
ren tilladte projektændringer også kan gennemføres uden anvendelse af den i kapitel 2
nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter de i kapitel 5 nævnte love også er afskåret for
afgørelser, som vedrører projektændringer.
Der skabes med bestemmelsen klarhed om, at eventuelle projektændringer vil blive regule-
ret af de samme regler, som efter anlægsloven gælder for den øvrige del af anlægsprojek-
tet.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 9 og 10 samt afsnit 3.7 og 6 i de almindelige
bemærkninger.
Til § 2
Med
§ 2
foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at udbygge Flyvestation Skryds-
trup, således at lovens formål efter § 1 opfyldes.
Side 79 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren får den bevillingsmæssige hjemmel til at
gennemføre anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1.
Anlægsprojektet vil skulle gennemføres i overensstemmelse med de rammer, der fremgår af
den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1.
Der henvises i øvrigt til afsnit 8 i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
Det foreslås med
§ 3, stk. 1,
at ved gennemførelsen af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr.
1, finder §§ 3 og 20 i lov om naturbeskyttelse ikke anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at anlægsprojektet undtages fra forbuddet i § 3, stk. 1, i lov om
naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019,
mod tilstandsændringer af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m
2
, og af vandløb eller
dele af vandløb, der er udpeget som beskyttede. Bestemmelsen indebærer endvidere, at
anlægsprojektet undtages fra forbuddet i § 3, stk. 2, mod tilstandsændringer af heder, mo-
ser og lignende, strandenge og strandsumpe samt ferske enge og biologiske overdrev, når
sådanne naturtyper tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er omfattet af § 3, stk. 1,
er større end 2.500 m
2
i sammenhængende areal. Derudover undtages anlægsprojektet fra
forbuddet i § 3, stk. 3, mod tilstandsændringer af moser og lignende, der er mindre end
2.500 m
2
, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyt-
telsen i § 3, stk. 1.
Bestemmelsen indebærer, som en konsekvens af fravigelsen fra naturbeskyttelseslovens §
3, at §§ 5-7 i naturbeskyttelsesloven om miljø- og fødevareministerens adgang til at fast-
sætte nærmere regler om beskyttelsen i § 3, og regler udstedt i medfør af de nævnte be-
stemmelser, ikke vil være relevante for anlægsprojektet.
Bestemmelsen indebærer også, at anlægsprojektet undtages fra kravet i naturbeskyttelses-
lovens § 20, stk. 1, om, at offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes såle-
des, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige
interesser, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 1. Herudover indebærer bestemmelsen,
at anlægsprojektet undtages fra § 20, stk. 2, i naturbeskyttelsesloven, hvorefter miljø- og
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at placeringen i og udformningen af nærmere
angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljø- og fødevareministeren eller
kommunalbestyrelsen. Som konsekvens vil de regler, der er udstedt eller udstedes i medfør
af bestemmelsen, ligeledes ikke finde anvendelse.
Det foreslås med
stk. 2,
at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet
varetages af forsvarsministeren efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at hensynene bag §§ 3 og 20 i naturbeskyttelsesloven som ud-
gangspunkt vil finde anvendelse for projektet, men at forsvarsministeren overlades kompe-
tencen til i nødvendigt omfang at foretage et skøn i forbindelse med bebyggelse i det åbne
land til brug for gennemførelse af anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 1.
Forsvarsministeren vil dermed skulle afveje hensynene bag de pågældende bestemmelser i
Side 80 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
naturbeskyttelsesloven overfor hensynet til realisering af anlægsprojektet, som udgør et
vigtigt statsligt anlægsprojekt.
Det foreslås med
stk. 3,
at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør
det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov
om naturbeskyttelse ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til ved bekendtgørelse
helt eller delvist at fravige regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven. Bemyndigelsen
vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et
krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgøren-
de ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til pro-
jektet. I det omfang der fraviges fra regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven, som
gennemfører EU-regulering, vil det blive sikret, at bemyndigelsen i anlægsloven udnyttes i
fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan ske fravigelse af nærmere bestem-
te regler udstedt i medfør af naturbeskyttelsesloven på baggrund af eventuelt opståede æn-
dringer i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 4
Det foreslås med
§ 4, stk. 1,
at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter den foreslåede §
1, stk. 2, nr. 1, finder reglerne om kommuneplanlægning og lokalplanlægning i kapitel 4, 5
og 6 samt § 35, stk. 1, i lov om planlægning ikke anvendelse.
Forslaget om at fravige reglerne om kommune- og lokalplanlægning er begrundet i hensynet
til, at anlægsloven skal udgøre den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen
af anlægsprojektet vil dermed ikke kræve fysisk planlægning efter lov om planlægning
(planloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 med senere ændringer. Det vil
derfor heller ikke være påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksisterende planlæg-
ning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Anlægsprojektet vil med den foreslåede ord-
ning heller ikke kræve dispensation eller lignende fra den eksisterende planlægning, idet
planerne ikke finder anvendelse i forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse.
Bestemmelsen vil endvidere indebære, at der ikke efter planlovens § 35, stk. 1, skal indhen-
tes landzonetilladelse til ændringen i anvendelsen af arealer eller til opførelse af de bygnin-
ger og andre anlæg, der er omfattet af lovforslaget, herunder til midlertidige anlæg og in-
stallationer.
Med
stk. 2
foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet
varetages af forsvarsministeren efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at hensynene bag kapitel 4, 5 og 6 samt § 35, stk. 1, i planloven
som udgangspunkt finder anvendelse for anlægsprojektet, men at forsvarsministeren over-
lades en kompetence til i nødvendigt omfang at foretage et skøn i forbindelse med bebyg-
gelse m.v. til brug for gennemførelse af anlægsprojektet. Forsvarsministeren vil herved skul-
le afveje hensynet bag de pågældende bestemmelser i planloven og indholdet i konkrete
Side 81 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
kommune- og lokalplaner, der er udstedt på baggrund af de pågældende bestemmelser,
overfor hensynet til realisering af anlægsprojektet, som udgør et vigtigt statsligt anlægspro-
jekt.
Med stk.
3
foreslås det, at kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning ikke
fremadrettet må stride mod rammerne for driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, herunder
regler, som fastsættes i medfør af § 7, stk. 5.
Bestemmelsen indebærer, at de kommunalbestyrelser, hvis kommuneplaner har betydning
for arealanvendelsen omkring Flyvestation Skrydstrup, ikke må vedtage planer, som strider
mod rammerne for det foreslåede driftsprojekt efter den foreslåede § 1, stk. 2, nr. 2, herun-
der regler udstedt i medfør af anlægslovens § 7, stk. 5.
Hensigten med bestemmelsen er at sikre, at den kommunale planlægning ikke strider mod
lovens formål. Kommunalbestyrelserne forpligtes på den baggrund til i fornødent omfang at
udlægge støjkonsekvensområder, således at de afspejler de støjgrænser, der vil blive fastsat
i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 7, stk. 5.
For så vidt angår støjkonsekvensområder til planlægningsbrug fremgår det af Miljøstyrelsens
vejledning nr. 5 fra 1994 om støj fra flyvepladser, s. 41, at nye boliger i områder med spredt
bebyggelse i det åbne land som udgangspunkt ikke bør udlægges, hvor støjbelastningen
(L
DEN
) er over 55 dB eller maksimalværdien af det A-vægtede lydtrykniveau (L
Amax
) er over
70 dB. Det fremgår endvidere af Miljøstyrelsens vejledning om støj fra flyvepladser, at i bo-
ligområder og rekreative områder med overnatning bør maksimalværdien for starter og lan-
dinger om natten (kl. 22.00-07.00) tilstræbes ikke at overskride 80 dB for flyvepladser. Det
vurderes imidlertid, at formuleringerne ”som udgangspunkt” og ”det bør tilstræbes” giver
mulighed for på baggrund af en konkret vurdering at udlægge områder til støjfølsom anven-
delse, uanset at der i området sker overskridelse af L
Amax
værdien om natten.
I den konkrete situation vil der alene være tale om overskridelser af den tilstræbte maksi-
malværdi i natperioden 10 dage om året, hvor der vil være behov for at træne med kampfly
i mørke i natperioden og 10 dage om året, hvor der vil være behov for at træne med øvrige
fly og helikoptere. Det vil ikke være de samme områder, der overflyves hver gang, således
at der for store delområder vil være tale om færre end 20 gange, at maksimalniveauet over-
stiger 80 dB. Derudover vil overskridelserne primært finde sted i begyndelsen af natperioden
fra kl. 22.00 til 24.00 som følge af, at enkelte kampfly i forbindelse med mørketræningen
ikke vil kunne nå at lande inden kl. 22.00.
Der er tale om, at overskridelserne for de enkelte områder kun vil forekomme i kortere tids-
rum og i et begrænset antal gange om året, og Forsvarsministeriet vurderer derfor, at kom-
munerne vil have mulighed for at udøve et konkret skøn i forhold til, om de områder, der
alene berøres af maksimalværdi i natperioden, skal udlægges som støjkonsekvensområder
eller ej.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Det foreslås med
§ 5, stk. 1,
at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr.
1, finder § 16, stk. 1, og § 16 A i byggeloven ikke anvendelse.
Side 82 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Udbygningen af Flyvestation Skrydstrup er et stort og kompliceret byggeri, hvor helt særlige
sikkerhedsforanstaltninger gør sig gældende. Blandt andet kræves det, at udvalgte byg-
ningsdele og detaljer vedrørende byggeriet hemmeligholdes. De bygningsmæssige foran-
staltninger vil således i et betydeligt omfang skulle hemmeligholdes af hensyn til rigets sik-
kerhed. For en nærmere beskrivelse af byggeriet henvises der til afsnit 2.4 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås på den baggrund, at det samlede anlægsarbejde i forbindelse med anlægspro-
jektet undtages fra krav om byggetilladelse efter § 16, stk. 1, i byggeloven, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1178 af 23. september 2016 med senere ændringer, og ibrugtagningstilladelse
efter byggelovens § 16 A.
Med
stk. 2
foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet
varetages af forsvarsministeren efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at hensynene bag byggelovens § 16, stk. 1, og § 16 A som ud-
gangspunkt finder anvendelse for projektet, men at forsvarsministeren overlades kompeten-
cen til i nødvendigt omfang at foretage et skøn i forbindelse med bebyggelse til brug for
gennemførelse af anlægsprojektet. Forsvarsministeren vil herved skulle afveje hensynene
bag bestemmelserne i byggeloven overfor hensynet til realisering af projektet, som udgør et
vigtigt statsligt anlægsprojekt.
Med
stk. 3
foreslås det, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør
det påkrævet, i konkrete tilfælde kan tillade fravigelse af nærmere bestemte regler udstedt i
medfør af byggeloven.
Bemyndigelsen vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet.
Heri ligger et krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når
det er afgørende ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige
krav til projektet.
Den foreslåede bestemmelse forventes anvendt til at tillade fravigelser af specifikke krav i
bekendtgørelse nr. 1615 af 13. december 2017 af bygningsreglement 2018 (BR18).
Det forudsættes, at regler og krav, som følger af BR18, i videst muligt omfang søges efterle-
vet i forbindelse med udbygningen af Flyvestation Skrydstrup. Der vil imidlertid være en
række områder, hvor særlige hensyn til bygningers indretning og funktion, eksempelvis ope-
rative og sikkerhedsmæssige hensyn, gør, at byggeriet ikke vil kunne ske i fuld overens-
stemmelse med kravene i BR18. Der vil eksempelvis være behov for at fravige krav til antal
og placering af vinduer og flugtveje på grund af de særlige sikkerhedskrav til bygningerne.
Derudover vil energikrav ikke kunne overholdes, idet der skal etableres store portarealer til
F-35-kampflyene. I disse tilfælde vil forsvarsministeren efter den foreslåede bestemmelse
således kunne tillade fravigelser herfra.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan tages højde for behov for at tillade
fravigelser af nærmere bestemte regler udstedt i medfør af byggeloven på baggrund af
eventuelt tilladte ændringer i anlægsprojektet efter § 1, stk. 4.
Side 83 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Forsvarsministerens tilladelse til fravigelser af regler udstedt i medfør af byggeloven kan
alene ske konkret i de enkelte tilfælde.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås med
§ 6, stk. 1,
at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr.
1, finder § 8, § 50, stk. 5-7, og § 71 i lov om forurenet jord ikke anvendelse.
Bestemmelsen vil indebære, at der ikke efter § 8 i lov om forurenet jord (jordforureningslo-
ven), jf. lovbekendtgørelse nr. 283 af 27. marts 2017 med senere ændringer, forud for byg-
ge- og anlægsarbejdet skal indhentes tilladelse fra Haderslev Kommune til ændret anvendel-
se af arealer inden for flyvestationen eller til opgravning og håndtering af jord. Kommunen
vil således ikke i den forbindelse kunne stille vilkår for anlægsarbejdets udførelse m.v.
Yderligere vil bestemmelsen bl.a. indebære en fravigelse af kravet i jordforureningslovens §
50, stk. 5, om, at opgravning og håndtering af jord først må iværksættes fire uger efter an-
meldelse til kommunalbestyrelsen.
Endeligt vil bestemmelsen indebære en fravigelse af reglerne i § 71 i jordforureningsloven
om standsning af arbejdet, hvis der i forbindelse med bygge- og jordarbejde konstateres
forurening på arealer, der ikke er kortlagte, eller der konstateres forurening, der ikke er be-
skrevet på kortlagte arealer, samt den efterfølgende proces for genoptagelse af arbejdet.
Med
stk. 2
foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i stedet
varetages af forsvarsministeren efter denne lov.
Dermed vil forsvarsministeren skulle varetage de hensyn til at forebygge, fjerne og begræn-
se jordforurening, som ligger bag de undtagne bestemmelser i jordforureningsloven. Hensy-
nene vil blive varetaget på baggrund af den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, og for-
urenet jord vil blive håndteret, så der ikke er unødig risiko for forurening af jord og grund-
vand, samtidigt med at det sikres, at der ikke sker unødige forsinkelser eller fordyrelser af
projektet.
I forbindelse med anlægsprojektet vil overskudsjord fra byggeprojektet blive anvendt til
støjafskærmning. Der vil også kunne tilføres ren jord udefra til etableringen af støjafskærm-
ningen. Overskudsjorden fra byggeprojektet hidrører fra arealer, der delvist er kortlagt på
vidensniveau 1, jf. afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger. Det vil alene være ren og
lettere forurenet jord fra afgravning i området, der vil blive genanvendt. De lettere forure-
nede materialer vil blive indbygget og afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene
materialer. Jord, der er forurenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke
blive genanvendt, men bortkørt til godkendt modtageanlæg. Miljøstyrelsens afskæringskrite-
rium bruges til at bestemme indsatsen i forbindelse med oprydningen af en forurening. Hvis
afskæringskriteriet overskrides, skal jorden bl.a. kortlægges.
Det kan imidlertid ikke fuldstændigt udelukkes, at der ved oplæg af overskudsjorden i for-
bindelse med etablering af støjafskærmning kan være fare for nedsivning af stoffer fra jor-
den til grundvandet. Sådanne stoffer kan erfaringsvist eksempelvis være oliekomponenter,
Side 84 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
hvis koncentrationerne i jorden er tilstrækkeligt høje. Der vil ske nærmere afklaring heraf i
forbindelse med den særlige risikovurdering, som udarbejdes i forbindelse med projektet.
Det forudsættes, at forsvarsministeren forud for etableringen af støjafskærmningen sender
den udarbejdede jordhåndteringsplan og risikovurderingen til kommunen og regionen med
anmodning om en udtalelse med henblik på at sikre, at der ikke sker en unødig påvirkning af
jord og grundvand, som kan påvirke den offentlige indsats uhensigtsmæssigt. Det forudsæt-
tes endvidere, at forsvarsministeren vil tilvejebringe og meddele regionen sædvanlige oplys-
ninger, som er nødvendige for regionens varetagelse af den offentlige indsats over for kort-
lagte arealer. Dette skal ses i lyset af, at den overordnede offentlige indsats på jordforure-
ningsområdet fortsat vil skulle varetages af regionen.
Med
stk. 3
foreslås det, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør
det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af lov
om forurenet jord ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til ved bekendtgørelse
helt eller delvist at fravige regler udstedt i medfør af jordforureningsloven. Bemyndigelsen
vil alene kunne anvendes, når projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et
krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgøren-
de ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til pro-
jektet. I det omfang der fraviges fra regler udstedt i medfør af jordforureningsloven, som
gennemfører EU-regulering, vil det blive sikret, at bemyndigelsen i anlægsloven udnyttes i
fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan ske fravigelse af nærmere bestem-
te regler udstedt i medfør af jordforureningsloven på baggrund af eventuelt tilladte ændrin-
ger i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 7
Det foreslås med
§ 7, stk. 1,
at ved gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr.
1, finder §§ 19 og 33 i lov om miljøbeskyttelse ikke anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at det midlertidige deponi af jord, som er foretaget i forbindelse
med byggemodningen, og som vil skulle videreføres i anlægsfasen, ikke vil være omfattet af
krav om tilladelse efter § 19 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer, i anlægsfasen.
Bestemmelsen indebærer desuden en fravigelse af kravet om miljøgodkendelse for anlægs-
projektet efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Flyvestation Skrydstrup er i dag omfattet af en
miljøgodkendelse af 5. oktober 1999 for Flyvestation Skrydstrup/Vojens Lufthavn. Der vil
imidlertid efter gældende ret skulle indhentes en fornyet miljøgodkendelse i forbindelse med
den påtænkte udbygning og drift af flyvestationen. Det følger således af miljøbeskyttelseslo-
vens § 33, stk. 1, 2. pkt., at listevirksomhed ikke må ændres eller udvides bygningsmæssigt
eller driftsmæssigt på en måde som indebærer øget forurening, før udvidelsen eller ændrin-
gen er godkendt.
Side 85 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen indebærer, at der ikke vil være krav om at søge Haderslev Kommune om en
fornyet miljøgodkendelse i forbindelse med udbygningen af Flyvestation Skrydstrup.
I forbindelse med anlægsprojektet vil overskudsjord fra byggeprojektet blive anvendt til
støjafskærmning. Der vil også kunne tilføres ren jord udefra til etableringen af støjafskærm-
ningen. Overskudsjorden fra byggeprojektet hidrører fra arealer kortlagt på vidensniveau 1,
jf. afsnit 3.4.2 i de almindelige bemærkninger. Det vil alene være ren og lettere forurenet
jord fra afgravning i området, der vil blive genanvendt. De lettere forurenede materialer vil
blive indbygget og afdækket med miljønet samt minimum 0,5 m rene materialer. Jord, der
er forurenet over Miljøstyrelsens afskæringskriterium, vil derimod ikke blive genanvendt,
men bortkørt til godkendt modtageanlæg.
Det kan imidlertid ikke fuldstændigt udelukkes, at der ved oplæg af overskudsjorden i for-
bindelse med etablering af støjafskærmning kan være risiko for nedsivning af stoffer fra jor-
den til grundvandet. Sådanne stoffer kan erfaringsmæssigt f.eks. være oliekomponenter,
hvis koncentrationerne i jorden er tilstrækkeligt høje. Efter gældende ret vil det kræve, at
der indhentes en miljøgodkendelse efter miljøbeskyttelseslovens § 33. Den foreslåede be-
stemmelse indebærer, at der heller ikke i relation til etablering af støjafskærmning vil skulle
søges om en miljøgodkendelse i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 33.
Det foreslås med
stk. 2,
at fravigelsen af de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1, i relation
til oplægning af jord også omfatter nedsivning af stoffer, som måtte finde sted efter anlægs-
projektets afslutning, hvis nedsivningen er en følge af oplægning af jord, der er sket i for-
bindelse med anlægsprojektet.
Den foreslåede fravigelse af forbuddet mod nedsivning af stoffer som følge af oplægning af
jord i forbindelse med anlægsprojektet vil med det foreslåede stk. 2 dermed også gælde
efter anlægsprojektets afslutning. Dermed vil der ikke være krav om, at der skal indhentes
tilladelse når anlægsprojektet afsluttes og overgår til drift.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 3
vil driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2, ikke væ-
re omfattet af kravet om miljøgodkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse.
Bestemmelsen indebærer – jf. afgrænsningen af driftsprojektet i den foreslåede § 1, stk. 2,
nr. 2 – at flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skrydstrup, her-
under lavfrekvent støj og infralyd samt vibrationer, ikke vil være omfattet af krav om god-
kendelser efter miljøbeskyttelseslovens § 33.
Driftsprojektet omfatter således flystøj, som er støj fra startende og landende fly samt taxi-
kørsel i forbindelse med start og landing, samt terminalstøj, som er støj fra samtlige støjkil-
der fra flyvestationen med undtagelse af flystøj, støj fra flyvestationens skydebane, støj fra
sprængninger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser.
Driftsprojektet omfatter dermed ikke støj fra flyvestationens skydebane, støj fra sprængnin-
ger i harmoniseringsbanen og støj fra brandøvelser. Driftsprojektet omfatter endvidere ikke
støj fra civile aktiviteter på flyvestationen, såsom støj fra private fly, der benytter flyvestati-
onens landingsbaner. De nærmere rammer for disse former for støj vil være omfattet af de
almindelige krav om miljøgodkendelse i overensstemmelse med de almindelige regler herfor.
Dette sikrer, at en så stor del af driften af Flyvestation Skrydstrup som muligt omfattes af
miljøbeskyttelseslovens almindelige regler om krav om miljøgodkendelse.
Side 86 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen indebærer, at de dele af den gældende miljøgodkendelse for Flyvestation
Skrydstrup, der relaterer sig til flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter, særligt vil-
kår 11-19 om støj, lavfrekvent støj, infralyd og vibrationer samt 37 og 38 om egenkontrol af
støj, ikke finder anvendelse i forhold til driftsprojektet.
Det foreslås med
stk. 4,
at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 3, i
stedet varetages af forsvarsministeren efter denne lov.
Bestemmelsen i stk. 4 vil indebære, at forsvarsministeren varetager hensynene bag §§ 19
og 33 i miljøbeskyttelsesloven i forbindelse med gennemførelse af anlægsprojektet. For-
svarsministeren vil herved skulle afveje hensynet bag tilladelsesordningerne i miljøbeskyttel-
sesloven overfor hensynet til realisering af projektet, som udgør et vigtigt statsligt anlægs-
og driftsprojekt. Bestemmelsen vil endvidere indebære, at forsvarsministeren i forbindelse
med driftsprojektet varetager hensynene bag § 33 i miljøbeskyttelsesloven ved fastsættelse
af nærmere regler efter stk. 5 om støj. Forsvarsministeren vil i den forbindelse skulle foreta-
ge den nødvendige afvejning mellem på den ene side hensynet til Forsvarets mulighed for at
varetage sine opgaver, herunder bl.a. i relation til suverænitetshævdelse i luften, og på den
anden side hensynet til de borgere, der måtte blive påvirket af støjen.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 5
fastsætter forsvarsministeren nærmere regler om
driftsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 2. Forsvarsministeren kan i den forbindelse bl.a. fastsæt-
te regler om flystøj, terminalstøj, afskæring af klageadgang og egenkontrol.
Bestemmelsen indebærer – sammenholdt med det foreslåede stk. 3 – at de regler og den
praksis vedrørende flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation Skryds-
trup, der normalt vil finde anvendelse, når der gives en miljøgodkendelse til en flyvestation,
ikke vil finde anvendelse på flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter på Flyvestation
Skrydstrup. Alle forhold vedrørende disse støjforhold reguleres i stedet udtømmende i den
foreslåede § 7, stk. 3 og 4, og regler udstedt i medfør af stk. 5. Forsvarsministeren vil i den
forbindelse kunne fastsætte begrænsninger for støjen eller for støj fra udvalgte aktiviteter.
De regler, der vil blive udstedt i medfør af den foreslåede bestemmelse, vil fastsætte græn-
seværdier, både i relation til den beregnede maksimalværdi og den beregnede støjbelastning
for flystøj fra Forsvarets aktiviteter på flyvestationen. Reglerne vil desuden fastsætte græn-
seværdier for den beregnede terminalstøjsbelastningen og terminalstøjens beregnede mak-
simalværdi. Herudover vil der kunne fastsættes begrænsninger for lavfrekvent støj og infra-
lyd samt vibrationer.
Det forudsættes, at der – som det også i det væsentligste er tilfældet efter gældende ret –
ikke fastsættes begrænsninger for så vidt angår ambulanceflyvninger, flyvninger for Rigspo-
litichefen, eftersøgning- og redningsmissioner, miljø- og overvågningsflyvninger, flyvninger i
forbindelse med suverænitetshævdelse, flyvninger i forbindelse med humanitære indsatser,
flyvninger i forbindelse med internationale opgaver, flyvninger i forbindelse med intensive
uddannelsesperioder med henblik på internationale opgaver, herunder i relation til opgaver
for FN. Endvidere vil det kunne fastsættes, at særlige typer af støj, f.eks. støj fra skræmme-
skud, ikke indgår i de begrænsninger, der fastsættes.
Side 87 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Der vil endvidere kunne fastsættes regler om egenkontrol og krav til, i hvilket omfang der
skal gennemføres fornyede støjberegninger for flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktivite-
ter på Flyvestation Skrydstrup.
Reglerne vil både omfatte flystøj og terminalstøj fra Forsvarets aktiviteter i fasen, hvor F-16-
kampfly udgør Danmarks kampflykapacitet, den efterfølgende fase, hvor F-16-kampfly og F-
35-kampfly tilsammen udgør kampflykapaciteten, og den fase, hvor F-35-kampfly alene ud-
gør den samlede kampflykapacitet.
Det forudsættes, at fastsættelsen af de beregnede grænseværdier for flystøj og terminalstøj
vil tage udgangspunkt i resultaterne af de gennemførte beregninger for flystøj og terminal-
støj i driftsprojektets forskellige faser, og at grænseværdierne vil ligge inden for de rammer,
der er forudsat i forbindelse med den gennemførte miljøkonsekvensvurdering. Dette vil dog
ikke gælde for lavfrekvent støj, infralyd, vibrationer.
Med stk.
6
foreslås det, at forsvarsministeren, hvis anlægsprojektets særlige karakter gør
det påkrævet, kan fastsætte regler om, at nærmere bestemte regler udstedt i medfør af mil-
jøbeskyttelsesloven ikke finder anvendelse for anlægsprojektet.
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til ved bekendtgørelse
helt eller delvist at fravige regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven. Bemyndigelsen
vil alene kunne anvendes, hvis projektets særlige karakter gør det påkrævet. Heri ligger et
krav om, at en fravigelse af nærmere bestemte regler kun vil kunne ske, når det er afgøren-
de ud fra hensynet til projektets fremdrift eller de særlige sikkerhedsmæssige krav til pro-
jektet. I det omfang der fraviges fra regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven, som
gennemfører EU-regulering, vil det blive sikret, at bemyndigelsen i anlægsloven udnyttes i
fuld overensstemmelse med de EU-retlige regler.
Forsvarsministeren forventes bl.a. at fastsætte regler om, at dele af bekendtgørelse nr. 844
af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen) og
dele af bekendtgørelse nr. 1452 af 7. december 2015 om anmeldelse og dokumentation i
forbindelse med flytning af jord (jordflytningsbekendtgørelsen) ikke finder anvendelse på
anlægsprojektet.
Den foreslåede bemyndigelse indebærer også, at der kan ske fravigelse af nærmere bestem-
te regler udstedt i medfør af miljøbeskyttelsesloven på baggrund af eventuelt tilladte æn-
dringer i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 8
Det foreslås med
§ 8, stk. 1,
at Miljøstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 7, stk. 5.
Driftsprojektet vil efter den foreslåede § 7, stk. 3, ikke være omfattet af kravet om miljø-
godkendelse efter § 33 i lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgø-
relse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer. Dermed vil kommunalbestyrel-
sen ikke efter miljøbeskyttelsesloven have kompetence til at føre tilsyn med den udledning
af støj, der vil ske fra Flyvestation Skrydstrup som led i driftsprojektet.
Side 88 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Med bestemmelsen skabes der i stedet hjemmel til, at Miljøstyrelsen kan føre tilsyn med
overholdelsen af de regler om driftsprojektet, der fastsættes af forsvarsministeren efter § 7,
stk. 5.
Det foreslås med
stk. 2,
at forsvarsministeren efter forhandling med miljøministeren kan
fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet efter stk. 1, herunder om afskæring af
klageadgang.
Der forventes navnlig fastsat regler om, at Miljøstyrelsen kan anmode forsvarsministeren
eller, såfremt bemyndigelsen i den foreslåede § 14 er udnyttet, en statslig myndighed, der
udøver ministerens beføjelser efter anlægsloven, om at modtage for tilsynet relevante op-
lysninger om støj, herunder eksempelvis de seneste støjberegninger. Det kan endvidere be-
stemmes, at Miljøstyrelsen kan anmode forsvarsministeren eller den myndighed, som er
tillagt forsvarsministerens beføjelser efter loven, om en udtalelse, ligesom der kan fastsæt-
tes regler om Miljøstyrelsens reaktionsmuligheder ved konstatering af forhold, der ikke lever
op til de fastsatte støjbegrænsninger. Der vil endelig kunne fastsættes regler om offentliggø-
relse af konklusioner på tilsyn, herunder om, at visse oplysninger – af hensyn til den militæ-
re sikkerhed – ikke kan offentliggøres.
Det er forudsat, at tilsynet vil kunne udføres af egen drift eller efter klage.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.6 i de almindelige bemærkninger.
Til § 9
Det foreslås med
§ 9, stk. 1,
at vurderer forsvarsministeren, at en ændring i anlægsprojek-
tet efter § 1, stk. 4, ikke i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil påvir-
ke et Natura 2000-område væsentligt, kan tilladelse hertil meddeles uden iagttagelse af stk.
2-6.
Bestemmelsen fastsætter nærmere rammer for forsvarsministerens godkendelse af ændrin-
ger i anlægsprojektet efter den foreslåede § 1, stk. 4. Meddelelse af tilladelse til en projekt-
ændring uden iagttagelse af stk. 2-6 forudsætter således, at der foretages en habitatscree-
ning med henblik på at sikre, at ændringen ikke i sig selv eller i forbindelse med andre pla-
ner og projekter påvirker et Natura 2000-område væsentligt.
Et Natura 2000-område er et område, der i medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer (habitatdi-
rektivet) er udpeget med henblik på beskyttelse af et sammenhængende europæisk, økolo-
gisk net af særlige bevaringsområder. Disse områder omfatter både habitatområder og fug-
lebeskyttelsesområder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. no-
vember 2009 om beskyttelse af vilde fugle med senere ændringer (fuglebeskyttelsesdirekti-
vet).
Det foreslås med
stk. 2,
at vurderer forsvarsministeren, at en ændring efter § 1, stk. 4, kan
påvirke et Natura 2000-område væsentligt, foretages der en nærmere konsekvensvurdering
af virkningerne af ændringen på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsæt-
ningen for det pågældende område.
Side 89 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen indebærer, at såfremt den indledende habitatscreening viser, at det ikke kan
udelukkes, at ændringerne vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, vil der
skulle foretages en nærmere konsekvensvurdering med henblik på at vurdere, om aktivite-
ten vil kunne skade Natura 2000-områdets integritet.
Vurderingen af, om ændringen vil kunne påvirke et Natura 2000-område væsentligt, vil bl.a.
skulle ske på baggrund af praksis fra EU-Domstolen.
Det foreslås endvidere med stk.
3
at viser konsekvensvurderingen efter stk. 2, at det ikke
kan udelukkes, at ændringen vil skade Natura 2000-områdets integritet, kan forsvarsmini-
steren ikke meddele tilladelse til ændringen, jf. dog stk. 4 og 5.
Vurderingen af, om ændringen vil kunne skade et Natura 2000-områdes integritet, vil bl.a.
skulle ske på baggrund af praksis fra EU-Domstolen. Det indebærer, at det efter en konkret
vurdering uden rimelig tvivl og ud fra et videnskabeligt synspunkt skal kunne fastslås, at
ændringen ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet.
Det følger modsætningsvist af bestemmelsen, at der som udgangspunkt kun vil kunne gives
tilladelse til ændringen, hvis der på grundlag af konsekvensvurderingen efter stk. 2 er opnå-
et vished for, at planen eller projektet ikke vil skade Natura 2000-områdets integritet. Af-
hjælpende foranstaltninger kan efter EU-Domstolens praksis tages i betragtning i forbindelse
med konsekvensvurderingen. Afhjælpende foranstaltninger er foranstaltninger integreret i
det pågældende projekt med henblik på at undgå eller reducere eventuelle skadelige virk-
ninger af projektet for at sikre, at det ikke skader Natura 2000-områdets integritet.
Såfremt konsekvensvurderingen viser, at ændringen ikke skader Natura 2000-områdets in-
tegritet, f.eks. fordi der udføres tilstrækkelige afhjælpende foranstaltninger, vil ændringen
således kunne gennemføres.
Derudover foreslås det med stk.
4,
at uanset at en ændring vil kunne skade et Natura 2000-
områdes integritet, jf. stk. 3, kan forsvarsministeren meddele tilladelse til ændringen, så-
fremt ændringen er bydende nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herun-
der af social og økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning. Meddelelse af
tilladelsen forudsætter, at der er truffet alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for
at sikre, at den globale sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.
Den foreslåede undtagelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestem-
melsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, samt EU-Domstolens praksis på området. Det
bemærkes i den forbindelse, at habitatdirektivet ikke definerer, hvad der skal forstås ved
bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og EU-Domstolen har ikke
givet klare retningslinjer for fortolkningen af formuleringen. Artikel 6, stk. 4, nævner imid-
lertid hensynet til den offentlige sikkerhed som eksempel på sådanne bydende nødvendige
hensyn til væsentlige samfundsinteresser. Det følger endvidere af Europa-Kommissionens
vejledning vedrørende habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, at det er rimeligt at antage, at der
med formuleringen henvises til situationer, hvor aktiviteterne viser sig at være uundværlige,
idet de tager sigte på at beskytte grundlæggende værdier for borgernes liv (helbred, sikker-
hed, miljø) og som led i statens og samfundets grundlæggende politik.
Side 90 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen i stk. 4, 2. pkt., vil indebære, at meddelelse af tilladelse alene vil kunne ske,
hvis der er truffet alle nødvendige kompensationsforanstaltninger for at sikre, at den globale
sammenhæng i Natura 2000 beskyttes.
Kompensationsforanstaltninger er i denne sammenhæng beskyttelsesforanstaltninger, der er
fastsat med henblik på at kompensere for de negative virkninger, som ændringen vil have
på et Natura 2000-område. Kompensationsforanstaltninger forstås således som ethvert til-
tag, der etableres for at kompensere for den skadelige virkning en ændring måtte have,
mens afhjælpende foranstaltninger, som nævnt i bemærkningerne til det foreslåede stk. 3,
forstås som foranstaltninger, der hindrer, at påvirkningen sker.
Det foreslås endvidere med stk.
5,
at hvis ændringen vil skade et Natura 2000-område, der
indeholder prioriterede naturtyper eller dyre- eller plantearter, kan tilladelse efter stk. 4 dog
kun meddeles, når der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers sundhed og
den offentlige sikkerhed eller væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, eller, efter udtalelse
fra Europa-Kommissionen, andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinte-
resser.
Den foreslåede undtagelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestem-
melsen i habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, 2. pkt., samt EU-Domstolens praksis på områ-
det.
Prioriterede naturtyper defineres i habitatdirektivets artikel 1, litra d, som de naturtyper, der
er i fare for at forsvinde på Fællesskabets område, og for hvis bevaring Fællesskabet har et
særligt ansvar under hensyn til omfanget af andelen af deres naturlige udbredelse inden for
det område. Prioriterede arter omfatter visse truede arter af fællesskabsbetydning, og for
hvis bevaring Fællesskabet har et særligt ansvar under hensyn til omfanget af andelen af
deres naturlige udbredelse inden for det område, der er nævnt i habitatdirektivets artikel 2,
jf. definitionen i direktivets artikel 1, litra h. De prioriterede naturtyper og dyre- og plantear-
ter, som er naturligt hjemmehørende i Danmark, fremgår af bilag 5 til bekendtgørelse nr.
1595 af 6. december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttel-
sesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen).
Bestemmelsen indebærer, at der som udgangspunkt alene vil kunne meddeles tilladelse til
ændringer, som vil skade et Natura 2000-område, der indeholder prioriterede naturtyper
eller dyre- eller plantearter, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til menneskers
sundhed og den offentlige sikkerhed. Der er således tale om en mere restriktiv undtagelses-
bestemmelse end den foreslåede stk. 4.
Det foreslås med
stk. 6,
at forsvarsministeren underretter Europa-Kommissionen om trufne
kompensationsforanstaltninger efter stk. 4, 2. pkt.
Kravet om underretning følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 4, og den foreslåede be-
stemmelse skal forstås i overensstemmelse med denne bestemmelse samt praksis i relation
hertil.
Efter
stk. 7
finder bestemmelser i anden lovgivning, som fastsætter krav om vurdering af
virkninger på Natura 2000-områder, ikke anvendelse på ændringer efter § 1, stk. 4.
Side 91 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen indebærer, at vurderingen af virkninger på Natura 2000-områder skal foreta-
ges efter bestemmelserne i den foreslåede § 9, uanset at lignende vurderingskrav eksem-
pelvis vil følge af habitatbekendtgørelsen eller planhabitatbekendtgørelsen.
Vurderingskrav efter habitatbekendtgørelsen vil kunne opstå i de tilfælde, hvor en ændring
efter § 1, stk. 4, også vil kræve en tilladelse efter regler i eksempelvis naturbeskyttelseslo-
ven, som ikke er fraveget med kapitel 2.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og 12.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 10
Det foreslås med
§ 10, stk. 1,
at forsvarsministeren ikke kan meddele tilladelse til ændringer
efter § 1, stk. 4, såfremt aktiviteten kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder
i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag
IV, litra a, eller ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b,
i alle livsstadier.
Den foreslåede bestemmelse gennemfører delvist artikel 12 og 13 i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere
ændringer (habitatdirektivet). Efter artikel 12 og 13 skal medlemsstaterne træffe de nød-
vendige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige udbredel-
sesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a, og de plantearter, der er om-
fattet af bilag IV, litra b (under ét kaldet ”bilag IV-arter”), med forbud mod bl.a. forsætlig
forstyrrelse af disse arter og for så vidt angår dyrearter ligeledes beskadigelse eller ødelæg-
gelse af yngle- eller rasteområder. Den foreslåede bestemmelse gennemfører desuden del-
vist artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009
om beskyttelse af vilde fugle (fuglebeskyttelsesdirektivet), som forpligter medlemsstaterne
til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at indføre en generel ordning til beskyttelse af
fuglearter, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på EU-medlemsstaternes område.
Den foreslåede bestemmelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med praksis efter disse
bestemmelser.
Bestemmelsen svarer desuden i det væsentligste til § 10 i bekendtgørelse nr. 1595 af 6.
december 2018 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder
samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen) og § 7 i bekendtgørelse nr. 1383 af
26. november 2016 om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbe-
skyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (planhabitatbekendtgørelsen). Efter § 10 i
habitatbekendtgørelsen kan der bl.a. ikke gives tilladelse, dispensation, eller godkendelse i
medfør af de bestemmelser i anden lovgivning, der er oplistet i bekendtgørelsens § 7, hvis
det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbre-
delsesområde for de dyrearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra a, eller hvis
det kan ødelægge de plantearter, som er optaget i habitatdirektivets bilag IV, litra b, i alle
livsstadier (under ét kaldet ”bilag IV-arter”). De bilag IV-arter, der er naturligt hjemmehø-
rende i Danmark, fremgår af bilag 3 til naturbeskyttelsesloven og bilag 7 til habitatbekendt-
gørelsen.
Dyre- og plantearter, der er optaget i habitatdirektivets bilag IV, udgør dyre- og plantearter
af fællesskabsbetydning, der kræver streng beskyttelse.
Side 92 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Efter
stk. 2
kan forsvarsministeren, uanset forbuddet i stk. 1, meddele tilladelse til ændrin-
gen, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og hvis tilladelsen ikke hindrer, at den
pågældende bestands bevaringsstatus opretholdes i dens naturlige udbredelsesområde. Til-
ladelse til ændringen skal have til formål at sikre hensyn til den offentlige sundhed og sik-
kerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder
af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet.
Den foreslåede undtagelse vil skulle fortolkes i overensstemmelse med undtagelsesbestem-
melserne i habitatdirektivets artikel 16, hvorefter fravigelse bl.a. kan ske, hvis der ikke fin-
des nogen anden brugbar løsning, og fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågæl-
dende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, og af hensyn til den
offentlige sundhed og sikkerhed eller af andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige
samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige
virkninger på miljøet. Den foreslåede undtagelse vil desuden skulle fortolkes i overensstem-
melse med den lignende fravigelsesmulighed i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, samt
EU-domstolens praksis på området.
Det foreslås med
stk. 3,
at forsvarsministeren underretter Europa-Kommissionen om tilladel-
ser efter stk. 2.
Kravet om underretning følger af habitatdirektivets artikel 16, stk. 2, samt fuglebeskyttel-
sesdirektivets artikel 9, stk. 3, og den foreslåede bestemmelse skal forstås i overensstem-
melse med disse bestemmelser samt praksis i relation hertil.
Der henvises i øvrigt til afsnit 6 og 12.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 11
Det foreslås med
§ 11, stk. 1,
at forsvarsministeren fastsætter regler om, at ejere af boliger
og institutioner, der udsættes for støjgener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk.
5, er berettigede til kompensation i form af enten dækning af omkostninger til støjisolering
eller udbetaling af et fast beløb.
Forsvarsministeren kan herunder fastsætte regler om kred-
sen af de berettigede, størrelsen og karakteren af kompensationen, udbetaling,
afskæring af
klageadgang og frister.
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en be-
kendtgørelse, der fastsætter de detaljerede regler om kompensation for støjgener.
Bekendtgørelsen vil nærmere fastsætte kredsen af ejere af boliger og institutioner, der er
berettigede til kompensation. Det forudsættes, at der tilbydes kompensation til beboere og
institutioner i nærmere fastsatte zoner, jf. politisk aftale af 15. november 2019.
Det forudsættes, at den enkelte ejer frit vil kunne vælge mellem udbetaling af et fast beløb
eller dækning af omkostningerne til konkrete støjisoleringstiltag. For udlejede boliger samt
institutioner vil der dog ikke kunne ske udbetaling af et fast beløb, men alene dækning af
omkostninger til konkrete støjisoleringstiltag.
Vælger ejeren at få udbetalt et fast beløb, vil beløbets størrelse afhænge af, hvilken zone
bygningen er placeret i. Der vil ikke være knyttet bindinger til beløbets anvendelse.
Side 93 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Vælger ejeren at få dækket omkostningerne til konkrete støjisoleringstiltag, forudsættes det,
at der for beboelsesbygninger alene vil kunne søges om dækning af omkostninger til støjiso-
lering af opholdsrum i form af stuer, soverum, værelser, kamre, køkkener og tilsvarende.
Det vil være en forudsætning, at det pågældende opholdsrum er godkendt til beboelse. Der
vil ikke kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering af badeværelser, brygger-
ser, inddækkede terrasser, kældre og tilsvarende samt til udestuer, der ikke er registreret
som boligareal.
For institutioner vil der kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering af lokaler,
der anvendes til længerevarende ophold.
Der vil ikke kunne søges om dækning af omkostninger til støjisolering for erhvervsejendom-
me i øvrigt.
Udbetaling af kompensation til virksomheder er betinget af, at støtten kan tildeles i overens-
stemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre stats-
støtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensation tildeles efter reglerne om
de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013, Europa-
Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 eller Europa-Kommissionens forordning (EU)
nr. 1408/2013).
Det forudsættes, at der fastlægges en procedure, hvor en støjkonsulent besigtiger den på-
gældende bygning og udarbejder en rapport med støjisoleringsbeskrivelse og prisoverslag,
der udgør rammen for støjisoleringstiltagene. Udgifterne til støjkonsulentens arbejde vil
skulle afholdes af Forsvarsministeriet. Det vil være ejerens ansvar at forestå selve entrepri-
sen vedrørende støjisolering.
Endvidere forudsættes det, at sidste frist for fremsendelse af ansøgning om dækning af om-
kostninger vil være den 1. juni 2030. Sidste frist for fremsendelse af faktura til betaling vil
være den 1. juni 2032. Herudover forudsættes det, at der ikke dækkes omkostninger til
støjisolering af bygninger eller dele af bygninger, der påbegyndes opført efter den 1. juni
2020.
Herudover forudsættes det, at der fastsættes regler om, at der ikke vil blive ydet kompensa-
tion, hverken efter det foreslåede stk. 1 eller 2, såfremt bygningens eller ejendommens ejer
har anlagt erstatningssag mod staten og ved endelig dom eller ved forlig har fået tildelt en
erstatning som følge af støjgener. Såfremt der ved retssagens anlæggelse er ansøgt om
kompensation, eller der ansøges herom, mens retssagen verserer, stilles behandlingen af
ansøgningen om kompensation i bero, indtil endelig dom er afsagt, eller forlig er indgået.
Endelig indebærer bestemmelsen, at forsvarsministeren får den bevillingsmæssige hjemmel
til at afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af kompensationsordningen.
Det foreslås med
stk. 2,
at forsvarsministeren fastsætter regler om at ejere af boliger, der i
særlig grad udsættes for støjgener som følge af regler udstedt i medfør af § 7, stk. 5, tilby-
des overtagelse af deres bolig med tilhørende grund. Forsvarsministeren kan herunder fast-
sætte regler om kredsen af de berettigede,
værdifastsættelsen af boliger,
fremgangsmåden
ved overtagelse og frister.
Side 94 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil blive bemyndiget til at udstede en be-
kendtgørelse, der fastsætter de detaljerede regler om tilbud om overtagelse af boliger med
tilhørende grunde. Det forudsættes, at der tilbydes overtagelse for boliger med tilhørende
grunde i en nærmere fastsat zone, jf. politisk aftale af 15. november 2019. For boliger på
landbrugsejendomme vil der, såfremt ejeren ønsker det, kunne ske overtagelse af den sam-
lede ejendom inkl. landbrugsjord, produktionsdyr og -maskiner.
Tilbud om overtagelse forudsættes at ske til boligens og den tilhørende grunds værdi i han-
del og vandel, d.v.s. ud fra de forhold, som gør sig gældende på tidspunktet for ekspropria-
tionskommissionens eller taksationskommissionen afgivelse af tilbud, idet der ses bort fra
den værdinedgang eller værditilvækst, som måtte skyldes Forsvarets overgang til anvendel-
se af F-35-kampfly. Hvis der i medfør af det foreslåede stk. 1 er sket udbetaling, reduceres
tilbuddet med det udbetalte beløb. Hvis der er sket støjisolering, reduceres tilbuddet med
den værditilvækst, som den udførte støjisolering har medført.
Udbetaling af kompensation til virksomheder er betinget af, at støtten kan tildeles i overens-
stemmelse med EU’s statsstøtteregler. Vurderes det, at kompensationen vil udgøre stats-
støtte efter EUF-traktatens artikel 107, stk. 1, kan kompensation tildeles efter reglerne om
de minimis-støtte (Europa-Kommissionens forordning (EU) nr. 1407/2013, Europa-
Kommissionens forordning (EU) nr. 717/2014 eller Europa-Kommissionens forordning (EU)
nr. 1408/2013).
Det vil endvidere i reglerne kunne fastsættes, at hvis Forsvarsministeriet efterfølgende sæl-
ger en bolig, der er overtaget, har en ny ejer og eventuelle efterfølgende ejere ikke ret til at
kræve boligen overtaget eller til at få kompensation i øvrigt.
Det forudsættes, at sidste frist for fremsendelse af anmodning om overtagelse af ejendom
vil være den 1. juni 2030.
Endelig indebærer bestemmelsen, at forsvarsministeren får den bevillingsmæssige hjemmel
til at afholde de udgifter, der vil være forbundet med denne del af kompensationsordningen.
Det foreslås med
stk. 3,
at
ekspropriationskommissionen, jf. § 6, stk. 1, i lov om frem-
gangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom, fastsætter prisen for overtagelse
af boliger med tilhørende grunde efter de regler, der fastsættes i medfør af det foreslåede
stk. 2. Ekspropriationskommissionens prisfastsættelse kan indbringes for en taksations-
kommission, jf. § 7, stk. 2, i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom. § 7 a i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom fin-
der tilsvarende anvendelse.
Ekspropriationskommissionens tilbud vil således kunne indbringes for en taksationskommis-
sion med henblik på en uvildig prøvelse. Det vil være en taksationskommission, som ned-
sættes efter ekspropriationsproceslovens § 7, stk. 2, som prøver ekspropriationskommissio-
nens tilbud. Der vil i den forbindelse blive fastsat regler om, at ekspropriationskommissio-
nens tilbud bortfalder, hvis sagen indbringes for en taksationskommission. Det vil betyde, at
ejeren af en ejendom alene skal forholde sig til taksationskommissionens tilbud. Der vil ikke
være mulighed for at gå tilbage til ekspropriationskommissionens oprindelige tilbud.
Ejeren vil dog ikke være forpligtet til at acceptere tilbuddet, uanset at sagen er indbragt for
ekspropriationskommissionen eller taksationskommissionen.
Side 95 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Med
stk. 4
foreslås det, at kompensation efter stk. 1 ikke indgår ved vurderingen af, om en
person har ret til ydelser fra det offentlige, og ikke medfører reduktion af sådanne ydelser.
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i de almindelige bemærkninger.
Til § 12
Det foreslås med § 12, stk. 1, at kommunalbestyrelsens, regionsrådets eller en statslig
myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet efter § 1, stk. 2, nr. 1, som træffes efter
lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om jordforurening, lov om vandforsyning m.v., lov
om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen indebærer, at den administrative rekurs vil blive afskåret i relation til afgørel-
ser vedrørende anlægsprojektet, som er truffet efter lov om naturbeskyttelse, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 240 af 13. marts 2019, byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016 med senere ændringer, lov om jordforurening, jf. lovbekendtgørelse nr. 282
af 27. marts 2017 med senere ændringer, lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 118 af 22. februar 2018 med senere ændringer, lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1218 af 25. november 2019 med senere ændringer, samt regler udstedt i medfør
af disse love. Afgørelser efter de nævnte bestemmelser vil således ikke kunne påklages til
andre administrative myndigheder, herunder til administrative klageorganer og -nævn. Det-
te skal ses i lyset af anlægsprojektets tidsmæssige kritikalitet, hvor en langvarig klagesags-
behandling vil kunne indebære store forsinkelser i forhold til hele projektet med udbygning
af Flyvestation Skrydstrup, således at F-35-kampflyene ikke vil kunne modtages til tiden.
Reguleringen af klageadgangen omfatter afgørelser, der vedrører anlægsprojektet, hvilket
både omfatter afgørelser om aktiviteter, der direkte indgår i anlægsprojektet, samt afgørel-
ser om aktiviteter, der ikke er omfattet af selve anlægsprojektet, men som er en forudsæt-
ning for anlægsprojektets gennemførelse. De sidstnævnte afgørelser vil eksempelvis omfatte
tilladelser fra kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. til indvinding af
grundvand til brug for grundvandskøling.
Det foreslås med
stk. 2,
at kommunalbestyrelsens, regionsrådets eller en statslig myndig-
heds afgørelse, som er omfattet af stk. 1, af forsvarsministeren kan påklages til den pågæl-
dende rekursinstans.
Bestemmelsen indebærer, at forsvarsministeren vil kunne påklage afgørelser vedrørende
anlægsprojektet, som er truffet af kommunalbestyrelsen, regionsrådet eller statslige myn-
digheder efter lov om naturbeskyttelse, byggeloven, lov om jordforurening, lov om vandfor-
syning m.v., lov om miljøbeskyttelse samt regler udstedt i medfør heraf.
Forsvarsministeren vil kunne påklage afgørelserne til den administrative rekursinstans, her-
under til administrative klageorganer og -nævn, som følger af klageordningen i den pågæl-
dende lov eller af den ulovbestemte rekursadgang.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.
Side 96 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Til § 13
Det foreslås med
§ 13, stk. 1,
at søgsmål om prøvelse af afgørelser eller beslutninger efter
denne lov eller regler, der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt inden seks måne-
der efter, at afgørelsen eller beslutningen er meddelt adressaten eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke ved domstolene
kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse eller beslutning efter loven. Fristen gælder
ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en prøvelse af den pågældende afgø-
relse eller beslutning. Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen eller beslutningen
bekendtgøres eller er meddelt den pågældende, afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger
sidst.
Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgø-
relse eller beslutning.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter eventuelle søgsmål om erstatning på bag-
grund af reglerne om den naboretlige tålegrænse.
Det foreslås med
stk. 2,
at ved søgsmål om forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af
denne lov, skal retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter.
Forpligtelsen efter den foreslåede bestemmelse påhviler alle retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retsplejeloven, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 938 af 10. september 2019. Her er udgangspunktet, at den tabende part
erstatter de udgifter, som den vindende part har afholdt, forudsat at disse har været fornød-
ne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand fra advokat m.v. erstattes med et
passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af retsplejelovens § 312,
stk. 3, kan retten dog bestemme, at den tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte
modparten de påførte udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne
foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt høje for
den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller internationale forpligtelser m.v. er
et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre.
Samtidig skal bestemmelsen ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31
om bl.a. retshjælp og fri proces.
Med bestemmelsen sikres overholdelse af kravet i konvention af 25. juni 1998 om adgang til
oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstols-
prøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen) om, at de tilgængelige retsmidler ikke må
være uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med kon-
ventionen.
Det bemærkes, at bestemmelsen ikke omfatter eventuelle søgsmål om erstatning på bag-
grund af reglerne om den naboretlige tålegrænse.
Side 97 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Til § 14
Det foreslås med
§ 14,
at forsvarsministeren kan bemyndige en statslig myndighed, der er
oprettet under ministeren, eller, efter forhandling med vedkommende minister, andre stats-
lige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Med bestemmelsen vil forsvarsministeren i nærmere angivne tilfælde kunne overlade sine
beføjelser til eksempelvis Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse eller Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse. Med bestemmelsen vil forsvarsministeren efter forhandling
med ressortministeren endvidere kunne bemyndige en anden statslig myndighed, eksempel-
vis Miljøstyrelsen, til at udøve de beføjelser, som efter loven er tillagt ministeren.
Forsvarsministerens beføjelser til at fastsætte nærmere regler forventes ikke overladt til
andre myndigheder.
Til § 15
Det foreslås med
§ 15, stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtiden-
de. Baggrunden er, at det af hensyn til projektets fremdrift er vigtigt, at loven træder i kraft
så hurtigt som muligt.
Det foreslås med
stk. 2,
at afgørelser, herunder tilladelser og dispensationer, vedrørende
byggemodningsarbejder med henblik på gennemførelse af anlægsprojektet efter § 1, stk. 2,
nr. 1, som inden lovens ikrafttræden er truffet i medfør af bestemmelser i den lovgivning,
der fraviges ved reglerne i lovens kapitel 2, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet efter
lovens ikrafttræden.
Forsvarsministeriet har forud for anlægslovens ikrafttræden foretaget byggemodning af det
område, hvor F-35-komplekset skal anlægges. Som led i byggemodningsarbejderne er der
bl.a. opnået tilladelser efter § 8 i lov om forurenet jord (jordforureningsloven), jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 282 af 27. marts 2017 med senere ændringer, og § 19 i lov om miljøbe-
skyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019
med senere ændringer, til at foretage opgravning og midlertidigt oplæg af jord på bygge-
pladsen. Desuden er der i medfør af § 35 i planloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16.
april 2018 med senere ændringer, opnået landzonetilladelse til etablering af byggepladspa-
villoner.
Byggemodningsarbejder, herunder eksempelvis det midlertidige oplag af jord og de etable-
rede byggepladspavilloner, der vil skulle videreføres efter lovens ikrafttræden, vil med den
foreslåede ordning blive omfattet af bestemmelserne i det foreslåede kapitel 2. Det vil såle-
des være forsvarsministeren, der vil skulle varetage hensynene i de pågældende bestem-
melser i henholdsvis lov om naturbeskyttelse (naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 240 af 13. marts 2019, planloven, byggeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23. sep-
tember 2016 med senere ændringer, jordforureningsloven og miljøbeskyttelsesloven. Som
konsekvens heraf indebærer den foreslåede bestemmelse, at de trufne afgørelser herunder
indhentede tilladelser og dispensationer samt eventuelle vilkår fastsat i den forbindelse, ikke
vil finde anvendelse på de pågældende aktiviteter efter lovens ikrafttrædelse.
Det kan ikke udelukkes, at afgørelserne, herunder om tilladelser og dispensationer, efter
naturbeskyttelsesloven, planloven, byggeloven, jordforureningsloven eller miljøbeskyttelses-
Side 98 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
loven på tidspunktet for lovens ikrafttræden er påklaget til anden administrativ myndighed
eller indbragt for domstolene. Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede anlægslov
ikke har til hensigt at gribe ind i eventuelle verserende sager, herunder klagesager, og kun
har et fremadrettet sigte. Det vil således være op til det relevante klagenævn eller domsto-
len at tage stilling til, om og i givet fald i hvilket omfang sagerne kan og skal færdigbehand-
les.
Der henvises i øvrigt til afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 16
Det foreslås med
§ 16, nr. 1
og
2,
at § 7 F i ligningsloven konsekvensændres som følge af
det foreslåede nr. 3.
Det foreslås med
nr. 3,
at der i ligningslovens § 7 F, som omhandler elementer, der ikke
medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, som nyt nr. 12 indsættes, at be-
stemmelsen også omfatter kompensation i form af fast beløb og støjisolering ydet i forbin-
delse med støjgener fra Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i
lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.
Offentlig støtte er efter gældende ret som udgangspunkt skattepligtig indkomst, medmindre
der er særskilt hjemmel til skattefritagelse, f.eks. i ligningsloven. Der er efter gældende reg-
ler ikke fastsat regler om skattefritagelse af kompensation for støjgener fra F-35-kampflyene
på Flyvestation Skrydstrup.
Hvorvidt beløb m.v. ydet efter den foreslåede kompensationsordning er skattepligtige eller
skattefri for modtageren, afhænger af en konkret vurdering. I de tilfælde, hvor der ikke er
erstatningspligt, vil beløb m.v. ydet efter den foreslåede kompensationsordning som ud-
gangspunkt være skattepligtige for modtageren. Det bemærkes, at Forsvarsministeriet vur-
derer, at der i forhold til støj fra F-35-kampflyene på Flyvestation Skrydstrup ikke er en ge-
nerel juridisk forpligtelse til at yde erstatning.
Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 12 i ligningslovens § 7 F, hvorefter kompensation i
form af beløb og støjisolering ydet i forbindelse med støjgener fra F-35-kampflyene på Fly-
vestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift
af Flyvestation Skrydstrup, ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige ind-
komst.
Forsvarsministeriet vil efter den foreslåede bestemmelse kunne udbetale et fast beløb eller
dække omkostninger til støjisolering efter regler fastsat i medfør af den foreslåede § 11, stk.
1, skattefrit for modtageren, således som forudsat i den politiske aftale af 15. november
2019 om en kompensationsmodel for flystøjen fra F-35-kampflyene.
For institutioner indebærer skattefritagelsen, at den del af institutionens udgifter, som svarer
til tilskud m.v., der er skattefri, ikke kan fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes
ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaf-
felsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejen-
dom jf. ligningslovens § 7 F, stk. 2.
Side 99 af 100
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 55: Lovudkast: Forslag til lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup
Der henvises i øvrigt til afsnit 5 i de almindelige bemærkninger.
Side 100 af 100