Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 51
Offentligt
2129731_0001.png
NATIONAL
HANDLINGSPLAN
Til fremme af danske interesser
i forhold til EU’s Forsvarsfond
December 2019
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond" FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0003.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Den rådgivende gruppe, der har udarbejdet den
nationale handlingsplan, består af følgende
medlemmer:
Myndigheder
•
•
•
•
•
Forsvarsministeriet (formandskab)
Erhvervsministeriet
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Udenrigsministeriet
Finansministeriet
Indhold
INDLEDNING
05
DEN EUROPÆISKE FORSVARSINDUSTRI
06
FORSVARSFONDEN
08
FORSVARSFONDEN OG DANMARK
15
Industrien
•
•
Dansk Industri (FAD)
Center for Defence, Space & Security
(CenSec)
•
•
•
•
Naval Team Denmark (NTD)
Danske Maritime
Ingeniørforeningen i Danmark (IDA)
1. MILITÆRE KAPACITETSBEHOV
Dansk Metal/CO-Industri
2. MATCHMAKING OG
2.
KONSORTIEDANNELSE
3. MEDFINANSIERING
•
•
•
•
•
Aalborg Universitet
4. INTERNATIONALT SAMARBEJDE
Aarhus Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Københavns Universitet
Syddansk Universitet
OPFØLGNING OG RAPPORTERING
35
5. RÅDGIVNING OG OPLYSNING
30
32
24
NYE INITIATIVER
22
TIDLIGERE IGANGSATTE INITIATIVER
20
DANSKE INTERESSER
18
Forskningsinstitutioner
26
28
Forsvarsministeriet stiller sekretariat for den
rådgivende gruppe.
03
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0004.png
Titel på publikation
/
2017
04
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0005.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Indledning
Det
europæiske
forsvars-
og
sikkerhedspolitiske
Handlingsplanen indeholder væsentlige indsatsområder,
som sætter rammen for den danske interessevaretagelse
med henblik på at understøtte Danmarks udbytte af
Forsvarsfonden. Forud for handlingsplanens tilblivelse
har
danske
virksomheder,
myndigheder
og
forskningsinstitutioner positioneret sig og iværksat
indsatser for at kunne drage nytte af Forsvarsfonden.
Handlingsplanen sigter derfor mod at støtte og
koordinere igangværende indsatser samt igangsætte
nye indsatser, der skal fremme danske interesser og
EU udgav sin Globale Strategi i 2016. I strategien er det
europæiske industrielle samarbejde centralt placeret i
udviklingen af et bredere europæisk forsvarssamarbejde.
Målet er at fremme europæisk forsvarsindustri ved at
understøtte
alle
led
i
kæden
fra
forskning
til
færdigudviklede militære kapaciteter. Den Europæiske
Forsvarsfond (Forsvarsfonden) blev foreslået af EU-
Kommissionen i 2018 for at støtte finansieringen af
europæisk forskning i og udvikling af forsvarskapaciteter.
Oprettelsen
af
Forsvarsfonden
har
betydning
for
sikre
størst
muligt
mere
hjemtag.
overordnet
Herudover
bidrage
til
skal
at
handlingsplanen
samarbejde fylder stadig mere i EU. Baggrunden for
samarbejdet er et fornyet pres på Europa. Blandt andet
har det forværrede fælleseuropæiske trusselsbillede
aktualiseret et styrket sammenhold på forsvarsområdet.
De overordnede danske sikkerheds- og udenrigspolitiske
interesser tilsiger dansk engagement i udviklingen af
EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske profil inden for
rammerne af forsvarsforbeholdet.
demonstrere synlig og engageret dansk deltagelse i og
opbakning til at skabe forudsætningerne for et EU og et
Europa, der i højere grad kan tage ansvar for egen
sikkerhed. Indsatsen skal være med til at sende et
signal til de øvrige EU-lande og EU’s institutioner om, at
dér, hvor Danmark kan være med, der er Danmark med
fuldt på linje med andre EU-lande.
Danmarks udbytte af Forsvarsfonden er ikke givet. En
række forhold vedrørende Forsvarsfonden er endnu
uafklaret og slører muligheden for at opstille klare
målsætninger
for
handlingsplanen.
Disse
forhold
inkluderer udfaldet af forhandlingerne om Forsvars-
fondens endelige størrelse, form og indhold samt
alliancedannelser mellem lande og store spillere i den
europæiske forsvarsindustri. Danmarks udbytte af
Forsvarsfonden er dog ikke ude af vores hænder. Det
fordrer udsyn og risikovillighed i forhold til at opsøge og
skabe
de
samarbejdsalliancer
aktører
at
på
tværs
det
af
lande,
virksomheder og forskningsinstitutioner. Det er op til
enkelte
realisere
potentiale,
Forsvarsfonden medfører, med støtte fra danske
myndigheder.
Arbejdet i Forsvarsfondens indledende testspor er
fremskreden og europæiske myndigheder, forsvars-
industri og forskningsinstitutioner forbereder sig på
Forsvarsfondens ankomst i 2021. Derfor er det
afgørende, at handlingsplanens initiativer igangsættes
snarest, så initiativerne kan støtte danske aktørers
arbejde i Europa omkring udvikling af samarbejds-
projekter og konsortiedannelse under Forsvarsfonden.
Danmark. Forsvarsfonden udgør en mulighed for, at
Danmark kan indgå i tættere industrielt samarbejde
med
europæiske
og
samarbejdspartnere
danske
inden
for
sikkerhed og forsvar. Med Forsvarsfonden får dansk
forsvarsindustri
forskningsinstitutioner
adgang til en ny, potentiel finansieringskilde, som
stærke europæiske spillere også vil forsøge at udnytte.
For
at
fremme
danske
interesser
i
forhold
til
Forsvarsfonden blev der etableret en rådgivende gruppe
i forlængelse af den daværende regerings Udenrigs- og
Sikkerhedspolitiske Strategi 2019-2020. Gruppen har
til
formål
at
fremme
danske
forsvarspolitiske,
kommercielle og forskningsmæssige interesser i forhold
til Forsvarsfonden. Nærværende dokument udgør den
rådgivende gruppes handlingsplan til varetagelse af
disse interesser. Handlingsplanen er udviklet på tværs
af
danske
myndigheder,
industri
og
forsknings-
institutioner og udgør den indledende ramme for
Danmarks samlede indsats i forhold til Forsvarsfonden i
2020-2021. Den rådgivende gruppe vil fungere som
national
koordinerende
i
enhed
til
for
Danmarks
interessevaretagelse
forhold
Forsvarsfonden,
herunder for konsolidering af danske prioriteter.
05
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0006.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Den europæiske
forsvarsindustri
I globalt perspektiv er den europæiske forsvarsindustri
af betydelig størrelse. Den beskæftiger omkring en
halv million personer direkte og 1,2 millioner personer
indirekte.
Sammensætningen
er
præget
af
af
den
et
europæiske
antal
større
forsvarsindustri
Forsvarsindustrien er karakteriseret ved, at det er
stater, der er de primære aftagere af forsvarsindustriens
produkter. Landenes forsvarsindustrier er formet af
nationale
interesser
såsom
typisk
fremfor
Frankrig,
større
markedskræfter
Storbritannien
nationale
i
og
traditionel forstand. Europæiske lande med stor
efterspørgsel,
Tyskland,
har
forsvars-
forsvarsvirksomheder samt omkring 2.500 små og
mellemstore virksomheder (SMV’er). Seks europæiske
virksomheder er blandt de tyve største (målt på
omsætning) i den globale forsvarsindustri, som ellers
er domineret af USA og til dels Rusland. Det gælder
BAE Systems (#4), Airbus (#7), Thales (#8), Leonardo
(#9), Rolls-Royce (#17) og Naval Group (#19)*. Den
samlede årlige omsætning i EU’s forsvarsindustri er på
ca. 750 mia. kr., hvoraf den danske forsvarsindustri
tegner sig for ca. 3,5 til 4 mia. kr.
virksomheder. Det europæiske marked for forsvars-
materiel præges fortsat af manglende markeds-
integration og er desuden karakteriseret ved nationalt
forankrede udbud og forskningspuljer primært af
hensyn til beskyttelse af national forsvarsindustri og
sikkerhedsinteresser.
Atomium er et vartegn for Bruxelles - hjemby for EU’s hovedkvarter. Konstruktionen blev skabt som et symbol på ingeniørkunstens potentiale.
* Oversigt fra ”Europæisk forsvarsindustrisamarbejde - i et strategisk lys”, 2019 - Københavns Universitet, Center for Militære Studier.
06
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0007.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Ifølge EU-Kommissionen resulterer dette i over-
lappende kapacitetsudviklingsprojekter, utilstrækkelig
udnyttelse af stordriftsfordele i forhold til udvikling,
produktion, drift og service af militære kapaciteter
samt teknologiske huller og begrænset interoperabilitet
som
følge
af
de
parallelle
mellem
forsknings-
og
udviklingsprojekter. EU-Kommissionen vurderer, at det
manglende
samarbejde
medlemsstaterne
medfører et spild på mellem 25 og 100 mia. euro
årligt. EU-Kommissionen peger i denne sammenhæng
på, at EU’s forsvarsmarked er mere fragmenteret i
forhold til USA’s.
USA er generelt et vigtigt eksportmarked for den
europæiske
amerikanske
forsvarsindustri,
er
nært
forsvarsindustri.
og
den
europæiske
med
den
europæiske
forsvarsindustri
forbundet
Mange
forsvarsvirksomheder
er
underleverandører
til
amerikanske forsvarsvirksomheder eller integreret i
amerikanske værdikæder. EU-Kommissionen har en
ambition om, at EU bliver i stand til at udvikle
industrielle og forskningsmæssige kompetencer og
produkter på forsvarsområdet, der er internationalt
konkurrencedygtige. For EU-Kommissionen er det
ligeledes
en
forudsætning
for
operationel
uafhængighed, at der udvikles en øget forsvars-
industriel uafhængighed. Danmark støtter generelt
ambitionen om, at EU mere selvstændigt skal kunne
understøtte europæisk sikkerhed. Dette skal dog
komplementere NATO og samtidig styrke transatlantisk
sikkerhed. Dermed støtter Danmark også dialogen
mellem USA og EU-Kommissionen om at finde en
balance i spørgsmålene om operationel og industriel
uafhængighed.
Forsvars- og sikkerhedsdirektivet samt undtagelser
Offentlige myndigheder i Danmark er underlagt udbudsreglerne, som sætter rammerne for, hvordan
offentlige ordregivere skal købe ind. Hertil kommer, at en ordregiver altid skal overholde principperne om
ligebehandling, gennemsigtighed, ikke-diskrimination og proportionalitet.
En række kontrakter inden for forsvars- og sikkerhedsområdet skal ikke følge udbudsloven, men i stedet
vurderes efter reglerne i forsvars- og sikkerhedsdirektivet (direktiv 2009/81/EF).
Der eksisterer en række undtagelsesbestemmelser i forsvars- og sikkerhedsdirektivet, hvorefter anskaffelser
kan undtages fra udbudspligten. Undtagelserne skal fortolkes indskrænkende. Inden for forsvarsområdet
kan blandt andet følgende undtagelser anvendes:
•
Kontrakter tildelt som led i et samarbejdsprogram baseret på forskning og udvikling, der gennemføres
af mindst to medlemsstater i fællesskab med henblik på udvikling af et nyt produkt og, hvor det er
relevant, de senere faser af alle eller dele af dette produkts livscyklus (jf. forsvars- og sikkerheds-
direktivets artikel 13, litra c)
•
Government-to-Government aftaler indgået mellem to landes regeringer om fx militært udstyr
(jf. forsvars- og sikkerhedsdirektivets artikel 13, litra f),
•
Anskaffelser gennem NATO Support and Procurement Agency (NSPA) (jf. forsvars- og sikkerheds-
di-rektivets artikel 12),
•
Direkte tildeling af en kontrakt (eksempelvis ved eneleverandørsituationer, jf. forsvars- og sikkerheds-
direktivets artikel 28),
•
Foranstaltninger, herunder tildeling af kontrakter, hvor beskyttelse af væsentlige sikkerhedsinteresser
ikke kan sikres ved mindre indgribende foranstaltninger (jf. TEUF artikel 346).
07
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0008.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Forsvarsfonden
For
at
imødegå
de
europæiske
udfordringer
på
Forsvarsfonden vil bestå af to overordnede spor – et
forskningsspor
og
et
udviklingsspor.
Inden
for
forskningssporet vil der blive udmøntet støtte til fælles
innovative forskningsprojekter på forsvarsområdet,
mens udviklingssporet vil udmønte støtte til udvikling af
forsvarsmateriel.
forsvarsindustriområdet har EU-Kommissionen påtaget
sig en rolle som katalysator for det europæiske
forsvarsindustrielle samarbejde ved blandt andet at
tage initiativ til oprettelse af Forsvarsfonden.
Forsvarsfonden vil således i perioden 2021-2027
udmønte støtte til finansiering af europæisk forskning i
og udvikling af forsvarskapaciteter. Formålet er her-
under at integrere forsvarsindustrien på tværs af Europa
ved at skabe finansielle incitamenter, som fremmer
fælles
forsknings-
og
udviklingssamarbejde
på
forsvarsområdet. Forsvarsfonden sigter blandt andet
mod at understøtte integrationen af små og mellemstore
virksomheder (SMV’er) på det europæiske forsvars-
marked for herigennem at sikre øget konkurrence samt
styrke
innovationskapaciteten
i
den
europæiske
forsvarsindustri.
EU-Kommissionen har foreslået et samlet budget for
Forsvarsfonden på 13 mia. euro (11,5 mia. euro i
2018-priser), hvoraf hovedparten af fondens midler vil
gå til udvikling af forsvarsmateriel. Fondens endelige
budgetramme vil blive fastlagt som led i forhandlingerne
om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for perioden
2021-2027.
Forsvarsfondens støtteområder er i skrivende stund
ikke fastsat. Indholdet af støtteområderne vil blive
fastlagt
af
EU-Kommissionen
på
baggrund
af
EU-Kommissionen har øget fokus på EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Der er blevet søsat flere initiativer, hvoraf Forsvarsfonden er central
for samarbejdet på forsvarsindustriområdet.
08
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0009.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
medlemsstaternes
efterspørgsel
på
forsvars-
andre
EU-medlemslande.
afsnit
artikel
om
173,
Det
skyldes,
og
at
teknologier og -produkter. Programmeringen vil ske
inden for de overordnede rammer af den fælles
sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP) og vil særligt
tage højde for prioriteterne fastlagt i Det Europæiske
Forsvarsagenturs
(EDA)
kapabilitetsudviklingsplan
(CDP). Fastsættelsen af prioriteterne i CDP er en
iterativ proces, som baseres på de årlige gennemgange
af medlemsstaternes forsvarskapabiliteter (CARD).
CDP bidrager også til at definere de projekter, som
gennemføres i regi af det permanente strukturerede
samarbejde (PESCO).
Forsvarsfonden
er
ikke
omfattet
af
Danmarks
Forsvarsfonden er fremsat med hjemmel i EU-
traktatens
(TEUF)
”Industri”
182,
”Forskning,
og
188).
teknologisk udvikling og rummet” (EU-traktatens
183
Forsvarsforbeholdet kan dog virke begrænsende på
dansk interessevaretagelse i forhold til Forsvars-
fondens overordnede prioriteter.
Forsvarsfonden
tilkommer
stræber
i
efter,
at
fondsmidlerne
og
at
konsortier
medlemsstater,
produkterne af fondens tildelinger gavner EU og dens
medlemsstater. Til dette formål findes der en række
bestemmelser,
forankrer
medlemsstater.
der
fokuserer
støttetildelingen
aktører
i
og
EU’s
forsvarsforbehold, og Danmark - såvel myndigheder
som private aktører - deltager derfor på lige fod med
ejendomsretten
hos
Forsvarssamarbejdet i EU
•
Fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (CSDP)
Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik er en del af EU’s fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik
(CFSP). Den udgør det centrale værktøj for EU’s militære og civile engagement ift. fredsbevarende
missioner, konfliktforebyggelse samt styrkelse af internationale sikkerhed. Danmark deltager som
følge af forsvarsforbeholdet ikke i afgørelser eller aktioner, der har indvirkning på forsvarsområdet,
og bidrager derfor heller ikke til EU’s militære operationer.
•
Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA)
Det Europæiske Forsvarsagentur støtter udviklingen af EU medlemslandes forsvarssamarbejde på en
række områder med henblik på at underbygge den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, herunder
særligt kapabilitetsudvikling. Det understøttende arbejde vedrører bl.a. CDP, PESCO, CARD, hvor
prioriteterne for kapabilitetsudvikling tænkes ind i støtteområder under Forsvarsfonden. Danmark er
ikke medlem af agenturet, men deltager i arbejdet med initiativer, der vedrører bredere EU-politikker
såsom industri-, forsknings- og transportpolitik, hvor Danmark deltager fuldt ud og bidrager med
finansiering over EU-budgettet.
•
Det permanent strukturerede samarbejde (PESCO)
Det permanent strukturerede samarbejde understøtter den fælles planlægning, udvikling og
investering i kapabilitetsprojekter. Danske myndigheder kan ikke deltage i PESCO, idet samarbejdet
er omfattet af det danske forbehold. Danske virksomheder kan som udgangspunkt bidrage til PESCO-
projekter, da private aktører ikke er omfattet af forsvarsforbeholdet.
•
Kapabilitetsudviklingsplanen (CDP)
Kapabilitetsudviklingsplanen identificerer prioriteterne for EU’s kapabilitetsudvikling. Danske
myndigheder deltager ikke i CDP, idet samarbejdet foregår i regi af EDA.
•
Den årlige forsvarsevaluering (CARD)
Den årlige forsvarsevaluering udgør den årlige gennemgang af staternes forsvarsudgifter, nationale
investeringer og forskningsindsatsen. Formålet med gennemgangen er at skabe overblik og strømline
kapabilitetsudviklingen på europæisk plan. Danske myndigheder deltager ikke i CARD.
09
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0010.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Fondens midler konkurrenceudsættes i udgangspunktet
ved indkaldelse af projektforslag. Med henblik på at
fremme grænseoverskridende samarbejde kræves
det, at støtteberettigede enheder danner et konsortium
med mindst tre deltagere, der er etableret i mindst tre
medlemsstater/associerede lande.
Støtten er i udgangspunktet forbeholdt virksomheder
og forskningsinstitutioner, som er etableret og har
ledelsesstruktur i EU eller et associeret land, og som
ikke kontrolleres af et ikke-associeret tredjeland eller
en enhed herfra.
•
Bidrag til topkvalitet eller disruptivt potentiale på
forsvarsområdet
•
•
Bidrag til innovation og teknologisk udvikling
Bidrag til den europæiske forsvarsindustris
konkurrenceevne
•
Bidrag til handlefriheden i den europæiske
forsvarsindustri og til Unionens sikkerheds- og
forsvarsinteresser
•
De enkelte projektforslag vurderes på baggrund af
seks tildelingskriterier:
•
Bidrag til nyt grænseoverskridende samarbejde,
herunder især for små- og mellemstore
virksomheder samt mid-caps
Kvalitet og effektivitet i udførelsen af det givne
projekt
Tidslinje for testprogrammerne og Forsvarsfonden
Forsvarsfonden videreføres på baggrund af erfaringerne fra to forudgående test-programmer –
forskningsprogrammet ’Preparatory Action for Defence Research’ (PADR) og kapabilitetssprogrammet,
’European Defence Industrial Development Programme’ (EDIDP).
Forskningsprogrammet (PADR)
bliver udmøntet i perioden 2017-2019 og har til formål at støtte
fælles innovative forskningsprojekter på forsvarsområdet med midler fra EU’s fællesbudget. Programmets
budgetramme lyder samlet på 90 mio. euro.
Kapabilitetsprogrammet (EDIDP)
løber i perioden 2019-2020 og har til formål at støtte udvikling og
anskaffelse af forsvarsmateriel med midler fra EU’s fællesbudget. Programmets samlede budget udgør
500 mio. euro.
Forsvarsfonden implementeres fra 2021 på baggrund af testprogrammerne PADR og EDIDP
i perioden 2017-2020*
* Beløbsstørrelserne er EU-Kommissionens forslag til budget for Forsvarsfonden.
10
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0011.png
Selve
bedømmelsen
bistået
af
af
forslag
foretages
af
Forskning:
Kommissionen har foreslået at afsætte
4,1 mia. euro (3,6 mia. euro i 2018-priser) eller ca. 30
%
af
fonden
til
forsvarsforskning.
EU’s
medfinansieringsrate er som udgangspunkt 100 % af
forskningsprojekternes omkostninger.
Ejerskabet forankres hos de støttemodtagere, der har
skabt resultaterne, mens nationale myndigheder i
medlemsstater og associerede lande har royaltyfri
adgangsret til særberetninger om et givent projekt.
Kommissionen har ligeledes royaltyfri adgangsret til at
bruge resultaterne til forberedelse og gennemførsel af
politikker på området, hvis der er tale om et ikke-
kommercielt og ikke-konkurrencemæssigt sigte.
Udvikling:
Kommissionen har foreslået at afsætte 8,9
mia. euro (7,8 mia. euro i 2018-priser) eller ca. 70 %
af fondens midler til udvikling af forsvarsprodukter.
Fondens medfinansieringssats er op til 100 % af
udviklingsprojekternes
omkostninger,
dog
i
udgangspunktet højst 80 % til test, kvalificering og
certificering og 20 % til prototyper.
Kommissionen
uafhængige
nationale
eksperter, og midler fra fonden udmøntes efter
finansforordningen i form af tilskud, priser (præmier)
og udbud.
Enheder, der er etableret i EU eller et associeret land,
men som kontrolleres af et tredjeland eller en enhed
herfra,
kan
opnå
støtte,
såfremt
en
række
sikkerhedsmæssige krav opfyldes. Støtteberettigede
enheder må i udgangspunktet kun benytte sig af
underleverandører, infrastruktur, faciliteter m.m., som
er hjemmehørende i EU eller i associerede lande.
Dispensation kan gives, hvis det skønnes nødvendigt
for gennemførelsen af et projekt, og hvis det ikke er i
strid mod Unionens og medlemmernes sikkerheds- og
forsvarsmæssige interesser.
Kommissionen får ikke ejerskab over de frembragte
resultater af støttede projekter. Kommissionen skal
dog underrettes om enhver overførsel af ejerskab, for
eksempel ved licensaftaler til tredjelande, idet sådanne
overførsler ikke må stride mod Forsvarsfondens formål
samt Unionens og dens medlemsstaters forsvars- og
sikkerhedsinteresser.
11
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0012.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Finansieringssatserne kan dog øges i fire tilfælde, hvor
projekterne
formål:
•
Bonus på 10 procentpoint ekstra finansiering, hvis
projekterne er udviklet i regi af PESCO
•
Bonus på 5 procentpoint ekstra finansiering, hvis
projektkonsortiet inddrager minimum 10 % ikke-
grænseoverskridende SMV-deltagelse (dvs. hvor
SMV’erne er etableret i samme lande som de
deltagende større virksomheder i konsortiet)
•
Bonus svarende til to gange SMV-deltagelsen i
projektkonsortiet (dog max. 35 procentpoint), hvis
SMV-deltagelsen udgør minimum 10 % og er
grænseoverskridende (dvs. hvor SMV’erne ikke er
etableret i samme lande som de deltagende større
virksomheder i konsortiet)
•
Bonus på 10 procentpoint ekstra finansiering, hvis
projektkonsortiet inddrager minimum 15 % mid-
cap deltagelse
særligt
understøtter
Forsvarsfondens
Den
samlede
bonus
kan
maksimalt
udgøre
35
procentpoints ekstra finansiering, og EU’s samlede
medfinansieringssats kan ikke overstige 100 % af
projektomkostningerne. I praksis betyder det, at test-,
kvalificerings- og certificeringsprojekter kan opnå en
samlet EU medfinansieringssats på 100 %, hvis
projekterne opfylder bonuskriterier resulterende i
minimum
20
procentpoint
ekstra
finansiering.
Prototypeprojekter kan tilsvarende højst opnå en
medfinansieringssats på 55 %.
Konsortier skal desuden kunne påvise, at omkost-
ninger, der ikke dækkes af EU, kan finansieres ved
andre kilder, for eksempel konsortiers egenfinansiering
eller medfinansiering fra medlemsstater. Herudover
gælder, at konsortiet skal dokumentere, at mindst to
medlemsstater har til hensigt at anskaffe det udviklede
produkt eller anvende teknologien på koordineret vis.
En given hensigtserklæring forpligter dog ikke til
indkøb.
Endelig
skal
konsortiet
i
visse
tilfælde
dokumentere, at projektet baserer sig på fælles
tekniske specifikationer aftalt blandt de medlemslande,
som medfinansierer projektet eller som har til hensigt
at anskaffe eller anvende det udviklede i fællesskab.
Forsvarsfondens medfinansieringsrater for forskning og udvikling
Forskningssporet indbefatter de teknologiske modenhedsniveauer 1 til 5, mens udviklingssporet indbefatter de
teknologiske modenhedsniveauer 6 til 9. Teknologisk modenhedsniveau (Technological Readiness Level) er en
målestok udviklet til at bedømme en teknologis modenhed. På en skala fra 1 til 9 svarer TRL 1 til grundforsk-
ning, TRL 2-4 til anvendt forskning, TRL 5-6 til anvendt forskning/udvikling i et industrielt miljø, TRL 7-8 til
demonstration, kvalifikation/test og certificering og TRL 9 til endelig produktion og markedsføring af et nyt
produkt.
* Udvikling af teknologier eller aktiver, der øger effektiviteten gennem forsvarsprodukters og -teknologiers livscyklus.
12
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0013.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Øvrige EU-finansierings-
instrumenter
Udover EU’s Forsvarsfond, har EU i de senere år
haft en række andre indsatser og finansierings-
instrumenter som i varierende grad er åbnet
mod forsvars- og sikkerhedsområdet, og som
kan være relevante for danske forskningsinstitu-
tioner og virksomheder, herunder Security-
programmet under Horizon2020, Struktur- og
investeringsfonden (ESIF), COSME-programmet
for klynger og SMV’er, den Europæiske Investe-
ringsbank (EIB), mv.
For det andet, er forholdene for associerede lande og
enheder endnu ikke afklaret. Det er endnu ikke endelig
aftalt, hvilke lande, der kan associeres, og dermed
hvilke associerede landes forskningsinstitutioner og
virksomheder, der kan deltage under Forsvarsfonden.
Betingelserne
for
tredjelande
og
tredjelandes
virksomheders deltagelse er færdigforhandlet, men
også her er der ikke fuld klarhed over, hvilken rolle
tredjelande og enheder fra tredjelande kommer til at
spille i Kommissionens praktiske udmøntning af
forsvarsfonden. I lyset af den tætte relation til den
amerikanske
forsvarsindustri
er
dette
spørgsmål
centralt for danske virksomheders muligheder for at
drage nytte af deres gode relationer til amerikansk
forsvarsindustri og overordnet set EU’s relation til USA.
Forordningen for Forsvarsfonden er fortsat under
forhandling, hvorfor der i skrivende stund stadig er to
uafklarede forhold omkring fondens endelige struktur.
For
det
første,
skal
Forsvarsfondens
endelige
Derudover
er
der
risiko
for,
at
forskelligartede
eksportregler i EU kan udgøre en hæmsko for
virksomhedernes fulde udnyttelse af Forsvarsfonden.
Den manglende ensartethed på eksportregelområdet
er en potentiel hindring for, at Forsvarsfondens
potentiale indfries for danske virksomheder, idet det
kan hæmme eksport internt i EU og eksternt til
tredjelande.
eksportregler
Herudover
til
at
medvirker
pålægge
forskelligartede
virksomheder
budgetramme fastlægges som led i de overordnede
forhandlinger om EU’s flerårige finansielle ramme
(MFF) for perioden 2021-2027. Kommissionens forslag
om at allokere 13 mia. euro til Forsvarsfonden skal
desuden ses i lyset af, at Kommissionen på tværs af
budgetkategorier har fremført et ønske om ikke-
finansierede udgiftsstigninger på samlet over 100 mia.
euro.
administrative byrder og udgør en eksportbarriere, der
kan forhindre deltagelse i konsortier.
Forsvarsfonden vil understøtte alle led i kæden fra forskning til færdigudviklede militære kapaciteter
* Beløbsstørrelserne er EU-Kommissionens forslag til budget for Forsvarsfonden.
13
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0014.png
Titel på publikation
/
2017
14
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0015.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Forsvarsfonden og Danmark
Oprettelsen af Forsvarsfonden har betydning for
Danmark. Der er et betydeligt potentiale forbundet
med dansk engagement i Forsvarsfonden. Politisk
såvel
som
økonomisk,
og
generelt
ventes
Forsvarsfonden at styrke det europæiske samarbejde.
Dermed giver det god mening, at Danmark støtter
oprettelsen af Forsvarsfonden. Samtidig må Danmark
positionere sig i forhold til den nye virkelighed, som
Forsvarsfonden forventes at bidrage til.
Danmarks forsvarsindustri er lille i europæisk målestok.
Dansk forsvarsindustri omsætter for ca. 3,5 til 4 mia.
kr. årligt. I forhold til den europæiske omsætning på
ca. 750 mia. kr. årligt svarer Danmarks andel dermed
til ca. 0,5 %. Den danske forsvarsindustri afsætter
størstedelen
eksport;
40
af
%
dens
af
produkter
eksporten
og
ydelser
på
på
det
udenlandske markeder. 80 % af omsætningen er
afsættes
amerikanske marked, 40 % af eksporten afsættes på
det europæiske marked og de sidste 20 % af eksporten
afsættes på øvrige markeder. Sammensætningen af
den danske forsvarsindustri præges af små og
mellemstore virksomheder, med enkelte større spillere,
som stadig er små i europæisk målestok. Mere end 80
% af danske forsvarsvirksomheder omsætter for
mindre end 50 mio. kr. om året. Alt efter opgørelse
findes
der
mellem
100
og
200
danske
forsvarsvirksomheder. Danmark er førende inden for
enkelte forsvarsindustrielle områder, herunder radar-
og sensorteknologier, og skibs- og værftsdesign.
Danske
forsvarsvirksomheder
til
større
er
i
vidt
omfang
og
underleverandører
amerikanske
Omsætningen for dansk forsvarsindustri i
millioner kroner fra 2014 - 2017
Kilde: FAD
80% af dansk forsvarsindustris omsætning
skabes gennem eksport
europæiske forsvarsvirksomheder.
Det
europæiske
marked
eftersom
er
40
vigtigt
%
af
for
dansk
forsvarsindustri,
Danmarks
forsvarsindustrielle eksport afsættes i Europa. I lyset
af de seneste års tiltagende fokus på forsvarsområdet
i EU, vil det europæiske marked forventeligt komme til
at fylde mere i fremtiden. Det danske forsvar har i
mange år gennemført et større antal anskaffelser fra
europæisk forsvarsindustri.
Kilde: FAD
15
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0016.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Danmark har, i tillæg til den klassiske forsvarsindustri,
en rumindustri med en årlig omsætning på ca. 4 mia.,
der
potentielt
kan
spille
en
større
rolle
på
forsvarsområdet i Europa fremover. Det skal ses i lyset
af, at arbejdsprogrammerne forventes at udmønte
midler inden for rumområdet, og at det er en prioritet
for den indkommende EU-Kommission at skabe større
synergi mellem EU’s rum- og forsvarsindustrier.
De europæiske leverandører har i mange sammen-
hænge
samarbejdet
med
dansk
forsvarsindustri,
hvilket giver dansk forsvarsindustri et afsæt for at
indgå i udviklingsprojekter under Forsvarsfonden. På
den ene side udgør Forsvarsfonden en mulighed for
den eksportorienterede danske forsvarsindustri til at
positionere sig stærkere på det europæiske marked
samt i europæiske leverandørkæder. Forsvarsfondens
bonusordninger til konsortier tilskynder inddragelse af
selskaber
med
mellemstor
kapitaliseringsgrad
(midcaps) og SMV’er. Det kan tilskynde større selskaber
til at medtage danske virksomheder i konsortier. På
den anden side kan sammensætningen af dansk
forsvarsindustri også være en udfordring i forhold til at
få udbytte af Forsvarsfonden. Europæiske lande med
en stor forsvarsindustri og store forsvarsvirksomheder
kan komme til at få uforholdsmæssig stor gavn af
Forsvarsfonden i forhold til lande som Danmark, idet
konsortier ofte drives af store forsvarsvirksomheder
på grund af erfaring, ressourcer samt den meget tætte
relation, der er i mange store lande mellem forsvar og
forsvarsindustri. Dette vil især være tilfældet, hvis
fonden i overvejende grad programmeres i retningen
af
at
prioritere
større
projekter,
hvor
større
Kilde: FAD
virksomheder kan præge sigtet for fondsansøgninger
og organiseringen af konsortier på bekostning af små
virksomheder og mindre landes interesser.
små
virksomheder
på
det
europæiske
Givet
knapheden på store virksomheder og det høje antal
forsvars-
industrielle marked, kan de store virksomheders
forhandlingssituation være gunstig i forhold til at spille
små virksomheder ud mod hinanden i forhandlinger
om konsortiedannelser til større projekter. Således er
det i dansk interesse, at fondens arbejdsprogrammer
muliggør mindre projekter, f.eks. om udvikling af
teknologier, systemer og delsystemer, som vil kunne
integreres til andre systemer, herunder i en vifte af
større platforme.
Omsætning for dansk forsvarsindustri fordelt
på domæneområderne luft, rum, land og
maritim - 2017
16
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0017.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Inden for Forsvarsministeriets område foregår der i
dag en begrænset militærteknologisk forsknings- og
udviklingsindsats. Det er blandt andet et resultat af, at
Danmark fortrinsvis køber ’hyldevarer’ og i mindre
grad fokuserer på udviklingsprojekter med inddragelse
af virksomheder. Flere danske forskningsinstitutioner
har etableret forskningsenheder, som er internationalt
konkurrencedygtige inden for forsvars- og sikkerheds-
politisk forskning. Inden for det militærteknologiske
område er der generelt ikke sket en tilsvarende
styrkelse af danske forskningsenheder.
I
lyset
af
Danmarks
generelt
begrænsede
Danske virksomheder og forskningsinstitutioner
har været engageret i tre PADR-konsortier for
2019 arbejdsprogrammet. Under 2019 arbejds-
programmet for udviklingsvinduet, EDIDP, har
EU-Kommissionen modtaget i alt 40 konsortiers
projektansøgninger, hvoraf 12 danske virksom-
heder deltager i ni af konsortierne. Tre konsorti-
er har dansk ledelse. Konsortierne dækker seks
af de ni udgivne projektkategorier.
forsvarsrelaterede og militærteknologiske forsknings-
og udviklingsindsats, står Danmark som udgangspunkt
ikke stærkt til at drive konsortier under Forsvarsfondens
forskningsmæssige
arbejdsprogrammer
og
sikre
hjemtag til forskningsinstitutioner, sammenlignet med
andre europæiske lande. Med Forsvarsfonden kan
danske forskningsinstitutioner og det danske forsvar
imidlertid
få
lettere
lande
om
adgang
til
viden
på
det
til
militærteknologiske område, idet medlemsstater og
associerede
får
royaltyfri
adgangsret
særberetninger
forskningsprojekter.
Forsvars-
Danmark og testprogrammerne
fonden sætter herudover særligt fokus på SMV’er, der
arbejder i feltet mellem forskning og udvikling – et felt,
som flere danske virksomheder allerede befinder sig i.
Danmark er desuden transatlantisk indstillet politisk,
strategisk og industrielt. USA er det vigtigste nationale
marked for Danmarks forsvarsindustri, og Danmarks
forhold til USA på forsvarsindustriområdet er godt
industrielt og politisk. En stor del af de danske
forsvarsvirksomheder indgår som underleverandører i
amerikanske værdikæder for produktion og der foregår
værdifuld udveksling af viden og kompetencer gennem
disse værdikæder.
Danmark har også klare forsvarspolitiske og operative
interesser i det tætte forhold til USA. Danmark har
samarbejdet med USA i militære operationer i snart to
årtier og større danske forsvarsinvesteringer retter sig
derfor også mod USA, hvor Danmark eksempelvis
deltager i det amerikansk-ledede F-35 Kampfly-
program. På baggrund af dette vil Danmark understøtte
Forsvarsfonden og det øvrige EU-engagement og
samtidig arbejde for at fremme det industrielle
samarbejde mellem Danmark og USA.
Dansk militærhelikopter Fennec AS 550, udviklet af Airbus Helicopters.
17
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0018.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Danske interesser
Til trods for at Forsvarsfonden vil bestå af to separate
spor for udvikling og forskning, forventes det ikke, at
der vil være vandtætte skotter mellem sporene. Der vil
forventeligt være sammenhæng og overlap mellem
sporene og mellem de enkelte faser i udviklingssporet.
Dermed ventes projekter under Forsvarsfonden at
have både forsknings- og udviklingselementer i sig og
en dansk indsats for interessevaretagelse fordrer
derfor styrket nationalt samarbejde på tværs af
sektorer. Der er behov for nye partnerskaber, der er i
stand til at samtænke militær forskning og udvikling
med civile, militære, politiske og økonomiske hensyn.
En generel forudsætning for dansk udbytte fra
Forsvarsfonden er derfor, at samarbejdet mellem
myndigheder, industrien og forskningsinstitutioner
styrkes.
Formålet med nærværende handlingsplan er at sikre
en koordineret dansk indsats gennem udviklingen af
initiativer for dansk interessevaretagelse i forhold til
Forsvarsfonden. Målbilledet for initiativerne er at sikre
størst muligt dansk økonomisk hjemtag samt fremme
øvrige
danske
forsvarspolitiske,
interesser.
af
kommercielle
Det
og
forskningsmæssige
hjemtag,
i
form
økonomiske
modtaget
fra
hjemtag består henholdsvis af direkte økonomisk
støttemidler
Forsvarsfonden, samt indirekte økonomisk udbytte i
form af den økonomiske merværdi, som deltagelsen i
et konsortium kan bringe.
Indsatsområderne består dels af tidligere igangsatte
initiativer, der søger at præge rammesætningen af
testprogrammerne og Forsvarsfonden, så de flugter
med danske interesser og øger muligheden for
hjemtag, og dels af kommende initiativer, der skal
sikre hjemtag og fremme danske interesser.
Dansk fregat af Iver Huitfeldt-klassen.
18
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0019.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Forsvarspolitiske interesser
Forsvarsfonden skal muliggøre relevant, omkostningseffektiv og fleksibel materielanskaffelse af høj kvalitet
for dansk forsvar. Forsvarsfondens arbejdsprogrammer skal understøtte danske militærteknologiske priori-
teter og Danmark skal kunne præge Forsvarsfondens fremadrettede sigte. Forsvarsfonden skal komple-
mentere dansk samarbejde i NATO og NORDEFCO (det nordiske forsvarssamarbejde) og undgå, at der
forekommer unødig duplikering af indsatser. Forsvarsfonden bør inkludere muligheden for at tredjelands-
aktører, på baggrund af individuelle sikkerhedsvurderinger, kan deltage i konsortier på sikre og rimelige
vilkår. Oprettelsen af Forsvarsfonden udgør en mulighed for, at Danmark engagerer sig i EU’s sikkerheds-
og forsvarspolitiske samarbejde og demonstrerer synlig opbakning hertil inden for rammerne af forsvars-
forbeholdet.
Kommercielle interesser
Danmark arbejder for, at Forsvarsfonden skal fremme markedsintegration og øget konkurrence på det
europæiske marked. Dette vil gavne dansk industri i form af bedre adgang til de europæiske leverandør-
kæder og har strategisk merværdi. Det er sigtet, at danske virksomheder bliver integreret i udvikling,
produktion og vedligehold af det forsvarsmateriel, som Forsvarsfonden støtter, og som det er hensigten, at
medlemslandene skal anskaffe og bruge i fremtiden. Virksomhedernes deltagelse har dermed potentialet
til at åbne for betydelige afledte forretningsmuligheder. Danske interesser rækker dog ud over de kommer-
cielle interesser i hjemtag og afledte forretningsmuligheder, idet industriens positionering i europæiske
leverandørkæder også kan bidrage til beskyttelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Arbejdet
med at fremme danske interesser i relation til forsvarsfonden ligger dermed i forlængelse af den nationale
forsvarsindustrielle strategi, der fastslår, at det er en væsentlig dansk sikkerhedsinteresse, at Danmark har
en konkurrencedygtig dansk forsvarsindustri, der kan indgå i internationale værdikæder og levere materi-
el af høj kvalitet til forsvaret og Danmarks allierede. Derudover arbejdes der for, at arbejdsprogrammerne
tilrettelægges på en måde, som understøtter øget involvering fra ikke-traditionel forsvarsindustri inden for
eksempelvis cybersikkerhed, energieffektiv teknologi, herunder energilagring, samt rumteknologi og sund-
hedsteknologi, hvor danske virksomheder har stærke kompetencer. Danmark støtter generelt, at tredje-
landsaktører på sikre og rimelige vilkår kan deltage i konsortier, da det kan bidrage positivt til produktud-
viklingen og innovationskapaciteten under fonden. Rimelige vilkår for tredjelandsdeltagelse i Forsvarsfon-
den har også stor kommerciel betydning, i lyset af danske eksportmuligheder på det amerikanske marked.
Forskningsmæssige interesser
Forsvarsfonden forskningsspor skal understøtte danske forskningsmæssige interesse- og styrkeområder og
sikre, at forskningsinstitutioner involveres i relevante netværk i Europa. For at sikre synergieffekter på
tværs af militær og civil forskning bør Forsvarsfondens forskningsspor komplementere øvrige EU-program-
mer såsom Horizon Europe. Danske forskningsinstitutioners projektdeltagelse under Forsvarsfonden har
strategisk værdi, idet deltagelsen kan sikre international videndeling og bedre positionering internationalt
i forhold til relevante forskningsfællesskaber. Forsvarsfonden skal sikre mulighed for, at forsknings-
institutioner i tredjelande kan deltage under Forsvarsfonden uden af få adgang til fondsmidler.
19
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0020.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Tidligere igangsatte
initiativer
Der er allerede taget initiativ til at håndtere de
muligheder og udfordringer, som testprogrammerne og
Forsvarsfonden bringer.
På
myndighedsniveau
har
Forsvarsministeriet
og
På
industriområdet
til
har
interesseorganisationerne
og
Forsvarsfonden.
arbejdet for at fremme virksomheders interesser i
forhold
testprogrammerne
Interesseorganisationerne har blandt andet intensiveret
informationsdelingen blandt egne medlemmer i forhold
til de muligheder testprogrammerne og Forsvarsfonden
udgør. Herudover har organisationerne øget sam-
arbejdet
Enkelte
med
universiteter,
teknologicentre
har
deltaget
og
som
forsvarsrelaterede klynger og brancheorganisationer.
interesseorganisationer
oplægsholdere i paneldebatter og været medarrangør
af forsvarsrelaterede arrangementer i EU, eksempelvis
gennem
Direktoratet
for
det
Indre
Marked,
Erhvervspolitik, Iværksættere og SMV’er (DG GROW),
hvor der arbejdes for at samle konsortier til EDIDP og
Forsvarsfonden. En enkelt interesseorganisation har på
ekspertniveau
overskridende
præge
deltaget
forsvars-
i
EU-Kommissionens
og
for
Råd-
givende gruppe for SMV’ers adgang til grænse-
sikkerhedskontrakter.
Forsvarsfondens
test-
Interesseorganisationerne har også arbejdet for at
rammevilkårene
programmer. I det nationale spor har interesse-
organisationerne haft et konstruktivt samarbejde med
myndigheder om den danske forhandlingsposition. I det
europæiske spor har interesseorganisationerne været
engageret i forhandlingssporet gennem den europæiske
brancheorganisation eller direkte via EU-Kommissionen
og Europa-Parlamentet.
Erhvervsministeriet eksempelvis deltaget i drøftelser
med EU om testprogrammernes og Forsvarsfondens
opsætning og indhold i dialog med dansk industri og
forskningsinstitutioner. Dette har givet mulighed for at
præge
Forsvarsfondens
rammer
og
prioriteter
i
testprogrammernes mødefora og forhandlingerne om
forordningen for Forsvarsfonden. Dertil har arbejdet
givet indsigt i fondens mekanismer og skabt et konkret
forum for afdækning af interessefællesskaber og
samarbejdsmuligheder med øvrige medlemsstaters
forsvarsmyndigheder,
institutioner.
virksomheder
arbejder
og
både
forsknings-
Erhvervs-
Herudover
ministeriet og Forsvarsministeriet fortsat i en række
andre internationale samarbejdsfora, der kan anvendes
som afsæt for dialog og muligt samarbejde om
prioriteter og konkrete projekter. Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) har tilsvarende
afdækket og opdyrket konsortiemuligheder for danske
virksomheder
fremme
af
samt
danske
udstedt
støtteerklæringer
deltagelse
til
i
virksomheders
internationale konsortier under testprogrammet EDIDP.
Erhvervsministeriet har informeret og vejledt danske og
udenlandske virksomheder om samarbejdsmuligheder
under Forsvarsfonden. Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet har bidraget med viden om opsætning af en
rådgivningsstruktur for fonden, herunder med bidrag til
hvilke interessenter, der kunne inddrages fra det danske
forskningsmiljø. Uddannelses- og Forskningsministeriet
har også bidraget med afklaring af snitflader til EU’s
rammeprogram
for
har
i
forskning
udnyttet
Danmark
og
sin
til
innovation.
kontakt
at
til
Udenrigsministeriet
europæiske forsvarsvirksomheder i forbindelse med
investeringsaktiviteter
opbygge
partnerskaber med danske forskningsinstitutioner og
løbende afklaret forbeholdsspørgsmål.
20
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0021.png
Titel på publikation
/
2017
På forskningsområdet har universiteterne arbejdet for
at fremme danske forskningsmæssige interesser i
forhold
til
testprogrammerne
og
Forsvarsfonden.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har eksempelvis
etableret Security DTU i 2017 som et tværdisciplinært
sikkerheds- og forsvarsteknologisk forskningscenter.
Sammen med CyberHub, er centeret med til at
igangsætte og fremme samarbejder på tværs af
universiteter blandt andet i forhold til Forsvarsfonden.
Aalborg Universitet (AAU) er engageret i en række
samarbejdsrelationer
med
europæiske
forsvars-
virksomheder. Herudover rådgiver Aalborg Universitet
(AAU) EU-Kommissionen i forhold til uddannelser til den
europæiske forsvarsindustri i regi af Forsvarsfonden.
AAU og DTU har efter høring i Folketinget i efteråret
2018 undersøgt og været drivkraft for muligheden for
at etablere et nationalt forsvarsteknologisk center på
tværs af universiteter. AAU har strategisk sam-
arbejdsaftale med europæisk forsvarsvirksomhed og
deltager i projekter udbudt under PADR.
21
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0022.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Nye initiativer
Handlingsplanen består af en række nye initiativer, der
skal understøtte regeringens ambition om at fremme
danske forsvarspolitiske, kommercielle og forsknings-
mæssige interesser i Forsvarsfonden. Initiativerne skal
samlet
set
bidrage
hjemtag
til,
til
at
Danmarks
for
og
interesser
varetages bedst muligt og at der sikres mest muligt
økonomisk
gavn
virksomheder,
det
danske
forskningsinstitutioner,
samfund generelt.
Der forestår fortsat et arbejde med endeligt at definere
Forsvarsfondens organisering og indhold. Derfor vil de
forsvaret
nye
initiativer
skulle
dimensioneres
efter
de
budgetmæssige rammer, der fastsættes for Forsvars-
fonden, og tilpasses efter Forsvarsfondens endeligt
besluttede organisering og indhold.
De nye initiativer konkretiseres og sekvenseres i
handlingsplanens aktivitetskatalog, der er et levende
dokument, for at sikre tværgående koordination,
ansvarsforankring
initiativerne.
og
målindfrielse
for
hvert
af
Motorstykke i produktion - Forsvarsfonden sigter efter at understøtte alle led i kæden fra forskning til færdigudviklede militære kapaciteter. Forsvars-
fonden udgør en mulighed for at Danmark kan indgå i tættere industrielt samarbejde med europæiske samarbejdspartnere inden for sikkerhed og
forsvar.
22
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0023.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
De nye initiativer består af fem hovedområder
1. Militære kapacitetsbehov
dækker over de initiativer, der skal øge virksomheders og
forskningsinstitutioners indsigt i forsvarets militærteknologiske prioriteter, udviklings-
behov og langsigtede anskaffelsesplaner. Dette inkluderer arbejdet i ’Forsvarsministeriets
Militærteknologiske Koordinationsforum’ samt forsvarets løbende materielplanlægning.
Dette arbejde kan give industrien og forskningsinstitutionerne mulighed for at forberede
sig og positionere sig i internationale samarbejder for at opfylde de danske militære ka-
pacitetsbehov.
2. Match-making og konsortiedannelse
dækker over de initiativer, der skal skabe
samarbejde mellem virksomheder og mellem forskningsinstitutioner samt på tværs af
sektorerne. Indsatsområdet inkluderer særligt virksomheder og forskningsinstitutioners
kortlægning og opsøgning af mulige samarbejdspartnere i forhold til konsortier og forsk-
ningsfællesskaber under Forsvarsfonden.
3. Medfinansiering
dækker over de initiativer, der skal sikre den påkrævede medfinan-
siering for at virksomheder og forskningsinstitutioner har mulighed for at indgå i konsor-
tier og forskningsfællesskaber under Forsvarsfonden. Dette kan eksempelvis inkludere
støtte til særlige projekter, der matcher forsvarets anskaffelsesbehov m.m., og kan gives
fra myndigheder, virksomheder og forskningsinstitutioner selv såvel som nationale fonde
og pensionskasser.
4. Internationalt samarbejde
dækker over de initiativer, der skal sikre grænseover-
skridende dialog og samarbejde i forhold til at fremme danske aktørers muligheder for at
udnytte Forsvarsfondens potentiale. Dette kan foregå gennem myndighedsdialog på bi-,
multilateralt, herunder EU-niveau samt dialog mellem danske og internationale interesse-
organisationer, virksomheder og forskningsinstitutioner.
5. Rådgivning og oplysning
dækker over de initiativer, der skal sikre ikke-finansiel
støtte og oplysning af virksomheder og forskningsinstitutioner i forbindelse med Forsvars-
fonden. Dette omfatter ’in-kind’-bidrag i form af tids- og personaleressourcer, rådgivning,
ekspert-bidrag, vejledning, samt deling af viden om de muligheder og udfordringer, som
Forsvarsfonden bringer.
23
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0024.png
Titel på publikation
/
2017
Dansk kampvogn – Leopard 2, udviklet af det tyske selskab Krauss-Maffei Wegmann GmbH & Co. KG.
1. Militære kapacitetsbehov
En forudsætning for at danske virksomheder vil danne
konsortier under udviklingssporet er, at de får endnu
større kendskab til forsvarets militærteknologiske
udviklingsbehov,
prioriteter
og
indkøbshensigter.
Styrket kendskab er afgørende for, at virksomhederne
kan se potentialet i at udarbejde virksomhedsstrategier
med henblik på at engagere sig i projekter i
Forsvarsfondens udviklingsspor. Tilsvarende er styrket
kendskab også vigtig for, at forskningsinstitutioner
udvikler
viden,
der
har
vil
relevans
styrke
for
Forsvaret.
med
Forsvarsministeriet
dialogen
langsigtede
anskaffelsesplaner.
Det
forventes,
at
indsatserne kan styrke industriens og forsknings-
institutionernes mulighed for at forberede sig og
positionere sig i internationale samarbejder. Samtidig
skabes der grundlag for at afsøge mulighederne for at
kunne gennemføre prioriterede militære udviklings-
og anskaffelsesprojekter gennem Forsvarsfonden med
udgangspunkt i forsvarets operative behov.
forskningsinstitutioner og industrien i forhold til EU’s
Forsvarsfond, blandt andet med fokus på forsvarets
militærteknologiske prioriteter, udviklingsbehov og
24
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0025.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Initiativ 1.1: Oprettelse af Militærteknologisk
Koordinationsforum
Forsvarsministeriet
Militærteknologisk
har
oprettet
et
der
internt
blandt
Koordinationsforum,
andet har til formål at skabe overblik over koncernens
militærteknologiske behov og aktiviteter. Forsvars-
ministeriet
vil
arbejde
for
at
Militærteknologisk
Koordinationsforum konsoliderer Forsvarsministeriets
koncerns militærteknologiske prioriteter samt styrker
koordination og vidensdeling inden for koncernen i
forhold
til
samarbejde
med
virksomheder
og
forskningsinstitutioner.
Initiativ 1.2: Styrket dialog om militær-
teknologiske prioriteter, udviklingsbehov og
anskaffelsesplaner
Forsvarsministeriet vil arbejde for at styrke dialogen
med dansk industri og forskning om forsvarets
militærteknologiske prioriteter, udviklingsbehov og
langsigtede anskaffelsesplaner. Forsvarsministeriet vil
blandt andet undersøge muligheden for at øge
industriens indsigt i forsvarets materielplanlægning og
konkrete anskaffelsesplaner.
Initiativ 1.3: Invitation af virksomheder til at
præsentere interessesammenfald i forhold til
Forsvarsfonden
Forsvarsministeriet vil undersøge muligheden for, at
der til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelses Industridag 2020 (afholdes sammen med
Nordic Defence Industry Seminar 2020) og 2021 kan
udvikles et tema-spor, hvor Forsvarsministeriet kan
informere
om
militærteknologiske
prioriteter,
udviklingsbehov og langsigtede anskaffelsesplaner.
Industrien vil i denne anledning inviteres til at
præsentere
interessesammenfald
og
samarbejds-
muligheder i forhold til Forsvarsfonden. Fokus vil være
på, hvordan Forsvarsfonden kan udnyttes til at
realisere
samarbejdsmuligheder
og
interesse-
sammenfald for dansk forsvar og danske virksomheder.
25
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0026.png
Titel på publikation
/
2017
Danske myndigheder, industri og forskningsinstitutioner må skabe samarbejder i Danmark og i EU for at sikre størst udbytte af Forsvarsfonden.
2. Matchmaking og
konsortiedannelse
Matchmaking og konsortiedannelse dækker over de
indsatser, der bygger bro og skaber samarbejde
mellem
myndigheder,
industri
og
forsknings-
En række initiativer vil blive igangsat for at sikre
match-making rettet mod udviklingssporet. Denne
match-making kan forekomme mellem virksomheder,
og mellem forskningsinstitutioner og virksomheder. I
forhold til udviklingssporet, vil danske virksomheder
primært understøttes via interesseorganisationerne
herunder via europæiske søsterorganisationer, klynger
og brancheforeninger samt på baggrund af direkte
henvendelser til og fra danske og udenlandske
virksomheder.
institutioner. Et kriterie for at modtage støtte fra
Forsvarsfonden er, at virksomheder og forsknings-
institutioner danner et konsortium med mindst tre
deltagere, der er etableret i mindst tre medlemsstater/
associerede lande. Dermed afhænger dansk hjemtag
af
forskningsinstitutionernes
og
virksomhedernes
udsyn og evner til at danne konsortier med europæiske
partnere.
Initiativ 2.1: Match-making under
Forsvarsfondens industrispor
26
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0027.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Forsvarsministeriet og Erhvervsministeriet vil fortsætte
virksomhedsunderstøttelsen
fra
testprogrammet
EDIDP og benytte den eksisterende kontakt med
europæiske forsvarsvirksomheder til at understøtte
match-making
mellem
danske
og
europæiske
virksomheder og forskningsinstitutioner. Erhvervs-
ministeriet vil herunder trække på – og løbende
opdatere – sin viden om danske virksomheders
kompetencer og kapaciteter gennem sit øvrige arbejde
på det forsvarsindustrielle område, herunder i dialog
med de øvrige aktører i den rådgivende gruppe.
Erhvervsministeriet vil endvidere arbejde for, at EU-
Kommissionen etablerer en tilgængelig database på
europæisk niveau, der kan tjene som redskab til at
facilitere kontakt og match-making mellem europæiske
virksomheder og forskningsinstitutioner. Forsvars-
ministeriet vil i relevant omfang udstede skriftlige
støtteerklæringer,
for
at
virksomheder
kan
dokumentere dansk støtte til konsortier. Udenrigs-
ministeriet kan i samarbejde med relevante aktører
udvide investerings- og eksportfremme-aktiviteter
samt
netværksopbygning
til
også
at
omfatte
forsvarssamarbejder og business-to-business møder
på relevante danske repræsentationer. Interesse-
organisationerne vil, i samarbejde med FMI, løbende
identificere og matche relevante danske og europæiske
virksomheder. Danske styrkepositioner og innovation
inden for andre sektorer end traditionel forsvarsindustri
kan bidrage til at gøre danske virksomheder til
attraktive partnere under Forsvarsfonden. Industriens
interesseorganisationer kan bidrage med identificering
af og kontakt til virksomheder uden for forsvars-
industrien, som kan have teknologier og kompetencer,
der er relevante for danske prioriteter og konkrete
projekter under Forsvarsfonden. Industriens interesse-
organisationer vil vejlede nye virksomheder i forhold til
forsvarsmarkedets rammebetingelser og Forsvars-
fonden.
Initiativ 2.2: Match-making under
Forsvarsfondens forskningsspor
En række initiativer vil blive igangsat for at sikre
match-making rettet mod forskningssporet. Denne
match-making kan forekomme mellem forsknings-
institutioner, mellem virksomheder med forsknings-
relateret aktiviteter og mellem forskningsinstitutioner
og virksomheder. I forhold til forskningssporet, vil
forskningsinstitutioner
internt
afdække
evner
og
interesser i forhold til forskningsprojekter under
Forsvarsfonden
både
inden
for
det
traditionelle
forsvarsforskningsområde samt øvrige forsknings-
områder med spin-in potentiale. Danske forsknings-
institutioner og industriens interesse-organisationer vil
herudover selvstændigt afholde relevante match-
making arrangementer relateret til Forsvarsfondens
forskningsspor rettet mod danske og udenlandske
forskningsinstitutioner og virksomheder. Uddannelses-
og Forskningsministeriet vil tildele programmedlems-
skab for Forsvarsfonden i EU-DK Support, hvormed
der gives en platform til at øge kendskabet til
programmet markant og nå bredt ud til interessenter
via EU-rådgiverne. EU-DK Support har over 400
offentlige nationale EU-rådgivere som medlemmer
og favner forsknings-og vidensinstitutioner, Erhvervs-
huse, Enterprise Europe Network (EEN) og EU-
kontorer. Disse rådgivere vil i regi af EU-DK Support få
opbygget kompetencer om Forsvarsfonden og vil
derved kunne promovere programmet til potentielle
ansøgere på nationalt plan. Endvidere vil medlemsskab
af EU-DK Support give adgang til EU-programrettet
samarbejde med EEN, som har en særlig match-
making-indsats i netværket. EEN er et globalt netværk
af erhvervs-fremmeaktører, der har fokus på at hjælpe
SMV’er og vidensinstitutioner med at finde inter-
nationale partnere. Forskningsinstitutioner vil generelt
arbejde for at målrette uddannelsesmæssige initiativer
på universiteterne til de tekniske områder, der
identificeres som kritiske for industrien.
Initiativ 2.3: Mulig oprettelse af et Nationalt
Forsvarsteknologisk Center
Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet
har
sammen
med
Syddansk
at
Center,
Universitet
et
skal
og
IT-
Universitetet
foreslået
etablere
der
Nationalt
Forsvarsteknologisk
understøtte
forskere, forskningsinstitutioner og virksomheder i at
indgå i projekter målrettet EU’s Forsvarsfond. Centreret
skal styrke koordination og facilitere samarbejde
mellem forskere, forskningsinstitutioner, virksomheder
og forsvaret med udgangspunkt i forsvarets behov.
Der vil der, i regi af den rådgivende gruppe, arbejdes
videre med forslaget med henblik på at yderligere
afdække behov og perspektiver samt mulige modeller,
således
at
der
tilvejebringes
et
konsolideret
beslutningsgrundlag ift. bl.a. formål, opgaver og mulig
finansiering.
27
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0028.png
Titel på publikation
/
2017
Konsortier skal påvise, at omkostninger, der ikke er dækkede af EU, dækkes ved andre kilder.
3. Medfinansiering
Konsortier
dækkes
er
det
skal
ved
påvise,
andre
at
med
ikke-EU
konkrete
I
dækkede
projekter
hvor
Initiativ 3.1: Medfinansiering gennem
Forsvarsministeriets medfinansieringsordning
Forsvarsministeriet vil undersøge, i hvilket omfang
medfinansieringspuljen kan målrettes dansk deltagelse
i projekter under Forsvarsfonden. Medfinansierings-
puljen er en årlig pulje på omkring 20 mio. kr. med en
yderligere styrkelse frem mod 2023 i medfør af
Forsvarsforliget. Herudover vil det blive undersøgt i
hvilket omfang, der kan identificeres projekter, der
matcher forsvarets anskaffelsesbehov, og som kan
medfinansieres
anskaffelsesplan.
gennem
forsvarets
materiel-
omkostninger
forbundet
kilder.
at
tilfælde
stiller
projektomkostninger ikke dækkes fuldstændigt af EU,
afgørende,
Danmark
med
medfinansiering, der kan muliggøre hjemtag og
fremmer danske interesser.
28
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0029.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Initiativ 3.2: Undersøgelse af mulighed for
medfinansiering via forskningsfinansierende
fonde
Repræsentanter
inviteres
til
at
fra
Innovationsfonden,
i
Grund-
for
forskningsfonden og Danmarks Frie Forskningsfond
deltage
referencegruppen
Forsvarsfonden med det formål at afdække, om der i
regi heraf findes relevante virkemidler og interesse for
at deltage i projekter under Forsvarsfonden eller
initiativer af interesse for fremme af dansk hjemtag fra
Forsvarsfonden i øvrigt.
Initiativ 3.3: Undersøgelse af mulighed for
medfinansiering via
industrisamarbejdsforpligtelser
Erhvervsministeriet vil afklare de muligheder, som
udenlandske
virksomheders
industrisamarbejds-
forpligtelser i Danmark kan give for at tilvejebringe
medfinansiering af dansk deltagelse i konsortier.
Initiativ 3.4: Undersøgelse af mulighed for
medfinansiering via virksomheder og fonde
Industriens
interesseorganisationer
vil
afsøge
muligheden for, at virksomheder i deres medlemskreds
kan bidrage med national medfinansiering. Herudover
vil industriens interesseorganisationer kontakte fonde
og pensionskasser med projektforslag for at advokere
for
nationale
på
finansieringsmuligheder
baggrund
af
dialog
til
med
Forsvarsfonden,
Forsvarsministeriet og Erhvervsministeriet.
29
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0030.png
Titel på publikation
/
2017
Dialogen inden for EU på tværs af myndigheder, industri og forskningsinstitutioner er central for at skabe fundamentet for et solidt forsvarsindustri-
samarbejde.
4. Internationalt samarbejde
Det
er
væsentligt
at
danske
virksomheder
og
international
styrkepositioner.
myndighedsindsats
kan
præge
forskningsinstitutioner styrker grænseoverskridende
interessevaretagelse i forhold til Forsvarsfonden, og at
disse indsatser understøttes af danske myndigheder.
Konsortier
skal
kunne
påvise,
at
mindst
to
medlemsstater har en intention om at købe det
udviklede produkt eller anvende teknologien, for at
komme i betragtning til fondsmidler.
For at opnå dette mål, må Danmark styrke det
internationale myndighedssamarbejde. Herudover er
de endelige rammer for Forsvarsfonden endnu ikke
endeligt afklaret, og danske myndigheder vil løbende
søge at præge retningen for Forsvarsfonden. En
Forsvarsfonden i forhold til danske interesser og
30
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0031.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Initiativ 4.1: Afdækning af internationalt
myndighedssamarbejde på forsvarsområdet
Forsvarsministeriet vil søge at præge Forsvarsfondens
rammer og prioriteter frem imod 2021 i dialogen med
EU-Kommissionen
forberedende
og
gennem
Forsvarsfondens
støttet
af
programkomité,
Initiativ 4.3: Præsentation af danske positioner
i forhold til Forsvarsfonden
Udenrigsministeriet vil anvende sin tilstedeværelse i
og uden for EU til at informere om Danmarks positioner
i forhold til Forsvarsfonden. Politisk kan Udenrigs-
ministeriet præsentere officielle danske positioner i
relation til europæiske og transatlantiske samarbejds-
muligheder for værtslande.
Erhvervsministeriet. Forsvarsministeriet vil også søge
at udnytte øvrige internationale samarbejdsfora og
partnerskaber.
Forsvarsministeriet
vil
eksempelvis
fokusere dele af NORDEFCO-samarbejdet i 2020 mod
Forsvarsfonden med henblik på at identificere mulige
sammenfald af interesser og samarbejdsmuligheder i
Norden. Slutteligt vil Forsvarsministeriet søge at styrke
dialogen
om
kapacitetsbehov
med
relevante
myndigheder i øvrige medlemsstater med henblik på
at identificere mulige samarbejdsprojekter, som dansk
forsvar kan indgå i.
Initiativ 4.4: Industriens og forsknings-
institutionernes interessevaretagelse i forhold
til Forsvarsfonden
Danske interesseorganisationer vil styrke netværket til
europæiske og transatlantiske søsterorganisationer,
brancheforeninger, projektorganisationer og klynger i
og uden for EU i forhold til Forsvarsfonden. Danske
forskningsinstitutioner
vil
tilsvarende
udnytte
Initiativ 4.2: Fremme af danske positioner og
interesser i EU-forhandlinger om
Forsvarsfonden
Erhvervsministeriet
Forsvarsfonden
og
på
forhandler
Danmarks
arbejde
forordningen
vegne
for
støttet
at
for
af
eksisterende samarbejdsaftaler i forhold til at afdække
interessesammenfald i forhold til Forsvarsfonden.
Målet er at præge sigtet for Forsvarsfonden i tråd med
dansk industris og forskningsinstitutioners interesser
og styrker gennem grænseoverskridende samarbejde
Forsvarsministeriet. I processen vil Erhvervsministeriet
Forsvarsministeriet
præge
Forsvarsfondens struktur og indhold i tråd med danske
interesser ved blandt andet at videregive løbende
danske prioriteter til EU-Kommissionen og gennem
deltagelse i programkomitéen, som skal understøtte
Kommissionens implementering af Forsvarsfonden.
Som
et
led
i
forberedelsen
til
den
danske
interessevaretagelse i EU-kommisionens program-
komité inddrager Forsvarsministeriet og Erhvervs-
ministeriet
processen
referencegruppens
omkring
indspil
til
fremtidige
repræsentanter
udarbejdelse
i
af
Forsvarsfondens
arbejdsprogrammer.
Erhvervsministeriet og Forsvarsministeriet er allerede i
dialog med andre EU-lande med henblik på at opnå
størst muligt aftryk på implementeringen, og vil
fortsætte dette arbejde. Når forordningen er forhandlet
på
plads
vil
Erhvervsministeriet
bistå
Forsvars-
ministeriet i arbejdet med at præge Kommissionens
implementering af fremtidige arbejdsprogrammer for
Forsvarsfonden.
31
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0032.png
Titel på publikation
/
2017
Danske virksomheder og forskningsinstitutioner skal have mulighed for rådgivning og vejledning i forhold til Forsvarsfonden for at sikre mest muligt
udbytte af Danmarks deltagelse.
5. Rådgivning og oplysning
Det
er
afgørende,
til
at
danske
virksomheder
og
og
Initiativ 5.1: Styrket støtte og oplysning
gennem Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriet vil gennemgå, hvordan ministeriets
kan bidrage til yderligere støtte for virksomheder,
myndigheder og forskningsinstitutioner i Bruxelles og
øvrige
relevante
hovedstæder
i
vil
forhold
til
Forsvarsfonden.
Forsvarsministeriet
yderligere
forskningsinstitutioner er med fra start, hvor grund-
stenene
samarbejder
dannes
indledende
erfaringer høstes. Formålet med dette initiativområde
er at sikre, at virksomheder får den fornødne råd-
givning om, hvordan Forsvarsfonden udnyttes bedst
muligt. Dette initiativområde skal herudover sikre, at
der deles viden, erfaringer og opmærksomheds-
punkter i forhold til Forsvarsfonden.
undersøge muligheden for ekspert-bidrag til støtte i
virksomheder og forskningsinstitutioners ansøgnings-
processer under Forsvarsfonden. Endelig vil det blive
undersøgt, i hvilket omfang Forsvarsministeriets øvrige
forskningsstøtte kan målrettes interessevaretagelse
ift. Forsvarsfonden.
32
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0033.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Initiativ 5.2: Rådgivning om Forsvarsfonden
gennem Erhvervsministeriet
Erhvervsministeriet vil oplyse og løbende vejlede
danske
aktører
om
mulighederne
gennem
relateret
til
Forsvarsfonden,
herunder
informations-
Initiativ 5.5: Danske eksperter i EU-
Kommissionens ekspertpulje
Forsvarsministeriet vil arbejde for øget oplysning om
muligheden for uafhængige danske eksperter til at
indgå i EU-Kommissionens pulje af eksperter til
vurdering
af
projekter
vil
under
Forsvarsfonden.
arbejde
for,
at
Erhvervsministeriet
ligeledes
materiale, møder, oplæg på seminarer og konferencer,
med videre. Sigtet vil være at understøtte et bredt
kendskab til mulighederne i den etablerede danske
forsvarsindustri samt blandt andre virksomheder, som
kan have teknologier med relevans for Forsvarsfonden
og forsvarsområdet generelt.
eksperter fra danske virksomheder deltager i EU-
Kommissionens pulje af eksperter, og at den generelle
viden om Forsvarsfondens virkemåde, som eksperterne
erhverver sig herved spredes med henblik på at højne
det
generelle
vidensniveau
om
Forsvarsfondens
virkemåde blandt danske aktører.
Initiativ 5.3: Afklaring af regelgrundlag for
forbehold gennem Udenrigsministeriet
Initiativ 5.6: Sekundering af danske nationale
Det
er
afgørende,
at
danske
kender
til
virksomheder
og
eksperter
Generelt vil involverede myndigheder have for øje at
sekundere danske nationale eksperter (SNE) til det
kommende generaldirektorat for forsvarsindustri og
rummet (Directorate-General for Defence Industry
and Space).
forskningsinstitutioner
regelgrundlaget
vedrørende rækkevidden af forsvarsforbeholdet. I
denne sammenhæng vil Udenrigsministeriet foretage
juridiske vurderinger, herunder forbeholdsvurderinger
for danske aktører i relation til Forsvarsfonden, når
disse har bred relevans for dansk deltagelse i
Forsvarsfonden.
Initiativ 5.4: Udbredelse af kendskab til
muligheder og udfordringer ved Forsvarsfonden
Danske
forskningsinstitutioner
og
interesse-
organisationer vil bidrage til at udbrede kendskab til
Forsvarsfonden ved at øge informationsdelingen blandt
medlemmer og relevante forskere gennem workshops,
oplæg, artikler i nyhedsbreve m.m. For at skabe et
overblik over dansk industris engagement under
Forsvarsfonden vil IDA gennemføre en analyse blandt
ledere
i
danske
SMV’er.
Analysen
skal
afklare
kendskabet til Forsvarsfonden, afdække erfaringer
med og holdninger til at søge EU-midler, samt afdække
erfaringer med at skabe samarbejder med universiteter.
Analysen vil også søge at afklare, hvilke barrierer, der
eventuelt afholder danske virksomheder fra at søge
Forsvarsfonden.
33
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0034.png
Titel på publikation
/
2017
04
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"
2129731_0035.png
Titel på publikation
/
2017
NATIONAL HANDLINGSPLAN
Opfølgning og rapportering
Handlingsplanen er to-årig og udgør den rådgivende
gruppes samlede indsats for at fremme danske
forsvarspolitiske, kommercielle og forskningsmæssige
interesser i forhold til Forsvarsfonden.
Den
1.
januar
2020
vil
der
blive
nedsat
en
I tillæg til rapporteringen af status for gennemførslen af
handlingsplanens aktiviteter vil referencegruppen efter
statusrapporteringen i 2021 afholde en opfølgnings-
workshop for gruppens deltagere med henblik på at
opgøre det samlede udbytte af Forsvarsfonden som
følge af handlingsplanen. Workshoppen vil blive udviklet
og
drevet
af
Til
Forsvarsministeriet
workshoppen
vil
med
støtte
fra
Erhvervsministeriet og Uddannelses- og Forsknings-
ministeriet.
arbejdsgruppens
deltagere hver især fremlægge en opgørelse over deres
(medlemmers) udbytte af Forsvarsfonden som følge af
handlingsplanen.
På
baggrund
af
indkomne
bruttobidrag
vil
referencegruppe for handlingsplanen, der er identisk
med den rådgivende gruppes arbejdsgruppeformat og
således erstatter arbejdsgruppen. Formålet er at sikre
optimal implementering af handlingsplanens initiativer
og løbende justere handlingsplanens aktiviteter i takt
med, at Forsvarsfondens endelige format defineres.
Referencegruppen
vil
endvidere
videreudvikle
de
danske prioriteter i forhold til Forsvarsfonden og med
afsæt i disse prioriteter fortsat præge arbejdet med
rammesætningen
arbejdet
i
af
Forsvarsfonden
og
sidenhen
EU-Kommissionens
programkomité.
referencegruppen samle og konsolidere en opgørelse
over Danmarks foreløbige udbytte af Forsvarsfonden
som produkt af handlingsplanen. Opgørelsen vil blive
fremlagt for styregruppen med henblik på videre
stillingtagen.
Referencegruppens medlemmer vil i den forbindelse
løbende informere deres respektive interessenter om
udviklingen i de tematiske programmer og modsvarende
modtage bidrag med faglige input. Forsvarsministeriet
vil varetage formandskabet for referencegruppen, med
støtte fra Erhvervsministeriet og Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Referencegruppen vil inden udgangen af 3. kvartal af
2020
sikre,
rapportere
at
status
på
eksekveringen
dels
af
handlingsplanen til styregruppen. Hensigten er dels at
initiativerne
gennemføres,
tilpasse
fremadrettede aktiviteter samt eventuelt igangsætte
nye aktiviteter på baggrund af erfaringer gjort i
forbindelse med gennemførslen af de indledende
initiativer og EU’s testprogrammer. For hver aktivitet
specificeres
den
af
fremdriftsansvarlige
den
pågældende
myndighed/
aktivitet
jf.
organisation, der skal sikre den fulde og optimale
implementering
aktivitetsplanen.
35
 FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 51: Forsvarsministeriets "National Handlingsplan - Til fremme af danske interesser i forhold til EU's Forsvarsfond"