Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
19. december 2019
Orientering om forlængelse af Afghanistan-tolkeaftalen
Til Forsvarsudvalgets orientering har partierne bag aftale af 22. maj 2013 om håndtering af
situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan (tolkeaftalen) besluttet at forlæn-
ge tolkeaftalen yderligere ét år, det vil sige til udgangen af 2020.
Tolkeaftalen blev indgået den 22. maj 2013 mellem den daværende regering (Socialdemo-
kratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Liberal Alliance og Det Kon-
servative Folkeparti. I forlængelse heraf blev der den 26. august 2013 indgået en tillægsaf-
tale om udsendelse af en tværministeriel task force
”med henblik på at sikre den videre
håndtering af sager, hvor tolke og andre, der kan være omfattet af tolkeaftalen, har rettet
henvendelse til danske myndigheder og givet udtryk for, at de føler sig truet”.
Tolkeaftalen, som indledningsvist skulle gælde frem til udgangen af 2015, blev ved tillægsaf-
tale af 11. november 2015 forlænget frem til udgangen af 2016, ved tillægsaftale af 14. ok-
tober 2016 forlænget frem til udgangen af 2017, ved tillægsaftale af 18. december 2017
forlænget frem til udgangen af 2018 og ved tillægsaftale af 11. december 2018 forlænget
frem til 2019.
Task forcens opgørelse viser, at den har behandlet sager vedrørende 137 tolke og andre
lokalt ansatte afghanere, der har bedt om støtte fra Danmark. Af disse har 74 modtaget
støtte, herunder 17 i form af asyl i Danmark. Siden seneste forlængelse har task forcen be-
handlet fem nye sager samt fire anmodninger om genoptagelse, hvoraf en genoptagelsessag
fortsat er verserende. I en af sagerne blev der fundet grundlag for at give støtte.
Partierne bag tolkeaftalen er blevet enige om en yderligere ét-årig forlængelse af tolkeafta-
len. Partierne er desuden enige om, at behovet for en eventuel yderligere forlængelse efter
2020 skal vurderes inden udgangen af 2020.
Status omkring implementering af tolkeaftalen bliver løbende offentliggjort på Forsvarets
hjemmeside. Seneste statusopgørelse vedlægges.
Med venlig hilsen
Trine Bramsen
Side 1 af 1