December 2019
Status for behandling af sager om tolke i Afghanistan
137 sager er behandlet af den tværministerielle task force i forbindelse med implementering af aftale om
håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan.
Status for sager behandlet efter tolkepakken
I henhold til aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i Afghanistan af 22.
maj 2013 kan visse lokalt ansatte tolke, som har arbejdet for de danske styrker i frontlinjen i Helmand
den 19. december 2012 eller derefter, og som har været ansat i mere end 12 måneder, vælge mellem en
lønpakke, en uddannelsespakke, at søge genbosætning i Storbritannien, eller at søge indrejsevisum til
Danmark med henblik på at søge om asyl.
Den tværministerielle task force har nu behandlet 29 sager vedrørende britisk ansatte tolke fra Labour
Support Unit, de såkaldte LSU-tolke, som er omfattet af ovennævnte såkaldte tolkepakke.
Status for de 29 behandlede sager vedrørende tolkepakken er:
-
-
-
-
Fem ansøgere har fået meddelt visum og er kommet til Danmark med henblik på
asylbehandling. Alle fem ansøgere er meddelt opholdstilladelse.
Én ansøger har ønsket at få lønpakken.
11 ansøgere har ønsket at søge genbosætning i Storbritannien.
12 ansøgere har fået afslag på indrejsevisum til Danmark. De pågældende har alle i stedet valgt
at søge genbosætning i Storbritannien.
Status for sager behandlet efter intimideringspolitikken
Ud over tolkepakken indeholder aftale om håndtering af situationen for tolke og andre lokalt ansatte i
Afghanistan af 22. maj 2013 en intimideringspolitik, efter hvilken tolke og andre lokalt ansatte i
Afghanistan, som har bistået den danske indsats i Afghanistan, og som er truet eller i fare som følge
heraf, tilbydes beskyttende foranstaltninger. Det kan bl.a. være lokale/regionale løsninger som
eksempelvis genbosætning et andet sted i Afghanistan samt i sidste instans visum til Danmark med
henblik på at søge om asyl.
Intimideringspolitikken fungerer som et sikkerhedsnet for tolke og andre lokalt ansatte, som har bistået
den danske indsats i Afghanistan, og som ikke er omfattet af den såkaldte tolkepakke.