Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2117183_0001.png
København, den 15. november 2019
Aftale om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup
Der er mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative
Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre enighed om en kompensationsordning for
F-35 kampflysstøj fra Flyvestation Skrydstrup.
Partierne ønsker, at der skal være gode rammer for et godt naboskab omkring Flyvestation
Skrydstrup i hele F-35 kampflyets levetid.
Flystøjsberegningerne fra foråret 2019 har vist, at støjbilledet for F-35 bliver større i for-
hold til støjbilledet i dag, hvor der flyves med F-16.
Det er Forsvarsministeriets vurdering, at der i forbindelse med støjgener fra F-35-
kampflyene ikke vil være tale om ulemper, der generelt overstiger den såkaldte naboretlige
tålegrænse. Det kan dog ikke udelukkes, at domstolene efter en konkret vurdering vil
kunne nå frem til, at der er boliger i området, hvor den naboretlige tålegrænse må anses
for overskredet.
Med støjkompensationsordningen fastholdes borgernes mulighed for at anlægge en
erstatningssag, hvis den enkelte borger vurderer, at vedkommende har et erstatningskrav
mod Forsvarsministeriet. Dermed vil der ikke være borgere, som stilles dårligere som følge
af støjkompensationsordningen.
Der kompenseres for det fulde støjbillede, herunder flyvninger med afvisningsberedskabet.
Med støjkompensationsordningen vil boliger i den zone, der er markeret med rødt på ne-
denstående kort, blive tilbudt dækning af omkostninger til støjisolering med et effektmål på
3-10 dB eller et kontant beløb på 140.000 kr. til støjkompensation. For udlejede boliger
kan boligejere alene vælge den tilbudte støjisolering. Der vil tilsvarende blive tilbudt opkøb
gennem Ekspropriationskommissionen, jf. bilag 1 til aftalen, såfremt ejeren måtte ønske
det.
Side 1 af 3
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Politisk aftale af 15/11-19 om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup
2117183_0002.png
Boliger i den zone, der er markeret med gult på nedenstående kort, vil blive tilbudt dæk-
ning af omkostninger til støjisolering med et effektmål på 3-5 dB eller et kontant beløb på
70.000 kr. til støjkompensation, jf. bilag 2 til aftalen, såfremt ejeren måtte ønske det. For
udlejede boliger kan boligejere alene vælge den tilbudte støjisolering.
Modellen vil blive hjemlet, og træde i kraft, i forbindelse med anlægsloven for Flyvestation
Skrydstrup. Lovforslaget forventes fremsat i Folketinget i foråret 2020.
Partierne har ønsket, at ingen boligområder og lokalsamfund opdeles uhensigtsmæssigt i
forhold til tilbuddet om støjkompensation.
Den gule zone har udgangspunkt i et geografisk område, der har en støjbelastning på mere
end 55 dB gennemsnitstøj og 80 dB maksimalstøj, ligesom der er taget højde for lokalsam-
fund og boligområders placering.
Den røde zone omfatter boliger med en støjbelastning på mere end 55 dB gennemsnitstøj
og 100 dB maksimalstøj.
Støjkompensationsordningen omfatter ca. 1.600 boliger.
Kompensationsmodellen er unik for Flyvestation Skrydstrup, da støjen fra kampfly generelt
opleves mere generende end andre støjkilder, herunder støj fra civile fly.
FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Politisk aftale af 15/11-19 om kompensation for F-35 kampflystøj fra Flyvestation Skrydstrup
Tilbud om støjkompensation vil gælde i 10 år fra anlægslovens ikrafttrædelse. Tilbud om
støjkompensation vil ikke kunne anvendes, hvis den enkelte borger har anlagt en
erstatningssag og på den baggrund har fået tildelt en erstatning, idet borgerens tab i så
fald er blevet godtgjort på erstatningsretligt grundlag.
Udgifterne til støjkompensationsmodellen vurderes at være ca. 250 mio. kr. og vil blive
finansieret inden for den økonomiske ramme til kampflyanskaffelsen.
Der afsættes midler til at undersøge evt. konsekvenser af F-35 flystøj på børns indlærings-
evne og sundhed. Herudover gennemføres en undersøgelse af flystøjens påvirkning af pro-
duktionsdyr. Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at der allerede i dag kan
søges om kompensation for skader på produktionsdyr mv. som følge af kampflystøj. Pro-
cessen herfor er beskrevet på Fighter Wing Skrydstrups hjemmeside.
Endvidere vil Forsvarsministeriet afdække omfang af lavfrekvent støj, infralyd og vibratio-
ner fra F-35 kampflyene.
Godt naboskab kan ikke tages for givet. Derfor er det som supplement til støjkompensati-
onsmodellen besluttet at øge informationen til borgerne i lokalområdet om, hvornår flyv-
ninger med kampfly gennemføres.
Der etableres i den forbindelse et flystøjsovervågningssystem, som vil vise den målte fly-
støjsbelastning. Partierne er enige om, at såfremt målingerne for F-35 afviger signifikant
fra den beregnede flystøjbelastning, vil naboerne blive tilbudt en genberegning af, hvorvidt
deres bolig bør medtages i den gule eller røde zone.