FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Retten på Frederiksberg

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 1. marts 2016 i sag nr. BS F-2704/2012:

c/o Veteranhjemmet

Roskildevej 54

2000 Frederiksberg

mod

Ankestyrelsen

Amaliegade 25

1022 København K

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag drejer sig om, hvorvidt sagsøger,A, under sin udsendelse med

hæren til Bosnien i 1998 har pådraget sig en psykisk lidelse, som er omfattet

af lov om arbejdsskadesikring eller lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagen angår endvidere spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsens afgørelse af

26. maj 2015 skal hjemvises med henblik på forelæggelse for Erhvervssyg-

domsudvalget og yderligere sagsoplysning.

Sagen er anlagt den 28. november 2012 og er hovedforhandlet den 2. februar

2016.

Sagsøger har nedlagt påstand om:

Bilag nr. 1

Principalt

At Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk

lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. §7, stk. 1,

nr. 1.

Subsidiært

At Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk

lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. §7, stk. 1,

nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært

At Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig

posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 2/19

Mest subsidiært

Hjemvisning.

Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger har fri proces.

Sagsøger er født i 1979 og var i 1998 udsendt som soldat med den danske

delegation til den internationale operation i Bosnien i seks måneder. Fire må-

neder efter hjemkomsten til Danmark begik sagsøger et røveri, for hvilket

han blev idømt 2 års fængsel. Efter afsoning begik sagsøger på ny røveri, for

hvilket han blev idømt en fængselsstraf på 5 år. Sagsøger påbegyndte afso-

ning af den anden fængselsstraf den 15. august 2001.

Af sagsøgers psykologjournal fra fængselsophold på Holsbjergvej af 14. maj

2003 (bilag 3) fremgår blandt andet følgende:

"Han oplyser, at han i de første måneder efter sin hjemsendelse fra Bosnien kunne lukke

sig inde, blive meget gal over små ting og blive bevæget, hvis han så fjernsyn. Han søgte

at undgå at være sammen med mange mennesker, f.eks. ved indkøb i supermarked, søgte

han hurtigt at komme ud igen. Senere- under afsoning hvor hans hverdag forandrede sig

radikalt - har han kunnet have haft mareridt, er vågnet op med hjertebanken, har været

våd af sved, været bange, har grædt, har ikke kunnet finde ro og har ikke kunnet koncent-

rere sig. Om end han ikke har påtrængende erindringsbilleder, så er der forskellige stærke

syns- og duftindtryk, han har kunnet genkalde sig (f.eks. en lille forladt sigøjnerpige, sød-

lig duft fra massegrave)."

Af psykiatrisk lægeerklæring af 11. november 2011 fra speciallæge i psykiatri

(bilag 17) fremgår blandt andet følgende:

”Angående angst fortæller patienten, at han første gang oplevede dette på Balkan. Det var

efter, en kammerat for ”sjov” sigtede på ham med et våben og klikkede af. (Nævner her, at

det ligesom er de samme kropslige fornemmelser, han fik, når han lavede et bankrøveri).

…

Patienten fortæller, at på det tidspunkt i sit liv, han har følt, at han havde det rigtig godt,

var da han arbejdede på kontor om dagen, og begik kriminalitet om natten og her fik ople-

vet adrenalinkicket.

…

Konklusion

Det drejer sig om er 32-årig mand, som før udsendelse til Bosnien var psykisk sund og

rask.

Patienten var udstationeret i Bosnien slutningen at 90’erne. Har efterfølgende haft en kri-

minel løbebane, som blandt andet har ført til 2 længerevarende fængselsdomme.

Patienten har været ude for en række dramatiske episoder, hvor hans liv har været i fare.

Dette har givet anledning til flashbackoplevelser, mareridt, undgåelsesadfærd og øget aro-

usal. Har ikke været misbruger af rusmidler udover er kortere periode med misbrug af ana-

bolske steroider.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 3/19

Undertegnede er helt enige i konklusionen fra overlæge

der udtaler, ”det er vanskeligt

med sikkerhed at adskille indflydelsen fra de militære oplevelser og indflydelsen fra det

hårde kriminelle miljø og fængselsopholdene i relation til de psykiske symptomer. Det

findes dog sandsynligt, at de militære oplevelser er medvirkende til patientens psykiske

problemer og aktuelle psykiske tilstand”.

…

Diagnose:

DF43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion.”

Af speciallæge i psykiatri

udtalelse til Ankestyrelsen af 11. no-

vember 2011 (bilag 20) fremgår blandt andet følgende:

”1.

Hvad fejler sikrede?

Ad 1. Samme speciallæge har vurderet skadelidte henholdsvis december 2010 og 4/4-2011

og ændret diagnosen fra uspecificeret belastningsreaktion til posttraumatisk belastningsre-

aktion, så vidt jeg kan se på fuldstændig samme oplysninger og præmisser i de 2 vurderin-

ger.

Min vurdering er, at der kun er tale om uspecificeret belastningsreaktion.

…

3. Er påvirkningen styrkemæssigt og tidsmæssigt tilstrækkelig til, at fortegnelsens speciel-

le betingelser er opfyldt? Hvorfor/hvorfor ikke?

Ad 3. Udover at beskrivelsen af de traumatiske situationer, som advokaten har fremsendt,

angiver skadelidte selv i samtale med psykiater d. 14/5-2003, at han var i Bosnien ca. �½

år, men angiveligt ikke oplevede noget traumatisk, selvom han dog så forskellige ting, der

berørte ham. Min vurdering af udsættelserne er, at han ikke konkret har været involveret i

personligt livstruende eller exceptionelt katastrofeagtige hændelser.

I øvrigt enig i, at tidskriteriet heller ikke er opfyldt.”

Af besvarelse fra Retslægerådet af 20. februar 2014 (bilag 28) fremgår blandt

andet følgende:

”Det er muligt, at sagsøger fik en psykisk belastningsreaktion som følge af de i bilag 1 be-

skrevne hændelser. Andre forhold, herunder hans kriminalitet og relation til kriminelle

miljøer, hans fængselsophold, som han selv oplevede som særdeles belastende, kan ligele-

des være af betydning. Da Retslægerådet ikke ser sig i stand til at afgrænse den mulige

psykiske belastningsreaktion som følge af de i bilag I beskrevne hændelser fra andre for-

hold, kan rådet heller ikke nærmere beskrive denne mulige belastningsreaktion, herunder

om den må antages at være varig.

…

Såvel sagsøgers udsendelse som hans fængselsophold kan have været af betydning for ud-

viklingen af hans psykiske reaktion. Retslægerådet finder, at det ikke er muligt at afgøre,

hvorvidt det er sagsøgers udsendelse, hans fængselsophold eller andre forhold, der er ho-

vedårsagen til hans psykiske tilstand.

…

Ved børnepsykiatrisk udredning i henhold til bilag 22 stilles der i 1995 diagnosen usocia-

liseret adfærdsforstyrrelse. 16.12.10 stilles i henhold til bilag 9 diagnosen belastningsreak-

tion uspecificeret.

…

I henhold til bilag 11 stilles diagnosen PTSD første gang den 04.04.11, Retslægerådet fin-

der ikke, at sagsøger med sikkerhed opfylder de diagnostiske kriterier for PTSD, idet det

muligt udløsende traume ikke er klart defineret, ligesom det heller ikke kan afgøres, hvor-

dan symptomerne tidsmæssigt er relateret til traumet.”

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 4/19

Af Ankestyrelsens afgørelse af 26. maj 2015 (bilag 27) fremgår blandt andet

følgende:

”Resultatet er

Din psykiske sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion er ikke en er-

hvervssygsdom.

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Din psykiske sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion er heller ikke omfattet

af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte

med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Du kan derfor heller ikke få erstatning eller godtgørelse efter denne lov.

...

Begrundelsen for afgørelsen om, afslag på at anerkende din psykiske sygdom som en

erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadeloven

Vi har lagt til grund, at din diagnose er uspecificeret belastningsreaktion.

Vi har således lagt til grund, at du ikke har posttraumatisk belastningsreaktion.

Vi har lagt vægt på Retslægerådets udtalelse den 20. februar 2014, hvori Retslægerådet ik-

ke finder, at du med sikkerhed opfylder de diagnostiske kriterier for posttraumatisk belast-

ningsreaktion, idet det muligt udløsende traume ikke er klart defineret, ligesom det heller

ikke kan afgøres, hvordan symptomerne tidsmæssigt er relateret til traumet.

Uspecificeret belastningsreaktion er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over

erhvervssygdomme.

Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges for Er-

hvervssygdomsudvalget.

...

Vores vurdering af, om du har posttraumatisk belastningsreaktion

Ved afgørelse den 16. oktober 2009 afviste Arbejdsskadestyrelsen at anerkende den an-

meldte psykiske sygdom efter arbejdsskadeloven.

På baggrund af din anmodning om genoptagelse blev din sag genvurderet i Arbejdsskade-

styrelsen, som ved afgørelsen den 22. juli 2011 igen afslog at anerkende den anmeldte psy-

kiske sygdom. Arbejdsskadestyrelsen begrundede denne afgørelse med, at der ikke er do-

kumentation for sammenhæng mellem de hændelser du havde været udsat for under din

udsendelse til Bosnien og de efter tre år opståede psykiske gener.

...

I forbindelse med den nuværende behandling af din sag, hvor Arbejdsskadestyrelsen har

genoptaget din sag, har Arbejdsskadestyrelsen indhentet kommentarer til din beskrivelse

af udsættelserne under udsendelsen. Forsvaret har i brev at 27. maj 2014 noteret, at du på

intet tidspunkt har været i nærheden af at være i fare for miner, og at de ikke har kend-

skab til, at du skulle være blevet ramt i forbindelse med en vejspærring. Det er noteret, at

der ved flere større operationer har været en naturlig trykket stemning. Det fremgår af be-

svarelsen den 1. september 2014, at Forsvaret ikke kan bidrage yderligere vedrørende en-

keltepisoder.

…

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at du ikke konkret har været involveret i personligt

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 5/19

livstruende eller exceptionelt katastrofeagtige hændelser.

...

Vores vurdering udenfor fortegnelsen over erhvervssygdomme

Der er ikke mulighed for, at din sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Er-

hvervssygdomsudvalget.

Der er således ikke ny medicinsk dokumentation for sammenhæng mellem dine udsættel-

ser og uspecificeret belastningsreaktion.

Vi vurderer desuden, at din sygdom ikke udelukkende eller i overvejende grad skyldes

særlige belastningsforhold, som du har været udsat for under din udsendelse i 1998/1999 i

Bosnien.

Vi har lagt afgørende vægt på Retslægerådets vurdering, hvorefter det ikke er muligt at af-

gøre, hvorvidt det er din udsendelse, dine fængselsophold eller andre forhold, der er hove-

dårsagen til din psykiske tilstand.

Der er således ikke udsigt til, at Erhvervssygdomsudvalget vil indstille din sygdom til

anerkendelse.

....

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet af lov om erstatning

og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagno-

sticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Vi vurderer, at du ikke har sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Vi har herved lagt særlig vægt på Retslægerådets udtalelse af 20. februar 2014, hvoraf

fremgår, at Retslægerådet ikke finder, at du med sikkerhed opfylder de diagnostiske krite-

rier for posttraumatisk belastningsreaktion, samt at det ikke er muligt at afgøre, om det er

din udsendelse, dine fængselsophold eller andre forhold, der er hovedårsagen til din psy-

kiske tilstand.

Som anført vurderer vi, at du har uspecificeret belastningsreaktion. Denne lidelse er ikke

omfattet lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsan-

satte. Denne lov omfatter alene tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

...

Bemærkninger til klagen

Din advokat anfører i klagen, at du under din udsendelse som soldat har været tilstrække-

ligt udsat for traumatiske belastninger af ekstraordinær truende eller katastrofeagtig ka-

rakter.

Der er sammen med klagen indsendt 67 farvefotos, som du har taget under din udstatione-

ring, søgninger fra internettet omkring minefarer i området og uddrag af Blå Bog for din

deling.

Vi vurderer, at disse oplysninger ikke har betydning for vores vurdering af din sag. Vi har

lagt afgørende vægt på Retslægerådets udtalelse, herunder at din diagnose er uspecificeret

belastningsreaktion, samt at det ikke er muligt at afgøre om det er oplevelserne ved din

udsendelse eller andre forhold, der er hovedårsagen til din psykiske tilstand. Vi henviser i

øvrigt til begrundelsen ovenfor. Vi bemærker også, at billederne ikke dokumenterer konk-

rete udsættelser eller risici, samt at din arbejdsgiver har afvist, at du på noget tidspunkt

har været i fare for miner.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 6/19

Din advokat henviser desuden til tidligere besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeske-

ma, og supplerer med oplysninger om navne på kolleger, der var til stede ved de tidligere

beskrevne episoder.

Din advokat opfordrer på den baggrund Ankestyrelsen til at kontakte forsvaret med hen-

blik på at få bekræftet din arbejdsbeskrivelse.

Vi bemærker, at vi ikke har fundet grundlag for at imødekomme din advokats anmodning,

da vi vurderer, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.”

Det fremgår af World Health Organization´s klassifikationssystem for hel-

bredsrelaterede lidelser, at de diagnostiske kriterier til posttraumatisk belast-

ningsreaktion, som patienten skal opfylde, er følgende:

A. tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af katastrofe-

karakter)

tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængen-

de erindringer eller mareridt eller

stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om

traumet

C. undgåelse af alt der minder om traumet

delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse

eller

vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmbered-

skab og med mindst 2 af følgende symptomer:

(a) ind- eller gennemsovningsbesvær

(b) irritabilitet eller vredesudbrud

(d) hypervigilitet

(e) tilbøjelighed til sammenfaren

E. optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

Forklaringer

Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af sagsøger og af

vidner-ne

har forklaret, at han havde en rimelig normal opvækst. Hans mor er

dansk, og hans far er kineser. Han er opvokset i et kristent miljø, og han gik

i kristen skole. Forstanderen på skolen, som var militærmand, anbefalede ham

at søge militæret.

Han startede på handelsskolen efter grundskolen. Der var for mange fester,

og han var ikke særlig seriøs. Han kontaktede hæren og søgte om

dispensation til at komme til session. Han fik dispensation, men han trak

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 7/19

frinummer. Han meldte sig frivilligt til kamptropperne. Han blev hurtigt

indkaldt, og allerede 14 dage efter sessionen skulle han stille på kasernen.

Han meldte sig ud af skolen, da han fik plads i militæret. Han valgte at melde

sig til den danske internationale brigade og den medfølgende udsendelse efter

at have aftjent værnepligten. Han var trænet og forberedt på udsendelsen. De

lærte ikke at rense huse. Det var først noget de lærte, da de var udsendt. De

vidste, det var forbundet med fare at være udsendt. Han var i høj grad

bekymret før udsendelsen. På dagen for udsendelsen kom hans familie til

kasernen. Det var der, det slog ham, hvor alvorligt det var, at han skulle af

sted. Hans familie var bekymrede for ham, og det berørte ham meget.

Angående de episoder han har beskrevet under udsendelsen, skete den ene

ved et check point under en 6–timers vagt. Han stod med en buddy. En sen

nattetime kom et køretøj kørende med høj fart. Han tog refleksvest på og

stillede sig på vejen og gjorde signal til, at chaufføren skulle stoppe. Han

rakte hånden i vejret, men chaufføren stoppede ikke. Han løftede sit våben,

tog ladegreb og sigtede på chaufføren. Han kan ikke huske, hvad han sagde.

Han havde fingeren på aftrækkeren. Han kunne se bagefter, at bilen havde

bremset, men i situationen hørte eller fornemmede han det ikke. Han frøs.

Han blev ramt af bilen på skinnebenet, og han røg tilbage og landede på

jorden. Hans udstyr beskyttede ham under faldet. Han løb over til chaufføren

og hev ham ud af bilen. Han slog chaufføren med kolben og lagde ham ned

på jorden. Han græd og råbte ad chaufføren på dansk. Han satte knæet i

nakken på chaufføren og lod patronen falde ud af kammeret på sit våben.

Han viste chaufføren patronen. Han ville vise, hvor tæt han havde været på at

skyde chaufføren. De lod ham ligge på jorden. De undersøgte bilen og fandt

våben, slagvåben og et kroatisk politiskilt. Det hele stod stille. Han var bange

for at miste livet, da bilen kom, og bagefter var han bange for, at han var ved

at skyde chaufføren. De lod chaufføren køre videre. Officeren kom senere ud

til dem fra hovedposten og spurgte, om han var ok. Han sagde, han var ok.

Han blev indlagt en uge eller 14 dage efter på felthospitalet, fordi han havde

det dårligt.

Den anden episode, han har beskrevet, foregik på en nattevagt. De var ikke

så gamle, og de kedede sig. De lavede en leg, hvor de stillede sig op som

John Wayne. Formålet var at se, hvem der først kunne trække våbnet. De tog

normalt ikke ladegreb, når de legede. Han havde ikke taget ladegreb den nat,

men hans våben klikkede alligevel. Han kan ikke forstå, hvorfor det klikkede.

Han blev dødsangst. Han følte, at han lige så godt kunne have skudt sin

kammerat. Når våbenet klikker, betyder det, at det lige så godt kunne have

affyret. Da de kom hjem til Holstebro efter udsendelsen, overfaldt hans

makker ham i byen, fordi han også var blevet berørt af episoden.

Den tredje episode skete under en patrulje. De kørte meget patrulje under

opholdet i Balkan. Han meldte sig ofte frivilligt til patruljerne. Den dag havde

de fået en melding om et skyderi ved en muslimsk bondemand, som var i

konflikt med nogle serbere. Da de kom ca. 100-200 meter op ad en gedesti i

nærheden, så de pludselig noget sprængsnor. Hans verden stoppede.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 8/19

Sprængsnoren var tegn på, at der var miner i området. Man kunne se

kablerne, men man kunne ikke se minerne, fordi de var skjult. De valgte at gå

tilbage. Han var bange.

Den fjerde episode, som han har beskrevet, skete en dag, hvor de skulle

rense huse. De trænede rydning af huse i lejren i en uge, før de gik i gang. De

skulle rydde et område med huse, hvor der opholdt sig en gruppe serbiske

militsfolk. Der var risiko for luremineringer i husene. Rensningen var

koordineret. De fandt våben og ammunition. Han bed særlig mærke i, at der i

nogle af husene, som lå afsides, var rum, som var fyldt med tøj fra gulv til

loft. Han er ikke i tvivl om, at tøjet stammede fra den serbiske udrensning af

muslimer. Det var en meget ubehagelig følelse.

Da de ankom fra Danmark, blev de hentet i bus på flybasen. Buschaufføren

fortalte gentagende gange, at de skulle holde sig fra rabatterne ved siden af

vejen. Der var miner til højre og venstre i området. Når man kørte på vejen

kunne det stadig være farligt. Minerne rykkede sig på grund af

vejrforholdene. Miner, der havde ligget på terræn oven for vejen, kunne være

flyttet af sneen og ind på vejen. Selv om en vej tidligere havde været

kontrolleret for miner, var der stadig risiko.

Han havde ligesom en del af sine soldaterkammerater besluttet, at han ikke

ville hjem til Danmark, hvis han havde mistet sit eller sine ben. Han ville tage

sit liv, hvis han mistede et ben. Han lærte at leve med frygten. Han var ung

og tænkte ikke så meget over tingene, som han gør nu.

Der er mange huler i Balkan. Serberne og muslimerne opholdt sig i hulerne

og gemte sig for hinanden. De gik ind i mellem patrulje og kontrollerede

hulerne. En dag skulle de undersøge en hule, i et område hvor de vidste, der

var miner. Da de kom et godt stykke ind i hulen, så de sprængsnor, våben og

kasser fra miner. De trak sig tilbage igen på grund af sprængsnoren. De

sprængsnore, de så, kunne eventuelt udløse minerne.

Senere gik de patrulje nede ved en flod i dalen. De gik i vand til knæene.

Pludselig så han en sølvgenstand i vandet. Han bukkede sig ned, fordi han så,

at det var en pistol. Han tog den op. Der var en snor bundet til pistolen. Han

lod den falde ned igen. Han kunne ikke se, hvor snoren endte, fordi den

endte under nogle sten. De markerede området og gik videre.

Han tog mange billeder af forholdene under udsendelsen. Billederne viser

blandt andet de køretøjer, de brugte, som ikke var pansrede og derfor ikke

var minesikrede, de vejforhold de kørte igennem, og miner som lå på vejen.

Alle beboere på Balkan havde adgang til miner. Han har taget billeder af

landskabet, som var meget kuperet. De vidste, at der kunne være massegrave

i området, men det var svært at gennemskue, hvor massegravene var, på

grund af det bakkede landskab.

Det psykiske knæk, som hans soldaterkammerater henviser til i den blå bog,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 9/19

kunne være, at han var en mere følsom type. Det var muligvis fordi, de havde

set ham græde. Han har ikke skrevet det selv. Civilbefolkningens situation

berørte ham. Han følte med de mennesker, han mødte. Han manglede et

beskyttende filter, mod de oplevelser han havde.

Han startede på handelsskolen, da han kom hjem. Han var i den periode

fortsat på kontrakt med hæren, og han skulle stille til øvelser. Skolen anså

ikke øvelserne for lovligt fravær. Han droppede ud fra skolen efter en uge.

Han trak sig ind i sig selv og isolerede sig. Alt føltes ligegyldigt. Han kunne

ikke forholde sig til det at skulle i skole og række hånden op efter at have

gået rundt med skarpladt våben i Bosnien. Hans mor var bekymret for ham

og fik en præst og hans gamle skoleleder til at kontakte ham.

Han havde en veninde, som han kendte fra før udsendelsen. Han var samme

med hende, men nogen gange måtte han stå op om natten og løbe en tur for

at komme væk. Han åbnede sig for hende på et tidspunkt og fortalte om sine

oplevelser på Balkan. Men derefter skubbede han hende væk. Han forsøgte

at redde sig selv. Han kontaktede forsvaret og anmodede om at blive sendt

ud igen. Han fik indkaldelse til udsendelse til Kosovo, men før han blev sendt

ud, røg han i fængsel for røveri.

Fire måneder efter han kom hjem fra Balkan i 1999, var han med til at begå

et røveri. De lavede røveriet med en bombeattrap. Han overvejede at springe

fra, før de begik røveriet, men hans militærtræning trådte ind, og han kunne

ikke springe fra. Det handlede pludseligt om liv og død. Adrenalinoplevelsen

mindede ham om det, han brugte på Balkan og i forsvaret. Det bragte ham

tilbage til de samme teknikker og minder. Han begik røverierne i afmagt.

Efter at have set forholdende nede på Balkan, kunne han ikke forholde sig til

forholdene herhjemme. Der skete noget med ham dernede. Han havde ikke

været mentalt klar til at håndtere situationen dernede. På det tidspunkt, hvor

han begik røveri, var han udmattet, fordi han ikke fik sovet om natten.

Røveriet var en måde at komme uden om magtesløsheden. Han gennemførte

røverierne, fordi det er noget, man kan gennemføre, selv om det føltes helt

forkert - og man ved det er forkert. Han fik adrenalinkick ud af det. For ham

var det et spørgsmål om liv og død, som satte hans øvrige problemer ud spil

og ud af tankerne, fordi han koncentrerede sig om opgaven.

Det andet røveri blev også gennemført sammen med en soldaterkammerat.

Det var en tidligere udsendt, som han mødte i fængslet. De havde fælles

baggrund. Røveriet blev begået med et skarpladt våben og en attrap. Han

brugte attrapen. Det var truslen mod andre med våben, der satte adrenalinen i

gang. Selv om han havde været kriminel, vidste han godt, hvad der var rigtigt

og forkert.

Han kendte ikke noget til det kriminelle miljø, før han blev udsendt. Han

mødte det kriminelle miljø i fængslet. Rockerne kunne godt bruge ham, fordi

han kom fra militæret. Nogle af de andre indsatte grupper så negativt på

danske soldater. Han har været udsat for knivoverfald i fængslet på grund af

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 10/19

sin soldaterbaggrund. Det var hårdt at være i fængsel. Han blev stukket ned,

fordi han var dansk soldat og hed

Han talte ikke med fængselspsykologen om sin udsendelse, fordi en af

betjentene under arrestationen efter det første røveri vejledte ham til at passe

på med at tale om, at han var soldat, fordi han var trænet i at anvende våben.

Det kunne måske bruges mod ham. Han nævnte kun overfladisk, at han

havde været udsendt. Da han kom i fængsel, lærte han af de andre indsatte,

at man ikke skulle stole på systemet. Han lukkede i og ville ikke vise

sårbarhed. Han var bange for, at hans sygdom ville blive brugt imod ham.

Han sad i Vridsløse, og man kunne ikke tale med systemet for meget af frygt

for at blive kaldt stikker af de andre indsatte. De var 5 veteraner i afdelingen.

De talte sammen. Han blev kaldt spejderdreng i fængslet, fordi han valgte at

opføre sig ordentligt og ikke ville have, at de andre blev behandlet dårligt.

Han var ved at blive sindssyg i fængslet. Der var en fængselsbetjent, som

havde været med hæren på Cypern, som han talte med, men det kom ikke i

journalen. Politiet brugte senere hans våbenkendskab til at isolere ham og til

at hindre prøveløsladelse.

Han sad længe i isolation, fordi der var nogle fængselsbetjente, der fandt ud

af, at han havde været soldat. Politiet havde vurderet, at han var yderst farlig

på grund af hans soldaterbaggrund. Han sad i lukket fængsl på en afdeling

for krigsforbrydere i fire måneder uden at vide hvorfor. Han blev løsladt fra

lukket fængsel direkte til åben gade.

Han vil leve fri for kriminalitet. Han kom i kontakt med en feltpræst, som han

talte med. Præsten satte ham i kontakt med en livline for veteraner. Det var

derigennem, han kom i kontakt til forsvarets psykologer. Hende fra livlinen

sagde, at hun ikke var i tvivl om, at han havde PTSD.

forklarede, at hun er speciallæge i psykiatri, og hun er konsulent for

Ankestyrelsen.

PTSD er en psykisk lidelse, og der er fem kriterier for at stille diagnosen.

Alle kriterierne skal være opfyldt.

Kriterierne til diagnosen er:

A. Tidligere udsættelse for exceptionel svær belastning (af

katastrofekarakter)

Det skal være exceptionelt og være noget, som næsten alle ville reagere på.

Mindre traumer falder ikke under denne kategori. Ved vurderingen kigger

man ikke på den enkelte person og dennes psyke. Man vurderer, om

hændelsen objektivt vil påvirke næsten enhver. Det er således ikke den

individuelle persons forhold, der spiller ind ved det første kriterium.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 11/19

- tilbagevendende genoplevelse af traumet i "flashbacks", påtrængende

erindringer eller mareridt

eller

- stærkt ubehag ved udsættelse for omstændigheder, der minder om

traumet

Der kan eksempelvis forekomme flashback eller ubehag, hvis man møder

nogen eller noget, der minder om traumet. Mødet kan eksempelvis føre til

kropsligt ubehag eller hjertebanken.

C. Undgåelse af alt der minder om traumet

Patienten skyer alt, der minder om traumet, og man vil undgå, alt der kan

minde om traumet.

- delvis, eventuel fuld amnesi for den traumatiske oplevelse

eller

- vedvarende symptomer på fysisk overfølsomhed eller alarmberedskab

med mindst 2 af følgende symptomer:

(a) ind- eller gennemsovningsbesvær

(b) irritabilitet eller vredesudbrud

(d) hypervigilitet

(e) tilbøjelighed til sammenfaren

Der kan enten være amnesi, altså at man ikke kan huske, hvad der er foregået

eller flere andre symptomer som eksempelvis problemer med at gennemsove,

koncentrationsbesvær, følsomhed for lys eller tilbøjelighed for sammenfaren.

E. Optræder inden for 6 måneder efter den traumatiske oplevelse.

Det sidste krav medfører, at symptomerne skal forekomme indenfor 6

måneder efter traumet er hændt.

På baggrund af det materiale, som er forelagt om sagsøger, ser hun ikke

nogen klar beskrivelse af traumet. Det traume, som beskrives flest gange, er

det traume, hvor sagsøger står ved en kontrolpost, og der kommer en bil,

som ikke stopper. Sagsøger bliver forskrækket og reagerer voldsomt

efterfølgende med sit våben. Derud over, er der begivenheden med en

sigøjnerpige, som ser fortabt ud.

Sigøjnerpigen opfylder ikke traumekriteriet, i forhold til de medicinske

kriterier der er. Det er ikke en katastrofe. Episoden med bilen er, som den er

beskrevet, ikke exceptionelt truende eller katastrofeagtig. Det har givet været

en voldsom oplevelse, men det er ikke omfattet af kriterierne.

De traumer, der er beskrevet, sammenholdt med reaktionerne som er

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 12/19

beskrevet; herunder bankrøverier, er uafhængige begivenheder. Hvis han

skulle have diagnosen PTSD, skulle patienten forsøge at undgå situationer,

hvor man igen var truende og kunne forvolde skade på andre. Man ville

undgå at genopleve traumet. Det forhold, at man begår kriminalitet med

våben, hænger ikke godt sammen med diagnosen PTSD. Det peger på, at der

ikke har været et så voldsomt traume, som påkrævet og beskrevet i de

obligatoriske krav til diagnosen PTSD.

Symptomdebuten er beskrevet i hendes sags bilag 3, som er det første

lægelige bilag, som beskriver patientens psykiske symptomer. De beskrevne

symptomer, som er beskrevet i 2003, relaterer sig til militærtiden, og det er

anført, at symptomerne forsvinder over tid. Symptomerne og reaktionerne er

ikke tilstrækkeligt til at statuere PTSD. Efterfølgende kommer der en række

andre hændelser, som giver anledning til reaktioner.

Læge

diagnose var oprindeligt uspecificeret belastningsreaktion.

Symptomforskellen mellem dette og PTSD er, at ikke alle krav til diagnosen

PTSD er opfyldt. Det kan være ethvert af kravene, der ikke er opfyldt.

ændrede diagnosen til PTSD, men på baggrund af hans erklæringen, kan hun

ikke se, at der er så meget forskel på beskrivelsen af traumer og symptomer,

at hun kan se, hvad der ligger til grund for ændringen af diagnosen.

Med hensyn til det tidsmæssige kriterium, tænker hun, at tiden spiller en stor

rolle.

husker tilbage til og over en periode, der ligger mere end 10 år

tilbage. Erfaringsmæssigt ved hun, at det er svært for patienter at huske

konkret, hvad der er sket for så lang tid siden. Det er svært at huske, hvilke

symptomer, der er indtrådt hvornår. Man bliver farvet af de hændelser, som

er sket i den mellemliggende periode. Fagligt ville man ikke fokusere på

tidligere hændelser.

Det står i

erklæring, hvilke dokumenter han har været i besiddelse af. Hans

erklæringen er baseret på dokumenterne og en samtale med patienten. Der er i

erklæring nye oplysninger om en leg, hvor soldaterne sigtede på hinanden

med deres våben under udsendelsen. Der er paralleller mellem legen og det at

begå røveri med våben og true andre mennesker.

Hun står stadig ved sin vurdering af diagnosen.

Ved situationen med bilen, der kørte mod

synes hun ikke, at traumet er

beskrevet detaljeret. Den belastning, hun mener at se i situationen, er faren

for at blive kørt ned. Det forhold, at

var ved at skyde og tage et andet

menneskes liv, er svært at vurdere på det foreliggende grundlag. Det at være

tæt på at tage et andet menneskes liv kan være en belastning, men der er

mange omstændigheder. Hun har vurderet hændelsen ud fra beskrivelsen i

dokumenterne. Hun har lagt vægt på reaktionen i forhold til chaufføren og til

faren ved næsten at blive kørt ned, og hans

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 13/19

reaktionen efterfølgende. Hun har forholdt sig til de dokumenter, som hun

havde under sagen.

I de lægelige akter og i speciallægeerklæringerne er der ikke beskrevet noget

om miner, så hun har ikke forholdt sig til det. Hun kan ikke forholde sig til en

generel beskrivelse af minefare i området. Men kan godt forestille sig under

konkrete forhold, at der kunne anerkendes en erstatning, som følge af at en

soldat har været i minefare.

har forklaret, at han har været udsendt sammen med

Efter hjemsendelsen

mødtes de tilfældigt for ti år siden, men ellers ses de ikke. De er ikke nære

venner. De boede sammen under udsendelsen på Balkan, og de så hinanden

hver dag.

Når de var på patrulje, var det gruppeføreren, der valgte, hvem der skulle

med. De var ikke altid ude på den samme patrulje eller sad i samme køretøj.

Han og

har oplevet forskellige episoder.

Han så ikke episoden med bilen, men hørte om det fra deres

næstkommanderende og deres delingsfører efterfølgende.

var ved check

pointet sammen med en anden soldat. Han hørte en melding om, at der var

taget ladegreb, og at der var en bil, der ikke ville stoppe. Det var ikke noget,

der skete hver dag, at de tog ladegreb på deres våben. Det er kun sket den

ene gang, mens han var udsendt til Balkan, at der blev taget ladegreb. Han

talte ikke med

om episoden. Efter det var sket, var det bare en joke mellem

dem. Det var ikke noget, han tog så tungt.

Der var miner i området. De skulle holde sig på asfalten eller på stier, hvor

der havde gået mennesker før. Efter han kom hjem, gik der 3-4 måneder,

hvor han tænkte særligt over det, hvis han gik uden for vejen. Han var

bevidst om faren for miner, selv om han var hjemme. Når de var udsendt, var

der episoder, hvor de blev nødt til at gå væk fra vejen og ud i

mineområderne. Det kunne være for at undersøge områder og huse. De hørte

eksplosioner flere gange fra miner. Nogen gange var det dyrene, der gik

omkring, som fik udløst minerne. De så minerne ligge rundt omkring. Han

ved ikke, om

var med, da han så minerne.

Han har ikke fået PTSD af udsendelsen. De var i fare under udsendelsen, det

kan man ikke undgå. Det var nok 50 % af befolkningen der nede, der havde

våben, og der var miner.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i det væsentligste procederet i overensstemmelse med følgende

anbringender, der er anført i sagsøgers påstandsdokument af 4. februar 2016:

"Anbringender

Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres gældende, at

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 14/19

psykiske lidelser kan diagnosticeres som posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD), som det også er sket på Rigshospitalets Militærpsykiatriske

Ambulatorium (sagens bilag 9) og hos speciallæge i psykiatri

(bilag 17).

Retslægerådets udtalelse, der i øvrigt understøtter, at

har pådraget sig en

psykisk belastningsreaktion på grund af udsendelsen, kan ikke føre til, at man

tilsidesætter disse to speciallæger, der begge har undersøgt sagsøger – og i

øvrigt er blandt landets absolut førende eksperter på området.

For så vidt angår kriterierne for at diagnosticere med PTSD, gøres gældende,

havde symptomer på lidelsen straks efter hjemkomsten fra udsendelsen i

1998. Dette er dokumenteret dels ved

egen forklaring over for læger og

myndigheder, dels ved erklæringer fra hans mor (bilag 2). I øvrigt er det ikke

en forudsætning for at stille diagnosen PTSD, at der er dokumentation

(endsige dokumentation i form af journalnotater) for symptomdebut indenfor

6 måneder fra de traumatiske belastninger.

Samtidig gøres det gældende, at det med sagens bilag er fuldt ud dokumente-

ret, at

under sin udsendelse har oplevet en række hændelser af exceptionelt

truende eller katastrofeagtig karakter. Der henvises i den forbindelse særligt

til sagens bilag 1 og 26.

således har pådraget sig PTSD under sin udsendelse som soldat, skal

hans psykiske lidelser anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7,

stk. 1, nr. 1.

Et eventuelt fradrag for forudbestående eller konkurrerende lidelser, må ske

efter anerkendelse af sagen, i forbindelse med den efterfølgende udmåling af

erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

I forbindelse hermed gøres det dog

ex tuto

gældende, at

adfærd efter

hjemkomsten har været symptom på psykiske lidelser og ikke årsagen dertil,

samt at det relevante for spørgsmålet om anerkendelse i øvrigt ikke er, om

fængselsopholdet har haft indflydelse på

aktuelle psykiske tilstand, men

derimod om han kom psykisk til skade under udsendelsen som soldat.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, gøres gældende, at

psykiske lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i lov om

arbejdsskadesikrings §7, stk. 1, nr. 2, 2. led, idet hans psykiske lidelser –

uanset hvordan de kan diagnosticeres – må anses for i overvejende grad at

være forårsaget af arbejdets særlige art.

Bortset fra sagsøgtes egen interne lægekonsulent – der aldrig har mødt

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 15/19

– understøtter alle lægelige bilag og undersøgelser – herunder Retslægerådets

udtalelse – entydigt, at

har pådraget sig psykiske lidelser, som følge af

udsendelsen i krig.

Til støtte for den mere subsidiære påstand, gøres gældende, at samtlige

betingelser for anerkendelse af

lidelser som arbejdsskade efter særloven

for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte er opfyldt.

Det ligger således fast, at

posttraumatiske belastningsreaktion er afvist

efter lov om arbejdsskadesikring (bilag 27). Begrundelsen herfor er, at der

ikke er fundet dokumentation for årsagssammenhæng mellem belastning og

sygdomsdebut. Samtidig foreligger (ikke bare én, men) to psykiatriske

speciallægeerklæringer (bilag 9 og 17), der fastslår sammenhæng mellem

arbejdsmæssige belastninger og psykiske lidelser, der diagnosticeres som

PTSD.

Hermed er samtlige af særlovens betingelser for anerkendelse opfyldt.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand, gøres i første række gæl-

dende, at Ankestyrelsens afgørelse i sagen er ugyldig, jf. ovenfor.

I anden række gøres gældende, at hvis retten måtte lægge til grund, at

ikke

– med bevisførelsen i nærværende sag – har dokumenteret, at have været

udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige oplevelser bør dette føre

til, at sagen hjemvises, idet Ankestyrelsen har forsømt, at oplyse sagen

forsvarligt inden afgørelsen blev truffet. Der henvises i den forbindelse blandt

andet til sagens bilag 26 og 27.

I tredje række gøres det gældende, at sagen burde have været forelagt for Er-

hvervssygdomsudvalget, hvilket Ankestyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen i

flere omgange har forsømt.

Skønnet over om en arbejdsskade konkret skal kunne anerkendes uden for

erhvervssygdomsfortegnelsens område er således i første række overladt til

Erhvervssygdomsudvalget, som består af repræsentanter for henholdsvis ar-

bejdsmarkedets parter, Sundhedsstyrelsen, Arbejdstilsynet og Arbejdsskade-

styrelsen.

Når Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen skal træffe afgørelse om, hvor-

vidt en konkret sag kan anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens opsam-

lingsregel i § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, skal myndigheden derfor ikke foretage en

fuld prøvelse af, om betingelserne for anerkendelse er opfyldt, for så først

derefter at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Myndighederne skal derimod foretage en prøvelse af, om det kan udelukkes,

at Erhvervssygdomsudvalget vil indstille den konkrete sag til anerkendelse.

Kan det ikke udelukkes, skal sagen – inden der træffes afgørelse – forelæg-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 16/19

ges for udvalget, som skal afgive en vejledende udtalelse om, hvorvidt betin-

gelserne for anerkendelse af i det enkelte tilfælde anses for opfyldt.

Skønnet er således i første række overladt til Erhvervssygdomsudvalget, og

ikke til arbejdsskademyndighederne eller deres lægekonsulenter.

Denne procedure er ikke fulgt, idet

sag er afgjort uden forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget – idet man uden videre har vurderet, at sagen ikke

kunne anerkendes, uanset at sagens lægelige bilag

(herunder særligt bilag 9 og 17) entydigt peger på, at

pådrog sig psykiske

lidelser som følge af udsendelsen.

Sagen bør således også af denne grund hjemvises, med henblik på forelæg-

gelse for Erhvervssygdomsudvalget, da det ikke kan udelukkes, at Er-

hvervssygdomsudvalget vil indstille den konkrete sag til anerkendelse."

Sagsøgte har i det væsentligste procederet sagen i overensstemmelse med

følgende anbringender, der er anført i sagsøgtes påstandsdokument af 15.

januar 2016:

"Anbringender

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at der ikke er

grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 6. januar 2012 (bilag

19).

Der er både i Arbejdsskadestyrelsens og Ankestyrelsens afgørelser

omhyggeligt redegjort for, hvorfor sagsøgerens psykiske problemer ikke

kunne anerkendes efter erhvervssygdomsfortegnelsens pkt. F1,

posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD).

Sagsøgeren var muligvis - men det er ikke dokumenteret - udsat for enkelte

psykisk belastende oplevelser under udsendelsen til Bosnien. Det er ikke

dokumenteret, at han havde oplevelser af exceptionelt truende eller

katastrofeagtig karakter.

Der er heller ingen dokumentation for, at sagsøgeren inden for 6 måneder

efter hjemkomsten fra Bosnien reagerede med de for PTSD karakteristiske

symptomer, i form af flashbacks eller mareridt, osv.

Der er heller ikke dokumentation for, at sagsøgeren forsøgte at undgå

omstændigheder, der kunne minde om oplevelserne i Bosnien. Tværtom

begik sagsøgeren to gange væbnet røveri, hvilket var at udsætte sig selv for

både farlige og psykisk belastende oplevelser.

Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering, som

støttes af lægekonsulent

hvorefter sagsøgerens lidelse ikke er PTSD, men

snarere uspecificeret belastningsreaktion. (bilag 20).

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 17/19

Ankestyrelsens vurdering er endvidere underbygget af overlæge

udtalelse

af 27. januar 2013 (bilag A) samt Retslægerådets besvarelse af 20. februar

2014 (bilag 28), herunder besvarelsen af spørgsmål B og C.

En uspecificeret belastningsreaktion er ikke omfattet af sygdommene i

erhvervssygdomsfortegnelsen og kan derfor ikke anerkendes i medfør af

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Både Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen har efter råd fra deres

lægekonsulenter vurderet, at det ville være udsigtsløst at forelægge sagen for

Erhvervssygdomsudvalget, hvilket er en forudsætning for anerkendelse uden

for fortegnelsen.

Der er herved lagt vægt på, at der ikke skønnedes at være

årsagssammenhæng mellem sagsøgerens oplevelser i Bosnien og hans

psykiske problemer.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte denne vurdering, som er bekræftet af

Retslægerådet i dets udtalelse af 20. februar 2014 (bilag 28), herunder

besvarelsen af spørgsmål 2, 3, 4 og D samt E.

Sagsøgeren, som bevisbyrden påhviler, har således ikke dokumenteret eller

sandsynliggjort, at hans lidelse udelukkende eller i overvejende grad skyldes

hans udsendelse til Bosnien.

Lidelsen er derfor med rette ikke

anerkendt

uden for fortegnelsen, jf.

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, andet punktum. Hverken

Arbejdsskadestyrelsen eller Ankestyrelsen ville kunne anerkende uden for

fortegnelsen, medmindre sagen havde været forelagt for

Erhvervssygdomsudvalget."

Rettens begrundelse og afgørelse

Ad den primære påstand

Trods de ganske særlige forhold der er forbundet med en udsendelse til et

krigsområde, finder retten, at sagsøger ikke har bevist, at han har været udsat

for en sådan konkret eller flere sådanne konkrete exceptionelle svære belast-

ninger af katastrofekarakter under udsendelsen i Bosnien, at det lægelige kri-

terium A for diagnosen PTSD er opfyldt. Retten finder herunder, at der ikke

er ført bevis for, at den generelle risiko ved ophold i krigsområder er til-

strækkeligt til at statuere en konkret personlig livstruende eller exceptionel

katastrofeagtig hændelse. Retten har herved særlig lagt vægt på de lægelige

erklæringer, Retslægerådets udtalelse og sagsøgers egen forklaring.

Retten finder endvidere, at diagnosekrav C, vedrørende undgåelse af alt der

minder om traumet, ikke er opfyldt. Retten har herved lagt vægt på tiltaltes

egen forklaring om, at han gennemføre røverierne til trods for, at han op til

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 18/19

og under udførslen af røverierne oplevede et adrenalinkick og et behov for at

fastholde sin militære disciplin, i en grad som mindede han om de teknikker,

han benyttede under udsendelsen i Bosnien.

Retten finder yderligere, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for opfyl-

delse af kriterium E vedrørende indtræden af symptomer inden for 6 måne-

der.

Retten har fundet, at der ikke foreligger sådanne særlige omstændigheder el-

ler oplysninger, som medfører, at Retslægerådets udtalelse kan tilsidesættes.

Retten finder endeligt, at sagsøger ikke har ført bevis for, at han er omfattet

af en anden diagnose, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 7, stk.

1, nr. 1.

Der er således ikke ført bevis for, at sagsøger kan diagnosticeres med en li-

delse eller sygdom, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1,

nr. 1.

Ad den subsidiære påstand

Retten finder, at sagsøger ikke har løftet bevisbyrden for, at de beskrevne

psykiske mén udelukkende eller i overvejende grad er forsaget af hans arbej-

de under udsendelsen til Bosnien. Retten har herved særlig lagt vægt på Ret-

slægerådets vurdering, de lægelige erklæringer og tiltaltes forklaring om de

episoder, som er foregået i perioden mellem hjemvendelsen fra Bosnien og

frem til de psykologiske vurderinger om belastningsreaktion.

Herefter og som følge af det ovenfor anførte om manglende bevis for årsags-

sammenhæng mellem sagsøgers psykiske symptomer og hans oplevelser un-

der udsendelsen til Bosnien er det således ikke bevist, at sagsøger kan diag-

nosticeres med en lidelse eller sygdom, som er omfattet af lov om arbejdsska-

desikring § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Ad den mere subsidiære påstand

Retten finder, at sagsøger ikke er omfattet af lov om erstatning og godtgørel-

se til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnostice-

ret posttraumatisk belastningsreaktion. Retten har herved lagt vægt på det

ovenfor anførte om, at det ikke alene er det tidsmæssige krav, men også di-

agnosekravene A og C om årsagssammenhæng og undgåelse af minder om

traumet der ikke er opfyldt for diagnosticering af PTSD.

Ad den mest subsidiære påstand

Retten finder efter bevisførelsen og det ovenfor anførte, at der ikke foreligger

sådanne omstændigheder eller mangler ved Ankestyrelsens sagsbehandling,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 19/19

der kan føre til, at afgørelsen er ugyldig.

Retten tiltræder Ankestyrelsens vurdering af, at der ikke har været grundlag

for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget efter lov om arbejds-

skadesikring § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3. Retten har herved lagt vægt på, at

Ankestyrelsen fandt, at sagsøgers sygdom ikke kunne anses for udelukkende

eller i overvejende grad at være forsaget af arbejdet under udsendelsens sær-

lige art, samt at det ikke var muligt at afgøre, hvorvidt arbejdet under udsen-

delsen, sagsøgers fængselsophold eller andre forhold var årsagen til sagsø-

gers psykiske tilstand.

Retten finder endeligt, at sagsøger ikke har henvist til eller dokumenteret så-

danne særlige og konkrete oplysninger, som medfører, at der er grundlag for

hjemvisning på grund af, at Ankestyrelsen ikke i tilstrækkelig grad har oplyst

sagen.

Sagsøgte frifindes derfor i det hele for sagsøgers påstande.

Da sagsøger har fri proces, skal statskassen betale 125.000 kr. inklusiv moms

i sagsomkostninger til sagsøgte til dækning af sagsøgtes udgifter til

advokatbistand. Der er ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens

skønnede værdi, sagsforberedelsens varighed og omfang samt

hovedforhandlingens varighed.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

I sagsomkostninger skal statskassen inden 14 dage til Ankestyrelsen betale

125.000 kr.

Gunilla Thiim

Dommerfuldmægtig

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten på Frederiksberg, den 1. marts 2016.

Maria Nobel, kontorfuldmægtig

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D56

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 2. maj 2016 i sag nr. BS 5-2556/2011:

Hærens Konstabel-og Korporalforening smf

Abildgårdsvej 50, 1. th.

9400 Nørresundby

mod

Ankestyrelsen

Amaliegade 25

1022 København K

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger,

i forbindelse med sine

udsendelser som soldat til eks-Jugoslavien i 1993-1995 har pådraget sig en

psykisk lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om

erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagsøgerens påstand er:

"Principalt

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk

lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring §9, jf. §10, stk. 1, nr.

Subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk

lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring §9, jf. §10, stk. 1, nr.

2, 2. led.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig posttraumatisk

belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte § 2, stk. 1.

Mest subsidiært

Hjemvisning".

Sagsøgtes påstand er frifindelse.

Oplysningerne i sagen

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

Bilag nr. 2

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 2/7

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-

lovens § 218 a, stk. 2.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen uddybet sine anbringender i

påstandsdokumentet af 14. marts 2016, hvor følgende er anført:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det gældende, at

psykiske lidelser kan diagnosticeres som posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD), som det også er sket ved erklæring fra speciallæge i psykiatri

(bilag 18), speciallæge i psykiatri

(bilag K) og overlæge, dr. med., speciallæge i psykiatri

(bilag 2).

Retslægerådets udtalelse kan ikke føre til, at man tilsidesætter disse tre

speciallæger, der alle har undersøgt sagsøger og således stillet diagnosen ud

fra en konkret vurdering af

og ikke alene på baggrund af de lægelige akter.

Herunder særligt idet Retslægerådet fejlagtigt har lagt til grund, at

symptomer på PTSD først opstod i tiden efter faldulykken, på trods af at de

lægelige akter dokumenterer, at

udviste tegn på depression og selv henviste

til begivenhederne på Balkan allerede tre dage efter faldulykken.

For så vidt angår kriterierne for at diagnosticere med PTSD, gøres det

gældende, at

havde symptomer på lidelsen straks efter hjemkomsten fra

udsendelsen i 1995.

Dette er dokumenteret dels ved

egen forklaring over for læger og

myndigheder, dels af hans far ved en samtale med personalet på psykiatrisk

afdeling på Aalborg sygehus i forbindelse med

selvmordforsøg (bilag 15,

side 53, notat af 02.01.05).

I øvrigt er det ikke en forudsætning for at stille diagnosen PTSD, at der er

dokumentation (endsige dokumentation i form af journalnotater) for

symptomdebut indenfor 6 måneder fra de traumatiske belastninger, hvilket er

bekræftet ved speciallæge

erklæring af 22. Maj 2003 (bilag K).

Samtidig gøres det gældende, at det med sagens bilag er fuldt ud

dokumenteret, at

under sin udsendelse har oplevet en række hændelser af

exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Der henvises i den

forbindelse særligt til sagens bilag 1 og bilag 8.

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 3/7

således har pådraget sig PTSD under sin udsendelse som soldat, skal

hans psykiske lidelser anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring, §9, jf.

§10, stk. 1, nr. 1.

Et eventuelt fradrag for forudbestående eller konkurrerende lidelser, må

ske efter anerkendelse af sagen, i forbindelse med den efterfølgende

udmåling af erstatning efter arbejdsskadesikringsloven.

I forbindelse hermed gøres det dog

ex tuto

gældende, at det relevante for

spørgsmålet om anerkendelse i øvrigt ikke er, om de efterfølgende ulykker

har haft indflydelse på

aktuelle psykiske tilstand, men derimod om han

kom psykisk til skade under udsendelsen som soldat.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, gøres det gældende, at

psykiske lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i lov om

arbejdsskadesikrings § 10, stk. 1, nr. 2, 2. led, idet hans psykiske lidelser –

uanset hvordan de kan diagnosticeres –må anses for i overvejende grad at

være forårsaget af arbejdets særlige art.

Dette støttes af, at tre psykiatriske speciallæger og flere psykologer

uafhængigt og ved forskellige lejligheder har konkluderet, at

har pådraget

sig psykiske lidelser, som følge af udsendelsen i krig.

Erhvervssygdomsudvalgets vurdering (bilag 5) må derfor tilsidesættes, ikke

mindst fordi den bygger på en forkert forudsætning om debut af

symptomerne på PTSD.

Til støtte for den mere subsidiære påstand, gøres det gældende, at

betingelserne for anerkendelse af

lidelser som arbejdsskade efter særloven

for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte er opfyldt.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand, gøres det gældende, at

Ankestyrelsens afgørelse i sagen er ugyldig, jf. ovenfor.

Afgørelsen er således baseret på en fejlagtig antagelse om, hvornår

symptomerne på PTSD debuterede, hvilket synes at have været afgørende for

både Arbejdsskadestyrelsens og Erhvervssygdoms-udvalgets vurdering af

sagen. Sagen bør derfor hjemvises.".

Sagsøgte har under hovedforhandlingen uddybet sine anbringender i

påstandsdokumentet af 14. marts 2016, hvor følgende er anført:

"Der

er ikke grundlag for anerkendelse efter arbejdsskadesikringslovens

§ 10, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, 2. led

Ankestyrelsen afviste ved afgørelse af 9. juli 2015 (bilag 33) at anerkende

psykiske gener som en arbejdsskade. Begrundelsen

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 4/7

var, som nærmere anført i afgørelsen, at der ikke er grundlag for at stille

diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), og at der ikke er

årsagssammenhæng imellem

psykiske lidelser i form af posttraumatisk

hjernesyndrom samt bipolar affektiv sindslidelse og udsendelserne i

1992-1993 og 1995.

Uanset hvilken diagnoser der kan stilles, er det en forudsætning for at tage

enten

principale eller subsidiære påstand til følge, at der er

årsagssammenhæng mellem hans gener og udsendelserne i

1992-1993

1995.

Retslægerådet har i sine udtalelser (bilag M og N) bekræftet, at hverken

diagnosen PTSD eller anden belastningsreaktion kan stilles på baggrund af

hændelserne

oplevede under sine udsendelser, jf. rådets besvarelse af

spørgsmål 2, 3, 4 og 6. Der er heller ingen årsagssammenhæng mellem

posttraumatiske hjernesyndrom eller bipolare affektive sindslidelse og

udsendelserne, jf. rådets besvarelse af spørgsmål A og B.

Der er derfor ikke noget grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse

om afslag på anerkendelse.

Det kan ikke over for Ankestyrelsens afgørelse og Retslægerådets udtalelser

føre til et andet resultat, at speciallægerne i psykiatri

(bilag 18),

(bilag K)

(bilag 2) i 2001, 2003 henholdsvis 2006 anførte diagnosen PTSD.

Der er nemlig ved ingen af de tre lægelige akter påvist den fornødne

årsagssammenhæng mellem generne og

udsendelser i 1992-1993 og 1995,

jf. nærmere nedenfor.

Der er ikke grundlag for anerkendelse efter lov om erstatning og

godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Ankestyrelsen afviste ligeledes ved afgørelsen af 9. juli 2015 at anerkende

psykiske gener efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion, jf. lov nr. 336 af 2. april 2014 (særloven for veteraner).

Begrundelsen var, som nærmere anført i afgørelsen, at der ikke er grundlag

for at stille diagnosen PTSD i tilknytning til og som følge af udsendelserne, jf.

Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2, 3, 4 og 6 samt sagens oplysninger

i øvrigt.

har til støtte for en anerkendelse anført, at der er flere speciallæger, der har

stillet diagnosen PTSD og henvist til sagens bilag 2, 18

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 5/7

og 25.

mener herved at have opfyldt lovens betingelser, hvorefter der skal ske

anerkendelse, hvis der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt

senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den

undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse, jf. § 2, stk.

1, nr. 3.

Det er korrekt, at speciallæge i psykiatri

i en statusattest – ikke en

speciallægeerklæring – af 24. januar 2001 (bilag 18) og speciallæge i psykiatri

i en erklæring af 26. april 2006 (bilag 2) anførte diagnosen PTSD. I

erklæringen af 6. juni 2006 (bilag 25) anførte speciallæge i psykiatri

ikke

diagnosen PTSD, men derimod diagnoserne posttraumatisk hjernesyndrom og

bipolar affektiv sindslidelse.

Foruden

stillede speciallæge i psykiatri

i speciallægeerklæring af 22.

maj 2003 (bilag K) også diagnosen PTSD.

Det er imidlertid ikke efter særloven tilstrækkeligt, at

Z, Y

anførte

diagnosen PTSD. Det skal nemlig også fremgå, at sygdommen skønnes

opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen, jf. udtrykkeligt § 2, stk.

1, nr. 3, og bemærkningerne dertil i lovforslag nr. 104 af 20. december 2013.

Disse betingelser er ikke opfyldt.

statusattest fremgår således, at symptomerne først debuterede i 1998 og

ikke i en sammenhæng med udsendelserne, hvilket er i overensstemmelse

med Retslægerådets vurdering, jf. igen rådets besvarelse af spørgsmål 2, 4, 3

og 6.

Det er endvidere i overensstemmelse med oplysningerne fra

daværende

kæreste. Det fremgår nemlig af journalkontinuationen fra Rigshospitalets

krisecenter (bilag D) under datoen 21. oktober 1998, at hun dengang

forklarede, at

før uheldet i 1997 havde været fuldstændig normal, men at

han derefter ændrede karakter. Det samme forklarede hendes far,

i et brev

af 15. oktober 2001 til Forsvarets Sundhedstjeneste (bilag 13).

Det kan ikke føre til et andet faktum, at

to år senere til

forklarede, at

generne opstod allerede i en tidsmæssig sammenhæng med udsendelsen i

1992-1993. Forklaringerne i erklæringen om omfattende gener fra i hvert fald

1995 kan ikke indeholdes i nogen af de mange tidligere afgivne oplysninger

fra

eller fra hans daværende kæreste og hendes far.

Ankestyrelsen var berettiget til at lægge afgørende vægt på de oplysninger,

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 6/7

der blev afgivet nærmest efter udsendelserne og nærmest efter

sammenbrud i 1998.

konkluderede da også, at symptomerne først var kommet til udtryk i 1998

og altså ikke i en tidsmæssig sammenhæng med udsendelserne.

erklæring fremgår, at den præcise årsagssammenhæng mellem

psykiske lidelse og hans udsendelser i 1992-1993 og 1995 samt hans

traumatiske faldulykke i 1997 og hans traumatiske bilulykke i 1998 er

vanskelig at klarlægge. Formentlig er der tale om en kombination.

Hertil kommer, at Retslægerådet ved sin besvarelse af spørgsmål 2, 3, 4 og 6

har tilsidesat, at der overhovedet er grundlag for diagnosen PTSD, og at der

er nogen sammenhæng mellem

gener og hans udsendelser. Da uenigheden

mellem de læger

støtter sig til og Retslægerådet er af lægefaglig karakter,

skal Retslægerådets vurdering lægges til grund, jf. U.2011.1985H og

U.2012.2637H.

opfylder dermed heller ikke betingelserne for anerkendelse efter særloven.".

Rettens begrundelse og afgørelse

Retten har lagt vægt på, at det i Rigshospitalets journaltilførsel fra 23. sep-

tember 1997 er anført, at sagsøger vurderes deprimeret. Der er ikke fremlagt

andre journaltilførsler, der dokumenterer, at sagsøger indenfor 6 måneder ef-

ter hjemsendelsen har haft symptomer på en posttraumatisk eller anden be-

lastningsreaktion. Efter Retslægerådets udtalelser til sagen lider sagsøger af

en bipolar affektiv sindslidelse. Retslægerådet udtaler, at årsagen til denne li-

delse ikke med nogen grad af sikkerhed kan fastslåes, men at Retslægerådet

ikke finder det sandsynligt, at sagsøgers oplevelser i eks-Jugoslavien eller

hans uheld i 1997 og 1998 selvstændigt har betydning som årsagsfaktor. Efter

Retslægerådets udtalelser lider sagsøger endvidere af et posttraumatisk

hjernesyndrom, der efter Retslægerådets vurdering med stor sandsynlighed er

opstået efter sagsøgers uheld i 1997 og muligvis forstærket efter hans uheld i

1998. På den baggrund har sagsøger ikke bevist, at han indenfor 6 måneder

efter hjemsendelsen eller i umiddelbar tidsmæssig sammenhæng hermed hav-

de symptomer på en belastningsreaktion, ligesom sagsøger ikke har bevist, at

der er årsagssammenhæng mellem hans oplevelser i eks-Jugoslavien og hans

posttraumatiske hjernesyndrom eller bipolare affektive sindslidelse. Det er

herefter ikke bevist, at sagsøger kan diagnosticeres med en lidelse, der er

omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 10, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, 2. led.

Uanset sagsøger måtte have symptomer, der er forenelige med posttrauma-

tisk belastningsreaktion, finder retten, som ovenfor anført, at det ikke er be-

vist, at disse symptomer fremtrådte før 1998. Henset hertil samt til sagsøgers

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 7/7

andre diagnosticerede lidelser, og den mest sandsynlige årsag hertil, har sag-

søger ikke bevist, at hans symptomer er opstået i tilknytning til og som følge

af udsendelsen til eks-Jugoslavien. Det er herefter ikke bevist, at sagsøger

som følge af sine lidelser er omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere soldater m.v. med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsre-

aktion.

Retslægerådet har i sin besvarelse af spørgsmål 3 anført blandt andet:

"...Det

lader sig ikke med tilstrækkelig sikkerhed afgøre, hvilken af de anførte til-

stande, der er den væsentligste årsag til sagsøgers psykiske lidelser, sådan

som disse beskrives fra 1997 og frem."

Der er allerede derfor ikke grundlag

for at antage, at Ankestyrelsen eller Retslægerådet ved sin behandling af sa-

gen har overset Rigshospitalets journalnotat fra 23. september 1997. Der er

herefter ikke grundlag for at hjemvise sagen.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages derfor til følge.

Statskassen skal betale sagsomkostninger til sagsøgte med 100.000 kr med

tillæg af moms. Sagsomkostningerne består af et beløb til dækning af sagsøg-

tes omkostninger til advokatbistand og er fastsat på baggrund af de nedlagte

påstande og sagens resultat og efter en vurdering af sagens omfang, herunder

det forhold at der er indhentet udtalelser fra Retslægerådet. Sagsøger har fri

proces.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

Statskassen skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte med

125.000 kr.

Helle Dietz

Dommer

/vie

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Aalborg, den 3. maj 2016.

Vinni Estrup, Retsassistent - Tlf. 99688590

STD068001-S01-ST01-K194-T1-L08-M04-P01-\K69

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

RETTEN I AALBORG

Udskrift af dombogen

DOM

afsagt den 29. marts 2017 af Retten i Aalborg, 9. afdeling.

BS 9-273/2013

Friggsvej 33

9500 Hobro

mod

Ankestyrelsen

Amaliegade 25

1022 København K

Denne sag er anlagt 8. februar 2013.

Sagsøgeren,

har under sagen nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte,

Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende

Bilag nr. 3

principalt at sagsøgeren har pådraget sig en psykisk lidelse, der er omfattet af

lov om arbejdsskadesikring, § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 1,

subsidiært at sagsøgeren har pådraget sig en psykisk lidelse, der er omfattet

af lov om arbejdsskadesikring, § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led,

mere subsidiært at sagsøgeren har pådraget sig en psykisk lidelse, der er om-

fattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og

andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, § 2, stk. 1, og

mest subsidiært at sagen hjemvises til Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §

218a, stk. 2.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 2/23

Der har under sagen været beskikket advokat for sagsøgeren i henhold til

meddelt fri proces uden retshjælpsforsikring.

Sagens baggrund.

Sagen angår spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgerens psykiske sygdom kan

anerkendes som en erhvervssygdom, herunder om sygdommen kan anses at

være opstået som følge af sagsøgerens militære udstationering i Kroatien og

Bosnien i henholdsvis 1992 og 1994.

Den 24. november 2011 traf Ankestyrelsen afgørelse om, at sygdommen ikke

kunne anerkendes som en erhvervssygdom

Ved stævning modtaget af retten den 8. februar 2013 indbragte sagsøgeren

Ankestyrelsens afgørelse for retten.

Under sagens forberedelse blev sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen ge-

noptaget. Efter Arbejdsskadestyrelsens fornyede afvisning blev sagen be-

handlet i Ankestyrelsen, som den 28. maj 2015 traf afgørelse om, at sagsøge-

rens sygdom fortsat ikke kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter ar-

bejdsskadeloven, og at sygdommen heller ikke var omfattet af lov om erstat-

ning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med

sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Det hedder i Ankestyrelsens afgørelse nærmere:

"Begrundelsen

for afgørelsen om afslag på at anerkende din specifi-

cerede belastningsreaktion som en erhvervssygdom

Uspecificeret belastningsreaktion er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrel-

sens fortegnelse over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke

din uspecificerede belastningsreaktion efter fortegnelsen over er-

hvervssygdomme.

Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den

forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som

kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 3/23

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsskadesty-

relsen om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over er-

hvervssygdomme.

Vores vurdering af, om du har posttraumatisk belastningsreaktion

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at stille diagnosen posttrauma-

tisk belastningsreaktion (PTSD), men at du derimod har en uspecifice-

ret belastningsreaktion.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem be-

lastningerne under din udsendelse som soldat til Bosnien i 1994 og din

psykiske sygdoms opståen. Vi har herved lagt vægt på, at dine psykis-

ke symptomer først opstod i 2002 efter at du var involveret i et trafiku-

held, hvor du troede, at du skulle dø. Vi vurderer på baggrund heraf,

at dine psykiske symptomer med overvejende sandsynlighed er forårsa-

get af trafikulykken i 2002.

Vi er opmærksomme på, at din læge har anmeldt PTSD samt at der i

speciallægeerklæringen af 18. december 2009 fra psykiater

er stillet

diagnosen PTSD, men vi bemærker, at speciallæge i psykiatri

ikke

har stillet denne diagnose i sin speciallægeerklæring af 19. august

2014. Speciallægen anfører i erklæringen, at din tilstand formentlig

bedst kan karakteriseres som en uspecificeret belastningsreaktion.

Ved vores tidligere afgørelse af 24. november 2011 anførte vi, at vi

på baggrund af de divergerende oplysninger i speciallægeerklæringerne

ikke kunne vurdere, om du under udstationeringen i Bosnien havde

været udsat for belastninger, der er relevante i forhold til udvikling af

PTSD.

Vi vurderede, at din sygdom ikke kunne anerkendes inden for forteg-

nelsen uanset om du havde været relevant udsat eller ej, idet dine psy-

kiske gener er opstået uden tidsmæssige sammenhæng mellem udsæt-

telse og symptomdebut. Vi lagde vægt på, at du havde været udsendt

til Bosnien i 1994, men at du ikke har haft symptomer før 2002, hvor

du var involveret i et trafikuheld, hvor du troede, at du skulle dø og

blev påført blandt andet brud på nakken.

Arbejdsskadestyrelsen har i forbindelse med genoptagelsen af din sag

vurderet, at der var behov for at indhente en ny speciallægeerklæring.

Det fremgår af konklusionen i speciallægeerklæringen fra

af 19.

august 2014, at du fra 2007 har haft PTSD-lignende symptomer i

form af øget arousal (irritabilitet, vagtsomhed og dårlig nattesøvn),

men ikke specifik undgåelsesadfærd og relativt få genople-

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 4/23

velsessymptomer. Du vurderes ifølge speciallægen ikke at opfylde kri-

terierne fuld ud for PTSD trods en moderat score på PTSD-skemaet,

men snarere en uspecifik belastningsreaktion.

Din aktuelle og tidligere tilstand vurderes ifølge speciallægen at være

en kombination af militære oplevelser og konsekvenser af trafikulykken

i 2002. Sværhedsgraden af oplevelserne i Bosnien vurderes ifølge spe-

ciallægen at være middel. Speciallægen har yderligere anført, at du ikke

har været i specifik behandling for PTSD, og at der aktuelt ikke vurde-

res at være behov for en sådan. Tilstanden synes i nogen grad ifølge

speciallægen at have stabiliseret sig, efter at de sociale forhold er nået

til nuværende relative afklaring.

På baggrund af speciallægeerklæringen fra

vurderer vi, at dine

symptomer ikke er tilstrækkelige til at stille diagnosen PTSD. Vi

vurderer derimod, at der kan stilles diagnosen uspecificeret

belastningsreaktion. Vi er opmærksomme på, at der i speciallægeerklæ-

ringen af 19. december 2009 fra

er stillet diagnosen PTSD, men

vi er ikke enige i denne diagnose. Vi skal hertil bemærke, at vi

foretager en selvstændig vurdering af sagen, og at vi ikke er bundet af

andre lægers vurderinger.

For at kunne stille diagnosen PTSD skal du have været udsat for ex-

ceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger på dit arbejde.

Du skal have symptomer i form af

flashbacks, påtrængende erindringer, mareridt eller stærkt ube-

hag, når du bliver mindet om belastningerne og

at du undgår alt, der minder om belastningerne og

at du helt eller delvist fortrænger de belastende oplevelser, er

psykisk overfølsom, har problemer med at sove og med koncen-

trationen eller er irritabel og vagtsom

Dine symptomer skal optræde senest inden for 6 måneder efter, du har

været udsat for belastningerne, og sygdommen skal være fuldt ud til

stede inden for få år.

Oplysningerne om din diagnose fremgår særligt af anmeldelsen af 18.

september 2009 samt psykiatrisk speciallægeerklæring af 18. december

2009 og af 19. august 2014 fra henholdsvis

Vi mener, at der ikke er grund til at undersøge oplysningerne nærmere.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 5/23

Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme,

hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en

stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som

står på fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte be-

lastning i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en

erhvervssygdom.

Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnel-

sen, kan der være mulighed for at få den anerkendt alligevel. Hvis vi

mener, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes,

vil vi forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Vores vurdering

Vi har lagt til grund, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.

Vi har lagt til grund, at du var udsendt til Bosnien i 1994. Vi har endvi-

dere lagt til grund, at du ikke har haft psykiske symptomer før 2002,

hvor du var involveret i et trafikuheld, hvor du troede, at du skulle dø.

Du har oplyst, at en stor del af dine opgaver under udsendelsen til Bos-

nien var at foretage persontransporter mellem et hotel, hovedkvarteret

og lufthavnen. I forbindelse med dette passerede du både de bosniske,

serbiske og kroatiske områder. Du har oplyst, at der var relativt hyppig

beskydning fra snigskytter både i lejren, ved kørsel og ved forskellige

vagtposter. Du har oplyst, at du jævnligt er blevet passet op af især ser-

biske soldater, som har opført sig ubehøvlede og truende. Du har gene-

relt oplevet en aggressiv attitude fra især serberne. Du har oplyst, at du

ofte oplevede stenkast - tidvist med store sten - især fra små og store

børn på vejsiden.

Du har fortalt, at du en gang har kørt over en mine, som dog ikke blev

udløst på grund af fejl ved minen. Du har endvidere beskrevet en situa-

tion, hvor du så en hund udløse en mine, hvorefter den mistede to ben,

men forsøgte at komme videre efterfølgende. Du har fortalt, at du har

oplevet at få smidt en stor isblok i hovedet, da du med overkroppen

ude ventede i et pansret køretøj. Du kom ikke til skade, men kunne væ-

re kommet alvorligt til skade, da isblokken ifølge dine oplysninger var

stor.

Du har fortalt om den værste enkeltepisode i forbindelse med, at nogle

svenske kolleger var blevet tilbageholdt på et serbisk tjekpoint over

nogle dage. Du var sammen med fire kolleger blevet udkommanderet

til at løse konflikten. Da I nåede frem, blev I truet med skarpladte vå-

ben. Konflikten blev løst i løbet af relativt få minutter, og slutteligt for-

lod danskerne og svenskerne tjekpointet. Du var dig bange, og på et

tidspunkt følte du, at situationen var ude af kontrol.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 6/23

Du oplevede samlet, at du var velforberedt til opgaven i Bosnien. Du

oplevede også, at det mandat, man var udstyret med, var tilstrækkeligt.

Enkelte gange oplevede du dog at blive bange og miste kontrollen -

blandt andet ved det beskrevne serbiske tjekpoint. Du har oplyst, at du

er lidt usikker på, hvornår du oplevede psykiske ændringer efter din

hjemkomst. Du har oplyst, at din første hustru har beskrevet, at du var

ændret efter hjemkomsten fra Bosnien i 1994, idet du var mere irrita-

bel, kortluntet, indebrændt og at du ofte havde flere konflikter omkring

dig end inden udsendelsen. Din nattesøvn blev ligeledes beskrevet som

dårligere.

De følgende år oplevede du ikke selv specifikke psykiske symptomer,

før du var ude for en trafikulykke i 2002, hvor du mistede kontrollen

over din bil, der kørte af vejen og rullede rundt, således at den lå på ta-

get. Din psykiske tilstand opstod herefter samtidig med, at du fik dine

kroniske smerter. Du har oplyst, at det først var ved en episode i 2007,

at du blev bevidst om, at der kunne være en sammenhæng mellem dine

psykiske symptomer og de militære udstationeringer. Du har oplyst, at

du om natten var ude for, at der blev skudt med en salonriffel, og at det

medførte et angstanfald hos dig samt kvalme, koldsved og hjerteban-

ken. Du har sidenhen haft jævnlige angstanfald, der med årene er redu-

ceret noget, således at du aktuelt kun har 5-6 anfald årligt.

Du har oplyst, at du gennem en længere årrække har haft tendens til

dårlig søvn. Du har tidligere haft 2-3 timers samlet søvnmængde i døg-

net, men søvnmængden gennem de sidste par år har været noget bedre

- omkring 4-5 timer. Du har yderligere oplyst, at du har haft tendens til

mareridt vedrørende din søn. Du har også oplevet at have mareridt om,

at du selv er faldet dybt. Du mener ikke, at du har haft mareridt om-

handlende situationer fra Balkan.

Du har oplyst, at du generelt har været mere anspændt og vagtsom de

senere år. Det gælder både i hjemmet, og når du er udenfor hjemmet.

Du har behov for at overvåge og skanne omgivelserne for potentielle

farer. Du har endvidere en generel tendens til at overvurdere potentiel-

le farer omkring dig og du er blevet udtalt overbeskyttende med årene

overfor både din kæreste og børn. Du har yderligere oplyst, at du be-

kymrer dig meget og har let ved at føle dig pessimistisk om fremtiden.

Du oplever, at dit selvværd og selvtillid er lav, og du har jævnligt præ-

stationsangst i forskellige situationer. Du beskriver dit humør som svin-

gende med tidvise depressive symptomer, som typisk er påvirkeligt af

ydre problemer og hændelser. Du har ydermere oplyst, at du jævnligt

oplever mismod og magtesløshed. Du har indimellem haft forbigående

selvmordstanker, men du har aldrig været tæt på at effektuere disse.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgel-

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 7/23

ser, som beviser en sammenhæng mellem uspecificeret belastningsreak-

tion og de belastninger, du har været udsat for på arbejdet.

Vi har også lagt vægt på, at dit arbejde ikke har medført belastninger,

som med sikkerhed er årsag til din uspecificerede belastningsreaktion.

Det er også indgået i vores vurdering, at der ikke er tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastningerne under din udsendelse til Bosnien i

1994 og tidspunktet for debut af dine psykiske symptomer i 2002.

Der er derfor ikke dokumentation for, at din uspecificerede belast-

ningsreaktion udelukkende eller i overvejende grad skyldes belastnin-

ger under din udsendelse som soldat.

Oplysningerne fremgår særligt af speciallægeerklæring af 27. marts

2008 fra

speciallægeerklæring af 18. december 2009 fra

journalnotater fra din egen læge, neuropsykologisk undersøgelse af 25.

september 2003 fra

Æ,

samtalenotater, journaloplysninger fra Aalborg

Sygehus, udtalelse af 8. december 2008 fra psykolog

Ø,

udtalelser af

12. december 2007, 9. april 2008 og 12. maj 2008 fra lægekonsulent

Å,

neuropsykologisk undersøgelse af 1. august 2008 fra

samt spe-

ciallægeerklæring af 19. august 2014 fra

Vi mener, at der ikke er grund til at undersøge oplysningerne nærmere.

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Vi beder Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervs-

sygdomsudvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at syg-

dommen vil kunne anerkendes.

PTSD og forsinket PTSD med symptomer inden for 6 måneder og med

fuld sygdomsudvikling inden for få år (1-2 år) kan anerkendes efter er-

hvervssygdomsfortegnelsen.

Forsinket PTSD med symptomer på PTSD inden for 6 måneder og fuld

sygdomsudvikling inden for nogle få år (3-4 år) eller forsinket PTSD

uden symptomer inden for 6 måneder, men med fuld sygdomsudvikling

inden for få/nogle år kan eventuelt anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget. Vi bemærker, at der normalt skal være do-

kumenteret symptomer indenfor 3-4 år efter belastningens ophør, for at

sager vedrørende anerkendelse af PTSD som en erhvervssygdom kan

forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

Sager om andre psykiske sygdomme (for eksempel uspecificeret belast-

ningsreaktion) vil blive forelagt Erhvervssygdomsudvalget, når perso-

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 8/23

nen har været udsat for voldsomme psykiske belastninger, der på bag-

grund af udvalgets praksis skønnes mulighed for at anerkende. Der vil i

den forbindelse blive lagt vægt på, at belastningerne er egnet til at give

en psykisk sygdom, ligesom sygdommen skal være opstået i tidsmæssig

sammenhæng med de arbejdsmæssige belastninger.

Krav for at anerkende sygdommen

Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssyg-

domsudvalget, hvis

der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem

de belastninger et arbejde har medført og udviklingen af en syg-

dom eller

arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er år-

sag til sygdommen

Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store læ-

gelige undersøgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at

en bestemt type arbejde ofte giver en bestemt sygdom.

Særlige belastninger betyder, at der skal være noget helt særligt ved dit

arbejde, som har været så belastende, at det har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad

skyldes arbejdets særlige art og ikke andre ting.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen

skyldes arbejdet. Det er ikke nok, at en speciallæge har vurderet, at din

sygdom skyldes dit arbejde.

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet af

lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og

andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD

Du har ikke PTSD, men uspecificeret belastningsreaktion, der ikke er

omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte sol-

dater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD.

Efter loven tilkender Arbejdsskadestyrelsen erstatning og godtgørelse

for sent diagnosticeret PTSD, når sygdommen ikke kan anerkendes

som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven, når begrun-

delse herfor er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammen-

hæng mellem belastniong og sygdomsdebut, og når det i en psykiatrisk

speciallægeerklæring, der er udstedt senere end 6 måneder efter belast-

ningens ophør, erklæres, at den undersøgte person lider af PTSD, og at

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 9/23

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som

nævnt i § 1, stk. 2.

Bemærkninger til klagen

Du har i mail af 22. november 2014 anført, at du mangler anerkendelse

for din indsats. Du har yderligere anført, at du og din familie må leve

med din psykiske sygdom og de problemer den giver i form af angst,

paranoia, søvnløshed, periodisk depression, selvmordstanker, blodsmag

i munden og dårligt selvværd samt selvtillid. Du har endvidere anført,

at din sag falder til jorden på grund af misforståelser.

Din advokat har i brev af 24. november 2014 anført, at formålet med

særloven var at forhindre, at myndighederne kunne stille betingelse om,

at en PTSD-ramt veteran skulle have været til læge indenfor 6 måneder

efter hjemkomsten fra krig. Med særloven blev veteranens beviskrav til

sygdommen og tidspunktet for sygdommens opståen således ifølge din

advokat lempet.

Din advokat har henvist til, at

har stillet diagnosen PTSD og

udbrændthed.

har stillet diagnosen udbrændthed, mens

har

stillet diagnosen uspecificeret belastningsreaktion. Din advokat har

anført, at Arbejdsskadestyrelsen med henvisning til

speciallægeerklæring har afvist at anerkende din psykiske sygdom som

en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, fordi der ikke

er stillet en klar PTSD-diagnose i denne speciallægeerklæring.

Din advokat har yderligere anført, at speciallægeerklæringen fra

indeholder flere faktuelle fejl. Det fremgår blandt andet, at du løber

motionsløb 2 gange om ugen. Din advokat har anført, at du løber

alene et par gange om ugen, og at du aldrig løber sammen med andre,

da du ikke kan klare samværet med andre mennesker. Det fremgår

endvidere, at din søvnmængde er blevet bedre over de sidste par år.

Din advokat har hertil anført, at det udelukkende er de sidste par

måneder, at du har oplevet bedre søvn, hvilket stemmer overens

med, at du har haft en god sommer.

Din advokat har yderligere anført, at du ikke kan genkende, at du skul-

le have oplevet en vis stabilisering af din tilstand, som det fremgår af

speciallægeerklæringen. Det beskrives endeligt, at dit temperament er

dæmpet over de seneste år, hvilket ifølge din advokat ikke er

korrekt. Du er blot blevet bedre til at håndtere dit temperament.

Din advokat har henvist til, at der er stillet en PTSD-diagnose i special-

lægeerklæringen, som er udarbejdet af psykiater

i december 2009.

Denne speciallægeerklæring er således udarbejdet tæt på

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 10/23

selve anmeldelsen af erhvervssygdommen, og er efter din advokats op-

fattelse mere retvisende at lægge vægt på.

Efter Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering af 4. december

2014 har du ved mail af 15. december 2014 indsendt afgørelse om før-

tidspension af 10. februar 2009 samt din ressourceprofil. Du har anført,

at du er blevet tilkendt din førtidspension som følge af diagnoserne ud-

brændthed og PTSD af svær grad.

For så vidt angår Arbejdsskadestyrelsens afvisning af at forelægge sa-

gen for Erhvervssygdomsudvalget, har din advokat bemærket, at der

skal ske forelæggelse for udvalget medmindre forelæggelsen er udsigt-

sløs. Eftersom der er tre speciallæger i psykiatri, der alle fastslår sam-

menhæng mellem dine nuværende gener, og din militære udsendelse,

mener din advokat på ingen måde, at det er udsigtsløst at forelægge sa-

gen for udvalget. Det forhold, at der blandt de tre psykiatere er uenig-

hed om diagnosticeringen, taler i sig selv for en forelæggelse for ud-

valget. Din advokat har endvidere henvist til, at det afgørende for om

sagen skal forelægges for Erhvervssygdomsudvalget ikke er graden af

dokumentation - og at alle sager skal forelægges udvalget, hvis belast-

ningen er eller kan være relevant for udviklingen af en given psykisk

sygdom, jf. "Notat om Erhvervssygdomsudvalgets praksis på det psy-

kiske arbejdsskadeområde for perioden 2005 til 2011", side 5.

Henset til, at der er tre psykiatere, der har konstateret årsagssammen-

hæng mellem din psykiske lidelse og din krigsdeltagelse, kan der i den-

ne sag ifølge din advokat ikke være tvivl om, at du har været udsat for

belastninger, der kan være relevante for udviklingen af en given psy-

kisk sygdom.

Din advokat er endvidere uenig i, at Arbejdsskadestyrelsen har afvist at

anerkende din PTSD-lidelse efter særloven for tidligere udsendte sol-

dater og andre statsansatte, idet alle betingelser for anerkendelse efter

loven er opfyldt; sagen er afvist efter arbejdsskadesikringsloven, og år-

sagen til afvisningen er manglende dokumentation for tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastning og sygdomsdebut og der foreligger en

psykiatrisk speciallægeerklæring, hvori du diagnosticeres med PTSD.

Eftersom samtlige kriterier i særlovens § 2, stk. 2 er opfyldt bør lidels-

en ifølge din advokat under alle omstændigheder anerkendes efter sær-

loven.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået ved vores behandling af sa-

gen, men at de ikke har givet anledning til et andet resultat. Vi vurde-

rer, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem din udsendelse til

Bosnien i 1994 og debuten af dine psykiske symptomer. Vi har lagt

vægt på, at du først oplever psykiske gener i 2002 efter at du var invol-

veret i en privat trafikulykke, hvor du troede, at du skulle dø.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 11/23

Vi er opmærksomme på, at der i speciallægeerklæringen af 18. decem-

ber 2009 fra

er stillet diagnosen PTSD. Vi vurderer, at dine

symptomer ikke har et sådant omfang, at de opfylder kravene til

PTSD. Vi vurderer, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.

Vi bemærker, at vi på baggrund af de divergerende oplysninger i speci-

allægeerklæringerne fortsat ikke kan vurdere, om du har været udsat

for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger i forbindelse

med din udsendelse, der er relevante i forhold til udvikling af PTSD. Vi

vurderer dog, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem din ud-

sendelse i Bosnien og dine psykiske geners opståen. Vi vurderer der-

for, at du ikke opfylder betingelserne for, at der kan stilles diagnosen

PTSD.

For så vidt angår din advokats bemærkninger om, at sagen bør aner-

kendes efter særloven fordi den er afvist efter arbejdsskadeloven, skal

vi bemærke, at du ikke har PTSD, men uspecificeret belastningsreakti-

on, der ikke er omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD.

Din uspecificerede belastningsreaktion er derfor ikke omfattet af særlo-

ven.

For så vidt angår din mail af 15. december 2015 vedhæftet afgørelse

om førtidspension af 19. februar 2009 og din ressourceprofil, skal vi

bemærke, at vi fortsat vurderer, at der ikke kan stilles diagnosen

PTSD. Vi bemærker, at vi ikke er bundet af andre myndigheders eller

lægers vurderinger, men at vi foretager en selvstændig bedømmelse af

sagen.

Vi henviser i øvrigt til begrundelsen ovenfor."

Det hedder i konklusionen i den nævnte erklæring af 19. august 2014 fra spe-

ciallæge i psykiatri

nærmere:

"Det drejer sig om en 43-årig mand, som har udviklet en længere-

varende belastningstilstand, som i 2009 har medført førtidspensi-

on.

har været militært udstationeret 2 gange og beskriver belastninger i

forbindelse med missionen i 1994, hvor det er beskrevet, at han ændrede

sig psykisk ved hjemkomsten.

har selv haft svært ved at vurdere

psykiske ændringer før 2002, hvor han efter et trafikuheld udviklede

kroniske smerter i en årrække.

har fra 2007 haft mere PTSD-lignende

symptomer i form af øget arousal (irritabilitet, vagtsomhed og dårlig

nattesøvn), men ikke specifik undgåelsesadfærd og relativt få

genoplevelsessympto-mer.

vurderes ikke at opfylde kriterierne fuldt ud

for PTSD

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 12/23

trods en moderat score på PTSD-skemaet PCL (score på 64),

men snarere en uspecifik belastningsreaktion.

aktuelle og tid-

ligere tilstand vurderes at være en kombination af militære ople-

velser og konsekvenser af trafikulykken. Sværhedsgraden af op-

levelserne i Bosnien vurderes at være middel.

har ikke været i specifik behandling for PTSD, og der vurde-

res aktuelt ikke at være behov for en sådan. Tilstanden synes i

nogen grad stabiliseret sig, efter at de sociale forhold er nået til

nuværende relative afklaring."

Der har under sagen været stillet en række spørgsmål til Retslægerådet, som

har besvaret disse i erklæringer af henholdsvis den 12. april 2016 og den 8.

november 2016.

Det fremgår af disse erklæringer blandt andet:

"Spørgsmål

Såfremt det lægges til grund, at

har været udsat for de

psykiske belastninger, han selv i overordnet omfang har

beskrevet i sagens bilag .... (og som gengivet i speciallægeerklæ-

ringerne og bekræftet af Forsvaret) bedes oplyst, om disse be-

lastninger ud fra en lægefaglig vurdering er egnede til at medfø-

re en psykisk reaktion?

Retslægerådet ser sig ude af stand til at svare på spørgsmålet, da

det ikke er præciseret, hvilke psykiske belastninger, der refereres

til.

.......

Spørgsmål 3:

Såfremt det lægges til grund, at

har pådraget sig en psykisk

belastningsreaktion, bedes Retslægerådet oplyse, hvorvidt

det er Retslægerådets vurdering, at

eventuelle fortrængning

af sine psykiske lidelser (i en periode) kan have været

symptom på en psykisk belastningsreaktion?

En psykisk belastningsreaktion er defineret ved positiv tilstede-

værelse af en række symptomer. Fravær af symptomer kan derfor

ikke bruges til at definere sygdommen. Hvorvidt symptomerne er

fraværende på grund af "fortrængning" eller de simpelthen ikke

er til stede, kan principielt ikke besvares.

Spørgsmål 4:

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 13/23

Det ønskes oplyst, om Retslægerådet er enig i konklusionen i

speciallægeerklæring af 19. august 2014 ...., hvorefter den

"aktuelle og tidligere tilstand vurderes at være en kombination

af militære oplevelser og konsekvensen af trafikulykken"?

I bekræftende fald ønskes det oplyst, om det er de militære ople-

velser eller trafikulykken og konsekvenserne heraf, der efter

Retslægerådets vurdering er hovedårsagen til

nuværende

gener?

Retslægerådet finder det sandsynliggjort i overlæge

psykiatriske speciallægeerklæring af 19.08.14, at sagsøgers

aktuelle og tidligere tilstand er en kombination af oplevelserne i

Bosnien og konsekvenserne af trafikulykken, hvor de militære

oplevelser har banet vejen for reaktionen på trafikulykken.

Spørgsmålet vedrørende "hovedårsagen" er umuligt at besvare,

idet det indebærer en række hypotetiske antagelser, som for ek-

sempel om trafikuheldet alene ville være tilstrækkeligt til at udlø-

se sagsøgers symptomer. Desuden vil en række andre forhold al-

mindeligvis spille ind, herunder forudgående dispositioner, socia-

le forhold, legemlige sygdomme, opvækstvilkår og meget andet.

.....

Spørgsmål C:

Er der i

sag beskrevet andre disponerende faktorer

henholdsvis tidligere eller aktuelle belastninger end hans ud-

sendelser til det tidligere Jugoslavien samt trafikuheldet i 2002

og konsekvenserne heraf, som efter lægefaglig erfaring kan have

bidraget til udviklingen af

gener?

Idet det forudsættes, at der med sagsøgers "gener" menes

"psykiske gener", som omtalt i erklæringen af 19.08.14, som for

eksempel irritabilitet, bekymringstendens, søvnbesvær og lavt

selvværd, er det sandsynligt, at hans langvarige tilstand af svært

behandlelige smerter, som belyst i det lægelige materiale, kan ha-

ve bidraget til den psykiske belastningstilstand.

......

Spørgsmål 7:

Af Retslægerådets besvarelse på spørgsmål 1 fremgår, at ..

Rets-lægerådet ser sig ude af stand til at besvare spørgsmålet,

da det ikke er præciseret, hvilke psykiske belastninger, der refe-

reres til.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 14/23

De psykiske belastninger er beskrevet i bilag 1, 2, 3 og 27 og er

bekræftet af Forsvaret.

Af sagens bilag fremgår bl.a. følgende belastninger:

oplevede i 1992, da han var udsendt til Kroatien,

at han og nogle andre soldater var ude at bade i floden

Una, da nogle børn henvendte sig, fordi de i vandkanten

havde fundet liget af en mand, som manglede hovedet.

Liget var i opløsning, og huden løs og opsvulmet. Det viste

sig, at manden havde været efterlyst i

over to uger ....

Under missionen i Kroatien blev en 7-årig pige dræbt af

en af forsvarets lastbiler (A var ikke til stede

ved selve ulykken) ....

Som vognkommandør i Bosnien i 1994 oplevede

ofte

at blive beskudt af kasteskyts, sten, stålkugler og

skydevåben, på de daglige køreture til og fra Sarajevo

lufthavn. Som svar herpå har han ofte skudt varsels-

skud, signalpistol og pistolskud.

har endvidere været vidne til, at en soldat i lejren i

Bosnien blev alvorligt forbrændt, da han forsøgte at

afbrænde træaffald (A overværede ikke selve

forbrændingen, men at soldaten blev båret gennem

lejren og lagt under bruseren indtil han blev hentet i he-

likopter) .....

har oplevet at køre på en vejsidebombe, om

end den heldigvis ikke gik af ....

har desuden fået en isblok ned over sin

hjelm fra kanten af et tårn ....

var i Bosnien udsat for en episode, hvor han og

nogle andre danske soldater var blevet pålagt at støtte en

gruppe med svenske lastbiler, der var blevet tilbageholdt af

serbiske soldater i flere dage. Da de ankom, var

svenskerne omringet af serbiske soldater med rifler,

hvorefter

og hans kolleger også hur-tigt selv blev omringet

af serbiske soldater, der sigtede på

og hans kolleger.

Situationen stod på i flere minutter, hvor alle stod og

sigtede på hinanden. Det lykkedes

og hans kolleger at

holde hovedet koldt, og til sidst trak de serbiske soldater sig

væk

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 15/23

og gav svenskerne lov til at forlade checkpointen ....

På baggrund af disse refererede psykiske belastninger bedes

Retslægerådet oplyse, om sådanne belastninger - samlet eller

hver for sig - ud fra en lægefaglig vurdering er egnede til at

medføre en psykisk reaktion?

Spørgsmålet er generelt, men de beskrevne psykiske belastninger

må samlet ud fra en lægelig vurdering være egnede til at kunne

medføre en psykisk reaktion.

Spørgsmål 8:

Må det antages, at

fik en psykisk belastningsreaktion som

følge af de i akterne beskrevne hændelser?

I bekræftende fald, bedes Retslægerådet nærmere beskrive de-

nne, herunder om reaktionen må antages at være varig?

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 4, idet der ikke er læge-

lige akter fra tiden efter krigshandlingerne i Bosnien i 1994 og

trafikulykken i 2002. Sagsøger har selv ved flere lejligheder efter-

følgende oplyst, at udstationeringen ikke har givet ham psykiske

problemer, herunder blandt andet ved erklæring af speciallæge i

psykiatri

af 27.03.08.

Retslægerådet ser sig ikke i stand til ud fra de lægelige akter at

udtale sig om varigheden af tilstanden.

Spørgsmål D:

Giver spørgsmål 7 og 8 grundlag for en ændret besvarelse af

spørgsmål 4 eller C?

I bekræftende fald, bedes Retslægerådet redegøre for de ændre-

de besvarelser.

Nej."

Der har under hovedforhandlingen været afgivet partsforklaring af

dommen som anført er udfærdiget uden en fuldstændig sagsfremstilling, er

denne forklaring ikke gengivet i dommen.

Parternes argumenter.

Sagsøgeren,

har til støtte for sine påstande procederet i over-

ensstemmelse med sit påstandsdokument af 1. februar 2017, hvor følgende

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 16/23

anbringender er anført til støtte for de nedlagte påstande:

"Til støtte for den nedlagte principale påstand, gøres det gældende, at

psykiske lidelser kan diagnosticeres som posttraumatisk

belastningsreaktion (PTSD), som det også er sket i speciallægeerklæ-

ring af 18. december 2009 ..., samt hos læger og psykologer forud her-

for.

For så vidt angår kriterierne for, at diagnosticere med PTSD, gøres det

gældende, at

havde symptomer på lidelsen straks efter

hjemkomsten fra udsendelsen i 1994.

Dette er dokumenteret dels ved

egen forklaring, dels ved

hans ekskones erklæring af 27. oktober 2011 .....

Samtidig gøres det gældende, at det med sagens bilag er fuldt ud doku-

menteret, at

under sin udsendelse har oplevet en række hændelser

af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Der henvises i

den forbindelse særligt til sagens bilag 1, 2 og 3, samt Retslægerådets

besvarelse af spørgsmål 7.

således har pådraget sig PTSD under sin udsendelse som

soldat, skal hans psykiske lidelser anerkendes efter lov om ar-

bejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 1.

Et eventuelt fradrag for konkurrerende lidelser, må ske efter anerken-

delse af sagen, i forbindelse med den efterfølgende udmåling af erstat-

ning efter arbejdsskadesikringsloven.

I forbindelse hermed bemærkes, at det relevante for spørgsmålet om

anerkendelse ikke er, om den efterfølgende trafikulykke har haft indfly-

delse på

aktuelle psykiske tilstand, men derimod om han kom

psykisk til skade under udsendelsen som soldat.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, gøres det gældende,

psykiske lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i

lov om arbejdsskadesikrings § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, idet hans psykiske

lidelser - uanset hvordan de kan diagnosticeres - må anses for i

overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Dette støttes af, at flere speciallæger (navnlig erklæringerne

fremlagt som bilag 18 og 27) uafhængigt har konkluderet, at

har

pådraget sig psykiske lidelser, som følge af udsendelsen i krig. Hvilket

bestyrkes yderligere af, at det er præcis den konklusion, som Retslæge-

rådet har tiltrådt med besvarelsen af spørgsmål 4.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 17/23

Det må derfor uden videre kunne lægges til grund i sagen, at i hvert

fald en betydelig del af

psykiske lidelser har sammenhæng med

hans udsendelse i krig.

Det afgørende for anerkendelse er ikke, hvorvidt der korrekt kan stilles

diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion, da Ankestyrelsen tillige

har skullet vurdere, hvorvidt

eventuelt har pådraget sig en anden

psykisk lidelse (eventuelt uspecificeret belastningsreaktion), og

hvorvidt denne lidelse - uanset hvordan den diagnosticeres - kan aner-

kendes som arbejdsskade. Ankestyrelsen burde allerede af den grund

have hjemvist sagen til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på forelæg-

gelse for Erhvervssygdomsudvalget.

I forhold til anerkendelse efter § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, er det en betin-

gelse, at lidelsen må anses for i overvejende grad at være forårsaget af

arbejdets særlige art. Der ligger ikke heri et krav om, at der skal være

identificeret en ”hovedårsag”. Det er alene en betingelse, at det er

sandsynligt, at arbejdets art er årsag til nogle af de konstaterede ska-

der, jf. fx U.1993.226H, U.1998.598H og U.2010.2941H.

Med Retslægerådets besvarelse på spørgsmål 4, samt med overlæge

erklæring ...., må det ligge fast, at arbejdet

særlige art er en del af årsagen til

psykiske lidelser, hvorfor sagen

bør anerkendes efter § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Til støtte for den mere subsidiære påstand, gøres det gældende, at

betingelserne for anerkendelse af

lidelser som arbejdsskade efter

særloven er til stede.

Det gøres i den forbindelse gældende, at da sagen er afvist efter ar-

bejdsskadesikringsloven, og årsagen til afvisningen er manglende doku-

mentation for tidsmæssig sammenhæng mellem skade og belastninger-

ne under det militære arbejde, er særlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 op-

fyldt.

Desuden foreligger der en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvori

diagnosticeres med PTSD ...., hvilket betyder, at særlovens § 2, stk.

1, nr. 3 også er opfyldt.

Eftersom samtlige kriterier i særlovens § 2, stk. 1 således er opfyldt,

bør lidelsen anerkendes efter særloven.

I den forbindelse gøres det gældende, at formålet med særloven er at

forhindre, at myndighederne (som betingelse for anerkendelse) kræver,

at en PTSD-ramt krigsveteran skal have været til læge kort efter hjem-

komsten fra krig. Med særloven blev veteranens beviskrav til sygdom-

men og tidspunktet for sygdommens opståen således lempet.

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 18/23

Det gøres i den forbindelse gældende, at eventuel tvivl om diagnosen

-i lyset af denne lempelse - bør komme

til gode.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand, gøres det gælden-

de, at Ankestyrelsens afgørelse i sagen er ugyldig, jf. også ovenfor.

Afgørelsen er begrundet og baseret på en fejlagtig antagelse om, hvor-

når symptomerne på PTSD debuterede - ligesom det ved afgørelserne

fejlagtigt er lagt til grund, at belastningerne ikke var af exceptionelt

truende eller katastrofeagtig natur. Der er således lagt et forkert fak-

tum til grund ved afgørelsen

Hertil kommer, at sagen ikke er forelagt for Erhvervssygdomsudvalget

med henblik på en vurdering af, om andre psykiske lidelser end PTSD

kunne anerkendes.

I den forbindelse bemærkes, at forelæggelse for Erhvervssygdomsud-

valget efter bestemmelsens forarbejder skal ske, medmindre forelæg-

gelsen vil være ”udsigtsløs”, hvilket i forarbejderne er nærmere præci-

seret og skal forstås som ”åbenbart irrelevant”.

Når både speciallæger og Retslægerådet konkluderer, at

har

pådraget sig psykiske lidelser pga. udsendelse i krig, kan det ikke

være ”åbenbart irrelevant” at Erhvervssygdomsudvalget gives mulig-

hed for at vurdere sagen. Det er tværtimod kerneområdet for, hvornår

sager bør forelægges.

Dette bør i sig selv føre til, at sagen hjemvises med henblik på forelæg-

gelse for Erhvervssygdomsudvalget."

Ankestyrelsen har til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse procede-

ret i overensstemmelse med Kammeradvokatens påstandsdokument af 1. fe-

bruar 2017, hvor følgende anbringender er anført til støtte for påstanden:

"Der er ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 28.

maj 2015 ...., hvorved Ankestyrelsen som nærmere begrundet i denne

afviste at anerkende

uspecifikke belastningsreaktion som en

arbejdsskade i form af en erhvervssygdom og afviste, at

har ret til

anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion efter særloven for

veteraner.

Ad arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1

I henhold til Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, kan der ske

anerkendelse af sygdomme, der er forårsaget af særlige påvirkninger,

som bestemte persongrupper gennem deres arbejde eller de forhold,

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 19/23

det foregår under, er udsat for i højere grad end personer uden sådant

arbejde. Disse sygdomme og betingelserne for at anerkende dem frem-

går af erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. senest bekendtgørelse nr. 1520

af 13. januar 2015.

På erhvervssygdomsfortegnelsen er af psykiske sygdomme kun optaget

posttraumatisk belastningsreaktion, jf. fortegnelsen, punkt F.1.

Det er en betingelse for at anerkende posttraumatisk belastningsreakti-

on, at en række diagnostiske kriterier skal være opfyldt. Kriterierne an-

går dels de gener, som skal være til stede, dels karakteren af de hæn-

delser, som skadelidte har oplevet.

Eksempelvis skal skadelidte have undgåelsesadfærd og genoplevelses-

symptomer (flash-backs). For så vidt angår hændelserne, skal skadelid-

te have været udsat for en begivenhed af exceptionelt truende eller ka-

tastrofeagtig natur.

I henhold til erhvervssygdomsfortegnelsen, pkt. F.1., kan der ske aner-

kendelse af posttraumatisk belastningsreaktion, når symptomerne på

sygdommen opstår senest inden for 6 måneder, og sygdommen er fuldt

til stede inden for få år fra de belastende begivenheder.

Der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering

af, at der ikke i

sag er grundlag for at stille diagnosen

posttraumatisk belastningsreaktion og dermed heller ikke noget grund-

lag for en anerkendelse efter erhvervssygdomsfortegnelsen.

har således ikke ført bevis for, at han fik symptomer på

posttraumatisk belastningsreaktion inden for 6 måneder efter sin udsen-

delse til Bosnien eller bevis for, at sygdommen var fuldt til stede inden

for få år derefter, jf. eksempelvis psykolog

journal ...,

speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri

.... og

speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri

....

har heller ikke ført bevis for, at de hændelser, han var udsat for,

var af exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur, jf. ligeledes

erklæring samt Retslægerådets udtalelser og sagens øvrige

journalmateriale.

erklæring af 18. december 2009 .... kan ikke føre til et

andet resultat allerede fordi,

erklæring ikke indeholder nogen

redegørelse for, på hvilket grundlag

stillede diagnosen posttraumatisk

belastningsreaktion.

Hertil kommer, at Ankestyrelsen foretager sin egen vurdering og ikke

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 20/23

er bundet af andre lægers opfattelse eller diagnoser. Ankestyrelsen vur-

derede til brug for afgørelsen af 24. november 2011 .... på linje med

at der ikke var grundlag for diagnosen posttraumatisk

belastningsreaktion. Der medvirkede i henhold til afgørelsen allerede

den gang lægefaglig vejledning.

Ad arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led

I henhold til arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, kan

sygdomme, der ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, aner-

kendes som en arbejdsskade, hvis det godtgøres, enten at sygdommen

efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er

nævnt i nr. 1, 1. pkt., eller at den må anses for udelukkende eller i

overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Det fremgår ikke, om den sygdom, der ønskes anerkendt efter § 7, stk.

1, nr. 2, 2. led, er posttraumatisk belastningsreaktion eller uspecifik be-

lastningsreaktion. Det fremgår heller ikke, hvilke anbringender

påberåber sig til støtte for en anerkendelse. Allerede derfor skal

Ankestyrelsen frifindes.

Ex tuto bemærkes, at det hverken af

erklæring, Retslægerådets

udtalelser eller nogen af sagens øvrige lægelige akter fremgår, at

gener udelukkende eller i overvejende grad skyldes

udsendelserne.

Tværtimod fremgår det af eksempelvis

erklæring, at

”…

aktuelle og tidligere tilstand er en kombinati-on af militære

oplevelser og konsekvenser af trafikulykken…” og af

Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4, at det i den konkrete sag er

umuligt at oplyse ”hovedårsagen”.

Der er på det grundlag ikke lægefaglig basis for at konkludere, at

udstationeringer er den udelukkende eller den overvejende årsag til

generne.

Ad særloven for veteraner

Det fremgår af særloven for veteraner, § 2:

”Arbejdsskadestyrelsen

tilkender erstatning og godtgørelse for sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når

1) sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter

lov om arbejdsskadesikring,

2) begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter

lov om arbejdsskadesikring, er, at der mangler dokumenta-

tion for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og syg-

domsdebut, og

3) der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 21/23

senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det

erklæres, at den undersøgte person lider af posttraumatisk

belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i tilknyt-

ning til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2. Finder Arbejdsskadestyrelsen, at der er tvivl om, hvornår

sygdommen er brudt ud, kan Arbejdsskadestyrelsen indhente en ny

psykiatrisk speciallægeerklæring.”

Særloven for veteraner, § 2, stk. 1, nr. 3, er ikke ensbetydende med, at

Ankestyrelsen ukritisk skal lægge enhver speciallægeerklæring til

grund, jf. § 2, stk. 2 forudsætningsvis. Ankestyrelsen foretager således

også efter særloven sin egen vurdering, om en speciallægeerklæring

kan lægges til grund.

Det er korrekt, at

i erklæring af 18. december 2009 stillede

diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion; men denne diagno-se

kan som anført ikke lægges til grund, jf. ovenfor ad arbejdsskadesik-

ringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Idet der ikke er noget grundlag for diagnosen posttraumatisk belast-

ningsreaktion, er der heller ikke grundlag for en anerkendelse efter

særloven for veteraner.

Ad hjemvisning

har ikke redegjort for oplysninger, der skulle kunne føre til en

hjemvisning.

Hvis retten måtte finde, at der under sagen kommer sådanne oplysnin-

ger, at Ankestyrelsens afgørelse skal tilsidesættes, er Ankestyrelsen

dog enig i, at sagen hjemvises med henblik på, at Ankestyrelsen kan

forholde sig til betydningen af de nye oplysninger."

Rettens begrundelse og afgørelse.

Det lægges efter speciallæge

erklæring af 19. august 2014 sammenholdt

med Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 4 til grund, at sagsøgeren ikke

har diagnosen PTSD, men at hans psykiske sygdom består i en uspecificeret

belastningsreaktion, der er forårsaget af en kombination af hans militære

oplevelser under udsendelsen i senest 1994 og konsekvenserne af

trafikulykken omkring 8 år senere. Dette er for så vidt understøttet af den

omstændighed, at sagsøgerens symptomer først debuterede efter trafikulyk-

ken, hvor de militære oplevelser har banet vejen for reaktionen på trafikulyk-

ken, således som dette er anført af Retslægerådet. Det lægges efter Retslæ-

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 22/23

gerådets besvarelse endvidere til grund, at det ikke er muligt at angive nogen

af disse hændelser som en mere betydende årsag til sagsøgerens tilstand end

den anden.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, kan en sygdom anerken-

des som en erhvervssygdom, hvis sygdommen er optaget på Arbejdsskade-

styrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme. Da sagsøgerens sygdom i

form af en uspecificeret belastningsreaktion ikke er optaget på denne forteg-

nelse, kan sygdommen ikke anerkendes som en erhvervssygdom efter denne

bestemmelse.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, kan en sygdom

endvidere anerkendes som en erhvervssygdom, hvis den udelukkende eller i

overvejende grad må anses at være forårsaget af arbejdets særlige art. Da der

efter Retslægerådets besvarelse ikke er grundlag for at anse sagsøgerens mili-

tære oplevelser under udsendelsen som en mere betydende årsag til hans til-

stand end konsekvenserne af trafikulykken, kan sygdommen ikke anerkendes

som en erhvervssygdom efter denne bestemmelse.

Efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og an-

dre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD § 2, stk. 1, kan der tilkendes

erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret posttraumatisk belastnings-

reaktion. Da sagsøgeren ikke er diagnosticeret med sygdommen PTSD, men

derimod en uspecificeret belastningsreaktion, som ikke er omfattet af loven,

vil der heller ikke kunne tilkendes erstatning og godtgørelse efter denne lov.

Med hensyn til sagsøgerens påstand om hjemvisning bemærkes, at anerken-

delse af sygdommen som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringslo-

vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, forudsætter, at sagen har været forelagt for Er-

hvervssygdomsudvalget. Det fremgår af loven, at forelæggelse skal ske, hvis

Arbejdsskadestyrelsen skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil

kunne anerkendes.

Sager om andre psykiske sygdomme end PTSD og forsinket PTSD, herunder

en uspecificeret belastningsreaktion, vil efter praksis skulle forelægges for

Erhvervssygdomsudvalget, hvis belastningerne er egnede til at give en psy-

kisk sygdom, og sygdommen er opstået i tidsmæssig sammenhæng med de

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 23/23

arbejdsmæssige belastninger. Det er endvidere et krav, at sygdommen ude-

lukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlige karakter.

Det lægges efter Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 7 til grund, at de

psykiske belastninger, som sagsøgeren har været udsat for under sin militære

udsendelse, efter en samlet vurdering har været egnet til at kunne medføre en

psykisk reaktion, mens der som anført ikke er grundlag for at antage, at sag-

søgerens tilstand udelukkende eller i overvejende grad skyldes disse belast-

ninger. Der er derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørel-

se om at undlade at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, da det er

skønnet, at der ikke er nogen mulighed for, at sygdommen vil kunne aner-

kendes som en erhvervssygdom.

På denne baggrund tages sagsøgtes påstand om frifindelse til følge.

Sagsøgeren har under sagen været meddelt fri proces uden retshjælpsdæk-

ning. Efter sagens udfald skal statskassen betale sagens omkostninger til sag-

søgte med et beløb, som fastsættes til 100.000 kr. Beløbet er inklusiv moms,

da sagsøgte ikke er momspligtig. Beløbet er til dækning af sagsøgtes udgift

til advokatbistand.

Thi kendes

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

Statskassen skal betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Ankestyrelsen.

for

ret:

Niels Toft-Vandborg

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Aalborg, den 30. marts 2017.

Inger Christiansen, kt.fm. tlf. 99688590

STD061594-S01-ST01-K194-T1-L09-M04-P01-\K76

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

RETTEN I ODENSE - 1. afdeling

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 12. oktober 2017 i sag nr. BS 1-1847/2016:

Solbjergvej 14

5230 Odense M

mod

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Bilag nr. 4

I denne sag, der er anlagt den 16. november 2016, har sagsøgeren,

nedlagt

påstand om, at sagsøgte, Ankestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at han har

pådraget sig en posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af

særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte.

Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagsøgeren har subsidiært påstået sagen hjemvist.

Ankestyrelsen har påstået frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling jf. herved retspleje-

lovens § 218 a, stk. 2, 2. punktum.

Det er i sagen ikke omtvistet, at sagsøgeren lider af posttraumatisk

stresssyndrom, men der er uenighed om, hvorvidt denne tilstand er en følge

af hans udsendelse som soldat, eller om den stammer fra ukendte omstændig-

heder.

Sagsøgeren har været udsendt til Kosovo i 2002, til Irak i 2004 og med Ol-

fert Fischer i 2007. Han har været ansat i militæret siden år 2000.

Det fremgår af en udskrift fra "Militærpsykiatrien" af 30. november 2011, at

han i første omgang var udsendt af Telegrafregimentet i 6 måneder. Derefter

var han udsendt med hold 3 til Irak i 7 måneder, hvor han deltog i house re-

search. Han oplevede tiltagende ubehag og magtesløshed over at være vidne

til nød og elendighed. Den 3. udsendelse var med Olfert Fischer, og der var

ingen egentlige traumatiske hændelser. Han blev tiltagende angst ved lukkede

rum og måtte flyttes til dæksmandsfunktion. Han fik meget anerkendelse for

sit arbejde på denne udsendelse. Den samledede vurdering er ifølge

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 2/16

"Milititærpsykiatrien", at han opfylder kriterierne for posttraumatisk belast-

ningsreaktion.

Han anmeldte den 8. oktober 2011 til Arbejdsskadestyrelsen med henblik på

erstatning efter Arbejdsskadeloven sygdommen med diagnosen PTSD.

Af et spørgeskema dateret 17. november 2011 fremgår blandt andet vedrø-

rende

psykisk belastende episoder, at han "i Kosovo var med til at lave

houseresearch, hvor civiles hjem blev gennemsøgt for våben, sprængstoffer

m.m.

oplevede dette som værende grænseoverskridende og ubehagelig.

Han beskriver ligeledes en episode, hvor hans/soldaternes lastbil brød

sammen i Kosovo midt i krigszonen, og han husker tydeligt den utryghed, der

var forbundet med ventetiden, ført de fik hjælp med at komme videre. Han

husker ligeledes at have stået overfor utilregnelige svært bevæbnede serbiske

soldater i situationer, hvor det har været svært at forudsige udfaldet." Han

fortæller, "at det, som har påvirket ham mest, er når han har været i

situationer, hvor han har ikke har kunnet være i stand til at hjælpe andre

mennesker. Han beskriver i den forbindelse en episode, hvor han i Irak stod

overfor en lille pige, som ved et uheld fik et metalstykke i hoved og blev

skadet.

fik i situationen ordre på, at han ikke måtte hjælpe pigen til trods

for, at han er uddannet sygehjælper." Endelig fremgår af spørgeskemaet, at

"A påbegyndte psykologbehandling lige efter udsendelsen med Olfert Fischer,

han har gået til samtaler hos 2 andre psykologer, før han i 2010 begyndte et

forløb hos den nuværende psykolog."

Af en speciallægeerklæring udfærdiget af overlæge phd.

fremgår blandt

andet:

"Har under sine udstationeringer haft flere traumatiske oplevelser. I

Kosovo så han bl.a. to serbiske soldater voldtage en bosnisk kvinde op

ad en bil, uden at han kunne gøre noget. Han har været udsat for mor-

terangreb på den lejr, han lå i, han har været i direkte kamphandlinger,

og han er blevet skudt efter og har skudt igen. Han har levet med trus-

len om vejsidebomber. Han er uddannet sygepasser, og han har været

været udsat for en episode, hvor en lille pige fik et metalstykke i hove-

det, hvor han efterfølgende ikke måtte hjælpe hende for sine overord-

nede. Han har deltaget i house research, hvor han følte det yderst ube-

hageligt, når han gik ind i uskyldige menneskers hjem, og var nødt til

at gennemrode med, mens familien inklusiv børnene så på. Har fundet

adskillige våben skjult i private hjem. Har også været udsendt med flå-

defartøjet Olfert Fischer, uden at der skete noget egentligt dramatisk.

Han begyndte dog at blive nervøs for at være i lukkede rum, og måtte

flyttes til dæktjeneste. Fik meget ros for sit arbejde på denne udsen-

delse. Kom herefter på fartøjet Søløven i Danmark, hvor han fik tilta-

gende problemer med at sove og begyndte at være rigtig meget på

vagt. Følte der var noget helt galt med psyken, og han kunne ikke læn-

gere udføre de arbejdsfunktioner, han ellers plejede. Efterfølgende var

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 3/16

han nødt til at blive sygemeldt - dette omkring 2009. Han har siden væ-

ret sygemeldt og har haft en fleksjobordning, hvor han kunne møde ind

på Flådestationen Korsør til forefaldende arbejde. Det er dog mindst 1

år siden, han har været der sidst.

Patientens symptomer:

Efter han kom hjem fra sine udsendelser, fik han først problemer med

at falde i søvn om aftenen. Lå spekulerede på den magtesløshed, han

havde oplevet under sine udsendelser. Han havde mareridt omkring si-

tuationer, hvor han ikke kunne hjælpe andre mennesker, og så han ud-

sendelser om danske soldaters udstationering, begyndte han straks at

græde. Han begyndte at undgå dette. Når han gik på gaden, begyndte

han at kigge sig over skulderen og være på vagt. Lunten blev kort, og

dette gik oftest ud over familie og venner. I lange perioder kunne han

ikke koncentrere sig om at læse selv simple korrespondancer, og hørte

han høje uventede lyde, for han sammen. Når han havde det skidt, hav-

de han mange angstsymptomer bl.a. hjertebanken, uro i mave, svedten-

dens, kvælningsfornemmelser og rysten på hænderne.

Erklæringens konklusion er sålydende:

"31-årig soldat som tre gange har været udsendt til henholdsvis Koso-

vo, Irak og med Olfert Fischer. Under de to første udsendelser har han

været udsat for voldsomme begivenheder, som ville medføre kraftig

påvirkning hos praktisk talt enhver. Der er igen prædisponerende trau-

mer eller personlighedstræk. Patienten har haft udtalte mareridt, har

trukket sig tilbage fra andre, været anhedon, forstemt og han har for-

søgt at undgå aktiviteter og situationer, som minder om de traumer,

han har været udsat for. Tilstanden har været ledsaget af autonom irri-

tabilitet og alarmberedskab med tilbøjelighed til sammenfaren og søvn-

løshed. Der har været udtalte angstsymptomer som følge af tilstanden.

Tilstanden må betegnes som en posttraumatisk belastningsreaktion i

svær grad. Sekundært hertil har patienten oparbejdet et skadeligt brug

af alkohol, som har besværliggjort behandlingsindsatsen. Alkoholfor-

bruget er dog nu saneret, og han har været "tørlagt" i to måneder. Til-

standen er i bedring, idet patienten nu begynder at orientere sig tilbage

mod arbejdsmarkedet, og der bliver af kommunen iværksat forskellige

tiltag, som skal bringe patienten tilbage til arbejdsmarkedet. Da patien-

ten er i langsom bedring, kan tilstanden ikke betragtes som stationær.

Såfremt patienten kan holde sig fra at overforbruge alkohol, er progno-

sen relativ god, idet det forventes, at patienten kan opnå delvis tilknyt-

ning til arbejdsmarkedet. Der vil dog i fremtiden være brug for omfat-

tende skånehensyn, for at dette kan lykkes. Lige nu er patientens er-

hvervsevne reduceret med mere end 50 %. Der er brug for massive

skånehensyn lige nu og formentlig også i fremtiden. Der er en klar år-

sagssammenhæng mellem de psykiske traumer, patienten har været ud-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 4/16

sat for under sin udsendelse og aktuelle tilstand."

Seniorsergent, sagsbehandler

har i erklæring af 30. januar 2013 blandt

andet anført:

"A var nogle få gange med Eskortesektionen uden for lejret, for at es-

kortere lastbiler mellem lejren og grænsen til Kuwait, men var ellers

fast på Shaiba Log Base, hvor Nationalt Støtte Element (NSE) lå.

daglige arbejdsopgaver bestod i at sidde som operatør på CISCEN og

behandler de signaler, der gik til og fra NSE. Udover dette skulle

vedligeholde kabler, antenner og andet kommunikations udstyr i den

danske lejr.

....

Truslen fra vejdsidebomber (IED) var til stede, men NSE blev ikke, så

vidt jeg ved, ramt af nogen IED på hele hold 3.

Jeg er ikke vidende om, at

skulle have været til operationer, hvor

han skulle have været i nærheden eller kontakt med lokalbefolkningen,

herunder evt. "house search".

er uddannet sygehjælper, men jeg er

ikke vidende om, at

på noget tidspunkt skulle have haft brug for

dette, eller have overværet en situation, hvor han skulle have været

nægtet brugen af uddannelsen som sygehjælper."

Psykolog

har i erklæring af 18. oktober 2012 udtalt blandt andet:

"Nedenstående er baseret på et samtaleforløb afsluttet maj 2009.

Det kan oplyses, at klienten ikke er bekendt med indholdet.

Klienten henvises af forsvaret tilbage i 2007, hvor han var sygemeldt

og fritaget for tjeneste, som følge af depression og angst. Dette udløst

på baggrund af især arbejdsmæssige belastninger. Klientens hverdag

var præget af nedsat energi, nedsat overblik og overskud, stor træthed,

koncentrations- og hukommelsesvanskeligheder samt voldsom tristhed.

Disse symptomer er fuldt forenelige med diagnosen stressudløst de-

pression. Det skønnes på daværende tidspunkt, at klienten var plaget af

PTSD.

.....

Da klienten beslutter at fravælge behandling hos undertegnede, er han

meget ustabil. Han ringer gentagende gange og booker tid, uden

efterfølgende at dukke op."

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 5/16

Autoriserent psykolog cand. psych.

har i erklæring af 14. februar 2011

udtalt blandt andet:

"Aktuel problemstilling og psykologisk vurdering:

beskriver gentagne mareridt, alvorlige søvnvanskeligheder, angst og

angstanfald, støjfølsomhed, hukommelsesvanskeligheder, problemer

med eksekutive funktioner, problemer med emotionelle autore-

gulatoriske færdigheder, isolationstendens (kan gå 2-3 uger alene), fy-

siske rystelser i hele kroppen, rastløshed og er stort set ude af stand til

at finde fred, ro og hvile og meget mere.

har forsøgt at berolige sig selv med alkohol, men må nu erkende, at

det ikke virker.

....

Via besvarelsen af Posttraumatisk Symptomskala (HTQ) og beskrivel-

se af aktuelle belastningssymptomer, er der således begrundet formod-

ning om - vurderet fagpsykologisk set - at

aktuelt befinder sig i en

særlig belastningstilstand: akkumuleret hyperstress/belastningsre-

aktion med obz. for PTSD (Post Traumatisk Stress Disorder)."

Ankestyrelsens speciallæge i psykiatri,

Æ,

har i erklæring af 4. december

2016 udtalt blandt andet:

"Ud fra ovennævnte sagsakter kan flg. lægges til grund:

Sagsøger har været udsendt for forsvaret i 2002, 2004 og 2007. Hvis

sagsøgers egne oplysninger lægges til grund, har hændelserne under

udsendelserne i 2002 og 2004 været exceptionelt truende og katastro-

felignende. Han har ikke under udsendelsen i 2007 været udsat for no-

get farligt eller truende. Det bemærkes, at Forsvaret ikke til fulde har

kunnet bekræfte hændelserne i 2002 og 2004, som sagsøger har oplyst

om.

Sagsøgers psykiske symptomer debuterede under udsendelsen i 2007

med angst for små rum. I efterforløbet tilkom flere symptomer, og de

symptomer som pt. har kunnet beskrive svarer til de symptomer, man

ser ved PTSD. Ved psykiatrisk speciallægeundersøgelse i juni 2012 var

symptomerne i nogen grad gået i ro, men der bestod fortsat vagtsom-

hed, undgåelsesadfærd, angst for stede med mange mennesker, lettere

irritabilitet, emotionel labilitet, sjældne mareridt og tendens til at fare

sammen ved pludselige høje lyde. Der var fortsat nogen isolationsten-

dens, men i mindre grad.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 6/16

Der har undervejs i forløbet været periodisk symptomatrisk alkohol-

misbrug, som kan have bevirket skred i tilstanden i negativ retning.

Der forløb mindst 3 år fra udsendelsen i 2004 til han fik de første

symptomer i 2007. Symptomerne var i begyndelsen ikke typiske for

PTSD, men de blev det, efterhånden som de tiltog. PTSD diagnosen er

dog problematisk, hvis alene belastningerne under udsendelserne i 2002

og 2004 skal lægges til grund. Efter WHO's diagnosesystem ICD-10

kræves, at PTSD symptomerne er tilstede senest �½ år efter de belasten-

de hændelser. Dette krav er dog afsvækket i særloven om erstatning til

tidligere udsendte soldater, idet kravet her er, at de første symptomer

(som ikke behøver at være det fuldt udviklede PTSD billede) skal være

til stede senest �½ år, mens de fuldt udviklede PTSD symptomer skal

være til stede inden for "et par år". Det tidsmæssige kriterie for PTSD

diagnosen er dermed ikke opfyldt, hverken efter ICD-10 eller efter

"soldaterloven", men såvel Arbejdsskadestyrelsen som Ankestyrelsen

har dog valgt at lægge denne diagnose til grund, og de beskrevne

symptomer kan da også sidestilles med dem, man ser ved PTSD.

Konklusion:

Der er ikke - heller ikke i speciallægeerklæringen fra 2012 - dokumen-

teret psykiske symptomer før under udsendelsen med Olfert Fischer i

2007, hvor der imidlertid ikke fandt noget truende eller farligt sted.

Der er dermed gået tre år fra den seneste udsendelse, hvor der iflg.

sagsøger var belastninger, til de første symptomer viste sig. Det fuldt

udviklede symptombillede var først til stede nogen tid senere.

Der mangler dermed - uanset diagnosen - den fornødne tidsmæssige

sammenhæng mellem udsendelserne med de af sagsøger angivne be-

slastninger og tidspunktet for symptomdebut. Dette gælder uanset,

aom ICD-10's strammere kriterier eller "soldaterloven"s løsere kriterier

lægges til grund."

har forklaret blandt andet, at "filmen knækkede" omkring 2008. Han var

først i Kosovo og derefter i Irak. Da han kom hjem fra Irak, var han

anderledes, end da han var taget afsted. Han havde svært ved at sove. Han

var hele tiden på vagt. Han reagerede voldsomt på ting. Han var opfarende.

Han troede, at det kunne hjælpe ham, hvis han blev udsendt igen. Efter at han

havde været ude med Olfert Fischer, afslog en kaptajn, at han kunne

udsendes igen. Når han var udsendt, følte han ikke, at han havde sine "dårlige

sider". Efter at han havde været udsendt med Olfert Fischer, har han ikke

været udsat for traumatiske hændelser. I dag laver han ingenting. Han er

sygemeldt men stadig ansat i forsvaret. Han opsøgte, da han var udsendt til

Kosovo og Irak, ikke læge, idet han troede, at hans tilstand ville gå over.

har forklaret, at han er uddannet læge i 1981 og senere psykiater,

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 7/16

og han har de sidste 5 år været læge på veteranområdet. Han er ansat på

Odense Universitetshospital i specialafdelingen, og han vedstår den erklæ-

ring, han har afgivet i juli 2012. Da han udfærdigede erklæringen, fik han sa-

gens dokumenter fra dengang Ankestyrelsen. Han har herefter haft en kon-

sultation med

i 1-2 timer. Der er vedrørende udfærdigelse af erklæringer

på området i dag "strammet mere op". I dag får man en skabelon, hvor man

skal besvare bestemte "kasser". Han fik dokumenterne med et brev med

anmodning om formentlig at udfærdige erklæringen på baggrund af

udsendelse som soldat. Der stod, som han husker det, dengang ikke i

begæringen, hvornår første symptom på PTSD var opstået. Erklæringen skal

udfærdiges på ICD 10, og han har skrevet diagnosen som F 43.1 Post-

traumatisk belastningsreaktion og F 10.1 skadelig brug af alkohol som følge

af PTSD. Han mødte

den 20. juli 2012.

har fortalt om sin tilstand fra

2004 og fremefter. Belastningerne var krigstraumerne, og han tænker mest

på de 2 første udsendelser, som

har været på.

har forklaret, idet han vedstår sin erklæring, og han har rådgivet

Ankestyrelsen. Han har været speciallæge siden 1988, og i 24 år har han væ-

ret overlæge i Haderslev. Nu arbejder han for Ankestyrelsen, og han modta-

ger 8-12 sager ugentligt fra Ankestyrelsen. Der er skriftlig sagsbehandling,

og han arbejder hjemmefra og svarer på konkrete spørgsmål i sagerne. I

konklusionen har han anført, at han har en vis usikkerhed vedrørende diagno-

sen på grund af den tid, der er gået. Diagnosen er ICD 10. For at få diagno-

sen skal der være en eller flere hændelser tidsmæssigt ret tæt, og det skal ud-

løse symptomer hos næsten enhver, der er ude for de pågældende hændelser.

Det skal endvidere ske indenfor 6 måneder, og der skal være bestemte symp-

tomer til stede. Soldaterloven har blødt forholdene lidt op, idet første symp-

tom skal være indenfor �½ år, og sygdommen skal være færdigudviklet efter

et par år. Symptomerne er hos sagsøgeren. Det er dog usikkert, om katastro-

fehændelserne var til stede, men den tidsmæssige sammenhæng er der ikke,

idet der gik 3 år, før det første symptom opstod. Han er ikke helt enig med

det forrige vidne på grund af den manglende tidsmæssige sammenhæng. Al-

koholforbruget kan forværre PTSD, men det kan ikke opstå på grund af al-

kohol. Der kan ikke nævnes andre diagnoser end muligvis "uspecificeret be-

lastningsreaktion", men også her er der gået for lang tid.

Sagsøgeren har til støtte for sin påstand gjort gældende, at samtlige betingel-

ser for anerkendelse af en arbejdsskade efter særloven for tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte er opfyldt.

Betingelserne for, at en sent diagnosticeret PTSD-lidelse kan

anerkendes efter særloven er, at sygdommen ikke kan anerkendes som

erhvervssygdom efter lov om arbejdsskadesikring, jf. § 2, stk. 1, nr. 1,

at begrundelsen herfor er, at der mangler dokumentation for

tidsmæssig sammenhæng, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, og at der foreligger en

psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter

belastningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte person lider

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 8/16

af PTSD, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af

udsendelse som soldat, jf. § 2, stk. 1, nr. 3.

Ankestyrelsen har afvist at anerkende

sygdom efter lov om

arbejdsskadesikring. Af afgørelsen fremgår følgende begrundelse for

afvisningen:

”Der er ikke tidsmæssig sammenhæng mellem de belastninger, som du

har været udsat for under udstationering i Kosovo i 2002 og i Irak i 2004

og dine psykiske symptomers opståen.

…

Vi anerkender derfor ikke din posttraumatiske belastningsreaktion.”

Betingelserne efter særlovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2 er dermed opfyldte,

idet afvisningen efter arbejdsskadesikringsloven skyldes manglende

dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem belastninger og

symptomdebut.

Sagens tvist angår herefter fortolkningen af særlovens § 2, stk. 1, nr. 3,

hvorefter det er et krav for anerkendelse efter særloven, at der er

udarbejdet en speciallægeerklæring, som stiller diagnosen PTSD og

erklærer, at sygdommen er opstået som følge af og i tilknytning til

udsendelserne.

Der er enighed mellem parterne om, at

psykiske lidelser kan

diagnosticeres som posttraumatisk belastningsreaktion

(PTSD), som det også er sket i speciallægeerklæring af 20. juli 2012,

udredning ved Militærpsykiatrien samt hos læger og

psykologer forud herfor.

Det gøres gældende, at også betingelsen i særlovens § 2, stk. 1, nr. 3 er

opfyldt ved speciallægeerklæring af 20. juli 2012, hvoraf det

fremgår:

”Efter han kom hjem fra sine udsendelser fik han først problemer med at

falde i søvn om aftenen. Lå og spekulerede på den magtesløshed han

havde oplevet under sine udsendelser. Han havde mareridt omkring

situationer, hvor han ikke kunne hjælpe andre mennesker…”

Speciallægeerklæringen statuerer entydigt årsagssammenhæng mellem

traumerne under udsendelsen og den PTSD-lidelse, som i samme

erklæringen stilles:

”Der er en klar årsagssammenhæng mellem de psykiske traumer

patienten har været udsat for under sin udsendelse og aktuelle tilstand.”

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 9/16

Konklusionen fra speciallægeerklæringen understøttes endvidere af

sagens øvrige lægelige bilag, idet den første undersøgende psykolog i

2007 også fandt, at der var årsagssammenhæng:

”Klienten henvises af forsvaret tilbage i 2007 hvor han var sygemeldt og

fritaget for tjeneste, som følge af depression og angst. Dette udløst på

baggrund af især arbejdsmæssige belastninger.”

Den understøttes endvidere af erklæringen fra psykolog

hvoraf det om

årsagssammenhængen er anført at:

”Desuden er der anamnestisk en sammenhæng mellem hjemkomsten fra

sidste udsendelse og ændret adfærd som isolationstendens,

angstsymptomer, dårlig nattesøvn med mere”.

Samtlige af de undersøgende lægefaglige personer har således

vurderet, at der er årsagssammenhæng, herunder tidsmæssigt sammenhæng,

mellem

udsendelser med det danske forsvar og udviklingen af PTSD.

Heroverfor står en udtalelse, fremlagt af Ankestyrelsen, som det eneste, der

taler imod årsagssammenhæng. Sagsøger gør gældende,

at dette ikke kan tillægges særlig bevismæssig værdi, dels fordi

udtalelsen er ensidigt indhentet til brug for nærværende retssag, dels

fordi den er udarbejdet en speciallæge, som ikke har undersøgt

Til støtte for den subsidiære påstand om hjemvisning er det gjort gældende,

at afgørelsen er begrundet og baseret på en fejlagtig antagelse om, hvornår

symptomerne på PTSD debuterede – ligesom det ved afgørelserne fejlagtigt

er lagt til grund, at belastningerne under en efterfølgende udsendelse ikke var

af exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur. Der er således lagt et

forkert faktum til grund ved afgørelsen.

Sagen burde have været anerkendt efter arbejdsskadesikringslovens §

7, stk. 1, nr. 1, idet

er diagnosticeret med en

psykisk lidelse, som er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen. Af

sagens lægelige materiale, herunder erklæringen fra Militær Psykiatrisk

Ambulatorium og fra

fremgår, at

ikke har været udsat for andre traumer.

Ankestyrelsen

har derfor ikke med overvejende sandsynlighed godtgjort, at sygdom-

men skyldes andre forhold end de erhvervsmæssige, hvorfor

har krav på

ydelser efter loven, jf. arbejdsskadesikrings-lovens § 8, stk. 1.

Hertil kommer, at sagen ikke er forelagt for Erhvervssygdomsudvalget

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 10/16

med henblik på en vurdering af, om andre psykiske lidelser end PTSD

kunne anerkendes.

I den forbindelse bemærkes, at forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

efter bestemmelsens forarbejder skal ske, medmindre forelæggelsen vil være

”udsigtsløs”, hvilket i forarbejderne er nærmere præciseret og skal forstås

som ”åbenbart irrelevant”.

Når både speciallæger og psykologer konkluderer, at

har pådraget sig

psykiske lidelser på grund af udsendelse udsendelse i krig, kan det ikke være

”åbenbart irrelevant” at Erhvervssygdomsudvalget gives mulighed for at

vurdere sagen. Det er tværtimod kerneområdet for, hvornår sager bør

forelægges.

Dette bør i sig selv føre til, at sagen hjemvises med henblik på forelæggelse

for Erhvervs-sygdomsudvalget.

Sagsøgte har til støtte for sin påstand gjort gældende,

at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 6. marts

2015,

hvorved

Ankestyrelsen

afvise,

posttraumatiske

belastningsreaktion (PTSD) kunne anerkendes som en erhvervssygdom

efter arbejdsskadesikringsloven eller var omfattet af lov om erstatning og

godtgørelse til tidligere udsendte og andre statsansatte med sent

diagnosticeret

posttraumatisk

belastningsreaktion

(særloven

for

veteraner).

Det er

som har bevisbyrden for, at der er det fornødne sikre grundlag for

at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Den bevisbyrde har

ikke løftet.

Ankestyrelsen har med sin afgørelse lagt til grund, at

lider af PTSD,

men de episoder, som han har beskrevet vedrørende sin udsendelse

med fartøjet Olfert Fischer langs Afrikas Kyst i 2007, har ikke været af

exceptionelt truende eller af katestrofeagtig karakter.

De episoder, som han har beskrevet vedrørende udsendelserne til Irak og

Kosovo, opfylder derimod kravene til at være af exceptionelt truende

eller katestrofeagtig karakter, men episoderne ligger tidsmæssigt meget

langt væk fra det tidspunkt, hvor hans symptomer for PTSD debuterede.

PTSD er derfor ikke forårsaget af udsendelserne med Forsvaret, men af

andre ukendte omstændigheder.

principale påstand (særloven for veteraner)

Symptomer på PTSD skal efter WHO’s diagnosefortegnelse optræde inden

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 11/16

for 6 måneder efter de traumatiske oplevelser. Hvis det ikke er tilfældet, kan

PTSD-diagnosen ikke stilles.

Dokumentationskravet er imidlertid efter særloven for veteraner lempet, idet

der ikke efter særloven er krav om, at der foreligger en lægelig

dokumentation indenfor 6 måneder.

Det er dog et krav, at der skal være symptomdebut indenfor de 6 måneder

efter udsendelsen, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden af særlovens

2, stk. 1, nr. 3, hvoraf fremgår, at sygdommen skal være opstået i

tilknytning

til belastningen.

Denne forståelse af særloven for veteraner er blevet understreget af den

daværende beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. I forbindelse med

udvalgsbehandlingen af særloven blev der nemlig fremsat følgende spørgsmål

fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 30. januar 2014 til den daværende

beskæftigelsesminister:

”Spørgsmål nr. 9:

Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at der i

sager, hvor der er debut af symptomer mere end 6 måneder

efter belastningernes ophør, ikke vil kunne ske anerkendelse af

PTSD efter erhvervssygdomsfortegnelsen (heller ikke som

delayed onset PTSD), men alene efter forelæggelse for

erhvervssygdomsudvalget, og at der heller ikke i disse sager

vil kunne opnås erstatning for efter særloven. Det bedes i

sammenhæng hermed oplyst, om der er eksempler på, at der er

sket anerkendelse af PTSD med symptomdebut mere end 6

måneder efter belastningens ophør”

I sidste afsnit af ministerens besvarelse af spørgsmålet fremgør følgende:

” […]

Lovforslaget lemper dokumentationskravet for sygdommens

tilstedeværelse i tilknytning til belastningen for PTSD efter

erhvervssygdomsfortegnelsen, men ændrer ikke ved ovenfor

beskrevne lægefaglige kriterier for anerkendelse. Det er et

krav efter lovforslaget, at en senere psykiatrisk

speciallægeerklæring dokumenterer, at personen har PTSD,

og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af

den pågældendes udsendelse. Hvis det direkte fremgår af den

psykiatriske speciallægeerklæring, at de første symptomer på

PTSD først er opstået mere end seks måneder efter

udsendelsen, vil betingelserne for anerkendelse efter særloven

ikke være opfyldt. Hvis der er tvivl om, hvornår sygdommen er

brudt ud, kan Arbejdsskadestyrelsen indhente en ny psykiatrisk

speciallægeerklæring.”

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 12/16

Det vil sige, at hvis der foreligger en speciallægeerklæring senere end 6

måneder efter belastningens ophør, som konkluderer, at den undersøgte

person har PTSD, og at sygdommen er opstået i tilknytning til dennes

udsendelse, vil det efter særloven være tilstrækkeligt, at blot symptomerne på

PTSD er opstået indenfor 6 måneder efter belastningens ophør. De episoder,

som

har beskrevet vedrørende sine udsendelser til Kosovo og Irak,

er af exceptionel truende og katestrofeagtig karakter, men hans

symptomdebut beskrives først i 2007, dvs. henholdsvis 3 og 5 år efter hans

udsendelser til Irak og Kosovo.

I speciallægeerklæringen af 20. juli 2012 udarbejdet af speciallæge i

psykiatri

er det om symptomdebuten således anført, at det var efter

udsendelserne, at

først fik problemer med at falde i søvn om aftenen mv.

symptomdebut indtraf i 2007 følger endvidere bl.a. af journaludskrift

fra Veterancentret fra perioden 29. oktober 2010 til 25. januar 2013,

hvoraf fremgår, at det var efter udsendelsen med fartøjet Olfert Fischer i

2007 ved Afrikas kyst, at han fik det svært, og at han blev stresset, samt

han fik den første periode, hvor han var ”nede”.

Ovenstående

følger

desuden

anmeldelse

erhvervssygdommen til Arbejdsskadestyrelsen, hvori det er oplyst, at

påvirkningstidspunktet er 2007.

PTSD er derfor ikke opstået i tilknytning til udsendelserne til

Kosovo og Irak. For så vidt angår

udsendelse med fartøjet Olfert

Fischer i 2007 ved Afrikas kyst, fremgår bl.a. følgende om denne

udsendelse i speciallægeerklæringen af 20. juli 2012 udarbejdet af

speciallæge i psykiatri

”[…]

Har også været udsendt med flådefarttøjet Olfert Fischer uden

at der skete noget egentlig dramatisk. Han begyndte dog at

blive nervøs for at være i lukkede rum og måtte flyttes til

dæktjeneste. […]”

Det er således ikke dokumenteret, at han under denne udsendelse har været

udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at anerkende

PTSD efter særloven.

subsidiære påstand (arbejdsskadesikringsloven)

Anerkendelse efter § 7, stk. 1, nr. 1

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 13/16

En sygdom kan kun anerkendes som en erhvervssygdom efter

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, hvis sygdommen er optaget på

erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. senest bekendtgørelse nr. 960 af 28. juni

2016 om fortegnelse over erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 og

bilag 1.

Posttraumatisk

belastningsreaktion

erhvervssygdomsfortegnelsen punkt F.1:

Pkt. F1 Sygdom

Posttraumatisk belastningsreaktion

(når symptomer på sygdommen op-

står senest inden for 6 måneder

og sygdommen er fuldt til stede

inden for få år)

(PTSD)

opført

Påvirkning

Traumatiske begivenheder

eller situationer af kortere

eller længere varighed af

en exceptionelt truende el-

ler katastrofeagtig natur.

PTSD kan således kun anerkendes som en erhvervssygdom efter

erhvervssygdomsfortegelsens punkt F.1, hvis fortegnelsens særlige

betingelser til sygdommen og påvirkningen er opfyldt.

Der er ikke noget grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af, at

der ikke er dokumenteret den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem de

oplevelser, som

har været udsat for under sine udsendelser til

Kosovo og Irak, og de psykiske symptomers opståen, idet han ikke har haft

symptomer på PTSD inden for 6 måneder efter hjemkomsten fra Kosovo

og Irak.

symptomer opstod som nævnt ovenfor først i 2007.

Som ligeledes nævnt ovenfor er det ikke dokumenteret, at

under udsendelsen med fartøjet Olfert Fischer i 2007 ved Afrikas kyst

har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger.

Det bestrides, at Ankestyrelsen har lagt et forkert faktum til grund for

afgørelsen.

Der er på ovenstående baggrund ikke grundlag for at anerkende

PTSD

som

erhvervssygdom

inden

for

erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr.

Anerkendelse efter § 7, stk. 1, nr. 2.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 14/16

En sygdom kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen efter

reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led, hvis den

efter den nyeste medicinske dokumentation opfylder de krav, som er nævnt i

§ 7, stk. 1, 1. pkt., eller hvis den udelukkende eller i overvejende grad er

forårsaget af arbejdets særlige art.

Der gælder et skærpet beviskrav ved vurderingen af, om en sygdom, der ikke

er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen, kan anerkendes efter § 7, stk. 1,

nr. 2. Anerkendelse i medfør heraf forudsætter således et egentligt positivt

bevis for en årsagssammenhæng mellem lidelsen og det udførte arbejde, og

der må ikke herske lægefaglig tvivl om, om at sygdommen i det konkrete

tilfælde er erhvervsbetinget.

Anerkendelse efter § 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led, forudsætter derudover, at

sygdommen forinden har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, jf.

lovens § 7, stk. 3.

I medfør af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 3, 2. pkt., skal

Arbejdsmarkedets

Erhvervssikring

forelægge

sygdomme

for

Erhvervssygdomsudvalget, når det skønnes, at der er mulighed for, at

sygdommen vil kunne anerkendes.

Ankestyrelsen har med rette vurderet, at der ikke er mulighed for, at hans

sygdom

vil

kunne

anerkendes

efter

forelæggelse

for

Erhvervssygdomsudvalgdet, idet der ikke er generelle lægelige

undersøgelser, der beviser en sammenhæng mellem PTSD opstået efter

mange år og de belastninger,

har været udsat for.

Endvidere har

ikke dokumenteret, at han i forbindelse med sit arbejde

har været udsat for en sådan særlig belastning, at den kan være årsag til

hans psykiske lidelse.

Der er derfor heller ikke grundlag for anerkendelse af

psykiske

lidelse

som

erhvervssygdom

uden

for

erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 2.

har ikke i sagen fremlagt oplysninger, der kan give grundlag for at

tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering, og Ankestyrelsen skal derfor frifindes

for den subsidiære påstand og hjemvisning.

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges til grund som ubestridt, at

lider af PTSD, og at han ifølge

sagens dokumenter første gang opsøgte hjælp i den anledning i 2007. Han

havde da været udsendt med Olfert Fischer langs Afrikas kyst, og det er efter

bevisførelsen ikke godtgjort, at han i forbindelse med denne udsendelse har

været udsat for noget exceptionelt truende eller af ka-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 15/16

tastrofeagtig karakter. De tidligere udsendelser til henholdsvis Irak og Koso-

vo opfylder kravene til at være exceptionelt truende i karakter, og efter be-

visførelsen har sagsøgeren muligt været udsat for hændelser, som kan beteg-

nes som exceptionelt truende eller af katastrofeagtig karakter i forbindelse

med disse udsendelser. Efter loven om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sen diagnosticeret posttrauma-

tisk belastningsreaktion fremgår det blandt andet af § 2, at en betingelse for

at blive tilkendt erstatning er, at der forud for en psykiatrisk speciallægeerk-

læring udstedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det er-

klæres, at den undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion,

og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som

nævnt i § 1, stk. 2. Der skal derfor foreligge symptomer på sygdommen in-

denfor 6 måneder efter udsendelsen. Det fremgår af svaret på spørgsmål 9 til

beskæftigelsesminister Mette Frederiksen den 30. januar 2014, at "hvis det

direkte fremgår af den psykiatriske speciallægeerklæring, at de første symp-

tomer på PTSD først er opstået mere end 6 måneder efter udsendelsen, vil

betingelserne for anerkendelse efter særloven ikke være opfyldt." I denne sag

er sagsøgerens symptomer konstateret i 2007, og det må således anses for

godtgjort, at symptomerne ikke er opstået indenfor 6 måneder efter belast-

ningens ophørt. Det bemærkes, at sagsøgeren ikke i forbindelse med udsen-

delsen med Olfert Fischer som nævnt ovenfor, var udsat for nogen hændelser

af exceptionelt truende eller katastrofeafgtig karakter. Sagsøgeren kan derfor

ikke opnå erstatning efter den nævnte lovs bestemmelser.

Om den subdiærre påstand bemærkes, at det fremgår af Arbejdsskadeforsik-

ringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, at anden sygdom kan anerkendes som en er-

hvervssygdom, hvis sygdommen er optaget på erhverssygdomsfortegnelsen

bekendtgørelsen og for så vidt angår PTSD, hvis belastningsreaktionen ligger

indenfor 6 måneder, og sygdommen er fuldt tilstede indenfor få år, og det

skyldtes en traumatisk begivenhed eller situationer af kortere eller længere

varighed af en exceptionel truende eller katastrofeagtig natur. Sagsøgerens

symptomer opstod i 2007. Der foreligger derfor ikke tilstrækkelig bevis for

årsagssammenhæng mellem lidelsen og det udførte arbejde. I den forbindelse

bemærkes igen det tidsrum, der er gået siden belastningsreaktionen og syg-

dommens opståen. På baggrunden af de lægelige erklæringer er der ikke til-

strækkelig sammenhæng mellem sygdommen og de belastninger, som han har

været udsat for henset til den hengåede tid siden hændelserne.

Med disse bemærkninger frifindes sagsøgte for såvel den principale som den

subsidiære påstand.

Med omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

Det bemærkes, at sagsøgeren har fri proces, og at sagsøgte ikke er momsre-

gistreret. Statskassen skal derfor betale omkostninger til sagsøgte.

Thi kendes for ret:

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 16/16

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

Inden 14 dage skal Statskassen betale sagsomkostninger til sagsøgte med

140.000 kr.

N. Feilberg Jørgensen

dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Odense, den 13. oktober 2017.

Lissi Agergaard, kontorfuldmægtig

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D37

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Retten i Hillerød

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 14. november 2017 i sag nr. BS 44-64/2017:

mod

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt ved Retten i Hillerød den 12. januar 2017, drejer sig

om, hvorvidt sagsøger,

posttraumatiske belastningsreaktion kan

anerkendes som en erhvervssygdom inden for eller uden for er-

hvervssygdomsfortegnelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1,

og nr. 2, 2. led, eller i medfør af særloven for tidligere udsendte soldater og

andre statsansatte, hvilket sagsøgte, Ankestyrelsen, ved afgørelse af 26. feb-

ruar 2016 afslog.

Sagsøgeren,

har nedlagt påstand om principalt, at Ankestyrelsen tilpligtes

at anerkende, at

har pådraget sig en posttraumatisk belastningsreaktion,

der er omfattet af lov om arbejdsskade-sikring § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Subsidiært at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en

psykisk lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. § 7, stk.

1, nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært at Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget

sig en posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte.

Mest subsidiært at sagen hjemvises til Ankestyrelsen.

Sagsøgte, Ankestyrelsen, har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retspleje-

lovens § 218 a, stk. 2.

Bilag nr. 5

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 2/16

har under sagen haft fri proces.

Under sagen er der afgivet forklaring af

A, X, Y

har forklaret bl.a., at han var enkeltmandsudsendt til Kosovo. Der var ca.

3000 mand i NATO-hovedkvarteret i Pristina, heraf 11 danskere. Han var i

en afdeling, hvor han havde en italiensk chef og en spansk

næstkommanderende. Der var kun én anden i afdelingen, som kunne tale en-

gelsk. Han var den eneste menige. De øvrige var officerer. Aflastningen efter

de oplevelser, som han var udsat for, foregik i baren, hvor han fik ”en halv-

skid” på. I 2004 kom han på antabus, fordi det var svært at komme ud af ”en

halvskid” på seks måneder. Han sov dårligt, han have mareridt, og han havde

en depression. Efterhånden slap der lidt ud om oplevelserne i Kosovo. Først

var det i form af genoplevelser, senere blev der sat ansigt på. Han havde

søvnbesvær. Han havde tidligere været bartender i Grønland, hvor han havde

det godt. Efter udsendelsen til Kosovo var han angst og nervøs. Hvis han

skulle med offentlig transport, skulle han sidde med siden til, så han kunne se

en flugtvej.

Da han kom hjem fra Kosovo, kom han ud at sejle med et inspektionsskib i

Grønland. Han lavede uhensigtsmæssige ting på skibet, fordi han blev distra-

heret på grund af udsendelsen til Kosovo. Han oplevede tryghed på skibet,

fordi der altid var mennesker, og der var et godt kammeratskab. Han havde

stadig mareridt, da han var på inspektionsskibet, men der var en anden bal-

kanveteran, som han kunne tale med. Der var god støtte omkring ham. Det

blev brudt, da han holdt op i søværnet i 2010. På det tidspunkt var han på

psykofarmaka. Han havde mødt en, der fik den samme medicin, som han selv

fik, og den person var ikke kommet ud at sejle. Derefter gik han til sin chef,

og de blev enige om, at han skulle holde op i søværnet.

Efter han havde været på inspektionsskibet i Grønland, var han på et miljø-

skib i København i fire måneder. Da han var på miljøskibet, sejlede han i en

uge ad gangen, og så var han hjemme i to uger. Efter miljøskibet var han på

et skoleskib, hvor han sejlede i sommerhalvåret, og var på værftet i vinterhal-

våret. Han er uddannet maskinarbejder. Derefter var han på skibet ”Esbern

Snare”, som skulle sendes til Afrikas Horn. Han deltog i forberedelserne og i

øvelser. Under klargøringen var han på skibet en uge ad gangen, og så var

han hjemme en uge. Nogle gange arbejdede han fra kl. 8 til kl. 16. Det var et

stort skib med ca. 115 mand.

Når man har psykiske problemer, vil man ikke indrømme det, og man vil ger-

ne beholde sit arbejde. De andre ting, som han har oplevet, har ikke haft be-

tydning for, hvordan han har det. Hans ægteskab var et sørgeligt ægteskab,

som de begge gerne ville ud af. Han blev gift i 2003, lige inden han blev ud-

sendt til Kosovo. Hans tidligere kone havde to børn fra et tidligere forhold.

Han fungerede som far for børnene. På det tidspunkt sejlede han i tre måne-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 3/16

der ad gangen, og så var han på hjemme i to måneder, hvor han opholdt sig

på Filippinerne, som hans tidligere kone kommer fra. Da han holdt op med at

sejle, kom hans tidligere kone og hendes børn til Danmark. Dagen efter

bankrøveriet, som han var vidne til, mødte han på jobcentret. Da han holdt

op i Søværnet, mistede han også sin bolig, fordi han boede i en tjenestebolig.

Københavns Kommune kunne ikke umiddelbart hjælpe ham med en anden

bolig, og fordi han skulle flytte hurtigt, fik han en bolig på den værste adresse

i Slagelse. Da han boede i Slagelse, blev hans dør sparket ind, og han blev

truet med en pistol, men det har ingen indvirkning på, hvordan han har det.

har forklaret bl.a., at han er speciallæge i psykiatri. Han har arbejdet med

psykiske problemer hos militærpersonel i ca. 20 år, og han har arbejdet med

krigsveteraner i ca. 10 år. Han er primært beskæftiget med PTSD, men han

arbejder også med andre psykiske problemer.

Da han overtog

som patient, så han på journalen, og han konstaterede, at

han havde overtaget

fra to kolleger. Han havde derfor ikke den grundige

indledende samtale, der var grundlag for

diagnose.

Man lægger vægt på, om belastningerne er tilstrækkelige til, at man kan tale

om PTSD, som er den mest markante og den, der har størst betydning. Der

skal være tale om exceptionelle belastninger og ikke dagligdags begivenhe-

der. Endvidere skal en række symptomer være til stede. Det er symptomer i

form af genoplevelser i form af drømme, flashback eller lignende, undvigel-

sesadfærd, hvor man f.eks. undgår noget, der minder om belastningen, kon-

stant psykisk alarmtilstand, hvor man er irritabel, anspændt og nervøs, forhø-

jet sikkerhedsadfærd, f.eks. at man sover med våben og svære søvnpro-ble-

mer.

Den tidsmæssige sammenhæng mellem belastningen og tilstedeværelsen af

psykiske symptomer har været diskuteret. Tidligere var der en grænse på 6

måneder, men der er blevet blødt op på den tidsmæssige sammenhæng. Hvis

han skulle have lavet en speciallægeerklæring, ville han havde set på de tre

forhold, men det er ikke afgørende for behandlingen i hverdagen. Han har

ikke spurgt nærmere ind til

symptomer, da han har beroet på

Æs

vurdering. Han og

er således ikke gået i detaljer omkring de oplevelser,

som

har haft. Han kunne læse, at det var dramatiske hændelser. Han er ikke

selv gået ind i det. Han og

har mere talt om de sociale problemer. Det er

det, der har været fokus på.

er tilbageholdende. Man skal trække

symptomerne ud af ham. Det er noget, som han lægger vægt på, når han skal

udarbejde en speciallægeerklæring.

Når man skal vurdere, om en person skal have førtidspension, handler det om

funktionsniveau. Det afgørende er ikke, om man lider af PTSD.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 4/16

har forklaret bl.a., at han er speciallæge i psykiatri. Han har arbejdet i det

offentlige ind til for ca. 10 år siden, og nu arbejder han i privat regi. Han har

lavet mange udredninger, og han har arbejdet med PTSD og veteraner. Han

anvender de kendte kriterier ved vurderingen af, om en person lider af PTSD.

Han ser på, om personen har været i overhængende livsfare eller udsat for en

hændelse af katastrofeagtig natur, om personen har mareridt, flashback, angst

og depressive symptomer, og om personen farer sammen ved den mindste lyd

og trækker sig socialt.

Da han udarbejdede speciallægeerklæringen i 2014 undrede han sig over, at

kunne være uden symptomer i så lang tid. I 2011 boede

et sted, der

reaktiverede symptomerne. Han ville have

væk fra miljøet i Slagelse. Da

han fik sagen igen, var han ikke i tvivl om diagnosen. Det var en omfattende

sag. Han går ud fra, at han har spurgt ind til, hvornår symptomerne har været

der, og det er hans diagnose baseret på. Hvis han mener, at patienten er

troværdig, skriver han det.

havde ikke holdt ud så længe, hvis han havde

været utroværdig. Mange soldater kæmper imod symptomerne.

har forklaret bl.a., at han er speciallæge i psykiatri. Han arbejder som

overlæge på psykiatrisk afdeling i Haderslev, og siden 2013 har han været

lægekonsulent for Ankestyrelsen.

Ifølge ICD 10 skal tre kriterier være opfyldt for at stille diagnosen PTSD.

Der skal være tale om belastninger af en vis karakter, der skal være en række

symptomer, og de skal være til stede indenfor 6 måneder efter belastningen. I

denne sag mener han, at den tidsmæssige sammenhæng mangler. I materialet

er der symptomer fra 2009. Det fremgår bl.a. af

egne oplysninger til

Arbejdsskadestyrelsen fra 2013, at han fik symptomer første gang i december

2009. Før det tidspunkt er der ikke beskrevet psykiske symptomer i

materialet. Der er alene beskrevet et alkoholmisbrug.

De symptomer, der skal være til stede, skal have en bestemt karakter. Inden-

for 6 måneder skal der være flashback eller mareridt med pinefulde, påtræn-

gende erindringer. Der skal være undvigelsesadfærd, søvnforstyrrelser, social

isolation, støjoverfølsomhed, at man farer sammen ved pludselige lyde, de-

pressiv humørstemning samt hukommelses- og koncentrationsproblemer.

Hvorvidt den pågældendes funktionsniveau er påvirket, afhænger af i hvor

svær grad den pågældende har PTSD. Nogle personer, der lider af PTSD,

kan arbejde på fuld tid. Det afhænger af den enkeltes tilstand. De forskellige

symptomer kan være til stede på forskellig måde. Alkoholmisbrug er ikke et

påkrævet symptom for at stille diagnosen PTSD, men det betragtes som et

sekundært symptom, da det betragtes som selvmedicinering. Det er ikke et

tilstrækkeligt symptom til at stille diagnosen PTSD.

Der gik ca. 5 år fra

kom hjem fra Kosovo i 2004, og ind til han fik

symptomer i 2009. I speciallægeerklæringen skriver man, at der har

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 5/16

været symptomer tidligere, men i helbredsskemaerne til forsvaret, har

selv

skrevet under på, at han ikke havde psykiske lidelser. Det, der fremgår af

speciallægeerklæringen fra 2014, er det, som

selv har forklaret i 2014. Det,

som

selv har oplyst i helbredsskemaerne til forsvaret fra 2004 og frem, er

mere troværdigt. Hvis man har det dårligt, så ved man det godt selv. Så hvis

man svarer nej på spørgsmålet om, hvorvidt man har psykiske problemer, så

har man det ikke psykisk dårligt. Speciallægeerklæringen er baseret på det,

som

selv har oplyst i 2014. Ved en anden psykisk lidelse ville man kræve

den samme tidsmæssige sammenhæng. Det er usandsynligt, at der går 5 år fra

belastningen, og ind til symptomerne kommer.

Når han bliver bedt om at udarbejde en udtalelse til Ankestyrelsen, svarer han

i første række på nogle konkrete spørgsmål fra sagsbehandleren. Hans udta-

lelse er baseret på sagsakterne. Han har aldrig mødt

Han er ansat af

Ankestyrelsen for et fast ugentligt timetal, som han får en fast månedsløn for.

Han har 8-12 sager om ugen, hvoraf 2-3 sager er veteransager.

Parternes synspunkter

For

er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med

påstandsdokumentet, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Anbringender:

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at

psykiske lidelser skal anerkendes som en arbejdsskade,

jf. arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1, nr. 1.

er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), jf.

speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri,Y (bilag 7), samt journalblad

fra militærpsykiatrisk ambulatorium (bilag 4 og 14). Det er i denne

forbindelse konkluderet, at symptomerne på PTSD var en følge af udsendelse

i krig.

Der er ingen grund til at tilsidesætte disse specialfaglige vurderinger

symptomer.

Der er da også enighed mellem parterne om, at

lider

af PTSD.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er en forudsætning for at stille diagnosen

PTSD, at der er dokumentation (endsige dokumentation i

form af journalnotater) for symptomdebut inden for 6 måneder fra de

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 6/16

traumatiske belastninger.

Derudover gøres det gældende, at

havde symptomer

på lidelsen efter udsendelsen til Kosovo, hvilket er dokumenteret ved

egen forklaring over for læger og myndigheder.

Det er dokumenteret, at

under sine udsendelser har oplevet en række

hændelser af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Der

henvises i den forbindelse særligt til sagens bilag 3, 4, 6, 7, 8 og 14.

Det følger af erhvervssygdomsfortegnelsen punkt F.1, at en posttraumatisk

belastningsreaktion er omfattet af arbejdsskadebegrebet, når denne er en føl-

ge af en påvirkning af traumatiske begivenheder eller situationer af kortere

eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Det er ubestridt, at

oplevelser under udsendelse til Færøerne og Kosovo

var af exceptionelt truende og katastrofeagtig karakter og dermed egnet til

at forårsage psykiske lidelser, herunder PTSD.

således har pådraget sig PTSD under udsendelserne som soldat, skal

hans psykiske lidelser anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. §

7, stk. 1, nr. 1.

Selv hvis

psykiske lidelser anses for forværret eller reaktiveret af andre

omstændigheder end de militære udsendelser, må udsendelserne anses for

årsagen til de psykiske lidelser. Disse andre omstændigheder har således ikke

betydning for selve anerkendelsen af

psykiske lidelser som en

arbejdsskade. Disse vil derimod kunne få betydning for udmålingen af

méngrad samt erhvervsevnetab, jf. lov om arbejdsskadesikring § 12, stk.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at

psykiske lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i lov om

arbejdsskadesikrings § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

psykiske lidelser må – uanset hvordan de kan diagnosticeres – anses for i

overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Selv hvis det lægges til grund, at

psykiske lidelser ikke kan diagnosticeres

som PTSD, gøres det gældende, at de psykiske lidelser under alle

omstændigheder er en følge af hans udsendelser og dermed en arbejdsskade,

der skal anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 7/16

Samtlige psykiatriske speciallæger, der har tilset

har uafhængigt og ved

forskellige lejligheder konkluderet, at

har pådraget sig psykiske lidelser

som følge af sine udsendelser.

Til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand gøres det gældende, at

Betingelserne for anerkendelse af

lidelser som arbejdsskade efter særloven

for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte er opfyldt.

har fået afvist at få anerkendt sine psykiske lidelser efter lov om

arbejdsskadesikring (bilag 12). Begrundelsen er, at der ikke er doku-

mentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne og syg-

domsdebut.

Der foreligger imidlertid en psykiatrisk speciallægeerklæring, udstedt senere

end 6 måneder efter

udsendelse i krig (”belastningen”), der utvetydigt

konkluderer, at

lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af hans udsendelser (bilag

7).

opfylder således betingelserne for at få anerkendt sine psykiske lidelser

som en arbejdsskade, jf. lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion § 2, stk. 1.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand gøres det gældende,

Ankestyrelsens afgørelse i sagen er baseret på fejlagtigt grundlag.

Ankestyrelsen har afvist at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

med henvisning til, at der ikke er mulighed for anerkendelse efter forelæggel-

se for udvalget, da ”der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, som

beviser en sammenhæng mellem posttraumatisk belastningsreaktion og de be-

lastninger, du har været udsat for på arbejdet.” (bilag 12)

Efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led kan der ske aner-

kendelse af en sygdom på grund af ”arbejdets særlige art”. Hermed menes, at

den ansatte har været udsat for et særligt belastende eller ekstraordinære for-

hold under ansættelsen, som vurderes at medføre en risiko for skade.

En arbejdsskade kan således anerkendes, hvis der har været særlige omstæn-

digheder ved arbejdet, som har gjort det særligt belastende, hvis lidelsen ude-

lukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets særlig art og hvis der ikke

er lægelig tvivl om, at sygdommen skyldes arbejdet.

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 8/16

I den forbindelse bemærkes, at forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget

efter bestemmelsens forarbejder skal ske, medmindre forelæggelse vil være

”udsigtsløs”, hvilket i forarbejderne er nærmere præciseret og skal forstås

som ”åbenbart irrelevant”.

Når overlæge i psykiatri

speciallæge i psykiatri

overlæge i psykiatri

samt speciallæge i

psykiatri Ø

konkluderer, at

har pådraget sig psykiske

lidelser på grund af udsendelse i krig, kan det ikke være ”åbenbart irre-

levant” at Erhvervssygdomsudvalget gives mulighed for at vurdere sagen. Det

er tværtimod kerneområdet for, hvornår sager bør forelægges.

sag bør derfor forelægges for Erhvervssygdomsudvalget, hvorfor sagen

skal hjemvises med henblik på forelæggelse, jf. eksempelvis U 2016.988 V.

..."

For Ankestyrelsen er der i det væsentlige procederet i overensstemmelse med

påstandsdokumentet, hvoraf bl.a. fremgår:

"...

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte

Ankestyrelsens afgørelse af 26. februar 2016 (bilag 12), hvorved Ankestyrel-

sen afviste, at

posttraumatiske belastningsreaktion kunne anerkendes som

en erhvervssygdom inden for erhvervssygdomsfortegnelsen eller uden for

erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 7, stk.

1, nr. 1 og nr. 2, 2. led.

Ankestyrelsen afviste ved afgørelsen desuden, at

posttraumatiske

belastningsreaktion var omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere udsendte og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttrau-

matisk belastningsreaktion (herefter benævnt særloven for veteraner).

Ankestyrelsen anvender lægekonsulenter i sin sagsforberedelse og har en

særlig erfaring i at bedømme, om lovens betingelser er opfyldt, herunder at

foretage de nødvendige bevisvurderinger af skønsmæssig karakter.

Det er

der har bevisbyrden for, at der er det fornødne sikre grundlag for at

tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Denne bevisbyrde har

ikke løftet.

Ad arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 9/16

Ankestyrelsen har med rette vurderet, at der ikke er grundlag for at anerken-

posttraumatiske belastningsreaktion som en erhvervssygdom inden for

erhvervssygdomsfortegnelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 7, stk.

1, nr. 1.

Af bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015 om fortegnelse over erhvervs-

sygdomme og bilag 1 hertil, fremgår under pkt. F.1, at posttraumatisk belast-

ningsreaktion kan anerkendes som en erhvervssygdom.

For at en posttraumatisk belastningsreaktion skal kunne anerkendes som en

erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, er det herefter en betin-

gelse, at anmelderen har været udsat for traumatiske begivenheder eller situa-

tioner af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende karakter

og har påtrængende erindringer eller mareridt og stærkt ubehag ved udsæt-

telse for omstændigheder, der minder om traumerne. Alt, der minder om

traumerne, skal søges undgået. Endvidere skal anmelderen enten opleve hel

eller delvis amnesi af de traumatiske oplevelser eller vedvarende symptomer

på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab på mindst to af følgende må-

der:

1) Søvnbesvær

2) Irritabilitet eller vredesudbrud

3) Koncentrationsbesvær

4) Hypervigilitet

5) Tilbøjelighed til at fare sammen

Symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion skal optræde inden for 6

måneder efter de traumatiske oplevelser, og sygdommen skal være fuldt ud

til stede inden for 2 år.

I den foreliggende sag har Ankestyrelsen vurderet, at der ikke er dokumente-

ret den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem de oplevelser, som

har

været udsat for under sine udsendelser og de psykiske symptomers opståen,

idet han ikke har haft symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion

inden for 6 måneder efter hjemkomsten.

symptomer er først kommet til egentlig udfoldelse i 2010, mens

udsættelsen fandt sted i 2003-2004. Der er beskrevet lettere symptomer en

tid efter hjemsendelsen fra Kosovo, men derefter var

tilstand god frem til

2010, hvor han var udsat for en række andre, og ikke arbejdsrelaterede

belastninger, herunder bankrøveri, skilsmisse med anklager om vold og

voldtægt, dom for vold, flytning til hårdt belastet kvarter med trusler,

røveriforsøg og ildspåsættelse.

Ad arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led

Ankestyrelsen har med rette vurderet, at der heller ikke er grundlag for at

anerkende

posttraumatiske belastningsreaktion som en er-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 10/16

hvervssygdom uden for erhvervssygdomsfortegnelsen.

En sygdom kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen efter reg-

lerne i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, hvis det godtgø-

res, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af ar-

bejdets særlige art.

Ankestyrelsen har med rette vurderet, at

ikke har dokumenteret, at han i

forbindelse med sit arbejde har været udsat for en sådan særlig belastning, at

den kan være årsag til hans posttraumatiske belastningsreaktion.

Ad særloven for veteraner

Ankestyrelsen har med rette vurderet, at der ikke er grundlag for at anerken-

posttraumatiske belastningsreaktion efter særloven for veteraner.

Af § 2 i særloven for veteraner fremgår følgende:

”Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgørelse for sent diagno-

sticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når:

1) sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om ar-

bejdsskadesikring,

2) begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om ar-

bejdsskadesikring er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammen-

hæng mellem belastning og sygdomsdebut, og

3) der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6

måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte

person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er op-

stået i tilknytning til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2.”

Det er ikke dokumenteret, at sygdommen er opstået i tilknytning til og som

følge af udsendelserne. Der er derfor ikke grundlag for anerkendelse efter

særloven.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

var ansat i forsvaret frem til 2010, og i forbindelse med sin ansættelse i

forsvaret, var han udstationeret til Grønlands Kommando og Færøernes

Kommando, ligesom han fra oktober 2003 til marts 2004 var udsendt til

Kosovo med forsvaret til NATO-hovedkvarteret i Pristina.

Det lægges til grund som ubestridt, at

var udstationeret til Færøerne i

1996, hvor den daværende forsvarschef og hans følge omkom i en flyulykke,

og at

efterfølgende var med til at bjerge ligdele

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 11/16

fra flyet.

Det lægges endvidere til grund som ubestridt, at

under sin udsendelse til

Kosovo var udsat for belastninger i form af direkte beskydning, trusler om

vold og stenkast i forbindelse med demonstrationer, beskydninger ind over

lejren, og at han var vidne til og vidende om følgerne af krigshandlinger og

overgreb mod civilbefolkningen, ligesom der var minefare overalt.

Endelig lægges det til grund som ubestridt, at

har posttraumatisk

belastningsreaktion, forkortet PTSD.

Ankestyrelsen har ved afgørelse af 26. februar 2016 truffet afgørelse om, at

PTSD ikke er en erhvervssygdom, og at han derfor ikke kan få erstatning

eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven. Endvidere traf Ankestyrelsen

afgørelse om, at

PTSD ikke er omfattet af særloven for tidligere soldater

og andre statsansatte.

Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1 (indenfor erhvervssygdomsfor-

tegnelsen)

PTSD er medtaget på fortegnelsen over erhvervssygdomme anmeldt fra 1.

januar 2005, og PTSD er således anerkendt som en erhvervssygdom i med-

før af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af er-

hvervssygdomsfortegnelsen, at en række betingelser skal være opfyldt for at

anerkende PTSD som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnel-

sen. Det er således en betingelse, at den skadelidte har været udsat for trau-

matiske begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en

exceptionel truende eller katastrofeagtig karakter. Det er endvidere en betin-

gelse, at symptomer på sygdommen opstår senest indenfor 6 måneder, og at

sygdommen er fuldt udviklet indenfor få år.

Retten lægger til grund, at de belastninger, som

var udsat for navnlig

under sin udsendelse til Kosovo, var af en sådan karakter, at de opfylder

kriterierne for at være exceptionelt truende eller af katastrofeagtig karakter.

Det afgørende for, om

kan få medhold i sin principale påstand om, at hans

PTSD er en erhvervssygdom omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk.

1, nr, 1, er herefter, om det kan anses for bevist, at

havde symptomer på

sygdommen indenfor 6 måneder, og om sygdommen var fuldt udviklet

indenfor få år efter hjemkomsten fra Kosovo i marts 2004.

har forklaret, at han efter udsendelsen til Kosovo led af søvnbesvær og

mareridt, at han havde en depression, og at han blev angst og nervøs.

har

endvidere forklaret, at han under udsendelsen

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 12/16

til Kosovo udviklede et alkoholproblem. Dette støttes af oplysningerne fra

egen læge, hvoraf det bl.a. fremgår, at

i juli 2004 modtog antabus.

Speciallæge i psykiatri

har i psykiatrisk speciallægeerklæring af 28. maj

2014 bl.a. konkluderet, at

siden Kosovo har haft PTSD-symptomer i form

af såvel arousel som social isolation, søvnbesvær, koncentrationsbesvær,

hukommelsesproblemer, samt tidvise despressive symptomer med ledsagede

suicidale tanker og impulser m.v. Dette fremgår ligeledes af overlæge

Æs

journalnotat af 1. november 2012. Speciallæge i psykiatri

har forklaret, at

han henholdt sig til overlæge

Æs

vurdering, da han overtog behandlingen af

Det fremgår af sagen og af

forklaring, at

efter udsendelsen til Kosovo

var ude at sejle med et inspektionsskib i Grønland. Derefter var han først på et

miljøskib i København og siden på et skoleskib. Umiddelbart inden hans

ansættelse i forsvaret ophørte, var han på skibet "Esbern Snare", som skulle

sendes til Afrikas Horn.

har endvidere forklaret, at han i samme periode

jævnligt besøgte sin daværende kone i Filippinerne.

Det fremgår endvidere af sagen, at

i 2004, 2005 og 2006 udfyldte

helbredsskemaer til brug for forsvaret, hvor han svarede nej på spørgsmålet

om, hvorvidt han havde eller havde haft psykiske lidelser.

Yderligere fremgår det af journalblad fra Forsvarets Sundhedstjeneste, at

den 10. december 2009 henvendte sig på infirmeriet i København. Det

fremgår af journalnotat af 11. januar 2010, at

i forbindelse med

henvendelsen til infirmeriet i december 2009 blev sat i anti-depressiv

behandling. Der foreligger ikke lægelige oplysninger om tidligere

henvendelser på grund af psykiske problemer.

Endelig fremgår det af sagen, at

i forbindelse med anmeldelsen til

Arbejdsskadestyrelsen selv oplyste, at han første gang fik symptomer i

december 2009.

Efter en samlet vurdering af sagens oplysninger finder retten det ikke til-

strækkeligt godtgjort, at symptomerne på PTSD opstod indenfor 6 måneder

efter

kom hjem fra Kosovo, eller at sygdommen var fuldt udviklet inden for

få år.

kan derfor ikke gives medhold i, at hans PTSD er omfattet af

arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

egen forklaring og

oplysningerne i psykiatrisk speciallægeerklæring af 28. maj 2014 fra

speciallæge i psykiatri

og journalnotat af 1. november 2012 fra overlæge

kan ikke føre til et andet resultat.

Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led (uden for erhvervssyg-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 13/16

domsfortegnelsen)

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, at sygdom-

me, som ikke er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, kan

anerkendes som en erhvervssygdom, hvis sygdommen må anses for udeluk-

kende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Ifølge forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 1 A, stk. 4, i lov om for-

sikring mod følger af ulykkestilfælde (Folketingstidende 1975/76, tillæg A,

spalte 3400), der nu findes i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2.

led, må der ikke herske kvalificeret lægelig tvivl om, at sygdommen i det

konkrete tilfælde er erhvervsbetinget. Det fremgår endvidere af forarbejder-

ne, at bestemmelsen ikke må praktiseres på en måde, som indebærer nogen

udhuling af erhvervssygdomsbegrebet.

Det fremgår af journalnotat af 10. december 2009 fra Forsvarets Sundheds-

tjeneste, at

ved henvendelsen til infirmeriet oplyste, at han var i en

skilsmisse, som havde taget modet fra ham, og at hans tidligere kone havde

anklaget ham for vold. Af journalnotat af 11. januar 2010 fremgår det, at

gennem det sidste halve år havde været igennem en hård seperation, hvor han

havde været anklaget for vold og voldtægt. Han havde fået en dom på 40

dages betinget fængsel for vold. Han var psykisk slået helt ud af forløbet, og

han var blevet grådlabil og nervøs.

Af journalnotat af 5. februar 2010 fra

egen læge fremgår det, at

havde

været ude af sit alkoholmisbrug i et halvt år. Det fremgår endvidere, at

forsvarets læge havde sat

i anti-depressiv behandling på grund af en

depression, der formentlig var udløst af fyring fra søværnet, som ligeledes

medførte, at han mistede sin bolig, og af forholdet til hans tidligere kone.

Endelig fremgår det, at

liv lå i ruiner.

Det fremgår af journalnotat af 1. november 2012 fra overlæge

Æ,

oplyste, at han i 2010 var vidne til et bankrøveri, hvor han måtte ned at ligge,

og hvor kunder og personale blev truet med en pistol. Det fremgår endvidere,

fik en lejlighed i et hårdt belastet kvarter i Slagelse, fordi han mistede sin

tjenstebolig, da han forlod forsvaret i 2010. Da han boede i Slagelse oplevede

han, at døren til hans lejlighed blev sparket ind, og han blev truet med en

pistol til at udlevere penge m.m. Endelig fremgår det, at

gennem de seneste

to år hav-de oplevet en markant social deroute.

har selv forklaret, at disse forhold ikke har haft betydning for, hvordan han

har det.

Henset til, at der gik mere end 5 år fra

kom hjem fra Kosovo i marts 2004,

og ind til han henvendte sig til infirmeriet med psykiske pro-

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 14/16

blemer i december 2009, at han i den mellemliggende periode havde arbejdet,

og at han omkring 2009/2010 var udsat for flere belastende forhold af privat

karakter, finder retten det ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort, at

psykiske

lidelser må anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget

af hans udsendelser herunder til Kosovo.

kan herefter ikke gives medhold i,

at hans psykiske lidelser er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 7,

stk. 1, nr. 2, 2. led.

Særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte

Det fremgår af § 2 i særloven for tidligere udsendte soldater og andre stats-

ansatte, at der kan tilkendes erstatning og godtgørelse for sent diagnosticeret

PTSD, når sygdommen ikke kan anerkendes i medfør af arbejdsskadesik-

ringsloven, når begrundelsen for den manglende anerkendelse i medfør af ar-

bejdsskadesikringsloven er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig

sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og når der foreligger en

psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 måneder efter belast-

ningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte person lider af PTSD,

og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse.

Det fremgår af bemærkningerne til særloven for tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte, lovforslag nr. 104 af 20. december 2013, under punkt

4.1 om lovforslagets indhold generelt, at man med lovforslaget lempede do-

kumentationskravet for debut af PTSD for soldater og andre, som ikke kun-

ne få deres psykiske sygdom PTSD anerkendt som erstatningsberettigende

efter lov om arbejdsskadesikring. Det fremgår endvidere, at det betød, at hvis

en psykiatrisk speciallæge senere skrev en erklæring om, at det var sandsyn-

ligt, at sygdommen var opstået i tilknytning til og som en følge af udsendels-

en, ville det fremover som udgangspunkt være tilstrækkeligt til, at kravene

for debut af sygdommen ansås for opfyldt.

Efter en samlet vurdering af alle sagens oplysninger og med henvisning til det

allerede anførte vedrørende den manglende tidsmæssige sammenhæng mel-

lem

udsendelse og dokumentationen for, at han havde psykiske problemer,

samt de yderligere belastninger af privat karakter, som

var udsat for i nær

tidsmæssig sammenhæng med, at det blev konstateret, at han havde psykiske

problemer, finder retten ikke, at det er tilstrækkeligt sandsynliggjort, at

PTSD er opstået i tilknytning til og som følge af hans udsendelser herunder til

Kosovo. Den af

udarbejdede psykiatriske speciallægeerklæring af 28. maj

2014 kan ikke ændre herved.

kan herefter ikke gives medhold i, at hans

PTSD er omfattet af særloven for tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte.

Hjemvisning

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 15/16

Det følger af særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte §

2, stk. 2, at der kan indhentes en ny speciallægeerklæring, hvis der er tvivl

om, hvornår sygdommen er brudt ud.

Da baggrunden for, at

PTSD hverken kan anses for om-fattet af

arbejdsskadesikringsloven eller særloven for tidligere udsendte sol-datere og

andre statsansatte, er, at der ikke er dokumentation for, at

havde

symptomer på sygdommen forud for sin henvendelse til infirmeriet i

december 2009, finder retten ikke grundlag for at antage, at en ny

speciallægeerklæring vil kunne tilføre sagen nye oplysninger.

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 3, at sygdomme, der er

omfattet af bl.a. stk. 1, nr. 2, kun kan anerkendes efter forelæggelse for Er-

hvervssygdomsudvalget. Det fremgår endvidere, at disse sygdomme skal fo-

relægges Erhvervssygdomsudvalget, når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring

skønner, at der er mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Det fremgik af den tidligere formulering af bestemmelsen, at der skulle ske

forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget medmindre Arbejdsskadestyrel-

sen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) skønnede, at forelæggelse ville

være udsigtsløs. I betænkningen blev det præciseret, at der skulle ske fore-

læggelse for Erhvervssygdomsudvalget, medmindre Arbejdsskadestyrelsen

ud fra sit kendskab til Erhvervssygdomsudvalgets praksis skønnede, at fore-

læggelse var åbenbart irrelevant. I forbindelse med ændringen af bestemmel-

sens ordlyd fremgår det af bemærkningerne, at ændringen var redaktionel.

Ændringen indebar således ikke, at der skulle forelægges flere eller færre sa-

ger for Erhvervssygdomsudvalget.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne til særloven for tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte, lovforslag nr. 104 af 20. december 2013, un-

der punkt 3, gældende ret, at alle sager om PTSD, der ikke kan anerkendes

efter erhvervssygdomsfortegnelsen, herunder også forsinket PTSD, som først

er fuldt ud til stede flere år efter påvirkningerne er ophørt, kan forelægges for

Erhvervssygdomsudvalget. Ved vurderingen af, om sagen skal forelægges,

indgår blandt andet, om der er en rimelig tidsmæssig sammenhæng mellem

påvirkning og debut af sygdom (nogle år).

Arbejdsskadestyrelsen oplyste i forbindelse med besvarelse af spørgsmål nr. 9

(L 104) til lovforslaget bl.a., at Erhvervssygdomsudvalget ville få forelagt sa-

ger om PTSD, hvor der ikke var symptomer inden for seks måneder, men

hvor sygdommen var fuldt udviklet inden for få år (1-2 år), og belastningen

blev vurderet relevant for udviklingen af PTSD. Det samme ville gælde sager

om PTSD, hvor der var debut af symptomer inden for seks måneder, men

først fuldt udviklet PTSD nogle år efter udsendelsen (3-4 år).

På den baggrund, og henset til at det ikke er tilstrækkeligt godtgjort, at

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Side 16/16

havde symptomer på PTSD inden for 6 måneder efter udsendelsen til

Kosovo, eller at sygdommen var fuldt udviklet inden for nogle år, finder

retten ikke grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens vurdering af, at der

ikke var grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

Herefter tages Ankestyrelsens påstand om frifindelse til følge.

Efter sagens udfald, og da

har haft fri proces under sagen, skal statskassen

betale sagsomkostninger til Ankestyrelsen med 150.000 kr. inklusiv moms

til dækning af passende udgifter til advokatbistand. Ved fastsættelsen af

beløbet er der taget hensyn til sagens omfang og karakter, samt at

påstandsdokumentet har opgjort sagens værdi til ca. 2.450.000 kr.

Thi kendes for ret:

Sagsøgte, Ankestyrelsen, frifindes.

I sagsomkostninger skal statskassen betale 150.000 kr. til Ankestyrelsen.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens §

8a.

Karen Grønbæk

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Hillerød, den 14. november 2017.

Helle Christensen, overassistent

STD061446-S01-ST01-K194-T3-L01-M00-\D25

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

RE TTEN I HORSENS

DOM

afsagt den 10. april 2019

Bilag nr. 6

Sag BS-281/2017-HRS

(advokat Mads Krøger Pramming)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Aleksander Lind)

Denne afgørelse er truffet af retsassessor Per Graversen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 10. marts 2017 og drejer sig om, hvorvidt

nuværende

psykiske lidelse er opstået som følge af de livstruende episoder, han oplevede

under udsendelse som soldat.

Sagsøgeren,

har fremsat følgende påstand:

Principalt

Ankestyrelsen skal anerkende, at

har pådraget sig en psykisk lidelse, der er

omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 1.

Subsidiært

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en posttraumatisk

belastningsreaktion, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7,

stk. 1, nr. 1.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk lidelse,

der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en posttraumatisk

belastningsreaktion, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7,

stk. 1, nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en uspecificeret

belastningsreaktion, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7,

stk. 1, nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en depression, der

er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en posttraumatisk

belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte.

Mest subsidiært

Sagen hjemvises til arbejdsskademyndighederne.

Sagsøgte,

Ankestyrelsen,

har fremsat følgende påstande:

Over for

principale og 1. mere subsidiære påstande:

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Over for

1., 2.-5. mere subsidiære og mest subsidiære påstande: Frifindelse.

har fri proces.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §

218 a.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af

A, Z

har forklaret, at han oplevede symptomer første gang han kom hjem efter

den første udsendelse, hvor han var opfarende og aggressiv. Hans egen familie

mente også, at han var aggressiv og havde en kort lunte. Der var mange

episoder, hvor dette var tilfældet. I 1994-1995 havde han en psykologsamtale af

3 timers varighed på Svanemøllens Kaserne. Han var herefter til opta-

gelsesprøve som konstabel i Værløse. Opfattelsen var, at ”A var en

krudttønde”. Han tegnede herefter kontrakt med Den Internationale Brigade.

Han havde 2 andre udsendelser, og kørte kampvogn under den sidste udsen-

delse. Under sin anden udsendelse skiftede han gruppe. Under sin tredje ud-

sendelse var han oppe at toppes med en anden kører to gange. Efter udsendel-

serne havde han fortsat kort lunte og var aggressiv. Han kørte kampvogn i Vi-

borg. Meningen var, at han skulle udsendes igen, men dette ville han ikke. Han

fik en tjenstlig ordre om dette og søgte i Søværnet. Da han var i Søværnet var

han også meget aggressiv, opfarende og havde en kort lunte.

Han begyndte at tage narkotika som en flugt fra virkeligheden. Stofferne gjor-

de, at han ikke var så aggressiv og hjalp på symptomerne. Stofferne kostede

penge, og han begyndte at sælge stoffer for at finansiere sit eget forbrug. Han

blev anholdt i 2001 og sad varetægtsfængslet i 23 måneder. Under afsoningen

holdt han sig for sig selv, og han blev løsladt i 2005. I 2006 tog han kontakt til

læge, da han havde det psykisk dårligt. Her begyndte blandt andet det med

ulykkelige børn fra udsendelsen. Han ønskede at gøre karriere i forsvaret, og

hvis han på noget tidspunkt havde skrevet, at han havde psykiske problemer,

ville karrieren stoppe. I 2011 gik han konkurs og deres ejendom gik på tvangs-

auktion. Han havde svært ved at sove om natten, og han begyndte at få flashba-

cks. Første gang, han snakkede om udsendelserne var i 2011. I forbindelse med,

udarbejdede speciallægeerklæringen, var han i benægtelse, og der var

ingen problemer. Han havde endvidere et misbrug på daværende tidspunkt.

Sigtet med erklæringen var ikke behandling, men arbejde. Sigtet med

speciallægerklæringen udarbejdet af

var behandling. Hans kone pressede

ham for at få behandling, og de kontaktede Livlinen, der satte det i stand. Han

lovede sin ægtefælle at være ærlig. Han tænkte ikke på at indlede en

arbejdsskadesag, og det var

der spurgte ham om det.

I dag er han i behandling for PTSD, og medicinen virker. Han blev bevilget før-

tidspension i 2018. I forbindelse med udsendelsen, hvor han blev truet med en

pumpgun, var der 2 mekanikere, der også kom ud, og de blev så bange, at ”de

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

sked i bukserne af skræk”. Under udsendelserne skete der blandt andet det, der

fremgår af hans svar til Arbejdsskadestyrelsen på ekstraktens side 144.

har forklaret, at hun har arbejdet som speciallæge i psykiatri i over 30 år,

hvoraf hun har arbejdet som overlæge i 15 år i henholdsvis Horsens og

Kolding. Hun fik egen klinik i 2010 og er konsulent ved Herning Kommune.

Hun er i kontakt med

fra Livlinen, der bruget vidnet meget. Hun har set

mange veteraner. Hun husker

sag og samtalen med ham. Hun ville

konkludere det samme i dag som i erklæringen af 4. november 2013.

er re-

traumatiseret, hvilket hun har set mange gange hos veteraner og flygtninge fra

Balkan. Retraumatiseringen opstår ved, at man bliver udsat for et nyt traume,

hvorefter det gamle vælter frem.

har forklaret, at han har arbejdet som speciallæge i psykiatri siden 1988. Han

blev overlæge i 1991. Han arbejder nu freelance, og har blandt andet arbejdet

som konsulent i Ankestyrelsen siden 2013. I Ankestyrelsen er der skriftlig

sagsbehandling, og sagsbehandlerne stiller konkrete spørgsmål til kon-

sulenterne. Han er kommet ind i sagen efterfølgende, og han har haft samme

oplysninger som den tidligere konsulent. Han har ikke set hverken bilag A eller

bilag 14. Ved PTSD anvender man ICD-10. Tidskriteriet er langt fra opfyldt i sa-

gen. Uspecificeret belastningsreaktion er en opsamlingsdiagnose.

har også

depression. Der foreligger ikke årsagssammenhæng, og der er konkurrerende

årsager.

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den principale og subsidiære nedlagte påstand gøres det

gældende, at

psykiske lidelser skal anerkendes som en arbejdsskade, jf.

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), jf.

speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri,

(bilag 5). Det er i denne forbindelse konkluderet, at symptomerne på

PTSD var en direkte følge af udsendelse i krig.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er en forudsætning for at stille

diagnosen PTSD, at der er dokumentation (endsige dokumentation i

form af journalnotater) for symptomdebut inden for 6 måneder fra de

traumatiske belastninger.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Derudover gøres det gældende, at

havde symptomer på lidelsen kort

efter udsendelsen til Kroatien i 1993 (bilag 2).

Med sagens bilag 1 er det desuden dokumenteret, at

var psykisk

velfungerende forud for udsendelsen.

Det er herudover dokumenteret, at

under sin udsendelse har oplevet

en række hændelser af exceptionelt truende eller katastrofeagtig

karakter. Der henvises i den forbindelse særligt til sagens bilag 2, 3 og 5

samt Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 og 3 i udtalelse af 25.

maj 2018.

Det følger af erhvervssygdomsfortegnelsen punkt F.1, at en

posttraumatisk belastningsreaktion er omfattet af arbejdsskadebegre-

bet, når denne er en følge af en påvirkning af traumatiske

begivenheder eller situationer af kortere eller længere varighed af en

exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

har pådraget sig psykiske lidelser, herunder PTSD under

udsendelsen som soldat, skal hans psykiske lidelser anerkendes efter

lov om arbejdsskadesikring §5, jf. §7, stk. 1, nr. 1.

Selv hvis

psykiske lidelser anses for forværret eller reaktiveret af

andre omstændigheder end de militære udsendelser, må udsendelserne

anses for årsagen til de psykiske lidelser. Disse andre omstændigheder

har således ikke betydning for selve anerkendelsen af

psykiske

lidelser som en arbejdsskade. Disse vil derimod kunne få betydning for

udmålingen af

méngrad samt erhvervsevnetab, jf. lov om

arbejdsskadesikring § 12, stk. 2.

Til støtte for den tredje til sjette nedlagte påstand gøres det gældende,

psykiske lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i

lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

psykiske lidelser må – uanset hvordan de kan diagnosticeres – anses

for i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Selv hvis det lægges til grund, at

psykiske lidelser ikke kan

diagnosticeres som PTSD, uspecificeret belastningsreaktion eller

depression gøres det gældende, at de psykiske lidelser under alle

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

omstændigheder er en følge af hans udsendelser og dermed en

arbejdsskade, der skal anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens §

7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

er flere gange diagnosticeret med PTSD (bilag 5 og 6) og

Retslægerådet har i besvarelse af spørgsmål 3 i udtalelse af 25. maj 2018

ligeledes vurderet, at

lidelser befinder sig i et grænseområde mellem

PTSD og uspecificeret belastningsreaktion og herudover har han

periodisk depression.

Ankestyrelsen har i svarskriftet gjort gældende, at anerkendelse efter

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, kræver forelæggelse

for Erhvervssygdomsudvalget. Dette er imidlertid ikke korrekt.

Der henvises blandt andet til U.2003.564H, hvor Højesteret anerkendte

arbejdsskaden efter bestemmelsen, til trods for, at myndighederne

havde vurderet, at sagen ikke skulle forelægges for Erhvervssygdoms-

udvalget.

Det er således muligt at få anerkendt sagen efter denne bestemmelse,

selvom Erhvervssygdomsudvalget ikke har vurderet sagen.

Til støtte for den syvende nedlagte påstand gøres det gældende, at

Betingelserne for anerkendelse af

lidelser som arbejdsskade efter

særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte er

opfyldt.

har fået afvist at få anerkendt sine psykiske lidelser efter lov om

arbejdsskadesikring (bilag 11). Begrundelsen er, at der ikke er

dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne

og sygdomsdebut.

Der foreligger imidlertid en psykiatrisk speciallægeerklæring, udstedt

senere end 6 måneder efter

udsendelse i krig

(”belastningen”), der utvetydigt konkluderer, at

lider af

posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i

tilknytning til og som følge af hans udsendelser (bilag 5).

opfylder således betingelserne for at få anerkendt sine psykiske

lidelser som en arbejdsskade, jf. lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion § 2, stk. 1.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Til støtte for den sidste og mest subsidiære påstand gøres det

gældende, at

Ankestyrelsens afgørelse i sagen er baseret på fejlagtigt grundlag.

Ankestyrelsen har afvist at forelægge sagen for Erhvervssygdomsud-

valget med henvisning til, at der ikke er mulighed for anerkendelse

efter forelæggelse for udvalget, da Ankestyrelsen ikke finder det

overvejende sandsynligt, at

psykiske lidelse er opstået som følge af

belastningerne under udsendelserne.

Efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led kan der ske

anerkendelse af en sygdom på grund af ”arbejdets særlige art”. Hermed

menes, at den ansatte har været udsat for et særligt belastende eller

ekstraordinære forhold under ansættelsen, som vurderes at medføre en

risiko for skade.

En arbejdsskade kan således anerkendes, hvis der har været særlige

omstændigheder ved arbejdet, som har gjort det særligt belastende,

hvis lidelsen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets

særlig art og hvis der ikke er lægelig tvivl om, at sygdommen skyldes

arbejdet.

I den forbindelse bemærkes, at forelæggelse for Erhvervssygdomsud-

valget efter bestemmelsens forarbejder skal ske, medmindre

forelæggelse vil være ”udsigtsløs”, hvilket i forarbejderne er nærmere

præciseret og skal forstås som ”åbenbart irrelevant”.

Når speciallæge i psykiatri,

konkluderer, at

har pådraget sig

psykiske lidelser på grund af udsendelse i krig, kan det ikke være

”åbenbart irrelevant” at Erhvervssygdomsudvalget gives mulighed for

at vurdere sagen. Det er tværtimod kerneområdet for, hvornår sager bør

forelægges.

Herudover har Ankestyrelsen lagt vægt på, at

ikke har været udsat

for tilstrækkelige belastninger under sine udsendelser.

Det er imidlertid dokumenteret, som omtalt ovenfor, at

under sine

udsendelser har oplevet en række hændelser af exceptionelt truende

eller katastrofeagtig karakter. Der henvises i den forbindelse særligt til

sagens bilag 2, 3 og 5 samt Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 2 og

3 i udtalelse af 25. maj 2018, hvori fremgår, at:

”De beskrevne oplevelser kan betegnes som ”exceptionelt truende eller

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

katastrofeagtige.”

”Efter Retslægerådets opfattelse findes både det såkaldte stressorkrite-

rie (belastningens art og sværhedsgrad) samt beskrivelsen af de

nødvendige symptomer for tilstedeværelse af PTSD at være opfyldt.”

Ankestyrelsens afgørelse synes derfor mangelfuld, hvorfor sagen bør

hjemvises til fornyet behandling.

…”

Ankestyrelsen

har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Anbringender

Afvisningspåstanden -

principale og 1. mere subsidiæ-re påstand

har nedlagt en principal påstand, hvorefter Ankestyrelsen skal

anerkende, at han har pådraget sig en psykisk lidelse, der er omfattet af

arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 1. Ifølge den 2. mere

subsidiære påstand skal Ankestyrelsen anerkende, at

har pådraget

sig en psykisk lidelse, der er omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5,

jf. § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Som

principale og 2. mere subsidiære påstande er formuleret,

vedrører påstandene enhver psykisk lidelse, som retten måtte finde, at

han lider af, herunder PTSD. Denne forståelse af påstandene har

desuden bekræftet ved besvarelsen af opfordring (A).

Det gøres gældende, at påstandene er så upræcise, at de ikke er egnede

til at blive taget under påkendelse, hvorfor der må ske afvisning.

Hertil kommer, at det ikke er rettens opgave at oplyse sagen endsige

fastlægge, hvad parterne ønsker at opnå dom for.

Det skal desuden fremhæves, at rettens prøvelse ikke skal have karak-

ter af responsumvirksomhed, hvilket vil være konsekvensen, såfremt

retten tager

principale og 2. mere subsidiære påstande under

påkendelse.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Hertil kommer, at det ikke er muligt for Ankestyrelsen at tage bekræf-

tende til genmæle over for

principale og subsidiære påstande.

Såfremt retten vurderer, at

principale og 2. mere subsidiære

påstande kan tages under påkendelse, gøres de samme anbringender

gældende, som anbringenderne til støtte for frifindelse over for

1.,

3.-6. mere subsidiære og mest subsidiære påstande, jf. nedenfor.

Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1 – PTSD -

subsidiære

påstand

Erhvervssygdomme kan anerkendes inden for erhvervssygdomsforteg-

nelsen, jf. arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1, nr. 1, hvis de er optaget

på denne fortegnelse og i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Af bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015 om fortegnelse over er-

hvervssygdomme og bilag 1 hertil, som var gældende på afgørelsestids-

punktet, fremgår under pkt. F.1, at PTSD er en psykisk lidelse, der efter

omstændighederne kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Diagnosekriterierne for PTSD fremgår af WHO's internationale syg-

domsklassifikation nr. 10 (ICD 10) - F43.1, som er gengivet i vejledning

om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 11. udgave, s. 249f.

Som kriterie E anføres, at det er et krav, at symptomerne på PTSD op-

træder inden for seks måneder efter de traumatiske oplevelser.

Ved sin afgørelse fandt Ankestyrelsen, at

ikke har sygdommen PTSD.

Ankestyrelsen vurderede derimod, at

har tendens til depression og

personlighedsforstyrrelse, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med

konklusionen i speciallægeerklæring af 23. august 2012 (bilag A),

udarbejdet af overlæge

Retslægerådets udtalelse af 25. maj 2018 støtter i det hele Ankestyrel-

sens vurdering, idet det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgs-

mål 3, at

psykiske lidelse befinder sig i grænseområdet mellem

PTSD og uspecificeret belastningsreaktion. Retslægerådet finder dog, at

uspecificeret belastningsreaktion er den mest sandsynlige diagnose på

grund af den meget lange periode, inden der opstår symptomer.

Det forhold, at det fremgår af speciallægeerklæring af 4. november 2013

fra psykiater

(bilag 5), at

opfylder kriterier-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

ne for PTSD, kan ikke føre til et andet resultat, idet det fremgår af fast

højesteretspraksis, f.eks. U.2011.1985 H og U.2012.2637 H, at såfremt

der er uenig om spørgsmål af lægefaglig karakter, skal Retslægerådets

vurdering lægges til grund.

Uanset om retten måtte lægge til grund, at

har diagnosen PTSD, gøres

det gældende, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem

belastningerne i perioden 1993-1997 og symptomdebut omkring ultimo

2010, og at fortegnelsens krav til diagnosen dermed ikke er opfyldt,

hvorfor lidelsen ikke kan anerkendes i medfør af arbejdsskadesik-

ringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem belastnin-

gerne i perioden 1993-1997 og symptomdebut omkring ultimo 2010,

støttes desuden af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, idet

Retslægerådet bl.a. oplyser, at den tidsmæssige sammenhæng mellem

belastningerne og symptomdebut er tvivlsom.

Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1 – depression -

1. mere

subsidiære påstand

har i processkrift af 31. januar 2019 nedlagt en mere subsidiær

påstand om, at han har pådraget sig en depression, der er omfattet af

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Det skal i den forbindelse fremhæves, at denne sag omhandler spørgs-

målet om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens

afgørelse af 26. maj 2016 (bilag 11), og at bekendtgørelse nr. 12 af 13. ja-

nuar 2015 om fortegnelse over erhvervssygdomme fandt anvendelse

på afgørelsestidspunktet. Ifølge denne bekendtgørelse er den eneste

psykiske sygdom, der kan anerkendes som en erhvervssygdom, syg-

dommen PTSD.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 960 af 28. juni 2016 om fortegnelse

over erhvervssygdomme, som trådte i kraft den 1. juni 2016, at depres-

sion med debut i nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen, tilli-

ge kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Da bekendtgørelse nr. 960 af 28. juni 2016 ikke fandt anvendelse på af-

gørelsestidspunktet, har Ankestyrelsen af gode grunde ikke taget stil-

ling til, om depression kunne anerkendes i medfør af arbejdsskadesik-

ringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Rettens prøvelse af Ankestyrelsens afgørelse er ifølge almindelige aner-

kendte grundsætninger for domstolenes prøvelse af det forvaltningsret-

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

lige skøn afgrænset til en vurdering af, om den skønsmæssige afgørelse,

som Ankestyrelsen har truffet, må anses for at være baseret på

ulovlige kriterier, om Ankestyrelsen på afgørelsestidspunktet havde

undladt at inddrage relevante forhold eller lagt urigtige oplysninger til

grund, eller om skønnet er udøvet inden for rammerne af den dagæl-

dende lovgivning.

Hvis retten vurderer, at

ikke har dokumenteret et grundlag for at

tilsidesætte det skøn, som Ankestyrelsen har udøvet i afgørelsen, må

der ske frifindelse.

Det skal herefter stå

frit for at søge om genoptagelse ved

Ankestyrelsen med henvisning til bekendtgørelse nr. 960 af 28. juni

2016, hvorefter depression kan anerkendes som en erhvervssygdom.

På denne baggrund gøres det gældende, at

ikke har dokumenteret et

grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens skønsudøvelse i sin

afgørelse af 26. maj 2016 (bilag 11).

Såfremt retten finder grundlag for at kunne tage stilling til, om

har

pådraget sig en depression, der er omfattet af arbejdsska-

desikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, gøres det subsidiært gældende, at der

ikke er grundlag herfor.

Diagnosekriterierne for depression fremgår af WHO's internationale

sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) - F32 (depressiv enkeltepisode),

som er gengivet i vejledning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. ja-

nuar 2005, 12. udgave, s. 285f.

Af diagnosekriterierne fremgår det:

”Grundlæggende

kriterier:

• Depressiv episode af mindst 2 ugers varighed

• Udelukkelse af fysisk sygdom som årsag

Depressive kernesymptomer:

• Nedtrykthed

• Nedsat lyst og interesse

• Nedsat energi eller øget trætbarhed

Depressive ledsagesymptomer:

• Nedsat selvtillid

• Selvbebrejdelser eller skyldfølelse

• Tanker om død eller selvmord

• Tanke- eller koncentrationsbesvær

• Agitation eller hæmning

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

• Søvnforstyrrelser

• Appetit- og vægtændring

De grundlæggende kriterier skal altid være til stede ved depression”.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at det er et krav for anerkendel-

se af depressionen efter arbejdsskadelovgivningen, at den er opstået i

nær tidsmæssig sammenhæng med belastningen, det vil sige oftest

umiddelbart efter belastningen ophørte og i hvert fald inden for en til

to, højst tre måneder.

Det fremgår desuden, at diagnosen skal stilles på baggrund af sagens

lægelige oplysninger, herunder en psykiatrisk speciallægeerklæring,

med en vurdering af sammenhængen mellem belastningerne og tilska-

dekomnes symptomer.

I denne sag er der ikke grundlag for at anerkende depression i medfør

af arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1, da det fremstår som udo-

kumenteret, at diagnosekriterierne var opfyldte hos

i nær tidsmæssig

sammenhæng med udsendelserne i perioden 1993-1997.

Det fremgår af

egen læges journal (bilag 7), at

første gang

henvendte sig med depression i juli 2011, hvilket er cirka 14 år efter

belastningerne under udsendelserne ophørte.

Endelig fremgår det af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 3, at der

ikke er tidsmæssige sammenhæng mellem belastningerne og symptom-

debut.

På denne baggrund gøres det sammenfattende glædende, at der ikke er

grundlag for at anerkende depression i medfør af arbejdsskadesikrings-

lovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led – PTSD – uspecifi-

ceret belastningsreaktion – depression -

3.-5. mere subsidiære

påstand

Der er heller ikke grundlag for at anerkende

psykiske lidelser i form

af PTSD, uspecificeret belastningsreaktion og depression uden for

erhvervssygdomsfortegnelsen.

En sygdom kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen ef-

ter reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, hvis

sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af ar-

bejdets særlige art.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Ved vurderingen af, om sagen skal forelægges for Erhvervssygdomsud-

valget, indgår blandt andet, om der er en rimelig tidsmæssig sammen-

hæng mellem påvirkning og debut af sygdom (nogle år).

Det kan udledes af U.2017.2885 H, at en sag skal forelægges for Er-

hvervssygdomsudvalget, hvis der er mulighed for, at den psykiske li-

delse vil kunne anerkendes som en arbejdsskade efter § 7, stk. 1, nr. 2, 2.

led.

Ankestyrelsen har med rette lagt vægt på, at der først er

dokumentation for

psykiske sygdom i form af tendens til depression

og personlighedsforstyrrelse mere end 14 år efter, at han var udsendt

første gang i 1993.

Retslægerådets udtalelse af 25. maj 2018 støtter i det hele Ankestyrel-

sens vurdering, idet det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgs-

mål 3, at der ikke er tidsmæssige sammenhæng mellem belastningerne

og symptomdebut.

Hertil kommer, at det fremgår af de lægefaglige vurderinger i sagen,

herunder speciallægeerklæring af 23. august 2012 (bilag A), speciallæ-

geerklæringen af 4. november 2013 (bilag 5), psykologisk vurdering af

12. maj 2014 (bilag 6) og af Ankestyrelsens psykiatriske lægekonsulen-

ters udtalelser af 18. april 2016 og 7. april 2017 (bilag B-C), at

psykiske symptomer først debuterede i 2010-2011.

Det forhold, at

i brev til Arbejdsskadestyrelsen af 22. juli 2014 (bilag

2) oplyser, at det er hans opfattelse, at han havde symptomer kort efter

udsendelsen til Kroatien i 1993, kan ikke føre til et andet resultat.

Det skal desuden fremhæves, at

oplysninger om, at han efter

hjemkomsten i 1993 var meget aggressiv, havde søvn- og koncen-

trationsbesvær, at han var blevet meget indelukket, og at han besøgte

Forsvarets psykologer, i det hele fremstår som udokumenteret.

Det bemærkes i øvrigt, at

ikke har fremlagt egen læges journal for

perioden 1990 til 2005. Det fremgår af

egen læges journal fra

perioden 15. november 2005 til 30. december 2015 (bilag 7), at

første

gang henvendte sig med depression

i juli 2011.

Det fremgår af speciallægeerklæring af 23. august 2012 (bilag A), udar-

bejdet af overlæge

ikke udviklede

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

psykiske problemer i tilknytning til udsendelserne i perioden 1993-1997.

Det fremgår endvidere af speciallægeerklæringen, at

var psykisk

velfungerende, da han kom hjem, og at hans tilstand ikke gav anledning

til mentalundersøgelse i forbindelse med hans dom for kriminalitet i

2001.

Der er således efter en konkret vurdering ikke grundlag for at antage, at

i forbindelse med sine udsendelser i perioden 1993-1997 har været

udsat for en sådan særlig belastning, at det er årsag til hans psykiske

gener.

Det forhold, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål 3 oplyser, at

de militære oplevelser har været af betydning for udviklingen af be-

lastningsreaktion og depression, men at det ikke er ikke muligt præcist

at kvantificere bidraget fra barndomsoplevelser, militære traumer samt

senere belastninger, kan ikke føre til et andet resultat, da det er en be-

tingelse for anerkendelse efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, at sygdom-

men

udelukkende eller i overvejende grad

er forårsaget af arbejdets særlige

art.

Det skal i den forbindelse fremhæves, hvilket også er fremhævet i den

lægefaglige udtalelse af 27. april 2017 (bilag C), udarbejdet af psykia-

trisk lægekonsulent

at da symptomerne debuterede i 2010, var det i

tidsmæssig sammenhæng med

massive økonomiske vanskeligheder

med konkurs og tvangsauktion af hus.

Det forhold, at psykiater

i speciallægeerklæringen af 4. november

2013 (bilag 5) vurderer, at

psykiske lidelser er forårsaget af

udsendelserne, kan ikke føre til et andet resultat.

Særloven for veteraner -PTSD -

6. mere subsidiære påstand

Endelig er der ikke grundlag for at anerkende

psykiske lidelse efter

særloven for veteraner.

Af § 2 i særloven for veteraner fremgår følgende:

”Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgørelse for sent diagnosti-

ceret

posttraumatisk belastningsreaktion, når

1) sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om arbejds-

skadesikring,

2) begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om arbejds-

skadesikring,

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig sammenhæng

mellem belastning og sygdomsdebut, og

3) der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6 må-

neder

efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte person

lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i til-

knytning

til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2. Finder Arbejdsskadestyrelsen, at der er tvivl om, hvornår sygdommen

er brudt ud, kan Arbejdsskadestyrelsen indhente en ny psykiatrisk speciallæge-

erklæring.”

[min understregning]

Dokumentationskravet efter særloven for veteraner er således lempet,

idet der ikke efter særloven er krav om, at der foreligger en lægelig do-

kumentation inden for 6 måneder, jf. § 2, stk. 1, punkt 3.

Det er dog et krav, at der skal være symptomdebut inden for de 6 må-

neder efter udsendelsen, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden

af særlovens 2, stk. 1, nr. 3, hvoraf fremgår, at sygdommen skal være

opstået i tilknytning til belastningen.

Som anført oven for er det Ankestyrelsens vurdering, at

ikke har

sygdommen PTSD.

Retslægerådets udtalelse af 25. maj 2018 støtter i det hele Ankestyrel-

sens vurdering, idet det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgs-

mål 3, at

ikke har PTSD.

Hertil kommer, at

symptomdebut først er beskrevet omkring ultimo

2010 i forbindelse med hans personlige konkurs.

På denne baggrund har Ankestyrelsen fundet, at der heller ikke er

grundlag for at anerkende

psykiske lidelse efter særloven.

Hjemvisningspåstanden -

mest subsidiære påstand

Ankestyrelsen

tilslutter sig påstanden i den forstand, at hvis der under sagen

fremkommer oplysninger, som ikke er indgået i afgørelsen, men som

burde have været tilvejebragt, kan det ikke i sig selv føre til dom-

fældelse, men kan efter omstændighederne støtte en hjemvisning af sa-

gen.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Ankestyrelsen er desuden enig med

i, at sagen skal hjemvises,

såfremt retten finder grundlag for, at der skal ske forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse

af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

har i sin principale og 1. mere subsidiære påstand nedlagt påstand om, at

Ankestyrelsen skal anerkende, at

har pådraget sig en psykisk lidelse, der er

omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. § 7, stk. 1. nr. 1, eller stk. 1, nr. 2,

2. led.

Retten finder, at disse påstande efter deres indhold er for ubestemte til, at retten

kan tage dem under pådømmelse, hvorfor påstandene afvises.

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 3 i udtalelsen af 25. maj 2018

blandt andet anført, at ”sagsøgers lidelse befinder sig i grænseområdet mellem

PTSD og uspecificeret belastningsreaktion, hvor sidstnævnte diagnose er mest

sandsynlig på grund af den meget lange periode, inden der opstår symptomer.

Hertil findes sagsøger at have periodisk depression af vekslende sværheds-

grad”.

Retten finder på denne baggrund, og efter en samlet vurdering af de i øvrigt fo-

religgende oplysninger, at

ikke lider af PTSD. Der er derfor ikke grundlag for

at tage påstandene herom til følge, og der er af samme årsag ikke grundlag for

at tage hans sidste mere subsidiære påstand til følge, og der er heller ikke

grundlag for at tage hans påstande om anerkendelse uden for fortegnelsen til

følge, da sygdommen ikke udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget

af arbejdets særlige art.

Herefter, og da der ikke foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag

for hjemvisning af sagen, eller grundlag for at forelægge sagen for Erhvervssyg-

domsudvalget, tager retten Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning

af advokatudgift med 150.000 kr. Det er oplyst, at Ankestyrelsen ikke er moms-

registreret.

THI KENDES FOR RET:

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

principale og 1. mere subsidiære påstande afvises. Ankestyrelsen frifindes.

Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 150.000 kr.

in-den 14 dage. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

Retten i Herning

Udskrift af dombogen

DOM

Afsagt den 2. maj 2019 i sag nr. BS 11-525/2016:

Hovedgaden 82

6971 Spjald

mod

Ankestyrelsen

Amaliegade 25

1022 København K

Sagens baggrund og parternes påstande

Stævning er modtaget den 21. juni 2016.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en tidligere Balkan-udsendt soldat har krav på

arbejdsskadeerstatning i henhold til lov om arbejdsskadeersatning eller i hen-

hold til lov om erstatning og godtgørelse til tidligere soldater og andre stats-

ansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Sagsøger

har overfor sagsøgte Ankestyrelsen nedlagt følgende påstande:

"Principalt

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk

lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 1.

Subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en psykisk

lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 2,

2. led.

Mere subsidiært

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en

posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte.

Mest subsidiært

Sagen hjemvises til Arbejdsskademyndighederne."

Ankestyrelsen har nedlagt på stand om frifindelse.

Bilag nr. 7

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

100

Side 2/37

Sagen har verseret ved Arbejdsskadestsyrelsen henholdsvis ved Ankestyrel-

sen siden 2010.

I en status af 26. april 2010 udtalte autoriseret psykolog

til Jobcenter

Ringkøbing.Skjern bl.a. følgende vedrørende

"Det er min vurdering, at diagnosen PTSD er bedst dækkende."

I speciallægeerklæring af 24. august 2010 konkluderede speciallæge

havde følgende diagnose:

"F43.1 posttraumatisk belastsningsreaktion (PTSD)."

Speciallægen gentog denne diagnose i en speciallægeerklæring af 11. april

2012.

Denne sag drejer sig om prøvelse af Ankestyrelsens seneste afgørelse i sagen

af 5. august 2015. Afgørelsen er sålydende:

"Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om, hvorvidt din psykiske

sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion kan anerkendes som

en erhvervssygdom efter arbejdsskadeloven, og om din psykiske sygdom er

omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion.

Resultatet er

•

Din psykiske sygdom er ikke en erhvervssygdom

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

•

Din psykiske sygdom er ikke omfattet af lov om erstatning og godtgørel-

se til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Vi er således også på dette punkt kommet til samme resultat som Arbejds-

skadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

På de næste sider kan du læse om begrundelse, regler med videre.

Venlig hilsen

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

100

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

101

Side 3/37

Susanne Sloth

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på at anerkende din

uspecificerede belastningsreaktion som en erhvervssygdom

Du har ikke posttraumatisk belastningsreaktion, men en uspecificeret

belastningsreaktion. Uspecificeret belastningsreaktion er ikke nævnt i

Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme. Vi anerkender

derfor ikke din uspecificerede belastningsreaktion efter fortegnelsen

over erhvervssygdomme.

Din sag har været forelagt for Erhvervssygdomsudvalget, der indstillede

sagen til afvisning. Udvalget vurderede, at dine symptomer svarer til en

uspecificeret belastningsreaktion. Udvalget vurderede endvidere, at der

ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine belastninger som udsendt

soldat i Bosnien og din psykiske sygdoms opståen. Udvalget har desuden

bemærket, at det af sagens lægelige oplysninger fremgår, at du efter din

hjemsendelse fra Bosnien har haft flere konkurrerende, private belastninger,

der ikke kan relateres til din udsendelse til Bosnien.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme er en liste over sygdomme, som

kan opstå efter bestemte arbejdsmæssige påvirkninger.

Erhvervssygdomsudvalget er et udvalg, der rådgiver Arbejdsskadestyrelsen

om tilfælde, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over erhvervssyg-

domme.

Vores vurdering af, om du har posttraumatisk belastningsreaktion

Vi vurderer, at der ikke er grundlag for at stille diagnosen posttraumatisk

belastningsreaktion. Vi vurderer, at du har en uspecificeret belastningsreak-

tion.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem belast-

ningerne under din udsendelse som soldat, og din psykiske sygdoms opståen.

Vi vurderer endvidere, at belastningerne under din udsendelse til Bosnien

ikke kan betegnes som exceptionelt truende og katastrofelignende.

Vi er opmærksomme p å, at din læge har anmeldt posttraumatisk belast-

ningsreaktion, og at der i speciallægeerklæringen fra 2012 er stillet diagnosen

posttraumatisk belastningsreaktion, men vi bemærker, at der ikke

er lægelig dokumentation for psykiske symptomer før 2002, og der er

derfor ikke dokumenteret den fornødne tidsmæssige sammenhæng til, at

der kan stilles diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

101

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

102

Side 4/37

For at kunne stille diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion skal du

have været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger

på dit arbejde.

Du skal have symptomer i form af

• flashbacks, påtrængende erindringer, mareridt eller stærkt ubehag,

når du bliver mindet om belastningerne og

• at du undgår alt, der minder om belastningerne og

• at du helt eller delvist fortrænger de belastende oplevelser, er

psykisk overfølsom, har problemer med at sove og med koncentrationen

eller er irritabel og vagtsom

Dine symptomer skal optræde senest inden for 6 måneder efter, du har

været udsat for belastningerne, og sygdommen skal være fuldt ud til

stede inden for få år.

Posttraumatisk belastningsreaktion og betingelserne for anerkendelse er

nævnt i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt F.1.

Du kan læse mere om anerkendelse af posttraumatisk belastningsreaktion

i Arbejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme.

Oplysningerne fremgår særligt af svar på spørgeskema 28. juni 2010 fra dig,

journaloplysninger fra psykolog

journalnotater fra din egen læge,

speciallægeerklæring af 24. august 2010 udarbejdet af psykiater

generel

helbredsattest af 25. august 2010, lægeskøn af 12. september 2010 fra

lægekonsulent

brev af 9. november 2011 fra Forsvarets Personaletjeneste,

speciallægeerklæring af 11. april 2012 udarbejdet af psykiater

brev af 13.

juni 2014 fra Forsvarets Personaletjeneste samt indstillingen fra mødet i

Erhvervssygdomsudvalget den 7. oktober 2014.

Vi mener, at der ikke er grund til at undersøge oplysningerne nærmere.

Fortegnelsen over erhvervssygdomme

Sygdomme bliver optaget på en fortegnelse over erhvervssygdomme,

hvis det er kendt, at en bestemt arbejdsmæssig belastning medfører en

stor risiko for at udvikle sygdommen. Hvis man har en sygdom, som står på

fortegnelsen, og hvis man har været udsat for den bestemte belastning

i tilstrækkeligt omfang, vil sygdommen blive anerkendt som en erhvervs-

sygdom.

Selvom din sygdom ikke kan anerkendes efter betingelserne i fortegnelsen,

kan der være mulighed for at få den anerkendt alligevel. Hvis vi mener,

at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes, vil vi fore-

lægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

102

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

103

Side 5/37

Vores vurdering udenfor fortegnelsen over erhvervssygdomme

Vi har lagt til grund, at du har en uspecificeret belastningsreaktion.

Du var udsendt som soldat til Balkan fra oktober 1996 til februar 1997.

Under din udsendelse oplevede du at blive truet på livet med våben,

skydning samt minefare.

Vi er opmærksomme på, at din arbejdsgiver, Forsvarets Personeltjeneste,

har bekræftet din udsendelse og bekræftet, at der under din udsendelse

indtraf en ulykke, hvor en kampvogn kørte ud over en bro, hvor en af dine

venner i kampvognen omkom. Din arbejdsgiver har ikke udelukket, at du har

deltaget i patruljering i et mineret område men oplyst, at det ikke var

almindeligt forekommende, at du deltog i patruljer. Din arbejdsgiver

har ikke kunnet bekræfte hændelsen, hvor en serbisk soldat skulle have sigtet

på dig i forbindelse med inspektion af en serbisk kaserne. Din arbejdsgiver

har ikke kendskab til, at du skulle have set personer, der blev dræbt ved at

træde på miner.

Din advokat har hertil anført, at det for så vidt angår kampvognulykken

den 28. november 1996 er korrekt, at du ikke var til stede ved ulykken.

Din nu afdøde kollega var imidlertid en af dine rigtig gode venner, da I

var i sammen eskadron og ofte havde deltaget i kurser sammen inden

udsendelsen.

For så vidt angår minefaren i forbindelse med natpatruljen i Zone of

Operations har din advokat anført, at du var sammen med 6 andre soldater

på en natpatrulje, hvor I skulle lede efter skjulte våben. I måtte kun betræde

vejen, da der var minefarer i vejkanten. På et tidspunkt kom der et køretøj

kørende ad vejen og I måtte hurtigt tage stilling til om I ville springe ud i

vejkanten, hvor I var i fare for at blive sprængt ihjel, eller om I ville blive på

vejen, hvor I risikerede at blive påkørt/opdaget og dermed beskudt. Din

advokat mener, at denne oplevelse har stor betydning for, at du i dag har

PTSD.

Din advokat har vedrørende minefaren i lejren anført, at du har oplyst,

at der blev fundet to miner inde i jeres lejr. Minerne blev sprængt væk

og ingen kom til skade, men I havde i flere måneder boet med miner i

lejren, før de blev fundet.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser,

som beviser en sammenhæng mellem uspecificeret belastningsreaktion

og de belastninger, du har været udsat for på arbejdet.

Vi har også lagt vægt på, at dit arbejde ikke har medført belastninger,

som med sikkerhed er årsag til din uspecificerede belastningsreaktion.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

103

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

104

Side 6/37

Som anført ovenfor, har din sag været forelagt for Erhvervssygdomsudvalg-

et.

Udvalget vurderede, at sin psykiske sygdom ikke udelukkende eller i over-

vejende grad er opstået på grund af dit arbejde som udsendt soldat i Bosnien.

Udvalget lagde vægt på, at du ifølge dine egne oplysninger først i 2002 be-

mærkede psykiske symptomer, og at der først i lægenotat fra din egen læge

den 14. november 2002 er omtalt psykiske symptomer, der i øvrigt er rela-

terede til arbejdsmæssige stressbelastninger og ikke til oplevelser forbundet

til din udsendelse til Bosnien.

Det ændrer ikke ved Udvalgets vurdering, at du og din arbejdsgiver ikke

er helt enige om, hvad du har været udsat for under udsendelsen til Bosnien.

Dette skyldes ifølge Udvalget, at der uanset ikke er tidsmæssig sammenhæng

mellem belastningerne og din sygdoms opståen. Udvalget har derfor ikke

fundet grundlag for at indhente yderligere oplysninger herunder at spørge

eventuelle vidner som dokumentation for de belastninger, som Forsvaret ikke

har kunnet bekræfte.

Udvalget har bemærket, at det af sagens lægelige oplysninger fremgår,

at du efter din hjemsendelse fra Bosnien har haft flere konkurrerende,

private belastninger, der ikke kan relateres til din udsendelse til Bosnien.

Ifølge oplysningerne har du i din efterfølgende civile ansættelse oplevet

stressrelaterede belastninger, der har medført sygemelding og afskedigelse.

Din ægtefælle havde i 2003 to tilfælde med aneurismer, og dine børn har haft

psykiske problemer. Du har endvidere i 1998 været impliceret i et frontalt

bilsammenstød, hvor du efterfølgende har haft vedvarende kognitive

problemer.

Vi er enige i udvalgets vurdering, og vurderer derfor også, at din psykiske

sygdom ikke kan anerkendes udenfor fortegnelsen over erhvervssygdomme,

idet der ikke dokumentation for, at din uspecificerede belastningsreaktion

udelukkende eller i overvejende grad skyldes belastninger under din udsend-

else som soldat.

Oplysningerne fremgår særligt af svar på spørgeskema 28. juni 2010 fra dig,

journaloplysninger fra psykolog

journalnotater fra din egen læge,

speciallægeerklæring af 24. august 2010 udarbejdet af psykiater

generel

helbredsattest af 25. august 2010, lægeskøn af 12. september 2010 fra

lægekonsulent

brev af 9. november 2011 fra Forsvarets Personaletjeneste,

speciallægeerklæring af 11. april 2012 udarbejdet af psykiater

brev af 13.

juni 2014 fra Forsvarets Personaletjeneste samt indstillingen fra mødet i

Erhvervssygdomsudvalget den 7. oktober 2014.

Vi mener, at der ikke er grund til at undersøge oplysningerne nærmere.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

104

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

105

Side 7/37

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet

af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belast-

ningsreaktion

Du har ikke posttraumatisk belastningsreaktion, men uspecificeret belast-

ningsreaktion, der ikke er omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion.

Efter loven tilkender Arbejdsskadestyrelsen erstatning og godtgørelse for

sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når sygdommen

ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikrings-

loven, når begrundelsen herfor er, at der mangler dokumentation for tids-

mæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og når det i en

psykiatrisk speciallægeerklæring, der er udstedt senere end 6 måneder efter

belastningens ophør, erklæres, at den undersøgte person lider af posttrau-

matisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og

som følge af udsendelse som nævnt i lovens § 1, stk. 2.

Bemærkninger til klagen

Din advokat har anført, at du var udsendt til Balkan fra oktober 1996 til

februar 1997. Din advokat har yderligere anført, at trusselsniveauet under

udsendelsen var højt, og at du flere gange var i livsfare.

Din advokat har henvist til, at det fremgår af Arbejdsskadestyrelsens

afgørelse, at det er bekræftet af Forsvaret, at der var en ulykke, hvor en

kampvogn kørte ud over en bro, hvorved en af dine venner omkom. Desuden

bekræfter Forsvaret ifølge din advokat, at du befandt dig i et område med

minefarer. Der er tale om særdeles voldsomme oplevelser, og der er efter din

advokats opfattelse ingen tvivl om, at du har været udsat for oplevelser, der

er tilstrækkelige til at opfylde kravene til en PTSD-diagnose.

For så vidt angår spørgsmålet om tidsmæssig sammenhæng mellem de

militære udsendelser og udviklingen af sygdommen, gør din advokat op-

mærksom på, at speciallæge i psykiatri

har stillet diagnosen PTSD (F 43.1)

som følge af oplevelserne under udsendelsen til Balkan. Der er ifølge din

advokat dokumentation for symptomdebut i form af hovedpine,

hukommelsesbesvær, koncentrationsnedsættelse samt opfarende og aggressiv

adfærd i din journal hos egen læge allerede den 7. oktober 1997 - det vil sige

cirka 8 måneder efter hjemkomsten fra Balkan. Din advokat har anført, at det

derfor ikke er korrekt, at der først er fastslået årsagssammenhæng flere år

efter udsendelsen.

For så vidt angår konkurrerende årsager til lidelserne, bemærker din advokat,

at det fremgår af sagsakterne, at du ikke havde psykiske lidelser inden

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

105

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

106

Side 8/37

udsendelsen. De private problemer er således først opstået efter udsendelen

og efter at du har fået PTSD. Problemerne er således en følge af PTSD - og

ikke en årsag dertil.

Din advokat har yderligere anført, at du var udsat for en trafikulykke i

1998. Der foreligger imidlertid entydig lægelig dokumentation i form af

journalnotater fra din egen læge for perioden 1990-2010, en neurologisk

undersøgelse dateret 8. april 1998, psykologisk status dateret 26. april

2010 og en lægekonsulentstatus dateret 12. september 2010, der alle peger

på, at årsagen til din psykiske lidelse er udsendelsen til Balkan.

Sagen er ifølge din advokat lægeligt veldokumenteret, og der foreligger

klare PTSD-diagnoser, der viser sammenhæng mellem din psykiske lidelse

og din udsendelse som soldat. Din advokat påklager derfor, at din psykiske

lidelse ikke er blevet anerkendt som en arbejdsskade efter Arbejdsskadesik-

ringsloven.

Din advokat gør endvidere opmærksom på, at samtlige betingelser for

anerkendelse efter særloven om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttrau-

matisk belastningsreaktion er opfyldt, og at der under alle omstændigheder

burde være sket anerkendelse efter særloven.

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået ved vores behandling af sagen,

men at de ikke har givet anledning til et andet resultat.

For så vidt angår din advokats bemærkninger om journal notater af 7.

oktober 1997 skal vi bemærke, at det fremgår af journalnotatet, at du

selv tilskriver dine daværende symptomer uheldet fra 1989, men at der

dog også er nogle andre forhold i dine omgivelser, der kunne være en

belastning, således at din kone var syg, og at du havde haft et par ubeha-

gelige oplevelser i forbindelse med din udsendelse til Bosnien. Vi vurderer

derfor, at dine daværende symptomer med overvejende sandsynlighed

var en følge af uheldet i 1989.

For så vidt angår den neurologiske undersøgelse dateret den 8. april

1998, vurderer vi ligeledes er foretaget som følge af uheldet i 1989. Det

fremgår, at du kommer til udredning for kognitive forstyrrelser i form af

hukommelsesbesvær, koncentrationsnedsættelse og hovedpine.

Vi vurderer derfor fortsat, at der ikke er lægelig dokumentation for dine

psykiske symptomer før 2002. Vi vurderer også, at belastninger under

din udsendelse ikke har været tilstrækkelige til at kunne betegnes som

exceptionelt truende og katastrofelignende. Vi vurderer derfor, at der

ikke kan stilles diagnosen PTSD, men at du derimod har en uspecificeret

belastningsreaktion.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

106

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

107

Side 9/37

Vi vurderer, at der ikke er mulighed for at anerkende din uspecificerede

belastningsreaktion udenfor fortegnelsen over erhvervssygdomme, idet

der ikke dokumentation for, at din uspecificerede belastningsreaktion

udelukkende eller i overvejende grad skyldes belastninger under din

udsendelse som soldat.

For så vidt angår din advokats bemærkninger om, at sagen bør anerkendes

efter særloven fordi den er afvist efter arbejdsskadeloven, skal vi bemærke, at

du ikke har PTSD, men uspecificeret belastningsreaktion, der ikke er

omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte med sent diagnosticeret PTSD. Din uspecificerede

belastningsreaktion er derfor ikke omfattet af særloven.

Vi henviser til begrundelsen ovenfor.

Oplysningerne i sagen

Vi har afgjort sagen på grundlag af

• de oplysninger, som forelå, da Arbejdsskadestyrelsen traf afgørelse

i sagen

• Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 10. november 2014. Ved denne

afgørelse fik du afslag på anerkendelse af posttraumatisk belastnings-

reaktion som en erhvervssygdom samt fik afslag på, at din

sygdom er omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion

• klagen til Ankestyrelsen

• Arbejdsskadestyrelsens brev om genvurdering

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

Afgørelsen er truffet af to beskikkede medlemmer og en repræsentant

fra Ankestyrelsen.

På vores hjemmeside kan du læse mere om, hvordan vi træffer afgørelser.

Regler

Vi har truffet afgørelse efter lov om arbejdsskadesikring.

Det er lov nr. 422 af 10. juni 2003, som senest er bekendtgjort ved

lovbekendtgørelse nr. 278 af 14. marts 2013.

Vi henviser til

• § 5, om anerkendelse af en erhvervssygdom som en arbejdsskade

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

107

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

108

Side 10/37

• § 7, stk. 1, nr. 1, om anerkendelse af erhvervssygdomme, som er

optaget på Arbejdsskadestyrelsens fortegnelse over erhvervssygdomme

• § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme

uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen efter

den nyeste medicinske dokumentation er forårsaget af arbejdet

• § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, om anerkendelse af erhvervssygdomme

uden for fortegnelsen over erhvervssygdomme, hvis sygdommen må

anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af

arbejdets særlige art

• § 7, stk. 3, om forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget inden aner-

kendelse af sådanne sygdomme

Vi har desuden truffet afgørelse efter Arbejdsskadestyrelsens bekendtgørelse

om fortegnelse over erhvervssygdomme.

Det er bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015.

Vi henviser til bekendtgørelsens

• § 1, stk. 1, nr. 1 om den styrke og tidsmæssige udstrækning af belastningen

• § 1, stk. 2, og bilag 1, punkt F.l. om posttraumatisk belastningsreaktion

Vi har ogs.. truffet afgørelse efter lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion.

Det er lov nr. 336 af 2. april 2014.

Vi henviser til

• § 1 om lovens personkreds

• § 2 om anerkendelse og sagsbehandling mv."

Sagen angår derfor reelt en prøvelse af denne afgørelse.

Ankestyrelsens afgørelse var en stadfæstelse af Arbejdsskadestyrelsens afgø-

relse af 10. november 2014, hvor det bl.a. hedder:

"Afgørelser og beslutninger

Din sygdom kan ikke anerkendes som en arbejdsskade. Det betyder, at du

ikke har ret til godtgørelse eller erstatning efter loven.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

108

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

109

Side 11/37

Din sygdom kan ikke anerkendes efter lov om erstatning og godtgørelse til

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion.

Du kan klage over denne afgørelse inden 4 uger, se sidst i afgørelsen.

Kilder

- Anmeldelse modtaget den 9. juni 2010

- Dine oplysninger modtaget den 1. juli 2010

- Lægejournal modtaget den 7. juli 2010

- Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 26. juli 2010

- Ankestyrelsens afgørelse af 9. august 2011

- Anmodning om genoptagelse modtaget den 25. januar 2012

- Helbredspose modtaget den 20. februar 2012

- Psykiatrisk speciallægeerklæring modtaget den 10. maj 2012

- Arbejdsskadestyrelsens afgørelse af 14. juni 2012

- Afgørelse fra Ankestyrelsen af 22. april 2013

- Oplysninger modtaget den 16. august 2013 fra Kroer Prarnming

Advokater

- Høring af arbejdsgiver modtaget den 16. juni 2014

- Oplysninger fra Kroer Pramming advokater modtaget den 15. juli

2014

- Oplysninger fra Advokatfirmaet Kroer Pramming modtaget den 6.

november 2014

Sagens oplysninger

Denne afgørelse er en berigtigelse af vores tidligere afgørelse af 3. november

2014. På grund af en teknisk fejl fremgik indstillingen fra Erhvervs-

sygdomsudvalget ikke af begrundelsen.

Denne berigtigelse træder derfor i stedet for vores tidligere afgørelse af 3.

november 2014.

Arbejdsskadestyrelsen traf senest den 14. juni 2012 afgørelse om afvisning af

din psykiske sygdom som en arbejdsskade.

Ankestyrelsen hjemviste din sag til fornyet behandling i Arbejdsskadestyre

sen og forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget ved deres afgørelse den

22. april 2013.

Vi har forelagt din sag for Erhvervssygdomsudvalget.

Siden Ankestyrelsens afgørelse er fortegnelsens kriterier for anerkendelse af

posttraumatisk belastningsreaktion ændrede, og der er vedtaget en ny lov,

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

109

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

110

Side 12/37

lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte med sent diagnosticeret PTSD, der trådte i kraft i april 2014.

Vi har derfor desuden vurderet din sag i forhold til kriterierne for

anerkendelse, der fremgår af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttrau-

matisk belastningsreaktion.

Din sag blev forelagt Erhvervssygdomsudvalget ved udvalgets møde

den 7. oktober 2014.

Sagen er indstillet til afvisning.

Vi har fulgt udvalgets indstilling, der fremgår nedenfor.

Afgørelse

Vi vurderer, at din psykiske sygdom ikke kan anerkendes som en arbejds-

skade. Vi henviser til Erhvervssygdomsudvalgets begrundelse nedenfor.

Hvornår er en sygdom en arbejdsskade?

Din sygdom kan anerkendes som arbejdsskade, hvis den er optaget på

fortegnelsen over erhvervssygdomme, og du opfylder kravene til

anerkendelse.

(Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 1)

Hvis din sygdom ikke er omfattet af fortegnelsen, kan vi forelægge

den for Erhvervssygdomsudvalget til vurdering af, om sygdommen

skyldes arbejdets særlige art. Vi forelægger de sager, hvor vi skønner,

at der er mulighed for at sygdommen vil kunne anerkendes.

(Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led)

Din sygdom er vurderet

forhold til fortegnelsen, der gælder for

sygdomme anmeldt fra 1. januar 2005 (bekendtgørelse nr. 1226 af 24.

oktober 2013). Denne findes på vores hjemmeside www.ask.dk. under

overskriften "Tal og love".

Punkt på fortegnelsen

Posttraumatisk belastningsreaktion kan anerkendes som arbejdsskade

efter udsættelse for traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller

længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter.

Dette følger af fortegnelsens gruppe F, punkt 1.

Erhvervssygdomsudvalget

En sygdom, der ikke kan anerkendes efter fortegnelsen over er-

hvervssygdomme, kan eventuelt anerkendes, efter at sagen har

været forelagt Erhvervssygdomsudvalget.

Erhvervssygdomsudvalget kan indstille til anerkendelse:

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

110

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

111

Side 13/37

1) hvis sygdommen kan optages på fortegnelsen over erhvervssygdomme.

Det kan den, når der efter den nyeste lægelige viden er sammenhæng mellem

sygdommen og bestemte påvirkninger.

(Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 2, 1. led)

eller

2) hvis sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er opstået

på grund af arbejdets særlige art

(Lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 2, 1. og 2. led)

Begrundelse

Vi henviser til Erhvervssygdomsudvalgets indstilling nedenfor.

Udvalgets

vurdering

Erhvervssygdomsudvalget er ikke enig i den

stillede diagnose, posttraumatisk belastningsreaktion, da

belastningerne, som du har vært udsat for under din

udstationering i Bosnien, ikke kan begrunde denne diagnose.

Erhvervssygdomsudvalget har i stedet vurderet, at dine

symptomer svarer til diagnosen, uspecificeret

belastningsreaktion

Sygdommen er ifølge dine egne oplysninger opstået i 2002, hvor du første

gang bemærkede psykiske symptomer, akt 12 A.

Efter

Erhvervssygdomsudvalgets vurdering er der ikke medicinsk

dokumentation for, at din uspecificerede belastningsreaktion

generelt set kan skyldes påvirkninger på arbejdspladsen. (§

7, stk. 1, nr. 2. 1. led)

Erhvervssygdomsudvalget har

desuden vurderet, at din sygdom i form af uspecificeret

belastningsreaktion ikke udelukkende eller i overvejende

grad er opstået på grund af dit arbejde som udsendt soldat i

Bosnien i perioden fra august 1996 til februar 1997. (§ 7,

stk. 1, nr. 2, 2. led)

Årsagen er, at der ikke er

,: tidsmæssig sammenhæng mellem dine belastninger som udsendt

soldat i Bosnien og din psykiske sygdoms opståen. Udvalget

har lagt vægt på, at du ifølge dine egne oplysninger først i

2002 bemærkede psykiske symptomer, og at der først i

lægejournal i notat fra din egen læge den 14. november 2002

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

111

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

112

Side 14/37

er omtalt psykiske symptomer, der i øvrigt er relaterede til

arbejdsmæssige stressbelastninger og ikke til oplevelser

forbundet til din udsendelse til Bosnien.

Udvalget er

opmærksom på, at din arbejdsgiver, Forsvarets

Personeltjeneste, har bekræftet din udsendelse og bekræftet,

at der under din udsendelse indtraf en ulykke, hvor en

kampvogn kørte ud over en bro, hvor en af dine venner i

kampvognen omkom. Din arbejdsgiver har ikke udelukket, at du

har deltaget i patruljering i et mineret område men oplyst,

at det ikke var almindeligt forekommende, at du deltog i

patruljer. Din arbejdsgiver har ikke kunnet bekræfte

hændelsen, hvor en serbisk soldat skulle have sigtet på dig

i forbindelse med inspektion af en serbisk kaserne. Din

arbejdsgiver har ikke kendskab til, at du skulle have set

personer, der blev dræbt ved at træde på miner.

Selv om du

og din arbejdsgiver ikke er helt enige om, hvad du har været

udsat for under udsendelsen til Bosnien, ændrer det ikke ved

udvalgets vurdering. Dette skyldes, at der uanset ikke er

tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne og din sygdoms

opståen. Udvalget har derfor ikke fundet grundlag for at

indhente yderligere oplysninger herunder at spørge

eventuelle vidner som dokumentation for de belastninger, som

Forsvaret ikke har kunnet bekræfte.

Udvalget bemærker, at

det af sagens lægelige oplysninger fremgår, at du efter din

hjemsendelse fra Bosnien har haft flere konkurrerende,

Arbejdsskadestyrelsen · Sankt Kjelds Plads 11 · 2100 København Ø

private belastninger, der ikke kan relateres til din

udsendelse til Bosnien. Ifølge oplysningerne har du i din

efterfølgende, civile ansættelse oplevet stressrelaterede

belastninger, der har medført sygemelding og afskedigelse.

Din ægtefælle havde i 2003 to tilfælde med aneurismer, og

dine børn har haft psykiske problemer. Du har endvidere i

1989 været impliceret i et frontalt bilsammenstød, hvor du

efterfølgende har haft vedvarende kognitive problemer.

Begrundelse for at din sygdom ikke er omfattet af lov om erstatning

og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte

med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Din psykiske sygdom opfylder ikke kravene for at blive omfattet af

denne lov.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

112

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

113

Side 15/37

Årsagen er, at du ikke har en posttraumatisk belastningsreaktion.

Vi har vurderet, at du har diagnosen uspecificeret belastningsreaktion.

Loven omfatter alene udsendte, der har posttraumatisk

belastningsreaktion Da du ikke har denne sygdom, er du ikke omfattet

af loven."

Lægekonsulent ved Ankestyrelsen speciallæge

har den 27. juli 2016

afgivet sålydende udtalelse:

"Jeg er speciallæge i psykiatri og psykiatrisk speciallægekonsulent i Ankesty-

relsen. Jeg har deltaget i sagens behandling i Ankestyrelsen, idet jeg har afgi-

vet lægelig vurdering dateret 20.februar 2015.

Jeg har ved nærværende vurdering lagt vægt på følgende lægelige sagsakter:

• Speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri

til

Jobcenter RingkøbingSkjern dateret 24. august 2010

Om skadelidtes psyke før de arbejdsmæssige belastninger oplyses,

han altid havde været aktiv såvel fysisk som i kontakt med venner,

havde søgt fysiske udfordringer bl.a. ved udholdenhedssport,som

duathlon. Hans humør havde været godt, han havde haft god selv

tillid,og han havde haft venner og bekendte, som han sås med. Af sine

overordnede skal han være beskrevet som en god leder med stor

sikkerhed, ansvarsfølelse og samarbejdsevner, god til at motivere

andre.

Om de arbejdsmæssige belastninger er oplyst,

at han oktober 1996 til

april 1997 var udsendt som Nato soldat til Balkan, hvor han var i en

kampvognseskadron på 70 mand. Det er oplyst, at en af kollegaerne

døde, ligesom han har set andre, som har trådt på miner.

Psykiateren valgte, for ikke at retraumatisere ham yderligere, ikke at

udspørge han detaljeret om hans krigsoplevelser fra udsendelsen, men

han havde spontant udtalt, at han havde oplevet "mange grimme ting",

herunder trusler.

Om sin psykiske tilstandfra efter hjemsendelsen havde skadelidte til

psykiateren oplyst,

at han efter hjemkomsten fra Balkan var ander-

ledes, følte sig mere "asocial", gik ikke så meget op i sine børn, deltog

nødigt i festligheder og havde det dårligt i andres selskab. Hvis han

var i selskaber, placerede han sig ved udgangen og forlod tidligt

selskabet så tidligt som muligt. Han havde ikke tillid til andre,

oplevede, at de ikke var interesserede i, hvordan han havde det. Han

lukkede af over for andre. Han havde perioder med tristhed, var

sortseende, sov uroligt og havde anfald af hjertebanken. Han mente

dog i lang tid ikke, at han fejlede noget. På et tidspunkt så han og en

kammerat en hjemmeside, som beskrev, hvordan tidligere udsendte

soldater kunne have det, og til sin overraskelse kunne han genkende

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

113

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

114

Side 16/37

12 ud af 13 problemer. Han tog efter hjemsendelsen JO. klasse på

VUC og derefter en 2�½ år varende uddannelse inden for EDB og

arbejdede inden for denne branche. Han fik det tiltagende dårligt med

tristhed og manglende lyst og måtte i 2004 sygemeldes kortvarigt.

Han fik tiltagende hukommelses- og koncentrationsproblemer. I 2005

havde han det meget dårligt, han havde søvnbesvær, vågnede op

svedende, fik flashbacks om krigsoplevelserne, tænke at det ikke

gjorde noget, hvis han ikke vågnede igen, men havde ikke selvmords-

tanker. Han begyndte i 2005 at gå til psykolog. Psykologen mente, at

han havde PTSD. Han fik det lidt bedre af psykologsamtalerne. Han

blev siden ansat i et andet firma, men fik tiltagende besvær med at

indlære nyt og fik ofte angst- og svedeture. Han var det sidste år af

ansættelse i dette firma meget fraværende og blev til sidst afskediget i

begyndelsen af 2010.

Om den psykiske tilstand på tidspunktet for undersøgelsen er

oplyst.at

sygemeldingen fra arbejdet havde givet ham lidt ro, men han

havde så til gengæld fået skyldfølelse over for arbejdspladsen. Han var

trist og grådlabil, følte sig meget følsom, kunne blive kraftigt påvirket

af en film. Havde trods sovemedicin søvnproblemer, og havde

drømme med drømme om operationerne under udsendelsen. Han

havde dårligt selvværd. Han havde ingen tillid til andre. Han var

følsom over for lyde og lys, som gav ham hovedpine. Lugte og lyde

kunne sætte gang i genoplevelser fra udsendelsen. Lugten af

forårsjord kunne sætte gang i erindringer om synet af minesprængte

mennesker. Han for sammen ved pludselige lyde. Han var plaget af

mange tanker, som han ikke kunne stoppe. Hukommelse og

koncentration var dårlig, og han kunne ikke følge med i film, ligesom

han havde svært ved at samle sig om læsning af bøger. Han tilbragte

en stor del af dagen foran computeren. Han fortalte, at han havde

været ved psykolog i 2002, 2006 og 2009. Det nævnes specifikt, at

han i nogle år kunne holde symptomerne nede, men at han i 2000

mistede selvrespekten og selvtilliden, men han havde ikke på

psykiaterens spørgsmål herom kunnet forklare, hvorfor tilstanden

forværredes efter da.

Om den objektive fremtræden beskriver psykiateren,

at skadelidte

virkede intelligent, men havde svært ved at huske detaljer.

Stemningslejet var let forsænket og undertiden skulle han tage sig

sammen for at holde sammen på sig selv. Psykiateren stillede

diagnosen DF 43.1 PTSD.

•

Speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri

til

Arbejdsskadestyrelsen dateret 11. april 2012

I denne erklæring er hændelserne under udsendelsen 1996-1997 på

grund af erklæringens formål beskrevet mere detaljeret:

Skadelidte

havde to uger efter ankomsten til Balkan under inspektion af Serbiske

soldater i fuld udrusting og bevæbning oplevet at blive prikket i

maven med en pistol af en grinende Serber, hvilket skræmte ham

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

114

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

115

Side 17/37

meget - og det skræmte han også, at han efter 12 års ansættelse i

forsvaret kunne blive så skræmt. En anden gang havde han, som var

bageste mand i sin gruppe, under en natpatrulje opdaget en bil bag

gruppen. Han havde der for første gang overvejet muligheden af, at

han ville blive nødt til at skyde, hvilket dog ikke blev nødvendigt, da

det viste sig at være en civil bil med en lokal beboer. Han oplevede

også at miste en kammerat ved en ulykke med en kampvogn. Da

kammeraten lå døende, var en læge gået hen til denne og havde taget

ham i nakken, og skadelidte blev usikker på, hvad der egentlig

foregik.

Om den psykiske tilstand efter hjemsendelsen beskrev skadelidte

denne som til erklæringen fra 20 l 0. Også denne gang forklarede han,

at han ikke i begyndelsen tænkte over, at der var noget galt.

Om tilstanden på undersøgelsestidspunktet beskrev skadelidte,

at han

var blevet tilkendt førtidspension siden sidst, og at det havde bragt ro

i hverdagen. Han havde dog fortsat tendens til hovedpine og fik mor-

finlignende præparater herfor flere gange ugentlig. Hans symptomer

blussede op, når han skulle til noget, hvor han skulle fortælle om op-

levelserne fra udsendelsen. Han havde således haft det dårligt i tiden,

fra han blev indkaldt til undersøgelsen. Vanligvis sov han rimeligt,

uden dog at føle sig udhvilet. Han isolerede sig fortsat socialt, når det

var muligt. Han for sammen ved pludselige lyde. Han gik ikke med

ind at handle, sad i bilen, mens hustruen gjorde indkøbene. Han var

følsom over for sanseindtryk. Hukommelse og koncentration var

dårlig. Han var grådlabil, og "sentimental", f.eks. hvis han så en film i

fjernsynet. Han var altid på vagt og "scannede omgivelserne".

Han havde forsøgt med psykofarmaka men havde ikke tålt dette.

Om den objektive fremtræden beskrives

neutralt til let sænket stem-

ningsleje, emotionelt påvirket, når begivenhederne fra udsendelsen

berøres, er da grådlabil og skal tage sig sammen for at magte det.

Også denne gang stillede psykiateren diagnosen DF 43.1 PTSD.

• Journaludskrift fra egen læge omfattende tidsrummet 2000-2010

Der er ingen omtale af psykiske vanskeligheder før

notat dateret 14.

november 2002,

hvor der nævnes problemer med overskud, dårlig

nattesøvn og tunnelsyn i forbindelse med megen travlhed. Beskrives

som "tydeligvis stresset".

notat dateret 13. februar 2003

nævnes, at hustruen var indlagt med

blødning mellem kraniet og hjernen.

notat dateret 04. juli 2003

anføres "obs. depression" og skadelidte

blev sat i behandling med et antidepressiv! lægemiddel.

notat dateret 25. september 2003

nævnes "stress og dårlig natte-

søvn". Skadelidte fik lidt sovemedicin.

notat dateret 27. november 2003

anbefales skadelidte at gå til

psykolog.

notat dateret 19. april 2004

nævnes, at pt. havde haft kontakt til

vagtlæge, som havde ventileret panikangst. Pt. havde fået en pjece og

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

115

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

116

Side 18/37

havde genkendt mange af symptomerne.

notat dateret 20. marts 2006

nævnes at skadelidte ikke havde det

godt, havde svært ved at tage sig sammen, stillede stor krav til sig

selv, mistroede chefer og kollegaer, hvis de roste ham. Han var

grådlabil og havde trykken i hovedet. Blev anbefalet genoptaget

kontakt til psykolog.

notat dateret 10. april 2006

nævnes, at han havde fået det noget

bedre, omend han fortsat følte sig skrøbelig.

notat dateret 12. februar 2007

nævnes, at der blev afgivet attest

vedr. kronisk sygdom med diagnosen PTSD og depression.

notat dateret 10. januar 2008

nævnes PTSD, spændingshovedpine.

Havde haft selvmordstanker, som han dog kunne kontrollere.

notat dateret 16. januar 2008

omtales udstationeringen med de

voldsomme oplevelser. Der nævnes periodevis støjoverfølsomhed og

kort lunte.

notat dateret 02. april 2008

nævnes, at han havde haft "sorte

tanker", som nu var bedret. Det nævnes, at han ofte havde dårlige

perioder fra oktober til april, svarende til den tid på året, han havde

været i Bosnien.

notat dateret 14. september 2009

nævnes, at han havde været

sortseende de sidste 4 mdr. der havde været både aktuelle ydre

årsager (problemer i familien) og flashbacks, som havde belastet ham.

Medicinen (antidepressiv) havde dog hjulpet noget.

notater fra juni 2010

nævnes, at skadelidte går til psykologsamtaler.

notat dateret 21. juni 2010

nævnes, at skadelidte har talt med

overlæge

Ø,

Militærpsykiatrisk Afdeling på Rigshospitalet.

•

Skrivelse fra Forsvarets Personeltjeneste dateret 09. november

2011

Det bekræftedes, at skadelidte var udsendt til Bosnien august 1996 til

februar 1997. Det bekræftedes, at en af skadelidtes kollegaer var

blevet død efter en ulykke, hvor en kampvogn væltede ned fra en bro.

Det anførtes, at skadelidte normalt ikke skulle deltage i natpatrulje-

ringer, men det kunne ikke udelukkes, at at han kunne have deltaget i

natpatruljer i eller i nærheden af minerede områder.

Ud fra ovennævnte akter kan flg. lægges til grund:

•

Skadelidte har i august 1996 til februar 1997 været udsendt for For-

svaret til Bosnien. Han har i flg. egne oplysninger afgivet til special-

læge i psykiatri i 2012 været udsat for at blive prikket i maven med

med pistol af en grinende Serbisk soldat, ligesom han har oplevet en

kammerat komme af dage ved en ulykke, hvor en kampvogn væltede

ned fra en skrænt. Han har oplyst at have set mennesker, som var

blevet sprængt af miner. Jeg vurderer, at disse belastninger knap nok

kan betegnes som "exceptionelt truende og katastrofelignende".

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

116

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

117

Side 19/37

Belastningerne er delvist bekræftet af arbejdsgiveren.

• Skadelidte har iflg. egne oplysninger til speciallæge i 2010 og 2012

ikke selv i begyndelsen efter hjemsendelsen opfattet sig som syg eller

psykisk påvirket, men nok forandret i form af social isolationstendens

og nedsat engagement i sine børn. Han havde perioder med trist

humør. Tilstanden forværredes fra 2000.

•

Der er ingen omtale af psykiske problemer i egen læges journal før

2002 - 5 år efter hjemsendelsen. Der er heller ingen anden samtidig

dokumentation af de psykiske symptomer før dette tidspunkt. Efter

beskrivelsen, havde symptomerne ikke i 2002 karakter af PTSD,

omend det må indrømmes, at beskrivelsen er kursorisk.

I speciallægeerklæringerne fra 2010 og 2012 beskrives symptomer,

som ses ved PTSD, men det beskrives også, at disse symptomer først

var fuldt udviklede adskillige år efter hjemsendelsen fra Bosnien -

altså også længere end 2 år efter hjemsendelsen.

•

• Der har gennem årene efter hjemsendelsen været belastninger af privat

art, som kan have medvirket til at forværre skadelidtes psykiske

tilstand.

KONKLUSION

Jeg vurderer, at

diagnosen PTSD ikke kan stilles.

Dels opfylder belastning-

erne knap betingelserne for at være "exceptionelt truende og katastrofelig-

nende", dels mangler der tidsmæssig sammenhæng mellem udsendelsen til

Bosnien og symptomernes udvikling. Kriterierne i ICD-10 (WHO's diagno-

sesystem, som er det i Danmark anvendte) for PTSD er dermed ikke opfyld-

te, idet der ikke var PTSD symptomer inden for �½ år efter de belastende

hændelser.. Heller ikke betingelserne i "Soldaterloven" om fuldt udviklede

symptomer efter højst et par år er opfyldte. Dette gælder, selv om skadelidtes

egen forklaring mange år senere om symptomudviklingen lægges til grund.

Diagnosen må derfor være

DF 43.9 Belastningsreaktion, uspecificeret.

Denne diagnose er ikke indeholdt i erhvervssygdomsfortegnelsen.

Den manglende tidsmæssige sammenhæng mellem udsendelsen til Bosnien og

symptomernes frembrud gør det

overvejende sandsynligt, at symptomerne

skyldes noget andet end oplevelserne under udsendelsen."

Sagen har været forelagt Retslægerådet, der har afgivet to udtalelser i sagen

og henholdsvis 20. feb ruar 2018 og 24. august 2018.

Udtalelse af 20. februar 2018 er sålydende:

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

117

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

118

Side 20/37

"Spørgsmål 1:

Det fremgår af sagens bilag 6, 9.1 og 10 at

har været udsat for følgende

belastninger under sine udsendelser:

•

Deltaget i natpatruljer i minerede områder

•

Set folk, der har trådt på kampvognssprængladninger og var

sprunget i luften

•

Truet på livet med et våben, da en serbisk soldat prikkede ham i

maven med et AK 47-gevær

•

Set sin soldaterkammerat dø efter en ulykke

Såfremt det lægges til grund, at

har været udsat for de beskrevne

episoder, bedes det oplyst, om disse belastninger ud fra en lægefaglig

vurdering er egnede til at medføre en psykisk reaktion?

Såfremt de omtalte hændelser har fundet sted som beskrevet, vil de være

tilstrækkelige til at medføre en psykisk reaktion.

Spørgsmål 2:

var udsendt i perioden oktober 1996 til april 1997. Det fremgår af sagens

bilag 1, at han den 7. oktober 1997 henvendte sig til sin læge med følgende

symptomer:

•

Hukommelsesbesvær

Koncentrationsbesvær

Var mere opfarende

I bilag 7 beskriver

ægtefælle følgende adfærd efter hjemkomsten:

•

Social isolation

Træthed

Tristhed

Kort lunte

Mareridt og angsttilfælde om natten

Er disse symptomer forenelige med PTSD?

De omtalte symptomer vil ofte være en del af PTSD.

Spørgsmål 3:

I sagens bilag 1 er det beskrevet, at

i maj 1990 havde nedsat

koncentrationsevne og hovedpine som følge af et trafikuheld, der hændte

cirka et år forinden.

Kan de symptomer, som er beskrevet i spørgsmål 3 samt i sagens bilag 10

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

118

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

119

Side 21/37

ud fra en lægefaglig vurdering være forårsaget af et mindst 7 år gammelt

trafikuheld?

Bilag 10 er udfærdiget i 2012, hvilket er 23 år efter ulykkestilfældet i 1989.

Det forstås derfor ikke, hvorfor der specifikt spørges til et tidsperspektiv på

7 år.

Følger efter hjernerystelse, herunder humørsvingninger og intellektuelle

problemer, er relativt uforudsigelige og kan tidvis være langvarige.

Spørgsmål 4:

har beskrevet følgende symptomer (sagens bilag 1 og 10):

•

Søvnbesvær

Flashbacks

Social isolation

Hukommelsesbesvær

Angstanfald

Koncentrationsbesvær

Letvagt aggression

Kan det på baggrund af de beskrevne symptomer og belastninger antages,

fik en psykisk belastningsreaktion som følge af de beskrevne

hændelser?

I bekræftende fald, bedes Retslægerådet nærmere beskrive denne, herunder

om reaktionen må antages at være varig?

Idet der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1, finder Retslægerådet det

muligt, at de beskrevne hændelser kan have medvirket til de senere opståede

symptomer. Disse må antages at være varige.

Spørgsmål 5:

Er Retslægerådet enige i den konklusion, der fremgår af

speciallægeerklæringen fra psykiater

af 11. april 2012 (bilag 10) samt

udtalelsen fra psykolog

af 26. april 2010 (bilag 4)?

Hvis ikke, bedes oplyst hvorfor.

Retslægerådet foretager en selvstændig lægefaglig vurdering baseret på de

fremsendte lægelige akter. Retslægerådet finder, at de i spørgsmål 1 omtalte

hændelser er tilstrækkelige til at kunne udløse PTSD, ligesom de beskrevne

symptomer ofte vil være en del af PTSD. Retslægerådet finder det desuden

lidt uklart, hvornår symptomerne er debuteret, idet der først omkring 2004

beskrives tegn på egentlig psykisk sygdom hos sagsøger. Der er således

forløbet 6-7 år fra hjemkomst fra Bosnien til dette tidspunkt.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

119

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

120

Side 22/37

Ægtefælles alvorlige sygdom i 2003 kan have medvirket til udløsning af

sagsøgers sygdom, ligesom problemer med børnene kan have forøget

oplevelsen af belastning hos sagsøger. Endelig kan det ikke udelukkes, at

hjernerystelsen i 1989 har sænket tærsklen for at udvikle senere

funktionsnedsættende psykiske symptomer.

Retslægerådet vil ud fra et samlet skøn vurdere, at sagsøgers tilstand befinder

sig i et grænseområde mellem uspecificeret belastningsreaktion og PTSD,

blandt andet begrundet i det uklare tidsperspektiv og de konkurrerende

faktorer.

Spørgsmål 6:

I april 2014 trådte lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion i kraft.

Ifølge denne lovs § 2, skal der tilkendes erstatning og godtgørelse for sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når 1) sygdommen ikke

kan anerkendes efter arbejdsskadesikringsloven, 2) begrundelsen for dette

er manglende dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem

belastning og symptomdebut og 3) der er udstedt en speciallægeerklæring

mere end 6 måneder efter belastningens ophør, der stiller diagnosen PTSD i

tilknytning til og som følge af en international udsendelse, eksempelvis med

det danske forsvar.

Et af stridspunkterne i sagen er, om

opfylder diagnosekriterierne for

PTSD, da der er uenighed om tidspunktet for symptomdebut og dermed den

”tidsmæssige sammenhæng mellem belastning og symptomdebut”.

I forlængelse af spørgsmål B, C, D, E, F og G bedes Retslægerådet oplyse,

– bortset fra udgangspunktet om, at der skal være symptomdebut i

løbet af 6 måneder – må anses for at opfylde diagnosekriterierne for PTSD i

tilknytning til og som følge af sine udsendelser med det danske forsvar.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

Spørgsmål 7:

Giver sagen Retslægerådet anledning til yderligere bemærkninger, og i givet

fald hvilke?

Nej.

Spørgsmål A:

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

120

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

121

Side 23/37

Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgeren inden udsendelsen var kureret

for følger efter trafikulykken i 1989, og i bekræftende fald, hvordan egen

læges notat af 7. oktober 1997 (bilag 1, side 5) er indgået i besvarelsen.

Såfremt der var følger, der persisterede, anmodes Retslægerådet om at

oplyse, hvori de bestod.

Sagsøger havde klager, men næppe større funktionsnedsættelse som følge af

ulykkestilfældet i 1989. Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 5.

Spørgsmål B:

Retslægerådet bedes oplyse, om der i sagsøgerens tilfælde er grundlag for

diagnosen PTSD. Retslægerådet bedes begrunde svaret, herunder i forhold

til opfyldelse, henholdsvis ikke-opfyldelse af WHO’s diagnostiske krav.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

Spørgsmål C:

Såfremt der er grundlag for diagnosen PTSD, anmodes Retslægerådet om at

oplyse, hvornår symptomerne var fuldt udviklede

Der beskrives betydelig psykisk sygdom fra 2004.

Spørgsmål D:

Hvis der ikke er grundlag for diagnosen PTSD, anmodes Retslægerådet om

at oplyse, hvilken diagnose, der da er den relevante.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

Spørgsmål E:

Retslægerådet bedes oplyse – gene for gene – hvornår de i spørgsmål 4

anførte gene debuterede.

Udover koncentrationsbesvær, som omtales i 1990, hukommelsesbesvær og

opfarenhed, som omtales i 1997, er beskrivelsen af de nævnte symptomer fra

2010 og 2012, hvorfor det vanskeligt lader sig gøre at tidsfæste

debuttidspunkt.

Spørgsmål F:

Retslægerådet bedes oplyse, på hvilket tidspunkt symptomer på sagsøgerens

psykiske lidelse debuterede.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5 og E.

Spørgsmål G:

Retslægerådet bedes oplyse, hvorvidt sagsøgerens psykiske lidelse er

forårsaget af:

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

121

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

122

Side 24/37

udsendelsen som soldat i perioden august 1996 til februar 1997

sagsøgerens civile ansættelse hos EDB gruppen

sagsøgerens private forhold, herunder ægtefællens to tilfælde med

aneurismer og sagsøge rens børns psykiske problemer,

eventuelt andre, herunder uoplyste forhold, eller

en kombination af et eller flere af ovenstående forhold?

Retslægerådet bedes begrunde sit svar herunder angive, hvad der taler for i

og imod en årsagsforbindelse.

Da parterne ikke er enige om hændelsesforløbet, anmodes Retslægerådet

om at besvare ovenstående under følgende to alternativer forudsætninger:

Sagsøgeren var udsat for de episoder, der er anført i sagsøgerens

spørgsmål 1.

Sagsøgeren var ikke udsat for de episoder, der er anført i

sagsøgerens spørgsmål 1.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 5.

Det er ikke Retslægerådets opgave at bedømme rigtigheden af de i sagen

omtalte hændelser.

Spørgsmål H:

Har det betydning for besvarelsen af spørgsmål 2, E og F, at beskrivelsen

fra sagsøgerens ægtefælle (bilag 7) ikke er foretaget i tidsmæssig tilknytning

til sagsøgerens hjemkomst fra sin udsendelse i perioden august 1996 til

februar 1997, men i 2010.

Nej.

Spørgsmål I:

Sagsøgerens spørgsmål 6 indeholder en redegørelse af de juridiske regler,

som sagen skal bedømmes efter.

Med hvilken – om nogen – vægt er disse regler indgået i Retslægerådets

besvarelse? Anser Retslægerådet det for omfattet af sin opgave/kompetence

at inddrage det juridiske grundlag i besvarelsen?

Disse regler er ikke indgået i Retslægerådets vurdering."

Udtalelse af 24. auguast 2018 er sålydende:

"Spørgsmål 8:

I april 1997 returnerede

fra sin udsendelse til Balkan. Den

oktober

1997 henvendte

sig til sin læge med symptomer i form af

hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og opfarenhed (bilag 1, side 5).

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

122

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

123

Side 25/37

l sagens bilag 1 er det også beskrevet, at

tilbage

maj 1990 havde nedsat

koncentrationsevne og hovedpine som følge af et trafikuheld der hændte

cirka I ar forinden.

Finder Retslægerådet det mest sandsynligt, at de gener, som

oktober

1997 henvendte sig ri/ egen læge med (hukommelses-besvær,

koncentrationsbesvær og opfarenhed) var forårsaget af

1. udsendelsen

krig eller

2. trafikuhe/d, som hændte cirka 8 år forinden (maj 1989)

Retslægerådet vurderer, at henvendelsen og klagerne skyldes en kombination

af 3 faktorer, som nævnes i lægenotatet (uheldet, hustruens sygdom og

udsendelsen) - men formentlig med udsendelsen som mest afgørende på

grund af den forholdsvist tætte tidsmæssige sammenhæng (6 eller måneder).

Spørgsmål J:

Retslægeråder har i smret på spørgsmål G anført, at det ikke er Retslæge-

rådets opgave at bedømme rigtigheden af de i sagen omtalte hændelser.

Med spørgsmål G ønskedes ikke en stillingtagen Til rigtigheden af de i

sagen omtalte hændelser, men derimod Retslægerådets lægevidenskabelige

skøn over årsagen til sagsøgerens psykiske lidelse under den i spørgsmålet i

den angivne forudsætning.

Under forudsætning af, at sagsøgeren ikke var udsat for de episoder. der er

anført i sagsøgerens spørgsmål I, bedes Retslægeråde! oplysee følgende:

Er sagsørgerens psykiske lidelse med overvejende sandsynlighed (mere end

50 %) forårsaget af hans udsendelse som soldat i perioden august 1996 til

februar 1997.

Spørgsmålet er hypotetisk og er ikke muligt at besvare.

Spørgsmål K:

Parterne er ikke enige om, hvorvidt sagsogeren returnerede.fra sin ud-

sendelse i.februar 1997 eller april 1997. Har det betydning.for rådets

årssagsvurdering, jf spørgsmal J og 8. om det lægges til grund, ol han

returnerede det ene eller del andet tidspunkt.

I bekræftende fald - hvilken berydning har del da.

Det har næppe større betydning, om sagsøger returnerede i februar eller april

- disse 2 måneders forskel vurderes ikke at have haft afgørende betydning for

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

123

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

124

Side 26/37

for eksempel besvarelsen af spørgsmål 8, idet der fortsat ville være en vis

tidsmæssig sammenhæng. Ikke mindst da det må antages, at symptomerne

har haft en vis varighed inden henvendelsen til egen læge.

Spørgsmål L:

Retslægerådet har

svaret på spørgsmal C, om hvornår sagsøgerens

symptomer var fuldt udviklede anført, at der er beskrevet betydelig psykisk

sygdom fra 2004.

I svaret på spørgsmål E har Retslægerådet anført, al en række af

sagsøgerens symptomer først er beskreret

2010 og 2012, hvorfor der er

vanskeligt at tidsfæste debuttidspunkt.

Retslægeradel bedes præcisere. hvornår sagsøgerens symptomer var fuldt

udviklede.

Spørgsmålet kan ikke besvares med sikkerhed ud fra de foreliggende

lægelige akter, idet der er ufuldstændige beskrivelser af symptomer på

egentlig psykisk sygdom inden 20l0/2012.

Spørgsmål M:

Retslægerådet bedes oplyse, om der er lægelig dokumentalion for

symptomer indenfor 6 måneder efier hjemkomsten fra udsendelsen som

soldat.

Såfremt der hentydes til de i spørgsmål 8 anførte symptomer, vil disse være

dokumenterede, såfremt sagsøger returnerede i april.

Spørgsmål N:

Retslægerådet bedes oplyse. om der er lægelig dokumentation for.fuld

sygdomsudrikling inden for 2 år efter hjemkomsten fra udsendelsen som

soldat.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål L.

Spørgsmål O:

Retslægerådets bedes oplyse. om ansættelsesforholdene hos EDB gruppen i

sig selv er egnet til at give uspecificeret belastningsrealc1ion, jf bl.a. bilag

1 og bilag 2.

Der hem·ises til besvarelsen af spørgsmål Q.

Spørgsmål P:

Retslægerodet bedes oplyse, om sagsagerens p6vateforhold. herunder

ægtefællens to tilfælde med aneurismer og sagsøgerens børns psykiske

problemer. i sig selv er egnet til at give uspecificeret belastningsreaktion.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

124

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

125

Side 27/37

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål Q.

Spørgsmål Q:

Retslægerådet bedes oplyse, om de to anførte forhold

spørgsmål N og O

forening er egnet til at give uspecificeret belastningsreaktion

Disse forhold - alene og i kombination - ville kunne give anledning til en

uspecificeret belastningsreaktion (som netop er uspecificeret og upræcist

defineret - og med meget forskellig grad af sværhed)."

Der er under sagen afgivet forklaring af

A, B

Æ-

Forklasringer er ikke

gengivet i dommen, der derfor er uden fuldstændig sagsfremstilling jf.

princippert i retsplejelovens § 218 a, skt. 2.

anbringender er :

"Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at

psykiske lidelser skal anerkendes som en arbejdsskade, jf.

arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1, nr. 1.

er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreak-tion (PTSD), jf.

speciallægeerklæring fra speciallæge i psykiatri,

(bilag 10). Det er i denne

forbindelse konkluderet, at symptomerne på PTSD var en følge af udsendelse

i krig.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er en forudsætning for at stille diagnosen

PTSD, at der er dokumentation (endsige dokumentation i form af journal-

notater) for symptomdebut inden for 6 måneder fra de traumatiske belast-

ninger.

Derudover gøres det gældende, at

havde symptomer på lidelsen kort efter

udsendelsen til Bosnien, hvilket er dokumenteret ved

lægebesøg 6

måneder efter udsendelsen (bilag 1 og 26) samt forklaring fra hustru og ven

(bilag 7).

Det fastholdes derfor, at betingelsen om symptomdebut inden for 6 måneder

er opfyldt, eftersom

returnerede fra udsendelsen til Bosnien i april 1997

(bilag 22 og 26) og var til lægen kort tid efter (bilag 1).

Det er desuden dokumenteret, at

under sin udsendelse har oplevet en

række hændelser af exceptionelt truende eller katastrofeagtig karakter. Der

henvises i den forbindelse særligt til sagens bilag 6, 9.1 og 10 samt

Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 5 i udtalelse af 20. februar 2018.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

125

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

126

Side 28/37

Det følger af erhvervssygdomsfortegnelsen punkt F.1, at en posttraumatisk

belastningsreaktion er omfattet af arbejdsskadebegrebet, når denne er en

følge af en påvirkning af traumatiske begivenheder eller situationer af kortere

eller længere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

således har pådraget sig PTSD under udsendelsen som soldat, skal hans

psykiske lidelser anerkendes efter lov om arbejdsska-desikring §5, jf. §7, stk.

1, nr. 1.

Selv hvis

psykiske lidelser anses for forværret eller reaktiveret af andre

omstændigheder end den militære udsendelse, må udsendelsen anses for

årsagen til de psykiske lidelser. Disse andre omstændigheder har således ikke

betydning for selve anerkendelsen af

psykiske lidelser som en

arbejdsskade. Disse vil derimod kunne få betydning for udmålingen af

méngrad samt erhvervsevnetab, jf. lov om arbejdsskadesikring § 12, stk. 2.

Jeg skal i øvrigt henlede opmærksomheden på Retslægerådets besvarelse til

spørgsmål 8 i udtalelse af 24. august 2018, hvori det fremgår, at:

”Retslægerådet vurderer, at henvendelsen og klagerne skyldes en kombina-

tion af 3 faktorer, som nævnes i lægenotatet (uheldet, hustruens sygdom og

udsendelsen) – men formentlig med udsendelsen som mest afgørende på

grund af den forholdsvist tætte tidsmæssige sammenhæng (6 eller

måneder).” (min understregning).

Retslægerådet vurderer således, at udsendelsen formentlig skal tillægges

størst vægt.

Det skal i øvrigt bemærkes, at Retslægerådet i besvarelsen af spørgsmål

5 henviser til, at det ikke kan udelukkes, at hjernerystelsen i 1989 har sænket

tærsklen for at udvikle senere funktionsnedsættende psykiske symptomer.

Det skal i denne forbindelse påpeges, at forudbestående sygdomme eller

lidelser ikke har betydning for anerkendelse af en arbejdsskade.

I U 2017.516 H kom Højesteret frem til, at det forhold, at diskusprolapsen

blev symptomgivende, indebar en forværring af skadelidtes forudbestående

ryglidelse, idet skadelidte fik vedvarende rygsmerter, blev uarbejdsdygtig i

længere tid og blev opereret for prolapsen. Det var efter de foreliggende

oplysninger ikke godtgjort, at den forudbestående ryglidelse var af en sådan

karakter, at forværringen ville være indtrådt omkring det pågældende tids-

punkt, også selv om skadelidte ikke havde været udsat for den pågældende

hændelse. Under de anførte omstændigheder fandt Højesteret, at hændelsen

havde medført en forværring af ryglidelsen i et omfang, der i sig selv ud-

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

126

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

127

Side 29/37

gjorde en personskade, og tiltrådte derfor, at skadelidte ved hændelsen havde

pådraget sig en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. §

Højesterets dom er således et udtryk for det erstatningsretlige princip,

at skadelidte skal tages, som skadelidte er.

Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at

psykiske lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i lov om

arbejdsskadesikrings § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

psykiske lidelser må – uanset hvordan de kan diagnosticeres – anses for i

overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Selv hvis det lægges til grund, at

psykiske lidelser ikke kan diagnosticeres

som PTSD, gøres det gældende, at de psykiske lidelser under alle

omstændigheder er en følge af hans udsendelser og dermed en arbejdsskade,

der skal anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

er flere gange diagnosticeret med PTSD (bilag 4,

9.2 og 10) og Retslægerådet har i besvarelse af spørgsmål 5 i udtalelse

af 20. februar 2018 ligeledes vurderet, at

tilstand befinder sig i et

grænseområde mellem uspecificeret belastningsreaktion og PTSD.

Der henvises i øvrigt til Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 8 i udtalelse

af 24. august 2018, hvor Retslægerådet vurderer, at

udsendelse formentlig

må anses for mest afgørende for hans psykiske lidelser.

Til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand gøres det gældende,

Betingelserne for anerkendelse af

lidelser som arbejdsskade efter særloven

for tidligere udsendte soldater og andre stats-ansatte er opfyldt.

har fået afvist at få anerkendt sine psykiske lidelser efter lov om

arbejdsskadesikring (bilag 21). Begrundelsen er, at der ikke er

dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem belastningerne og

sygdomsdebut.

Der foreligger imidlertid en psykiatrisk speciallægeerklæring, udstedt senere

end 6 måneder efter

udsendelse i krig (”belastningen”), der utvetydigt

konkluderer, at

lider af posttrau-

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

127

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

128

Side 30/37

matisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og

som følge af hans udsendelser (bilag 10).

opfylder således betingelserne for at få anerkendt sine psykiske lidelser

som en arbejdsskade, jf. lov om erstatning og godtgørelse til tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret

posttraumatisk belastningsreaktion § 2, stk. 1.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand gøres det

gældende, at

Ankestyrelsens afgørelse i sagen er baseret på fejlagtigt grundlag.

Ankestyrelsen har i deres vurdering af sagen lagt vægt på et forkert

hjemkomsttidspunkt, da man har taget udgangspunkt i, at

kom hjem fra

udsendelsen i februar 1997 og ikke ultimo marts/primo april 1997 (bilag

22 og 26).

Herudover anføres det i Ankestyrelsens afgørelse (bilag 21), at der ikke

er lægelig dokumentation for symptomer før 2002. Dette er imidlertid

heller ikke korrekt. Som tidligere anført var

til læge kort tid efter sin

hjemkomst, den 7. oktober 1997, hvor han fortalte om symptomer i form

af hukommelsesbesvær, koncentrationsnedsættelse og opfarenhed (bilag 1,

side 5).

Ankestyrelsens afgørelse er således behæftet med sagsbehandlingsfejl,

herunder manglende oplysning af sagen, og dette bør i sig selv medføre,

at sagen hjemvises til fornyet behandling.

Ankestyrelsen har herudover set bort fra

hustru og vens beskrivelser

angående

tidlige symptomer efter hjemkomsten fra udsendelsen (bilag

7).

Det fremgår af Beskæftigelsesministerens svar på spørgsmål 19 til L 104,

at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved psykiatrisk diagnosticering alene

anvender lægelige oplysninger og dermed ikke

benytter vidneudsagn fra nærtstående personer som dokumentation.

Det fremgår dog i forlængelse heraf, at:

”Derimod vil oplysninger fra tilskadekomne selv eller nærtstående

personer om, at der har været mere uspecifikke symptomer, blive tillagt

betydelig vægt ved vurderingen af, om der er symptomer inden for seks

måneder, således som det siden sommeren 2013 har været et krav efter

erhvervssygdomsfortegnelsen.” (min understregning) (bilag 25).

Ankestyrelsen har imidlertid ikke lagt vægt på

hustru og vens

beskrivelser angående de tidlige symptomer. Afgørelsen

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

128

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

129

Side 31/37

synes derfor også af denne grund mangelfuld, hvorfor sagen bør

hjemvises til fornyet behandling.

Herudover gøres det gældende, at sagen bør hjemvises til arbejdsskade-

myndighederne med henblik på genforelæggelse for Erhvervssygdoms-

udvalget.

sag har tidligere været forelagt

Erhvervssygdomsudvalget i forbindelse med arbejdsskademyndighedernes

behandling af sagen.

Udvalget kom i denne forbindelse frem til, at der ikke var tidsmæssig

sammenhæng mellem

tidligere udsendelse og

hans psykiske lidelser. Herudover fandt man ikke, at

kunne diagnosticeres

med PTSD, men med uspecificeret belastningsreaktion.

Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var imidlertid også baseret på, at

skulle være kommet hjem fra udsendelsen i februar 1997 og at der ikke

fremgik symptomer i

lægejournal før 14. november 2002.

Da det nu er slået fast, at

kom hjem fra udsendelsen ultimo marts/primo

april 1997 (bilag 22 og 26) og da det tydeligt fremgår af

lægejournal fra 7.

oktober 1997, at han oplevede symptomer (bilag 1, side 5), bør sagen

genforelægges for Erhvervssygdoms-udvalget.

Sagen har i øvrigt nu været til vurdering i Retslægerådet, hvorfor sagen også

af denne grund bør genforelægges for Erhvervssygdomsudvalget,

så rådets lægefaglige udtalelser inddrages i udvalgets vurdering."

Ankestyrelsens anbringender:

"Det gøres overordnet gældende, at

ikke har tilvejebragt grundlag, endsige

sikkert grundlag, for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 5. august

2015, hvorved Ankestyrelsen afviste at anerkende

psykiske sygdom som

en erhvervssygdom efter arbejdsskadesikringsloven samt afviste, at

psykiske lidelse var om-fattet af særloven for veteraner.

har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte

Ankestyrelsens afgørelse. Den bevisbyrde har

ikke løftet.

principale påstand

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anerkende

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

129

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

130

Side 32/37

psykiske lidelse inden for erhvervssygdomsfortegnelsen.

gør gældende, at hans psykiske lidelse kan diagnosticeres

som posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Det bestrides, at

denne diagnose kan stilles.

En lidelse kan kun anerkendes som en erhvervssygdom efter

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr.~1, hvis lidelsen er optaget på

erhvervssygdomsfortegnelsen.

Af bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015 om fortegnelse over

erhvervssygdomme og bilag 1 hertil, fremgår under punkt F.1., at PTSD kan

anerkendes som en erhvervssygdom.

Diagnosekriterierne for PTSD fremgår af WHO’s internationale

sygdomsklassifikation nr. 10 (ICD 10) – F43.1, som er gengivet i

Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) vejledning

om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 11. udgave, s. 249f.

For at posttraumatisk belastningssyndrom (PTSD) skal kunne anerkendes

som en erhvervssygdom efter erhvervssygdomsfortegnelsen, er det herefter

en betingelse, at anmelderen har været udsat for traumatiske begivenheder

eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende

eller katastrofeagtig karakter. Der skal være tilbagevendende flashbacks af

traumerne, påtrængende erindringer eller mareridt og stærkt ubehag ved

udsættelse for omstændigheder, der minder om traumerne. Alt, der minder

om traumerne, skal søges undgået. Endvidere skal anmelderen enten opleve

hel eller delvis amnesi af de traumatiske oplevelser eller vedvarende

symptomer på psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab på mindst to af

følgende måder:

1) Søvnbesvær

2) Irritabilitet eller vredesudbrud

3) Koncentrationsbesvær

4) Hypervigilitet (øget vagtsomhed)

5) Tilbøjelighed til at fare sammen

har ikke dokumenteret, at han opfylder de pågældende kriterier.

Uanset at

egen læge har anmeldt PTSD (bilag 5), og at der i

speciallægeerklæring af 11. april 2012 (bilag 10) er stillet diagnosen PTSD,

bestrides det, at denne diagnose kan stilles.

Det er således ikke dokumenteret, at

under sin udsendelse til

Bosnien har været udsat for exceptionelt truende eller

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

130

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

131

Side 33/37

katastrofeagtige belastninger. Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt

vægt på, at

arbejdsgiver ikke har kunnet bekræfte, at

har været direkte

truet med et våben af en serbisk soldat, ligesom

arbejdsgiver ikke har

kendskab til, at han skulle have set personer, der blev dræbt ved at

træde på landminer, jf. Kommentarer til arbejdsbeskrivelse af 13.

juni 2014 fra Forsvarets Personeltjeneste (bilag A, side 2).

Det er derfor uden betydning, at Retslægerådet i svar på spørgsmål 5 finder,

at begivenhederne er tilstrækkelige til at udløse PTSD.

Hertil kommer, at Retslægerådet, selv hvis beskrivelsen lægges til grund,

ikke bekræfter diagnosen PTSD, men derimod anfører, at

tilstand

befinder sig i grænseområdet mellem uspecificeret belastningsreaktion

og PTSD.

Der er heller ikke tidsmæssig sammenhæng mellem

udsendelse til

Bosnien i 1996-1997 og udviklingen af

psykiske gener.

Symptomer på PTSD skal optræde inden for 6 måneder efter de

traumatiske begivenheder, ligesom sygdommen skal være fuldt udviklet

inden for 1-2 år efter belastningsophøret.

Ankestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke er

lægelig dokumentation for psykiske symptomer før 2002.

har til støtte for sin principale påstand gjort gældende, at han oplevede

symptomer straks efter hjemkomsten fra udsendelsen i 1997, og at han var

til læge i oktober 1997 på grund af symptomerne. Dette bestrides som

udokumenteret.

Det fremgår således af journalnotat af 7. oktober 1997 fra egen læge (bilag 1,

side 5), at

var udsat for et biluheld i 1989, og at han fortsat led af

hukommelsessvækkelse og hovedpine, og at disse symptomer gradvist var

forværret gennem årene.

havde altså også før udsendelsen i 1996-1997

hovedpine og hukommelsessvækkelse.

Det fremgår i øvrigt af svar på spørgeskema til Arbejdsskadestyrelsen (bilag

6, side 2), at sygdommen ifølge

selv opstod ca. 2 år efter hjemkomsten.

Af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål M fremgår, at der er lægelig

dokumentation for symptomer i form af hukommelsesbesvær og

opfarenhed inden for 6 måneder efter hjemkomsten, såfremt

returnerede i april 1997.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

131

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

132

Side 34/37

har først ved indgivelse af processkrift III fremlagt dokumentation for

hjemkosttidspunktet. Som bilag 26 er således fremlagt brev fra

Forsvarsministeriets Personalestyrelse, hvori det fremgår, at

var udsendt

til Bosnien fra oktober 1996 til ultimo marts/primo april 1997.

har således ikke dokumenteret den præcise dato for sin hjemkomst, idet der

er angivet perioden ultimo marts – primo april 1997.

Uanset at retten måtte finde, at

har ført bevis for, at han havde

symptomer inden for 6 måneder efter hjemkomsten – er

diagnosekriterierne for PTSD imidlertid ikke opfyldte, idet sygdommen ikke

er fuldt udviklet inden for 1-2 år.

Retslægerådet har i svar på spørgsmål C om, hvornår

symptomer er fuldt

udviklede, anført følgende:

”Der beskrives betydelig psykisk sygdom fra 2004”.

I svaret på spørgsmål E har Retslægerådet anført, at en række af

symptomer først er beskrevet i 2010 og 2012, hvorfor det er vanskeligt

at tidsfæste debuttidspunktet.

I spørgsmål L bliver Retslægerådet bedt om at præcisere, hvornår

symptomer er fuldt udviklede. Af Retslægerådets svar fremgår følgende:

”Spørgsmålet kan ikke besvares med sikkerhed ud fra de

foreliggende lægelige akter, idet der er ufuldstændige

beskrivelser af symptomer på egentlig psykisk sygdom inden

2010/2012”.

Det er derved uklart, hvorvidt det på baggrund af Retslægerådets erklæring

må konkluderes, at

sygdom er fuldt udviklet i 2004 eller 2010/2012.

Det er imidlertid uden betydning for afgørelsen af nærværende sag,

idet sygdommen under alle omstændigheder ikke vil opfylde kriteriet

om at være fuldt udviklet inden for 1-2 år efter hjemkomsten som soldat i

1997.

subsidiære påstand

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anerkende

psykiske

lidelse uden for erhvervssygdomsfortegnelsen.

En sygdom kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen efter

reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2.

Som nærmere begrundet i afgørelsen var der ikke grundlag for at anerkende

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

132

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

133

Side 35/37

psykiske lidelse som en erhvervssygdom uden for

erhvervssygdomsfortegnelsen.

har ikke godtgjort et grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens

vurdering af, at hans psykiske gener ikke er forårsaget af de belastninger,

som Ankestyrelsen beviseligt har kunne lægge til grund.

Tværtimod

bekræfter

Retslægerådet,

konkurrerende

lidelser både for sig selv og i kombination er egnet til at forårsage hans

psykiske lidelse, jf. Retslægerådets svar på spørgsmål Q.

har hertil fremhævet Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 8, hvoraf

det fremgår, at de gener, som

i oktober 1997 henvendte sig til egen

læge med (hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og opfarenhed)

skyldtes en kombination af 3 faktorer, som nævnes i lægenotatet (uheldet,

hustruens sygdom og udsendelsen) –men formentlig med udsendelsen

som mest afgørende på grund af den forholdsvis tætte tidsmæssige

sammenhæng.

Retslægerådet har imidlertid ikke beskrevet omfanget af et årsagsbidrag. Den

bevisnød, som Retslægerådets svar er udtryk for, kommer

som den

der bærer bevisbyrden, til skade.

mere subsidiære påstand

Det gøres gældende, at der ikke er grundlag for at anerkende

psykiske

lidelse efter særloven for veteraner.

Det fremgår af § 2 i særloven for veteraner, at:

”Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgørelse for sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når

1. sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om

arbejdsskadesikring,

2. begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om

arbejdsskadesikring, er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig

sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og

3. der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere

end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den

undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelsen

som nævnt i § 1, stk. 2.”

diagnose er ikke PTSD. Der henvises til de ovenfor vedr.

principale

påstand anførte anbringender. Der er derfor heller ikke grundlag for en

anerkendelse efter særloven for veteraner.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

133

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

134

Side 36/37

mest subsidiære påstand

har nedlagt en mest subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til

arbejdsskademyndighederne, idet Ankestyrelsens afgørelse er behæftet med

sagsbehandlingsfejl, herunder manglende oplysning af sagen.

har gjort gældende, at Ankestyrelsens vurdering af sagen synes

mangelfuld, idet Ankestyrelsen ikke har lagt vægt på

hustrus og vens

beskrivelser af

tidlige symptomer, at der er lagt vægt på et forkert

hjemkomsttidspunkt, samt at der ikke var lægelig dokumentation for

symptomer før 2002.

har hertil gjort gældende, at sagen bør genforelægges for

Erhvervssygdomsudvalget som følge af bl.a. de nye oplysninger om

hjemkomsttidspunktet, samt at der nu foreligger to udtalelser fra

Retslægerådet.

Hertil skal Ankestyrelsen for det første bemærke, at Ankestyrelsen var

bekendt med oplysningerne på afgørelsestidspunktet, men Ankestyrelsen har

med rette og i overensstemmelse med sædvanlige bevisvurderingsprincipper

lagt vægt på de lægelige oplysninger.

Ankestyrelsen skal for det andet bemærke, at det forhold, at

nu har

fremlagt en erklæring (bilag 26) om, at han kom hjem ultimo marts

eller primo april 1997 ikke kan føre til en anerkendelse af

psykiske

sygdom efter arbejdsskadesikringsloven eller særloven for veteraner, idet

ikke opfylder de øvrige kriterier for, at der kan ske anerkendelse.

Uanset at retten måtte finde, at

har ført bevis for, at han havde

symptomer inden for 6 måneder efter hjemkomsten – er

diagnosekriterierne for PTSD ikke opfyldte, idet sygdommen ikke er fuldt

udviklet inden for 1-2 år.

Det er ligeledes ikke dokumenteret, at

under sin udsendelse til

Bosnien har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige

belastninger.

diagnose er således ikke PTSD.

nu har fremlagt en erklæring (bilag 26) om, at han kom hjem ultimo

marts eller primo april 1997, kan således ikke føre til en ændret vurdering

i forhold til, at

ikke opfylder betingelserne for, at der kan ske

anerkendelse efter arbejdsskadesikringsloven eller særloven for veteraner.

Der er således ikke grundlag for at hjemvise sagen til

arbejdsskademyndighederne med henblik på en genforelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget.

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

134

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

135

Side 37/37

Ankestyrelsen kan for så vidt tilslutte sig hjemvisningspåstanden i den

forstand, at retten kan hjemvise sagen til Ankestyrelsen, hvis retten finder at

kunne tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse, men på den anden side ikke kan

give

medhold i hans øvrige påstande. "

Rettens begrundelse og afgørelse

Af de af Ankestyrelsen anførte grunde, der findes yderligere bestyrket af de

af Retslægerådet afgivne udtalelser af 20. februar og 24. august 2018 samt

speciallæge

Æs

udtalelse af 27. juli 2016, der er vedstået under ho-

vedforhandlingen, tages Ankestyrelsens frifindelsespåstand til følge både for

så vidt angår

principale, subsudiære og mere subsidiære påstand. Herefter,

og da der heller ikke på baggrund af det af

anførte er grundlag for at

hjemvise sagen til Arbejdsskademyndighederne, tages Arbejdsskadestyrelsens

frifindelsespåstand i det hele til følge.

Sagsøgeren har fri proces uden retshjælpsdækning. Statskassen skal derfor

dække de sagsomkostninger, som sagsøgeren i kraft af sagens udfald ellers

ville være blevet pålagt at betale til sagsøgte. Sagsomkostningsbeløbet er

fastsat som nedenfor anført, ider der herved er henset til sagens værdi, om-

fang, kompleksivitet og hovedforhandlingens varighed (3/4 dag).

Thi kendes for ret:

Sagsøgte Ankestyrelsen frifindes.

Inden 14 dage skal statskassen til dækning af sagsøgte Ankestyrelsens udgif-

ter til advokatbistand betale 150.000 kr. (Beløbet inkluderer moms)

Jytte Munkholm Hansen

dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Herning, den 3. maj 2019.

Lis Vestergaard, kontorfuldmægtig

STD061591-S01-ST01-K194-T1-L05-M08-P01-\K49

135

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

136

Retten i Nykøbing F.

Udskrift af dombogen

ABU/hrfh

DOM

Afsagt den 4. september 2019 i sag nr. BS 2-879/2017:

Tornskadevej 31

4900 Nakskov

mod

Ankestyrelsen

Teglholmsgade 3

2450 København SV

Bilag nr. 8

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren,

som følge af sine udsendelser

med Forsvaret fra 1993 til 2003 har pådraget sig en psykisk lidelse, der er

omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om erstatning og

godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent di-

agnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion(PTSD).

Sagen er anlagt den 14. august 2017.

har nedlagt følgende endelige påstande:

Principalt:

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en post-

traumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring

§ 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Subsidiært:

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en uspecificeret

belastningsreaktion, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 5, jf. §

7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

Mere subsidiært:

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en post-

traumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for tidligere

udsendte soldater og andre statsansatte.

Mest subsidiært:

Sagen hjemvises til Ankestyrelsen.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

136

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

137

Side 2/30

Ankestyrelsen har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

har fri proces.

er født i 1967 og var i perioden 1993 til 2003 udsendt som soldat med

Forsvaret til Cypern, Eritrea, Kosovo, Kirgisistan og Bosnien i to tilfælde.

Af journaludskrift fra egen læge den 6. januar 2000 fremgår:

"06-01-2000 TK/TR

FKL

06-01-2000

tidligere fået apozepam. Ikke taget det i 2 år frarådes at starte igen problemet er ud-

talt søvnbesvær. får 10 imozop. evt kons".

Af journalnotat fra egen læge den 17. november 2009 fremgår:

"17-11-2009 Kons./Besøg LA

17-11-2009

Gennem længere tid plaget af sortsyn, trist, svært ved at være sammen med andre.

Hidser sig voldsomt op over ting. Giver problemer hjemme i parforholdet og i for-

holdet til andre mennesker

Har for år tilbage haft et større alkoholmisbrug, og også taget stoffer (bla speed) In-

tet rørt siden 2003.

Har været soldat og udstationeret i flere omgange. For år tilbage på Cypern. var så

hjemme nogle år, hvor han tog HF-eksamen, trods misbrug i weekenderne. Så igen i

en årrække soldat. Har været udstationeret i Bosnien 2 gange, i Kosovo 1 gang, i

Eritrea 1 gang og sidst i Kirgisistan hvor han kom hjem fra i 2003. Mødte efterføl-

gende en pige, som han nu har 2 børn med og var det ikke for familien ville han

gerne afsted igen.

Samtidig er han godt klar over at oplevelserne under udstationeringerne kan være

medvirkende til hans symptomer.

Starter Setralin og får ny tid til samtale.

Har et par brune eleverede intumiscenser på trunchus, der generer. Får tid til kir.

Skåret sig i ve tommel på rundsav i januar, Arbejdsskade. Det er nu blevet meldt

via arbejdspladsen fordi han stadig har føleforstyrrelser. Afventer papirer til udfyl-

delse. "

Af journalnotat fra egen læge af 17. marts 2011 fremgår:

"17-03-2011 Kons./Besøg LA

17-03-2011

...

Er flyttet fra samlever og børn. Føler det nærmest som en befrielse at beslutningen

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

137

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

138

Side 3/30

er taget. Har planer om at søge udstationering i Afghanistan eller lign. igen. Psy-

kisk har han det fint. Har ønske om at ophøre Sertralin. Aftaler langsom aftrap-

ning. Må trappe op igen ved fornyede symptomer. "

Af journalnotat af 29. august 2011 fra overlæge

PCK,

Militærpsykiatri, amb. fremgår blandt andet:

"...

Tidligere sygehistorie, behandling og effekt:

Pt. har aldrig tidligere været i kontakt med det psykiatriske eller psykologiske be-

handlingssystem. Han har via egen læge fået Sertralin gennem 2 år med en vis ef-

fekt.

Aktuelle sygehistorie og symptomer:

...

Han har ikke været vidne til mange syge eller sårede. Han har ikke oplevet følelse

af magtesløshed. Han er ikke personligt blevet truet, så han har følt sig i fare eller i

livsfare.

Imellem missionerne følte han stor udmattelse og træthed - samtidig med at han

var tilbøjelig til at misbruge ganske mange stoffer jf. senere. Pt. har fået at vide, at

han ændrede sig psykisk i forbindelse med disse missioner - specielt efter den sid-

ste. Han er således langt mere opfarende, kortluntet og irritabel. Han har adskillige

gange haft alvorlige konfrontationer med sine omgivelser - både i hjemlige omgi-

velser og i offentlige sammenhænge. Han har haft meget lav stresstærskel. Han har

i tiltagende grad haft svært ved at fungere i stressede omgivelser - hvor der har væ-

ret mange mennesker og mange sanseindtryk. Han har flere gange oplevet egentli-

ge angstanfald - specielt i de senere år. Han har haft urolige drømme og drømme,

hvor han har været oppe at slås, men ikke mareridt, som han relaterer til sine mili-

tære oplevelser.

...

Forud for missionerne har pt. også haft et ganske betydeligt temperament og har i

sine unge dage haft adskillige konfrontationer med sine omgivelser. Temperamen-

tet og hans reaktioner overfor frustration er blevet væsentligt forstærket efter missi-

onerne.

...

Somatisk sygehistorie:

Pt. har gennem længere tid haft forskellige somatiske stresssymptomer i form af for

meget mavesyre (har fået konstateret mavesår på et tidspunkt) og daglig hovedpine.

Pt. har nyligt haft anfald af nyresten og skal undersøges yderligere for dette.

Misbrug:

Pt. har tidligere haft et stort misbrug af centralstimulerende stoffer, specielt amfeta-

min. I perioder har det været næsten dagligt. Det skete specielt i en periode op til

udstationeringernes start i 1998 og mellem udstationeringer. De sidste 10 år har

han kun misbrugt amfetamin en enkelt gang.

Pt. har tidligere haft perioder med stort alkoholindtag. Han har ofte reageret ag-

gressiv, når han har været beruset. Pt. er ophørt med at drikke store mængder alko-

hol og har de sidste par år højst været beruset 2-3 gange.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

138

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

139

Side 4/30

Pt. har ikke haft misbrug af hash eller heroin.

...

Samlet vurdering:

Det drejer sig om en 43-årig mand, som efter 5 ophobede militære missioner har

haft betydelig forværring af formentlig habituel lav frustrationstærskel og tempera-

mentsfuldhed. Pt. har tidligere haft et stort misbrug af centralstimulerende stoffer

og intermiterende alkoholmisbrug. Pt. har nyligt fået en dom for trusler og vold.

Pt. har gennem mange år haft store problemer med øget arousal og irritabilitet/ag-

gession. Det er formentligt blevet forværret af de militære missioner, som dog ikke

synes at være eneårsag hertil.

Pt. foreslås i tillæg til Sertralinbehandlingen, behandling med Zyprexa:

rp. tabl. Zyprexa, 10 mg nocte

Pt. er grundigt informeret om behandlingsrationale, virknings- og bivirkningspro-

fil.

Pt. medgives recept på 28 stk. tabl. Zyprexa a 10 mg til udlevering x 4 med 4 ugers

mellemrum og der aftales ny tid den 29.9., kl. 14.00.

Diagnose:

/F 43.9 belastningsreaktion, uspecificeret

F 60.9 forstyrret personlighedsstruktur,

uspecificeret/

..."

egen læge foretog den 13. januar 2012 anmeldelse af er-

hvervssygdommen posttraumatisk belastningsreaktion på vegne af

til

Arbejdsskadestyrelsen.

Speciallæge

har den 1. juni 2012 udarbejdet en speciallægeerklæring

vedrørende

hvoraf blandt andet fremgår:

"...

Under punktet aktuelle er taget præmorbid personlighed, tidligere og nuvæ-

rende psykiske og fysiske gener, herunder behandlingstiltag, samt forhold til

alkohol og stoffer.

Undersøgte erindrer, at han nok har virket glad og tilfreds udadtil som barn, men

barndommen var særdeles belastet. Hver weekend var der lægebesøg, mens foræld-

rene var gift med hinanden, fordi undersøgte havde ondt i maven, der var meget

vold i hjemmet, det var faderen, som slog på moderen. Undersøgte begyndte at læg-

ge sig imellem forældrene som 4-årig, det vil sige, at han meget tidligt begyndte at

optræde som moderens beskytter. Faderen slog ikke, når undersøgte lagde sig imel-

lem. Undersøgte er begyndt at tale med søsteren om barndommen, og de har diver-

gerende opfattelser af, hvordan barndommen var. Da faderen døde, var undersøgte

og søsteren ude at ordne boet, og undersøgte fik det direkte dårligt, også psykisk. På

det tidspunkt var han fortsat sammen med børnenes mor, men der var mange skæn-

derier dem imellem. Undersøgte husker i dag, at da han var ude i faderens bolig,

fik han angst ikke i form af hjertebanken og vejrtrækningsproblemer, men han blev

hidsig. Undersøgte har igennem årene haft det med at reagere ikke med angst, når

han blev ked af det, men med hidsighed. Det var en ganske skrækkelig periode om-

kring faderens død og ved bodelingen. Der var endnu flere hidsighedsanfald end

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

139

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

140

Side 5/30

tidligere.

Undersøgte erindrer, at han og ekskæresten skulle hente brædder, og undersøgte

blev rigtig sur og råbte og skreg, men han slog ikke på nogen. Undersøgte mener,

at han allerede havde et heftigt temperament som barn. Undersøgte var nok lidt

"Emil fra Lønneberg" typen.

...

Undersøgte har i sin egen verden givet sit alkoholmisbrug skylden for sin nuværen-

de tilstand, ligeledes ekskæresten, som han har været ganske vred på ganske længe.

Undersøgte begyndte allerede, så vidt han husker, at blive ubehagelig overfor eks-

kæresten i 2003, og han udtrykker d.d. fuld forståelse for, at hun ikke kunne klare

det, men fandt sig en anden. Dette gjorde hun, mens undersøgte var sammen med

hende, og det var det, som gjorde det særdeles svært for undersøgte eller rettere

sagt gjorde det vanskeligere. Det er ca. 3 år siden, at undersøgte søgte læge første

gang for sit temperament - se senere i teksten.

...

Hvad angår forhold til alkohol, er alkohol det, der styrer undersøgte fra han er 20

år i 1987 til 2003, altså da han møder børnenes mor. Undersøgte tog 4 dages druk-

ture, det var blandt andet derfor, at han ikke havde noget arbejde, fordi han ikke

kunne udvise den fornødne stabilitet. Når han drak, drak han rigtig meget, kan ikke

nærmere kvantitere det d.d.

Undersøgte kom hjem fra Cypern som 21-årig og bestemt sig for, at nu skulle han

hjem og drikke guldbajere. Hans liv var fuldstændig domineret af at drikke guldba-

jere og "så passe tømmermændene". Det med guldbajerne skrev han også sin blå

bog. I 1997 kollapsede undersøgte, da han havde oparbejdet en gæld, ulykkelig

kærlighed, som han gik helt ned på, dog uden der var tale om, at han forsøgte at ta-

ge livet af sig. Efter 4-5 dages udtalt alkoholpåvirkning og søvnløshed, fik under-

søgte en form for åbenbaring, uden at blive kristen, hvilket siges under et betydeligt

smil d.d. Undersøgte havde ikke sovet og spist i flere dage. Han tog ind til byen på

sin cykel, han var ikke påvirket, og pludselig faldt alt på plads, nemlig at undersøg-

te erkendte, at han var alkoholiker. Der var ikke tale om fysisk kollaps, men om

psykisk kollaps/erkendelse. Undersøgte gik til læge og erindrer, at han fik tablettae

Apozepam = Stesolid mod abstinenser formentligt. Endeligt fik undersøgte sovet

igennem for første gang i flere år, og da mærkede han, at kroppen i den grad var

nedslidt. Han fik ordnet sine forhold med bank og læge og så tog han på mission,

altså blev udsendt til Bosnien.

...

Hvad angår forhold til stoffer, har undersøgte røget noget hash, så lidt, så det ikke

er nævneværdigt, siges det. Han er for længst ophørt hermed. Undersøgte har været

på speed, kokain, ecstasy, svampe, LSD, det var fra 18-års alderen og frem til 2003,

men aldrig under udsendelserne. Aldrig været i.v. misbruger.

Undersøgte har heller ikke overdoseret sig med benzodiazepiner, idet han kun har

fået Apozepam i en kort periode.

Undersøgte har altid været til de "hurtige stoffer", undersøgte har selv spekuleret

på, om der kunne været noget ADHD i hans tilstand, idet han synes, at han har fået

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

140

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

141

Side 6/30

det bedre i forbindelse med de "hurtige stoffer", de har nærmest holdt ham normal,

synes han. Det vil sige, at han har haft lettere ved at koncentrere sig, har ikke været

så hidsig. Han synes, at det er gået ned ad bakke for ham psykisk siden 2003, hvor

han stoppede med det hele, det vil sige såvel med alkohol som med stoffer.

...

Konklusion

...

Undersøgte bemærker ikke rigtigt selv, at der sker noget med ham, men på et tids-

punkt begynder han at ændre sig personlighedsmæssigt, og omgivelserne bemærker

det. Det virker som om han oplever barske ting, men måske ikke i første parket.

Undersøgte lever i lejren et ganske velordnet liv, men alligevel er der ved nogle af

udsendelserne ganske uforudsigelige ting. Undersøgte begynder nok at blive psy-

kisk mærket af sine udsendelser efter Bosnien, det vil sige i 1998/99. Undersøgte

har haft det sådan, at han har glædet sig til at komme hjem og fortsætte "det per-

fekte liv". Det bør bemærkes, at undersøgte i mange år i perioder har haft store pro-

blemer med stoffer, de hurtige stoffer, og alkohol, og at han formentlig har været

alkoholafhængig. Det bør bemærkes, at undersøgte ikke drikker på udsendelserne,

bortset fra den første, hvor alle drikker. Undersøgte tager heller ikke stoffer.

...

Undersøgte har reageret særdeles kraftigt på skilsmissen og på det økonomiske ufø-

re, som den har bragt ham i omkring huset med udsigt til tvangsauktion.

...

Jeg mener, at undersøgte i sin opvækst har været udsat for udtalt omsorgssvigt. Han

har nu etableret et godt forhold til moderen. Det viser sig, at faderen har 3 børn fra

et tidligere forhold, som undersøgte først har fået at vide eksisterer for ikke så læn-

ge siden. Faderen er død for 2 år siden, og det var særdeles svært for undersøgte at

komme ud og se faderens hus m.v.

Under min samtale d.d. oplever jeg ikke, at undersøgte har flashbacks eller vivid

memories, han er ikke hypervigil. Han har dog ændret sig personlighedsmæssigt

efter udsendelserne, det begynder han nok allerede at gøre, mens han er i Bosnien.

Han har ændret sig i retning af det mere affektlabile og er blevet mindre omstil-

lingsparat, det vil sige, at han er blevet langt mere rigid og sort/hvidtænkende. Ud-

sendelserne har så at sige også været "vand på hans mølle", det vil sige, at de på

negativ vis har ændret på hvordan han opfatter omgivelserne, sig selv og fremtiden.

Hvad angår de i kommunalt oplæg stillede spørgsmål, må mine diagnoser såle-

des være

Personlighedsforandring på baggrund af svært traume, det vil sige talrige ud-

sendelser, tidligere PTSD.

Personlighedsforstyrrelse uspecificeret på baggrund af omsorgssvigt.

Tidligere afhængighed af stoffer og alkohol, aktuelt clean og ædru.

Tidligere depressive faser, aktuelt stemningsneutral.

..."

Arbejdsskadestyrelsen traf den 10. juli 2012 en afgørelse om, at den af

anmeldte sygdom ikke kunne anerkendes som arbejdsskade.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

141

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

142

Side 7/30

Ankestyrelsen stadfæstede den 15. april 2013 denne afgørelse dog således, at

Ankestyrelsen traf beslutning om, at Arbejdsskadestyrelsen skulle se på sagen

igen den 15. august 2013. Det fremgår nærmere herom:

"...

Der afventes i øjeblikket et udredningsprojekt om debut af symptomer på psykisk

sygdom senere end 6 måneder ved diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion

samt vedrørende posttraumatic stress disorder (PTSD) med symptomdebut mere

end 6 måneder efter belastningens ophør (delayed onset PTSD). Dette projekt for-

ventes færdigt i sommeren 2013. Vi beder derfor Arbejdsskadestyrelsen om at se på

sagen igen den 15. august 2013.

..."

Lægekonsulent speciallæge i psykiatri

har til brug for Ankestyrelsens

afgørelse af 15. april 2013 og Ankestyrelsens senere afgørelse af 22.

oktober 2014 afgivet to udtalelser. Disse udtalelser er gengivet i en afgørelse

om aktindsigt af 6. november 2014 fra Ankestyrelsen, hvoraf blandt andet

fremgår:

"...

Spørgsmål til og udtalelse fra lægekonsulenten til brug for afgørelsen af 15.

april 2013:

Hvad fejler sikrede?

Er lidelsen nævnt i fortegnelsen? Hvor?

Er påvirkningen styrkemæssigt og tidsmæssigt tilstrækkelig til, at fortegnel-

sens specielle betingelser er opfyldt? Hvorfor/hvorfor ikke?

Er der ny generel lægevidenskabelig dokumentation for, at sygdommen er for-

årsaget af skadelidtes arbejde? I givet fald hvilken dokumentation?

Har skadelidtes arbejde medført en sådan belastning og påvirkning af psyken,

at arbejdet efter en konkret sandsynlighedsvurdering må antages at medføre

en særlig risiko for udvikling af sygdommen? Hvordan?

Lægekonsulentens svar:

Ad 1)

Ifølge psykiatrisk undersøgelse ved overlæge

Militær psykiatrisk

Ambulatorium, dateret 29. august 2011:

Uspecifik belastningsreaktion

samt

uspecifik personlighedsforstyrrelse.

De beskrevne belastninger kan ikke betegnes som katastrofelignende, og han har til

overlæge

oplyst, at "han mener ikke at han har haft ople-velser, som har

traumatiseret ham i væsentlig grad". Pgl.s symptomer indeholder nogle af

elementerne i PTSD, men ikke dem alle. Kriterierne for at stille diagnosen PTSD

(posttraumatisk belastningsreaktion) er derfor ikke opfyldte.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

142

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

143

Side 8/30

Ad 2)

Nej.

Ad 3)

Nej.

Ad 4)

Nej.

Ad 5)

Nej.

psykiatrisk lægekonsulent

04. marts 2013

Spørgsmål til og udtalelse fra lægekonsulenten til brug for afgørelsen af 22. ok-

tober 2014:

Hvilke diagnoser kan stilles? (er du enig i de diagnoser, som speciallæge i psyki-

atri

har stillet?)

Er du enig i, at der (fortsat) ikke er dokumenteret traumatiske begivenheder eller

situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt truende eller kata-

strofeagtig karakter? Hvis nej - hvorfor ikke?

Er der dokumenteret tidsmæssig sammenhæng mellem debut af psykiske symp-

tomer og belastning?

Er der beskrevet forhold, som kan forklare sikredes psykiske gener? I givet fald

hvilke?

Skønner du, at der er mulighed for anerkendelse?

5a.

Hvis nej: Hvorfor?

...

Lægekonsulentens svar:

"Ad 1 og 2)

DF 43.9 Belastningsreaktion, uspecificeret.

Jeg er ikke enig i diagnosen PTSD. Han har ikke været udsat for exceptionelle og

katastrofelignende hændelser under udstationeringerne.

Jeg mener heller ikke, at symptomerne som sådan til fulde lever op til kriterierne

for PTSD. Symptomerne synes først at komme adskillige år efter udstationeringer-

ne. Endelig er der signifikante konkurrerende faktorer, bl.a. misbrug. Der ventile-

res ADHD, og det er anført, at det psykisk er gået ned ad bakke for ham, efter at

han ophørte med at misbruge centralstimulerende stoffer (hvilket kunne lede tan-

ken hen på, at ADHD også kunne være medvirkende, men det er ikke dokumente-

ret).

Jeg vil i øvrigt lægge større vægt på

erklæring, idet denne gennem mange år

har haft krise- og katastrofepsykiatri som sit arbejdsfelt, og han må anses for at

være en af de mest kompetente psykiatere på dette område.

Ad 3)

Nej.

Ad 4)

Som anført bl.a. misbrug og private belastninger.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

143

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

144

Side 9/30

Ad 5)

Nej. Der er gået for lang tid mellem udstationeringerne og symptomernes de-

but, og der er flere andre faktorer, som er arbejdet uvedkommende, som kan have

medvirket til at udløse symptomerne.

psykiatrisk lægekonsulent, 16. september 2014".

..."

Den 22. juli 2014 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at den af

anmeldte psykiske sygdom ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade efter

lov om arbejdsskadesikring, ligesom den anmeldte psykiske sygdom ik-ke

var omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte sol-

dater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belast-

ningsreaktion.

Speciallæge i psykiatri,

har den 5. august 2014 afgivet en supplerende

udtalelse vedrørende

hvoraf blandt andet fremgår:

"...

På det foreliggende mener jeg således, at min diagnose personlighedsforandring på

baggrund af svært traume, det vil sige de talrige udsendelser, er korrekt. Ligeledes

har undersøgte uden tvivl i tiden umiddelbart efter 2. udsendelse til Bosnien haft al-

le symptomer på et PTSD, som imidlertid er gået over i den vedvarende personlig-

hedsforandring. Det bør bemærkes, at undersøgtes nærmeste også kan bevidne, at

han har ændret sig personlighedsmæssigt på den beskrevne måde.

Jeg vil pointere, at undersøgtes misbrug af stoffer både før og imellem udsendelser-

ne, næppe har indflydelse på udvikling af hans personlighedsforandring. Det er

fuldstændig korrekt, at undersøgte også i sin personlighed er noget præget af ikke

at have haft optimale barndomsforhold, men han er ikke for alvor mærket, før efter

Bosnienudsendelserne.

..."

Ankestyrelsen stadfæstede den 22. oktober 2014 Arbejdsskadestyrelsens af-

gørelse af 22. juli 2014. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet:

"...

Resultatet er

Din psykiske sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion er ikke en er-

hvervssygdom.

Du kan derfor ikke få erstatning eller andre ydelser efter arbejdsskadeloven.

Din sygdom er heller ikke omfattet af lov om erstatning og godtgørelse til tidli-

gere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttrau-

matisk belastningsreaktion.

Du kan derfor heller ikke få erstatning eller godtgørelse efter denne lov.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

144

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

145

Side 10/30

Vi er således kommet til samme resultat som Arbejdsskadestyrelsen.

Der var enighed på mødet.

...

Begrundelsen for afgørelsen om afslag på anerkendelse efter arbejdsskadelo-

ven

Vi vurderer, at du ikke har posttraumatisk belastningsreaktion, men uspecificeret

belastningsreaktion.

Uspecificeret belastningsreaktion er ikke nævnt i Arbejdsskadestyrelsens fortegnel-

se over erhvervssygdomme. Vi anerkender derfor ikke sygdommen efter fortegnel-

sen over erhvervssygdomme.

Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kunne anerkendes, hvis den forelægges

for Erhvervssygdomsudvalget.

...

Vores vurdering af, om du har posttraumatisk belastningssyndrom

Vi har lagt til grund, at du fortsat ikke har posttraumatisk belastningsreaktion. Vi

vurderer, at du har uspecificeret belastningsreaktion.

Det svarer til vurderingen i vores tidligere afgørelse af 15. april 2013.

Vi har lagt vægt på, at det fortsat ikke er dokumenteret, at du under dine udsendels-

er som soldat har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige begi-

venheder eller situationer. Som anført i vores tidligere afgørelse har du selv over

for overlæge

oplyst, at du ikke i særlig grad har følt dig traumatiseret af

belastningerne i forbindelse med dine udsendelser.

Vi har også lagt vægt på, at der fortsat ikke fuldt ud er dokumentation for sympto-

mer svarende til posttraumatisk belastningsreaktion, og at der fortsat ikke er sikker

dokumentation for psykiske gener i tidsmæssig sammenhæng med udsendelserne.

For at kunne stille diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion skal du have været

udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger på dit arbejde.

...

Vores vurdering

Vi vurderer, at du har uspecificeret belastningsreaktion.

I vores tidligere afgørelse beskrev vi belastningerne som udsendt soldat og vores

vurdering heraf således:

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

145

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

146

Side 11/30

"Du har været udsendt som soldat flere gange. Du har efter det oplyste ikke selv

været i kamp, men har været vagt og haft forskellige køreopgaver, herunder med

tilskadekomne.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, som be-

viser en sammenhæng mellem uspecifik belastningsreaktion og uspecifik personlig-

hedsforstyrrelse og de belastninger, du har været udsat for under dine udsendelser.

Vi har også lagt vægt på, at dit arbejde ikke har medført belastninger, som giver en

særlig risiko for udvikling af uspecifik belastningsreaktion og uspecifik personlig-

hedsforstyrrelse.

Vi har lagt særlig vægt på, at du efter dine egne oplysninger ikke i særlig grad var

traumatiseret af de belastninger, du var udsat for under dine udsendelser som sol-

dat, samt at du efter det oplyste havde et alkohol- og stofmisbrug fra du var 18 år

og indtil 2003. Du fik efter det oplyste formentlig Apozepam på grund af abstinen-

ser som følge af dit stof- og alkoholmisbrug.

Du har i forbindelse med udarbejdelsen af speciallægeerklæringen af 1. juni 2012

oplyst, at du efter hjemkomsten fra den seneste udsendelse i 2003 fik gradvist større

problemer med dit temperament, og at du i 2008 tog kontakt til din egen læge på

grund af disse problemer.

Henset til, at der ikke er beskrevet nogen traumer i forbindelse med dine udsendels-

er, at dine psykiske gener efter det oplyste har udviklet sig gradvist, og at der efter

den seneste udsendelse er gået cirka 6 år, til du henvendte dig ved din egen læge på

grund af psykiske problemer, vurderer vi, at der ikke er nogen årsagssammenhæng

mellem dine udsendelser og dine nuværende psykiske gener."

I afsnittet om bemærkninger til klagen anførte vi:

"Du har påklaget afgørelsen med henvisning til, at du har de symptomer, der er for-

bundet med PTSD, og at du første gang søgte læge i 2000 på grund af søvnbesvær.

Der er fra Elmer & Partnere fremkommet bemærkninger, hvoraf fremgår, at du har

været udsendt 5 gange i perioden 1998-2003, samt at særligt udsendelsen i perio-

den marts-august 1999 var belastende. Der henvises til, at der, efter du overgik til

civilt arbejde, skete en markant psykisk forandring, idet du lukkede dig inde, lige-

som du siden da har skullet have en flugtvej, hvis du er sammen med mange men-

nesker. Der henvises endvidere til personer, som kan bevidne den forandring, der

skete med dig.

Der er fremsendt speciallægeerklæring af 1. juni 2012, ligesom der henvises til

forskningsprojektet "Danske hjemvendte soldater".

Advokaten mener, at sagen som følge af det anførte bør forelægges for Er-

hvervssygdomsudvalget på baggrund af arbejdets særlige art.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

146

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

147

Side 12/30

Vi bemærker, at oplysningerne er indgået i vores vurdering af sagen.

Vi henviser dog i det hele til begrundelsen for afgørelsen, idet vi særligt skal frem-

hæve, at der ikke er beskrevet nogen direkte belastning og trussel mod dig, som ef-

ter vores vurdering kan medføre en uspecifik belastningsreaktion og uspecifik per-

sonlighedsforstyrrelse. Vi henviser endvidere til, at der ikke er dokumenteret en

sikker tidsmæssig sammenhæng mellem dine udsendelser og de udviklede gener,

som først er dokumenteret i 2009. Der kan i perioden fra hjemkomsten til den do-

kumenterede symptomdebut være flere faktorer, som har påvirket din psykiske til-

stand, og som ikke relaterer sig til udsendelserne.

Endelig bemærker vi, at vidneerklæringer efter vores vurdering ikke er tilstrække-

lig dokumentation for en ændring af din psykiske tilstand til, at disse kan føre til en

ændret afgørelse".

Som det fremgår af vores tidligere afgørelse skulle Arbejdsskadestyrelsen se på din

sag igen den 15. august 2013, når et udredningsprojekt om posttraumatisk belast-

ningsreaktion med sen symptomdebut var afsluttet.

Arbejdsskadestyrelsen har herefter truffet den påklagede afgørelse. I klagen, som i

det væsentlige er identisk med klagen over Arbejdsskadestyrelsens tidligere afgørel-

se af 10. juli 2012, har din advokat henvist til en vedlagt supplerende erklæring af

5. august 2014 fra psykiatrisk speciallæge

Vi har ved vores vurdering lagt vægt på, at de uddybende beskrivelser i erklærin-

gen af dine oplevelser ikke dokumenterer, at du under dine seks udsendelser som

soldat har været udsat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige begivenheder

eller situationer.

Det er anført i erklæringen om din udsendelse på hold 7, dvs. under 2. og 3. udsen-

delse til Bosnien i 1998/1999, at serberne gerne ville have hele Bosnien og Kosovo

i flammer så at sige. De foretog en masse provokationer i Bosnien, fx. ved at

sprænge politistationen i luften. De politifolk, som kom globalt fra, kom ind i din

lejr, der var dansk og ikke under FN. De kørte altid rundt med et ladt gevær

(automatvåben M90), og når du og en kammerat skulle ud og løbe som en del af

træningen, skulle en af jer være bevæbnet med pistol (ikke automatvåben). Der var

forskellige risikoniveauer, men du og dine kammerater endte altid med at være i 2.

risikoniveau, hvor det eneste, der skulle til, for at I kom op i det højeste niveau, var

direkte beskydning.

I hvert fald én gang blev du ved en fejltagelse udsat for direkte beskydning fra en af

dine kolleger, da denne skulle fjerne ammunitionen efter at være kommet tilbage til

lejren.

Det er også anført, at du i almindeligt beredskab kørte alene ud med køretøjet - el-

ler var I to. Da I kørte i næsthøjeste beredskab i flere uger, kørte I med eskorte.

Man måtte således ikke forlade lejren, uden at man var mindst fire personer, bl.a.

med skudklare automatvåben. I havde altid skudveste på, hvorimod hjelmen måske

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

147

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

148

Side 13/30

var det eneste, I ikke havde på i dagligdagen.

Videre er anført, at når du var i situationen, dvs. var udsendt, var det ikke angst,

der påvirkede dig, idet det, der skete, på en eller anden måde var dagligdags, dvs.

samme rytme, og pludselig blev man så revet tilbage til virkeligheden, fordi der

skete voldsomme begivenheder uden for lejren.

Det er også anført, at du ikke har set sårede og døde personer, men afbrændte byer.

På et tidspunkt kom du til, lige efter at en serbisk demonstration havde trukket sig

tilbage, og det var en ubehagelig situation for dem, der havde været i den danske

lejr. Der havde været tale om en meget truende adfærd med stenkastning. Du var li-

ge ved at køre ind i demonstrationen med dit køretøj og fandt rent tilfældigt ud af,

hvad der foregik og kørte en anden vej. Du kørte uden eskorte, selv om den burde

have været med, men ingen havde fortalt dig, at du skulle have en sådan.

Du har nævnt, at et bildæk eksploderede, og man troede, at det var en håndgranat.

En panikagtig stemning spredte sig, indtil man fandt ud af, hvad det var. Du har

oplyst, at du ikke vil kalde det angst, men en form for anspændthed, dvs. en evigt

tilbagevendende øget vagtsomhed, altså hypervigilitet. Du understreger, at du hele

tiden har haft denne øgede vagtsomhed i dig under udsendelsen til Bosnien, dvs. i

alt knapt et år.

På et tidspunkt var der tale om næsthøjeste beredskab, dvs. at hele lejren skulle i

bunker. Du troede, at det igen var en øvelse. Bunkeren var en container med sand-

sække udenom. Man mente, at den var meget sikker, men bagefter har du tænkt

over, at det var den bestemt ikke, idet man føler sig om en rotte i en fælde.

I kom ned i bunkeren, fordi man havde observeret tre serbiske kampfly på vej ind i

det danske område. Under opholdet i bunkeren fik I at vide, at de to fly var skudt

ned og at det tredje stak af.

Den generelle karakteristik af dine udsendelser svarer således til det, der er beskre-

vet i den journal fra speciallæge i psykiatri

som forelå i forbindelse med

vores tidligere afgørelse. Det er her anført, at du ikke mener at have haft

oplevelser, som har traumatiseret dig i væsentlig grad. Der har været højspændt

atmosfære og aggression ved flere lejligheder, fx. når man har bevæget sig ind i

serbisk område eller i forbindelse med demonstrationer. Du er ikke blevet per-

sonligt truet, så du har følt dig i fare eller livsfare.

Endelig er det anført i erklæringen fra

at du ikke har haft problemer med ind-

og gennemsovning som sådan. Efter hjemkomsten fra Bosnien i sidste omgang sov

du næsten 3-4 måneder. Du har heller ikke haft flashbacks og mareridt, men du

undgår at se alt, hvad der har med danske udsendinge at gøre. Du ved ikke

hvorfor, men tror, at det skyldes irritation over, at du ikke selv er til stede. Du

oplyser, at du har været stolt af dine udsendelser, men aldrig har været i direkte

krigshandlinger.

Vi har lagt vægt på, at der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, som be-

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

148

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

149

Side 14/30

viser en sammenhæng mellem uspecificeret belastningsreaktion og de belastninger,

du har været udsat for på arbejdet.

Vi har også lagt vægt på, at dit arbejde ikke har medført belastninger, som efter en

konkret vurdering giver en særlig risiko for udvikling af uspecificeret belastnings-

reaktion. I den vurdering er indgået, at der ikke har været tale om ekstraordinære

belastninger, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine udsendelser og

symptomernes debut, og at der er beskrevet misbrug af centralstimulerende stoffer -

også før du blev udsendt - som en betydende konkurrerende årsag.

Du har således ikke dokumenteret, at din psykiske sygdom udelukkende eller i

overvejende grad skyldes dit arbejdes særlige art.

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Vi beder Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalg-

et, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne anerkendes.

Krav for at anerkende sygdommen

Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget,

hvis

der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem de belastnin-

ger et arbejde har medført og udviklingen af en sygdom eller

arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til sygdom-

men.

Generel lægelig viden betyder, at der skal være foretaget flere store lægelige under-

søgelser af mange personer. Undersøgelserne skal vise, at en bestemt type arbejde

ofte giver en bestemt sygdom.

Særlige belastninger betyder, at der skal været noget helt særligt ved dit arbejde,

som har været så belastende, at det har medført sygdommen.

Det er et krav, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbej-

dets særlige art og ikke andre ting.

Det er også et krav, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes arbej-

det.

Vi er opmærksomme på, at psykiatrisk speciallæge

har vurderet, dels af du

har personlighedsforandring på baggrund af svært traume, dvs. på grund af dine

udsendelser som soldat, dels at du efter anden udsendelse til Bosnien har haft

alle symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion, der er gået over i den

vedvarende personlighedsforandring.

vurderer således, at din sygdom er

arbejdsbetinget. Vi er af ovennævnte grund ikke enige heri. Vi er ikke bun-

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

149

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

150

Side 15/30

det af vurderinger fra speciallæger og foretager en selvstændig bedømmelse af hver

enkelt sag.

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet af lov om er-

statning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte

med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

Vi vurderer, at du ikke har sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.

Vi har lagt vægt på, at det ikke er dokumenteret, at du under dine udsendelser som

soldat har været udsat for traumatiske begivenheder eller situationer af en exceptio-

nelt truende eller katastrofeagtig natur.

Diagnosen posttraumatisk belastningsreaktion kan således ikke stilles.

Dette gælder uafhængigt af spørgsmålet om tidsmæssig sammenhæng mellem be-

lastninger og symptomdebut.

..."

Retslægerådet har den 7. februar 2019 til brug for sagen blandt andet udtalt

følgende:

"...

Spørgsmål 1:

Det er blandt andet beskrevet i bilag 2 og 8, at

har været udsat for en række

belastninger under sine udsendelser til Bosnien og Kosovo med Det Danske

Forsvar.

Såfremt det lægges til grund, at

har været udsat for de beskrevne episoder, bedes

oplyst, om disse belastninger ud fra en lægefaglig vurdering er egnede til at

medføre en belastningsreaktion?

I bekræftende fald bedes Retslægerådet nærmere beskrive denne, herunder om re-

aktionen må antages at være varig.

De beskrevne belastninger, som sagsøger har været udsat for under sine udsendels-

er med det Danske Forsvar, vurderes egnede til at medføre en belastningsreaktion.

Sagsøger har overvejende problemer med sit temperament og lav frustrationstærsk-

el, problemer som også var til stede før udsendelserne, men som formentlig er for-

værrede. Belastningerne på missionerne vurderes dog ikke at være ene årsag til for-

værringen. Relevante behandlingsmæssige tiltag ses ikke afprøvet, hvorfor det ikke

er muligt at afgøre, om tilstanden er varig.

Spørgsmål 2:

Er de beskrevne belastninger, jf. bilag 2 og 8 efter Retslægerådets opfattelse af en

sådan karakter, at de samlet set eller hver for sig kan kategoriseres som

"exceptionelt truende eller katastrofeagtige"?

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

150

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

151

Side 16/30

Nej.

Spørgsmål 3:

Er Retslægerådet enig i den stillede diagnose PTSD, jf. bilag 2 og 8?

Nej.

...

Spørgsmål B:

Retslægerådet bedes oplyse, hvilken betydning ICD-10 kriterierne - om nogen - er

tillagt ved besvarelsen af spørgsmål A. Hvis disse kriterier ingen eller kun begræn-

set betydning tillægges, bedes dette begrundet.

ICD-10 kriterier lægges til grund for enhver psykiatrisk diagnose og tillægges såle-

des afgørende betydning.

Spørgsmål C:

Retslægerådet bedes i tilknytning til spørgsmål 4 oplyse, hvorvidt

psykiske

lidelse/lidelser med overvejende sandsynlighed (mere end 50%) er forårsaget af:

udsendelsen som soldat i perioden 1993 til 2003,

udtalt omsorgssvigt under

opvækst (bilag 2),

skilsmissen, økonomiske uføre samt udsigt til tvangsauktion (bilag 2),

misbrug af centralstimulerende stoffer, specielt amfetamin samt al-

koholmisbrug (bilag 1, s. 7 og bilag 3),

eventuelt andre, herunder uoplyste forhold, eller

en kombination af et eller flere af ovenstående forhold?

Retslægerådet bedes begrunde sit svar, herunder angive, hvad der taler for i og

imod en årsagsforbindelse.

Sagsøgers psykiske lidelser vurderes med mere end 50% sandsynlighed at være for-

årsaget af en kombination af flere forhold, herunder sagsøgers private og sociale

forhold, sagsøgers misbrug af rusmidler, sagsøgers personlighedsmæssige egenart,

sagsøgers udsættelse for belastninger og andre forhold.

Spørgsmål D:

I tilknytning til spørgsmål C bedes Retslægerådet oplyse, om der på det foreliggen-

de grundlag er lægelig dokumentation for en tidsmæssig sammenhæng mellem de

belastninger, som han har været udsat for under sine udsendelser, og den efterføl-

gende udvikling af psykiske symptomer.

Der er i sagsøgers tilfælde gået cirka 6 år fra hjemkomst fra sidste udsendelse til

sagsøger konsulterer egen læge med psykiske problemer. Latenstid i det nævnte

omfang er lægefagligt velkendt.

..."

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

151

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

152

Side 17/30

Forklaringer

har forklaret blandt andet, at han var udsendt til Cypern i 1988-1989 og

fra 1998 til januar 2003,var han to gange Bosnien, og en gang i Eritrea,

Kosovo og Kirgisistan. Han var ”missionsbums”. Han var i Bosnien i 6

måneder fra august 1998 og igen 1 �½ måned efter. Da han var udsendt til

Cypern, skete der intet særligt.

I Bosnien skulle han køre mellem Bosnien og Serbien, idet han skulle hente

varer i en anden lejr. Det gjorde han fast to gange om ugen. Det var ikke en

sikker tur at køre. Der kunne ske alt eller intet. Han holdt altid øje med de

øvrige køretøjer. Han kørte som regel alene, men de har også været flere af-

sted. Han var på et tidspunkt ved at køre ind i en serbisk demonstration, hvor

der blev kastet sten og tændt bål. Det var en demonstration rettet mod "at få

hele Bosnien i flammer". Han burde være kørt med eskorte den dag, men det

gjorde han ikke. Der var over flere måneder småepisoder, hvor noget blev

sprunget i luften, og nogen blev fanget og fik tæsk. Fra Natos side kunne

man se, at alle de serbiske fly lå ved grænsen. Der kom tre fly, og de skulle

gå i bunkerne. Det var midt i aftensmaden. De sad i bunkerne som rotter i en

fælde. De måtte ikke sidde op ad væggen. Han var meget anspændt, mens

han sad der. De vidste ikke, om flyene kom ind over dem, men så fik de at vi-

de, at det første fly var skudt ned, og herefter det andet fly, og så vendte det

sidste fly om. Det var en voldsom oplevelse.

Han var på sit sidste hold ude for, at han, da han skulle ud med post, skulle

have eskorte. De havde magasin på deres gevær. Ammunitionen skulle fjer-

nes, når de kom tilbage til lejren. De tog herunder ladegreb for, at patronen i

kammeret kom ud. En kollega, der var ved siden af ham, kom i forbindelse

med tømning af geværet ved en fejl til at affyre 5-6 skud, men der skete hel-

digvis ikke noget. Det er først lang tid efter, at han har tænkt på, at der kun-

ne være sket noget. Der var mange miner i Bosnien, så det var farligt både at

køre og at gå. Det var ikke en almindelig arbejdsplads. Der skete mange ting,

og man var hele tiden i alarmberedskab, også da bildækket sprang.

I Eritrea var han ambulancefører. Der var en kvinde, der var røget langt ned

af en skrænt. De fik hende stabiliseret, og så skulle de køre hende på hospita-

let. Det var ren galskab, da de kom til hospitalet. Kvinden havde det ikke

godt, og de regnede ikke med, at hun ville klare det.

Da han var i Kosovo i 2002, var han sygehjælper. Han var på patruljer og

skulle gennemsøge huse for våben. Der var en risiko, hver gang de gik uden-

for lejren. De var godt bevæbnet, men det var naturligvis farligt. De holdt

vagt ved en bro mellem Serbien og Kosovo, hvor de lokale hver nat stod og

råbte ad hinanden. På et tidspunkt var der fjernet nogle kontrolposter, og de

blev kaldt ud til noget ballade, men der skete ikke noget. Det var stressende,

at der hele tiden kunne ske noget.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

152

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

153

Side 18/30

I Kirgisistan var han i køkkenet. På det tidspunkt kunne han selv mærke, at

der var noget galt med ham, idet han frygtede, at der kunne ske noget, og at

vognene kunne springe i luften.

Han var hos lægen den 6. januar 2000, idet han havde søvnbesvær. Han tror,

at det havde med udsendelsen at gøre. Når han tænker tilbage, så var han be-

gyndt at reagere allerede efter den første udsendelse. Han holdt sig hjemme,

og gik ikke i byen mere. Han modtog breve fra Forsvaret, hvor han skulle

evaluere, hvordan han havde det. Han lod bare brevene ligge i lang tid. Han

anede ikke hvad der var galt med ham, og den ene gang sad han bare og

græd, da han åbnede brevet. Han gik ikke til læge, for han vidste ikke, hvad

han skulle sige, og han var opdraget på den måde af Forsvaret, at det skulle

man ikke tale om.

Han sagde til sin læge den 17. august 2011, at han gerne ville udsendes igen,

fordi han tænkte, at det var nemmere at være derude. Da han kom hjem fra

Bosnien, forsøgte at han at få fat i våben, men det lykkedes ikke for ham.

Der var flere, der ikke ville skaffe ham våbnene, men så kom der en, der kun-

ne, men det blev ikke til noget, for en af

kammerater sagde til manden,

at han ikke skulle give våben til ham, for den var helt gal.

Da han kom hjem, tog han en HF-eksamen fra 1994-1996. Han har, siden

han var helt ung, villet være i Forsvaret.

har forklaret blandt andet, at han er speciallæge i psykiatri. Han har

arbejdet som overlæge i ca. 35 år. Han har siden 2013 været konsulent i

Ankestyrelsen og har været konsulent for Kriminalforsorgen. Hans rådgiv-

ning for Ankestyrelsen foregår som udgangspunkt som skriftlig sagsbehand-

ling. Hans arbejde består i at besvare konkrete spørgsmål fra Ankestyrelsen,

og i nogle tilfælde udarbejder han erklæringer til brug for retssager og delta-

ger i møder i Ankestyrelsen. Han får alle lægelige akter fra sagen og har ikke

selv en konsultation med den person, som han udtaler sig om. Han har udar-

bejdet to lægelige erklæringer til denne sag, og de er gengivet i skrivelsen om

aktindsigt.

Det er hans vurdering, at

ikke kan diagnosticeres med PTSD, idet

kriterierne for PTSD er ikke opfyldt. Han har ikke, som påkrævet, været

udsat for traumatiske begivenheder, og han lider ikke af gentagne flashbacks

eller mareridt. Der er heller ikke dokumentation for at symptomerne

optrådte inden for 6 måneder efter belastningens ophør. Der er tidligst i 17.

november 2009 dokumenteret psykisk sygdom i egen læges journal. Det er

hans opfattelse, at egen lægens journalnotat af 6. januar 2000 ikke

vedrører psykisk sygdom, idet der alene er beskrevet søvnproblemer, men

ikke baggrunden for dette. Han er uenig i speciallæge

diagnose af PTSD.

Han me-ner heller ikke, at

beskrivelse af

tilstand opfylder kravene til at

stille diagnosen, idet hun beskriver, at han ikke har flashbacks

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

153

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

154

Side 19/30

eller mareridt. Han er enig i overlæge

vurdering af

personlige

forhold. Han kan diagnosticeres med uspecificeret belastningsreaktion og

uspecificeret personlighedsforstyrrelse. Der er ikke dokumenteret

årsagssammenhæng mellem den uspecificerede belastningsreaktion og

udsendelserne blandt andet på grund af den sene konstatering og henset til,

trods henvendelser til egen læge ikke har nævnt psykisk sygdom.

Hertil kommer, at

har haft økonomiske problemer, han er blevet skilt,

han har haft et misbrug af euforiserende stoffer og alkohol, ligesom hans

personlighedsforstyrrelse kan udløse en uspecificeret belastningsreaktion.

Han har ikke set

i forbindelse med hans vurdering af sagen. Han er ansat

af Ankestyrelsen på et fast ugentlig timetal.

har forklaret blandt andet, at hun er speciallæge i psykiatri. Hun har

udarbejdet erklæringer vedrørende

i 2012 og 2014. Hun har et bredt

psykiatrisk virke. Hun har i mange år været ansat i psykiatrien. Hun har

behandlet patienter med PTSD. Hun har behandlet personer, der er

veteraner, og hun udarbejder erklæringer til AES og til forsikringsselskaber.

Hun har også været ansat i fængselsvæsnet.

Hun har mødt

i forbindelse med, at hun udarbejdede erklæringerne. Hun

har lagt vægt på kriterierne i ICD-10, da hun foretog diagnosen. Hun

lagde vægt på, at der var flashbacks og mareridt. Der var personligheds-

forandringer på grund af det svære traume. Hun mener, at man inden man

bliver udsendt, gennemfører almindelig værnepligt, og derfor har vist sin due-

lighed til at fungere i almindelig sammenhæng, og man kan godt være en god

samfundsborger, selvom man har haft en dårlig barndom. Man skal ikke, når

man møder

tro, at han er en skidt person. Hun har også lagt vægt på, at

han havde angstanfald. Der er mange, der vågner op om natten, og

sveder og har angstanfald. Ved

lagde hun vægt på, at han fortalte om

flashbacks. Hun tror, at han fortalte hende sandheden.

Foreholdt, at det af hendes erklæring ikke fremgår, at

led af mareridt og

flashbacks, forklarede hun, at et er, hvad hun skrev i forbindelse med sin

erklæring, og noget andet er, hvad hun har tænkt, at hun burde sige i for-

bindelse med, at hun skulle vidne her i dag, også fordi hun gennem de sidste

7 år har set mange mennesker med PTSD. Hun har ikke villet bore i det den

gang. Hun skulle nok være gået noget mere i dybden med det dengang.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren til støtte for sine påstande anført følgende anbringender:

"Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at

psykiske lidelser skal anerkendes som en arbejdsskade, jf.

arbejdsskadesikringsloven § 7, stk. 1, nr. 1.

er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

154

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

155

Side 20/30

(PTSD), jf. speciallægeerklæring af speciallæge i psykiatri,

(bilag 2

og 8).

er speciallæge i psykiatri og har konkluderet, at symptomerne på

PTSD var en følge af udsendelse i krig.

Speciallæge

ville ikke kunne stille diagnosen PTSD, medmindre

hun var overbevist om, at

inden for 6 måneder havde haft

symptomer på PTSD, og at de beskrevne belastninger i øvrigt var af

sådan karakter, at betingelserne for at stille diagnosen var opfyldt.

Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er en forudsætning for at stille diag-

nosen PTSD, at der er dokumentation (endsige dokumentation i

form af journalnotater) for symptomdebut inden for 6 måneder fra

de traumatiske belastninger.

Derudover gøres det gældende, at

havde symptomer på li-delsen

straks efter hjemkosten fra sin anden udsendelse i 1999, hvilket er

dokumenteret med egen læges journal i journalnotat af 6. januar

2000 (bilag 1).

Det fastholdes derfor, at betingelsen om symptomdebut inden for 6 må-

neder er opfyldt, eftersom

returnerede fra udsendelsen i august

1999 (bilag 6) og var til lægen kort tid efter (bilag 1).

Det er desuden dokumenteret, at

under sine udsendelser har oplevet

en række hændelser af exceptionelt truende eller katastrofeagtig

karakter. Der henvises i den forbindelse særligt til sagens speciallæ-

geerklæring, samt supplerende speciallægeerklæring (bilag 2 og 8).

Det følger af erhvervssygdomsfortegnelsen punkt F.1, at en posttrau-

matisk belastningsreaktion er omfattet af arbejdsskadebegrebet,

når denne er en følge af en påvirkning af traumatiske begivenheder

eller situationer af kortere eller længere varighed af en exceptionelt

truende eller katastrofeagtig natur.

således har pådraget sig PTSD under sin udsendelse som

soldat, skal hans psykiske lidelser anerkendes efter lov om ar-

bejdsskadesikring, §5, jf. §7, stk. 1, nr. 1.

Selv hvis

psykiske lidelser anses for forværret eller reaktiveret af

andre omstændigheder end den militære udsendelse, må udsendelsen

anses for årsagen til de psykiske lidelser. Disse andre omstæn-

digheder har således ikke betydning for selve anerkendelsen af

psykiske lidelser som en arbejdsskade. Disse vil derimod kunne få

betydning for udmålingen af

méngrad samt erhvervsev-

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

155

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

156

Side 21/30

netab, jf. lov om arbejdsskadesikring § 12, stk. 2.

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand, gøres det gælden-

de, at

psykiske lidelser må anerkendes efter opsam-

lingsbestemmelsen i lov om arbejdsskadesikrings § 7, stk. 1, nr. 2,

2. led.

psykiske lidelser må – uanset hvordan de kan diagnosticeres –

anses for i overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Selv hvis det lægges til grund, at

psykiske lidelser ikke kan

diagnosticeres som PTSD, gøres det gældende, at de psykiske lidelser

under alle omstændigheder er en følge af hans udsendelse i krig og der-

med en arbejdsskade, der skal anerkendes efter arbejdsskadesikringslo-

vens § 7, stk. 1, nr. 2, 2.led.

Det bemærkes i den forbindelse, at det af Retslægerådets besvarelse af

7. februar 2019 vurderes, at de beskrevne belastninger, som

har

været udsat for under sine udsendelser med Forsvaret, er egnede til at

medføre en belastningsreaktion.

Endvidere fremgår det af journal fra Militærpsykiatrisk Ambulatorium,

jf. bilag 3, at der er sket en forværring af

psykiske symptomer som

følge af udsendelserne, hvorfor Ankestyrelsen i det mindste burde

have anerkendt forværringen af

psykiske gener som en

arbejdsskade, der omtales som en uspecificeret belastningsreaktion af

speciallæge

i samme journal.

Det skal i den forbindelse påpeges, at forudbestående sygdomme eller

lidelser ikke har betydning for anerkendelse af en arbejdsskade.

I U 2017.516 H kom Højesteret frem til, at det forhold, at diskuspro-

lapsen blev symptomgivende, indebar en forværring af skadelidtes for-

udbestående ryglidelse, idet skadelidte fik vedvarende rygsmerter, blev

uarbejdsdygtig i længere tid og blev opereret for prolapsen. Det var ef-

ter de foreliggende oplysninger ikke godtgjort, at den

forudbestående ryglidelse var af en sådan karakter, at forværringen ville

være indtrådt omkring det pågældende tidspunkt, også selv om

skadelidte ikke havde været udsat for den pågældende hændelse.

Under de anførte omstæn-digheder fandt Højesteret, at hændelsen

havde medført en forværring af ryglidelsen i et omfang, der i sig selv

udgjorde en personskade, og tiltrådte derfor, at skadelidte ved

hændelsen havde pådraget sig en arbejdsskade omfattet af

arbejdsskadesikringslovens § 5, jf. § 6.

Højesterets dom er således et udtryk for det erstatningsretlige princip,

at skadelidte skal tages, som skadelidte er.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

156

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

157

Side 22/30

Herudover bemærkes, at speciallæge

der har tilset

ved

forskellige lejligheder, desuden har konkluderet, at

har pådraget sig

psykiske lidelser, som følge af udsendelse i krig.

Til støtte for den mere subsidiære påstand, gøres det gældende, at

Betingelserne for anerkendelse af

lidelser som ar-

bejdsskade efter særloven for tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte er opfyldt.

har fået afvist at få anerkendt sine psykiske lidelser efter lov om

arbejdsskadesikring (bilag 9).

Der foreligger imidlertid en psykiatrisk speciallægeerklæring, udstedt

senere end 6 måneder efter

udsendelser i krig

(”belastningen”), der utvetydigt konkluderer, at

lider af

posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er opstået i til-

knytning til og som følge af hans udsendelser (bilag 2 og 8).

opfylder således betingelserne for at få anerkendt sine psykiske

lidelser som en arbejdsskade, jf. lov om erstatning og

godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med

sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion § 2, stk. 1.

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand, gøres det gælden-

de, at

Ankestyrelsens afgørelse i sagen er baseret på fejlagtigt grundlag

Ankestyrelsens afgørelse (bilag 9) er baseret på en fejlagtig antagelse

om, hvornår symptomerne på PTSD debuterede, hvilket synes at have

været afgørende for både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Anke-

styrelsens vurdering af sagen. Sagen bør derfor hjemvises.

Herudover har Ankestyrelsen afvist at forelægge sagen for Er-

hvervssygdomsudvalget med henvisning til, at:

”der ikke er nogen generelle lægelige undersøgelser, som bevi-

ser en sammenhæng mellem uspecificeret belastningsreaktion og

de belastninger, du har været udsat for på arbejdet”

Efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led kan der ske

anerkendelse af en sygdom på grund af ”arbejdets særlige art”. Hermed

menes, at den ansatte har været udsat for et særligt belastende eller

ekstraordinære forhold under ansættelsen, som vurderes at medføre en

risiko for skade.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

157

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

158

Side 23/30

En arbejdsskade kan således anerkendes, hvis der har været særlige

omstændigheder ved arbejdet, som har gjort det særligt belastende,

hvis lidelsen udelukkende eller i overvejende grad skyldes arbejdets

særlige art og hvis der ikke er lægelig tvivl om, at sygdommen skyldes

arbejdet.

I den forbindelse bemærkes, at forelæggelse for Erhvervssygdomsud-

valget efter bestemmelsens forarbejder skal ske, medmindre forelæg-

gelse vil være ”udsigtsløst”, hvilket i forarbejderne er nærmere præci-

seret og skal forstås som ”åbenbart irrelevant”.

Når anerkendt speciallæge i psykiatri,

konkluderer, at

har

pådraget sig psykiske lidelser på grund af udsendelse i krig, kan det

ikke være ”åbenbart irrelevant” at Erhvervssygdomsud-valget gives

mulighed for at vurdere sagen. Det er tværtimod kerneom-rådet for,

hvornår sager bør forelægges, hvorfor sagen skal hjemvises med

henblik på forelæggelse, jf. eksempelvis U 2016.988 V.

Sagen skal i øvrigt hjemvises, såfremt Retten måtte finde, at sagen

ikke er tilstrækkelig oplyst."

Sagsøgte har til støtte for sine påstande anført følgende anbringender:

"Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1 - PTSD -

principale påstand

Erhvervssygdomme kan anerkendes inden for erhvervssygdomsforteg-

nelsen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1. nr. 1. hvis de er opta-

get på denne fortegnelse, og de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

Af bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015 om fortegnelse over er-

hvervssygdomme og bilag 1 hertil, som var gældende på afgørelsestids-

punktet, fremgår under pkt. F.1, at PTSD er en psykisk lidelse, der ef-

ter omstændighederne kan anerkendes som en erhvervssygdom.

Diagnosekriterierne for PTSD fremgår af WHO’s internationale syg-

domsklassifikation nr. 10 (ICD 10) - F43. 1, som er gengivet i vejled-

ning om erhvervssygdomme anmeldt fra 1. januar 2005, 11. udgave, s.

249f.

Som kriterie E anføres, at det er et krav, at symptomerne på PTSD op-

træder inden for seks måneder efter de traumatiske oplevelser.

For at PTSD skal kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter er-

hvervssygdomsfortegnelsen, er det således en betingelse, at anmelde-

rens symptomer på PTSD optræder inden for 6 måneder efter de trau-

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

158

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

159

Side 24/30

matiske oplevelser og er diagnosticeret inden for 1-2 år. Hvis det ikke

er tilfældet, kan PTSD-diagnosen ikke stilles.

Det er således ikke korrekt, når

anfører (stævningen s. 5), at det ikke

er en forudsætning for at stille diagnosen PTSD, at der er do-

kumentation (endsige dokumentation i form af lægelige notater) for

symptomdebut inden for 6 måneder fra de traumatiske belastninger.

Ved sin afgørelse fandt Ankestyrelsen, at

ikke har sygdommen

PTSD. Ankestyrelsen vurderede derimod, at

har en uspecificeret

belastningsreaktion, hvilket i øvrigt er i overensstemmelse med

vurdering af 29. august 2011 (bilag 3).

Ved denne vurdering lagde Ankestyrelsen vægt på, at belastningerne i

forbindelse med udsendelserne ikke har været af et omfang, der er til-

strækkeligt til at opfylde kriterierne for at kunne stille diagnosen

PTSD.

Ankestyrelsen lagde desuden vægt på, at der ikke er tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastningerne under udsendelserne og symptomde-

buten for

psykiske gener, som først debuterede 6 år efter den

seneste udsendelse.

Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på

egne oplysninger om, at

han ikke i særlig grad var traumatiseret af de belastninger, han var

udsat for under sine udsendelser, samt oplysningerne om hans massive

alkohol- og stofmisbrug fra han var 18 år og indtil 2003.

I forlængelse heraf har Ankestyrelsen vurderet, at

formentlig fik

ordineret Apozepam i 2000 som følge af sit stof- og alkoholmisbrug.

Retslægerådets udtalelse af 7. februar 2019 støtter i det hele Ankesty-

relsens vurdering, idet det fremgår af Retslægerådets besvarelse af

spørgsmål 1-3 og A, at

ikke kan diagnosticeres med PTSD.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 oplyser Retslægerådet, at de beskrevne

belastninger, som

har været udsat for under sine udsendelser, alene

er egnede til at medføre en belastningsreaktion, hvilket er i

overensstemmelse med Ankestyrelsens vurdering.

Ved besvarelsen af spørgsmål 1 oplyser Retslægerådet desuden, at re-

levante behandlingsmæssige tiltag ikke er afprøvet, hvorfor det ikke

er muligt at afgøre, om tilstanden er varig.

Ved besvarelsen af spørgsmål C oplyser Retslægerådet, at

psykiske

lidelser vurderes med mere end 50 % sandsynlighed for at væ-

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

159

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

160

Side 25/30

re forårsaget af en kombination af flere forhold, herunder hans private

og sociale forhold, hans misbrug af rusmidler, hans personlighedsmæs-

sige egenart, hans udsættelse for belastninger og andre forhold.

Det forhold, at det fremgår af speciallægeerklæringerne af 1. juni 2012

og 5. august 2014, udarbejdet af psykiater.

(bilag 2 og 8), at

opfylder kriterierne for PTSD, kan ikke føre til et andet resultat, idet

Ankestyrelsen ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger. Hertil

kommer, at det fremgår af fast højesteretspraksis, f.eks. U.2011.1985

H og U.20l2.2637 H, at såfremt der er uenighed om spørgsmål af

lægefaglig karakter, skal Retslægerådets vurdering lægges til grund.

Uanset om retten måtte lægge til grund, at

har diagnosen PTSD,

gøres det gældende, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem

belastningerne i perioden 1993-2003 og symptomdebut om-kring

ultimo 2009, og at fortegnelsens krav til diagnosen dermed ikke er

opfyldt, hvorfor lidelsen ikke kan anerkendes i medfør af arbejdsska-

desikringslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Det forhold, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem

belastningerne og symptomdebut, støttes desuden af Retslægerådets

besvarelse af spørgsmål D, hvoraf det fremgår, at der gik 6 år fra

hjemkomst fra sidste udsendelse til, at

konsulterer egen læge med

psykiske problemer.

Arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led (uden for er-

hvervssygdomsfortegnelsen)

Der er heller ikke grundlag for at anerkende

psykiske lidelser i form

af PTSD og uspecificeret belastningsreaktion/belastningsreaktion efter

arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

En sygdom kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen ef-

ter reglerne i arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led,

hvis sygdommen udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget

af arbejdets særlige art.

Ved vurderingen af, om sagen skal forelægges for Erhvervssygdoms-

udvalget, indgår blandt andet, om der er en rimelig tidsmæssig sam-

menhæng mellem påvirkning og debut af sygdom (nogle år).

Det kan udledes af U.2017.2885 H, at en sag skal forelægges for Er-

hvervssygdomsudvalget, hvis der er mulighed for, at den psykiske li-

delse vil kunne anerkendes som en arbejdsskade efter § 7, stk. 1, nr. 2,

2. led.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

160

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

161

Side 26/30

Ankestyrelsen har med rette lagt vægt på, at der først er

dokumentati-on for

psykiske sygdom i form af uspecificeret

belastnings-reaktion cirka 6 år efter hans sidste udsendelse og mere end

16 år efter, at han var udsendt første gang i 1993.

Retslægerådets udtalelse støtter i det hele Ankestyrelsens vurdering,

idet det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål D, at der ik-

ke er tidsmæssige sammenhæng mellem belastningerne og symptomde-

but.

Hertil kommer, at anerkendelse uden for erhvervssygdomsfortegnelsen

kræver, at der ikke er lægefaglig tvivl om, at sygdommen skyldes ar-

bejdet. Denne betingelse er ikke opfyldt, da der er signifikante konkur-

rerende faktorer, bl.a. misbrug. Dette understøttes af det forhold, at

der blandt de psykiatere, som har vurderet sagen (bilag 2-3, 8 og A), er

uenighed om, hvorvidt

psykiske sygdom udelukkende eller i

overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Dette under-

støttes desuden af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1 og C, som

er refereret ovenfor.

Det forhold, at Retslægerådet ved besvarelsen af spørgsmål C oplyser,

at de militære oplevelser har været af betydning for udviklingen af be-

lastningsreaktion, kan ikke føre til et andet resultat, da det er en betin-

gelse for anerkendelse efter lovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led, at sygdom-

men

udelukkende eller i overvejende

grad er forårsaget af arbejdets

særlige art.

Det forhold, at psykiaterne

(bilag 2, 3 og 8) vurderer, at

psykiske sygdom er forårsaget af udsendelserne, kan ikke føre til et

andet resultat.

Der er således efter en konkret vurdering ikke grundlag for at antage,

i forbindelse med sine udsendelser i perioden 1993-2003 har

været udsat for en sådan særlig belastning, at det er årsag til hans

psykiske sygdom i form af en belastningsreaktion.

Anerkendelse efter arbejdsskadesikringslovens § 7, stk. 1, nr. 2, 2. led,

kræver desuden forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget, og der er

på baggrund af ovenstående ikke grundlag for en sådan forelæggelse i

nærværende sag.

Særloven for veteraner -PTSD -

mere subsidiære på-stand

Endelig er der ikke grundlag for at anerkende

psykiske lidelse efter

særloven for veteraner.

Af § 2 i særloven for veteraner fremgår følgende:

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

161

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

162

Side 27/30

“Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgørelse for sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når

1) sygdommen ikke kan anerkendes som en erhvervssygdom efter lov

om arbejdsskadesikring,

2) begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om

arbejdsskadesikring, er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig

sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og

3) der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere

end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den

undersøgte person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som

nævnt i § 1, stk. 2.

Stk. 2. Finder Arbejdsskadestyrelsen, at der er tvivl om, hvornår syg-

dommen er brudt ud, kan Arbejdsskadestyrelsen indhente en ny psyki-

atrisk speciallægeerklæring." [min under stregning]

Dokumentationskravet efter særloven for veteraner er således lempet,

idet der ikke efter særloven er krav om, at der foreligger en lægelig do-

kumentation inden for 6 måneder, jf. § 2, stk. 1, punkt 3.

Det er dog et krav, at der skal være symptomdebut inden for de 6 må-

neder efter udsendelsen, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden af

særlovens 2, stk. 1, nr. 3, hvoraf fremgår, at sygdommen skal være

opstået i tilknytning til belastningen.

Som anført oven for er det Ankestyrelsens vurdering, at

ikke har

sygdommen PTSD.

Retslægerådets udtalelse støtter i det hele Ankestyrelsens vurdering,

idet det fremgår af Retslægerådets besvarelse af spørgsmål 1-3 og A, at

ikke kan diagnosticeres med PTSD.

Hertil kommer, at

symptomdebut først er beskrevet cirka 6 år efter

hans sidste udsendelse og mere end 16 år efter, at han var udsendt

første gang i 1993.

Det forhold, at det fremgår af speciallægeerklæringerne af 1. juni 2012

og 5. august 2011, udarbejdet af psykiater,

(bilag 2 og 8), at

opfylder kriterierne for PTSD, kan ikke føre til et andet resultat, idet

Ankestyrelsen ikke er bundet af vurderinger fra speciallæger.

På denne baggrund har Ankestyrelsen fundet, at der heller ikke er

grundlag for at anerkende

psykiske lidelse efter særloven.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

162

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

163

Side 28/30

Hjemvisningspåstanden -

mest subsidiære påstand

har til støtte for den mest subsidiære hjemvisningspåstand gjort

gældende, at Ankestyrelsens afgørelse af 22. oktober 2014 (bilag 9)

er baseret på en fejlagtig antagelse om, hvornår symptomerne på

PTSD debuterede.

Som anført under den supplerende sagsfremstilling i svarskriftet er det

Ankestyrelsens opfattelse, at journalnotatet af 6. januar 2000 i egen

læ-ges journal (bilag s. 7) om, at

frarådes at anvende Apozepam,

og at han havde søvnproblemer, ikke dokumenterer, at

havde

symptomer på PTSD straks efter hjemkomsten fra sin anden ud-

sendelse i 2000. Dette er desuden bekræftet ved Retslægerådets udta-

lelse.

Ankestyrelsen tilslutter sig den mest subsidiære påstand i den forstand,

at hvis der under sagen fremkommer oplysninger, som ikke er indgået i

afgørelsen, men som burde have været tilvejebragt, kan det ikke i sig

selv føre til domfældelse efter de tre første påstande, men kan efter om-

stændighederne støtte en hjemvisning af sagen.

Ankestyrelsen er desuden enig med

i, at sagen skal hjemvises, såfremt

retten finder grundlag for, at der skal ske forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges efter journalnotat fra

egen læge til grund, at han overfor

egen læge under konsultation den 17. marts 2011 oplyste, at han

overvejede at søge udstationering i Afghanistan eller lignende igen.

Det lægges efter speciallæge i psykiatri

erkæring af 1. juni 2012 til

grund, at

ikke havde flashbacks, ligesom det efter speciallæge i psykiatri

erklæring af 29. august 2011 lægges til grund, at

ikke havde mareridt,

som han relaterede til sine mili-tære oplevelser.

Det lægges videre til grund, at

gennem mange år, forud for udsendelserne

og mellem udsendelserne, har haft et stort misbrug af centralstimule-rende

stoffer, ligesom han har haft perioder med stort alkoholmisbrug. På denne

baggrund og efter indholdet af

egen læges journalnotat af 6. januar 2000,

findes det ikke ved journalnotatet bevist, at

i januar 2000 havde symptomer

på posttraumatisk belastningsreaktion.

Hertil kommer, at retten ikke finder, at de begivenheder, som

har

beskrevet, at han har været udsat for under sine udstationeringer, kan karak-

teriseres som exceptionelt truende eller katastrofeagtige.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

163

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

164

Side 29/30

Speciallæge i psykiati

har den 29. august 2011 efter undersøgelse af

vurderet, at

alene kunne diagnostiseres med uspecificeret

belastningsreaktion samt en "forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret".

På denne baggrund, og efter Retslægerådets udtalelse om, at

ikke lider af

en posttraumatisk belastningsreaktion, finder retten ikke, at

har

pådraget sig en posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af lov om

arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr. 1. Herefter frifindes Ankestyrelsen for

principale påstand.

Retten lægger efter speciallæge i psykiatri

journal-notat af 29. august

2011 til grund, at

kan diagnosticeres med uspecificeret

belastningsreaktion samt en "forstyrret personlighedsstruktur, uspecificeret".

Det lægges som ovenfor beskrevet til grund, at

tidligere har haft et

misbrug af centralstimulende stoffer samt et periodisk alkoholmisbrug. Det

lægges efter

egne oplysninger til speciallæge

samt speciallæge

til

grund, at

har haft en belastet barndom, ligesom han har været udsat for

beslastninger i form af skilsmisse og økonomiske vanskeligheder efter

udsendelserne.

Det lægges videre til grund, at

første gang henvendte sig til egen læge på

grund af psykiske problemer den 17. november 2009, og at hans se-nest var

udsendt i 2003.

Herefter og efter Retslægesrådets udtalelse om, at

psykiske lidelser

med mere end 50 % sandsynlighed vurderes at være forårsaget af en

kombination af flere forhold, herunder

private og sociale forhold, hans

misbrug af rusmidler, hans personlighedsmæssige egenart, hans udsættelse

for belastninger og andre forhold, findes det ikke bevist, at

psykiske

lidelser udelukkende eller i overvejende grad må anses for at være

forårsaget af arbejdets særlige art.

På denne baggrund finder retten ikke, at

har pådraget sig en uspecificeret

belastningsreaktion, der er omfattet af lov om arbejdsskadessikring § 7, stk. 1,

nr. 2, 2. led. Herefter frifindes Ankestyrelsen for

subsidiære påstand.

Da det som ovenfor beskrevet ikke er godtgjort, at

lider af en

posttraumatisk belastningsreaktion, idet han ikke har symptomer svarende til

diagnosekriterierne, frifindes Ankestyrelsen ligeledes for den mere subsidiært

nedlagte påstand, idet særloven for tidligere udsendte soldater og andre

statsansatte alene vedrører personer med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion.

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

164

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

165

Side 30/30

Som anført findes det ikke godtgjort, at

psykiske lidelser udeluk-kende

eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets særlige art. Som følge

heraf, og idet det i øvrigt anførte ikke kan føre til andet resultat, tiltræder

retten Ankestyrelsens vurdering af, at der ikke har været grundlag for at fo-

relægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget, jf. lov om arbejdsskadesikring

§ 7, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2.

Herefter frifindes Ankestyrelsen i det hele for

påstande.

Statskassen skal betale sagens omkostninger til Ankestyrelsen med

200.000,00 kr. til dækning af sagsøgtes udgifter til advokatbistand. Der er

ved omkostningsfastsættelsen lagt vægt på sagens værdi, omfang og varig-

hed.

Thi kendes for ret:

Ankestyrelsen frifindes.

Statskassen betaler inden 14 dage 200.000,00 kr. til Ankestyrelsen i sagsom-

kostninger. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8a.

Anne Bundgaard

dommer

Udskriftens rigtighed bekræftes.

Retten i Nykøbing Falster, den 4. september 2019.

Helle Richter From Hansen, Kontorfuldmægtig

STD060375-S01-ST01-K194-T2-L01-M00-P01-\R31

165

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

166

RE TTEN I KOLDI NG

DOM

afsagt den 30. september 2019

Bilag nr. 9

Sag BS-1685/2016-KOL

(beskikket advokat Malou Ehmer)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Flemming Orth)

Denne afgørelse er truffet af tilkaldedommer Poul Hald Andersen.

Sagsøgeren,

har været ansat i Forsvaret fra 1998 til 2012. Fra juli 2004 til

januar 2005 var han udsendt på ISAF hold 6 til Afghanistan.

er blevet

diagnosticeret med PTSD. Han er af den opfattelse, at sygdommen skyldes

traumatiserende oplevelser, som han var udsat for under opholdet i Af-

ghanistan. I begyndelsen af januar 2012 henvendte

sig til Veterancentret

for at få psykologhjælp. Den 31. juli 2013 anmeldte

sin PTSD-lidelse som en

arbejdsskade, fordi to uafhængige speciallæger havde diagnosticeret ham med

PTSD.

Den 27. august 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om, at

PTSD-

lidelse ikke var en arbejdsskade, fordi der manglede den fornødne tids-

mæssige sammenhæng mellem udsendelsen og de psykiske symptomer.

påklage Arbejdsskadestyrelsens afgørelse til Ankestyrelsen, der den 14.

marts 2016 stadfæstede afgørelsen.

Denne sag drejer sig om, hvorvidt

psykiske lidelse er opstået som følge

af de belastninger og livstruende episoder, han oplevede under sin

udsendelse som soldat i Afghanistan.

166

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

167

Der er meddelt

fri proces.

Parternes påstande:

har under denne sag, der er anlagt den 30. december 2016 nedlagt følgende

påstande:

Principalt: Ankestyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig

en posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af lov om ar-

bejdsskadesikring § 5, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.

Subsidiært: Ankestyrelsen skal tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig

en psykisk lidelse, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring § 7, stk. 1, nr.

2, 2. led.

Mere subsidiært: Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig

en posttraumatisk belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for

tidligere udsendte soldater og andre statsansatte.

Mest subsidiært: Hjemvisning.

Sagsøgte, Ankestyrelsen, har nedlagt påstand om frifindelse.

Ankestyrelsen anerkender, at

lider af PTSD, men styrelsen er af den

opfattelse, at der ikke er den fornødne tidsmæssige sammenhæng mellem ud-

sendelsen og de psykiske symptomers opståen.

Oplysningerne i sagen

har under sagens forberedelse fremlagt en udskrift af sin læge-journal.

Journalen indeholder ingen notater før udsendelsen om psykiske forhold hos

der kan begrunde PTSD.

Det fremgår af journalen, at

har konsulteret sin læge i februar 2005 efter

hjemkomsten fra Afghanistan, og at lægen har beskrevet, at

har ”kriller –

hoste”.

167

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

168

Der er i de følgende dage, uger og måneder ingen notater om psykiske proble-

mer, men det fremgår af journalen, at han har konsulteret sin læge om mave-

tarmproblemer.

I begyndelsen af 2012 kontaktede

Veterancenteret.

I journaltilførsel, dateret den 12. januar 2012, har psykolog

Veterancenteret

anført under årsag til notat:

”…

Henvender sig på opfordring af

Giver udtryk for, at han i tiltagende grad har

fået det vanskeligt. Dette kommer til udtryk ved søvnforstyrrelser, forsænket

stemningsleje, kortere lunte, tiltagende isolation samt øget negativitet. Mener,

at han gennem tiden har undertrykt mange ting og arbejdet sig væk fra det.

Klienten var senest udsendt på ISAF6 med en mindre gruppe danskere. Har

derudover haft kortere NF udsendelser. Klienten beretter om flere belastende

hændelser, blandt anden var der en af hans venner, der under udsendelsen til

Afghanistan suiciderede. Ydermere brændte hans bopæl ned kort efter

hjemkomsten. I forlængelse af dette starter klienter på sergent-skolen, men må

afbryde denne. Den 23. december 2011 blev klienten opsagt fra sin stilling i

forsvaret med øjeblikkelig virkning. Han havde kort forinden givet udtryk for,

at han havde det lidt psykisk dårligt.

…”

I et andet notat, dateret samme dag, har psykolog

anført bl.a., at

har oplyst,

at han tidligere havde henvendt sig til Veterancenteret anonymt.

Det fremgår endelig af notatet, at

”fremtræder modent og genert. Tydeligt påvirket, tårer i øjnene, men behersker

sig. God relevant kontakt. Talestrøm nogle gange, på trods af, at han siger, det

er meget svært at sige noget om det, fordi han har aldrig fortalt om disse ople-

velser før …”

Der blev herefter aftalt, at der skulle afholdes en visiterende samtale.

Visitationssamtalen fandt sted den 24. januar 2012. Der er anført blandt andet

følgende i et visitationsnotat:

”…

168

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

169

24-01-2012

…

Samtalekategori

Baggrund for hen-

vendelse

Soldaten

har tiltagende haft det dårligt gennem de sidste 3 år

ca. Han var meget beskæftiget og havde et travlt liv i mange år

med masser af aktiviteter, men pga. en skade i mave-tarm

systemet måtte han gå hjemme i et par år og holde sig i ro. Læ-

gerne mener, at han måtte have spist noget skarpt, der beskadi-

gede hans system hele vejen igennem, hvor han af flere omgan-

ge blev opereret og syet samtidigt indenfor. Han bløder fortsat

til tider fra maven og tarmen, går jævnligt til kontrol og er me-

dicineret mod kroniske smerter forbundet med lidelsen. I den-

ne periode fik han det tiltagende vanskeligt med at tilpasse sig

og begyndte for alvor at tænke over de ting, der hændte ham i

sit liv. Han lukkede sig lige så stille inde i sig selv og sit hjem,

som han stort set aldrig forlod til sidst.

Tydelige belastningssymptomer gennem lang tid.

Nej

Aktuelle symptomer

Ansat i forsvaret

…

Fysisk tilskadekomst

under udsendelse

Baggrund

Opvækstforhold

Forældrene blev skilt, da han er 4 år. Faren (der er rig og ind-

flydelsesrig i Kolding) drikker og tæver dem begge to. Han er

dog så indflydelsesrig, at mor ikke kan få retten overbevist

omkring forældremyndigheden. De flygter derfor mange gan-

ge til nye byer, hvor retssagen bliver startet op på ny igen og

igen uden egentlig resultat. Han går på 10 forskellige skoler i

sin barndom. Han siger selv ”det var så mærkeligt, fordi jeg

fik aldrig rigtigt mulighed for at sige farvel, vi flygtede for det

meste midt om natten”. Det er en gennemgående oplevelse

for hans barndom, at være ”på flugt”. Moren arbejdede ofte i

to-tre forskellige jobs for at være i stand til at betale advoka-

tregningerne. Men hun var en god mor, og derfor var hans

barndom også god på en måde.

…

169

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

170

Skole/uddannelse

Militær baggrund

Får som 17 årige lov til at komme i FSV. Det har altid

været hans ønske og fremtid og han udmærker sig til

enhver tid. Starter i kamptropperne i Haderslev, og fort-

sætter i Telegrafregim. i 2001. Har kun flotte udtalelser

og efterhånden en del lederkurser bag sig. Startede på

sergentskolen, men grundet de psykiske belastninger,

stoppede han efter 1 dag. Fik NF stilling (som næst-

komm.) og rejste meget i de sidste 2 år som Nato Re-

sponse.

Nej

Tidligere

psykologi-

ske/psykiatriske proble-

mer

Særlige belastninger

…”

konsulterede herefter psykolog

Psykolog

har i sin journal under den 9. februar 2012 anført følgende:

”…

Problemer opstod efter Afghan – flere udenlandske koll døde. Megen død og ø-

delæggelse i gaderne. Især at han fik så megen tid derhjemme til at tænke – ple-

jer at arbejde sig ud af det. Blevet forværret i sidste �½ år. Er klare sump på depr

– anbef at tale med ny e.l. Rosbadch.

Aftalt 2 tider.

…”

har i journalnotat dateret, den 28. februar 2012, anført bl.a. :

”…

Hårdt at være her sidst – fik det dårl over at generindre alle disse ting. Glæde

og stoltehed over at være i HRN – de 2 første år var hårde – men gva respekt.

Havde fast holdepkt efter alle flytninger som barn. Hårdt i Afghan – var i

bykamp og stort set dagl på patrulje; efter at CH skød sig selv påtog han sig le-

delsen; havde nogle af de andre det skidt, tog han deres patrulje – psykologer

dernede anbef at holde pause/hvilkedag – fik ah således ikke gjort. Val kunne

lille danske enhed – var derefter 5 ? – fik derfor mange internationmale kontak-

ter – i en grp af ca 15 var de efterfølgende kun 4 tilbage; resten blev dræbt. Da

170

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

171

huset brændte mistede han alle minder og kontaktopl fra Afgahn – betød mere

på det tidspk end barnets bog og andet fra hans barndom.

Alle havde noget at slås med – også hjemvendt – derofr ikke ulejlige andre med

at fortælle om hvad han opl. Aldrig rigtig talt om – dog lidt med

– har været

god til at støtte ham.

…”

I et senere journalnotat, der er dateret den 5. november 2005, har

anført:

”…

Opl at det psyk er blevet forværret. Vænnet sig til tarmlidelse – kan måske ikke

gøres mere; selv afsluttet kontroller. Lever ensformig tilværelse, som han trives

med og er alene mens børn er i skole – hviler, tv taler med kammerat (tlf) som

selv var i Kabul efter ham. Taler sjældent med andre om hvad han opl dernede.

Dec er især svær – her døde mange – får tårer i øjnene ved at tale om.

støtter

ham, mor tror at han er sygemeldt med tarm. Han forv helt bestemt at skulle i

arb igen.

…

Har aldrig anmeldt arb.skade – om at jeg synes det er en god ide.

…”

Den 26. november 2012 konsulterede

sin læge.

I et journalnotat, dateret den 26. november 2012, har lægen anført under

diagnoser:

”…

Diagnoser:

P82 Posttraumastisk belastningsreaktion

Kontakt tekst:

Har været udsendt som soldat mange gange i løbet af 14 år.

Går hos Psykolog (Y) pga. ptsd

Er blevet fyret (pga. at han ikke vil lade sig udsende igen.?)

Han synes selv, at han har det for dårligt psykisk til det.

…”

Der er enighed mellem parterne om, at denne journal tilførsel er den første

tilførsel, hvor

er diagnosticeret med sygdommen PTSD.

171

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

172

Den 28. november 2012 konsulterede

på ny psykolog

I journalnotat, dateret den 28. november 2012, har

anført bl.a.:

”…

Fortæller spontant om Kabul – 2. dec døde OSG

som skød sig selv. Mange

venner døede. Har bestemt synsindtryk som vender tilbage. Psykoedu om

flash-back. Om ubehag ved fagrofen – mange msk – om at det er angst – vil han

aldrig sige højt til andre.

…

Om at opl mange svære ting i Kabul + blev overbelastet af stress, da 2

mand fulgt

hjem og at han i en md var på næsten dagl ture.

…”

Den 19. december 2012 konsulterede

på ny sin privat praktiserende læge.

I et journalnotat, dateret den 19. december 2012, har lægen anført:

”…

19-12-2012 Statusattest - LÆ12S

…

Diagnoser:

P82 Posttraumatisk belastningsreaktion

Kontakt tekst:

Status

+ snak om PTSD

…

Har været udsendt mange gange med den danske hær gennem 14 år - specielt

udsendelse til Afghanistan (�½ år i Kabul ) har betydet noget for udviklingen af

PTSD.

Diagnosen er primært stillet

(Privatpraktiserende Psykolog med speciale i

akutte traumer) og

(Psykolog ved veterancentret, Sjælland)

Pt. har været til samtale hos mig i november 2012

Pt. skal til Psykiater,

… (under OUH) mhp. medicinering.

172

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

173

Psykiateren er blevet anbefalet af

Skal til første samtale der d.21.12.12.

Behandlingsmuligheder: Psykoterapi kombineret med medicinsk behandling.

Tidsperspektivet: Det er svært at udtale sig om, men PTSD er i princippet en

kro-nisk lidelse og behandlingen skal opfattes som lindrende, og muligvis end-

da så godt, at han måske vil kunne fungere nogenlunde normalt i civilt job og i

par-forholdet/familielivet.

…”

Den 8. januar 2013 konsulterede

psykolog

I jour-nal-notat dateret samme

dag har

anført:

”…

Tarm er egent ikke problem længere - udover kan give kraftige smerter Utrygt,

ubehag at gå uden for, er helle ikke meget i have. Er meget opmærks på sine

omgivelser; somom i Kabul. Er flere x gange blevet overfaldet dernede Den-

gagn gav det stor mening at være der; opl det gjorde en forskel. Opl nu i det

store perspektiv at det ikke gjorde, og at prise var høj; mistet mange. Mit i forlø-

bet blev han ligeglad med at høre hvem af de udenlandske folk der var døde;

vill bare i gang med dagens arb. Da

døde stod han selv med ledelsen -

havde igne steder at gå hen.

Soldaterne var også venner - svært at sende dem på farlige patruljer(ansvstress)

– gik så selv i stedet (overload) - vænnede sig til livsfare. Uvant at tale om dette

- selv om det kun er overordnet.

Har mange gagne savnet et våben på sig.

…”

konsulterede på ny psykolog

den 18. januar 2013. I journalnotat, dateret

den 18. januar 2013, har

anført:

”…

Svært at tænke på et andet job - altid været soldat - skal ikke mere - andre har

stillet om. De 5 andre overlev har det også dårl - det havde han ikke i beg.

…”

blev herefter henvist til psykiatrien i Region Syddanmark.

I et journalnotat dateret den 21. december 2012 kl. 11.30 har overlæge

anført:

173

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

174

”…

Pt. er henvist fra Forsvarets Sundhedstjeneste. Der er desværre sket en post-

mæssig forvikling eftersom pt.s adresse i Kolding ikke er entydig. Pt. fik første

tid i marts, men det er nu endelig lykkedes for pt. at komme.

Pt. oplyser, at han har det skidt og dette er efter en udsendelse til Afghanistand,

hvor har er brudt fuldstændig sammen, er stresset, kan ingenting, er angst og

har det dårligt. Vil gerne have det bedre.

…”

Overlæge

har videre anført i journalen:

”…

Tidligere psykisk*

Pt. er tidligere psykisk rask. Han har oplevet mange ting i sit liv, herunder at

han var vidne til, at en ven blev stykket ned af en indvandrer, da han var 12 år.

Han har ikke haft psykisk besvær. Har efter skole begyndt indenfor militæret

og har været ansat i 14 år. I de første 10-12 år havde han flotte papirer. Han har

været udsendt til andre lande i NATO-opgaver men ikke i krigstjeneste, og har

været udsendt til andre lande i seks måneder på patruljevirksomhed, radiotje-

neste og sikkerhedsopgaver. Oplevede under den udsendelse raketangreb, selv-

mords-bomber samt oplevede den stress, at der var dusør på at nedskyde NA-

TO-soldater. Det mest dramatiske var dog, at sergenten i hans deling skød sig i

hovedet, og

fandt den dræbte. Skærpet omstændighed vat at AE var god

ven med sergenten som han havde arbejdet tæt sammen med i 18 måneder.

Havde mødt hans forlovede. Kan ikke komme sig over dette, og har efterfølgen-

de haft høj a-rousel samt mareridt. Pt. har i forbindelse med ulykken modtaget

krisepsy-kologisk hjælp, disse kom til lejren. Da han kom til Danmark, kunne

han ikke glemme det. Han drømte konstant om det frygtelige, han har oplevet,

de civile ofre osv.

…

Der er tale om en patient, som har været i Forsvaret i mange år, men det er først

i forbindelse med udsendelse til krigsområdet i Afghanistan i 2005 samt en lang

række private uheldige hændelser, at han får et sammenbrud med PTSD. Det

har været lidt svært for pt. at komme ind i behandling, men han har i flere om-

gange fået god hjælp af psykolog

…

Diagnosen er posttraumastisk stress disorder samt forsænket stemningeleje,

men dog ikke dybere depressivitet.

…”

174

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

175

Det fremgår af psykolog

journal, at

i foråret 2013 konsulterede

psykologen flere gange.

I journalnotat dateret den 8. maj 2013 har

anført:

”…

Om at han/de på udsend til Afghan ikke var forberedt på dødsfald - var tidl i

krigen.

Vænnede sig næste til barbariske forh i lokalbef - fx sgh som styrtede sammen,

mange kropsdele. Meget sværer emd venner der døde - kendte “kun” �½ år men

kom meget tæt på hinanden. Svært at miste dem og især

- som var “rigtig”

soldat, som på tidspkt var en, som ikke talte om sin sit og følelser.

…”

Den 5. september 2013 har psykolog

anført:

”…

Om flashback der fylder en del - taler sjældent om dem - nadre har svært ved at

forstå.

Taler hvert �½ år med en god koll i sydtyskland, som kan forstå. Omat havde 2

gode venner i Kabul - 1 am døde lige før hjemsendelse - uretfærdig. +

død.

Mange bekendte døde. Vænede sig ti lhver morgen at høre om døde. Om at ta-

ckle tilstedevær godt - blev ikek får stresset - andre drak en del - han formåede

at have pos syn på ting.

Danske bidrag blev trukket ud pga mangl erfar med bykrig - havde han dog og

rejste derfor rundt efter sin udsend. Om at han hele sit lvi har været vant at læg-

ge ting bag sig; har fungeret - intil sygd - har kunen arb væk

…”

Allerede den 31. juli 2013 havde

anmeldt sin PTSD som en arbejdsskade

til Arbejdsskadesstyrelsen.

Det fremgår af anmeldelsen, at han lider af PTSD ”pga. stærke oplevelser i ud-

sendelse i krig i Afghanistan”.

Den 25. september 2014 sendte

læge,

Ø,

Kolding, en lægeattest til

rehabiliteringsteamet ved Kolding Kommune.

Det fremgår af lægeattesten, at læge

havde været læge for

siden september

2010.

175

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

176

I lægeattesten til rehabiliteringsteamet har læge

anført blandt andet:

”…

Diagnose: PTSD – ”Granatsplinter i maven”

har siden 17 års alderen været ansat i millitæret, og har været udsendt

mange gange til brandpunkter i krigszoner – bl.a. i Kabul i afghanistan, og ”Jeg

er en af de eneste overlevende derfra”. Har mistet mange kammerater og har

set dem dø, og hans egen chef skød sig selv. Og

fandt ham.

er en af de

overlevende danske udsendte, som har oplevet de allerværste ting. Der er

således ingen tvivl om baggrunden for hans PTSD og også den alvorlige grad af

den.

…

har haft symptomer på PTSD gennem mere end 4 år. Og der er ikke udsigt

til helbredelse. Lidelsen er kronisk. Og As situation er således stationær.…”

blev herefter undersøgt af speciallæge i psykiatri

Å,

Aarhus, der den 29.

januar

2015

afgav

psykiatrisk

speciallægeerklæring

til

brug

for

har

Arbejdsskadesstyrelsens

speciallæge

anført bl.a.:

”…

PSYKISK

I den første tid efter at være hjemvendt fra Afghanistan i 2005 havde A det ik-

ke særligt godt, herunder store problemer med søvnen, men han forsøgte så

vidt muligt at holde sig i gang bla. ved at knokle rigtig meget, herunder som

udsendt med Nato Response Force igennem 2 år i forskellige europæiske lande.

Først i forbindelse med gener fra mave-tarmkanalen på grund at gamle gra-

natsplinter begynder han at få en række psykiske symptomer i form af forhøjet

angstberedskab, at han hele tiden er ”high alert” og har talrige flashbacks til de

traumer, han var udsat for under udstationeringen Afghanistan.

Han begynder i tiltagende grad at lukke sig inde, isolerer sig fuldstændigt soci-

alt og cutter alt fra. Han vil ikke rigtigt være ved det, og han ønsker ikke at ver-

balisere sine vanskeligheder, idet han finder, at det er tegn på svaghed.

…

sagsbehandling.

speciallægeerklæringen

176

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

177

DISPOSITIONER

Der er ingen kendt disposition til depression, psykose, OCD, spiseforstyrrelser

eller anden psykisk lidelse i familien.

…

KONKLUSION

På baggrund af As symptomer, de objektive psykiske fund og på baggrund af

de traumer, som A har været udsat for, vurderes det, at han lider at en svær

posttraumatisk belastningsreaktion; DF43.1, PTSD.

Der er tale om tilstand, der opstår som en forsinket reaktion på traumatiske be-

givenheder af exceptionel truende katastrofeagtig natur, som vil medføre kraf-

tig påvirkning hos praktisk talt enhver.

A synes ikke på nogen måde præmorbidt at have båret præg at skrøbelighed

eller personlighedsforstyrrelse, og der er ikke nogen tidligere konkurrerende li-

delser eller forhold, som har kunnet disponere til udviklingen af PTSD.

…

Hos A ses tilbagevendende episoder med genoplevelse at traumet i form af

påtrængende erindringsbilleder, flashbacks, mareridt og drømme, som optræ-

der på baggrund at svækket følsomhed og emotionel afstumpning med tilbage-

træk-ning fra andre og nedsat reaktivitet overfor omgivelserne.

Der ses i udpræget grad forsøg på at undgå aktiviteter og situationer, der kan

minde om traumet.

A er derudover i en tilstand at irritabilitet, alarmberedskab, han er high alert,

og han lider af søvnløshed. Han har tilbøjelighed til sammenfaren med over-

følsomhed overfor stærke lyde, hvilket også er en del at den posttraumatiske

belastningsreaktion.

Angst er forbundet med de nævnte symptomer, selvmordstanker er ikke ual-

mindelige.

Hos en stor del af patienterne med PTSD viser tilstanden et kronisk forløb over

mange år og kan føre til vedvarende personlighedsændring, dette trods intensi-

ve medikamentelle behandlingstiltag og psykoterapeutisk behandling.

A rummer træk, der klart peger i retning at en personlighedsændring efter ka-

tastrofeoplevelse; DF62.0.

177

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

178

Personlighedsændringen er karakteriseret af en tilbagetrukket holdning overfor

omverdenen med dertil hørende følelse af tomhed, håbløshed, en kronisk følel-

se at anspændthed overfor truende situationer samt en følelse at fremmedgjort-

hed.

Man ser disse varige personlighedsændringer efter udsættelse for exceptionelle

belastninger i f.eks. kz-lejre, efter at have været udsat for tortur i forbindelse

med krigshandlinger og ved naturkatastrofer.

Der er en klar årsagsmæssig sammenhæng mellem de traumer, A har gennem-

gået og ovennævnte psykiske lidelser. Der er tale om 2 lidelser, der begge er va-

rige, og der er forsøgt intensiv behandling både al psykoterapeutisk og medi-

kamentel karakter, uden effekt.

As tilstand, herunder funktionsevne i forhold til arbejdsmarkedet må vurderes

som værende stationær. Det vurderes ikke, at der er udsigt til bedring af funk-

tionsevnen via nye behandlingstiltag.

Set i lyset at A’s PTSD-lidelse og personlighedsændring vurderes det ikke rea-

listisk, at A kan rehabiliteres til at indgå i en arbejdsmæssig funktion, hverken

på ordinære vilkår eller under særlige skånehensyn.

De symptomer, som A fremdeles har, synes at være af kronisk karakter, og be-

handlingsmulighederne synes at være udtømte. Der må siges at være tale om

en stationær og varig lidelse. Den erhvervsrelaterede psykiske funktionsevne er

derfor både varigt og væsentligt nedsat.

Den aktuelle erhvervsrelaterede psykiske funktionsevne vurderes ubetydelig,

og det er usandsynligt, at funktionsevnen vil kunne bedres i fremtiden.

Der kan ikke peges på skånehensyn, som vil kunne bringe A nærmere en selv-

forsørgende position.

As erhvervsrelaterede psykiske erhvervsevne må anses for at være varigt

ubetydelig.

Der kan ikke peges på yderligere relevante undersøgelser.

178

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

179

DIAGNOSER

DF43.1 Posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD (reactio tarda e traumate

gravi).

DF62.0 Personlighedsændring efter katastrofeoplevelse (mutatio personalitatis

persistens post trauma catastrophicum).

…”

Det fremgår af psykolog

journal, at

løbende konsulterede psykologen.

I journalnotat, dateret den 19. maj 2015, har

anført bl.a.:

”…

Var meget hpård mission – ud af de 189 dage vafr der kiun 30 dage der ikke var

dæøde. Om faserne under udsendelsen: først påv af gru + medfølese – blev se-

nere ligeglad – senere tog afstand til befolkning. De var galde for hjælp den ene

dage og kastede sten efter demden anden.

…”

I et senere journalnotat, dateret den 17. december 2015, har psykolog

anført

bl.a.:

”…

Det er fylde rmeset er afghan. Især

skød sig selv og han/de måtte tage over –

skulderklapo at han blev FR. Svært var hosp der styrtede sammen – afmagt/u-

tilstrækelighed, grp af afghan soldater der pegede med vaåben da NZpræsident

var der. Ung afgahna sodat som de opdagede, der afpresede andre og pegede

med våben på dem.

svigtede dem - havde store pers konsekvenser for A.

Kan godt i julen glæde sig over de andres glæde mm. om at det er vigtigt athan

også trækker sig.

…”

Det fremgår endelig af psykolog

journal, at

konsul-terede ham den 3.

marts 2016. I journalnotatet fra denne konsultation har psykolog

anført bl.a.:

”…

Om at han tacklede sit på udsendelse megeet proff – fik fine papirer fr am gene-

ral. Få timer efter

død blev han spurgt om at overgtage ledelse af enh på 5

mand, da han havdede kalret sig godt og skulel direkte på sg-skole når han

179

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

180

kom hjme. Løste i det hele taget mange opg, som han ikke var udd til – skiftede

tit funktion/stilling – var normalt/sjovt at prøve nyt.

Først da han blev syg herhjemme væltede det hele frem. Dengang og snere ku-

nen han ikke erkende, hvad han opl/tænkte i de enkelte sit – først afkodet ved

samtaler her; fx vedr chicken street.

…”

Psykolog

afgav følgende erklæring:

”…

er henvist til undertegnede fra Militærpsykologisk afdeling, Veterancen-

tret. Jeg har set ham siden primo 2012, i alt ca 40 gange.

lider af svær PTSD, personlighedsforandring som følge af traumatiske

oplevelser og krig, forskellige former for angst, generelt nedsat energiniveau.

Han er kronisk plaget af dårlig nattesøvn, flashback, ”nedture”, vagtsomhed,

an-spændthed m.m. Det koster ham store kræfter at forlade hjemmet, og endnu

mere at deltage i møder og udadvendte aktivitet.

…”

Arbejdsskadestyrelsen anmodede

om at besvare forskellige spørgs-

mål til brug for styrelsens behandling af hans sag.

I et spørgetema, der er udateret, har

besvaret følgende spørgsmål således:

”…

8. Har du været udsat for andre psykisk belastende episoder/hændelser ud-

over under din udsendelse som soldat (enten privat eller hos andre arbejds-

givere)?

Hvis ja, bedes du beskrive hændelserne, og hvornår disse fandt sted??

•

Nej, det synes jeg ikke

9. Hvornår bemærkede du første gang symptomer på din sygdom, og hvilke

symptomer/gerne var der dengang tale om??

•

Da jeg blev langtidssyg og fik masse af tid til at tænke tilbage på hændel-

serne og det gjorde det bare værre.

10. Hvordan har dine gener udviklet sig, og hvilke gener har du i dag??

•

Jeg er gradvist blevet mere deprimeret og har holdt mig isoleret. Mine

mareridt og flashbacks er taget til. Og angsten er blevet værre. Jeg har få-

180

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

181

et konstateret PTSD: angst, flashbacks, søvnbesvær, mareridt, voldsom-

me reaktioner på høje lyde, overdreven opmærksomhed, selvmordstan-

ker og seksuelle problemer

…

12. Har du før din udsendelse haft lignende gener? Hvis ja, bedes du oplyse om:

- Hvornår?

- Hvilke gener var der da tale om?

- Modtog du behandling herfor? Hvis ja, bedes du oplyse navn og adresse for

behandlende læge/psykolog/hospital??

Nej, det har jeg ikke haft.

…”

Den 27. august 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse i sagen.

Det fremgår af afgørelsen, at styrelsen ikke anerkendte

psykiske sygdom

som en arbejdsskade, og at det betød, at han ikke havde ret til erstat-ning

eller andre ydelser efter arbejdsskadesloven.

Denne afgørelse indbragte

for Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen den 14. marts 2016. Ankestyrelsen stadfæs-

tede Arbejdsskadesstyrelsens afgørelse.

Det fremgår af afgørelsen blandt andet, at Ankestyrelsen ikke fandt, at

psykiske sygdom i form af posttraumatisk belastningsreaktion var en er-

hvervssygdom. Styrelsen fastslog endvidere, at

psykiske sygdom i form af

posttraumatisk belastningsreaktion heller ikke var omfattet af loven om

erstatning

godtgørelse

til

tidligere

udsendte

soldater

andre

statsansatte med sent diagnosticerede posttraumatiske belastningsreaktioner.

Styrelsen har begrundet sin afgørelse således:

”…

Vi vurderer, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem dine arbejdsmæs-

si-ge belastninger og udviklingen af posttraumatisk belastningsreaktion.

Vi anerkender derfor ikke din posttraumatiske belastningsreaktion efter forteg-

nelsen over erhvervssygdomme. Vi vurderer, at din sygdom heller ikke vil kun-

ne anerkendes, hvis den forelægges for Erhvervssygdomsudvalget.

…

181

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

182

Vores vurdering efter fortegnelsen over erhvervssygdomme

Vi har lagt til grund, at du har posttraumatisk belastningsreaktion.

Du har været udsendt til Kosovo som soldat for det danske forsvar i 3 måneder

i 1999, hvor der ikke var nogen særlige belastninger.

Du har desuden været udsendt til Afghanistan i perioden august 2004 til januar

2005.

Du har i besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørgeskema anført, at du ople-

vede raketangreb i lejren og bombeangreb byen, og at du var udsat for trusler

med våben, der pegede på dig.

Konkret har du følt dig i livsfare i forbindelse med, at du var i et hold, der pas-

sede på vicepremiereministeren fra New Zealand, og hvor I blev stoppet af afg-

hanske soldater, som truede jer med våben.

Du oplevede det også som voldsomt psykisk belastende, da din gode ven og

chef begik selvmord, idet det var dig der fandt ham.

Vi vurderer, at der ikke er dokumentation for tidsmæssig sammenhæng mellem

de udsættelser, du har været udsat for under din udsendelse til Afghanistan

frem til januar 2005 og udviklingen af posttraumatisk belastningsreaktion.

Vi har herved lagt vægt på, at læge

den 25. september 2014 i lægeattest til

Kolding Kommune har noteret, at du på dette tidspunkt havde haft

symptomer på posttraumatisk belastningsreaktion gennem mere end 4 år.

Vi har også lagt vægt på din egen besvarelse af Arbejdsskadestyrelsens spørge-

skema den 6. september 2013. Her har du oplyst, at første gang du oplevede

symptomer var, da du blev langtidssyg og fik masser af tid til at tænke tilbage

på hændelserne.

Vi har endelig lagt vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen ved

den 29. januar 2015. Det er i erklæringen noteret, at du i den første tid efter

hjemsendelsen ikke havde det særligt godt, men at det først var i forbindelse

med dine gener fra mave/tarm, at du begyndte at få flash backs og

angstanfald.

Det er således vores vurdering, at der tidligst er dokumentation for, at du hav-

de fuldt udviklet posttraumatisk belastningsreaktion i 2009.

182

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

183

Krav for at anerkende posttraumatisk belastningsreaktion

Vi kan anerkende posttraumatisk belastningsreaktion, hvis man har været ud-

sat for exceptionelt truende eller katastrofeagtige belastninger under arbejdet.

Posttraumatisk belastningsreaktion og betingelserne for anerkendelse er nævnt

i fortegnelsen over erhvervssygdomme punkt F.1.

Forsinket posttraumatisk belastningsreaktion er omfattet af punktet på forteg-

nelsen. Anerkendelse forudsætter, at der inden for 6 måneder er reaktio-

ner/symptomer og diagnosen stilles inden for få år fra belastningsophøret. Ved

“få år’ forstås som udgangspunkt 1-2 år.

Du kan læse mere om anerkendelse af posttraumatisk belastningssyndrom i Ar-

bejdsskadestyrelsens vejledning om erhvervssygdomme.

…

Vores vurdering udenfor fortegnelsen over erhvervssygdomme

Der er ikke mulighed for, at din sygdom vil kunne anerkendes efter forelæggel-

se for Erhvervssygdomsudvalget.

Hvis sygdommen optræder helt uden symptomer i de første 6 måneder, men er

fuldt ud tilstede inden for 1-2 år, er fortegnelsens krav til diagnosen ikke op-

fyldt, og en eventuelt senere stillet posttraumatisk belastningsreaktion vil ikke

være omfattet af fortegnelsen.

Efter en konkret vurdering vil en posttraumatisk belastningsreaktion, hvor dia-

gnosen tørst stilles senere en 1-2 år efter belastningens ophør kunne forelægges

for Erhvervssygdomsudvalget. Dette gælder også tilfælde, hvor der er sympto-

mer indenfor 6 måneder, men sygdommen først er fuldt ud tilstede indenfor 3-4

år.

Vi har lagt vægt på, at der først er dokumentation for, at du har fuldt udviklet

posttraumatisk belastningsreaktion mere end 4 år efter, at du var udsendt som

soldat til Afghanistan.

Krav for at forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget

Vi beder Arbejdsskadestyrelsen om at forelægge sagen for Erhvervssygdoms-

udvalget, hvis vi skønner, at der er en mulighed for, at sygdommen vil kunne

anerkendes.

Krav for at anerkende sygdommen

Sygdommen vil kunne anerkendes efter forelæggelse for Erhvervssygdomsud-

valget, hvis

183

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

184

…

der er generel lægelig viden om, at der er sammenhæng mellem de belast-

ninger et arbejde har medført og udviklingen af en sygdom eller

arbejdet har medført så særlige belastninger, at arbejdet er årsag til

sygdommen

Begrundelsen for afgørelsen om, at din sygdom ikke er omfattet at lov om er-

statning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte

med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion

…

Vi har endelig lagt vægt på oplysningerne i speciallægeerklæringen ved

den 29, januar 2015. Det er i erklæringen noteret, at du i den første tid efter

hjemsendelsen ikke havde det særligt godt, men at det først var i forbindelse

med dine gener fra mave/tarm, at du begyndte at få flash backs og

angstanfald.

Det er således vores vurdering, at der tidligst er dokumentation for, at du hav-

de en fuldt udviklet posttraumatisk belastningsreaktion 2009.

Efter loven kan der ydes erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte solda-

ter og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsre-

aktion når

sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov om ar-

bejdsskadesikring,

begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes efter lov om ar-

bejdsskadesikring, er, at der mangler dokumentation for tidsmæssig sam-

menhæng mellem belastning og sygdomsdebut, og

der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere end 6

måneder efter belastningens ophør, hvori det erklæres, at den undersøgte

person lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at sygdommen er

opstået i tilknytning til og som følge af udsendelse som nævnt i § 1, stk. 2.

Bemærkninger til klagen

Din advokat anfører, at det er utvivlsomt, at du under din udsendelse til Afgha-

nistan 2004/2005 har haft oplevelser, der er egnede til at kunne medføre psykisk

sygdom. Advokaten henviser til, at udsættelserne er bekræftet af henholdsvis

Advokaten henviser videre til, at overlæge

i journalnotatet den 21.

december 2012 har fastslået årsagssammenhæng mellem arbejdsbelastningerne

og de efterfølgende lidelser.

Advokaten sammenfatter, at der ikke er nogen tvivl om, at du har oplevet trau-

matiske og livstruende situationer i forbindelse med din udsendelse og allerede

184

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

185

kort efter hjemsendelsen fik begyndende symptomer på posttraumatisk belast-

ningsreaktion.

I forhold til særloven for tidligere udsendte soldater og andre statsansatte hen-

viser advokaten til, at årsagen til at din sag er afvist efter arbejdsskadeloven er,

at der ikke er dokumentation for den tidsmæssige sammenhæng, og at der fore-

ligger en psykiatrisk speciallægeerklæring, hvor der er stillet diagnosen post-

traumatisk belastningsreaktion, samt beskriver at der allerede kort efter udsen-

delsen var begyndende symptomer.

Din advokat mener derfor, at samtlige betingelser for at anerkende efter sær-

loven er opfyldt.

Vi bemærker, at vi finder, at det ikke er dokumenteret, at du havde symptomer

på egentlig psykisk sygdom i mindst 4 år efter, at du var kommet hjem fra Af-

ghanistan, hvorfor din sygdom ikke kan anerkendes efter arbejdsskadeloven.

Vi bemærker, at det efter særloven for tidligere udsendte soldater er en forud-

sætning, at der er symptomer på egentlig psykisk sygdom inden for 6 måneder.

Vi vurderer, at der ikke er dokumentation for, at du havde udviklet symptomer

på egentlig psykisk sygdom før langt senere.

…

Ankestyrelsens lægekonsulent har vejledt om de lægelige spørgsmål i sagen.

…”

Under sagens forberedelse er Retslægerådet blevet anmodet om, at besvare

spørgsmål, stillet af parterne.

I erklæring af 8. maj 2018 har Retslægerådet besvaret følgende spørgsmål såle-

des:

”…

Spørgsmål 1:

Retslægerådet bedes oplyse, om de er enige i den stillede diagnose PTSD.

Der er i det lægelige materiale beskrevet karakteristiske symptomer på PTSD

(genoplevelser, undgåelse og forøget “arousal”). Oplevelserne er af en karakter,

som vil kunne give anledning til udvikling af PTSD. Der er beskrevet søvnpro-

blemer umiddelbart efter hjemkomst, mens øvrige symptomers debuttids-

punkt ikke er præciseret. Det fulde syndrom er således, muligvis, opstået med

ret betydelig latenstid. Der er ikke beskrevet psykiske vanskeligheder forud for

missionen i Afghanistan. Det væsentligste tvivlsspørgsmål er således latentsi-

den.

185

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

186

Hertil kommer, at der først er lægelig dokumentation adskillige år efter hjem-

komst. Det fremgår af akterne, at sagsøger modtog krisehjælp efter hjemkomst i

2005, og at han måtte opgive forløb på sergentskole i 2005 på grund af psykisk

belastning. Begge dele er ikke nærmere beskrevet, men peger på psykiske prob-

lemer umiddelbart efter hjemkomst fra Afghanistan. Retslægerådet finder det

sandsynligt, at sagsøger lider af PTSD.

Spørgsmål 2:

Såfremt Retslægerådet ikke er enig i den stillede diagnose (PTSD), bedes Retslægerådet

redegøre nærmere herfor, samt oplyse om

lider af en anden psykisk lidelse, evt.

uspecificeret belastningsreaktion.

Bortfalder.

Spørgsmål 3:

Hvis spørgsmål 1 eller 2 besvares bekræftende, bedes Retslægerådet oplyse, om det fin-

des sandsynligt, at den psykiske lidelse er forårsaget af

militære udsen-delser med

Forsvaret.

Graden af sandsynlighed, før at den psykiske lidelse skyldes de militære udsendelser med

Det Danske Forsvar bedes oplyst.

Sagsøgers somatiske sygdom (maven), nedbrænding af familiens hus samt en

belastet opvækst kan have forstærket den samlede belastning, men i øvrigt kan

der ikke peges på andre relevante årsager til det beskrevne sygdomsbillede, end

den militære belastning.

Spørgsmål A:

Retslægerådet bedes på baggrund af sagens samlede lægelige akter oplyse, på hvilket

tids-punkt der tidligst er belæg for at stille diagnosen PTSD hos

Det bedes herunder oplyst, hvornår de første symptomer var til stede, og hvornår fuldt

udviklede PTSD—symptomer kunne konstateres.

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål B:

Retslægerådet bedes oplyse, hvilken betydning ICD-10 kriterierne – om nogen – er til-

lagt ved besvarelsen af spørgsmål 1 og A. Hvis disse kriterier ingen eller kun begrænset

be-tydning tillægges, bedes dette begrundet.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 1, kan der herske tvivl om, hvornår

symptomerne er debuteret. Udover dette punkt findes kriterierne for PTSD op-

fyldt.

186

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

187

Spørgsmål C:

Retslægerådet bedes i tilknytning til spørgsmål 3 oplyse, hvorvidt

psykiske lidelse

med overvejende sandsynlighed (mere end 50 %) er forårsaget af:

udsendelsen som soldat i perioden august 2004 til januar 2005,

b) As

private forhold, herunder hans opvækst, hans mors sygdom og det forhold, at

familiens hjem brændte ned kort tid efter hans hjemkomst fra Afghanistan i 2005 (bilag

4),

c) As

gener i maven/tarmen (bilag 3 og 12),

eventuelt andre, herunder uoplyste forhold, eller

en kombination af et eller flere af ovenstående forhold?

Retslægerådet bedes begrunde sit svar, herunder angive, hvad der taler for i og imod en

årsagsforbindelse.

Som anført i besvarelsen af spørgsmål 3, kan andre faktorer have medvirket til

henholdsvis at sænke tærsklen for senere reaktioner og bidrage til den samlede

belastning. Det er ikke muligt præcist at kvantificere de enkelte faktorers bidrag

til det samlede tilstandsbillede, udover at de militære belastninger vurderes at

være de sværeste.

Spørgsmål D:

I tilknytning til spørgsmål C bedes Retslægerådet oplyse, hvilken betydning — om

no-gen — det har for vurderingen, at

efter sin hjemkomst fra Afghanistan blev

ud-sendt med Nato Response Force i to år, hvor han deltog i øvelser i forskellige eu-

ropæiske lande.

Det er ikke noget ukendt fænomen, at soldater fortsætter deres tjeneste efter ud-

sættelse for traumatiserende oplevelser, herunder at de ved nærmere under-sø-

gelse har haft symptomer på delvis eller fuld PTSD (for eksempel fandt man i

en dansk undersøgelse, at 3 % inden udsendelse til Afghanistan havde sand-

synlig PTSD).

Spørgsmål E:

Giver sagen i øvrigt Retslægerådet anledning til bemærkninger?

Nej.

…”

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af

hans kone

speciallæge i psykiatri

lægekonsulent

ZY.

187

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

188

har forklaret blandt andet, at han var 24 år, da han blev udsendt som

specialoperatør til Afghanistan. Hans gruppe blev ledet af en overkonstabel,

der hed

Inden udsendelsen havde soldaterne på holdet fået at vide, at

missionen var forholdsvis fredelig. Der var et godt sammenhold på holdet. Sol-

daterne på holdet hjalp hinanden på kryds og tværs. Vagterne var på 24 timer.

Når han havde fri, tog han på ture med sine soldaterkammerater og soldater fra

de andre nationer, som deltog i missionen. Missionen udviklede sig og endte

med at blive ”noget meget voldsomt”. På et tidspunkt kom den new zealand-

skes vicepremierminister på besøg; han blev ledsaget af sit eget kontingent sol-

dater; han blev bedt om at deltage i eskorten af ministeren. Eskorten fik befaling

om, at der skulle skydes, hvis der opstod en farlig situation. Under tjenesten var

han iført en fragmentationsvest, der kan optage granatsplinter, men den funge-

rer ikke som en skudsikkervest. Sommetider oplevede han raketangreb, men

det påvirkede ham ikke som sådan, fordi afghanerne ikke kunne ramme. Under

patruljering i bjergområderne skulle de være særligt agtpågivende, fordi der

kunne være udlagt vejsidebomber. Efter hånden som tiden gik, blev hans kam-

merater og han mere og mere bevidste om, at det var en farlig mission. De vid-

ste aldrig, hvornår de befandt sig i et sprængfarligt område. Han har også ople-

vet, at børn blev påkørt og dræbt af militærkøretøjer, fordi soldaterne havde få-

et at vide, at de skulle køre med høj hastighed på grund af risikoen for angreb.

De amerikanske styrker tog konsekvensen af disse påkørsler og udbetalte 5.000

dollars i erstatning til et påkørt og dræbt barns forældre. Der gik rygter om, at

nogle forældre med vilje kastede børn ud foran militærkøretøjerne, fordi de

havde mange børn. Hen mod afslutningen af udsendelsen var han hjemme på

orlov. Da han kom tilbage til lejren efter orloven, sagde

der havde været

professionel soldat i 20 år, til ham, at han kunne tage over.

stillede ikke til

morgenappellen dagen efter. Der blev sat en eftersøgning af ham i gang. Der

blev ledt alle steder. Sagsøgeren gik sammen med en kollega ned i en ”tysker-

bunker”; det er en bunker, som kan modstå raketangreb. Der var mørkt nede i

bunkeren. Han fornemmede nogle ben og så, at

lå i bunkeren. Han sparkede

til ham. En af hans kammerater kom med en lygte og lyste på

D. D

havde

begået selvmord. Militærpolitiet tog over. Forsvaret sendte ret hurtigt 2

krisemedarbejdere til Afghanistan; de 2 krisemedarbejdere talte med alle i de-

lingen. Samtalerne varede 5 minutter pr. soldat. Han fokuserede på, at hvis han

kunne bestride

stilling, ville han kunne få en god anmærkning, der kunne få

betydning for hans fremtidige karriere. Hvis han havde sagt til de 2 kriseme-

darbejdere, at han ikke havde det godt med episoden, vidste han, at det ville gå

ud over hans fremtidige muligheder i Forsvaret. Inden

død havde han ikke

noget alkoholproblem, men på grundet af det, der var sket, begyndte han at

drikke, når han havde fri. Han tænkte, at det skulle nok gå, men inden sin hjem-

sendelse begyndte han at lide af søvnproblemer; han tænkte meget på

selvmord. Da han kom hjem, følte han sig ikke anderledes, men hans kone, fa-

milie og venner sagde, at han havde mistet sin humor. Samtidig begyndte han

at miste lysten til at være sammen med andre mennesker, men han fokuserede

på at komme videre inden for det militære system. Han vidste ikke, hvorledes

188

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

189

han skulle agere. Han havde svært ved at falde i søvn om aftenen, og når han

endelig var faldet i søvn, vågnede han; det kunne ske mange gange i løbet af en

nat. Han konsulterede sin læge, der ordinerede ham sovemedicin, men lægen

spurgte ham ikke om baggrunden for søvnproblemerne. Tidligere havde han

spillet fodbold og været træner. Han mistede fuldstændig lysten til at spille fod-

bold; han havde slet ikke overskud til det. Da han gerne ville videre i sin karrie-

re, blev han frivilligt udsendt til forskellige NATO-opgaver i Europa. 10 måne-

der efter hjemsendelsen fra Afghanistan – det var i begyndelsen af 2016 kom

han ind på sergentskolen. Allerede et døgn senere rejste han hjem, fordi han

brød sammen overfor sin chef på skolen. Han fik en pause. Han fortalte sin

chef, at han ikke vidste, hvad der skete; han forklejnede episoden, for han ville

gerne tilbage på skolen for at uddanne sig til sergent. Hvis han havde fortalt

sandheden, ville han ikke kunne fortsætte uddannelsen. Han turde ikke kon-

sultere en psykolog, fordi han var bange for konsekvenserne. Når han var på ar-

bejde på kasernen, gik det godt, for hans tanker blev afledt, men når han havde

fri, tænkte han hele tiden på udsendelsen til Afghanistan. Når han havde det

dårligt og var sammen med sine soldaterkammerater, glemte han. Det ”kogte

over”, når han var alene.

har videre forklaret, at det ikke er hans opfattelse, at han har haft en hård

barndom, selvom hans forældre ikke kunne enes. Hans moders mange

flytninger skyldes, at hun gerne ville længere væk fra sin mand. Hendes kræft-

sygdom har ikke haft indflydelse på hans PTSD.

har forklaret blandt andet, at

og hun blev kærester i 2003; de flyttede

sammen ret kort tid efter.

har en søn, som han har forældremyndigheden

over.

søn bor hos dem. Da

blev udsendt til Afghanistan, var hun alene

med drengen. Inden udsendelsen var

en helt normal og glad mand; han

var social, udadvendt og havde et godt netværk. Han spillede fodbold i

fritiden og var i det hele taget et meget aktivt menneske. Deres liv var også

fyldt med mange sociale aktiviteter. Under As udsendelse til Afghanistan var

deres kontakt ret begrænset og skete sædvanligvis via mails. Han fortalte ikke

alt, hvad han oplevede, og der var ting, han ikke ville tale om. Allerede en uge

efter hans hjemkomst lagde hun mærke til, at han vågnede med mareridt og

lå badet i sved. Han blev også mere og mere irritabel og blev indadvendt.

Hun følte, at han lukkede sig inde. De kunne heller ikke tage nogen steder

hen, for han var på vagt hele tiden – han så sig over skulderen. Når han

vågnede om natten, blev hun vækket. Han fortalte hende om sine mareridt, der

relaterede sig til det, han havde oplevet i Afghanistan. I hjemmet deltog han

heller ikke ret meget i nogen gøremål.

har forklaret endvidere blandt andet, at As moder blev ramt af kræft 1 år

efter hans hjemkomst. Hans mors sygdom har ikke haft betydning for hans

situation. Under sin opvækst flyttede

meget på grund af forældrenes forhold.

De oplevelser, han måtte have haft som dreng, har ikke påvirket hans 24

189

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

190

PTSD. Da

fik maveproblemer og skulle holde sig i ro, kom tankerne. Selv om

blev dårligere og dårligere, og han fokuserede på sine problemer, rettede han

ikke henvendelse til sin læge, for han var alt for stolt.

Speciallæge

har forklaret blandt andet, at hun har udarbejdet

speciallægeerklæringen. Hun fik til brug for sin behandling af sagen tilsendt al-

le sagsakter, som hun gennemgik inden samtalen med

Hun har under sine

samtaler med sine patienter oplevet, at de får flashbacks, når de skal tale om

deres oplevelser. Det fik

også. Hun udarbejdede herefter erklæringen og

fastslog, at han lider af PTSD – DF43.1 – en personlighedsændring efter

katastrofeoplevelser – og DF 62.0.

traume havde en sådan vægt, at det vil

påvirke alle og enhver. De observationer, hun gjorde, pegede entydigt i retning

af, at

led af PTSD. Han havde været udsat for en katastrofebelastning, han

havde flashback, han prøvede at undgå alt, hvad der mindede ham om

traumet, han trak sig ind i sig selv, led af søvnproblemer, og han fik alvorlige

funktionsproblemer. Han opfyldte alle betingelser-ne, for at hun kunne

diagnosticere ham med PTSD, men hans personlighed havde også ændret

sig, så han ”ikke kunne fungere i sit liv”. Under samtalen med ham

anerkendte han ikke symptomerne. Hun har gennemgået hans historie. Der er

efter hendes faglige vurdering ingen konkurrerende årsager til udviklingen af

hans PTSD. Der er altid en latenstid, inden sygdommen debuterer. Det er

hendes erfaring fra sit arbejde med soldater, der har været udsendt, at de bider

tænderne sammen og bruger nye opgaver til at komme videre med deres liv.

Hans mave/tarm sygdom betød, at hans ”base” brød sammen, men syg-

dommen var ikke en konkurrerende årsag til de belastninger, som han havde

været udsat for under udsendelsen til Afghanistan. Han forekom hende ikke ut-

roværdig.

Læge

har forklaret blandt andet, at han har været overlæge på en

psykiatrisk afdeling, og at han i dag er tilknyttet Ankestyrelsen som lægekon-

sulent. Han har ikke deltaget i Ankestyrelsens afgørelse; hans ansvarsområde er

alene at yde lægefaglig bistand. Når han skal behandle en sag, modtager han

sagsakterne og nogle spørgsmål, som han skal besvare. I denne sag har han be-

svaret de spørgsmål, der er blevet forelagt ham. Han har ikke i forbindelse med

sin besvarelse af spørgsmålene talt med

Han besvarer de spørgsmål, han skal

forholde sig til, ud fra de retsregler, der er fast i loven om arbejdsskadesikring,

og loven om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastnings-

reaktion. Han forholder sig til, om der er årsagssammenhæng mellem en

hændelse og for eksempel PTSD; der skal tillige være en tidsmæssig sammen-

hæng. Hvis der ikke er den tidsmæssige sammenhæng, som er fastlagt i loven,

mellem en hændelse og for eksempel PTSD, kan tilfældet ikke henføres til de to

regelsæt. Der er patienter, som har været udsat for en uspecificeret belastnings-

190

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

191

reaktion, men skal en skade efter en sådan reaktion anerkendes, skal der også

være en tidsmæssig sammenhæng.

Læge

har forklaret videre blandt andet, at det ikke fremgår af de

sagsakter, som han modtog sammen med spørgsmålene, at

har fået stillet

diagnosen PTSD før i 2012; det fremgår af det efterfølgende journalmateriale, at

har fortalt, at han har haft symptomer på PTSD før 2012. Der fremgår intet af

journalmaterialet om en tidligere debut end 2012. Hvis han ser bort fra

udsendelse til Afghanistan, kan der peges på

mavesygdom og afsked fra

Forsvaret som store belastninger. Mave-problemerne konstateres i 2008, og

de psykiske problemer bryder frem, da hans mavesygdom diagnosticeres.

Det fremgår af materialet, at

barndom har været tumultarisk, at han var

udsat for, at hans hjem brændte ned, og at hans mor blev ramt af en

kræftsygdom. Disse faktorer kan have medvirket til at sænke tærsklen for

PTSD. Det er ikke muligt at kvantificere de enkelte forholds bidrag til det

samlede tilstandsbillede

Parternes synspunkter

har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gældende til støtte

for sin påstand:

”…

Den principale påstand

Til støtte for den nedlagte principale påstand gøres det gældende, at

psykiske lidelser skal anerkendes som en arbejdsskade, jf. arbejdsska-

desikringsloven §7, stk. 1, nr. 1.

er flere gange diagnosticeret med posttraumatisk belastnings-re-aktion

(PTSD), jf. bl.a. psykiatrisk udredning af 21. december 2012 (bilag 2 side 2),

speciallægeerklæring af 29. januar 2015 (bilag 3), journal fra Veterancentret

(bilag 4) og lægeattest af 25. september 2014 (bilag 7).

Der er intet grundlag for at tilsidesætte disse specialfaglige vurderinger af

symptomer og helbredsmæssige situation.

Der er da også enighed mellem parterne om, at

lider af posttraumatisk

belastningsreaktion (PTSD).

Det gøres gældende, at det med sagens lægelige akter er dokumenteret, at de

oplevelser, som

var udsat for under udsendelsen som soldat i Afghanistan

er tilstrækkelige til at medføre PTSD, og at det navnlig med sagens

191

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

192

bilag 2 og 3 er dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem

oplevelser som soldat og hans nuværende psykiske lidelser.

Speciallæge

beskriver i speciallægeerklæringen i bilag 3, at

i den første

tid efter at være hjemvendt fra Afghanistan ikke hav-de det særlig godt,

herunder havde problemer med søvnen, men at han så vidt muligt forsøgte at

holde sig i gang bl.a. ved at knokle med arbejde.

Det fremgår ligeledes, at de psykiske symptomer i forbindelse med

mave/

tarmlidelse for alvor blussede op. Dette må forudsætningsvist skulle forstås

som om, at

også inden da havde symptomer, men at han havde formået at

leve med symptomerne indtil da.

Dette understøttes af, at

ligeledes skriver, at

efter udsendelsen ikke har

kunnet fungere på samme høje niveau, men først for alvor kollapsede i

forbindelse med behandling for mave/tarm-lidelsen. Det kan således lægges

til grund, at symptomerne har været der siden hjemkomsten, men at

—

som det så ofte ses i soldatersagerne, hvor de udsendte pådrager sig psykiske

lidelser — har "fortrængt" generne og har forsøgt at "holde sammen på sig

selv" og arbejde generne væk indtil det en dag ikke længere var muligt.

Der foreligger således dokumentation for fuldt udviklet PTSD inden for 3-4 år

efter hjemkomsten.

Det gøres endvidere gældende, at speciallæge

ikke ville kunne stille

diagnosen PTSD, medmindre hun var overbevist om, at

inden for 6

måneder havde haft symptomer på PTSD.

Dertil kommer, at det i øvrigt ikke er en forudsætning for at stille diagnosen

PTSD, at der er dokumentation (endsige dokumentation i form af lægejourna-

ler) for symptomdebut indenfor 6 måneder fra de traumatiske belastninger.

Selv hvis retten skulle finde, at der ikke er dokumentation for symptomdebut

indenfor 6 måneder fra de traumatiske belastninger vil der således skulle ske

anerkendelse.

Det følger af erhvervssygdomsfortegnelsen punkt F.1, at en posttraumatisk be-

lastningsreaktion er omfattet af arbejdsskadebegrebet, når denne er en følge af

en påvirkning af traumatiske begivenheder eller situationer af kortere eller læn-

gere varighed af en exceptionelt truende eller katastrofeagtig natur.

Det er ubestridt, at

oplevelser under udsendelse til Afghanistan har været

af exceptionelt truende og katastrofeagtig karakter og dermed egnet til at

forårsage psykiske lidelser, herunder PTSD.

192

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

193

Det bemærkes, at det særligt med sagens bilag 3 er dokumenteret, at

har haft

symptomer på PTSD fra sin udsendelse i 2004/2005 som er blevet forstærket

som følge af senere belastende hændelser.

Endvidere følger det af Ankestyrelsens principalafgørelser 2-12 til 7-12, om re-

ak-tivering af forudbestående PTSD, at det kræver vedvarende psykiske res-

sourcer at holde PTSD-symptomer på afstand, og at der er lægeligt belæg for, at

PTSD-symptomerne forværres i forbindelse med, at de mentale ressourcer

mindskes samt i forbindelse med belastninger i tilværelsen i øvrigt.

således har pådraget sig PTSD under udsendelse som soldat, skal hans

psykiske lidelser anerkendes efter lov om arbejdsskadesikring §5, jf. §7, stk. l,

nr. l.

Den subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres gældende, at

psykiske

lidelser må anerkendes efter opsamlingsbestemmelsen i lov om arbejds-

skadesikring §7, stk. 1, nr. 2, 2. led.

psykiske lidelser må uanset hvordan de kan diagnosticeres — anses for i

overvejende grad at være forårsaget af arbejdets særlige art.

Selv hvis det lægges til grund, at

psykiske lidelser ikke kan diagnosticeres

som PTSD, gøres det gældende, at de psykiske lidelser under alle

omstændigheder er en følge af hans udsendelse og dermed en arbejdsskade, der

skal anerkendes efter arbejdsskadesikringslovens §7, stk. 1, nr. 2, 2. 1ed.

Samtlige psykiatriske speciallæger og psykologer, der har tilset

har

uafhængigt og ved forskellige lejligheder konkluderet, at

har pådraget sig

psykiske lidelser som følge af sin udsendelse.

Den mere subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte mere subsidiære påstand gøres særligt gældende, at

samtlige betingelser for anerkendelse af en arbejdsskade efter særloven for tidli-

gere udsendte soldater og andre statsansatte dermed er opfyldt.

har fået afvist at få anerkendt sine psykiske lidelser efter lov om

arbejdsskadesikring. Begrundelsen for, at sagen er afvist efter lov om arbejds-

skadesikring er, at der ikke er tidsmæssig sammenhæng mellem de arbejds-

mæssige belastninger og udviklingen af posttraumatisk belastningsreaktion.

Der foreligger imidlertid en psykiatrisk speciallægeerklæring udstedt senere

end 6 måneder efter

udsendelse ("belastningen) der utvetydigt konklu-

derer, at

lider af posttraumatisk belastningsreaktion, og at

193

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

194

sygdommen er opstået i tilknytning til og som følge af hans udsendelse (bilag

3).

opfylder således betingelserne for at få anerkendt sine psykiske lidelser som

en arbejdsskade, jf. lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte

soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk

belastningsreaktion § 2, stk. l.

Den mest subsidiære påstand

Til støtte for den nedlagte mest subsidiære påstand gøres særligt gældende, at

Ankestyrelsen fejlagtigt har lagt til grund, at det ikke er dokumenteret, at

havde symptomer på egentlig psykisk sygdom i mindst 4 år efter ud-

sendelsen, og at der tidligst er dokumentation for fuldt udviklet PTSD i 2009.

Der henvises i den forbindelse til vurderingen fra

(bilag 3), hvoraf fremgår

havde symptomer siden hjemkomsten, men først for alvor kollapsede i

forbindelse med behandlingen af sin mave/tarmli-delse.

Der henvises ligeledes til egen læges attest (bilag 7), hvoraf fremgår, at

har

haft symptomer i mere end år.

Det gøres til støtte for den mest subsidiære påstand gældende, at såfremt Anke-

styrelsen vurderede, at

PTSD lidelse ikke kunne anerkendes efter

erhvervssygdomsfortegnelsen, burde de have forelagt sagen for Erhvervssyg-

domsudvalget.

Efter Ankestyrelsens egen praksis kan PTSD anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget i følgende situationer:

hvis sygdommen optræder helt uden symptomer i de

første seks måneder, men er fuldt ud til stede efter få år

hvis symptomerne opstår indenfor seks måneder, men

hvor sygdommen først er udviklet i fuldt omfang på et senere tids-

punkt (end efter få år). Her vil det have betydning, hvor lang tid

der går, inden sygdommen udvikler sig.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at det fremgår af bilag 2, at

allerede

siden han var udsendt til Afghanistan i 2004/2005 oplevede gener i form af

angst, mareridt og høj arousel.

194

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

195

oplevede således at have symptomer indenfor seks måneder, selvom

sygdommen muligvis først var udviklet i fuldt omfang på et senere tids-

punkt.

opfylder/opfyldte således betingelserne i punkt 2, jf. ovenfor, og sagen

burde have været forelagt Erhvervssygdomsudvalget og PTSD-lidelsen a-

nerkendt som en arbejdsskade i medfør af arbejdsskadesikringslovens §7 stk. 1,

nr. 2, 2. led.

Det bemærkes, at forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget efter bestemmel-

sens forarbejder skal ske, medmindre forelæggelse vil være "udsigtsløs", hvilket

i forarbejderne er nærmere præciseret og skal forstås som "åbenbart irrelevant".

Når flere speciallæger, egen læge, psykolog m.v. konkluderer, at

har

pådraget sig psykiske lidelser på grund af udsendelse i krig, kan det på ingen

måde være "åbenbart irrelevant" at Erhvervssygdomsudvalget gives mulighed

for at vurdere sagen. Tværtimod er vi i en situation, som netop udgør kerne-

området for forelæggelse, hvis myndigheden ikke "af egen drift" anerkender

lidelsen.

sag bør derfor også hjemvises med henblik på forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget, jf. eksempelvis UfR2016.998V…”

Ankestyrelsen

har i sit påstandsdokument gjort følgende anbringender gæl-

dende til støtte for Styrelsens påstand:

”…

Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at

ikke har tilvejebragt et grundlag,

endsige et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af

14. marts 2016 … hvorved

fik afslag på at få aner-kendt sin psykiske

sygdom i form af posttraumatisk belastningsreaktion som en

erhvervssygdom.

har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte

Ankestyrelsens afgørelse. Den bevisbyrde har han ikke løftet.

principale påstand – arbejdsskadesikringslovens §7, stk. l, nr. 1

Erhvervssygdomme kan anerkendes inden for erhvervssygdomsforteg-

nelsen, jf. arbejdsskadesikringsloven §7, stk. l, nr. l, hvis de er optaget på

denne fortegnelse og i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

195

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

196

Af bekendtgørelse nr. 12 af 13. januar 2015 om fortegnelse over erhvervs-

sygdomme og bilag 1 hertil fremgår under pkt. F.1, at PTSD er en psykisk

lidelse, der efter omstændighederne kan anerkendes som en erhvervssyg-

dom.

Diagnosekriterierne for PTSD fremgår af WHO's internationale sygdoms-

klassifikation nr. 10 (ICD 10) - F43. l, som er gengivet i vejledning om er-

hvervssygdomme anmeldt fra l. januar 2005, 11. udgave, s. 249f. Som kri-

terie E anføres, at det er et krav, at symptomerne angivet i kriterie A-D op-

træder inden for seks måneder efter de traumatiske oplevelser.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at dette krav i konkrete tilfælde

kan fraviges i de tilfælde, hvor der er tale om "forsinket PTSD", som i vej-

ledningen beskrives således:

"Forsinket PTSD er omfattet af punktet på fortegnelsen, når per-so-

nen indenfor 6 måneder har haft nogle af symptomerne nævnt un-

der B, C og/eller D, og diagnosen PTSD kan stilles inden for få år

fra belastningsophøret. Ved "få år "forstås som udgangspunkt 1-2

år.

Hvis sygdommen optræder helt uden symptomer i de første 6 må-

neder, er fortegnelsens krav til diagnosen ikke opfyldt, og en even-

tuelt senere stillet PTSD-diagnose vil ikke være omfattet af forteg-

nelsen. "

For at PTSD skal kunne anerkendes som en erhvervssygdom efter er-

hvervs-sygdomsfortegnelsen, er det således en betingelse, at anmelderens

symp-tomer på PTSD optræder inden for seks måneder efter de traumati-

ske oplevelser og er diagnosticeret inden for et-to år. Hvis det ikke er til-

fældet, kan PTSD-diagnosen ikke stilles.

Ved sin afgørelse fandt Ankestyrelsen med rette, at

ikke har

dokumenteret, at der er denne fornødne tidsmæssige sammenhæng mel-

lem hans oplevelser under udsendelsen til Afghanistan i perioden august

2004 til januar 2005 og den senere udvikling af hans psykiske gener.

Som det fremgår af sagsfremstillingen i stævningen side 2, fremgår det a-

lene af journalblad af 20. juni 2013 fra psykiatrien i Region Syddanmark

(bilag 2), at

skulle have haft psykiske gener i form af angst, mareridt

og høj arousel, siden han var i Afghanistan i 2004/2005. Notatet er

udarbejdet otte-ni år efter belastningsophøret, og journalnotat har der-

for ringe bevismæssig værdi.

Ifølge

egen spørgeskemabesvarelse (bilag 1) og de øvrige lægelige

oplysninger i sagen (bilag 3, 4 og 7) beskrives der først sympto-31

196

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

197

mer på PTSD i forbindelse med, at

blev sygemeldt med ge-ner i

maven/tarmen i 2008-2009 og således tre-fire år efter, at han den 1. ja-nuar

2005 kom hjem fra Afghanistan.

På den baggrund fandt Ankestyrelsen med rette, at

tidligst i 2009

havde fuldt udviklet posttraumatisk belastningsreaktion, og at for-

tegnelsens krav til diagnosen dermed ikke var opfyldt, hvorfor lidelsen ik-

ke kunne anerkendes i medfør af arbejdsskadesikringslovens §7, stk. l, nr.

subsidiære påstand - arbejdsskadesikringslovens §7, stk. l, nr. 2, 2.

led

Der er heller ikke grundlag for at anerkende

psykiske lidelse uden for

erhvervssygdomsfortegnelsen.

En sygdom kan anerkendes uden for erhvervssygdomsfortegnelsen efter

reglerne i arbejdsskadesikringslovens §7, stk. l, nr. 2, 2. led, hvis sygdom-

men udelukkende eller i overvejende grad er forårsaget af arbejdets

særlige art.

Ved vurderingen af, om sagen skal forelægges, indgår blandt andet, om

der er en rimelig tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkning og debut

af sygdom (nogle år).

har alene med henvisning til journalblad af 20. juni 2013 fra

psykiatrien i Region Syddanmark (bilag 2) anført, at betingelserne for at

forelægge sagen for Erhvervssygdomsudvalget er opfyldte.

Det bestrides.

Som anført i den indbragte afgørelse af 14. marts 2016 (bilag 11, side 5) vil

en posttraumatisk belastningsreaktion, hvor diagnosen først stilles

senere end et-to år efter belastningens ophør, efter en konkret vurdering

kunne forelægges for Erhvervssygdomsudvalget. Det samme gælder, i

de tilfæl-de hvor der er symptomer inden for seks måneder, men hvor

sygdommen først er fuldt ud til stede inden for tre-fire år.

opfylder ikke disse tidsmæssige betingelser.

Det fremgår både af

egen spørgeskemabesvarelse (bilag l) og af de

øvrige lægelige oplysninger i sagen (bilag 3, 4 og 7), at

tidligst havde

symptomer på en posttraumatisk belastningsreaktion i 2008-2009 og

dermed tre-fire år efter, at han den l. januar 2005 kom hjem fra

Afghanistan.

197

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

198

Hans egen læge nævnte PTSD første gang i et journalnotat fra 26. novem-

ber 2012 (bilag 12, side 55) og således næsten otte år efter hjemkomsten.

Forud herfor er der ikke i egen læges journal anført, at han skulle have

haft psy-kiske lidelser. Dette til trods for at

i disse mellemliggende år

havde hyppig kontakt til sin egen læge.

Det fremgår således af journalen, at

den 9. oktober 2006 (bi-lag 12, side

133) henvendte sig til vagtlægen, idet han gennem flere måneder havde

haft blødninger i forbindelse med afføring.

blev herefter udredt og

den 26. januar 2007 (bilag 1 2, side 119) opereret på Aarhus

Amtssygehus for en godartet tumor i endetarmen. Det fremgår af

journalnotat af 31. marts 2008 (bilag 12, side 1 15), at

havde været

sygemeldt siden operationen.

var i årene herefter i tæt kontakt til egen

læge på grund af mavetarmproblemer, herunder vedrørende medi-

cinering herfor samt i forbindelse med udstedelse af lægeerklæringer

ved sygemeldinger.

Det forhold, at psykiatrien i Region Syddanmark (bilag 2) den 21. decem-

ber 2012 - og således ligesom egen læge - otte år efter at

var hjem-

vendt fra Afghanistan, på baggrund af

egen forklaring har anført, at

han siden 2004 2005 havde haft psykiske gener i form af angst, mareridt

og høj arousel, dokumenterer ikke, at der er den fornødne tidsmæssige

sammenhæng mellem

lidelser og hans udsendelse.

Ankestyrelsen har således med rette lagt vægt på, at der først er doku-

mentation for, at

har fuldt udviklet posttraumatisk belast-

ningsreaktion mere end fire år efter, at han var udsendt. Der er dermed ef-

ter en konkret vurdering ikke grundlag for at antage, at

i forbindelse

med sin udsendelse til Afghanistan i perioden august 2004 til januar 2005

har været udsat for en sådan særlig belastning, at det er årsag til hans

psykiske gener.

Ankestyrelsen har således med rette fundet, at der ikke er mulighed for, at

psykiske sygdom ville kunne anerkendes efter forelæggelse for

Erhvervssygdomsudvalget.

mere subsidiære påstand særloven for veteraner

Endelig er der ikke grundlag for at anerkende

psykiske lidelse efter

særloven for veteraner.

Af §2 i særloven for veteraner fremgår følgende:

"Arbejdsskadestyrelsen tilkender erstatning og godtgørelse for sent

diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, når

198

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

199

l) sygdommen ikke kan anerkendes som erhvervssygdom efter lov

om arbejdsskadesikring,

begrundelsen for, at sygdommen ikke kan anerkendes

efter lov om arbejdsskadesikring, er, at der mangler dokumentation

for tidsmæssig sammenhæng mellem belastning og sygdomsdebut,

der foreligger en psykiatrisk speciallægeerklæring ud-

stedt senere end 6 måneder efter belastningens ophør, hvori det er-

klæres, at den undersøgte person lider af posttraumatisk belast-

ningsreaktion, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og som

følge af udsendelse som nævnt i 1. stk. 2.”

[min understregning]

Dokumentationskravet efter særloven for veteraner er således lempet, idet

der ikke efter særloven er krav om, at der foreligger en lægelig dokumen-

tation inden for seks måneder, jf. §2, stk. l, punkt 3.

Det er dog et krav, at der skal være symptomdebut inden for de seks må-

neder efter udsendelsen, hvilket er i overensstemmelse med ordlyden af

særlovens 2, stk. 1, nr. 3, hvoraf fremgår, at sygdommen skal være opstået

i tilknytning til belastningen.

Denne forståelse af særloven for veteraner er blevet understreget af den

daværende beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen. I forbindelse med

udvalgsbehandlingen af særloven blev der nemlig fremsat følgende

spørgs-mål fra Folketingets Beskæftigelsesudvalg den 30. januar 2014 til

den da-værende beskæftigelsesminister:

"Spørgsmål nr. 9:

Ministeren bedes oplyse, om det er korrekt forstået, at der i sager,

hvor der er debut af symptomer mere end 6 måneder efter belast-

ningernes ophør, ikke vil kunne ske anerkendelse af PTSD efter er-

hvervssygdomsfortegnelsen (heller ikke som delayed onset PTSD),

men alene efter forelæggelse for erhvervssygdomsudvalget, og at

der heller ikke i disse sager vil kunne opnås erstatning for efter

særloven. Det bedes i sammenhæng hermed oplyst, om der er ek-

sempler på, at der er sket anerkendelse af PTSD med symptomde-

but mere end 6 måneder efter belastningens ophør "

199

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

200

I sidste afsnit af ministerens besvarelse af spørgsmålet fremgår følgende:

"Lovforslaget lemper dokumentationskravet for sygdommens til-

stedeværelse i tilknytning til belastningen for PTSD efter erhvervs-

sygdomsfortegnelsen, men ændrer ikke ved ovenfor beskrevne læ-

gefaglige kriterier for anerkendelse, Det er et krav efter lovforsla-

get, at en senere psykiatrisk speciallægeerklæring dokumenterer, at

personen har PTSD, og at sygdommen er opstået i tilknytning til og

som følge af den pågældendes udsendelse. Hvis det direkte frem-

går af den psykiatriske speciallægeerklæring, de første symptomer

på PTSD først er opstået mere end seks måneder efter udsendelsen,

vil betingelserne for anerkendelse eller særloven ikke være opfyldt.

Hvis der er tvivl om, hvornår sygdommen er brudt ud, kan Ar-

bejds-skadestyrelsen indhente en ny psykiatrisk speciallægeerklæ-

ring." [min understregning]

Som anført ovenfor er

symptomdebut først beskrevet i 2008/2009

i forbindelse med hans mave/tarmsygdom.

På grund af de tidsmæssige aspekter i sagen har Ankestyrelsen således

med rette fundet, at der ikke er grundlag for at anerkende

PTSD efter

særloven.

mest subsidiære påstand - hjemvisning

Det bestrides, at Ankestyrelsen fejlagtigt har lagt til grund, at det ikke

er dokumenteret, at

havde symptomer på egentlig psykisk sygdom i

mindst fire år efter udsendelsen, og at der tidligst er dokumentation for

fuldt udviklet PTSD i 2009. Der henvises til det ovenfor anførte.

Det bestrides, at Ankestyrelsen burde have forelagt sagen for Erhvervs-

sygdomsudvalget, jf. det ovenfor anførte.

Ankestyrelsen tilslutter sig dog hjemvisningspåstanden i den forstand, at

hvis der under sagen fremkommer oplysninger, som ikke er indgået i af-

gørelsen, men som burde have været tilvejebragt, kan det ikke i sig selv

føre til domfældelse efter de tre første påstande, men kan efter omstæn-

dighederne støtte en hjemvisning af sagen.

Sagsomkostninger

har i stævningen opgjort sagens skønsmæssige værdi til kr. 2.800.000.

Sagsomkostninger skal derfor udmåles i intervallet kr. 109.375 281.250,

jf. præsidenterne for Østre og Vestre Landsrets vejledende takster.

200

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

201

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse

af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Indledningsvist bemærkes, at retten lægger til grund som ubestridt, at

lider af posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), og at der efter de læ-

gelige oplysninger ikke er grundlag for at antage, at

havde psykiske

lidelser før sin udsendelse til Afghanistan.

Posttraumatisk belastningsreaktion anerkendes som en arbejdsskade.

Såfremt

posttraumatisk belastningsreaktion skal anerkendes som en

arbejdsskade, skal der foreligge en tidsmæssig sammenhæng mellem hans

udsendelse til Afghanistan og belastningsreaktionens opståen, der sandsynlig-

gør, at de tildragelser, som

har været udsat for eller har oplevet under sin

udsendelse, er årsagen til hans sygdom.

Det fremgår af Vejledningen om erhvervssygdomme, at det er et krav for aner-

kendelse af PTSD som en arbejdsskade, at symptomerne indtræder inden for

seks måneder efter de traumatiske oplevelser.

Det fremgår endvidere af vejledningen, at dette krav i konkrete tilfælde kan fra-

viges, hvor der er tale om "forsinket PTSD", som ifølge vejledningen beskrives

således:

"Forsinket PTSD er omfattet af punktet på fortegnelsen, når perso-

nen indenfor 6 måneder har haft nogle af symptomerne nævnt un-

der B, C og/eller D, og diagnosen PTSD kan stilles inden for få år

fra belastningsophøret. Ved "få år "forstås som udgangspunkt 1-2

år.

Hvis sygdommen optræder helt uden symptomer i de første 6 må-

neder, er fortegnelsens krav til diagnosen ikke opfyldt, og en even-

tuelt senere stillet PTSD-diagnose vil ikke være omfattet af forteg-

nelsen. "

Det fremgår endelig af vejledningen, at en posttraumatisk belastningsreaktion,

hvor diagnosen først stilles senere en 1-2 år efter belastningens ophør kan fore-

lægges for Erhvervssygdomsudvalget, samt at dette også gælder tilfælde, hvor

der er symptomer indenfor 6 måneder, men sygdommen først er fuldt ud tilste-

de indenfor 3-4 år.

201

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

202

Retten kan af de grunde, som Styrelsen har anført, tiltræde, at sagen ikke kan

henføres under arbejdsskadeforsikringslovens § 7, stk. , 1, nr. 1, og nr. 2.

har forklaret blandt andet om

symptomer, at hun allerede en uge efter

hans hjemkomst fra Afghanistan lagde mærke til, at han vågnede med

mareridt og lå badet i sved, at han blev mere og mere irritabel og indadvendt,

at han lukkede sig inde, og at han var ”på vagt” hele tiden.

Speciallæge

beskriver i sin speciallægeerklæring, at

i den første tid

efter at være hjemvendt fra Afghanistan ikke havde det særlig godt, at han led

af søvnproblemer, men at han så vidt muligt forsøgte at holde sig i gang

blandt andet ved at arbejde hårdt.

beskriver ligeledes, at

efter udsendelsen ikke har kunnet fungere på

samme høje niveau, men først for alvor kollapsede i forbindelse med, at han i

2008 blev behandlet for en mave/tarm-lidelse, og at han herefter ikke formåede

at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

I journalbladet fra Psykiatrien i Region Syddanmark beskrives ligeledes søvn-

problemer og andre begyndende symptomer på PTSD i 2005 såsom angst, ma-

reridt og øget alarmberedskab.

Det fremgår af Retslægerådets udtalelse blandt andet, at der i det lægelige ma-

teriale er beskrevet ”karakteristiske symptomer på PTSD (genoplevelser, und-

gåelse og forøget “arousal”), og at oplevelserne er af en karakter, som vil kun-

ne give anledning til udvikling af PTSD.

Det fremgår endvidere af Retslægerådets udtalelse, at der i det lægelige materi-

ale er ”beskrevet søvnproblemer umiddelbart efter hjemkomst, mens øvrige

symptomers debuttidspunkt ikke er præciseret. Det fulde syndrom er således,

muligvis, opstået med ret betydelig latenstid”.

Det fremgår tillige af Retslægerådets udtalelse, at

modtog krisehjælp efter

hjemkomsten i 2005, og at han måtte opgive forløbet på sergentskolen i 2005

på grund af psykisk belastning, samt at ” Begge dele er ikke nærmere be-

skrevet, men peger på psykiske problemer umiddelbart efter hjemkomst fra

Afghanistan”.

Retten finder på baggrund af de lægelige akter, navnlig Retslægerådets Ud-ta-

lelse, at

har dokumenteret, at de oplevelser, som han var udsat for under

udsendelsen som soldat i Afghanistan, er tilstrækkelige til at medføre

PTSD, og at det på baggrund af det lægelige materiale fra Region Syddanmark,

speciallæge

Ås

erklæring og forklaring, læge

202

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

203

konklusion om, at

havde haft symptomer på PTSD i mere end 4 år

altså i

de 4 år, hvor han havde været

læge, men også forud herfor - samt

forklaring og den omstændighed, at

allerede 1 år efter hjemsendelsen fra

Afghanistan måtte opgive uddannelsen til sergent, at det er ubetænkeligt at

lægge til grund, at symptomerne på, at

led af PTSD, har været til stede

lige siden

hjemkomst i begyndelsen af 2005, men at

har fortrængt

generne og har forsøgt at holde sammen på sig selv og har forsøgt at arbejde

generne væk, indtil det en dag ikke længere var muligt, samt at lidelsen for

alvor brød ud, da han blev ramt af mave-tarmlidelsen i 2008 – mellem 3 og 4

år efter sin hjemkomst fra Afghanistan.

Retslægerådet har i besvarelsen af spørgsmål 3 anført, at

somatiske

sygdom, nedbrændingen af famileins hus samt hans belastede opvækst ”

kan have forstærket den samlede belastning, men i øvrigt kan der ikke peges på

andre relevante årsager til det beskrevne sygdomsbillede, end den militære be-

lastning” og videre i besvarelsen af spørgsmål C:

”Som anført i besvarelsen af spørgsmål 3, kan andre faktorer have medvirket til

henholdsvis at sænke tærsklen for senere reaktioner og bidrage til den samlede

belastning. Det er ikke muligt præcist at kvantificere de enkelte faktorers bidrag

til det samlede tilstandsbillede, udover at de militære belastninger vurderes at

være de sværeste”.

Selvom

først rettede henvendelse til sin læge og senere det offent-

lige behandlersystem flere år efter sin hjemkomst, finder retten på denne bag-

grund, at

har godtgjort, at hans PTSD udelukkende er forårsaget

af hans udsendelse til Afghanistan, og at forholdet er omfattet af særloven, selv-

om sygdommen først er diagnosticeret senere end 2 år efter hans hjemkomst.

Retten tager derfor

mere subsidiære påstand til følge.

Sagens omkostninger:

er meddelt fri proces. Sagen er ikke forsikringsdækket.

Det er oplyst, at sagsgenstanden er 2.800.000 kr.

Sagsomkostningerne fastsættes med udgangspunkt i sagens værdi, sagens for-

løb, herunder, at sagen har været forelagt Retslægerådet, og sagens udfald til

125.000 kr., der dækker

advokatudgifter, samt rets- og beram-

203

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 27: Orientering af Soldaterlegatets kritik af behandlingen af veteraners psykiske arbejdsskadesager, fra beskæftigelsesministeren

204

melsesafgiften med 2.000 kr. jf. retsafgiftslovens § 1, stk. 3, jf. § 1, stk. 2, og stk.

3, da sagen drejer sig efterprøvelse af en forvaltningsafgørelse.

THI KENDES FOR RET:

Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at

har pådraget sig en posttraumatisk

belastningsreaktion, der er omfattet af særloven for tidligere udsendte soldater

og andre statsansatte.

Inden 14 dage skal Ankestyrelsen betale Statskassen sagens omkostninger med

127.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

204