Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 13
Offentligt
2092832_0001.png
Forsvarsudvalget
København den 21. oktober 2019
Anmodning om foretræde for Forsvarsudvalget
På vegne af Foreningen Kvindelige Veteraner og KVINFO anmoder jeg om foretræde for Forsvarsudvalget.
Foreningen af Kvindelige Veteraner har igennem de seneste år modtaget meget alvorlige vidneudsagn om
seksuel chikane i Forsvaret. En del af sagerne er endvidere blevet gengivet i pressen. Viden og erfaring
viser, at det er problemer, som pt ikke når til Forsvarets kendskab. Den tillægsundersøgelse til APV, som
Forsvaret nu har iværksat, risikerer desværre at dække over nærmere end at afdække problemernes
omfang.
I det danske forsvar har der historisk set eksisteret en stærk forbindelse mellem dét at være soldat og dét
at være mand. Der er forsat tegn på, at kvindelige soldater udfordres af denne maskulinitetskultur. En
kultur, hvor kvinder skal kæmpe for at blive accepteret som soldater er medvirkende til, at forsvaret ikke
formår at udnytte kvindelige soldaters ressourcer til fulde.
Vi har en række anbefalinger til, hvordan forholdende i Forsvaret kan undersøges til bunds og efterfølgende
følges op med en handlingsplan sådan, at Forsvaret i fremtiden kan rekruttere og fastholde soldater til
Forsvaret fra hele befolkningen. Disse anbefalinger vil vi gerne have lejlighed til at forelægge for
Forsvarsudvalget under et foretræde.
Med venlig hilsen
KVINFO
Henriette Laursen
Direktør