22. september 2020
Notat til Forsvarsudvalget vedrørende reserven til internationale operationer
I forbindelse med gennemgangen af udkast til Finansloven for 2021 for Forsvarsudvalget
den 2. september 2020 blev der stillet spørgsmål vedr. størrelsen af Forsvarsministeriets
reserve til internationale operationer (reserven), herunder hvorvidt den bør forøges eller er
tilstrækkelig.
I indeværende forligsperiode udgør den økonomiske ramme til reserven følgende:
Tabel 1: Økonomisk ramme for reserven til internationale operationer (mio. kr.)
År
2018
2019
2020
2021
2022
2023
INTOPS-reserven
500
550
600
600
700
750
For nærværende udgør disponeringen af reserven i forligsperioden følgende:
Tabel 2: Disponering af reserven til internationale operationer (mio. kr.)
År*
2018
2019
2020
2021
2022
2023**
Disponering af reserven
469
463
625
586
371
-
*2018-2019 er årets resultat. 2020-2022 er seneste prognose.
**2023 er pt. uafklaret
Reserven afspejler i årene den politiske forventning i forsvarsforliget til indsættelsen af ka-
paciteter under Forsvarsministeriet til internationale operationer.
I praksis vil Forsvarets, Hjemmeværnets og Beredskabsstyrelsens kapacitet til udsendelse af
bidrag variere fra år til år, lige som nogle kapaciteter er mere omkostningstunge end andre.
Dette medfører, at der i enkelte år vil være flere disponible ressourcer på reserven, end der
er kapaciteter til udsendelse og andre år vil forholdet være omvendt.
Som illustration kan nævnes transporthelikopterbidrag til hhv. Operation Barkhane og NATO
Mission Iraq, der er meget omkostningstunge bidrag. Idet denne kapacitet ekstraordinært
indsættes i både 2020 (Barkhane) og medio 2021 til medio 2022 (NATO Mission Iraq) er
råderummet på reserven udfordret i både 2020 og 2021. Da der ikke på tilsvarende vis for-
udses meget omkostningstunge bidrag i hhv. 2022 og 2023 må det forventes, at der i disse
år er et større råderum på reserven, end der er kapaciteter til at udsende.
Det vil ifm. forhandlinger om kommende forsvarsforlig være relevant at drøfte rammen til
internationale operationer på linje med øvrige politiske prioriteringer.
Side 1 af 1