14. september 2020
NOTAT VEDR. FREDS- OG STABILISERINGSFONDEN
Formål og baggrund
Freds- og Stabiliseringsfonden blev oprettet i forlængelse af Forsvarsforlig 2010-2014
og er for Forsvarsministeriets vedkommende besluttet videreført i de efterfølgende
forsvarsforlig.
Som en del af vedtagelsen af Forsvarsforlig 2018-2023 blev det besluttet, at For-
svarsministeriets bidrag til Freds- og Stabiliseringsfonden gradvist øges i forligsperio-
den fra ca. 84 mio. kr. til 150 mio. kr. i 2023 (se tabel 1).
Tabel 1: Forsvarsministeriets bidrag til Freds- og Stabiliseringsfonden (mio. kr.)
Ramme
2018
86
2019
88
2020
92
2021
100
2022
116
2023
150
Udover Forsvarsministeriet bidrager Udenrigsministeriet med finansiering til Fonden.
Herudover bidrager andre danske myndigheder til implementering af aktiviteterne
som regel i samarbejde med internationale partnere.
Samtænkningsstruktur
I forbindelse med oprettelsen af Fonden blev der etableret en interministeriel sam-
tænkningsstruktur, der samler repræsentanter fra Statsministeriet, Justitsministeriet,
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet med henblik på at fremme samtænkningen
af stabiliseringsindsatserne. Den interministerielle samtænkningsstyregruppe mødes
ca. 6 gange årligt og understøttes af et tværministerielt sekretariat med embeds-
mænd fra Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet.
Fondens fokus
Fonden støtter et bredt spektrum af freds- og stabiliseringsindsatser samt genopbyg-
nings- og kapacitetsopbygningsprojekter i krydsfeltet mellem sikkerhed og udvikling.
Disse er fordelt på en række flerårige freds- og stabiliseringsprogrammer, herunder
Ukraine, Afghanistan, Sahelregionen, Irak-Syrien, Guineabugten og Afrikas Horn.
Desuden indgår tematiske indsatser som eksempelvis styrkelse af
FN’s fredsbevaren-
de og fredsopbyggende kapacitet.
Typiske aktiviteter, der finansieres af Forsvarsministeriets bidrag til Freds- og Stabili-
seringsfonden, omfatter udsendelse af militære rådgivere, donationer til fonde og in-
ternationale organisationer, finansiering af kurser, seminarer og lignende samt ud-
dannelses- og træningsaktiviteter gennemført af myndigheder på Forsvarsministeriets
område. Nedenfor gives konkrete eksempler på en række forskelligartede aktiviteter,
der finansieres med Forsvarsministeriets bidrag til Fonden.
Konkrete aktiviteter
I Ukraine bidrager Forsvarsministeriet til udsendelse af bl.a. sprogofficerer fra Forsva-
ret til den canadiskledede træningsmission
Operation Unifier.
Formålet med missionen
er at træne ukrainske styrker i soldaterfærdigheder som sanitetstræning og skyde-
færdigheder. Et andet eksempel på aktiviteter i Ukraine er kortere udsendelser af
træningsteams til den britiskledede træningsmission
Operation Orbital
mhp. at træne
ukrainske soldater i grundlæggende militære færdigheder og operationsplanlægning
Side 1 af 2