FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Forsvarsudvalget 2019-20
FOU Alm.del Bilag 107
Offentligt

August 2020

Udkast

Forslag

til

Lov om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(Etablering af mobilbaseret varslingssystem)

§1

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7.

februar 2014, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015 og senest ved

lov nr. 1531 af 18. december 2018, foretages følgende ændringer:

Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a.

Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet og udbydere af

mobilnet skal på vegne af beredskabsaktører udsende offentlige advarsler om overhængen-

de eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer til berørte slutbrugere. Udbyderne

skal udsende offentlige advarsler til de slutbrugere, der i varslingsperioden opholder sig i

nærmere angivne geografiske områder, straks efter modtagelse af anmodning herom.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om udsendelsen af offentlige

advarsler efter stk. 1. Der kan i den forbindelse blandt andet fastsættes krav til den tekniske

løsning, der anvendes til udsendelse af offentlige advarsler, og regler om på hvilke bered-

skabsaktørers vegne, der skal udsendes offentlige advarsler, hvornår udbyderne skal have

etableret den tekniske løsning, proceduren for udsendelsen af offentlige advarsler, vars-

lingsperiodens længde samt udbydernes medvirken til at udvikle, etablere og drive den tek-

niske løsning.

Stk. 3.

Forsvarsministeriet refunderer dokumenterede udgifter, som udbyderne har afholdt

i forbindelse med udvikling, etablering og drift af den tekniske løsning, der anvendes til ud-

sendelse af offentlige advarsler. Såfremt Forsvarsministeriet vurderer, at en udbyder ikke

har valgt den for staten økonomisk mest fordelagtige løsning, kan Forsvarsministeriet træffe

afgørelse om, at der alene refunderes en del af de dokumenterede udgifter.

Stk. 4.

Den tekniske løsning, der etableres med henblik på udsendelse af offentlige ad-

varsler, må ikke anvendes til andre formål.«

§ 81, stk. 1, nr. 1,

ændres »§ 35 eller § 51 a, stk. 1 og 4« til: »§ 35, § 51 a, stk. 1 og

4, eller § 61 a, stk. 1 og 4«.

§ 81, stk. 2,

ændres »61« til: »61 og § 61 a, stk. 2,«.

Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december

2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation, EU-Tidende 2018, nr. L

321, side 36.

Side 1 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

§2

Loven træder i kraft den 21. december 2020.

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Side 2 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets baggrund

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

3.3. Den foreslåede ordning

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Miljømæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

10. Sammenfattende skema

Side 3 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

1. Indledning

I dag har Danmark et sirenevarslingssystem, der sammen med udsendelsen af beredskabs-

meddelelser fra public service-stationerne DR og TV 2 og suppleret af beredskabs-

myndighedernes egne kommunikationskanaler udgør de centrale dele af den landsdækkende

infrastruktur for varsling i forbindelse med ulykker og katastrofer.

Europa-Parlamentet og Rådet vedtog den 11. december 2018 direktiv 2018/1972/EU om

oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation, der blandt andet

pålægger medlemsstaterne at indføre mobilbaserede varslingssystemer.

Det følger således af direktivets artikel 110, at udbydere af mobile nummerbaserede

interpersonelle kommunikationstjenester skal udsende offentlige advarsler til berørte

slutbrugere i tilfælde af overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer.

Et sådant mobilbaseret varslingssystem skal være implementeret senest den 21. juni 2022,

og senest den 21. december 2020 skal de love og administrative bestemmelser, der gør

implementeringen af mobilbaseret varsling mulig, være vedtaget og offentliggjort i national

lovgivning.

Formålet med dette lovforslag er at skabe grundlaget for etablering af et mobilbaseret

varslingssystem i Danmark og dermed implementere den del af direktivet, der vedrører

mobilbaseret varsling.

2. Lovforslagets baggrund

Med direktiv 2018/1972/EU om oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for elektronisk

kommunikation pålægges medlemsstaterne at indføre mobilbaseret varsling senest den 21.

juni 2022.

Baggrunden herfor er et ønske om at ensarte måden, hvorpå der sker offentlig varsling i

medlemsstaterne, samt at tilnærme en ensartet lovgivning på varslingsområdet.

Direktivets artikel 110 opstiller krav om, at udbydere af mobile nummerbaserede inter-

personelle kommunikationstjenester skal udsende offentlige advarsler, når offentlige

varslingssystemer om overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer i

et nærmere afgrænset område allerede er etableret.

Med offentlige advarsler forstås advarsler, der udsendes via offentligt tilgængelige elektroni-

ske kommunikationstjenester. De offentlige advarsler kan eksempelvis udsendes som sms,

via radio- og tv-transmissionstjenester eller via en mobilapplikation, der anvender en

internetadgangstjeneste til berørte slutbrugere, forudsat at det offentlige varslingssystem

har tilstrækkelig dækning og kapacitet til at nå ud til de berørte slutbrugere, herunder dem,

som kun midlertidigt opholder sig i det pågældende område.

Det fremgår af direktivets præambelbetragtning nr. 293-295, at offentlige advarsler skal

udsendes af udbydere af mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester

til alle slutbrugere i det geografiske område, der af myndighederne fastlægges som

potentielt berørt af overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer. De

offentlige advarsler forudsættes udsendt gratis til alle berørte slutbrugere, herunder til

Side 4 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

slutbrugere, der ikke er hjemmehørende i Danmark, men alene har midlertidigt ophold i

landet.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret

Varsling af befolkningen ved ulykker og katastrofer foregår i dag ved hjælp af beredskabs-

meddelelser fra myndighederne, som udsendes via DR og TV 2, og sirenevarsling. Denne

varsling suppleres med information via beredskabsmyndighedernes egne kommunikations-

kanaler.

Når der opstår en akut situation af livstruende karakter for et større antal mennesker, kan

den ansvarlige myndighed således anmode Rigspolitiet om at udsende en beredskabsmedde-

lelse herom, eventuelt kombineret med sirenevarsling. Det er som udgangspunkt politiets,

brandmyndighedernes eller sundhedsmyndighedernes indsatsleder på et skadessted, som

afgør, om der skal udsendes en beredskabsmeddelelse og eventuelt varsles med sirener. En

beredskabsmeddelelse er dog ikke nødvendigvis knyttet til et specifikt skadested. Bered-

skabsmeddelelser kan udsendes uden sirenevarsling, mens sirenevarsling altid skal følges op

af en beredskabsmeddelelse. En indsats, der udløser en beredskabsmeddelelse, skal endvi-

dere altid afsluttes med en afvarslende beredskabsmeddelelse. Ved langvarige indsatser kan

der udsendes opfølgende beredskabsmeddelelser med yderligere information.

Der udsendes ca. 10 beredskabsmeddelelser om året, hvoraf hovedparten vedrører brande.

Sirenevarslingen er reguleret i § 17, stk. 2, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 314

af 3. april 2017, hvorefter politidirektøren i forbindelse med indsættelsen af redningsbered-

skabet bl.a. i fornødent omfang skal sørge for varsling af befolkningen.

Varslingssystemet drives og udvikles af Forsvarsministeriets underliggende myndigheder,

mens det betjenes af Rigspolitiet.

Opbygningen af det nuværende sirenevarslingssystem blev iværksat i 1989, og frem til 1994

blev der opsat godt 1.000 elektroniske og nødstrømforsynede sirener, der dækkede byområ-

der med over 1.000 indbyggere, svarende til en potentiel dækning af ca. 80 pct. af befolk-

ningen på tidspunktet for opsætning af sirenerne. Den reelle dækningsprocent vurderes dog

at være lavere, da trafikstøj mv. samt indendørs aktiviteter som madlavning, musik og

tv/radio kan overdøve sirenesignalet. Endvidere er der siden årtusindskiftet ikke opsat yder-

ligere sirener, selv om der er sket udvidelser af boligmassen og er opstået nye byområder. I

områder uden for sirenernes rækkevidde kan politiet dog varsle med mobile sirener.

Beredskabsstyrelsen og Rigspolitiet har desuden etableret en sms-varslingsordning for døve

og hørehæmmede. Ordningen trådte i kraft ved årsskiftet 2007/08. Døve og hørehæmmede

kan tilmelde sig ordningen, hvorefter de modtager en sms, når der udsendes beredskabs-

meddelelser.

Herudover har Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Vejdirektoratet og Danmarks Meteorologi-

ske Institut i fællesskab

udviklet app’en Mobilvarsling,

hvor borgere, der har downloadet

app’en, kan modtage en advarsel på deres smartphone

ved udsendelse af beredskabsmed-

delelser samt når DMI udsender varsler om storm, orkan, kraftig regn, skybrud, alvorligt

Side 5 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

forhøjet vandstand og snestorm og når Vejdirektoratet udsender særmeldinger om akutte

motorvejs- og brospærringer af længere varighed.

Efter § 88 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts

2019 med senere ændringer, er radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af loven,

forpligtede til efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, at udsende meddelelser af

beredskabsmæssig betydning til befolkningen. I medfør af bestemmelsen har kulturministe-

ren udstedt bekendtgørelse nr. 164 af 16. marts 2005 om DR's, TV 2/DANMARK A/S' og de

regionale TV 2-virksomheders forpligtelse til at udsende meddelelser af beredskabsmæssig

betydning (Beredskabsmeddelelser).

Det følger af bekendtgørelsens § 2, at aftale om fremgangsmåden for udsendelse af bered-

skabsmeddelelser indgås mellem DR, TV 2/DANMARK A/S, de regionale TV 2-virksomheder,

Rigspolitichefen og Beredskabsstyrelsen. En sådan aftale er senest indgået den 15. novem-

ber 2014.

3.2. Forsvarsministeriets overvejelser

Der er i dag ikke et mobilbaseret varslingssystem i Danmark, som kan nå ud til alle

slutbrugere i et nærmere bestemt geografisk område. Der er heller ikke hjemmel til at på-

lægge udbydere af mobile nummerbaserede interpersonelle kommunikationstjenester

–

der i

lovforslaget betegnes som udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet og

udbydere af mobilnet (eller blot mobiloperatører)

–

at udsende beredskabsmeddelelser og

lignende til deres kunder. Implementering af direktivet om oprettelse af en fælleseuropæisk

kodeks for elektronisk kommunikation forudsætter således, at der dels skabes den fornødne

hjemmel, dels etableres den tekniske infrastruktur til udsendelse af offentlige advarsler.

Et mobilbaseret varslingssystem vil kunne gøre brug af eksisterende teknologi i form af en

lokationsbaseret sms-løsning. En sådan løsning vil være understøttet af både nye og ældre

mobiltelefoner, men løsningen vil også indebære en række ulemper. Mobiloperatørerne vil

således skulle etablere en særlig logning af, hvilke mobilenheder, der er tilsluttet hvilke te-

lemaster, således at der kan udsendes advarsler til alle mobiltelefoner i et givent område.

Ved større hændelser vil udsendelse af et stort antal sms-beskeder endvidere give kapaci-

tetsmæssige udfordringer i telenettet, ikke mindst fordi hændelserne i sig selv ofte vil med-

føre en stor belastning, når borgere i det berørte område søger at kontakte familie og ven-

ner. Erfaringerne viser, at der i disse situationer kan opstå timelange forsinkelser på sms-

beskeder, og en sådan forsinkelse af offentlige advarsler vil være uacceptabel. Dertil kom-

mer, at der vurderes at være sikkerhedsmæssige risici forbundet med en lokationsbaseret

sms-løsning, idet der er mulighed for at manipulere med almindelige sms-beskeder, så det

fremstår som om, at de kommer fra politiet eller andre beredskabsmyndigheder.

Det er derfor Forsvarsministeriets vurdering, at et mobilbaseret varslingssystem bør baseres

på cell broadcast-teknologi, da den forventede teknologiske udvikling inden for cell bro-

adcast vurderes at understøtte formålet med et landsdækkende varslingssystem mest hen-

sigtsmæssigt. Med et cell broadcast-system udsendes beskeder til alle mobiltelefoner inden-

for en given celles (telemasts) dækningsområde. Også mobiltelefoner, der senere kommer

indenfor telemastens dækningsområde, vil modtage beskeden i den periode, hvor beskeden

fortsat udsendes via telemasten.

Side 6 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Modtagelse af en cell broadcast-besked kræver blot, at den modtagende mobiltelefon er

tændt. Det er således ikke en forudsætning for at modtage en cell broadcast-besked, at der

er indsat et SIM-kort i telefonen eller at telefonen har adgang til internettet.

Der afsendes ingen kvittering fra mobiltelefonerne tilbage til telemasten, og derfor sker der

ikke dataindsamling ved udsendelse eller modtagelse af beskederne. Dermed vil hverken

beredskabsmyndighederne eller mobiloperatørerne blive bekendt med, hvem eller hvor

mange, der befinder sig i det pågældende område og modtager beskeden. Beredskabsmyn-

dighederne og mobiloperatørerne vil alene kunne konstatere, at beskeden er udsendt i et

nærmere afgrænset område. Anvendelse af cell broadcasting vil således ikke indebære øget

logning eller behandling af personoplysninger, f.eks. vil anvendelsen af cell broadcasting

ikke indebære registrering af telefonnumre.

Alle nyere mobiltelefoner har en modtager, der kan opfange det udsendte cell broadcast-

radiosignal. Cell broadcast-beskeder understøttes i såvel 2G-, 3G-, 4G- som 5G-netværk.

Systemet anvender en række komponenter.

Hos beredskabsmyndighederne skal der opsættes en eller flere CBE (Cell Broadcast Entity).

Det er den komponent eller applikation, hvorfra selve beskeden udsendes. Heri defineres

beskedteksten, hvilket område den skal udsendes til, og hvornår den udsendes.

Hos mobiloperatørerne består systemet først og fremmest af et CBC (Cell Broadcast Center),

som er modtageren hos mobiloperatøren. Den fordeler beskeden gennem RAN-controllerne

og etablerer forbindelserne til de forskellige RAN-controllere. RAN (Radio Access Network)

controllere er komponenter i mobiloperatørernes netværk, som håndterer grupper af master.

RAN-controllerne distribuerer cell broadcast-beskeden til de udvalgte master. RAN-

controllerne er forskellige alt efter, om de skal ramme 2G-, 3G-, 4G- eller 5G-netværk. Til

GSM-netværk

(2G) er CBC’en forbundet med en Base Station Controller.

Til UMTS-netværk

(3G) er CBC’en forbundet til en Radio Network Controller.

Til LTE-netværk

(4G) er CBC’en

forbundet til en Mobility Management Entity. Til 5G-netværk

er CBC’en forbundet til en Ac-

cess and Mobility Management Function. Herfra går beskeden til masteantennerne, der er de

komponenter, som trådløst udsender beskeden.

Teleindustrien, der er teleselskabernes branchesamarbejde, har oplyst, at ingen af de dan-

ske mobiloperatører i dag har et CBC. Mobiloperatørerne er derfor ikke i stand til hverken at

modtage beskeder fra en beredskabsmyndighed eller at distribuere sådanne beskeder til

relevante telemaster. Cell broadcast er imidlertid understøttet af mobiloperatørernes radio-

netværk på alle de teknologier, der er i drift, omend aktivering kan være forbundet med

omkostninger til licenser

–

alt efter de individuelle leverandøraftaler hos de enkelte mobil-

operatører.

En forudsætning for at etablere et mobilbaseret varslingssystem vil være, at de danske mo-

biloperatører pålægges at anskaffe og drive det nødvendige tekniske udstyr til udsendelse af

varslinger via cell broadcast, ligesom mobiloperatørerne vil skulle pålægges at udsende be-

skeder, når beredskabsaktørerne anmoder herom. Reguleringen heraf bør ske i lov om elek-

troniske kommunikationsnet og -tjenester, der i forvejen bl.a. regulerer kravene til sam-

fundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinære si-

tuationer.

Side 7 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Henset til, at der vil være tale om en særlig forpligtelse for mobiloperatørerne, som ikke lig-

ger i naturlig forlængelse af mobiloperatørernes produkter, anser Forsvarsministeriet det for

hensigtsmæssigt, at der etableres en ordning, hvorefter ministeriet som udgangspunkt re-

funderer de udgifter, som indførelsen af et mobilbaseret varslingssystem vil påføre mobil-

operatørerne.

Dette skal også ses i lyset af, at det mobilbaserede varslingssystem ikke vil kunne anvendes

kommercielt, da lovgivningen ikke tillader markedsføring uden samtykke. Mobiloperatørerne

har derfor ikke nogen selvstændige anvendelsesmuligheder for systemet.

3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet og udbydere af

mobilnet (mobiloperatører) forpligtes til

–

på vegne af beredskabsaktører

–

at udsende

offentlige advarsler om overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer

til berørte slutbrugere.

Det foreslås endvidere, at udsendelsen vil skulle ske straks efter, at beredskabsaktørerne

har anmodet herom.

Endvidere foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til ved bekendtgørelse at fastsætte

nærmere regler om udsendelsen af de offentlige advarsler. Bemyndigheden forventes særligt

anvendt til at fastsætte krav til den tekniske løsning, der anvendes til udsendelse af offentli-

ge advarsler, samt regler om, hvornår mobiloperatørerne skal have etableret den tekniske

løsning, proceduren for udsendelsen af offentlige advarsler, varslingsperiodens længde samt

mobiloperatørernes medvirken til at udvikle, etablere og drive den tekniske løsning.

Endelig foreslås det, at der etableres en ordning, hvorefter Forsvarsministeriet refunderer

dokumenterede udgifter, som mobiloperatørerne har afholdt i forbindelse med udvikling,

etablering eller drift af den tekniske løsning, der anvendes til formidling af offentlige

advarsler. Da en sådan ordning vil indebære, at mobiloperatørerne har et begrænset incita-

ment til at holde etablerings- og driftsudgifterne nede, foreslås det dog også, at såfremt

Forsvarsministeriet vurderer, at en mobiloperatør ikke har valgt den for staten økonomisk

mest fordelagtige løsning, kan Forsvarsministeriet træffe afgørelse om, at der alene

refunderes en del af de dokumenterede udgifter.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

På baggrund af erfaringer fra bl.a. Holland og Rumænien samt mobiloperatørernes egne

estimater vurderes det, at implementeringen af et mobilbaseret varslingssystem vil medføre

etableringsomkostninger på ca. 140 mio. kr. og årlige driftsomkostninger på ca. 10 mio. kr.

Omkostningerne til de statslige beredskabsmyndigheders del af det mobilbaserede varslings-

system vurderes at udgøre ca. 65 mio. kr. til etablering og ca. 5 mio. kr. årligt til drift. For

mobiloperatørerne vurderes etablerings- og driftsomkostninger at udgøre hhv. ca. 75 mio.

kr. og ca. 5 mio. kr. årligt. Disse omkostninger vil blive refundet af Forsvarsministeriet.

Da der endnu ikke er udarbejdet en kravspecifikation for den tekniske løsning, er der tale

om estimater, der er behæftet med en betydelig usikkerhed.

Side 8 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

De samlede omkostninger afholdes indenfor Forsvarsministeriets eksisterende ramme.

Det bemærkes, at Forsvarsministeriet i dag har udgifter på ca. 2,2-2,4 mio. kr. årligt til drift

og vedligeholdelse af det nuværende sirenevarslingssystem. Udgifterne dækker blandt andet

over telefonabonnementer, teknisk vedligeholdelsesarbejde, information og kommunikation

vedrørende den årlige sirenetest i maj og besvarelse af henvendelser relateret til sirene-

varslingssystemet. Det vurderes, at det mobilbaserede varslingssystem på længere sigt

potentielt vil kunne overflødiggøre sirenevarslingssystemet, hvilket i så fald vil kunne have

en positiv økonomisk konsekvens for det offentlige.

Lovforslaget vurderes at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar

lovgivning.

Indførelsen af et cell broadcast-baseret varslingssystem indebærer, at både beredskabs-

myndighederne og mobiloperatørerne skal anskaffe systemer, som er baseret på cell

broadcast-baseret teknologi. Det er i forbindelse med overvejelserne om valg af en

teknologisk løsning indgået som et væsentligt moment, at et cell broadcast-baseret

varslingssystem, i modsætning til andre varslingssystemer, ikke forudsætter øget logning og

behandling af slutbrugernes personoplysninger.

Det har i relation til indførelsen af et cell broadcast-baseret varslingssystem været overvejet,

om de eksistierende systemer, der anvendes til varsling ved Beredskabsstyrelsen og

Rigspolitiet i dag, kunne anvendes. Det er imidlertid vurderet, at der er behov for at udvikle

en selvstændig platform til varsling, da de kendte systemer ikke kan anvendes til varsling

med cell broadcast.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Da det foreslås, at Forsvarsministeriet refunderer mobiloperatørernes udgifter til udvikling,

etablering og drift af det mobilbaserede varslingssystem, så længe mobiloperatørerne

vælger den for staten økonomisk mest fordelagtige løsning, forventes det ikke, at

lovforslaget vil have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervs-

livet mv.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 2018/1972/EU af 11.

december 2018 om oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation,

for så vidt angår mobilbaseret varsling.

Der henvises til beskrivelsen af direktivet i afsnit 2 ovenfor.

Side 9 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag

har i perioden fra den […] til den […] været sendt i høring hos

følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Akutberedskabet i Region Hovedstaden, Akutberedskabet

i Region Midtjylland, Akutberedskabet i Region Nordjylland, Akutberedskabet i Region

Sjælland, Akutberedskabet i Region Syddanmark, Amnesty International, Arbejder-

bevægelsens Erhvervsråd, Banedanmark, Beredskab Fyn, Beredskab Øst, Beredskab 4K,

Beredskab & Sikkerhed, Bornholms Brandvæsen, Brand & Redning Midtvest, Brand &

Redning Solrød/Køge/Stevns, Brand & Redning Sønderjylland, Danmarks Meteorologiske

Institut, Danmarks Radio, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater,

Danske Beredskaber, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Datatilsynet, Den

Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, DI Digital, Domstolsstyrelsen, Energi

Danmark, Energi Fyn, Energi Nord, Energi Viborg, FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation),

Forbrugerombudsmanden, Frederiksborg Brand & Redning, Helsingør Kommunes Beredskab,

Hi3G Denmark, HOFOR, Hovedstadens Beredskab, Hurup Elværk Net, Institut for

Menneskerettigheder, IT-Branchen, IT-Politisk Forening, Justitia, KL (Kommunernes

Landsforening), Landsdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark,

Lolland-Falster Brandvæsen, Midtfyns Elforsyning, Midtjysk Brand & Redning, Midt- og

Sydsjællands Brand & Redning, NKE Elnet, NM Net, NOE Net, Nord Energi Net, Nordjyllands

Beredskab, Nordsjællands Brandvæsen, Nordvestjyllands Brandvæsen, Norlys, Præsidenten

for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, RAH, Retspolitisk Forening,

Rigsrevisionen, Roskilde Brandvæsen, Rådet for Digital Sikkerhed, Sammenslutningen af

Danske Småøer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, samtlige

byretspræsidenter, Slagelse Brand og Redning, Sydvestjysk Brandvæsen, Sydøstjyllands

Brandvæsen, Sønderjylland Brand & Redning, TDC, Teleankenævnet, TeleDCIS,

Teleklagenævnet, Teleindustrien, Telenor, Telia Danmark A/S, Trekantsområdets

Brandvæsen, TV 2 Danmark, TV 2 Regionerne, TV GLAD, Tårnby Brandvæsen, Vestforsyning

Net, Vestsjællands Brandvæsen og Østjyllands Brandvæsen.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

ser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,

anfør »Ingen«)

Ingen.

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør

»Ingen«)

Implementeringen af mobilbaseret

varsling vil medføre etableringsom-

kostninger på ca. 140 mio. kr. og årli-

ge driftsomkostninger på ca. 10 mio.

kr.

Ingen.

Økonomiske konse-

kvenser for stat,

kommuner og regi-

oner

Implementerings-

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske konse-

kvenser for er-

hvervslivet

Ingen.

Ingen væsentlige.

Side 10 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Administrative kon-

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative kon-

sekvenser for bor-

gerne

Miljømæssige kon-

sekvenser

Forholdet til EU-

retten

Ingen.

Ingen væsentlige.

Ingen.

Er i strid med de

fem principper for

implementering af

erhvervsrettet EU-

regulering / Går

videre end mini-

mumskrav i EU-

regulering (sæt X)

Lovforslaget implementerer Europa-Parlamentet og Rådet direktiv

2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en fælleseuropæisk

kodeks for elektronisk kommunikation, for så vidt angår mobilbaseret vars-

ling.

Nej

Side 11 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås med bestemmelsen, at der indsættes en ny § 61 a i lov om elektroniske kom-

munikationsnet og -tjenester.

Det foreslås i § 61 a,

stk. 1,

at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet

og udbydere af mobilnet på vegne af beredskabsaktører skal udsende offentlige advarsler

om overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer til berørte

slutbrugere. Udbyderne skal udsende offentlige advarsler til de slutbrugere, der i varslings-

perioden opholder sig i nærmere angivne geografiske områder, straks efter modtagelse af

anmodning herom.

Det bemærkes, at beredskabsaktører, på vegne af hvilke der skal kunne udsendes advarsler,

vil omfatte beredskabsmyndigheder, institutioner og virksomheder, som skal bidrage til

opretholdelse af samfundets funktioner i beredskabssituationer og i andre ekstraordinære

situationer.

Bestemmelsen indebærer, at mobiloperatørerne vil være forpligtede til at indrette deres

netværk således, at der kan ske udsendelse af offentlige advarsler via den tekniske løsning,

som etableres. Det mobilbaserede varslingssystem skal i tilfælde af overhængende eller

truende alvorlige nødsituationer kunne anvendes til at varsle relevante berørte slutbrugere,

herunder slutbrugere fra andre lande, der alene har midlertidigt ophold i det berørte

område.

Mobiloperatørerne vil således skulle sikre, at netværket rent teknisk har den fornødne

funktionalitet, samt at der

–

i det omfang det måtte være nødvendigt

–

er det fornødne

personale til rådighed til at sikre, at de offentlige advarsler kan udsendes i

overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse. De berørte slutbrugere må ikke

pålægges udgifter i den forbindelse, ligesom mobilbaseret varsling ikke må forudsætte en

aktivt tilmelding ved mobiloperatøren fra slutbrugernes side.

Det vil være beredskabsaktørernes ansvar at sikre, at mobiloperatørerne modtager de

oplysninger, der er nødvendige for at udsende de offentlige advarsler, herunder en angivelse

af det geografiske område, hvor meddelelsen skal udsendes, og varigheden af varslings-

perioden.

Offentlige advarsler forudsættes primært udsendt i de situationer, hvor der i dag udsendes

beredskabsmeddelelser, d.v.s. ved hændelser, der medfører eller kan medføre akut fare for

et større antal mennesker. Det vil eksempelvis kunne være ved giftig røg fra brande, i

forbindelse med epidemier, kemikalieudslip, naturkatastrofer eller farligt vejr. Offentlige

advarsler vil f.eks. også kunne anvendes i forbindelse med angreb eller trusler herom, hvis

angrebet medfører eller potentielt kan medføre akut fare for et større antal mennesker. Der

vil normalt også skulle udsendes en offentlig advarsel, når faren er overstået, svarende til

den afvarsling, der sker i sirenevarslingssystemet, ligesom der inden afvarsling vil kunne

være behov for at udsende opfølgende meddelelser.

Side 12 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 61 a,

stk. 2,

at forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om

udsendelsen af offentlige advarsler efter stk. 1. Der kan i den forbindelse blandt andet

fastsættes krav til den tekniske løsning, der anvendes til formidling af offentlige advarsler,

og regler om på hvilke beredskabsaktørers vegne, der skal udsendes offentlige advarsler,

hvornår udbyderne skal have etableret den tekniske løsning, proceduren for udsendelsen af

offentlige advarsler, varslingsperiodens længde samt udbydernes medvirken til arbejdet med

udvikling, etablering og drift af den tekniske løsning.

Med bestemmelsen bemyndiges forsvarsministeren til at udstede en bekendtgørelse, som

fastsætter de mere detaljerede

–

og mere tekniske

–

regler om udviklingen, etableringen og

driften af det mobilbaserede varslingssystem.

Der vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsættes nærmere regler om specifikationer for den

tekniske løsning. Endvidere vil der kunne fastsættes frister for, hvornår mobiloperatørerne

skal være i stand til at udsende offentlige advarsler. Det bemærkes i den forbindelse, at det

følger af direktivet, at det mobilbaserede varslingssystem senest skal være sat i drift den 21.

juni 2022.

Udviklingen af den tekniske løsning vil være teknisk kompliceret og med høje krav til drifts-

sikkerheden. Det forudsættes derfor, at der også fastsættes regler om, at mobiloperatørerne

skal indgå i et samarbejde med beredskabsmyndighederne om udviklingen, etableringen og

driften af systemet. Det forudsættes, at der etableres et samarbejde mellem beredskabs-

myndighederne og de berørte mobiloperatører eller disses brancheorgansiationer med

henblik på at gennemføre en behovsanalyse og fastlægge det overordnede design af det

mobile varslingssystem. Der vil herefter skulle ske en parallel anskaffelsesproces hos de

enkelte teleoperatører, installation og integration mod radioteknologierne, integration mod

myndighedernes varslingssystem (CBE) og derefter test af integrationer og afprøvning.

Der vil desuden i bekendtgørelsen kunne fastsættes regler om den nærmere procedure, der

vil gælde, når beredskabsaktørerne udsender offentlige advarsler, herunder f.eks. hvor læn-

ge advarslen skal udsendes, hvilke beredskabsaktører, der kan udsende advarsler, og hvilke

beredskabsmyndigheder, der skal inddrages i forbindelse med udsendelse af advarsler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 61 a,

stk. 3,

at Forsvarsministeriet refunderer dokumenterede udgifter, som

udbyderne har afholdt i forbindelse med udvikling, etablering og drift af den tekniske

løsning, der anvendes til udsendelse af offentlige advarsler. Såfremt Forsvarsministeriet

vurderer, at en udbyder ikke har valgt den for staten økonomisk mest fordelagtige løsning,

kan Forsvarsministeriet træffe afgørelse om, at der alene refunderes en del af de

dokumenterede udgifter.

Kerneområdet for den foreslåede ordning er dækning af mobiloperatørernes udgifter til

anskaffelse af et geografisk redundant CBC, installation og integration mod alle

netværksteknologier, sikring af grænseflade mod CBE hos beredskabsmyndighederne samt

årlige driftsomkostninger i form af leverandørsupport, drift og afprøvning med myndig-

hederne.

Side 13 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Der vil ikke med ordningen ske dækning af udgifter, som ikke er direkte knyttet til det

mobilbaserede varslingssystem, f.eks. en forholdsmæssig andel af udgifter til husleje,

rengøring, sikkerhed og lignende samt mobiloperatørernes administrative udgifter. I det

omfang mobiloperatørerne afholder udgifter til løsninger, der også kan anvendes til andre af

operatørernes aktiviteter, refunderes alene den forholdsmæssige andel, der er knytet til det

mobilbaserede varslingssystem.

Det vil være en forudsætning for, at udgifter refunderes, at mobiloperatørerne fremsender

dokumentation for, at udgifterne er knyttet til

–

og nødvendige for

–

det mobilbaserede

varslingssystem.

Forsvarsministeriet forudsættes alene at refundere udgifter, der svarer til det for staten

økonomisk mest fordelagtige indkøb. Vurderer Forsvarsministeriet, at udgifterne til den

konkrete opgave, som er løst af mobiloperatøren, ikke er udtryk for, at der er valgt den

økonomisk mest fordelagtige løsning, vil Forsvarsministeriet træffe afgørelse om, at

refusionen reduceres til et niveau svarende til den økonomisk mest fordelagtige løsning. Det

forudsættes, at mobiloperatørerne forud for større økonomiske dispositioner kan have en

dialog med de relevante beredskabsmyndigheder med henblik på at afklare, om dispo-

sitionerne har en karakter, hvor der kan ydes refusion.

Det foreslås i § 61 a, stk.

at den tekniske løsning, der etableres med henblik på udsendel-

se af offentlige advarsler, ikke må anvendes til andre formål.

Bestemmelsen indebærer, at den tekniske løsning, som skal etableres efter det foreslåede

stk. 1, vil skulle være dedikeret til udsendelsen af offentlige advarsler. Mobiloperatørerne vil

således ikke kunne anvende den tekniske løsning til udsendelse af beskeder fra andre aktø-

rer.

Bestemmelsen omfatter i praksis CBC’en og tilsvarende komponenter. De dele af udby-

dernes netværk, som i forvejen anvendes til andre formål, f.eks. RAN-controllere og master,

vil ikke være omfattet af bestemmelsen, uanset om de måtte blive ændret med henblik på

at understøtte udsendelsen af offentlige advarsler.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås med bestemmelsen, at mobiloperatører, der overtræder forpligtelserne i den

foreslåede § 61 a, stk. 1 og 4, kan straffes med bøde.

Med bestemmelsen vil der være mulighed for at straffe mobiloperatører, som ikke har

etableret den nødvendige tekniske løsning, således at de ikke er i stand til at udsende

offentlige advarsler. Tilsvarende vil mobiloperatører kunne straffes, såfremt advarslerne ikke

udsendes straks efter modtagelsen fra beredskabsaktørerne eller ikke udsendes til den

korrekte modtagergruppe.

Desuden vil der være mulighed for at straffe mobiloperatører, der anvender den tekniske

løsning, som etableres med henblik på udsendelse af offentlige advarsler, til andre formål.

Side 14 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Til nr. 3

Det foreslås med bestemmelsen, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelserne i den bekendtgørelse, der ventes udstedt i medfør af bemyndigelsen i den

forslåede § 61 a, stk. 2.

Med bestemmelsen vil der bl.a. være mulighed for at straffe mobiloperatører, som ikke

medvirker til udvikling, etablering og drift af den tekniske løsning.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 21. december 2020, som er implementeringsfristen

for direktivet om oprettelse af en fælleseuropæisk kodeks for elektronisk kommunikation.

Til § 3

Bestemmelsen vedrører lovens territorielle gyldighed og indebære, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter § 83, stk. 1, i lov om

elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.

Side 15 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om elektroniske kommunikationsnet og -

tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. fe-

bruar 2014, som ændret bl.a. ved § 16 i lov nr.

1567 af 15. december 2015 og senest ved lov

nr. 1531 af 18. december 2018, foretages føl-

gende ændringer:

Efter § 61 indsættes:

»§ 61 a.

Udbydere af elektroniske kommuni-

kationstjenester i mobilnet og udbydere af mo-

bilnet skal på vegne af beredskabsaktører ud-

sende offentlige advarsler om overhængende

eller truende alvorlige nødsituationer og kata-

strofer til berørte slutbrugere.

Udbyderne skal

udsende offentlige advarsler til de slutbrugere, der i

varslingsperioden opholder sig i nærmere angivne

geografiske områder, straks efter modtagelse af

anmodning herom.

Stk. 2.

Forsvarsministeren kan fastsætte nær-

mere regler om udsendelsen af offentlige advars-

ler efter stk. 1. Der kan i den forbindelse blandt

andet fastsættes krav til den tekniske løsning,

der anvendes til udsendelse af offentlige advars-

ler,

og regler om på hvilke beredskabsaktørers

vegne, der skal udsendes offentlige advarsler

hvornår udbyderne skal have etableret den tek-

niske løsning, proceduren for udsendelsen af

offentlige advarsler, varslingsperiodens længde

samt udbydernes medvirken til at udvikle, etab-

lere og drive den tekniske løsning.

Stk. 3.

Forsvarsministeriet refunderer doku-

menterede udgifter, som udbyderne har afholdt i

forbindelse med udvikling, etablering og drift af

den tekniske løsning, der anvendes til udsendel-

se af offentlige advarsler. Såfremt Forsvarsmini-

steriet vurderer, at en udbyder ikke har valgt

den for staten økonomisk mest fordelagtige løs-

ning, kan Forsvarsministeriet træffe afgørelse

om, at der alene refunderes en del af de doku-

menterede udgifter.

Side 16 af 17

FOU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 107: Udkast til lovforslag om ændring af teleloven (Etablering af mobilbaseret varslingssystem), fra forsvarsministeren

Stk. 4.

Den tekniske løsning, der etableres med

henblik på udsendelse af offentlige advarsler, må

ikke anvendes til andre formål.

§ 81.

Med bøde straffes

1) den, der overtræder § 7, stk. 1, § 10, stk. 3

og 4, § 13, § 31, stk. 4-7, § 35 eller § 51 a,

stk. 1 og 4,

2-4)

---

Stk. 2.

I regler fastsat i medfør af § 3, § 8,

stk. 1, og §§ 9 og 61 kan der fastsættes straf

af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i

forskrifterne.

Stk. 3-5. ---

§ 81, stk. 1, nr. 1

ændres »§ 35 eller § 51

a, stk. 1 og 4« til: »§ 35, § 51 a, stk. 1 og 4,

eller § 61 a, stk. 1 og 4«.

§ 81, stk. 2,

ændres »61« til: »61 og § 61

a, stk. 2,«.

Side 17 af 17