Statusrapportering om Næste generation
Digital Post for 4. kvartal 2019
Projektets status
Digitaliseringsstyrelsen indgik kontrakt med leverandøren Netcompany A/S
den 4. oktober 2019 om udvikling og drift af den fremtidige Digital Post-løs-
ning, Næste generation Digital Post.
Efter kontraktindgåelsen er der afholdt en række afklarende workshops med
leverandøren. Formålet var at skabe en fælles forståelse af kontraktens krav,
etablere en tæt samarbejdsorganisation samt afklare eventuelle udeståender.
Dette arbejde har mundet ud i en godkendt afklaringsfase med leverandøren.
Udviklingen af den nye Digital Post-løsning er påbegyndt. Løsningen idriftsæt-
tes efter den nye tidsplan i august 2021. Den næste leverance forventes efter
tidsplanen godkendt i marts 2020.
Efter kontraktindgåelsen har leverandøren præsteret at levere hidtidige leve-
rancer rettidigt. Udviklingsorganisationen og leverandørsamarbejdet er tæt for-
ankret og forløber tilfredsstillende.
Projektets fremdrift
Projektet følger den tidsmæssige og økonomiske baseline, der blev bevilliget af
Finansudvalget ved godkendelsen af aktstykke Æ den 26. september 2019.
Sideløbende med udviklingen af selve NgDP-løsningen arbejdes på at udvikle
brugergrænseflader inkl. app’s på borger.dk og Virk i samarbejde med Er-
hvervsstyrelsen.
Implementeringsindsatsen rettet mod myndigheder er iværksat, herunder ved
inddragelse af pilotmyndigheder der skal hjælpe til at teste og kvalificere løs-
ningen. Arbejdet forløber efter planen og bidrager til at nedbringe risici senere
i projektet.
Særlige opmærksomhedspunkter i det kommende kvartal
Fortsat tæt samarbejde med Netcompany i udviklingsfasen, herunder levering
af Proof of Concept-leverancen, der efter tidsplanen godkendes i marts 2020.
Tæt samarbejde med den afgivende leverandør e-Boks om datakonvertering
og dialog om muligheden for, at e-Boks fortsat kan vise den digitale post fra
offentlige myndigheder som ekstern visningsklient.
Fortsat implementeringsindsats rettet mod myndigheder samt forberedelse af
kommunikationsindsats rettet mod borgere og virksomheder.