FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Finansudvalget 2019-20
FIU Alm.del Bilag 85
Offentligt

9. januar 2020

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 21. januar 2020

1) Præsentation af kroatisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Skatteministe-

riet

2) Det europæiske semester 2020: Kommissionens strategi for bæredygtig vækst, varslings-

rapport og anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020

KOM(2019)650, KOM(2019)651, KOM(2019)652

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Digital beskatning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Økonomiske og finansielle aspekter af den Europæiske Grønne Pagt (European Green

Deal)

KOM(2019)640

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Præsentation af kroatisk formandskabsprogram

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Kroatien varetager EU-formandskabet i 1. halvår af 2020. Det kroatiske formandskab ventes

på ECOFIN 21. januar 2020 at præsentere sit arbejdsprogram. Fra dansk side venter man

generelt at kunne tilslutte sig formandskabets prioriteter i ECOFIN. Den danske holdning til de

enkelte sager fastlægges som vanligt i den hjemlige EU-beslutningsprocedure

2. Baggrund

Kroatien har EU-formandskabet i 1. halvår af 2020. Det kroatiske formandskab

ventes på ECOFIN 21. januar 2020 at præsentere sit arbejdsprogram og prioriteter

på ECOFIN-området. Kroatien ventes i forlængelse af de foregående ECOFIN-

formandskaber at prioritere en række igangværende finansielle og økonomiske sager

samt skatte- og afgiftssager, ligesom det kroatiske formandskab ventes at skulle for-

holde sig til evt. kommende forslag fra den nye Kommission. Der henvises til

bilag

for en oversigt over de væsentligste igangværende lovgivningssager i ECOFIN.

Økonomisk-politiske område

På det økonomisk-politiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere det

fortsatte arbejde med udviklingen af

Den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU), her-

under i lyset af resultatet fra eurotopmødet i udvidet format 13. december 2019.

Finansministrene (den udvidede eurogruppe for alle EU-lande undtagen UK) skal

arbejde videre med alle elementer i styrkelsen af bankunionen.

Budgetinstrumentet til fremme af konvergens og konkurrenceevne i euroområdet

(BICC) og relaterede ordninger for ikke-eurolande udmøntes i regi af forhandlin-

gerne om EU’s flerårige finansielle ramme

i forlængelse af den rammeaftale, der

blev indgået i udvidet eurogruppe 9. oktober 2019. Eurogruppen skal i 2020 fortsat

drøfte finansieringsløsninger på basis af rammeaftalen. Det gælder særligt, hvorvidt

der skal kobles en mellemstatslig aftale på BICC, der giver mulighed for, at euro-

landene kan indskyde yderligere midler uden om deres normale EU-bidrag. ØMU-

arbejdet vil også kunne dække andre temaer og ventes fremover konkret også at

vedrøre styrkelse af euroens internationale rolle. Dette dækker umiddelbart over

fortsat arbejde med mere integrerede kapitalmarkeder mv. som grundlag for øget

brug af euroen på de internationale finansielle markeder, men også overvejelser om

institutionelle tiltag såsom de tidligere forslag om fx en fælles ekstern repræsenta-

tion af euroområdet i IMF mv.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Formandskabet ventes også at prioritere opstarten af det

europæiske semester

for 2020

på

baggrund af Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (’Annual Susta-

inable Growth Strategy’,

ASGS)

og analyser af makroøkonomiske ubalancer samt

anbefalinger til euroområdet som helhed, som blev offentliggjort 17. december

2019.

Der ventes også løbende opfølgning på landenes efterlevelse af de finanspolitiske

regler (Stabilitets- og Vækstpagten mv.), herunder efterlevelse af eksisterende hen-

stillinger om tilpasning mod landenes mellemfristede mål for den strukturelle saldo

mv. Implementeringen af de finanspolitiske regler kan indebære ophævelse eller til-

deling af forskellige typer henstillinger.

Det finansielle område

På det finansielle område vil en fortsat hovedprioritet være arbejdet med styrkelse

af bankunionen. Man vil således fortsætte drøftelser om en fælles indskudsforsik-

ringsordning (EDIS) og andre tiltag, herunder tiltag til at reducere risici for kriser i

den finansielle sektor (risikoreduktionstiltag),

jf. dagsordenspunkt på ECOFIN 5. de-

cember 2019.

Det gælder bl.a. forslagene

i handlingsplanen om nedbringelse af misligholdte

lån (NPL).

EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande. Risikoreduktions-

tiltag omfatter som udgangspunkt alle EU-lande.

Det kroatiske formandskab ventes også at forsætte arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen, herunder de få endnu ikke afsluttede lovgivningssager, bl.a. lovforslag

vedr.

genopretning

og afvikling af centrale modparter (CCP’er),

som skal forhandles med

Europa-Parlamentet.

Endelig ventes formandskabet også at prioritere bekæmpelsen af hvidvask og ter-

rorfinansiering. Rådet ventes blandt andet at følge op på konklusioner vedtaget i

december 2019 om strategiske prioriteter for nye tiltag på hvidvaskområdet, herun-

der en mulig ny EU-tilsynsmyndighed på hvidvaskområdet og yderligere harmoni-

sering af reglerne på hvidvaskområdet. Disse initiativer forudsætter forslag fra

Kommissionen, som skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Derudover

ventes Rådet at følge op på implementeringen af en handlingsplan for bekæmpelse

af hvidvask, som Rådet vedtog i december 2018.

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst (ASGS) (tidligere

’den årlige vækstundersøgelse’ (AGS)) offentliggøres

i slutningen af et givent år og markerer opstarten på det europæiske semester for det efterfølgende år og fastsætter økonomisk-

politiske prioriteter herfor. Den årlige strategi for bæredygtig vækst offentliggjort 17. december 2019 fastsætter således øko-

nomisk-politiske prioriteter for det europæiske semester i 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Skatteområdet

På selskabsskatteområdet ventes formandskabet at have som ambition at arbejde

videre med forslaget fra 2016 om

en fælles skattebase

(CCTB). Der ventes også drøf-

telser af det igangværende arbejde i OECD med at finde en langsigtet løsning på

udfordringer forbundet med

beskatning af den digitale økonomi.

Drøftelserne af et forstærket samarbejde om en

finansiel transaktionsskat

(FTT) ven-

tes at fortsætte med løbende orientering af ECOFIN.

På moms- og afgiftsområdet ventes formandskabet at prioritere forslaget om det

såkaldt

endelige momssystem

samt forslag om revision af systemet for

momssatser.

Det er muligt, at det kroatiske formandskab vil tage initiativ til politiske drøftelser

af, hvorledes beskatning kan anvendes til at fremme klimamål.

Under kroatisk formandskab ventes på baggrund af dansk opfordring en politisk

drøftelse af sortlisten over skattely uden for EU, dens kriterier og de defensive for-

anstaltninger mod lande på listen.

Øvrige sager

På budgetområdet ventes en rådshenstilling om decharge på baggrund af revisions-

rettens årsrapport om

implementering af EU-budgettet i 2018.

Rådet forventes endvi-

dere at vedtage retningslinjerne for EU's 2021-budget på ECOFIN i februar. Der

ventes endvidere drøftelser af EU's flerårige finansielle ramme, herunder særligt

indtægtssiden.

ECOFIN ventes at skulle drøfte de økonomiske og finansielle aspekter af Kom-

missionens nyligt offentliggjorte europæiske grønne pagt, der udgør en samlet plan

med en række elementer, der skal understøtte klimaneutralitet og målene under Pa-

ris-aftalen. Derudover ventes ECOFIN som følge af den arbejdsplan for klima-

handling, der blev vedtaget på rådsmødet 5. december 2019, at have regelmæssige

drøftelser af de økonomiske aspekter af den grønne omstilling.

ECOFIN vil også skulle forberede fælles EU-holdninger til

IMF’s

forårsmøde 17.-

19. april 2020 samt til G20-møder for finansministre og centralbankchefer under

Saudi-Arabiens G20-formandskab.

3. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ingen formel rolle ift. præsentation af programmet.

4. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

5. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivningsmæs-

sige konsekvenser for Danmark.

6. Økonomiske konsekvenser

Formandskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøko-

nomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på ECOFIN’s

dagsordener i 1. halvår 2020 vil imidlertid kunne have statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

7. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

8. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke, men der ventes generel støtte til det kroatiske formandskabs arbejdsprogram

og prioriteter for ECOFIN i 1. halvår 2020.

9. Generel dansk holdning

Fra dansk side ventes man at kunne tilslutte sig en generel støtte til det kroatiske

formandskabs arbejdsprogram og prioriteter i ECOFIN.

10. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over væsentligste igangværende ECOFIN-lovgivningssager

Økonomisk-politiske lovgivningssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Styrkelse af det økonomi- Det Europæiske Råd (DER) og

EU’s

finansministre (den

ske samarbejde i EU udvidede eurogruppe) har i de senere år løbende haft

(styrkelse af ØMU’en)

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en.

Drøftel-

serne har det seneste år særligt vedrørt bankunionen, vi-

dereudvikling af eurolandenes krisefond, ESM, og et

budgetinstrument for eurolandene (BICC).

Udvidet eurogruppe 9. oktober 2019 blev bl.a. enige om

en rammeaftale om de overordnede elementer i BICC. 4.

december 2019 enedes udvidet eurogruppe om en prin-

cipaftale om en reform af ESM.

Der er i første halvår 2020 lagt op til yderligere drøftelser

om bankunionen og ESM som led i ØMU-arbejdet.

Rammeaftalen af 9. oktober 2019 vil danne grundlag for

det videre arbejde med udformningen af BICC og relate-

rede ordninger for ikke-eurolande.

BICC’s virkemåde

fastlægges i reform- og investeringsstøtteprogrammet

(RISP) sammen med et instrument for visse ikke-euro-

lande, jf. nedenfor, mens en separat retsakt om BICC’s

styringsramme fastlægger styringen af BICC. De kon-

krete retsakter skal vedtages i ECOFIN. Ifølge rammeaf-

talen skal passende ordninger findes for ikke-eurolande

med henblik på at adressere deres fulde finansielle om-

kostninger i forbindelse med eurobudgetinstrumentet.

Sådanne ordninger vil skulle forhandles på plads i regi af

MFF-forhandlingerne.

ØMU-arbejdet ventes fremover også at vedrøre styrkelse

af euroens internationale rolle. Dette dækker umiddelbart

over

fortsat styrkelse af ØMU’en, herunder også mere in-

tegrerede kapitalmarkeder mv., som et underliggende

fundament for større troværdighed om euroen, men også

tidligere fremsatte overvejelser og forslag om fx en mere

fælles ekstern repræsentation af euroområdet i IMF mv.

Reform- og investerings-

Kommissionens forslag om oprettelse af et reform- og

støtteprogram

investeringsstøtteprogram (RISP) (fremsat 31. maj 2018

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

under titlen, ’europæisk

reformstøtteprogram’ (ERSP))

ventes behandlet under kroatisk formandskab.

Forslaget skal ses i sammenhæng med drøftelserne af vi-

dereudviklingen af den Økonomiske og Monetære Union

(ØMU) og forhandlingerne vedr.

EU’s flerårige finan-

sielle ramme (MFF) for 2021-2027. Med forslaget lægges

op til at oprette tre instrumenter mhp. fremme af refor-

mer og investeringer:

Et eurobudgetinstrument til fremme af konkur-

renceevne og konvergens (BICC) for alle euro-

lande og ERM2-lande, der ønsker at deltage i in-

strumentet.

Et konvergens- og reforminstrument for ikke-eu-

rolande med pr. capita indkomster under euro-

gennemsnittet.

Et instrument til teknisk støtte til reformgennem-

førelse (’Technical Support Instrument’, TSI) for

alle EU-lande, der anmoder herom.

II.

III.

Reformstøtteprogrammet vil træde i kraft fra 2021 og fo-

reslås finansieret over EU-budgettet. Formandskabets

MFF-boks lægger op til, at der i næste MFF-periode af-

sættes ca. 12,9 mia. euro til BICC, ca. 5,5 mia. euro til

konvergens- og reforminstrumentet og 767 mio. euro til

instrumentet til teknisk støtte.

Evaluering af styrkel- Kommissionen ventes i 1. halvår 2020 at fremlægge en

serne af Stabilitets- og evaluering af de styrkelser af de finanspolitiske regler un-

Vækstpagten

der Stabilitets- og Vækstpagten, der blev vedtaget i for-

længelse af krisen (six-pack fra 2011 og two-pack fra

2013). Det blev ifm. disse styrkelser aftalt, at reglernes

virkning skal evalueres hvert 5. år.

Den store reform af reglerne i 2011 (”six-pack”) havde

bl.a. til formål at øge fokus på at skabe råderum i gode

tider via bedre fremskridt hen imod de mellemfristede

mål for struktursaldoen, særligt i gode tider, og fokus på

nedbringelse af gæld og forebygge nye gældskriser. Re-

formen omfattede også et direktiv om budgetmæssige

rammer, som bl.a. fastslår, at landene skal fastlægge nati-

onale mellemfristede finanspolitiske rammer og finans-

politiske regler, og som også indeholder retningslinjer for

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

realistiske prognoser, uafhængig overvågning af finans-

politikken m.v.

Two-pack fra 2013 gælder kun for eurolandene og bety-

der bl.a., at eurolandene skal indsende budgetplaner for

det kommende år (dvs. en slags foreløbig plan for saldo

m.v. i forbindelse med det kommende års finanslov), som

muliggør tidligere opdagelse og korrektion af regelover-

skridelser.

Det er muligt, at evalueringen af reglerne kan blive be-

handlet på ECOFIN. Evt. ændringer vil skulle udmøntes

i konkrete lovgivningsforslag. Der er dog aktuelt ikke stil-

let forslag om at ændre reglerne.

Finansielle lovgivningssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Forslag vedr. mislig- Kommissionen præsenterede 14. marts 2018 en pakke af

holdte lån (NPL

–

Non forslag om misligholdte lån (NPL) møntet på at håndtere

Performing Loans)

NPL i kreditinstitutter i EU.

Pakken indeholdt en række ikke-lovgivningsmæssige til-

tag samt bl.a. ét lovgivningsforslag, som er et todelt for-

slag til direktiv om hhv. udvikling af sekundære markeder

for misligholdte lån (NPL) og etablering af et værktøj til

hurtigere realisering af sikkerhed vedr. lån. Der blev op-

nået enighed i Rådet i 1. halvår 2019 om den første del af

forslaget om udvikling af markeder for misligholdte lån,

og enighed i Rådet i 2 halvår 2019 om den andel del om

et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhed. Det kroa-

tiske formandskab ventes at forsøge at nå enighed med

Europa-Parlamentet om begge dele af forslaget.

Fælles indskudsforsik- Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om

ringsordning i bankunio- en fælles indskudsforsikringsordning (European Deposit

nen (EDIS)

Insurance Scheme

–

EDIS) og -fond for landene i bank-

unionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager i

bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-euro-

lande, og skal bidrage til at reducere det negative samspil

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

mellem banker og stater, som sås under krisen, hvor skrø-

belige banksystemer og svage offentlige finanser påvir-

kede hinanden negativt.

Kommissionen fremlagde 11. oktober 2017 en medde-

lelse om styrkelse af bankunionen. Meddelelsen indehol-

der bl.a. bud på mulige kompromiser om EDIS, herunder

en gradvis etablering af EDIS, hvor delingen af indsky-

dergarantirisici kan øges gradvist, såfremt nogle betingel-

ser er opfyldte.

Arbejdet med EDIS indgår i det overordnede arbejde

med styrkelse af ØMU’en.

På udvidet eurogruppemøde

(hvor finansministre fra EU27 deltager) 3.-4. december

2018 blev det besluttet at nedsætte en højniveaugruppe,

som i 2019 har drøftet, hvordan der kan gøres fremskridt

med EDIS sammen med andre tiltag til at reducere risi-

koen for nye finansielle kriser. Der sigtes mod en køre-

plan for EDIS og de andre tiltag. Højniveaugruppen vil

fortsætte sit arbejde i 2020.

Videre drøftelser om EDIS-forslaget afventer resultatet

af drøftelserne i udvidet eurogruppe.

Basel IV

Basel-komitéen har 7. december 2017 offentliggjort sine

nye standarder for kreditinstitutters kapitalkrav (omtalt

som Basel IV-standarder).

Basel-komitéens standarder indeholder bl.a. et kapital-

gulv, der skal sikre et minimum af kapital i institutter, som

benytter interne modeller til at opgøre deres kapitalkrav.

Kapitalgulvet har til formål at styrke institutternes ro-

busthed. Det kan dog i et vist omfang svække kapitalkra-

venes risikofølsomhed. Risikofølsomhed betyder, at ka-

pitalkravene er højere for eksponeringer med større ri-

siko for tab og omvendt. Det kan samtidig betyde et væ-

sentligt højere kapitalkrav for de danske penge- og real-

kreditinstitutter. Beregninger fra februar 2018 fra en ek-

spertgruppe nedsat af den daværende regering viser, at de

nye standarder fra Basel-komitéen vil forhøje kapitalkra-

vene i de danske institutter med ca. en tredjedel i forhold

til de gældende kapitalkrav vedtaget med CRR/CRD IV

i 2013, når fuldt indfasede.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Kommissionen vil skulle foreslå, hvordan og hvornår

standarderne skal foreslås gennemført i EU-lovgivnin-

gen. Et forslag er endnu ikke fremsat. Et forslag vil ved-

røre og omfatte alle EU-lande og vil skulle vedtages af

Rådet og Europa-Parlamentet i den normale lovgivnings-

procedure. Det er uvist, hvornår forslag fra Kommissio-

nen vil blive fremsat og drøftet på ECOFIN. Et forslag

kan blive fremsat i løbet af 2020.

Genopretning og afvik- Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til

ling af centrale modpar- forordning om genopretning og afvikling af centrale

ter (CCP’er)

modparter (CCP’er).

En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og sæl-

ger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er at

overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af, at

den ene part går konkurs inden handlen er afviklet. Det

er særligt vigtigt ved handel med såkaldte derivater (opti-

oner, futures mv.), hvor forpligtelserne mellem køber og

sælger består over en længere periode.

CCP’er er

reguleret på europæisk plan gennem forord-

ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR). Der

findes dog endnu ikke EU-regler for genopretning og af-

vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-

ter i kraft af BRRD.

Forslaget indebærer bl.a., at

CCP’erne skal udarbejde

genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-

bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-

lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter, hvis

deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan blive

afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at blive

det.

Der blev opnået enighed i Rådet om forslaget i december

2019. Der ventes under det kroatiske formandskab igang-

sat trilogforhandlinger.

Forslag vedr. bæredygtig Kommissionen præsenterede 24. maj 2018 en række for-

finansiering

slag mhp. at fremme bæredygtig og grøn finansiering

(”sustainable finance”). Det skal bl.a. sikre, at den finan-

sielle sektor bidrager til at kanalisere investeringer i den

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

grønne omstilling, og at det finansielle system er robust

over for klimarelaterede risici.

Forslagene omhandler 1) inkorporeringen af særligt mil-

jøhensyn i kapitalforvalteres investeringsmandater, 2) et

klassifikationssystem (taksonomi) til afgørelse af hvorvidt

specifikke økonomiske aktiviteter er bæredygtige, 3) etab-

lering af finansielle benchmarks for CO

-aftryk i de un-

derliggende aktiver i en investering. Der er opnået poli-

tisk enighed om alle forslagene.

Kommissionen ventes i efteråret 2020 at komme med en

ny handlingsplan vedr. bæredygtig finansiering. Det er

muligt det kroatiske formandskab vil afholde drøftelser

af dagsordenen på området forud herfor.

Motorforsikringsdirekti- Kommissionen fremsatte 24. maj 2018 forslag om æn-

vet

dring af direktiv om ansvarsforsikring og kontrollen med

forsikringspligtens overholdelse (motorforsikringsdirek-

tivet). Formålet med forslaget er at forbedre beskyttelsen

af ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med

tegning af motorkøretøjsforsikringer. Herudover skal

forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede

motorkøretøjer.

Der blev i december 2019 opnået enighed om forslag i

Rådet. Der kroatiske formandskab ventes at indlede tri-

logforhandlinger om forslaget.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ

Forløb/status

Fælles (konsolideret) sel- Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag om

skabsskattebase

hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corporate

(CC(C)TB)

Tax Base (CCTB)) og en fælles konsolideret skatte-base

(Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de

omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige

indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncerner vil

fortsat skulle opgøre sine skattepligtige indkomster sepa-

rat i hvert enkelt land, som den har aktiviteter i, men nu

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

efter samme metode. Reglerne er obligatoriske for kon-

cerner med en samlet årlig omsætning på over 750 mio.

euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for øvrige koncerner.

Konsolidering (CCCTB) betyder, at en virksomhed eller

koncern med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre

én samlet indkomst for hele virksomheden eller koncer-

nen, og ikke længere en indkomst for de forskellige en-

heder i hvert enkelt land.

CCCTB indeholder endvidere en fordelingsnøgle til for-

deling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligtige

indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen har

aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhænge af

koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og omsæt-

ning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat efter

sin selskabsskattesats for den andel af den skattepligtige

indkomst, der efter fordelingsnøglen skal beskattes i det

pågældende land.

ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i

maj 2017. CCTB-forslaget er sidenhen blevet behandlet

på teknisk niveau. Forhandlingerne bærer præg af, at der

fortsat er uenighed mellem landene, både om direktivets

overordnede formål og hensigt, men også om de mange

teknikaliteter i et selskabsskattesystem, hvor de individu-

elle landes nationale regler og præferencer er meget for-

skellige. CCTB forslaget forventes behandlet videre un-

der der kroatiske formandskab.

Beskatning af den digitale Kommissionen fremsatte 21. marts 2018 to forslag til be-

økonomi

skatning af den digitale økonomi.

Som en kortsigtet, midlertidig løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om omsætningsskat på visse digitale

tjenester (Digital Service Tax

–

DST). Forslaget indebæ-

rer en særskat på 3 pct. af omsætningen fra visse digitale

ydelser som salg af målrettet reklameplads på internettet,

salg fra visse flersidede platforme (online markedsplad-

ser) og salg af brugergenereret data. Skatten pålægges

koncerner, der både har en global omsætning på over 750

mio. euro og en omsætning på visse digitale ydelser i EU

på over 50 mio. euro, uanset deres hjemsted.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Der er generelt enighed blandt EU-landene om, at der er

udfordringer forbundet med beskatning af den digitale

økonomi, men der er ikke enighed om, hvordan disse

bedst håndteres. På ECOFIN 12. marts 2019 kunne der

ikke opnås enighed om, hverken Kommissionens forslag

eller en indskrænket model, der alene omfattede internet-

reklamer. Der var derfor enighed om at fokusere på ar-

bejdet med at finde globale løsninger i OECD-regi.

Kommissionen har ikke trukket forslaget tilbage, men vi-

dere behandling heraf afventer globale løsninger indtil

udgangen af 2020.

Som en langsigtet, permanent løsning fremsatte Kom-

missionen forslag om indførelse af et såkaldt digitalt fast

driftssted. Forslaget indebærer, at et selskab, uagtet om

det er fysisk til stede eller ej, kan beskattes, når selskabet

efter nærmere kriterier anses for at have væsentlig digital

tilstedeværelse i et land. Forslaget har indtil videre kun

være genstand for en indledende drøftelse på teknisk ni-

veau. Forhandlingerne blev i første omgang sat i bero for

at afvente afklaring om skatten på digitale tjenester

(DST).

Det kroatiske formandskab forventes ikke at arbejde vi-

dere med forslagene, men alene at behandle udfordringer

med beskatning af den digitale økonomi ifm. det aktuelle

arbejde i OECD.

Forstærket samarbejde Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til for-

om afgift på finansielle stærket samarbejde om beskatning af finansielle transak-

transaktioner (FTT)

tioner (FTT). Forslaget skal indføre en harmoniseret FTT

blandt de 10 EU-lande, der deltager i det forstærkede

samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal, Øst-

rig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slova-

kiet).

Der er principiel enighed om en FTT inspireret af den

nationale franske aktieomsætningsafgift, dvs. en skat pri-

mært på visse aktiehandler (generelt ikke obligationer el-

ler andre værdipapirer). Køb og salg inden for samme dag

forventes undtaget, hvorfor det ikke vil påvirke omfanget

af meget kortsigtet spekulativ handel med værdipapirer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

(der dog begrænses af anden ny regulering). Det er mu-

ligt, at ECOFIN under det kroatiske formandskab vil

drøfte status for det forstærkede samarbejde.

Indførelse af det endelige Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag, der sam-

momssystem

let set skal indføre det såkaldte ’endelige momssystem’

for grænseoverskridende handel mellem virksomheder i

EU. Hensigten er at øge anvendelsen af forbrugslandsbe-

skatning, at bekæmpe momssvig, herunder særligt karru-

selsvig og at forenkle momsefterlevelsen for virksomhe-

derne.

Kommissionen foreslår, at det endelige momssystem ba-

seres på det generelt gældende princip om beskatning i

forbrugslandet, og at leverandøren er betalingspligtig for

momsen. Det er især ved grænseoverskridende leveran-

cer mellem virksomheder, at det nuværende momssystem

afviger fra disse generelle principper. Det skal være mu-

ligt at foretage momsbetalingen gennem One-Stop-

Shop-systemet, så virksomheder undgår at skulle moms-

registreres i alle de EU-lande, hvortil de eksporterer deres

varer. Kommissionen foreslår dog, at

godkendte afgiftsplig-

tige personer

fortsat i kan være betalingspligtig for momsen.

Forslaget forventes viderebehandlet under det kroatiske

formandskab.

Reform af systemet for Kommissionen fremsatte 18. januar 2018 forslag om æn-

momssatser

dring af systemet for momssatser. Med forslaget vendes

princippet for anvendelse af de reducerede satser om. I

dag har EU-landene mulighed for at anvende reducerede

momssatser på varer og ydelser, som fremgår af en posi-

tiv oplistning af varer og ydelser, hvor det er tilladt at an-

vende reducerede satser. Reglerne ændres således, at EU-

landene får mulighed for at anvende reducerede moms-

satser på samtlige varer og ydelser bortset fra de, som

fremgår af en negativ oplistning af varer og ydelser, hvor

det er ikke er tilladt at anvende reducerede satser, og hvor

landets normalsats således skal anvendes, medmindre va-

ren eller ydelsen er fritaget for moms. Dette medfører, at

alle EU-lande som udgangspunkt kan fastholde deres nu-

værende anvendelse af reducerede satser, men samtidig

kan udvide anvendelsen af reducerede satser til andre va-

rer og ydelser.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Forslaget forventes viderebehandlet under det kroatiske

formandskab.

Revision af strukturdi- Kommissionen fremsatte 25. maj 2018 forslag om en re-

rektivet for alkohol

vision af direktivet for punktafgiftsstrukturen for alkohol

og alkoholholdige drikkevarer.

Med forslaget indføres en række valgfrie bestemmelser

for at harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alko-

hol og alkoholholdige drikkevarer mhp. at revidere og

præcisere reglerne i lyset af markedsudviklingen og den

teknologiske udvikling på området.

Forslaget er blevet drøftet af ECOFIN 12. marts 2019,

17. maj 2019 og 8. november 2019, hvor det ikke har væ-

ret muligt at opnå enighed. Det væsentligste udestående

er regler og tærskler for afgiftsfritagelse af hjemmepro-

duktion af spiritus. Det er uvist om forslaget vil blive be-

handlet igen under det kroatiske formandskab.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ

EU’s budget for 2021

Forløb/status

Rådet

forventes at vedtage retningslinjer for EU’s 2021-

budget på ECOFIN 18. februar 2020.

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til EU’s bud-

get for 2021 i maj 2020, hvorefter Rådet fastlægger sin

position til budgetforslaget senest på ECOFIN-Budget i

juli 2020 under tysk formandsskab.

Decharge for EU-bud- Revisionsretten præsenterede i oktober 2019 sin årsrap-

gettet 2018

port om implementeringen af EU-budgettet i 2018. Rap-

porten danner grundlag for decharge-proceduren, hvor

Europa-Parlamentet, efter henstilling fra Rådet, medde-

ler Kommissionen decharge for budgetgennemførelsen.

Processen vedr. decharge for 2018-budgettet ventes en-

deligt afsluttet på ECOFIN i februar 2020.

EU's egne indtægter (ind- Kommissionen offentliggjorde 2. maj 2018 sit forslag til

tægtsiden af MFF 2021-

ordningen for EU’s egne indtægter i relation til EU’s fler-

2027)

årige finansielle ramme for 2021-2027, der blandt andet

indeholder forslag om en udfasning af rabatsystemet og

nye indtægtskilder. Det finske formandskab udsendte 2.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

december 2019 en revideret MFF-forhandlingsboks. Un-

der DER 12-13. december blev det anmodet at forman-

den for Det Europæiske Råd overtager forhandlingerne

mhp. at arbejde mod en endelig aftale.

Det kan ikke afvises, at der under det kroatiske formand-

skab vil være lejlighed til politiske drøftelser af Kommis-

sionens forslag til EU's egne indtægter, der indgår i Kom-

missionens samlede MFF-forslag.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Det europæiske semester 2020: Kommissionens

strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapport og anbefalinger til euro-

området som helhed for 2020

KOM(2019)650, KOM(2019)651 og KOM(2019)652

1. Resume

Kommissionen ventes på ECOFIN 21. januar 2020 at præsentere sin pakke af 17. december

2019 vedr. det europæiske semester for 2020. Pakken indeholder Kommissionens årlige strategi

for bæredygtig vækst (tidligere vækstundersøgelsen), Kommissionens varslingsrapport under proce-

duren for makroøkonomiske ubalancer og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020. Pakken indleder det europæiske semester for

2020. Det europæiske semester er en årligt tilbagevendende proces.

Den årlige strategi for bæredygtig vækst fastsætter prioriteterne for det økonomisk-politiske arbejde

i EU i 2020. Varslingsrapporten udpeger EU-lande, der har eller er i fare for at udvikle makro-

økonomiske ubalancer. Anbefalingerne til euroområdet som helhed vil danne baggrund for de lan-

despecifikke anbefalinger til de enkelte eurolande, der ventes offentliggjort i maj 2020 (som led i

landespecifikke anbefalinger til alle EU-landene).

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om strategien for bæredygtig vækst og varslingsrap-

porten på et senere ECOFIN, forventeligt 18. februar 2020, hvor også anbefalingerne til euro-

området som helhed ventes vedtaget.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i første halvår hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse

af national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med vedta-

gelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 9. juli 2019. For gennemgang af

de landespecifikke anbefalinger til Danmark for 2019 og status for opfølgningen

herpå henvises til

bilag 1.

Det europæiske semester 2020 indledes med

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig

vækst

(’Annual Sustainable Growth Strategy, ASGS)

. ASGSen skitserer de overord-

nede økonomisk-politiske udfordringer og prioriteter for EU-landene. I de kom-

mende måneder vil den danne grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske

udfordringer i EU i bl.a. ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). På DER 26.-

27. marts 2020 forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af strategien for

ASGSen har tidligere været kendt under navnet,

den årlige vækstundersøgelse.

Kommissionen har således med det europæiske

semester 2020 besluttet at ændre den

årlige vækstundersøgelses

navn til den

årlige strategi for bæredygtig vækst.

Den

årlige strategi for

bæredygtig vækst

har samme funktion som

vækstundersøgelsen,

idet den fastsætte årlige økonomiske-politiske prioriteter for det

økonomiske samarbejde i EU under det europæiske semester.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

bæredygtig vækst og rådskonklusioner fra bl.a. ECOFIN 18. februar 2020 at ved-

tage generelle retningslinjer for EU-landenes økonomiske politik.

Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som

helhed

har til formål at styrke koordinationen af den økonomiske politik i eurolan-

dene. Eurolandene skal således tage højde for euroområdeanbefalingerne i deres

nationale reformprogrammer og stabilitetsprogrammer, som fremlægges senest i

april 2020, ligesom anbefalingerne danner baggrund for Kommissionens udkast til

landespecifikke anbefalinger til eurolandene i maj 2020. Anbefalingerne til euroom-

rådet forventes godkendt på ECOFIN 18. februar 2020. Herefter ventes de tiltrådt

af DER 26.-27. marts 2020, før de formelt ventes vedtaget af Rådet.

Anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed godkendes og vedtages alene af eurolandene (og

gælder kun eurolandene).

Som led i det europæiske semester ventes Kommissionen i februar 2020 at offent-

liggøre sin årlige samlede økonomiske analyse for hvert EU-land, de såkaldte lan-

derapporter. Landerapporterne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af lan-

denes opfølgning på de seneste års landespecifikke anbefalinger, dels de såkaldte

dybdegående analyser under makroubalanceproceduren. EU-landene fremlægger

efterfølgende og senest i april 2020 deres konvergens- eller stabilitetsprogrammer

samt nationale reformprogrammer.

Kommissionen ventes

i maj 2020 med udgangspunkt i landerapporterne, DER’s

retningslinjer, EU-landenes programmer og anbefalingerne til euroområdet som

helhed, at fremlægge udkast til rådsudtalelser om EU-landenes programmer samt

udkast til landespecifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmø-

det 12. juni 2020 opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

grammerne og enighed om de landespecifikke anbefalinger. Herefter ventes DER

at tiltræde de landespecifikke anbefalinger 18.-19. juni 2020. Efterfølgende skal

ECOFIN på rådsmødet 10. juli 2020 formelt vedtage rådsudtalelser om stabilitets-

og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic Imbalance Procedure’, MIP) udgør ram-

men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer og er integreret i det europæiske semester. Formålet er på et tidligt tidspunkt

at kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økono-

miske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller

De eksisterende processer under semesteret vil formentlig senere skulle suppleres med yderligere drøftelser blandt eurolan-

dene vedrørende prioriteringerne ifm. det eurobudgetinstrument, som aktuelt drøftes. Der lægges i den forbindelse bl.a. op

til at udvide anbefalingerne til euroområdet som helhed med prioriteter relateret til eurobudgetinstrumentet. Det er også

muligt, at timingen af anbefalingerne (forslag fremsættes aktuelt typisk i november) kan blive ændret, så timingen i højere

grad følger de processer, der vil blive fastlagt for eurobudgetinstrumentet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

har materialiseret

sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en

operationaliseres

via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal

økonomiske

indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Kommissionens

varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR)

for 2020 vil

indeholde værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet. Rapporten vurderer

indikatorernes udvikling i alle EU-lande, og identificerer de lande, som har ubalan-

cer eller er i fare for at opbygge ubalancer.

Efterfølgende vil Kommissionen, på baggrund af Rådets drøftelse af varslingsrap-

porten, fortage en dybdegående analyse af de lande, som vurderes at have ubalancer

eller være i fare for at opbygge ubalancer. De dybdegående analyser offentliggøres

som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar 2020. I kraft af disse dyb-

degående analyser gennemføres efterfølgende en grundigere vurdering af, om det

pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet

om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige

henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende

del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

3. Formål og indhold

På ECOFIN 21. januar 2020 ventes en præsentation og en indledende drøftelse af

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst, varslingsrapport og forslag til

anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020.

ECOFIN skal ikke vedtage konklusioner om strategien for bæredygtig vækst og

varslingsrapporten på dette rådsmøde, men ventes at gøre dette på ECOFIN 18.

februar 2020, hvor eurolandene også ventes at godkende anbefalinger til euroom-

rådet som helhed.

Kommissionens årlige strategi for bæredygtig vækst 2020

Kommissionen har ændret navnet på den rapport, der hvert år indleder det euro-

pæiske semester med økonomisk-politiske retningslinjer fra den

årlige vækstundersø-

gelse

til den

årlige strategi for bæredygtig vækst.

Navneændringen afspejler, at det europæ-

iske semester under den nye Kommission nu i højere grad end tidligere vil reflektere

klimaudfordringer og tage højde for prioriteterne i den europæiske grønne pagt (Eu-

ropean Green Deal).

Kommissionen bemærker også, at der vil være et styrket fokus

Hvis der vurderes at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, kan der således åbnes en procedure, hvor Rådet efter et

forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgningen på

en henstilling skal det pågældende land fremlægge handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågæl-

dende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Makroubalanceproceduren har endnu ikke været benyttet

til at give henstillinger om korrektion af ubalancer.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

på, hvordan det europæiske semester kan bidrage til de økonomiske og beskæftigel-

sesrelaterede elementer i FN’s verdensmål for 2030.

Kommissionen fastsætter på den baggrund fire prioriteter for det økonomiske sam-

arbejde under det europæiske semester i 2020: 1) bæredygtighed, 2) produktivitet,

3) social retfærdighed og 4) makroøkonomisk stabilitet

Kommissionen fremhæver bl.a. følgende om de fire prioriteter:



Bæredygtighed:

Kommissionen fremhæver, at overgangen til klimaneutra-

litet vil kræve

en gennemgribende transformation af EU’s økonomier.

Transformationen vil medføre ændringer af alle sektorer, men samtidig også

give mulighed for at modernisere økonomierne og styrke EU’s konkurren-

ceevne. Kommissionen peger på, at det europæiske semester i denne hen-

seende kan bidrage med at identificere, hvilke nationale reformer og investe-

ringer, der kan bidrage til at styrke de europæiske økonomiers konkurrence-

evne og bæredygtighed. Kommissionen nævner, at

Investeringsplanen for et bæ-

redygtigt Europa,

som ventes fremlagt i januar 2020 som led i arbejdsprogram-

met under Kommissionens

europæiske grønne pagt,

også vil bidrage til omstil-

lingen til klimaneutralitet. Hensigten med planen er at mobilisere finansie-

ring til bæredygtige investeringer og generelt forbedre de reguleringsmæssige

rammer for investeringer.

Produktivitet:

Den økonomiske fremgang i EU vil i lyset af den aldrende

befolkning og tiltagende ressourcebegrænsninger i stigende grad være af-

hængig af produktivitetsvækst. Strukturreformer mhp. fremme af innova-

tion, digitalisering og adgang til finansiering kan udvide innovationsbasen i

erhvervslivet og dermed styrke produktivitetsudviklingen. Offentlige og pri-

vate investeringer i teknologi og forskning vil ligeledes bidrage positivt til

produktivitetsudviklingen. Det indre marked og velfungerende nationale

produkt- og servicemarkeder er en nøglefaktor ift. fremme af teknologi og

produktivitet, hvorfor EU bør fortsætte uddybningen af det indre marked,

herunder ved at fremme markedsintegration fsva. digitale tjenesteydelser,

netværk og kapital. Kommissionen fremhæver endvidere, at produktivitets-

væksten er afhængig af investeringer i uddannelse og opkvalificering af ar-

bejdsstyrken. Vækst og produktivitet skal endvidere understøttes af natio-

nale strukturreformer mhp. at styrke den offentlige forvaltning og sikre vel-

fungerende institutioner, effektive juridiske rammer, effektiv korruptionsbe-

kæmpelse, effektiv behandling af insolvens og effektive skattesystemer.



Prioriteterne for det økonomiske samarbejde var i årene under Juncker-Kommissionen fokuseret på: 1) fremme af investe-

ringer, 2) gennemførelse af strukturreformer og 3) ansvarlig finanspolitik.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren



Social retfærdighed:

Kommissionen understreger, at EU skal efterleve

principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder for at styrke den

sociale og økonomiske situation i EU. Der er bl.a. behov for at reducere

forskelle i løn og beskæftigelse mellem kvinder og mænd og generelt sikre

gode arbejdstagervilkår for arbejdstagerne i EU. Investeringer i uddannelse,

sociale sikkerhedssystemer og sundhedssystemer vil bidrage til at forbedre

situationen på socialområdet i EU. EU-landene bør generelt arbejde for at

øge inklusion og kvalitet i uddannelsessystemerne, herunder særligt for at

reducere ulighed. Der er endvidere behov for at bekæmpe skatteundgåelse

og skatteunddragelse og sikre skattesystemer, der fremmer beskæftigelsesin-

citamenter og sikrer fundamentet for de europæiske velfærdssystemer.

Kommissionen nævner endvidere, at der er behov for at sikre fortsat kon-

vergens mellem EU’s lande og regioner, og at man i klimaindsatsen skal tage

højde for dette, herunder ved at etablere en mekanisme for retfærdig omstil-

ling til klimaneutralitet, så de lande og regioner, hvor omstillingsbehovet er

størst, kan modtage støtte hertil

Makroøkonomisk stabilitet:

Der er fortsat behov for ansvarlig økonomisk

politik og finanspolitik for at sikre EU’s økonomier mod fremtidige kriser

og for at facilitere omstillingen til klimaneutralitet. EU-landene skal fortsat

koordinere økonomisk politik inden for rammerne af Stabilitets- og Vækst-

pagen for at sikre en velfungerende økonomisk og monetær union. I EU-

lande med høj offentlig gæld vil gældsreduktion bidrage til at øge økonomi-

ernes robusthed overfor dårlige konjunkturer. I lande med sunde offentlige

finanser og finanspolitiske råderum vil øgede investeringer og produktivt

offentligt forbrug bidrage til at understøtte vækst og den økonomiske udvik-

ling i euroområdet som helhed. Endvidere fremhæver Kommissionen, at

man under hensyntagen til finanspolitisk holdbarhed bør benytte fleksibili-

teten i Stabilitets- og Vækstpagten til at fremme grønne investeringer. Øget

kvalitet i de offentlige finanser vil også bidrage til vækst, digitalisering og

omstilling til klimaneutralitet. Makroøkonomisk stabilitet skal endvidere sik-

res via en styrket finansiel sektor, herunder ved at færdiggøre bankunionen

og kapitalmarkedsunionen. Kommissionen nævner endvidere, at makroøko-

nomisk stabilitet vil bidrage til at styrke euroens internationale rolle.



Kommissionen ventes som led i arbejdsplanen under den europæiske grønne pagt og etableringen af en investeringsplan

for bæredygtige investeringer at foreslå oprettelse af en mekanisme for retfærdig omstilling til klimaneutralitet i januar 2020

mhp. at yde finansiel støtte til de lande, regioner og industrier, der ventes at have de største omkostninger ved omstillingen

til klimaneutralitet. Det Europæiske Råd støttede i sine konklusioner af 12. december 2019 Kommissionens intention om at

etablere en mekanisme for retfærdig omstilling til klimaneutralitet.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Kommissionens varslingsrapport 2020

Kommissionens varslingsrapport præsenterer en række økonomiske indikatorer,

som skal give en indledende indikation af makroøkonomiske ubalancer. Rapporten

bygger på 2018-værdier for de respektive lande og indikatorer, jf.

bilag 2.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbelser

på at adressere makroøkonomiske ubalancer, herunder som følge af gunstige real-

økonomiske vilkår. Der er dog fortsat risici relateret til ubalancer i flere lande og

udsigten til lavere økonomisk vækst kan være med til opbygge nye risici. Overordnet

konkluderer varslingsrapporten, at der i flere lande fortsat er høj privat gæld og at

banksektoren i nogle lande fortsat står over for udfordringer, herunder udfordrin-

ger relateret til misligholdte lån. En række lande har fortsat høje offentlige gældsni-

veauer, og andre lande har store betalingsbalanceoverskud. Endvidere oplever

nogle lande fortsat høje boligprisstigninger og i nogle lande ses tiltagende vækst i

enhedslønomkostningerne.

Kommissionen udpeger 13 lande til dybdegående analyser i varslingsrapporten for

2020. Der er tale om de samme lande, der vurderedes at have ubalancer i de dybde-

gående analyser under makroubalanceproceduren for 2019 (Tyskland, Irland, Spa-

nien, Nederlandene, Sverige, Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Cy-

pern, Rumænien og Grækenland). De 13 lande vurderes generelt udfordret af de

samme risici og ubalancer, som blev identificeret i de dybdegående analyser i februar

2019. For oversigt over konklusionerne i de dybdegående analyser fra 2019 henvises

til

bilag 3.

Kommissionen bemærker i varslingsrapporten, at Danmarks overskud på betalings-

balancen fortsat er højt, om end aftagende. Vedvarende høje betalingsbalanceover-

skud i Danmark har medvirket til opbygningen af store tilgodehavender i udlandet,

hvilket genererer løbende afkast, der i sig selv også bidrager til et positivt betalings-

balanceoverskud. Kommissionen bemærker også, at udviklingen i produktiviteten

er afdæmpet, hvilket peger på forværring af konkurrenceevnen og bidrager til (be-

grænsede) tab i danske eksportandele. Overordnet peger Kommissionen på, at det

private gældsniveau er et af de højeste i EU, om end det langsomt reduceres. Kom-

missionen bemærker, at husholdningerne fortsætter med at øge opsparingen, samt

at der er indført makroprudentielle tiltag mhp. at reducere risikofuld låntagning.

Kommissionen bemærker dog samtidig, at gældsopbygning fortsat støttes af lave

finansieringsomkostninger samt fordelagtige skattevilkår. Kommissionen bemær-

ker endvidere, at gældsniveauet blandt de danske virksomheder er moderat. Kom-

missionen bemærker, at boligpriserne fortsat stiger, om end prisstigningerne er mo-

derate. Kommissionen konkluderer desuden, at situationen på arbejdsmarkedet

fortsat forbedres og at væksten i beskæftigelsen er solid. Kommissionen konklude-

rer endvidere, at der er mangel på arbejdskraft i flere sektorer, men at der på det

seneste er sket forbedringer, hvilket har lempet det opadgående pres på lønninger.

For udviklingen i indikatorerne vedr. ubalancer i Danmark henvises til

bilag 4.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Kommissionen vurderer, at der ikke skal udarbejdes en dybdegående analyse af

Danmark. Kommissionen bemærker om Danmark, at indikatorerne vedrørende be-

talingsbalancen og den private gæld indikerer risici, men vurderer samtidig, at en

samlet vurdering af den danske økonomi ikke giver anledning til en dybdegående

analyse. Danmark er således ikke påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedurens

forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af Danmark de seneste

seks år.

Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020

I Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som helhed for perioden

2020-2021

, lægges der bl.a. vægt på følgende:

Eurolande med betalingsbalanceunderskud eller høj udlandsgæld anbefales

at gennemføre reformer, der fremmer produktivitet og reducerer opspa-

ringsunderskuddene. Eurolande med betalingsbalanceoverskud anbefales at

fremme investeringer samt sikre bedre rammer for lønvækst under hensyn-

tagen til de sociale parters rolle i eurolandenes arbejdsmarkedsmodeller. Eu-

rolandene anbefales generelt at fremme produktivitet ved at forbedre er-

hvervsklimaet og de offentlige institutioners kvalitet og gennemføre pro-

dukt- og servicemarkedsreformer mhp. at uddybe det indre marked og

styrke økonomiernes robusthed. Eurolandene skal endvidere understøtte en

fair og inklusiv omstilling til en konkurrencedygtig, grøn og digital økonomi

vha. offentlige og private investeringer.

Eurolande med høj offentlig gæld anbefales af føre tilbageholdende finans-

politik mhp. at sikre en holdbar nedbringelse af den offentlige gæld. Euro-

lande med gunstige finanspolitiske positioner anbefales at fremme investe-

ringer af høj kvalitet. Euroområdet som helhed anbefales, med respekt for

reglerne i Stabilitets- og Vækstpagten og under hensyntagen til landespeci-

fikke forhold, at benytte finanspolitikken til at understøtte aktiviteten i til-

fælde af en forværring af konjunkturerne. Finanspolitikken bør så vidt mu-

ligt ikke være konjunkturmedløbende. Eurolandene anbefales også at for-

bedre effektiviteten af de nationale finanspolitiske rammer og kvaliteten af

de offentlige finanser, samt sikre at skattesystemerne er vækstvenlige.

Eurolandene anbefales at styrke uddannelsessystemerne, fremme investerin-

ger i arbejdsstyrkens kvalifikationer samt øge effektiviteten af den aktive ar-

bejdsmarkedspolitik. Eurolandene anbefales at øge arbejdsmarkedsdeltagel-

sen, herunder blandt kvinder, samt flytte skattebyrden væk fra arbejde. Eu-

rolandene anbefales endvidere at fremme jobskabelsen, sikre gode arbejds-

Kommissionens forslag til anbefalinger til euroområdet som helhed for 2020 fokuserer generelt på de samme temaer og

udfordringer som anbefalingerne til euroområdet som helhed for 2019, der blev godkendt af ECOFIN 22. januar 2019.

Kommissionens forslag til anbefalinger for 2020 har dog modsat tidligere år også fokus på klimaudfordringerne, jf. det gene-

relt styrkede fokus på klimaneutralitet i det europæiske semester.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

vilkår samt nedbringe segmentering på arbejdsmarkederne. Eurolandene an-

befales endvidere at styrke dialogen med de sociale parter og fremme bru-

gen af kollektive forhandlinger på arbejdsmarkedet.

Eurolandene anbefales at færdiggøre bankunionen, herunder ved at indlede

politiske forhandlinger vedr. den fælles indskydergarantiordning, forbedre

rammerne for krisehåndtering og rammerne for likviditet til afviklingssitua-

tioner. Eurolandene anbefales også at styrke de europæiske tilsynsrammer,

herunder fsva. hvidvaskbekæmpelse. Eurolandene bør reducere private

gældsniveauer, herunder ved at fjerne skatteincitamenter for gæld, samt ned-

bringe og forebygge opbygning af nye beholdninger af misligholdte lån. Eu-

rolandene anbefales endvidere at færdiggøre kapitalmarkedsunionen.

Eurolandene anbefales at sikre ambitiøse fremskridt ift. færdiggørelsen af

den Økonomiske og Monetære Union (ØMU’en), herunder ved at følge op

på topmødeerklæringen fra december 2019 og iværksætte tiltag mhp. at

styrke euroens internationale rolle og sikre Europas interesser globalt. Fær-

diggørelsen af den Økonomiske og Monetære Union skal ske under hen-

synstagen til det indre marked og på en åben og transparent måde ift. ikke-

eurolande.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om Kommissionens pakke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens præsentation af pakken vedr. det europæiske semester 2020 og den

efterfølgende drøftelse vil ikke i sig selv have samfundsøkonomiske, erhvervsøko-

nomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester kan have positive samfundsøkonomiske, erhvervsøkono-

miske og statsfinansielle konsekvenser, i det omfang en konsistent implementering

af landespecifikke anbefalinger bidrager til at understøtte bæredygtig vækst og be-

skæftigelse i EU.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage Kommissionens præsentation af strategien for bæredyg-

tig vækst, varslingsrapporten og anbefalingerne til euroområdet som helhed til ef-

terretning.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

EU-landenes konkrete holdning til Kommissionens pakke under det europæiske

semester kendes endnu ikke, men der ventes blandt flere EU-lande generel opbak-

ning til et styrket fokus på klimaudfordringer i det europæiske semester.

Mange EU-lande ventes samtidig at lægge vægt på, at det europæiske semester fort-

sat har et stærkt fokus på kerneøkonomiske udfordringer af særlig relevans for be-

skæftigelse, vækst, makroøkonomisk stabilitet og holdbarhed, så økonomiske kriser

undgås.

Der ventes overordnet opbakning Kommissions vurdering af, at 13 lande har eller

er i fare for at få makroøkonomiske ubalancer. Nogle lande vil muligvis have andre

vurderinger af risici for ubalancer i deres eget land.

Der ventes blandt eurolandene generel støtte til anbefalinger til euroområdet som

helhed, som generelt afspejler det øgede fokus på klimaudfordringer i strategien for

bæredygtig vækst og generelt ligger på linje med tidligere års anbefalinger til euro-

området som helhed.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage præsentationen af Kommissionens pakke vedrørende det euro-

pæiske semester for 2020 til efterretning.

Regeringen støtter generelt budskaberne og prioriteterne i Kommissionens strategi

for bæredygtig vækst for 2020.

Fra dansk side støtter man et effektivt europæisk semester, der fokuserer på at sikre

sunde europæiske økonomier med høj beskæftigelse, bæredygtig vækst og økono-

miske strukturer, der er stabile og robuste overfor svage konjunkturer og kriser, der

især har store konsekvenser for de svagest stillede grupper i samfundet. Fra dansk

side støtter man derfor prioriteringen af

produktivitet

makroøkonomisk stabilitet

Kommissionens strategi for bæredygtig vækst.

Fra dansk side støtter man samtidig stærkt et øget fokus på klimaudfordringer i det

økonomiske samarbejde. De kommende års grønne omstilling kræver store inve-

steringer og omstilling til mere bæredygtig produktion. Det er derfor vigtigt, at de

økonomiske aspekter af omstillingen analyseres og koordineres, så de mest effektive

instrumenter til klimabekæmpelse identificeres, omstillingen bliver så omkostnings-

effektiv som muligt og potentielle konsekvenser for de europæiske økonomier og

borgere minimeres. Regeringen støtter derfor Kommissionens fokus på klimaud-

fordringer og de økonomiske aspekter heraf i strategien for bæredygtig vækst og det

europæiske semester for 2020.

Regeringen ønsker et økonomisk samarbejde i EU, der er socialt ansvarligt og fo-

kuserer på at fremme inklusiv vækst og beskæftigelse, der kommer alle borgere til

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

gode. Regeringen kan derfor generelt støtte Kommissionens prioritet om

social ret-

færdighed

i strategien for bæredygtig vækst. Regeringen støtter Kommissionens am-

bition om at forbedre de sociale forhold i EU-landene, herunder ved at fremme

beskæftigelse, sikre gode vilkår for alle arbejdstagere, reducere lønforskelle mellem

kønnene og sikre bedre adgang til uddannelse og opkvalificering. Det er samtidig

centralt for regeringen, at kompetencefordelingen mellem Kommissionen og lan-

dene på social- og beskæftigelsesområdet fastholdes og nærhedsprincippet overhol-

des. Ligeledes skal hensynet til EU-landenes forskellige nationale arbejdsmarkeds-

og velfærdsmodeller og arbejdsmarkedets parter fuldt ud respekteres i det økono-

miske samarbejde.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 13 lande har eller er i fare for at have makroøkono-

miske ubalancer. Regeringen støtter generelt en effektiv implementering af makro-

ubalanceproceduren mhp. at EU-lande med ubalancer kan få reduceret disse, så

svage konjunkturer og økonomiske tilbageslag i enkelte lande ikke medfører kriser

i hele EU med vidtrækkende konsekvenser for de europæiske borgere, herunder

ikke mindst de dårligst stillede.

Regeringen noterer sig Kommissionens udkast til anbefalinger til euroområdet som

helhed. Regeringen er tilfreds med,

at det understreges, at arbejdet med ØMU’en

skal ske under hensynstagen til det indre marked og på en åben og transparent måde

ift. ikke-eurolande. En række af de øvrige nævnte anbefalinger, fx opfordringen til

at arbejde videre med kapitalmarkedsunionen, vurderes at være relevante for alle

EU27-lande og ikke blot for eurolandene.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Bilag 1

–

De landespecifikke anbefalinger til Danmark i 2019

ECOFIN vedtog 9. juli 2019 landespecifikke anbefalinger til EU-landene. Danmark

modtog to anbefalinger:

Danmark anbefales at fokusere den investeringsrelaterede økonomiske poli-

tik på uddannelse og opkvalifikation samt forskning og innovation mhp. at

styrke innovationsbasen, så flere virksomheder får adgang til innovation, og

på bæredygtig transport for at reducere belastningen af vejene.

Danmark anbefales at sikre et effektivt tilsyn og håndhævelse af rammerne

for bekæmpelse af hvidvask.

Anbefalingen vedr. den investeringsrelaterede økonomiske politik skal ses i lyset af,

at Kommissionen i 2019 generelt har styrket sit fokus på investeringer i det euro-

pæiske semester, hvorfor alle EU-lande modtog investeringsrelaterede anbefalinger

i 2019.

Anbefalingen om hvidvask afspejler, at Kommissionen anerkender, at Folketinget

har indgået politiske aftaler om styrket tilsyn og bekæmpelse af hvidvask, men sam-

tidig vurderer, at der skal sikres en effektiv implementering af tiltagene.

Status for opfølgningen på den landespecifikke anbefaling til Danmark vedr. investeringer

Anbefalingen om at fokusere den investeringsrelaterede økonomiske politik på bl.a.

uddannelse, forskning, innovation og bæredygtig infrastruktur er på linje med rege-

ringens politik.

I Danmark prioriteres investeringer i uddannelse og forskning generelt højt.

Offentlige investeringer i videregående uddannelse i 2019 udgjorde ca. 14 mia. kr.

(ekskl. SU og forskning ved universiteter mv.), hvilket svarer til en stigning på 2,6

mia. kr. (ca. 23 pct.) siden 2008. I samme periode steg optaget på de videregående

uddannelser i Danmark med 42 pct.

Det offentlige forskningsbudget har udgjort ca. 1 pct. af BNP siden 2009 og de

samlede danske investeringer i forskning og udvikling er steget fra 2,0 pct. af BNP

i 2000 til 3,05 pct. i 2017. Danmark opfylder dermed den såkaldte Barcelonamål-

sætning om samlet set at anvende mindst 3 pct. af BNP på forskning og udvikling

og er samtidig det OECD-land, der udfører mest forskning i den offentlige sektor

som andel af BNP.

Regeringen ønsker dog at styrke indsatsen på området yderligere. Derfor indeholdt

finanslovsaftalen for 2020 bl.a. en længere række initiativer vedr. uddannelse og

forskning, hvoraf nogle er fremhævet i det følgende:

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren



Omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet annulleres fra 2020. Det be-

tyder, at planlagte besparelser på 678 mio. kr. i 2020, 1.326 mio. kr. i 2021,

1.960 mio. kr. i 2022 og 2.622 mio. kr. i 2023 annulleres.

Flere midler til folkeskolen, herunder 275 mio. kr. i 2020, 400 mio. kr. i 2021,

550 mio. kr. i 2022 og 807 mio. kr. i 2023 til en reserve til et generelt løft af

folkeskolen, samt 193,2 mio. kr. årligt fra 2020 og frem til finansiering af et

kvalitetsløft af den understøttende undervisning i folkeskolen.

Aftale om fordeling af forskningsreserven for 2020: 1.925 mio. kr. til forsk-

ning fordeles, hvoraf 1.542 mio. kr. er øremærket til grøn forskning. Midlerne

fordeles til grundforskning og anvendt forskning samt innovation og demon-

stration mhp. at dække hele innovationsværdikæden.



I en rapport, der blev offentliggjort i november 2019, har et international ekspert-

panel gennemgået det danske innovationssystem. I rapporten påpeges det, at Dan-

mark klarer sig godt. Danmark anbefales samtidig, at have en klar, overordnet stra-

tegisk retning, som kan øge innovationsniveauet og bidrage til at Danmark forbliver

et attraktivt land for forskning og innovation.

Ekspertpanelets generelle anbefalinger er i overensstemmelse med regeringens am-

bitioner, hvor et af de primære mål for dansk forskning og innovation er at bidrage

til den grønne omstilling.

Det er også en prioritet for regeringen at sikre mere bæredygtig infrastruktur i Dan-

mark.

I de seneste år er der indgået politiske aftaler om en række investeringer mhp. at

opgradere jernbaneinfrastrukturen i Danmark. Der er løbende gjort tiltag mhp. at

elektrificere hovedstrækningerne i jernbanenettet og implementere et nyt signalsy-

stem (ERTMS) på hele det statslige jernbanenet. Det er endvidere blevet besluttet,

at DSB skal indkøbe nye elektriske tog mhp. at udnytte forbedringerne ved investe-

ringerne i jernbanenettet fuld ud.

En stor del af de seneste års investeringer i infrastruktur er sket inden for rammerne

af aftalen om en grøn transportpolitik fra 2009 til 2020 og den såkaldte Infrastruk-

turfond, der blev etableret som del af aftalen. Infrastrukturfonden har bidraget med

investeringer for i alt 94 mia. kroner fra 2009 til 2020. Hertil kommer en række

investeringer i jernbanenettet, som er udført inden rammerne af den særskilte poli-

tiske aftale i 2013 om etablering af Togfonden, herunder yderligere investeringer i

elektrificering af jernbanenettet.

Regeringen og dens støttepartier har i deres forståelsespapir fra juni 2019 sat en

ambition om at indgå en ny aftale om investeringer i infrastruktur, så klima- og

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

miljøhensyn i langt højere grad indgår. Det kræver blandt andet investeringer i den

kollektive transport og cyklisme.

Status for opfølgningen på den landespecifikke anbefaling til Danmark vedr. hvidvask

EU’s anbefaling til Danmark om at sikre en effektiv bekæmpelse af hvidvask er

fuldt ud i overensstemmelse med regeringens politik.

I marts 2019 indgik et bredt flertal i Folketinget en aftale om styrkelse af indsatsen

mod finansiel kriminalitet. Aftalen indeholder 16 initiativer, der styrker de lovgiv-

nings- og tilsynsmæssige rammer for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

Samtlige initiativer går videre end kravene i 4. og 5. hvidvaskdirektiv.

Initiativerne kan inddeles i følgende kategorier:

Markant styrkelse af kontrol- og indgrebsbeføjelser

Betydelig skærpelse af sanktionsmulighederne

Øgede ressourcer og klarere organisatorisk fokus

Den første kategori omfatter blandt andet en bred adgang for Finanstilsynet til at

udstede administrative bødeforelæg for overtrædelser af hvidvaskloven. Det sikrer,

at Finanstilsynet kan sanktionere lovovertrædelser hurtigt og effektivt. Endvidere

får Finanstilsynet adgang til at udpege en sagkyndig person, der kan følge den dag-

lige drift af institutterne med henblik på at afdække mulige risici for finansiel krimi-

nalitet.

Den anden kategori omfatter skærpede sanktioner for afgivelse af urigtige eller vild-

ledende oplysninger til Finanstilsynet og for visse grove overtrædelser af hvidvask-

lovgivningen. Strafferammen for overtrædelse af disse regler hæves til fængsel i ind-

til 2 år (3 år for ledelsen af SIFI-institutter). Derudover øges forældelsesfristen for

grove overtrædelser af hvidvaskloven og lov om finansiel virksomhed til 10 år.

Endelig har Finanstilsynet under tredje kategori fået tilført flere ressourcer til hvid-

vasktilsynet, og der er etableret en ny organisatorisk søjle i Finanstilsynet ”Finansiel

kriminalitet og adfærdstilsyn”,

som skal underbygge en generel styrkelse af fokus på

forebyggelse og bekæmpelse af finansiel kriminalitet. Med de øgede ressourcer har

Finanstilsynets hvidvask- og terrorfinansieringskontor oplevet en stigning på 60 pct.

i personale i 2019.

Loven, der gennemfører initiativerne i aftalen, træder i kraft den 10. januar 2020.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Bilag 2

–

Varslingsrapportens scoreboard for 2020

Makroubalanceprocedurens scoreboard for 2020

Eksterne ubalancer og konkurrenceevne

Effektiv valutakurs

–

handelspartnere, HICP

deflator (3-årlig % æn-

dring)

Interne ubalancer

Beskæftigelsesindikatorer

Langtidsledighed

–

% af Ungdomsarbejdsløshed -

arbejdsstyrken blandt

de 15-74-årige (3-årlig

ændring i pp.)

% af arbejdsstyrken

blandt de 15-24-årige (3-

årlige ændring i pp.)

Betalingsbalancens løbende

År 2017

poster - % af BNP (3-årigt gen-

nemsnit)

Nettostilling overfor

udlandet, NIIP (% af

BNP)

Eksportmarkeds

Nominelle enheds-

Boligprisindeks,

deflateret (1 år-

lig % ændring)

Kapitalindstrømning

i den private sektor,

konsolideret (% af

BNP)

Gæld i den pri-

vate sektor, kon-

solideret (% af

BNP)

Offentlig

bruttogæld

(% af BNP)

Ledigheds-pro-

cent (3-årligt

gennemsnit)

Samlede passiver i den

finansielle sektor, ikke-

konsolideret (1% årlig

ændring)

Erhvervsfrekvens

blandt de 15-64-

årige (3-årlig æn-

dring i pp.)

andel

–

% af glo- omkostninger for ar-

bal eksport (5 år- bejdskraft (3 årlig %

lig % ændring

ændring)

±5% (EA)

Bund/top-grænse

-4/6%

-35%

±11% (Non-EA)

6,9

3,9

11,0

2,6

5,3

7,7

2,3

3,6

4,1

4,5

4,2

3,3

1,8

4,9

6,4

3,3

2,0

4,9

3,2

4,8

0,1

3,1

-0,7

2,0

2,5

3,0

-4,0

-13,0

-6%

9% (EA)

12% (Non-EA)

3,7

18,3p

13,5

4,0

5,6

14,3

-2,8

1,4p

0,7p

2,4p

-2,4d

2,7

-0,4p

14,7

16,5

7,9

12,4

3,2

3,0p

4,7

8,1p

5,3p

33,6p

6,1

10,9

-2,6

7,4

7,8

14%

133%

60%

10%

16,5%

-0,2 pp.

0,5 pp.

2 pp.

0,3

4,0

1,2

7,5

8,0

2,1

2,3

-2,2

2,6

-0,6

2,4

2,6

-4,6

0,6

-0,1

4,9

2,1

8,9

9,9

2,2

-0,5

0,9

-3,3

5,5

-2,4

-1,4

2,8

-4,3

41,3

-35,2

-23,5

48,5

62,0

-27,7

-165,0

-143,3

-80,4

-16,4

-57,9

-4,7

-120,8

-49,0

-31,0

59,8

-52,0

62,7

70,7

3,7

-55,8

-105,6

-44,1

-18,9

-68,1

-2,0

10,3

-10,5

-1,5

13,4

11,9

-1,5

3,1

0,8

77,4

6,9

4,6

-0,2

22,9

0,3

16,6

8,6

3,5

10,7

8,4

24,0

1,7

3,9

25,8

9,4

23,7

20,4

3,2

-3,0

-6,3

-3,8

1,0

4,5

6,1p

3,5

5,1

2,1

8,3

1,3e

5,3

1,5

4,6

-1,6

0,2

6,6

4,6

4,9

10,9

5,1p

7,4

2,5

4,9

8,9

1,8

7,4

5,0

-0,2

-3,0

0,7

0,8

3,9

5,3

2,4

6,6

3,7

-7,8

-1,1p

0,4p

7,9p

2,3p

1,6

8,4p

-0,2

4,3

-0,5

4,3

7,5

4,5p

3,9

3,4

-0,1p

1,9p

1,3

2,0

1,6

9,0

5,3

178,5

95,1

70,7

199,4

102,4

101,5

223,2

115,3p

133,5p

148,9p

94,0p

107,0

282,6p

70,3

56,4

306,5

69,3

129,0

241,3p

121,0

76,1

154,3p

47,8p

72,8

90,9

142,1

200,0

169,1

100,0

22,3

32,6

34,2

61,9

8,4

63,6

181,2

97,6

98,4

74,8

134,8

100,6

36,4

34,1

21,0

70,2

45,8

52,4

74,0

48,9

122,2

35,0

70,4

49,4

59,0

38,8

85,9

7,0b

6,3

3,0

5,6

3,8

6,0

7,0

21,5

17,4

9,5

10,9

11,2

10,8

8,6

7,1

5,8

4,3

4,1

4,9

5,5

5,0

9,1

5,0

6,6

8,1

8,3

6,6

4,4

-2,9

6,8

7,4

-4,7

2,0

6,9

5,1

-5,0

-2,2

1,6

4,6

-0,1

0,3

-3,0

8,2

-2,0

-9,2

2,3

-3,3p

1,7

3,0

0,7

3,3

4,1

8,9e

19,9

-2,9

-0,6

1,0

2,2

2,6

0,9

1,0

2,4

0,8

0,4

-0,6

0,6

-0,6

1,6

1,1

2,0

3,2

0,2b

3,3

5,9

0,7

1,3

2,0

1,7

3,2

1,5

2,1

1,2

1,0

-1,5

-2,6

-1,7

-0,6

-1,1

-3,2

-4,6

-5,0

-0,8

-6,8

-0,7

-4,1

-1,4

-1,9

-0,5

-1,7

-1,3

-1,6

-0,3

-2,0

-4,1

-1,2

-2,5

-3,6

-0,7

-0,3

-0,5

-6,3

-8,9

-5,9

-1,6

-1,0

-1,2

-6,4

-9,9

-14,0

-4,0

-18,9

-8,1

-12,6

-4,1

-5,2

-2,5

-7,1

-2,5

-4,1

-1,2

-9,1

-11,7

-5,5

-7,5

-11,6

-5,4

-3,6

-3,3

Anm.: b angiver brud i data. e angiver at data er et estimat. p angiver at der tale om foreløbige tal. Markerede tal indikerer at grænseværdien er overtrådt.

Kilde: EU-kommissionen, Eurostat, IMF, WEO.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Bilag 3

–

EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2019

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer, marts 2019

Lande

Cypern

Kategorisering

Alvorlige ubalancer

Beskrivelse af ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

toren er udfordret af en stor andel misligholdte lån. Re-

lativt høj ledighed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet. Højt ni-

veau af misligholdte lån. Høj ledighed.

Høj offentlig gæld og høj udlandsgæld. Banksektoren

er udfordret af en høj andel misligholdte lån. Høj ledig-

hed og lav potentiel økonomisk vækst.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Lav poten-

tiel vækst.

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning og mislig-

holdte lån hos private virksomheder.

Høj offentlig gæld, lav produktivitetsvækst og svag kon-

kurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Dog er

landets ubalancer under betydelig forbedring.

Stort overskud på betalingsbalancen. Høj privat gæld.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland og lav pro-

duktivitetsvækst. Banksektor udfordret af en høj andel

misligholdte lån.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj ledig-

hed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Over-

vurderede boligpriser.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af lavt investeringsniveau i den private og of-

fentlige sektor.

Forværret konkurrenceevne samt stigende betalingsba-

lanceunderskud som et resultat af lempelig finanspolitik

samt ustabilt erhvervsklima.

Italien

Alvorlige ubalancer

Grækenland

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Ubalancer

Bulgarien

Ubalancer

Frankrig

Irland

Nederlandene

Portugal

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

Rumænien

Ubalancer

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Bilag 4

–

Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2009-2018

Figur 1

Betalingsbalancen

Figur 2

Nettostilling overfor udlandet

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at vær-

dien for det givne år ikke overskrider tærskel-

værdien. En rød markering er udtryk for, at

værdien for det givne år overskrider tærskel-

værdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Reale effektive valutakurs

Figur 4

Eksportmarkedsandele

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulerede

ændring over 3 år. En positiv værdi udtrykker

en styrkelse (appreciering) af kronens effektive

værdi ift. 35 andre industrialiserede lande, dvs.

kronekursen, når der tages højde for den rela-

tive prisudvikling overfor andre lande. En ne-

gativ værdi udtrykker en forringelse (deprecie-

ring) af kronens effektive værdi. Tærskelværdi

på +/-11 pct. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulerede

ændring over de seneste 5 år. En positiv værdi

udtrykker en stigning i Danmarks relative ek-

sportandel ift. den samlede globale eksport. En

negativ værdi udtrykker en reduktion i Dan-

marks relative eksportandel. Tærskelværdi på -

6 pct. En grøn markering er udtryk for, at vær-

dien for det givne år ikke overskrider tærskel-

værdien. En rød markering er udtryk for, at

værdien for det givne år overskrider tærskel-

værdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Figur 5

Nominelle enhedslønomkostninger

Figur 6

Boligprisindeks

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulerede

ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi på

9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-eurolande.

En grøn markering er udtryk for, at værdien

for det givne år ikke overskrider tærskelvær-

dien. En rød markering er udtryk for, at vær-

dien for det givne år overskrider tærskelvær-

dien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Kapitalindstrømning i den private sektor

Figur 8

Gæld i den private sektor

Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne år

ikke overskrider tærskelværdien. En rød mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne år

overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Figur 10

Ledighed

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne år

ikke overskrider tærskelværdien. En rød mar-

kering er udtryk for, at værdien for det givne år

overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Ændring i samlede passiver i den finansielle

sektor

Figur 12

Ændring i erhvervsfrekvensen

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på -0,2 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Figur 13

Langtidsledighed

Figur 14

Ungdomsarbejdsløshed (15

–

24 år)

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 0,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 2,0 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

De økonomiske aspekter af den europæiske

grønne pagt (”European Green Deal”)

KOM(2019)640

1. Resume

Kommissionen har 11. december 2019 offentliggjort en meddelelse om en europæisk grøn pagt

(”European Green Deal”) med et tilhørende arbejdsprogram. Kommissionen forventes på ECO-

FIN at præsentere meddelelsen, herunder med fokus på de elementer, der er særligt relevante for

økonomi- og finansministrene.

Meddelelsen udgør den indledende køreplan for den nye Kommissions ambitioner på det grønne

område, og beskriver overordnet de initiativer og den regulering, der skal bidrage til den grønne

omstilling, klimaneutralitet og efterlevelsen af målene i Paris-aftalen. Meddelelsen annoncerer en

lang række forslag inden for klima, energi, industri, landbrug, byggeri, transport, fødevaresystemer,

natur og miljø. Den beskriver også initiativer til at integrere bæredygtighed i alle EU-politikker

og til at understøtte EU som global leder inden for klima og miljø, og at styrke dialogen med

borgerne og civilsamfundet om klimaspørgsmål.

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen. Kommissionens prioriteter hænger godt

sammen med regeringens egen dagsorden inden for klima mv., herunder målet om at reducere ud-

ledning af drivhusgasser med 70 pct. i 2030.

2. Baggrund

Kommissionen præsenterede den 11. december 2019 en meddelelse om en euro-

pæisk grøn pagt med et tilhørende arbejdsprogram, der skal lægge sporene for den

nye Kommissions ambitioner på det grønne område. Den grønne pagt beskriver

overordnet de konkrete initiativer og regulering, der skal bidrage til den grønne om-

stilling og håndtering af klimaudfordringerne, og som vil blive fremlagt i de kom-

mende år. Pagten skal samtidigt ses som en integreret del af Kommissionens strategi

for gennemførelse af FNs 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling.

3. Formål og indhold

Kommissionen ventes på ECOFIN at præsentere sin meddelelse om den Europæ-

iske Grønne Pagt, hvorefter ECOFIN ventes at have en overordnet drøftelse af

pagtens centrale elementer, herunder de dele, som er særligt relevante for økonomi-

og finansministrene. Det ventes bl.a. at omfatte:



Europæisk klimalov: Kommissionen vil fremsætte et forslag til en europæ-

isk klimalov, der vil indeholde målet om et klimaneutralt EU i 2050, og som

skal sikre, at alle EU’s politikker og sektorer

bidrager til målet. Klimaloven

ventes fremsat i marts 2020.

2030-reduktionsmål: Kommissionen vil fremlægge en konkret plan om EU-

reduktionsmål for 2030 på mindst 50 pct. og mod 55 pct. sammenlignet



FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

med 1990-niveau. Planen og en konsekvensanalyse ventes fremlagt i som-

meren 2020.



Fokus på verdensmål og bæredygtighed i det europæiske semester: Det Eu-

ropæiske semester skal fra 2020 have et styrket fokus på klimaudfordrin-

gerne og bruges til at identificere reformer og investeringer, der kan facili-

tere den grønne omstilling, jf. separat dagsordenspunkt om Kommissionens

strategi for bæredygtig vækst.

Finansiering af klimaindsatsen: Kommissionens grønne pagt kræver store

investeringer frem mod 2050. Til dette formål lægger Kommissionen vægt

på EU-budgettets rolle, hvor Kommissionen har foreslået, at mindst 25 pct.

skal gå til klimarelaterede formål. Kommissionen peger også på andre fi-

nansieringskilder, herunder InvestEU og EIB. Kommissionen vil samtidig

foreslå en

investeringsplan for et bæredygtigt Europa

for at mobilisere midler til

den grønne omstilling. Investeringsplanen skal kombinere støtte til finan-

siering af bæredygtige investeringer og initiativer, der skal forbedre ramme-

vilkårene for grønne investeringer gennem øget rådgivning og teknisk bi-

stand. Investeringsplanen skal inkludere en

Just Transition Mechanism,

der skal

støtte regioner og sektorer, som er mest påvirket af den grønne omstilling.

Investeringsplanen ventes fremlagt i januar 2020.

Grøn budgetlægning: For at strømline det offentliges investeringer, forbrug

og beskatning med grønne prioriteter, vil Kommissionen lancere initiativer

der skal screene og benchmarke praksisser for grønne budgetlægning på

tværs af EU-landene. Dette arbejde ventes påbegyndt i 2020.

Ny strategi for bæredygtig finansiering: strategien skal gøre det nemmere

for den private sektor at investere bæredygtigt. Det skal bl.a. ske ved, at

virksomheder og finansielle institutioner bliver mere åbne om bæredygtig-

heden af deres aktiviteter, så investorer kan tage højde for bæredygtigheds-

hensyn, når de investerer. Strategien ventes fremlagt i efteråret 2020.

Evaluering og potentiel revision af CO

-kvotesystemet: Formålet er at ned-

bringe EU’s CO

-udledninger. En potentiel revision ventes at inkludere nye

sektorer i kvotesystemet, herunder luft- og skibsfart. Revisionen ventes

fremlagt juni 2021.

Revision af energibeskatningsdirektivet: Formålet er at gøre direktivet tids-

svarende for bl.a. at kunne understøtte målsætningen om et klimaneutralt

EU. Revisionen ventes fremlagt i juni 2021.

-grænsetilpasningsmekanisme: (Carbon border adjustment mecha-

nism): Kommissionen overvejer en mekanisme (det kunne fx være en af-

gift), der rettes mod udvalgte energiintensive sektorer og skal sikre, at prisen

på importerede varer reflekterer de heraf forsagede CO

-udledninger samt



FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

forebygge, at produktion flyttes ud af EU som følge af klimarettede initiati-

ver inden for EU (ventes fremlagt i 2021, såfremt andre lande ikke følger

EU’s ambitionsniveau for klimaet).



EU som global leder: Kommissionen lægger op til, at EU skal gå foran som

global leder for at gennemføre ambitiøse miljø-, klima- og energipolitikker

i hele verden. Der lægges bl.a. op til en multilateral indsats gennem FN,

WTO, G7 og G20 (som står for 80 pct. af alle udledninger), og bilaterale

indsatser, eksempelvis i forbindelse med planlagte EU-Kina topmøder.

Ud over de ovenstående initiativer vil der blive lanceret en klimapagt (Climate Pact),

der skal inddrage EU’s befolkninger i arbejdet med den grønne omstilling. Kom-

missionens meddelelse indeholder også en række sektor-specifikke initiativer, jf.

Klima- Energi- og Forsyningsministeriets og Miljø- og Fødevareministeriets

Grund- og Nærhedsnotat af 8. januar 2020.

Det bemærkes, at den konkrete udformning af de enkelte initiativer endnu ikke er

offentliggjort.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres. Europa-Parlamentet har 28. november 2019

vedtaget en resolution, jf. Klima- Energi- og Forsyningsministeriets og Miljø- og

Fødevareministeriets Grund- og Nærhedsnotat af 8. januar 2020.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomi-

ske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser, men konkrete tiltag, som ventes at

følge senere på baggrund af meddelelsen, vil skulle vurderes nærmere mhp. disses

økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens meddelelse har været sendt i høring i Specialudvalget for Energi-,

Forsynings- og Klimapolitik, EU-Miljøspecialudvalget, § 2-udvalget (landbrug), § 5-

udvalget (fiskeri), Den Nationale Komité for Landbrugsdyr og Det Rådgivende Fø-

devareudvalgs EU-underudvalg.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt at være opbakning til Kommissionens meddelelse.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser den nye Kommissions meddelelse om en europæisk grøn pagt

velkommen. Kommissionens prioriteter hænger godt sammen med regeringens

egen dagsorden inden for klima mv., herunder målet om at reducere udledning af

drivhusgasser med 70 pct. i 2030 (sammenlignet med 1990).

Regeringen støtter Kommissionen i, at der er behov for handling for at håndtere de

store globale klima- og miljøudfordringer. Regeringen er enig i, at EU skal omstilles

til en moderne, ressourceeffektiv og konkurrencedygtig økonomi, hvor økonomisk

vækst er afkoblet fra ressourceanvendelse, naturen og borgernes sundhed beskyttes,

og hvor der ikke længere er nettoemissioner af drivhusgasser i 2050.

Regeringen arbejder for, at den grønne omstilling sker på en omkostningseffektiv

og social retfærdig måde.

Regeringen ser frem til fremlæggelsen af Kommissionens forslag til en ny klimalov

med

EU’s mål om klimaneutralitet

i 2050 samt plan om reduktionsmål, hvor rege-

ringen vil arbejde for, at

EU’s reduktionsmål

for 2030 bliver på mindst 55 pct.,

herunder mest mulig reduktion i kvotesektoren. Regeringen vil arbejde for, at der i

EU gennemføres ambitiøse klimaindsatser i alle relevante sektorer af økonomien,

der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU.

De kommende års grønne omstilling kræver store investeringer og omstilling til

mere bæredygtig produktion. Det er derfor vigtigt, at de økonomiske aspekter af

omstillingen analyseres og koordineres, så de mest effektive instrumenter til klima-

bekæmpelse identificeres, og omstillingens eventuelle konsekvenser for de europæ-

iske økonomier, borgere og virksomheder minimeres. Regeringen støtter generelt,

at bæredygtighed i højere grad integreres i det europæiske semester, og at bæredyg-

tighed generelt integreres i alle EU's politikker.

Regeringen støtter, inden for en ramme af 1,00 pct. af EU27 BNI, formålet med en

Investeringsplan for et Bæredygtigt Europa og støtter,

at mindst 25 pct. af EU’s

budget rettes mod klimarelaterede formål. Regeringen støtter et fokus på bedre

rammevilkår, da dette er afgørende for at mobilisere private investeringer.

Regeringen er åben for at drøfte etableringen af en Just Transition Fund. Fonden

bør anvendes så den skaber mest mulig merværdi, fokuserer på de mest udsatte

områder og bidrager til konkrete tiltag, der fremmer den grønne omstilling. Rege-

ringen lægger stor vægt på, at midlerne findes ved en omprioritering inden for et

samlet udgiftsniveau for den kommende flerårige finansielle ramme på 1,00 pct. af

EU27 BNI.

Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk

plan er centralt

for at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne

mål og strategier, herunder Parisaftalen og

FN’s verdensmål.

Regeringen støtter

derfor stærkt en revideret strategi for bæredygtig finansiering, der bygger videre på

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

allerede igangsatte initiativer, og ser bæredygtig finansiering som et fortsat væsent-

ligt indsatsområde i EU de kommende år.

Fra dansk side støttes også øget fokus i EU på, hvordan man hensigtsmæssigt tæn-

ker den grønne omstilling sammen med den budgetmæssige planlægning. Regerin-

gen er positive over for, at Kommissionen vil screene og benchmarke, hvordan EU-

landene integrerer hensyn til klima og grøn omstilling i den budgetmæssige plan-

lægning.

EU's kvotehandelssystem er et omkostningseffektivt instrument til at reducere ud-

ledninger, der hvor det bedst kan betale sig i EU og regeringen støtter en styrkelse

af kvotesystemet.

Regeringen støtter således også en revision af energibeskatningsdirektivet for at un-

derstøtte den grønne omstilling, herunder som led i en koordineret og ambitiøs

samlet indsats til bekæmpelse af klimaforandringer og opfyldelse af Paris-målsæt-

ningerne. Fra dansk side er det væsentligt, at revisionerne af energibeskatningsdi-

rektivet og kvotehandelssystemet bliver set i en sammenhæng, således, at der ikke

sker en uhensigtsmæssig dobbeltregulering.

Regeringen vil aktivt og konstruktivt bidrage til Kommissionens arbejde med at

undersøge mulighederne for indførelse af en WTO-medholdelig CO

-grænsetilpas-

ningsmekanisme. En sådan mekanisme kan potentielt bidrage til at undgå, at ambi-

tiøse europæiske klimatiltag giver virksomheder i 3. lande en konkurrencefordel og

fører til karbonlækage. I den forbindelse vil det være afgørende, at klimavenlige

handelspolitiske tiltag er WTO-medholdelige, ikke er administrativt tunge, herunder

er mulig at implementere og kontrollere, ikke forværrer dansk erhvervslivs konkur-

renceevne og ikke i sig selv forhindrer samhandel med tredjelande, samt at der ikke

er tale om ny skjult protektionisme.

Ift.

EU’s internationale rolle er

regeringen enig med Kommissionen i, at EU skal gå

forrest og være global leder på klima- og miljødagsordenen. Regeringen vil arbejde

for, at EU på topmøder om klima og biodiversitet går foran og presser på for højere

globale ambitioner. Regeringen vil også arbejde for, at klima og miljø opprioriteres

EU’s handelsaftaler og

præferenceordninger blandt andet via styrkelse af bæredyg-

tighedskapitlerne i nye og eksisterende handelsaftaler.

Regeringen vil tage nærmere stilling til de enkelte initiativer, i takt med at de bliver

fremlagt, herunder i forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser

heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 85: Samlenotat vedr. ECOFIN den 21. januar 2020, fra finansministeren

Der henvises til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets grund- og nærhedsnotat

om den europæiske grønne pagt oversendt til Folketingets Europaudvalg 8. januar

2020.